SRP om Navigation i Matematik A og Historie A

Indledning

Navigationskunsten fortaber sig som så meget andet i urtidens mørke. Mennesket må dog tidligt have opdaget at himmellegemerne kunne bruges til at styre efter. Ægyptiske, fønikiske og græske søfarere sejlede i et vist omfang efter stjernerne, og vikingerne og kineserne ligeså. Langsejlads på åbent hav, i modsætning til kystsejlads støttet af landkending, var og blev et meget risikabelt foretagende før det 14.-16. årh., hvor de antikke landvindinger indenfor sfærisk geometri og astronomi omsider blev systematisk nyttiggjort i søfartens tjeneste. Dette skete ikke mindst ved portugisisk og italiensk mellemkomst, hvor instrumenter (astrolabiet –sekstantens oldefar, jakobstaven og kompasset) vandt indpas og udbredelse i de bedre maritime kredse. Som denne udvikling tog fart, blev de første navigatører, med et begreb om astronomisk matematik, velbetalt og fik en særlig status, nogenlunde ligesom de store IT-specialister i dag. Historien om nautisk navigation er en fascinerende blanding af praktiske erfaringer, eventyr og opdagelsesrejser, teoretisk og praktisk videnskab, og penge og magt. Da emnet er så omfattende har jeg i denne opgave valgt at sætte fokus på navigationens betydning og udvikling i 1700-tallets England. Det var nemlig netop i denne periode, i dette land, at et af den nautiske navigations største problemer blev løst.

Længdegradsproblemet

Kollegiet vil Planeten måle; En sag de fleste håbløs tror.

Uvidenhed skal ingen tåle, Men måle Længden som en snor.

Hver Sømand vil så uden vaklen kende Den sikre våde vej til Verdens ende.

Fra det femtende århundrede hvor købmænd, opdagelsesrejsende og eventyrere fra alle de europæiske nationer vovede sig ud på det åbne hav i håb om at finde nyt land og rigdom, var et grundlæggende problem indenfor søfarten; man kunne ikke præcist bestemme sin position på Jorden. Ens position på jorden bestemmes ved to koordinater: Længdegraden, der er ens afstand øst eller vest fra et bestemt startpunkt, og breddegraden, der er ens afstand nord eller syd for ækvator. Breddegraden kunne let bestemmes ved matematiske beregninger ud fra observationer af solen ved middag, og (på den nordlige halvkugle) ud fra observationer af Nordstjernen om natten. Bestemmelse af længdegraden havde dog altid været et problem for sømændene. Pga. jordens rotation omkring sin egen akse, ser det ud som om solen bevæger sig fra øst til vest over himlen. Det tager som bekendt jorden 24 timer at rotere en hel gang rundt om sin egen akse, og som bekendt har vi inddelt jorden i 24 tidszoner.