Et eksempel fra STX 3.g
SRP i His/Samf om aktører i Sudans borgerkrig
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Historie A, Samfundsfag A og fylder 41 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- INDLEDNING
- REDEGØRELSE
- KOLONITIDEN OG KONFLIKTENS HISTORISKE RØDDER
- DEN FØRSTE SUDANSKE BORGERKRIG ()
- DEN ANDEN SUDANSKE BORGERKRIG ()
- SYDSUDANS UAFHÆNGIGHED OG ÆNDRET MAGTBALANCE
- POLITISK UDVIKLING FREM MOD DEN NUVÆRENDE BORGERKRIG
- ANALYSE
- INTERNE AKTØRER
- EKSTERNE AKTØRER
- Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører?
- UAE
- Egypten
- Rusland
- Liberalisme
- Delkonklusion
- SUDAN SOM SVAG STAT
- Definition af en stat
- Manglende retssikkerhed
- Ekstern indblanding
- Strukturelle og historiske forklaringer
- Manglende ”good goverance”
- Patron-klient system
- DISKUSSION
- KAN DER SKABES FRED I SUDAN?
- ER SUDAN EN FEJLSLAGEN STAT?
- KONKLUSION
- LITTERATURLISTE
- BILAG
Uddrag fra opgaven
Indledning
I mange dele af verden er væbnede konflikter og ustabilitet blandt de største udfordringer for både nationale samfund og det internationale system. Særligt i flere afrikanske lande har historiske, politiske og økonomiske forhold skabt betingelser for langvarige konflikter, som ofte får store konsekvenser for civilbefolkningen. Disse konflikter er sjældent isolerede, men hænger sammen med både interne magtforhold og eksterne aktørers interesse, hvilket gør dem komplekse og vanskelige at se en ende på.
Et af de mest markante eksempler i dag er Sudan, som i 2023 udviklede sig til, hvad der af flere internationale organisationer betegnes som verdens største humanitære krise. Millioner af mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, adgangen til mad, vand og sundhedsydelser er stærkt begrænset, og store dele af landets infrastruktur er brudt sammen. Konflikten mellem Sudanese Armed Forces og Rapid Support Forces har ikke kun ført til voldelige sammenstød, men også til en dyb politisk og økonomisk krise, der yderligere svækker staten. For at forstå denne udvikling er det nødvendigt at se på de historiske og kulturelle forhold, der har præget Sudan. Landets konflikter kan spores tilbage til kolonitiden, hvor ulige magtfordeling og opdeling mellem nord og syd skabte vedvarende spændinger. Disse spændinger blev ikke løst efter uafhængigheden, men blev derimod forstærket gennem borgerkrige, politisk ustabilitet og gentagne militærkup. Samtidig har eksterne aktører spillet en vigtig rolle i at påvirke konfliktens udvikling gennem støtte til de forskellige parter.
På den baggrund vil denne opgave redegøre for de historiske rødder til konflikten i Sudan, analysere herunder interne og eksterne aktører samt deres interesser og hvorvidt Sudan kan betegnes som en svag stat. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at skabe en varig fred i landet og en vurdering af om Sudan kan karakteriseres som en fejlslagen stat i det internationale system.
Redegørelse
Kolonitiden og konfliktens historiske rødder
De historiske rødder til borgerkrigene i Sudan kan spores tilbage til kolonitiden, hvor landet i slutningen af 1800-tallet blev styret af Storbritannien og Egypten gennem det såkaldte angloegyptiske condominimum.
Selvom styret formelt var et fællesstyre mellem de to lande, var det i praksis Storbritannien, der dominerede beslutningsprocesserne. Efter 1924 oplevede Egypten begrænset indflydelse på administrationen af Sudan, hvilket betød at landet blev styret ud fra britiske politiske og strategiske interesser.
Samtidige diplomatiske dokumenter understøtter, at Sudan var en del af international interesse.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.