Et eksempel fra STX 3.g
SRP i His/Samf om aktører i Sudans borgerkrig
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Samfundsfag A, 41 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Mariagerfjord Gymnasium Studieretningsprojekt stx Elev: Opgaveuger: 11-13 Fag: Vejleder: Samfundsfag A Historie A
Opgaveformulering: Redegør under inddragelse af relevant kildemateriale for de historiske, politiske og etniske forhold, der lå til grund for borgerkrigene fra 1955 til i dag i Sudan. Kom desuden ind på borgerkrigenes betydning for Sudans magtudvikling. Undersøg hvilke væsentlige aktører, der spiller en rolle i den nuværende borgerkrig i Sudan, og karakteriser deres forskellige interesser. Inddrag teorier om international politik samt bilag 1. Diskuter, med afsæt i redegørelse og analyse, hvorvidt det er muligt at skabe fred i Sudan. Vurder slutteligt om Sudan er dømt til at være en fejlslagen stat. Inddrag bilag 2.
Bilag 1: Gøttske, Martin. ”Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig”, i Information, 02.12.2025. Bilag 2: Steensig, Søren. ”Krigen i Sudan udstiller det internationale system: ”Svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen efter håb” på Globalnyt.dk, 25.11.2024. Krav til opgaven: 15-20 sider Amerikavej 5 DK-9500 Hobro Tlf. 98 52 08 66 mf@mf-gym.dk www.mf-gym.dk
Side 2
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
2
Resumé
Denne opgave undersøger årsagerne til konflikten i Sudan med fokus på historiske, interne og eksterne faktorer samt statens opbygning. Konfliktens rødder kan spores tilbage til kolonitiden, hvor britisk politik skabte en ulige udvikling mellem Nord- og Sydsudan og lagde grundlaget for spændingerne i staten. Disse spændinger blev ikke løst efter uafhængigheden, men førte til flere borgerkrige, som yderligere svækkede staten.
Analysen viser, at den nuværende konflikt primært er drevet af en magtkamp mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge søger kontrol over staten og dens ressourcer.
Konflikten kan forklares ud fra realismeteorien, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser, og hvor sikkerhedsdilemmaet og et nulsumsspil forstærker konflikten yderligere.
Samtidig spiller eksterne aktører en væsentlig rolle ved at støtte de modstridende parter for at fremme egne strategiske og økonomiske interesser.
Derudover viser analysen, at Sudan kan karakteriseres som en svag stat, da landet mangler et effektivt voldsmonopol, stabile strukturer og evnen til at levere basale ydelser.
Afslutningsvis diskuteres mulighederne for fred og hvorvidt Sudan er en fejlslagen stat.
Mulighederne for fred vurderes som værende begrænsede på grund af forsatte magtkampe, ekstern indblanding og statens struktur. Sudan vurderes samtidig at befinde sig i en gråzone mellem en svag stat og en fejlslagen stat, hvor statens funktioner i stigende grad er under pres.
Side 3
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
3
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4 REDEGØRELSE .................................................................................................................................... 5 KOLONITIDEN OG KONFLIKTENS HISTORISKE RØDDER ...................................................................................... 5 DEN FØRSTE SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................ 6 DEN ANDEN SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................. 8 SYDSUDANS UAFHÆNGIGHED OG ÆNDRET MAGTBALANCE ................................................................................. 9 POLITISK UDVIKLING FREM MOD DEN NUVÆRENDE BORGERKRIG .................................................................... 10
ANALYSE ............................................................................................................................................ 11 INTERNE AKTØRER ......................................................................................................................................... 11 EKSTERNE AKTØRER ...................................................................................................................................... 13 Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører? ...................................................................... 13 UAE ............................................................................................................................................. 13 Egypten ........................................................................................................................................ 14 Rusland ........................................................................................................................................ 15 Liberalisme ................................................................................................................................... 15 Delkonklusion ............................................................................................................................... 16 SUDAN SOM SVAG STAT ................................................................................................................................... 17 Definition af en stat ........................................................................................................................ 17 Manglende retssikkerhed ................................................................................................................. 18 Ekstern indblanding ....................................................................................................................... 19 Strukturelle og historiske forklaringer ............................................................................................... 19 Manglende ”good goverance” .......................................................................................................... 20 Patron-klient system ....................................................................................................................... 20 Delkonklusion ............................................................................................................................... 21 DISKUSSION ....................................................................................................................................... 22 KAN DER SKABES FRED I SUDAN? .................................................................................................................... 22 ER SUDAN EN FEJLSLAGEN STAT?.................................................................................................................... 25 DELKONKLUSION ........................................................................................................................................... 26 KONKLUSION ..................................................................................................................................... 27 LITTERATURLISTE ............................................................................................................................ 28 BILAG .................................................................................................................................................. 32
Side 4
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
4
Indledning
I mange dele af verden er væbnede konflikter og ustabilitet blandt de største udfordringer for både nationale samfund og det internationale system. Særligt i flere afrikanske lande har historiske, politiske og økonomiske forhold skabt betingelser for langvarige konflikter, som ofte får store konsekvenser for civilbefolkningen. Disse konflikter er sjældent isolerede, men hænger sammen med både interne magtforhold og eksterne aktørers interesse, hvilket gør dem komplekse og vanskelige at se en ende på.
Et af de mest markante eksempler i dag er Sudan, som i 2023 udviklede sig til, hvad der af flere internationale organisationer betegnes som verdens største humanitære krise. Millioner af mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, adgangen til mad, vand og sundhedsydelser er stærkt begrænset, og store dele af landets infrastruktur er brudt sammen. Konflikten mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces har ikke kun ført til voldelige sammenstød, men også til en dyb politisk og økonomisk krise, der yderligere svækker staten.
For at forstå denne udvikling er det nødvendigt at se på de historiske og kulturelle forhold, der har præget Sudan. Landets konflikter kan spores tilbage til kolonitiden, hvor ulige magtfordeling og opdeling mellem nord og syd skabte vedvarende spændinger. Disse spændinger blev ikke løst efter uafhængigheden, men blev derimod forstærket gennem borgerkrige, politisk ustabilitet og gentagne militærkup. Samtidig har eksterne aktører spillet en vigtig rolle i at påvirke konfliktens udvikling gennem støtte til de forskellige parter.
På den baggrund vil denne opgave redegøre for de historiske rødder til konflikten i Sudan, analysere herunder interne og eksterne aktører samt deres interesser og hvorvidt Sudan kan betegnes som en svag stat. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at skabe en varig fred i landet og en vurdering af om Sudan kan karakteriseres som en fejlslagen stat i det internationale system.
Side 5
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
5
Redegørelse
Kolonitiden og konfliktens historiske rødder
De historiske rødder til borgerkrigene i Sudan kan spores tilbage til kolonitiden, hvor landet i slutningen af 1800-tallet blev styret af Storbritannien og Egypten gennem det såkaldte anglo-
egyptiske condominimum.^{1} Selvom styret formelt var et fællesstyre mellem de to lande, var det ipraksis Storbritannien, der dominerede beslutningsprocesserne. Efter 1924 oplevede Egypten begrænset indflydelse på administrationen af Sudan, hvilket betød at landet blev styret ud fra
2 britiske politiske og strategiske interesser.
Samtidige diplomatiske dokumenter understøtter, at Sudan var en del af international interesse. I et amerikansk memorandum fra 1950 fremgår det, at Egypten ønskede mere kontrol over Sudan, mens
Storbritannien fastholdt sin suverænitet over området. Da kilden er udarbejdet af en amerikansk embedsmand, afspejler den primært stormagternes perspektiv, og er derfor mindre egnet til at belyse de interne forhold i Sudan. Den kan dog anvendes til at vise, hvordan eksterne magter forholdt sig
3 til Sudan og deres udvikling.
En konsekvens af den britiske kolonipolitik var indførelsen af den såkaldte Southern policy i
1920’erne, som havde til formål at adskille Nord- og Sydsudan. Denne politik begrænsede kontakten mellem regionerne og førte til en ulige udvikling, hvor nord blev politisk og økonomisk
4 dominerende, mens syd blev marginaliseret.
Samtidig forstærkede politikken de eksisterende religiøse og etniske forskelle, da nord primært var arabisk og muslimsk, mens syd bestod af
5 forskellige afrikanske grupper med kristne og traditionelle religioner.
På den baggrund blev der
1
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
2
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
3
Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the Assistant
Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs (McGhee) [Memorandum]. (1950, 14.
december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128 4
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_ 5
Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på https://lex.dk/Sydsudan
Side 6
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
6 skabt en strukturel opdeling mellem nord og syd, som førte til mistillid mellem parterne. Det blev
6 senere et grundlag for udbrud af borgerkrigene i landet.
Den første sudanske borgerkrig ()
Den første sudanske borgerkrig opstod af de strukturelle spændinger, der blev skabt under kolonitiden. Efter afkoloniseringen blev mange administrative poster overtaget af nordsudanesiske eliter, som allerede havde magt og var ansat under det britiske styre. Dette betød i praksis, at magtbalancen forblev det samme, hvilket førte til en oplevelse af fortsat eksklusion blandt sydsudaneserne. Som følge heraf opstod der uro i Sydsudan, der endte i et militært oprør i 1955 i byen Torit, hvilket markerede begyndelsen på den første borgerkrig.
Sudan fik selvstyre i 1953^{7} og uafhængighed i 1956.^{8} uafhængigheden skete uden nogen reelstrukturel omlægning af staten, hvilket betød, at de eksisterende konflikter mellem nord og syd ikke blev løst. Denne politiske ubalance blev yderligere forstærket, da general Ibrahim Abboud overtog magten ved et militærkup i 1958. Under hans styre blev der ført en politik præget af islamisering og arabisering, hvilket indebar undertrykkelse af sydsudanesiske ledere og tvangsfordrivelser. Dette intensiverede modstanden i syd og bidrog til, at konflikten udviklede sig fra lokale uroligheder til en
organiseret væbnet kamp.^{9}I 1960’erne blev modstanden organiseret gennem dannelsen af politiske og militære bevægelser
som Sudan African National Union (SANU)^{10} og guerillagruppen Anya Nya.^{11} Samtidig var Sudanpræget af politisk ustabilitet med flere magtskifter, hvilket svækkede statens evne til at håndtere konflikten. På baggrund af den politiske ustabilitet valgte flere oprørsgrupper at samle sig under
12 gruppen Southern Sudanese Liberation Movement (SSLM), hvilket styrkede oppositionen.
6
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan 7
Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på
https://lex.dk/Sudan_-
_historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borgerkrig. 8
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
9
Ibid.
10 ibid
11
Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på https://lex.dk/Anya_Nya
12
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
Side 7
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
7
Jaafar Nimeiri kom til magten i 1971 efter et militærkup. Under hans styre i 1972 blev konflikten
13 afsluttet midlertidigt med Addis Ababa-aftalen mellem regeringen og SSLM . Aftalen gav
Sydsudan en vis grad af selvbestemmelse, men syd og nord skulle stadig være en samlet stat.
Aftalen havde til formål at skabe stabilitet i det konfliktfyldte land. Addis Ababa-aftalen er en førstehåndskilde udarbejdet af samtidige frontfigurer i konflikten, hvilket gør den stærk i henhold til forståelsen af de daværende politiske løsninger. Kilden giver indsigt i hvilke rettigheder som
Sydsudan blev tildelt. Samtidig er der tale om et politisk dokument, hvilket betyder, at aftalen primært fremhæver, kompromisser og samarbejde fremfor de reelle strukturer i samfundet, som var
14 problematiske. Kilden er derfor velegnet til at belyse de formelle aftaler. Selvom aftalen førte til
en relativ fredelig periode fra 1972 til 1983, løste den ikke de grundlæggende spændinger, hvilket
15 senere førte til en ny borgerkrig.
13
Ibid.
14
THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV af 9/06/1969.
peacemaker un (1969).
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agreement20on20th
e20problem20of20south20sudan.pdf 15
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
Side 8
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
8
Den anden sudanske borgerkrig ()
Den anden sudanske borgerkrig opstod på baggrund af, at de grundlæggende konflikter mellem nord og syd ikke blev løst med Addis Ababa-aftalen i 1973. Selvom aftalen skabte en periode med relativ fred, var der fortsat utilfredshed i Sydsudan, blandt andet på grund af manglende økonomisk
16 udvikling, som lovet i aftalen.
I 1983 blev konflikten intensiveret, da præsident Jaafar Nimeiri ophævede dele af aftalen og indførte sharia-lovgivning gennem de såkaldte september love. Selvom lovene havde et religiøst udgangspunkt, viser reaktioner fra flere muslimske partier, at konflikten ikke udelukkende var religiæs. Indførelsen af sharia-lovgivning blev opfattet som en yderligere marginalisering af
Sydsudan, da lovgivningen i højere grad afspejlede den nordlige arabiske-muslimske befolkning.
Dette forstærkede spændingerne og bidrog til dannelsen af Sudan People’s Liberation
movement/army (SPLM/A), som samlede modstanden i syd. Bevægelsen præsenterede både ønsket
om et selvstændigt Sydsudan og et mere inkluderende og samlet Sudan.^{17}Samtidig var Sudan præget af økonomisk krise og ustabilitet, hvilket svækkede staten yderligere.
Nimeiris økonomiske politik førte til stigende priser og utilfredshed i befolkningen, og i 1985 blev han afsat ved et militærkup. De efterfølgende regeringer formåede ikke at skabe varig fred, og da
18 Omar al-Bashir overtog magten i 1989, forsatte krigen med øget intensitet.
En tale af daværende præsident Omar al-Bashir kan anvendes som førstehåndskilde til at belyse
19 regimets syn på konflikten. I talen fremhæver han blandt andet, hvordan de interne konflikter i
Sudan hænger sammen med faktorer som ressourcemangel og kriminalitet. Kilden giver indsigt i, hvordan staten selv forklarer konfliktens årsager. Derudover er kilden en politisk tale, hvilket betyder den er præget af en tendens til at forsvare regimets handlinger og nedtone eget ansvar.
Kilden er derfor god til at belyse statens synspunkt på konflikten, men ikke det objektive billede.
16
Ibid.
17
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_ 18
Ibid.
19 al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale]. tanaforum.
Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp-content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-
bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf
Side 9
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
9
I løbet af konflikten voksede den internationale interesse for Sudan, hvilket kom til udtryk gennem sanktioner og forsøg på fredsforhandlinger fra internationale magter. Krigen varede frem til 2005,
hvor Comprehensive Peace Agreement blev indgået mellem regeringen og SPLM/A. Aftalen
afsluttede formelt borgerkrigen og gav Sydsudan ret til at afholde en folkeafstemning om
uafhængighed.^{20}Sydsudans uafhængighed og ændret magtbalance
Sydsudans uafhængighed i 2011 markerede et afgørende vendepunkt i Sudans historie. Ved folkeafstemningen stemte 98,83% af befolkningen for løsrivelse, hvilket tydeligt afspejlede den
21 langvarige utilfredshed i Sydsudan. Uafhængigheden fik store konsekvenser for Sudan, da
22 omkring 70% af landets olieindtægter var placeret i det nu selvstændige Sydsudan. Dette førte til
en alvorlig økonomisk krise, som svækkede staten yderligere og skabte øget politisk ustabilitet.
Den økonomiske tilbagegang bidrog til voksende utilfredshed i befolkningen og forværrede de allerede svage statslige institutioner. Samtidig blev konkurrencen om de resterende magtressourcer intensiveret, hvilket øgede spændingerne mellem de forskellige magtgrupper. Denne udvikling lagde grundlaget for en ny fase i Sudans politiske udvikling, hvor magtkampe mellem militære og politiske aktører kom til at påvirke staten.
20
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_ 21
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_ 22
Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.
https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran- deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%20alt%20at%20
dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20løsrivelse%20fra
Side 10
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
10
Politisk udvikling frem mod den nuværende borgerkrig
Efter Sydsudans løsrivelse blev Sudan påvirket af forsat politisk ustabilitet og økonomisk krise.
Utilfredsheden i befolkningen voksede, hvilket i 2019 førte til protester mod præsident Omar al-
Bashirs regime. Dette resulterede i at han blev afsat ved militærkup, hvorefter en regering med både
23 civile og militære aktører blev etableret.
Perioden efterfølgende var stærkt præget af intern splittelse og manglende tillid mellem de forskellige magtgrupper. I 2021 gennemførte militæret endnu et kup, hvor den civile regering blev fjernet, hvilket påpeger militærets fortsatte dominans i Sudan. Samtidig voksede de to centrale militære aktører Sudanese Armed Forces (SAF) og Rapid Support Forces (RSF). Uenigheder om magtfordelingen og integrationen af RSF i den nationale hær SAF førte til en stigende rivalisering
mellem parterne.^{24}I april 2023 udviklede disse spændinger sig til en åben konflikt, hvilket markerede begyndelsen på
den nuværende borgerkrig.^{25} Konflikten kan dermed ses som en forsættelse af Sudans historiskeproblemer med magtkampe, svage institutioner og uafklarede spændinger mellem forskellige grupper i samfundet.
23
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan 24
Ibid.
25
Ibid.
Side 11
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
11
Analyse
På baggrund af de historiske, etniske og politiske forhold, der er redegjort for, vil følgende analyse tage udgangspunkt i interne og eksterne aktører i den nuværende konflikten i Sudan og deres interesser. Herefter analyseres Sudans struktur med udgangspunkt i begrebet om den svage stat.
Interne aktører
Som redegjort tidligere har Sudan været præget af politisk ustabilitet og en stærk militær indflydelse på statsmagten. Dette kommer til udtryk i konflikten mellem de to centrale interne aktører, Sudanese Armed Forces også kaldet SAF og Rapid Support Forces også kaldet RSF, som kæmper om kontrollen i staten.
SAF udgør den officielle sudanesiske hær og repræsenterer den formelle statsmagt, mens RSF fungerer som en paramilitær styrke, der er udsprunget af Janjaweed-militserne fra Darfur-
26 konflikten . RSF har imidlertid udviklet sig til en selvstændig magtaktør, blandt andet gennem
opbygning af egne økonomiske ressourcer ved kontrol over dele af guldmarkedet, samt deltagelse i
27 udenlandske militære operationer. Dette har gjort RSF mindre afhængige af staten og styrket deres
position i magtkampen.
Begge aktører har forskellige, men overlappende interesser i konflikten. SAF har en interesse i at bevare kontrollen over staten og opretholde sin position som værende øverste militærmagt. Det ses blandt andet ved militærets udvidelser gennem undtagelsestilstande, oprustning af militær, som
28 luftoverlegenhed og våbenopbygning. Derudover har deres økonomiske interesse via militærets
26
Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudan’s civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the conversation.
Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-visual-guide-to-the-brutal-
conflict-271429
27
The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies
28
The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni). European Union
agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-
sudanese-authorities-sudanese-armed-forces-saf-and-main-
allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20of%20persecuti
on%20or%20serious%20harm.
Side 12
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
12
29 kontrol af virksomheder og finanssektoren
, givet incitament for at fastholde magten. RSF har
30 derimod en interesse i at opnå større politisk indflydelse og udvide deres økonomiske magt .
Denne magtkamp kan forklares ud fra teorien om realisme, hvor aktører handler ud fra ønsket om at maksimere deres egen magt og sikre deres overlevelse. I et system der historisk har været præget af usikkerhed, vil både SAF og RSF prioritere deres egne interesser fremfor samarbejde, da ingen af parterne kan være sikre på modpartens intentioner. Dette hænger sammen med de historiske og politiske forhold, der er redegjort for, herunder etnisk opdeling og gentagne magtkampe, som har skabt en grundlæggende mistillid mellem aktører i Sudan.
Samtidig kan konflikten forstås gennem sikkerhedsdilemmaet, hvor begge parters militære oprustning skaber gensidig mistillid. Når den ene part forsøger at styrke sin position, opfattes det som en trussel for den anden part, hvilket fører til yderligere oprustning og dermed opstår der en eskalering af konflikten.
Konflikten mellem de interne aktører kan desuden forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst fører til den andens tab. Hvis SAF skulle opnå fuld kontrol over staten vil RSF miste sin magt og indflydelse, og omvendt. Dette bidrager til at forklare hvorfor kompromis, samarbejde og opgivelse af suverænitet er vanskeligt for parterne.
Samlet set viser dette, at konflikten mellem SAF og RSF i høj grad er drevet af en magtkamp om kontrol over staten og ressourcer, hvilket understøtter en realistisk forståelse af konflikten.
29
Ibid.
30
Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er dårligt nyt
for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-
hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-daarligt-nyt-civilbefolkningen
Side 13
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
13
Eksterne aktører
Udover de interne aktører spiller eksterne aktører en central rolle i konflikten i Sudan, idet de støtter de interne modstridende aktører for at forfølge egne strategiske og økonomiske interesser. Sudans geopolitiske placering og naturressourcer gør landet særligt interessant for internationale magter.
Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører?
I bilag 1 hævdes det, at Sudan er særligt interessant for eksterne aktører på baggrund af deres
31 geopolitiske placering. Sudan har en vigtig placering ved Det Røde Hav, hvilket gør landet
centralt i forhold til internationale handelsruter og regional indflydelse. Sudans placering giver dem en vigtig strategisk rolle som bindeled mellem forskellige regioner, hvilket gør landet centralt i flere staters interessesfære. Derudover besidder Sudan betydelige determinanter, herunder guld og
32 landareal, hvilket gør landet økonomisk attraktivt for eksterne aktører. I 2025 nåede
33 guldproduktionen op på 70 tons ifølge den statsregulerede myndighed for mineraler SMRC . Disse
værdier giver flere eksterne magter incitament til at deltage i konflikten.
UAE
De Forenede Arabiske Emirater er en central ekstern aktør i konflikten og støtter ifølge flere kilder
RSF med både økonomiske og militære ressourcer. UAE har en væsentlig økonomisk interesse i
Sudan, særligt i forhold til landets guldressourcer, hvor størstedelen af eksporten ender i
Emiraterne. Ifølge Sudans centralbank gik omkring 97% af guldproduktion fra officielle miner, som er styret af militære grupper som RSF, i 2024 til UAE. Som tilbagebetaling har RSF modtaget
34 våben, finansiering og logistisk støtte.
Denne støtte fra UAE’s side kan forklares med realisme, fordi det afspejler en strategisk interesse i
Sudans ressourcer, herunder særligt guldproduktionen. Adgangen til disse ressourcer styrker UAE’s
31
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1 32
Ibid.
33
Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. sudantribune, economics. https://sudantribune.com/article/308749
34
The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr. https://www.ecdhr.org/the-
role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/
Side 14
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
14 økonomiske kapabiliteter og deres samlede magt. Samtidig påvirker Emiraternes involvering magtbalancen i Sudan, da støtten til RSF styrker gruppens militære position og bidrager til at forlænge konflikten.
Egypten
Egypten, som grænser op til Sudan, er en central aktør i konflikten. Landene har historisk haft tætte forbindelser, hvilket blandt andet ses i det anglo-egyptiske styre, som tidligere redegjort for.
Egyptens interesse er, som det fremgår i bilag 1, at Sudan styres af et venligsindet regime, hvilket
35 foretrækkes fremfor en usikker demokratisk udvikling.
Dette ønske hænger tæt sammen med Egyptens eget autoritære politiske system, som er præget af
36 militær kontrol . Et demokratisk styre i Sudan ville være mindre forudsigeligt og potentielt føre en
udenrigspolitik, der ikke tilgodeser Egyptens interesser. Dette ville skabe en øget politisk usikkerhed for Egypten og svække deres regionale indflydelse. For at undgå dette scenarie støtter
Egypten derfor SAF, den officielle hær i Sudan, da dette i højere grad sikrer et system, der i højere grad er forudsigeligt og muligt at samarbejde med i Egyptens tilfælde.
Samtidig hænger Egyptens involvering tæt sammen med ønsket om at sikre egen sikkerhed, da ustabilitet i Sudan kan medføre grænseproblemer, øgede migrationsstrømme samt potentielle trusler mod Nilen, som er afgørende for landets overlevelse.
Konflikten kan desuden ses som en regional magtkamp mellem Egypten og UAE, hvor de støtter hver deres part for at opnå større indflydelse i regionen og dermed styrke egne kapabiliteter. Dette kan forklares ud fra realistisk teori, hvor staten handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser.
35
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1 36
kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i
dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-egypten-i-dag/
Side 15
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
15
Rusland
Rusland har, som det fremgår i bilag 1, ændret sin position i konflikten. Tidligere støttede landet
RSF gennem den private Wagner-gruppe, men har siden opbygget et tættere samarbejde med SAF.
Dette ses blandt andet ved, at SAF har tilbudt Rusland adgang til at udstationere soldater ved en
flådebase i Det Røde Hav.^{37} Dette understreger, at Ruslands engagement i høj grad er drevet afgeopolitisk interesse. Sådan en base vil styrke Ruslands militære tilstedeværelse i regionen og give adgang til vigtige internationale handelsruter. Sudan kan derfor ses som en del af Ruslands interessesfære, hvor landet forsøger at udvide sin indflydelse udenfor den vestlige sfære.
Samtidig har Rusland en interesse i Sudans naturressourcer, særligt guld, som kan bidrage til at
38 styrke landets økonomiske kapabiliteter. Dette er særligt relevant i lyset af Ruslands internationale
situation, hvor landet oplever pres og sanktioner fra vestlige lande. Engagementet i Sudan kan derfor ses som en strategi til at modvirke international isolation, sikre adgang til ressourcer og etablere nye samarbejdspartnere.
Ruslands engagement kan forklares ud fra både realistisk og neorealistisk teori, hvor stater søger at maksimere deres magt og sikre deres position i det internationale system. I en verdensorden, der i høj grad har været præget af et unipolært system med den hegemoniske aktør USA, kan Ruslands handlinger ses som et forsøg på at fremme en multipolær verdensorden. Det gør de i dette tilfælde ved at opbygge indflydelse i strategisk vigtige områder som Sudan, hvilket gør at de styrker deres position som stormagt og udfordrer den globale magtbalance.
Liberalisme
Deltagelsen i konflikten kan også analyseres fra det liberalistiske perspektiv, hvor fokus er på internationalt samarbejde, institutioner, og ikke statslige aktører såsom NGO’er. Ud fra denne
37
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans- brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
38
Ibid.
Side 16
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
16 tilgang antages det, at organisationer som FN og humanitære aktører kan bidrage til fred, beskytte
39 civile og fremme politiske løsninger.
I Sudan ses det blandt andet gennem internationale missioner og NGO’ers arbejde med nødhjælp og beskyttelsen af civilbefolkningen. Der har desuden været forsøg på fredsaftaler, både historisk og i nutiden, ligesom internationale aktører har forsøgt at fremme demokrati og retslige principper. Dette indikerer, at der findes aktører, som potentielt kan understøtte en fredelig udvikling.
På trods af dette har indsatsen dog haft begrænset effekt. Som det fremgår i bilag 1, fortsætter de eksterne partnere deres støtte til oppositionsgrupperne, hvilket underminerer muligheden for fred.
Samtidig viser eksempler fra Sudan, at internationale organisationer ofte mangler ressourcer til at kunne gribe effektivt ind, hvilket betyder volden fortsætter, og civilbefolkningen fortsat rammes
hårdt^{40}.Dette peger på, at liberalismens antagelser om samarbejde og institutioners evne til at skabe fred ikke i stor grad kan forklare udviklingen i Sudan. I stedet tyder det på, at realistiske magtinteresser spiller en større rolle, da eksterne aktører i højere grad prioriterer egne økonomiske og strategiske interesser fremfor internationalt samarbejde. Dermed fremstår konflikten i Sudan som et eksempel på, at liberalistiske løsninger har begrænset effekt i et system præget af magtkamp og rivalisering.
Delkonklusion
Samlet set viser analysen, at konflikten i Sudan i høj grad er drevet af en magtkamp mellem både interne og eksterne aktører, hvor alle handler ud fra egne interesser. For både de interne og eksterne aktører er ønsket om at styrke egen magt og position afgørende. Magtkampen forstærkes yderligere
39
Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23. marts 2026 på
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 40
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans- brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
Side 17
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
17 af sikkerhedsdilemmaet og kan samtidig forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst sker på bekostning af den anden.
Selvom konflikten også kan analyseres fra liberalistisk perspektiv, viser analysen, at disse tiltag har haft begrænset effekt. På den baggrund kan konflikten i Sudan ses som et sammenspil mellem interne og eksterne aktører i et system præget af usikkerhed og svage institutioner, hvilket danner grundlag for den videre analyse af Sudan som svag stat.
Sudan som svag stat
Definition af en stat
For at vurdere om Sudan kan betegnes som en svag stat, er det relevant at tage udgangspunkt i definitionen af en stat formuleret af sociologen Max Weber. Weber definerer en stat som ”Den autoritet, der i et menneskeligt samfund succesfuldt gøre krav på at have monopol på udøvelsen af legitim vold." Denne definition indebærer, at staten skal have kontrol over sit territorium og være den eneste aktør, der legitimt kan udøve magt. Derudover forudsætter en velfungerende stat stabile
41 politiske institutioner, evnen til at opretholde lov og orden samt sikre borgernes rettigheder. På
baggrund af Webers definition kan Sudan analyseres som en stat, der i væsentlig grad ikke lever op til disse kriterier.
Manglende voldsmonopol, svage institutioner og politisk ustabilitet
Et centralt kendetegn ved en svag stat er et manglende voldsmonopol, hvilket tydeligt kommer til udtryk i Sudan. Som det fremgår af analysen, er staten præget af en intern kamp mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge besidder betydelig militær kapacitet og
41
Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385
Side 18
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
18 kontrollerer forskellige dele af landet. Dette betyder, at staten ikke har en samlet kontrol over brugen af vold, hvilket påvirker dens autoritet.
Situationen forværres yderligere af, at RSF opererer som en selvstændig magtaktør med egne økonomiske ressourcer, hvilket gør gruppen mindre afhængige af staten. Dermed eksisterer der flere konkurrerende magtaktører i Sudan, hvilket er et centralt kendetegn for en svag stat.
Manglen på voldsmonopol hænger tæt sammen med svage institutioner og politisk ustabilitet. I følge Human Rights Watch har Sudan i perioden efter den demokratiske overgang i 2019 båret præg af manglende implementering af centrale reformer, herunder opbygningen af lovgivende
42 institutioner for at sikre retfærdighed og bekæmpelse af korruption.
Dette viser, at staten ikke formår at etablere stabile og effektive institutioner, som er nødvendige for at opretholde en fungerende stat.
Samtidig har gentagne militærkup og magtskifte skabt en usikker situation, hvor staten yderligere svækkes. Dette bliver en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt, samtidig med at konflikten svækker staten yderligere.
Manglende retssikkerhed
Et centralt aspekt ved svage stater er manglende retssikkerhed, hvilket også tydeligt kommer til udtryk i Sudan. Human Rights Watch dokumenterer, at retsforfølgelse af både statslige og ikke-statslige aktører har været manglende. Sikkerhedsstyrker har flere gange anvendt overdreven vold mod civile i forbindelse med demonstrationer, uden at de er blevet stillet til ansvar.
Derudover påpeges det, at retssystemet er præget af manglende ressourcer og begrænset politisk vilje til at retsforfølge de ansvarlige, hvilket svækker borgernes tillid til staten. Dette betyder, at
Sudan ikke formår at opfylde en stats vigtigste krav, nemlig at beskytte sine borgere og sikre
43 retfærdighed.
42
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
43
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
Side 19
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
19
Ekstern indblanding
Som det fremgår af analysen, forstærkes Sudan svaghed af eksterne aktørers indblanding. Lande som UAE, Egypten og Rusland støtter forskellige parter i konflikten for at fremme egne strategiske og økonomiske interesser.
Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og gør det vanskeligere for staten at genoprette kontrol over sit territorium. Samtidig påvirker de eksterne aktører magtbalancen i landet ved at styrke de modstridende parter, hvilket reducerer incitamentet til at indgå kompromis. På den måde påvirker ekstern indblanding statens suverænitet og bidrager til at fastholde Sudan som en svag stat i det internationale system.
Strukturelle og historiske forklaringer
Konflikten kan i nogen grad også perspektiveres gennem kulturelle og etniske spændinger, som historisk har spillet en afgørende rolle i Sudans udvikling. I denne sammenhæng kan Samuel
Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød anvendes til at forklare, hvordan de forskelle
44 mellem kulturelle og religiøse grupper kan bidrage til konflikt.
Konflikten i Sudan kan i en vis grad forklares gennem Huntingtons teori, da der historisk har været markante religiøse og kulturelle forskelle mellem det muslimske og arabiske nord og det kristne og traditionelle syd. Disse forskelle og uligheden blandt områderne har bidraget til mistillid og spændinger mellem befolkningsgrupperne og har været med til at danne grundlag for konflikten i dag.
Teorien er relevant for grobunden til konflikten, men kan i mindre grad anvendes til beskrive situationen i dag. I den nutidige konflikt fremstår magt, ressourcer og politiske interesser som de centrale drivkræfter bag aktørernes handlinger.
44
Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel- ip/clash-of-civilizations/
Side 20
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
20
Manglende ”good goverance”
Svage stater er ofte kategoriseret ved manglende evne til at levere såkaldt ”good goverance” herunder sikkerhed, økonomisk stabilitet og basalevelfærdsydelser til befolkningen.
Ifølge David Eastons model er en velfungerende stat afhængig af, at krav fra befolkningen omsættes til politiske beslutninger (outpouts), som skaber opbakning til systemet. I Sudan ses det
45 imidlertid, at staten ikke formår at omsætte befolkningens behov til politiske løsninger.
Dette ses konkret i Sudan, hvor staten ikke formår at levere basale ydelser som sikkerhed og beskyttelse af befolkningen. En rapport fra UNICEF i 2025 viser, at den igangværende konflikt har ført til, at store dele af befolkningen er blevet fordrevet, samtidig med at adgangen til sundhed og
46 ernæring er stærkt begrænset. Dette viser at staten ikke leverer ”good goverance” til befolkningen,
som viser at staten ikke kan opretholde dens centrale funktion, hvilket svækker troværdigheden og understøtter, at Sudan kan betegnes som en svag stat.
Patron-klient system
Derudover er Sudan præget af dårlig regeringsførelse, hvor politiske og militære eliter i høj grad anvender statens ressourcer til egen fordel fremfor til gavn for befolkningen. Dette ses blandt andet i militærets økonomiske kontrol og kampen om ressourcer mellem SAF og RSF.
45
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173 46
UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).
https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-Year)-31-
December-2025.pdf.pdf
Side 21
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
21
Denne form for magtudøvelse kan forstås som et patron-klient-system, hvor magthavere sikrer sig loyalitet gennem fordeling af
47 ressourcer til udvalgte grupper. I
Sudan ses det, som tidligere nævnt, ved at RSF har etableret sig som en økonomisk magt. Det har de gjort gennem kontrol af guldproduktionen, hvilket gør dem i stand til at finansiere egne styrker. Dette har gjort dem i stand til at øge deres magt på baggrund af deres økonomiske netværk og loyalitet. Dette svækker staten yderligere, da magten i staten er baseret på netværk og loyalitet til eksterne faktorer fremfor
48 statslige institutioner.
Delkonklusion
Samlet set viser analysen, at Sudan i høj grad kan kategoriseres som en svag stat. Staten mangler et effektivt voldsmonopol, stabile institutioner og evnen til at levere basale ydelser til befolkningen.
Samtidig forstærkes statens svaghed gennem ekstern indblandings og interne magtkampe.
Der er af den grund også tale om en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt, samtidig med at konflikten yderligere svækker staten.
47
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
48
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Magtstruktur i patron-klient-systemet
Side 22
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
22
Diskussion
Kan der skabes fred i Sudan?
På baggrund af analysen kan det diskuteres, hvorvidt det er muligt at skabe en varig fred i Sudan.
Konflikten er præget af en række komplekse faktorer, herunder interne magtkampe, historiske spændinger og ekstern indblanding, hvilket gør spørgsmålet om fred vanskeligt at besvare.
På den ene side kan det argumenteres for, at fred i Sudan er mulig. Historisk set har landet oplevet perioder med relativ stabilitet som følge af fredsaftaler, herunder Addis Ababa-aftalen i 1972 og
Comprehensive Peace Agreement i 2005. Disse aftaler viser, at det under visse omstændigheder er muligt at indgå kompromiser mellem parterne i konflikten. Dette kan indikere, at samarbejde ikke er udelukket, og at en varig potentielt kan opnås hvis de rette betingelser opstår.
Derudover spiller internationale organisationer og NGO’er en væsentlig rolle i forsøget på at stabilisere situationen i Sudan. FN og andre humanitære organisationer arbejder både med nødhjælp og fredsforhandlinger, hvilket kan bidrage til at danne grundlag for en dialog mellem de modstridende parter. Dette er set fra et liberalistisk perspektiv, hvor internationale institutioner fungerer som en platform for samarbejde og konfliktløsning. Dette potentiale for samarbejde udfordres dog af, at aktørerne i højere grad prioriterer egne magtinteresser frem for fredelige løsninger.
Omvendt er der en række forhold, der taler imod muligheden for en varig fred. Først og fremmest er konflikten præget af intense magtkampe mellem SAF og RSF. Begge aktører har en stor interesse i at fastholde og udvide deres magt, hvilket gør det vanskeligt at indgå kompromiser. Konflikten kan derfor forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst er den andens tab. Dette gør det vanskeligt at skabe fred, da aktørerne typisk prioritere militær styrkelse fremfor samarbejde, da de ikke kan være sikre på deres modparts intentioner. Denne pointe understøttes af bilag 2, hvor konflikten beskrives som fastlåst og præget af manglende håb for fred. Artiklen fremhæver, at det er
49 ”svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen for håb”,
hvilket illustrerer den alvorlige situation.
49
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Side 23
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
23
Samtidig peges der i artiklen på, at tidligere fredsforhandlinger er mislykkedes, blandt andet fordi
50 parterne har været fanget i et nulsumsspil og ikke har set nogen fordel ved at indgå i kompromis.
Denne problematik fremgår også i en nyere artikel, hvor det påpeges, at de stridende parter
51 gentagne gange udebliver fra internationale fredsforhandlinger.
Dette tyder på en manglende vilje fra parterne til at indgå kompromis, og understreger, at diplomatiske løsninger er svære at gennemføre. Samtidig peges der på uenighed i det internationale system om, hvem der bør lede disse fredsprocesser, hvilket yderligere svækker muligheder for en samlet indsats for fred. Dette kan tolkes som et tegn på, at det internationale samarbejde, som fremhæves i liberalismen, er stærkt svækket og ikke fungerer til vigtige fredsprocesser.
Derudover kan det diskuteres, hvilken rolle eksterne aktører spiller i konflikten. På den ene side kunne international indblanding bidrage til at skabe pres for fred og stabilitet. Dog viser analysen omvendt, hvor eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland i høj grad støtter forskellige parter i konflikten for at fremme egne interesser. Dette skaber en skæv magtbalance i landet og reducerer parternes motivation til at indgå kompromis, da de interne aktører fortsat får mulighed for at forsætte konflikten med ekstern støtte. Bilag 2 understøtter dette ved at fremhæve, at involveringen
52 af ikke-neutrale aktører mindsker troværdigheden af fredsforhandlinger.
Samtidig viser nyere rapporter, at konflikten ikke blot handler om militær magt, men også om kontrol blandt civilbefolkningen. Det fremgår, at både SAF og RSF har angrebet lokale
53 nødhjælpsarbejdere, hvilket gør det vanskeligt at levere humanitær hjælp til befolkningen. Dette
indikerer en meget lav grad af samarbejdsvilje og manglende respekt for internationale kvoter. Når selv humanitære aktører står overfor angreb, tydes det, at konflikten er så intens, at grundlæggende
50
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/ 51
Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger: “Bedre
hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-udebliver-fra-usa-ledede-
fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/ 52
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/ 53
Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in
Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news-feature/2024/11/13/warring-parties-
target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err
Side 24
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
24 statslige principper, herunder beskyttelse af civile bliver stærkt tilsidesat. Dette taler i høj grad imod mulighederne for fred.
Omvendt kan det diskuteres, om ændringer i magtbalancen kan skabe bedre forudsætninger for forhandlinger. Som det fremgår i bilag 2, vurderer nogle eksperter, at militær suverænitet kan gøre en part mere villig til at forhandle, hvis der opnås en stærkere position som magt. Dette kan øge villigheden til at indgå aftaler, da forhandlinger i højere grad kan virke mere fordelagtige for aktøren. Omvendt vurderer andre, at konflikten fortsat vil være fastlåst, hvilket understreger en
54 usikkerhed om fred i fremtiden.
Et yderligere perspektiv i diskussionen er, hvorvidt fred er realistisk i en stat, der i forvejen er strukturel svag. Som det fremgår af analysen, er Sudan præget at svage institutioner, manglende politisk stabilitet og en historik med gentagne magtskifte. På den ene side kan dette tale for, at fred er vanskeligt at opnå, da staten mangler de nødvendige strukturerer til at kunne implementere og opretholde en fredsaftale, selv hvis der indgås en aftale mellem parterne, vil det kræve en stærk stat til at kunne håndhæve den i praksis, hvilket Sudan i øjeblikket ikke har.
Omvendt kan det diskuteres, om statens svaghed kan skabe grund for fred. Hvis konflikten fører til økonomisk kollaps, humanitær krise og international isolation, kan det presse aktørerne til at søge løsninger. I denne sammenhæng kan fred opstå som af nødvendighed frem for samarbejdsvilje mellem parterne. Dette perspektiv kan pege på, at selv aktører med stærke magtinteresser i sidste ende kan være tvunget til at forhandle, hvis omkostningerne på alle parametre ved en fortsat konflikt bliver for høje.
Dog viser erfaringer fra Sudan, at sådanne situationer ikke nødvendigvis fører til varig fred. Som tidligere nævnt har fredsaftaler i Sudan ofte været midlertidige og ikke løst de underliggende konflikter for situationen, dette kan indikere, at selv hvis en ny fredsaftale indgås, vil den ikke nødvendigvis skabe stabilitet på lang sigt. Dette understøtter argumentet om, at konflikten ikke kun
54
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Side 25
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
25 er et spørgsmål om de aktuelle magtforhold, men også dybereliggende strukturelle problemer i staten.
Samlet set peger størstedelen af argumenterne dog på, at mulighederne for en varig fred i Sudan er begrænsede. Konflikten er præget af en dyb magtkamp, hvor historiske, økonomiske interesser og ekstern indblanding er drivkraften for konflikten. Disse faktorer fgør det vanskeligt at skabe de rette betingelser for stabilitet og en længerevarende fred i staten.
Er Sudan en fejlslagen stat?
Det kan diskuteres, hvorvidt Sudan kan betegnes som en fejlslagen stat. En fejlslagen stat betegnes
55 som en svag stat, hvor centralmagten ikke har kontrol over sit område. En stat defineres ifølge
Max Weber ved at have monopol på legitim vold, hvilket indebærer kontrol over territorium og evnen til at opretholde lov og orden. Denne definition kan anvendes til at definere om Sudan er en svag stat og følgende en fejlslagen stat.
På den ene side peger flere forhold på, at Sudan i høj grad opfylder kriterierne for en fejlslagen stat.
Staten mangler et effektivt voldsmonopol, da både SAF og RSF kontrollerer forskellige dele af landet og udøver vold uafhængigt af staten. Dette betyder altså, at staten ikke har den fulde kontrol over brugen af vold, hvilket formindsker deres autoritet voldsomt.
Derudover er de politiske institutioner svage og præget af ustabilitet. Gentagne militærkup og magtskifter har gjort det vanskeligt at etablere stabile politiske strukturer. Staten har samtidig begrænset evne til at beskytte befolkningen og sikre retssikkerhed. Dette understøttes af den humanitære situation, hvor millioner af mennesker er fordrevet og afhængige af nødhjælp.
Desuden viser rapporter om angreb på nødhjælpsarbejdere, at staten ikke formår at sikre basale funktioner som beskyttelse af civile og adgang til hjælp. Dette er et centralt kendetegn ved en
56 fejlslagen stat, hvor staten ikke længere kan opfylde sine grundlæggende funktioner.
55
Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/ 56
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
Side 26
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
26
Omvendt kan det diskuteres, om Sudan kan fuldt ud betegnes som en fejlslagen stat. Staten eksisterer stadig formelt og er internationalt anerkendt. Der findes stadig enkelte politiske og militære strukturer, herunder SAF, som fungerer som en statslig institution. Dette kan give en indikation på, at staten ikke er fuldstændig kollapset.
Et yderligere perspektiv i vurderingen af Sudan som en fejlslagen stat er, hvordan begrebet i sig selv diskuteres. På den ene side er det anvendeligt, da Sudan opfylder mange af kriterierne for en fejlslagen stat. Omvendt kan det diskuteres om begrebet fejlslagen stat er for unuanceret til at beskrive en kompleks situation som den i Sudan. Begrebet kan give indtryk af at staten er fuldstændig kollapset, hvilket muligvis ikke er tilfældet. Som det fremgår, eksisterer der stadig nogle politiske og militære strukturer, og staten er forsat en aktør i det internationale system. Dette kan tale for, at Sudan bør forstås som en svag stat i krise frem for en klar fejlslagen stat.
Derudover er der fortsat forsøg på at etablere politiske løsninger og fredsforhandlinger, hvilket kan tolkes som et tegn på, at staten stadig har en vis funktionsevne. Dette taler imod en fuldstændig karakterisering af Sudan som en fejlslagen stat.
På den baggrund kan det vurderes, at Sudan befinder sig en mellemposition. På den ene side opfylder landet mange af kriterierne for en fejlslagen stat, men på den anden side eksisterer der stadig statslige strukturer i landet. Derfor er det mest korrekt at betegne Sudan som en svag stat, der i stor grad bevæger sig i retning af en fejlslagen stat.
Delkonklusion
Samlet set viser diskussionen, at mulighederne for at skabe fred i Sudan er begrænsede, da konflikten er præget af en kompleks magtkamp mellem både interne og eksterne aktører. Samtidig peger vurderingen på, at Sudan i høj grad ska karakteriseres som en svag stat, der bevæger sig i retning af en fejlslagen stat, hvilket yderligere gør mulighederne for fred og stabilitet vanskelige.
Side 27
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
27
Konklusion
På baggrund af redegørelsen, analysen og diskussionen kan det konkluderes, at konflikten i Sudan er et samspil mellem historiske, interne og eksterne faktorer. Processen efter Kolonitiden har haft stor betydning for udviklingen af konflikten, idet strukturen der blev dannet skabte spændinger og en ulige magtfordeling, som ikke blev løst ved uafhængigheden, og som fortsat præger staten.
Analysen viser, at den nuværende konflikt i høj grad er drevet af en magtkamp mellem SAF og
RSF, som begge ønsker kontrol over staten og dens ressourcer. I analysen forklares denne dynamik igennem realistisk teori, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser. Samtidig forstærkes konflikten af et sikkerhedsdilemma og kan forstås som et nulsumsspil, hvilket gør kompromis og samarbejde vanskeligt at gennemføre.
Derudover spiller eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland en central rolle ved at støtte forskellige parter i konflikten. Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og svækker mulighederne for en fredelig løsning. Samtidig viser analysen, at internationale magtorganisationer har begrænset effekt i det internationale system.
På baggrund af analysen og diskussionen kan Sudan i høj grad karakteriseres som en svag stat.
Staten mangler et officielt voldsmonopol, stabile institutioner som medfører evnen til at sikre retssikkerhed og basale ydelser til befolkningen. Denne svaghed i staten er både en årsag og en konsekvens af konflikten, da der bliver skabt en selvforstærkende proces heraf.
Samlet set viser opgaven, at mulighederne for varig fred i Sudan er begrænsede, da konflikten er præget af stærke magtinteresser, både internt og eksternt, og en strukturel svag stat, som gør det sværere at opnå stabilitet og langsigtede løsninger.
Side 28
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
28
Litteraturliste
The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies
al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale].
tanaforum. Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp- content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf
Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er dårligt nyt for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-
daarligt-nyt-civilbefolkningen
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts
2026 på https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan
Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international- politik/generel-ip/clash-of-civilizations/
Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.
https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran- deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%2
0alt%20at%20dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20lø srivelse%20fra
Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig:
(bilag 1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter- puster-ilden-sudans-brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
Side 29
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
29
Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/Sydsudan
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts
2026 på https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i
dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-
egypten-i-dag/
Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the
Assistant Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs
(McGhee) [Memorandum]. (1950, 14. december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026
på https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128
Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in
Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news- feature/2024/11/13/warring-parties-target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country- chapters/sudan
Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se,
hvor sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-
sudan-udstiller-det-internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Side 30
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
30
Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger:
“Bedre hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-
udebliver-fra-usa-ledede-fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/
Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. (0, 0. 0). sudantribune, economics.
https://sudantribune.com/article/308749
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus.
Lokaliseret den 21. marts 2026 på
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV nr. 1 af
9/06/1969. peacemaker un (1969). https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agree
ment20on20the20problem20of20south20sudan.pdf
The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr.
https://www.ecdhr.org/the-role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/
The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni).
European Union agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-sudanese-authorities-sudanese-armed-
forces-saf-and-main-
allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20o
f%20persecution%20or%20serious%20harm.
Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudan’s civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the
conversation. Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-
visual-guide-to-the-brutal-conflict-271429
UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).
https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-
Side 31
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
31
Year)-31-December-2025.pdf.pdf
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på
https://lex.dk/Anya_Nya
Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17.
marts 2026 på https://lex.dk/Sudan_- _historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borger
krig.
Side 32
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026
Bilag
Mariagerfjord ymnasium
Bilag 1: Artikel af Martin Gettske. “Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig”, i Information, d. 2. december 2025.
Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig
Krigen i Sudan er blevet en international storkonflikt, hvor guld, landbrug og strategiske baser er på spil. Regionale magter forsyner parterne og kan derfor også få en afgørende rolle for at standse blodsudgydelserne Mens Sudans brutale borgerkrig buldrer videre, står fremmede magter i kø for at kaste endnu mere benzin på det morderiske bål - og ser en åbning for at styrke deres egen indflydelse.
Efter at oprørsgruppen Rapid Support Forces (RSF) i slutningen af november rykkede frem i Darfurregionen og efter al sandsynlighed begik massedrab på civilbefolkningen i byen Al Fasher, formår den nu at presse regeringshæren yderligere i andre dele af landet.
Og i et håb om stærkere støtte fra Moskva har Sudans militærregering, den anden side i konflikten, netop tilbudt Rusland sin første flådebase i Afrika og adgang til landets lukrative mineindustri.
Verdens største humanitære katastrofe bliver netop forværret af udenlandske aktører, der har indsat sig selv i konflikten via stedfortrædere for at opnå kontrol, indflydelse og økonomiske fordele. Og ved at støtte hver deres side med våben, ammunition og penge mindsker de muligheden for en våbenhvile ~ for slet ikke at tale om en fredsaftale.
Sudanske flygtninge får udleveret nødhjælp fra World Food Program i Sydsudan.
Rian Cope/AFP/Ritzau Scanpix
Sådan lyder de stadig mere højlydte anklager fra FN og en lang række internationale humanitære organisationer. Og mens de seneste ugers massemord i landets Darfurregion har skabt et sjældent globalt fokus på den ellers ofte så ignorerede krig, er der nu også kommet øget fokus på den rolle, regionale magter spiller i krigen.
»Strømmen af våben og krigere fra eksterne aktører skal afskæres,« sagde FN's generalsekretær, Anténio Guterres, i forrige uge om situationen i Sudan. Han har tidligere Amerkavej 5 DK-0800 Hobo T.96820888 — migmtgymek — wwwmtgym.dk
32
Side 33
Mariagerfjord gymnasium. SRP. [navn fjernet] 27/03-2026 Mariagerfjord Gymnasium sagt: »Vi kan se mere og mere udefrakommende indblanding, og det underminerer muligheden for en våbenhvile og en politisk løsning.« Borgerkrigen i Afrikas tredjestørste land, der begyndte i april 2023, er en magtkamp mellem to generaler. På den ene side Mohamed Hamdan Dagalo, der står i spidsen for den paramilitære oprørsgruppe Rapid Support Forces (RSF), og på den anden side Abdel Fattah al-Burhan, der er leder af regeringshæren (SAF). Begge sider er blevet anklaget for at begå krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Men krigen handler ikke længere kun om de to mænd. Eller blot om Sudan. Den har udviklet sig til en international konflikt, hvor guld, landbrugsprodukter og flådebaser er den store præmie, og hvor den amerikanske præsident, Donald Trumps, datters svigerfar kan ende med at spille en afgørende rolle i forsøget på at få endt blodsudgydelserne. Her sammensætter Information et overblik over krigen, der udgør et geopolitisk kludetæppe, og hvor fremmede magter på den ene side er med til at forværre konflikten, men på den anden side også sidder med nøglen til at stoppe den.
[Kortets læsbare etiketter:] Libyen. Kufra. Egypten. Iran. Tyrkiet. Port Sudan. Rusland. Eritrea. Etiopien. Sydsudan. Centralafrikanske Republik. Chad. Sudan. Khartoum. Al Fasher. Nyala. Amdjarass. UAE: Logistisk støtte, militært materiel. Wagner: Militært materiel, træning af soldater (indtil 2024). Egypten: Diplomatisk støtte, efterretninger. Iran: Militært materiel, Mohajer-6-droner. Tyrkiet: Militært materiel, TB-2-droner. Rusland: Diplomatisk støtte, militært materiel. Port Sudan: Strategisk havn. Rapid Support Forces (RSF). Sudans væbnede styrker (SAF). Omstridte grænseområder. Sudans Befrielsesbevægelse (SLM). Sudans Folkelige Befrielsesbevægelse (SPLM-N). Gulddepoter. Logistiske knudepunkter for støtte til RSF. Støtte til RSF. Støtte til SAF. Kilde: Cartes du Monde [Enkelte små kortetiketter er utydelige; se originalkortet for signaturernes placering.] Amerikavej 5. DK-9500 Hobro. Tlf. 96 52 06 55. mf@mf-gym.dk. www.mf-gym.dk 33
Side 34
Mariagerfjord gymnasium SRP
[navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord
Gymnasium
Er en väbenhvile på trapperne?
Efter at oprørsgruppen RSF i slutningen afnovember indtog hovedbyen i den vestlige Darfur-
region, Al Fasher, raser krigen videre med fortsat høj intensitet.
Oprørsgruppen sidder nu på hele Darfur og angriber i Kordofanregionen i centrum af landet,
der er blevet den mest aktive frontlinje i borgerkrigen mod regeringshæren (SAF), som
kontrollerer den vestlige del af landet.
RSF's offensiv fortsætter på trods af, at oprørshæren i begyndelsen af november, efter
international bestyrtelse over blodbadet i Al Fasher, meldte sig parat til at indgå en tre
måneders våbenhvile foresläet af USA, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Egypten og
Saudi-Arabien.
Men regeringshæren afviser enhver form for våbenstilstand eller fred, medmindre RSF helt
nedlægger våbnene.
»Enten tilintetgør vi dem, eller vi fortsætter med at kæmpe, indtil vi giver vores liv. Men vi vil
ikke have nogen väbenhvile, ingen forhandlinger eller fred med dem, « sagde general al-
Burhan fra regeringshæren i en tale i midten af november om RSF.
Hvorfor er Sudan interessant for fremmede magter?
Sudan, der er omringet af otte andre lande, er et interessant geografisk knudepunkt - en bro
mellem Mellemøsten og Afrika og mellem Sahel-regionen og Afrikas Horn, der ydermere
ligger ved Det Røde Hav og dermed giver adgang til vigtige internationale handelsruter.
Sudan er rig på guldminer, blandt andet i Darfur-regionen, og desuden kobber, jern og zink.
Ifølge regeringens tal kom den officielle guldproduktion op på 41,8 ton i 2022.
Selv om krigen i Sudan har forårsaget sult for store dele af befolkningen, så har landet faktisk
store landbrugsarealer, der har gjort det til Afrikas største producent af landbrugsprodukter.
Siden 1970'erne har golfstaterne set Sudan som 'den arabiske verdens brødkurv' og har
investeret i landets landbrugssektor for at sikre egen fødevaresikkerhed.
Med en 700 kilometer lang kystlinje til Det Røde Hav ligger Sudan strategisk vigtigt placeret
for fremmede magter, der ønsker at oprette flådebaser, som er afgørende for at opfylde
geopolitiske ambitioner, og kommercielle havne giver god adgang til internationale
handelsruter og udskibning af regionale naturressourcer, inklusive olie.
Hvilke lande spiller en rolle i konflikten?
De Forenede Arabiske Emirater (UAE)
Emiraterne er den vigtigste udenlandske aktør i krigen. Selv om golfstaten benægter det, så
siger blandt andre FN, at der er stærke beviser for, at landet støtter den paramilitære gruppe
RSF med våben, droner og ammunition.
Avisen The Wall Street Journal rapporterer, at amerikanske efterretningstjenester vurderer,
UAE på det seneste endda har skruet op for våbenforsendelserne til RSF - inklusive
ammunition og avancerede kinesiskfremstillede droner.
Det er også kommet frem, at våben, der er blevet leveret fra Europa til UAE, kan være blevet
sendt videre til RSF.
Amerikavej 5 DK-9500 Hobro TV. 96 52 08 55 mf@mf-gym.ck www.mf-gym.dkSide 35
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord f Gymnasium
Styret i Abu Dhabi ser det strategisk velplacerede Sudan som en mulighed for at udvide sin indflydelse og kontrol i Mellemøsten og i det østlige Afrika.
Samtidig modtager UAE næsten alt guld fra de sudanesiske guldminer, som RSF kontrollerer, og for emiraterne er Sudan en vigtig brik for landets fokus på fødevaresikkerhed. UAE importerer næsten 90 procent af sine fødevarer, og selskaber fra Emiraterne har investeret i landbrugsjord i det nordlige Sudan og planlægger at ekspandere.
Desuden har Emiraterne knyttet tætte bånd til RSF's general Dagalo, da han har sendt sine krigere til Yemen for at kæmpe for UAE's interesser.
Egypten Sudans naboland mod nord er en af regeringshæren og general al-Burhans tætteste allierede.
Abdel Fattah al-Sisis styre i Kairo giver al-Burhans regering legitimitet ved at anerkende ham som Sudans retmæssige leder, og selv om Egypten benægter det, anklages landet også for at levere militær støtte til regeringshæren, blandt andet i form af droner og træning af sudanesiske piloter.
Egypten har en stærk interesse i Sudans stabilitet, herunder i at landet kontrolleres af et venligsindet regime. Både for at de omkring 1,5 millioner sudanesiske flygtninge, som ifølge Cairo befinder sig i Egypten, kan vende hjem, men også for at undgå, at ustabilitet i Sudan får konsekvenser for kontrollen med Nilen, der er Egyptens livsnerve.
Desuden ser al-Sisi, der selv er tidligere general og kom til magten ved et militærkup i 2013, en ligesindet i general al-Burhan, der kuppede sig til magten i Sudan i 2021, og forhindrer et demokratisk styre, som det autoritære Egypten ville have sværere ved at samarbejde med og udøve indflydelse overfor.
Iran
Præstestyret i Teheran bakker op om Sudans regeringshær. Angiveligt har hæren modtaget iranskproducerede droner, og iranerne håber til gengæld at sikre sig en flådebase ved Det Røde Hav, som kan spille en vigtig rolle i støtten til houthierne, den militante muslimske bevægelse, der udgør den ene part i borgerkrigen i Yemen.
Saudi-Arabien Saudierne fastholder på overfladen neutralitet, men støtter ifølge analytikere op om regeringshæren og general al-Burhan.
Sudan ligger direkte over for Saudi-Arabien på den modsatte bred af Det Røde Hav, og styret i Riyadhs primære mål lader til at være en fastholdelse af stabiliteten i landets nærområde og især at sikre ro langs Det Røde Hav, som er en central handelsrute for den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans store planer for landets økonomis udvikling.
Samtidig er Saudi-Arabiens interesse i Sudan også motiveret af en strid med andre regionale magter, blandt andet UAE og Tyrkiet, om indflydelse i Det Røde Hav og ved Afrikas Horn. Saudierne og emiraterne støtter hver deres side i både krigen i Yemen og Sudan - krigen i Sudan er blevet beskrevet som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og UAE — og Riyadh forsøger at få USA til at presse UAE til at opgive sin støtte til RSF.
Rusland Amerkavej 5 "DK-9600 Hobro TW. 96 62 08 55 meg mt gym ch ware mt gym dk
35
Side 36
Mariagerfjord gymnasium SRP
[navn fjernet] 27/03-2026
Mariagertjord
Gymnasium
Rusland støttede tidligere den paramilitære gruppe RSF gennem den nu nedlagte lejehær,
Wagner-gruppen. Den var aktiv i Sudan fra 2017 og var hovedsageligt involveret i
råstofudvinding i blandt andet Darfur-regionen. I et forsøg på at udvide sin indflydelsessfære i
heriblandt missiler.
Men russerne lader til at have skiftet hest. Moskva har nu opdyrket et forhold til al-Burhan og
regeringshæren - og det kan nu have båret frugt. Ifølge The Wall Street Journal har
regeringshæren nu tilbudt russerne en flådebase ved Det Røde Hav med ret til at udstationere
op til 300 soldater og kajplads til fire krigsskibe, inklusive atomdrevne fartøjer. Kreml skulle
samtidig få bedre adgang til Sudans guldminer. Rusland har længe forsøgt at få fodfæste i
regionen, og det er en bekymrende udvikling for USA og amerikanske allierede, der længe har
søgt at holde Rusland - og Kina - fra at opbygge sin styrke i et så strategisk vigtigt område.
Tyrkiet
Tyrkerne beskyldes for at levere droner og missiler til regeringshæren. Ankara skulle blandt
andet have sendt Bayraktar-droner til hæren. Det er del af Tyrkiets overordnede mål om at
sikre adgangen til Det Røde Hav og udvide sin indflydelse på Afrikas Horn.
Kina
Kinas interesser i Sudan er fokuseret på at beskytte sine økonomiske interesser i området,
hvor kineserne tidligere har investeret stort. Derudover ønsker landet at sikre regional
stabilitet til fordel for sit gigantiske Silkevejsprojekt - det såkaldte Belt and Road Initiative -
der er et forsøg på at knytte geografiske områder tættere til Kina gennem
infrastrukturprojekter og handel.
Styret i Beijing er nervøs for, at krigen i Sudan vil sprede uro regionalt, specielt i Sydsudan,
som leverer store mængder olie til Kina, og som transporterer olien via olierørledninger, der
går igennem Sudan til Det Røde Hav.
Beijing har ikke officielt valgt side, men er dog en stor partner for Sudans regeringshær, selv
om relationerne har været anspændt siden maj i år, da det kom frem, at krigsmodstanderen
RSF havde fået leveret kinesiske droner. Ifølge Amnesty International har begge sider i krigen
fået leveret kinesiske våben.
Er der overhovedet nogen mulighed for fred?
Kritikere har tvivlet stærkt på, at især de arabiske lande kan bringe fred til Sudan, da de selv
bærer brænde til bålet ved at bakke op om hver deres part i krigen.
Desuden har manglen på international interesse for borgerkrigen haft som konsekvens, at der
ikke er blevet opbygget noget pres på krigens parter og deres støtter til at finde en politisk
løsning.
Men der er nu tegn på, at det kan ændre sig.
Iløbet af i år har Washington skruet op for en diplomatisk indsats anført af Massad Boulos,
der er USA's præsident, Donald Trumps, specielle udsending for arabiske og afrikanske
anliggender, og derudover svigerfar til Trumps datter, Tiffany.
Amerikavej 5 DK-9500 Hobro TIf. 96 52 06 56 mt@mf-gym.dk www.mf-gym.dk
36Side 37
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026 ymnasium SÅS
Sammen med Saudi-Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater har USA og Massad Boulos lagt op til en såkaldt »humanitær våbenhvile« på i første omgang tre måneder, som skal munde ud i reelle fredsforhandlinger, og i sidste ende en overgang til et civilt styre i Sudan.
Tidligere forsøg på forhandling er dog endt med lige præcis ingenting. Men massakren i Al Fasher kan give det diplomatiske spor mere energi. Meget afhænger af, hvor helhjertet USA er opsat på at kaste sig ind i et forsøg på at løse konflikten.
Trump, der har erklæret sig selv som en succesfuld fredsmægler, senest i Mellemøsten, og som har et hedt ønske om at opnå Nobels fredspris, har signaleret en interesse i Sudan. Og forrige uge sagde Trump, at han vil »begynde at arbejde på Sudan«, efter Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, i et møde i Det Hvide Hus havde opfordret præsidenten til at involvere sig i krisen.
»Arabiske ledere fra hele verden (...) har bedt mig bruge mit præsidentskabs magt og indflydelse til øjeblikkeligt at få stoppet, det der sker i Sudan,« skrev han på Truth Social.
Første indikator vil være, om USA er klar til for alvor at lægge pres på sin allierede UAE for at indstille støtten til oprørshæren RSF ~ noget Trump hidtil, ligesom hans forgænger, Joe Biden, ikke har været villig til. Men udenrigsminister Marco Rubio sagde den 12. november, at ekstern støtte til RSF »skal stoppe« ~ selv om han ikke nævnte UAE ved navn, er det alligevel et tegn på, at der kan være ved at ske en bevægelse.
Det er samtidig tydeligt, at emiraterne er begyndt at føle ubehag ved det internationale fokus på landets rolle i krigen i Sudan. Landet bakker offentligt op om en fredsløsning.
Ligeledes skal amerikanerne dog også få sin anden allierede, Saudi-Arabien, og stærke partner, Egypten, til at få general al-Burhan og regeringshæren til at udvise mere vilje til kompromis over for sin dødsfjende RSF.
Hvis blodsudgydelserne skal stoppe, så er det nødvendigt, at presset vokser på de fremmede magter, der er med til at forlænge sudanesernes lidelser.
Borgerkrigen i Sudan
+ Borgerkrigen i Sudan begyndte i april 2023 mellem regeringshæren (SAF) og militsen Rapid Support Forces (RSF).
+ Krigen har skabt det, som FN beskriver som verdens største humanitære krise, hvor titusindvis er dræbt, op mod 12 millioner mennesker er drevet på flugt, og millioner sulter.
+ Krigen er i høj grad en blodig magtkamp mellem regeringshærens general al-Burhan og RSF's leder, general Dagalo, der tidligere sammen har kuppet sig til magten, men som nu kæmper om kontrollen over Sudans rigdomme.
+ Regeringshzren kontrollerer den østlige del af landet med havnebyen Port Sudan ved kysten af Det Røde Hav samt hovedstaden Khartoum. RSF har sat sig på den vestlige Darfur-region.
+ Krigen i Sudan beskrives ofte som »den glemte krig«, da den har fået meget lidt opmærksomhed internationalt set.
Amerkavej 5 DK-0800 Hobro = TOO 820888 mietigymck «= wwwmtgym.dk
Side 38
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord f Gymnasium
Bilag 2: Artikel af Søren Steensig. “Krigen i Sudan udstiller det internationale system: "Svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen efter håb” pa Globalnyt.dk, d. 25. november 2024.
Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svzrt at se, hvor sudaneserne skal kigge hen efter hab”
Efter et dr med udmattelseskrig i Sudan, er staten kollapset, millioner fordrevet og en katastrofal hungersnød lige om hjørnet. Men på det seneste er krigens fronter begyndt at flytte sig, og det kan måske give fredsforhandlingerne nyt liv, diskuterer to eksperter.
al
To børn er flygtet fra Darfur i det vestlige Sudan over grænsen til Tchad. I nabolandet sidder næsten 700.000 sudanesiske flytninge, mens flere end otte millioner er flygtet internt i Sudan. Foto: Dan Kitwood/Getty Images Efter et år med fastlåst udmattelseskrig og millioner af civile på randen af hungersnød, er fronterne måske ved at forskyde sig mellem Sudans stridende parter.
Men hvad det betyder for de forhandlinger, der efter alt at dømme er eneste vej mod en afslutning på krigen? Det har Globalnyt spurgt Maram Mahdi, der er forsker ved Institute for Security Studies, og Munzoul Assal, der er professor ved Khartoum Universitet om. Og de to eksperter er langt fra enige.
Til gengæld er der enighed om, at stort set alle de dommedagsscenarier, som Crisis Group ved starten af året advarede mod, er blevet virkelighed. Eller på vej til at blive det.
For nyligt viste en ny undersøgelse af seks måneders dødsfald i landets hovedstadsregion , at flere end 60.000 civile havde mistet livet som følge af volden eller sygdomme, der normalt kunne forhindres. Det er tre gange så højt som det officielle tabstal for hele landet i samme periode. Det tyder med andre ord på, at konfliktens reelle antal dødsofre er langt større, end det er rapporteret.
De to forskere hæfter sig også ved, at 2024 blev året, hvor borgerkrigen spredte sig til alle dele af det store nordøstafrikanske land. Og ikke mindst at de internationale kræfter, der længe har været mistænkt for at have fingre med i spillet, langt hen ad vejen også er blevet demaskeret i det forgangne år.
Til gengæld har de begge svært ved at øjne et håb på horisonten for Sudan i 2025.
Fremgang på slagmarken kan få regeringshæren til forhandlingsbordet
Ved krigens udbrud i april 2023 stormede de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) frem og slog regeringshzeren, Sudan Armed Forces (SAF), tilbage flere steder, særligt i og omkring hovedstaden.
Amerkave 5 DK-9600 Hor TH 96 52 08 55 meget gym ch wwe mt gym dk
38
Side 39
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord Gymnasium
Siden overraskelsesangrebet på deres tidligere allierede fra den seneste fredsaftale har RSF siddet stærkt i Khartoum, mens SAF har holdt stand på den anden side af Nilen, i søsterbyen Omdurman.
Men den seneste måneds tid har SAF-tropperne fået held til at generobre territorie i den egentlige hovedstad, fremgår det af hærens sociale medier.
Og det kan ifølge Maram Mahdi, der bl.a. forsker i Sudan ved det afrikanske Institut for Sikkerhedsstudier (ISS), give SAF mere lyst til at sætte sig ved forhandlingsbordet.
Ved flere af de indtil videre syv forsøg på at mægle i konflikten er den regulære hær ikke mødt op, måske mest opsigtsvækkende under amerikanernes seneste forsøg på at mægle i Geneve tilbage i august.
“Det her lille skifte i magtbalancen kan føre til, at SAF bliver mere velvillige over for at forhandle, fordi de nu har en stærkere position,” vurderer Maram Mahdi, som blandt andet har undersøgt, hvordan de mange fejlslagne fredsforhandlinger går ud over civilbefolkningens tro på processen.
Hun mener, at tiden nu kan være mere moden til at få indført en våbenhvile. Samtidig advarer hun mod at begå de samme fejl som ved de kuldsejlede fredshandlinger.
"Problemet med de fleste af de tidligere maglingsprocesser — særligt amerikanernes og saudiernes forsøg i Jeddah ~ var, at de var for tidlige. Timingen var ikke rigtig. Begge de stridende parter var stadig fanget i et nulsumsspil på grund af den militære situation,” lyder det fra Mahdi, der følger med i krigen fra Addis Abbaba.
Mere konkret peger hun også på to graverende fejl ved de seneste tilløb til fredsforhandlinger. De handlede for meget om den humanitære situation, og så blev de undermineret af at inkludere andre lande, som også spiller en rolle i konflikten.
Læs også: Sudans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger: “Bedre hvis Kina sad for bordenden”
Selvom situationen for de civile sudanesere ifølge Mahdi er “ekstremt forfærdelig”, bliver fredsforhandlingerne nødt til at fokusere på at finde et kompromis om slagmarken og de territorielle grænser mellem SAF's og RSF's, hvis de skal give mening for krigsherrerne.
Og det er de nødt til, for en ende på voldshandlingerne er første skridt på vejen mod at hjælpe de flere end 20 millioner sudanesere, der står i akut fødevaremangel, vurderer Maram Mahdi.
Maram Mahdi forsker særligt i demokratiopbygning og sikkerhedsspørgsmål ved Institute for Security Studies i Addis Ababa. (Foto: Privat) Begge parter bliver anklaget for at slå civile ihjel, ligesom de har blokeret for adgangen til nødhjælp.
Amerikavej 5 DK-9800 Hobro «TH. 06520855 migmt-gymek www mfgym.dk
39
Side 40
Mariagerfjord gymnasium SRP [navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord Gymnasium
Det samme gælder forfølgelsen af journalister og ifølge de seneste rapporter også tusindvis af frivillige nødhjælpsarbejdere i de såkaldte Emergency Response Rooms, der er blevet befolkningens livsnerve for helt basale services som mad og lægehjælp.
Mahdi mener, at forhandlingerne skal ledes af en delegation fra den Afrikanske Union, AU. Sammenslutningen får måske brug for støtte fra FN eller andre multilaterale fora, hvis ikke de skal gentage fiaskoen fra deres tidligere forsøg, men ifølge Mahdi er de bedst rustet til at få parterne til at tale sammen.
Allervigtigst er dog, at de store internationale spillere i konflikten ~ De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran og Rusland - ikke sidder med ved bordet.
”Når du involverer aktører, der ikke er neutrale, men tværtimod på den ene eller den anden af de stridende parters side, så bringer det hele processens legitimitet i fare,” påpeger Maram Mahdi. Hun henviser til forhandlingerne i Geneve, hvor både UAE og Egypten var inviteret med.
I løbet af året der kommet flere rapporter om bl.a. våbenforsendelser, militær sparring, guldhandel og endda personel på landjorden fra nogle af de internationale bagmænd.
Men Munzoul Assal køber ikke ideen om afrikansk-ledet mægling. Han er professor i social antropologi ved Khartoum Universitet, men måtte efter krigens udbrud flygte fra sit hjemland og er nu i eksil i Norge.
“Bade den Afrikanske Union og IGAD (den regionale sammenslutning Intergovernmental Authority on Development, red.) har et kompliceret forhold til Sudan og kan ikke fungere som mægler,” lyder det fra Assal.
“SAF har trukket sig fra IGAD, og AU har suspenderet Sudans medlemsskab, efter krigen brød ud. Så de har heller ikke særlig stor legitimitet.”
Efter krigens udbrud i april 2023 blev Munzoul Assal taget til fange og truet på livet af RSF. Han blev dog løsladt og flygtede til Norge, hvor han nu forsker på Chr. Michelsen Instituttet i Bergen. (Foto: CMI) Han foretrækker, at amerikanerne eller saudierne fortsat leder forhandlingerne, men det kræver mere engagement ~ både fra de internationale mæglere og fra civilsamfundet i Sudan.
Desværre halter det ifølge den prisbelønnede forsker, der har speciale i fredsprocesser og migration, alvorligt med begge dele.
”Der bliver nødt til at være mere pres på krigsherrerne fra ledende skikkelser i Sudan, men desværre er civilsamfundet dybt splittet. De islamistiske ledere, der historisk har været meget
Amerkavej 5 DK-0600 Hobro TH. 06520555 = migmt-gymek — wwwmigym.dk
40
Side 41
Mariagerfjord gymnasium SRP
[navn fjernet] 27/03-2026
Mariagerfjord
magtfulde, særligt under Omar al-Bashir, taler for eksempel for krigen, fordi de godeved, deasium
ellers mister enhver form for magt," fortæller Assal.
Han er selv er født og opvokset i Darfur, hvor meget af hans familie er i den belejrede
provinshovedstad El Fasher.
Han mener derfor heller ikke, at der er særligt gode udsigter til nye og mere vellykkede
forhandlinger i det nye år. Heller ikke som følge af SAF's nyvundne momentum, for
professoren afskriver de historier som propaganda fra den pressede hær.
"Jeg har ikke set nok beviser for, at de rent faktisk har vundet nogen betydningsfulde
territorier tilbage endnu. El Fasher er stadig belejret, SAF har stadig ikke genvundet deres
baser i Khartoum, ligesom de vigtige landbrugsområder i El Gezira-delstaten stadig er en
slagmark. Det er bare et desperat forsøg på at få noget god omtale fra en presset hær, der har
set skidt ud siden krigens start og utroligt nok stadig ikke vil forhandle," siger professoren.
Den nye verdensordens store tabere
De to forskere er dog enige i, at forhandlinger er den eneste vej mod fred i det hærgede land,
hvor krigen nu har fordrevet flere end 11 millioner sudanesere, størstedelen af dem internt.
Det er flere end noget andet land i verden.
De civile sudanesere er blevet nogle af de indtil videre største tabere i den nye multipolære
verdensorden.
Selvom der har været et virvar af mæglingsforsøg, har størstedelen af dem også været
kendetegnet ved manglende vedholdenhed, lyder det fra både Maram Mahdi og Munzoul
Assal.
De mener, at det for amerikanerne, saudierne, egypterne og andre velvillige mæglere i højere
grad handler om at se godt ud i det geopolitiske spil end rent faktisk at opbløde stillingskrigen
mellem RSF og SAF.
"Krigen i Sudan har afsløret fragmenteringen i det multilaterale system," lyder det fra Maram
Mahdi.
"For nyligt har Rusland vetoet en resolution i Sikkerhedsrådet om våbenhvile i Sudan, så der
er et tydeligt skel der. Med den nye regering i USA bliver det nok endnu sværere efter januar.
Og polariseringen i Sikkerhedsrådet har selvfølgelig også betydning for, hvad de andre FN-
agenturer kan bidrage med."
Hverken Maram Mahdi eller Munzoul Assal nærer noget håb om, at freden sænker sig over
Sudan i 2025. Tværtimod tror de, det bliver endnu et år, hvor rædslerne bliver værre og
sulten større.
"I sidste ende er vi vidne til et tydeligt eksempel på realpolitik og den nye multipolære orden i
international politik. Det betyder formentlig, at krigen vil blive forlænget," konkluderer
Maram Mahdi over for Globalnyt.
Samme deprimerende konklusion, når Munzoul Assal frem til:
"Det er meget svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen for at finde håb."
Link: Krigen i Sudan udstiller det internationale system: "Svært at se, hvor sudaneserne skal
kigge hen efter håb" | Globalnyt
Amerikavej 5 DK-9500 Hobro Tif. 96 52 08 56 mt@mf-gym.dk www.mf-gym.dk
41Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.