SRP om Den Danske Velfærdsstat i Historie og Samfundsfag

Side 1

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

1

ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 2 INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3 REDEGØRELSE AF DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT .......................................................................................... 4

1970’ERNES SOCIALREFORM ...................................................................................................................................................... 4 EFTERLØN ....................................................................................................................................................................................... 5 DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL .................................................................................................................................................. 6 DEN DANSKE VELFÆRDSMODELS UDFORDRINGER ....................................................................................... 6 DANMARKS DEMOGRAFI ............................................................................................................................................................... 7 STIGENDE SUNDHEDSUDGIFTER .................................................................................................................................................. 7 FOR SEN DEBUT PÅ ARBEJDSMARKEDET .................................................................................................................................... 8 GLOBALISERING ............................................................................................................................................................................. 8 DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL .................................................................................................................................... 9 SAMMENLIGNING AF VK- OG SSFR REGERINGENS FREMTIDSSIKRINGER ......................................................................... 10 SAMMENLIGNING AF FORSLAG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET .......................................................................................... 12 BRUGERBETALING PÅ EN RÆKKE VELFÆRDSYDELSER ......................................................................................................... 13 EFFEKTIVISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR ................................................................................................................... 13 VURDERING AF FREMTIDSPERSPEKTIVERNE FOR DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT .......................... 14 DE TO FLØJE ................................................................................................................................................................................. 15 REVIDERING AF VELFÆRDSMODELLEN ................................................................................................................................... 16 TRUENDE GLOBALISERING OG HVORDAN DANMARK ØGER KONKURRENCEEVNEN ......................................................... 16 ATTRAKTIVT ARBEJDSMARKED ................................................................................................................................................ 17 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 18 BILAG ............................................................................................................................................................................. 20 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 21

Side 2

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

2

Abstract

This project investigates the problems the Danish welfare state is facing in the future and account for the Danish welfare state through the late 1950’s and up till now and at last it consider the future of the Danish welfare state with focus on how certain problems can be solved in the future. The subject is significantly interesting since its topicality. By examining various reforms and suggested solutions by the major parties in Denmark in each wing and by comparing the two wings proposals. The study indicated that the Danish welfare state is facing some difficult problems in the future such as globalisation, demography and rapidly increasing expenses to the healthcare system. The paper concluded that the Danish welfare state could be saved if the politicians changed or dispensed certain social securities that are threatening the future situation of the Danish welfare state.

Side 3

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

3

Indledning

Danmark har igennem en periode 1900-tallet og fremefter udviklet sig til at gå fra et landbrugssamfund, med få goder til at være et velfungerende velfærdssamfund med en begyndelse i 1950’erne og fremefter med en masse sociale reformer, som dannede den danske velfærdsstat og som senere blev til den universelle model. Hvor det startede med folkepensionsreformen i 1956 og senere udviklede sig med mere velfærd til alle borgere.

Den danske velfærdsstat står overfor en masse udfordringer i fremtiden. Hvis der ikke bliver taget hånd om disse, vil det betyde at vi ikke har den velfærdsmodel som vi kender i dag. Vi har gennemgået en finanskrise de seneste år, og står overfor en periode med lavkonjunktur og relativt høj ledighed med svære betingelser for erhvervslivet med faldende efterspørgsel.

Velfærdskommissionen har stillet og fremsat en række problemer som der skal tages hånd om, hvorefter de har fremsat nogle løsningsforslag – forslag omkring den truende demografi og manglende uddannelse i en stadig mere og mere globaliseret verden – hvordan skal vi håndtere denne situation, og hvordan skal det konkret løses?

I det følgende, vil jeg redegøre kort for starten af den danske velfærdsstat, og med hvilke reformer og ydelser vi kender det i dag. Derudover vil jeg karakteriser den danske velfærdsmodel og hvordan den er opbygget. Dernæst vil jeg lave en undersøgelse af de forskellige problemer velfærden står overfor i Danmark, ved at undersøge generelle problemer hvorefter jeg vil sammenligne de to blokkes politik, ved at bruge de tidligere nævnte problemer, og undersøge de to fløjes løsninger. Slutteligt vil jeg vurdere eventuelle løsninger, som er blevet beskrevet tidligere, og vurdere hvorvidt det kan fungere i praksis.

Side 4

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

4

Redegørelse af den danske velfærdsstat

I det følgende afsnit vil jeg beskrive den danske velfærdsstat historisk set med henblik på at beskrive bestemte ændringer og sociale reformer fra 1957 til i dag.

Den danske velfærdsstat blev udsat for en udbygning i 1956, da folkepensionsreformen^{1} blev

                                                                      2
gennemført og vedtaget. Dette erstattede den såkaldte aldersrente og invaliderente .

Forskellen fra den folkepension og den daværende ordning var, at nu var alle berettiget – også

selvom de ikke havde indbetalt til medlemskab af sygekassen.^{3} Det var dog begrænset, hvad

man fik udbetalt, og størstedelen af befolkningen som var på denne indkomst, blev nødt til at supplere med andet arbejde for at kunne forsørge sig selv. Denne lov sikrede både lighed og signalerede samtidig noget principielt i det, at man som borger ikke længere skulle spare op til sin egen pension eller tilbagetræden - i form af en aldersrente, men at staten gik ind og sikrede ens alderdom, selvom det var et beskedent beløb. Desuden gjorde loven endeligt ophør med det diskriminerende i at få frataget ens valgret og ægteskabsret, når man var på offentlig forsørgelse.

1970’ernes socialreform

I 1970 præsenterede Socialreformkommissionen^{4} social styrelseslov. Den indebar forskellige

reformer, som gjorde at kommunerne og amterne i højere grad skulle varetage forskellige sundhedsmæssige funktioner. Dette gjorde, at amterne samt kommunerne skulle kommunikere og generelt være i bedre kontakt med borgerene. Kommunerne skulle således kontrollere og være ansvarlig for den offentlige sygesikring, social bistand og lov om dagpenge ved barsel eller fødsel. Ydermere gjorde den op med de gamle sognekommuner, som blev nedlagt og lagt sammen med andre kommuner. Disse var blevet overflødige og ligegyldige, da man ønskede en højere grad af centralisering i det danske samfund. Formålet

1

Nissen, S. Henrik Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens, side 246

2

http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf - side 209

3

Nissen, S. Henrik Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens, side 246

4

http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf - side 211

Side 5

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

5 med reformen var at sikre centralisering samt større effektivitet i den offentlige service – man ønskede ikke, at nogle borgere skulle komme i klemme i systemet. På denne måde kom den almene dansker også i bedre kontakt med den danske velfærdsstat, som i disse tider var under en udbygning og konsolidering, idet man i 1960’erne oplevede meget vækst og generelt bedre levevilkår for den almene dansker.

For at kunne finansiere disse velfærdsydelser måtte danskerne vænne sig til at betale mere i

skat. Derfor havde man forberedt kildeskatten^{5}, som blev indført i 1970. Kildeskattens

indførelse medvirkede til, at danskerne fik en enorm købetrang, idet man i året 1969 var mere eller mindre ubeskattet, da man først skulle betale skat sidst på året. Denne købelyst forårsagede et milliardunderskud på den danske betalingsbalance, hvilket gjorde, at regeringen måtte overveje forskellige forbrugsstramninger i form af forskellige indkomstpolitiske tiltag. Alt dette medførte et øget skattetryk. Dette øgede skattetryk bevirkede, at personskatterne i den danske velfærdsstat i 1969 udgjorde 43% - hvilket steg til

53% i 1971^{6}. Udover at personskatterne steg, blev selskabs- og ejendomsskatterne forøget

samt momsen gik fra at være 12,5% til 15%. Alt dette var for at dæmpe den danske købelyst.

Facit med disse skatteforøgelser var, at Danmark i 1971 havde Vesteuropas højeste skattetryk.

Efterløn

I 1978 blev efterlønnen^{7} fremstillet og vedtaget i 1979. Det betød at ældre, som var under

pensionsalderen, kunne trække sig tilbage tidligere, og dermed gøre plads til unge mennesker.

For at man kunne komme i betragtning til efterløn, krævedes det dog, at man var medlem af en A-kasse i mindst 5 år. Reformens hensigt var at lette ungdomsarbejdsløsheden og gøre plads til de unge. En anden side af formålet var desuden også, at man ønskede at både faglærte og ufaglærte med et langt og hårdt arbejdsliv, skulle kunne trække sig tilbage.

Efterlønnen betød dermed en form for effektivisering af det danske erhvervsliv, idet man skaffede ny kræfter til virksomheder, da de ældre og nedslidte arbejdere ofte meldte sig langtidssyge eller blev fyret, når virksomhederne indførte ny teknologi eller generelt mere

5

Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 21

6

Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 22

7

Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 251

Side 6

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

6 efterspørgsel – og i denne sammenhæng havde de ældre ikke en chance for at følge med.

Svend Auken^{8} argumenterede således for efterlønnen på den måde, at den var en mere værdig

måde at træde tilbage fra arbejdslivet på. Efterlønsordningen blev flittigt benyttet, og over al forventning trak den 40.000 ældre ud af arbejdsmarkedet, hvorimod Arbejdsministeriet havde beregnet, at blot 17.000 ville benytte efterlønnen det første år.

Den danske velfærdsmodel

Det som karakteriserer den danske velfærdsmodel, eller generelt den Skandinaviske model,

også kaldet den universelle model^{9} er, at den er finansieret igennem skatterne og andre

indtægter fra borgerne. Desuden dækker den universelle model alle borgere. Om man er velhavende eller fattig, så er man dækket i denne model. Udover at dække sundhedsmæssigt, i form af gratis lægebehandling, er uddannelse, ældrepleje samt støtte fra staten når man er under uddannelse dækket. Disse ydelser i den universelle model har et højere niveau og dækker flere områder end andre velfærdsmodeller. Den danske model bygger på socialdemokratiske ideologier og tanker i forhold til finanspolitikken. Den universelle model

bygger på en keynesiansk^{10} forståelse af økonomisk styring. Dette vil sige, at i

konjunkturudsvingninger og krisetider, går staten ind og fører en aktiv finanspolitik, hvilket vil sige, at man investerer i det offentlige, f.eks. afved anlægning nye motorveje, renovering af veje og andre offentlige byggeprojekter for at lægge en dæmper på disse udsvingninger i konjunkturen.

Den danske velfærdsmodels udfordringer

I det følgende afsnit vil jeg undersøge de udfordringer den danske velfærdsmodel og det danske samfund står overfor ved at inddrage Velfærdkommissionens rapport Fremtidens velfærd – vores valg. Derudover vil jeg lægge vægt på den tidligere regering, VK’s Genopretningsplan samt deres Tilbagetrækningsreform og sammenligne denne med den

8

Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 251

9

Christiansen, Munk Petersen & Nørgaard, Sonne Asbjørn Demokrati, magt og politik i Danmark Gyldendal side 201

10

Greve, Bent Det Danske Velfærdssamfund Columbus side 94

Side 7

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

7 nuværende regering, SSFR’s (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) Fair Løsning samt deres netop færdigskrevne regeringsgrundlag til at undersøge deres forslag for en fremtidssikring af den danske velfærdsstat.

Danmarks demografi

Den danske velfærdsstat har betydelige problemer, som skal håndteres i fremtiden. Dels pga.

ældrebyrden, da demografien udvikler sig i en negativ retning. I Danmark er der flere ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet, end der er yngre mennesker, der kommer i beskæftigelse til at tage over. Vi mangler altså hænder på det danske arbejdsmarked. Dette betyder, at denne nye beskæftigelse skal forsørge flere mennesker, end der tidligere har været brug for, da de ældre går på efterløn og forsørges af staten – og dette er en væsentlig udfordring for den danske velfærdsmodel, da hovedindtægten til modellen er igennem personskatterne. Og da der bliver færre i beskæftigelse, kommer staten til at miste væsentlige indtægter.

Ældrebyrden bliver således forøget de næste par år^{11}, som det fremgår af

Velfærdskommissionens rapport. Der skal derfor tænkes i andre baner for at skaffe den nødvendige beskæftigelse, da der menes, at der vil komme til at mangle 350.000 mennesker på det danske arbejdsmarked over de næste 40 år.

Stigende sundhedsudgifter

I og med at vi i Danmark får flere ældre, giver det visse problemer i forhold til udgifter til sundhedssystemet, da de ældre generelt har flere skavanker og kræver mere behandling.

Behandlingerne og teknologien bliver dyrere og de senere år, er udgifterne til sundhed steget

med 0,4% de seneste 15 år^{12}. Dette er på sigt dybt problematisk, da man kun kan forvente, at

de vil stige yderligere. I runde tal er der et underskud på 16 mia. kroner om året, hvis ikke der gribes ind. Befolkningens krav til sundhedssystemet er stigende, og vi er som borgere blevet mere opmærksomme på vores helbred, idet vi oftere besøger lægen og skadestuer ved småskader og lignende end tidligere.

11

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 6

[bilag 1]

12

http://www.information.dk/228227

Side 8

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

8

For sen debut på arbejdsmarkedet

Det fremgår af Velfærdskommissionens rapport, at flere og flere unge som tager en videregående uddannelse, bliver færdiguddannet for sent, samtidig med at de studerende bruger for lang tid på at gennemføre deres uddannelse. Det vil øge den manglende beskæftigelse, hvis de unge færdiggør deres uddannelse hurtigere. Velfærdskommissionen har fremsat nogle forskellige forslag til, hvordan dette kan lade sig gøre. F.eks. skal unge der gøre deres uddannelse færdig indenfor normeret tid eller hurtigere, belønnes med at få

nedsat deres studiegæld, eller direkte få kontanter i hånden^{13}. Derudover fremgår det, at der

skal laves en SU-reform, som skal målrette SU’en til unge, som begynder på en videreuddannelse hurtigt efter, de har afsluttet en ungdomsuddannelse Det vil betyde, at disse unge som netop begynder og færdiggøre deres uddannelse indenfor den normerede tid,

får ekstra i SU, modsat de personer som starter og afslutter deres uddannelse sent.^{14}

Globalisering

Globaliseringen i verden har medført, at Danmark skal være mere robuste og konkurrencedygtige i form af skatter og betingelser for virksomhederne, for at det kan lykkes

at holde dem i Danmark.^{15} Udover dette, er der flere virksomheder som outsourcer til

udlandet, da lønninger og betingelser for at drive virksomhed, er langt billigere samtidig med at produkterne kan sælges tættere på – markedet ligger tættere på. Danmark er et lille land, og er afhængig af, hvad der sker rundt om, da meget af den danske handel foregår med udlandet. Samtidig med, at det danske uddannelsessystem sikrer, at danske borgere får en statsbetalt uddannelse, hvor der forventes, at den uddannede borger vil betale sin uddannelse tilbage via skattesystemet. Dette kan umiddelbart ikke lade sig gøre, hvis de nyuddannede borgere flytter til udlandet. Dog har Velfærdskommissionen fremlagt et forslag, som skal sikre, at netop færdiguddannede personer bliver i Danmark, da de ellers skulle tilbagebetale en del af deres uddannelse, hvis man rejser udenlandsk, og befinder sig på et andet

13

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 7

14

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 7

15

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 3

Side 9

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

9 arbejdsmarked end det danske. Dette skal være med til at holde den kvalificerede arbejdskraft i Danmark.

I takt med at Danmark kom ind i EU, og blev en del af arbejdskraftens frie bevægelighed, er det svært at beholde samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vilkårene for den uddannede er generelt bedre i udlandet, da skatterne er lavere.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

         16
Flexicurity er den danske arbejdsmodel, som er en unik og kulturel arbejdsmodel som er

med til at udgøre et fleksibelt arbejdsmarked, samtidig med at der er et sikkerhedsnet forbundet med det. Dette sikkerhedsnet er udgjort af forskellige overførselsindkomster i form af dagpengesystemet og kontanthjælp, så man som husholdning, ikke oplever for store fald i ens indkomst. Dog kræver det, at man er medlem af en A-kasse i mindst 1 år, før man kan blive berettiget. Det er de tre parter, regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne som laver overenskomster, som skal sikre et fleksibelt og bevægeligt arbejdsmarked i form af opsigelsesperioder. Jo kortere disse opsigelsesperioder er, desto mere fleksibelt arbejdsmarked har man, da arbejdsgiverne lettere kan tilpasse sig konjunkturerne ved eventuelt at fyre medarbejdere ved konjunkturudsving.

Dog vil de to blokke gå hver sin vej i forhold til at beholde denne arbejdsmarkedsmodel, som er signifikant. Venstre og Konservative har med deres Genopretningspakke, som jeg vil beskrive senere i dette afsnit, halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvilket er et brud med sikkerhedsnettet i flexicurity, idet man fratager de arbejdsløse en væsentlig del af deres dagpengeperiode. Det vil sige, at Venstre og Konservative ønsker en svækkelse af sikkerhedsnettet, hvor de i højere grad ønsker fleksibilitet på arbejdsmarkedet, da folk vil være presset til at søge job for ikke at ende på kontanthjælp. Dette ønsker den røde fløj dog

ikke – at lægge pres på de arbejdsløse, da de har forlænget dagpengeperioden fra 2 til 2½ år^{17}.

Dette afspejler den røde bloks tilgang og holdning til flexicurity modellen, hvor de i en højere grad ønsker, at sikkerhedsnettet skal redde de arbejdsløse, så de ikke skal føle sig presset til

16

Smit, Henrik m.fl. Human Resource Management – organisation og menneske Hans Reitzels Forlag side 374

17

http://www.b.dk/politiko/dagpengeperioden-forlaenges-med-et-halvt-aar

Side 10

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

10 at være aktivt jobsøgende. Dog har S og SF med deres fair løsning plan tilkendegivet, at de ønsker en modernisering af dagpengesystemet samt en styrkelse af arbejdsmarkedets parter, heriblandt arbejdsmarkedsparters organisationerne og A-kasserne.

Sammenligning af VK- og SSFR regeringens fremtidssikringer

Den tidligere VK regering samt Dansk Folkeparti har fremlagt to forskellige løsninger

                                                                          18
henholdsvis Genopretningspakken og Tilbagetrækningsreformen. Genopretningspakken har

til formål at genoprette dansk økonomi, da der spås et offentligt underskud på 85 mia. Derfor har Genopretningspakken til formål at finde 24 mia. frem i 2013, hvilket vil konsolidere dansk

økonomi. Udover en konsolidering, bliver dagpengesystemet reformeret.^{19} Dette gøres ved at

halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvilket har til formål at presse dagpengemodtagerne til at være aktivt jobsøgende. Udover en reformering af dagpengesystemet har VK-regeringen valgt at spare på offentlige ydelser i form af et loft over børnechecken. Udover at spare på børnechecken, holdes alle andre offentlige udgifter i ro, på nær udgifter til sundhedssystemet

som stiger med 5 mia.^{20} Alt dette er besparelser på de offentlige udgifter. Altså har VK-

regering valgt at satse på en kontraktiv finanspolitik, hvilket er en stram finanspolitik, hvor man sparer og holder de offentlige udgifter i ro. Dog har VK-regering sammen med Dansk

                                                                21
Folkeparti valgt at udsætte de planlagte topskattelettelser til 1. januar 2014 , hvilket er en

ekspansiv finanspolitik, hvor man prøver at sætte det danske privatforbrug i gang og dermed øge beskæftigelsen, da den sænker topskattegrænsen.

18

http://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Genopretningsplan.aspx

19

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko

nomi_web.ashx side 5

20

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko

nomi_web.ashx side 5

21

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko

nomi_web.ashx

Side 11

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

11

Tilbagetrækningsreformen^{22} tager mere højde for fremtidsperspektiverne af den danske

velfærdsstat, ved at sikre arbejdsstyrken over de næste år. Dette gøres gennem en udfasning af efterlønnen over en årrække, ved at sætte efterlønsalderen op med et halvt år fra 2014 til

2017, så efterlønsalderen er 62 i år 2017 mod de 60 år, der kræves for efterløn i dag. Udover at man hæver efterlønsalderen, indgår det også i Tilbagetrækningsreformen, at man sætter folkepensionsalderen op. Dette har samme formål som en hævelse af efterlønsalderen, idet man ønsker flere i beskæftigelse og en øget arbejdsstyrke. Dette gøres fordi danskerne lever længere og kan derfor være til rådighed på det danske arbejdsmarked en længere årrække end førhen. Derudover er arbejdet generelt mindre nedslidende, end det var for bare 10-20 år siden, da teknologi overtager meget af det belastende arbejde, som de ansatte tidligere skulle passe. Dermed hæves folkepensionsalderen med et halvt år fra 2019 til 2022 så folkepensionsalderen er 67 i år 2022.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti står bag planen Fair Løsning, som er deres bud på, hvordan den danske velfærdsmodel kan sikres i fremtiden. Modsat VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil de investere sig til beskæftigelse ved at føre en ekspansiv finanspolitik,

da man ønsker at fremrykke de offentlige investeringer i 2011 på 10 mia.^{23}. Planen med

denne offentlige investering er at sætte gang i beskæftigelsen og erhvervslivet ved at investere i det, og få tandhjulene til at dreje rundt på den måde. Dette sikrer også, at konjunkturledigheden bliver forbedret, da f.eks. tømrere og murere vil komme i arbejde i forbindelse med renovering af skoler, veje og andet. Dette medvirker dog til en højere offentlig gæld, da Danmark allerede har underskud på de offentlige finanser. Udover at

                                                 24
investere og forbruge, fremgår det af regeringsgrundlaget

, at regering agter at øge arbejdsudbuddet ved trepartsforhandlinger, som skal sikre højere beskæftigelse med ca.

20.000 personer frem mod år 2020. Dette vil betyde, at færre personer er på overførselsindkomster samtidig med, at staten får skatteindtægter fra disse borgere, der vil

22

http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/11/Tilbagetraeknin

gsreform%20Lovforslagene%20er%20fremsat.aspx

23

www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=710191 side 3

24

http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_o

kt_2011.pdf side 9

Side 12

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

12 komme i beskæftigelse, da de vil komme væk fra offentlige ydelser så som dagpenge og kontanthjælp.

Sammenligning af forslag på beskæftigelsesområdet

Begge fløje har forskellige bud på, hvordan beskæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne

skal forbedres. Velfærdskommissionen foreslog i 2005^{25} at indføre et pointsystem for at sikre

at, de indvandrere, der kommer til Danmark, har de bedst mulige betingelser for at etablere sig på arbejdsmarkedet, ved at have gode sprogkundskaber og uddannelse samt væsentlig

               26
erhvervserfaring. Dette skulle være med til at sikre, at de udlændinge, som ønsker at komme

til Danmark, bidrager til samfundet ved at blive en del af det danske arbejdsmarked samt samfundet ved at betale skat. S og SF var positivt stemt overfor dette forslag, dog havde de den holdning, at ufaglærte også kunne få point og blive ligestillet med folk med uddannelse,

sålænge de havde 2 års erhvervserfaring.^{27} Ydermere har Velfærdskommissionen fremlagt, at

incitamentet for både at tage en uddannelse, at arbejde samt tiltrække udenlandsk arbejdskraft skal der gøres noget ved. Derfor har de fremlagt, at skatten på arbejde skal

sættes ned.^{28} De foreslår, at mellemskatten skal fjernes samt at grænsen for at betale topskat

                                                                   29
skal hæves. Den tidligere VK-regering er enig i, at skatten på arbejde skal lettes . Det har de

gjort som en del af Forårspakke 2.0, som har til formål at skabe øget konkurrenceevnen og motivation til at arbejde og uddanne sig. Med Forårspakke 2.0 bliver topskattegrænsen gradvist sat op frem til 2014 – som tidligere nævnt.

Det står ligeledes skrevet i regeringsgrundlaget fra SSFR, at skatten på arbejde skal sættes

markant ned.^{30} Hvordan de vil gøre det fremgår ikke konkret, udover at initiativerne fra

forårspakke 2.0 skal bestå. SSFR mener, at de med deres skattereform kan skabe 7.000 nye

25

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 27

26

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DFC37F77-6DD6-4F6A-98DB-
03B646C9146F/0/nye_tider_nye_krav_pointsystemet.pdf

27

http://www.sf.dk/uploads/media_items/retf%C3%A6rdige-krav-til-gavn-for-

integrationen.original.pdf

28

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 18

29

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html

30

http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_o

kt_2011.pdf side 10

Side 13

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

13 arbejdspladser frem mod år 2020, hvoraf at man vil få flere indtægter i form af skatter, da flere kommer i beskæftigelse. Derudover skal skatterne holdes i ro, nøjagtig ligesom under VK-regeringen i form af et skattestop. Dog har SSFR regeringen forhøjet forskellige afgifter bl.a. på sukker, fedt og andre usunde fødevarer, hvilket giver en øget indtægt på 5 mia. om året.

Brugerbetaling på en række velfærdsydelser

I Danmark er der ikke brugerbetaling på nogen former for velfærdsydelser, hvorimod Sverige, Norge og Finland har brugerbetaling på en række forskellige ydelser. Bl.a. ved

konsultation hos en praktiserende læge eller ambulant behandling på et sygehus.^{31}

Danmark skal forvente, at i fremtiden er der flere ældre der skal forsørges via pensioner, hjemmehjælp og sundhed generelt, og det forventes, at der i fremtiden vil være et ekstra pres på sundhedssystemet. Derfor har Velfærdskommissionen fremlagt forskellige forslag til, på hvilke områder man kunne placere brugerbetalin. Dette kunne være, at man skulle betale en lille smule, når man gik til sin praktiserende læge, da dette vil virke adfærdsregulerende, da man måske ikke vil gå til lægen, ved den mindste skade, men derimod tænke sig om, hvorvidt man har brug for den specifikke ydelse. Udover besøg hos en praktiserende læge, kunne det også være en mulighed at indføre brugerbetaling på ældreplejen, f.eks. den første time i en måned.

Der er ingen af de to fløje, som har nævnt brugerbetaling i deres forslag, men under valgkampen slog Venstre og Lars Løkke Rasmussen fast, at der ikke kommer brugerbetaling

på de danske velfærdsydelser.^{32} S og SF har meldt ud, at de ikke ønsker brugerbetaling på

velfærdsydelser i nogen form.

Effektivisering af den offentlige sektor

31

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf (bilag 2)

32

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2527196.ece

Side 14

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

14

Velfærdskommissionen har den holdning, at borgerne ingen holdning har til, hvordan de modtager deres velfærdsydelser. Om det enten er offentligt, privat eller en kombination af de to ting. Så længe det er garanteret, at den pågældende borgere får den retmæssige service af høj kvalitet. Derfor foreslår Velfærdskommissionen, at den offentlige sektor skal have et eftersyn, da man ønsker at forbedre og effektivisere og se på hvilke muligheder, der er for at ændre på strukturen i den offentlige sektor. VK-regeringen havde i deres Genopretningspakke en række forslag til, hvordan dette kan lykkes. VK-regeringen ønsker at effektivisere på den måde, at kommunerene skal have mindre imellem hænderne. Dette gøres ved at indføre digitalisering, så borgeren selv kan logge sig på, og se forskellige emner indenfor social-, sundheds og undervisningsområdet. Dette skal lette bureaukratisk arbejde og aflaste medarbejderne i kommunen. Derudover skal kommunerene udsættes for konkurrenceudsættelse, da VK-regeringen i deres Genoprettelsespakke ønsker, at de leverandører som kan sikre den bedste service og pris, skal fuldføre den bestemte opgave og det kan både være en offentlig sektor eller en privat virksomhed.

I S og SF’s plan fair løsning fremgår det, at de ønsker at velfærdsteknologierne skal udgives, i det at der da, vil være mere tid til omsorg og nærvær i f.eks. ældreplejen. Derudover mener de, ligesom VK-regeringen, at kommunerne skal slippe af med en del af deres bureaukrati samt at kommunerne skal udvikle deres generelle serviceniveau. Ydermere vil de give kommunerne mere råderum og større frihed samt udvise tillid, ved at frigive 12 mia. kroner til nye velfærdsinitiativer, hvor de målbart vil se resultater fremfor udvikling af produkterne.

Vurdering af fremtidsperspektiverne for den danske velfærdsstat

Den danske velfærdsmodel, der er karakteriseret som den universelle model, giver mulighed for at garantere, at alle har lige adgang til forskellige sociale ydelser samt velfærd.

Perspektiverne for den danske velfærdsmodel er ikke til at forudse, idet der skal en række tiltag til, som forudsætning for at den kan leve videre. Før finanskrisen ramte os, havde vi højkonjunktur, lav arbejdsløshed og ingen underskud på de statslige finanser som kunne true

Side 15

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

15 velfærden. Da krisen ramte os, skete det modsatte, at vi oplevede en stigende arbejdsløshed, lav vækst og pludselig hav de et relativt stort underskud på de statslige finanser på 85 mia. de kommende år. Dog er vi i Danmark kommet langt bedre igennem krisen i forhold til de Sydeuropæiske lande – Spanien, Grækenland og Portugal. Når man ser bort fra de kortsigtede udfordringer i form af arbejdsløshed og lavkonjunktur, så er der nogle mere presserende problemer at tage stilling til, og som skal medvirke til at vores velfærdsstat beholder dens form – nemlig ældrebyrden, globaliseringen og den fremtidige mangel på generel kvalificeret beskæftigelse i form af unge og indvandrer.

De to fløje

De to fløje har hver deres forslag til, hvordan man skal sikre den danske økonomi og dermed også den danske velfærdsstat. Vi har haft en VK-regering med Dansk Folkeparti som ønskede at føre en kontraktiv finanspolitik i form af nedskæringer og besparelser i det offentlige samt nedsættelse af dagpengeperioden. Derudover har de vedtaget og udskudt topskattelettelser til

2014, som var meningen at de ville føre en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i den danske beskæftigelse og privatforbruget. Den røde fløj med S og SF i front har med deres fair løsning, fremlagt, at de ønsker at øge indtægterne ved at indføre en ekstraordinær afgift på usunde fødevarer. Dog agter de at føre en ekspansiv finanspolitik ved at lave offentlige investeringer for 10 mia. kroner i 2012, som skal medvirke til, at ledigheden ikke bliver for høj, samtidig med at de sætter gang i multiplikatoreffekten, hvilket hele samfundet har gavn af, hvis pengene ikke går til opsparing, af dem som kommer i job af sådan en investering.

Det har været kraftigt debatteret i medierne det sidste års tid, siden Lars Løkke Rasmussen tog hul på efterlønsdiskussionen, hvorvidt vi kan tåle, at efterlønnen skal være, som vi kender den i dag. Det er dybt problematisk at have en lukrativ ordning, som trækker de ældre ud af arbejdsmarkedet, som ikke er nedslidte på samme måde, som da efterlønnen blev vedtaget i

1979, da produktionsvirksomhederne har erstattet noget af det hårde arbejde med ny teknologi i form af maskiner og andre hjælpemidler, som hjælper produktionsmedarbejderen i det daglige arbejde, så det ikke er belastende på samme måde som hidtil. Derudover bliver der konstant udviklet nye sundhedsmidler og behandlingsmetoder. Også forebyggelse af sygdomme og nedslidning er blevet forbedret de sidste par år. Alt dette er med til at hjælpe den nedslidte til at blive længere på arbejdsmarkedet. Udover forskellige nye teknologier på

Side 16

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

16 disse områder, er det også en fakta, vi lever længere – i og med vi levere længere, burde vi også have flere gyldne år på arbejdsmarkedet, og ligesom Velfærdskommissionen foreslog, og som det senere blev vedtaget i tilbagetrækningsreformen, at efterløns- og pensionsalderen gradvist bliver hævet de følgende år.

Revidering af velfærdsmodellen

En ting som Danmark kunne overveje, er at ændre velfærdsmodellen, pga. at flere og flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, hvor knap så mange unge, er klar til at tage over. Derfor kunne en omvæltning af den danske velfærdsmodel være på sin plads ved at reformere den til den residuale model, dog med nogle af elementerne fra denne model – hvor kun de svageste og fattigste har adgang til velfærdsydelser. Dette kan lade sig gøre, i og med flere danskere tegner private sundhedsforsikringer enten via deres arbejde eller deres A-kasse. Således er

private sundhedsforsikringer steget fra 50.000 i 2001 til 1 million i år 2008^{33}. Dette skete pga.

fradraget som blev indført i 2002. Dette vil fritage staten fra at dække de personer med private sundhedsforsikringer, og som altså på den måde er dækket ind rent sundhedsmæssigt. Hvis dette bliver en konsekvens, vil det samtidig betyde en øget omsætning i de private sundhedsforsikringer, hvilket gavner erhvervslivet og specielt forsikringsselskaberne, da det er dem, som står bag disse.

Truende globalisering og hvordan Danmark øger konkurrenceevnen

Det er et kendt fænomen, at de danske produktionsvirksomheder er truet af Asien, hvor lønninger og omkostninger er yderst konkurrencedygtige. Derfor er det vigtigt, at Danmark begynder at overveje, hvilke områder, der skal satses på i fremtiden. Danmark har store virksomheder, som bygger på viden heriblandt Vestas, Danisco og Novo Nordisk m.fl. Derfor skal Danmark sikre, at disse virksomheder får de bedste vilkår for at drive forretning i Danmark. Dette kan gøres ved at holde uddannelsesniveauet højt og konkurrencedygtigt i

33

http://www.ugebreveta4.dk/2009/200918/Baggrundoganalyse/Stigende_skepsis_over_for_s

undhedsforsikringer.aspx

Side 17

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

17

Danmark, så den fremtidige arbejdsstyrke er kvalificeret til at overtage de mennesker som fratræder det danske arbejdsmarked. Derfor skal der satses målrettet på uddannelsesinstitutionerne, som skal sikre et højt uddannelsesniveau i Danmark. For at de kommende studerende vil uddanne sig, er det vigtigt at skabe et incitament til det. Dette er grundlæggende, i det folk mister motivationen til at studere, eller ændre planer ved at flytte til udlandet for at arbejde. Dette har vi ikke råd til i Danmark, da vi i fremtiden skal leve af vores viden, da vi ingen chance har for at konkurrere med de asiatiske lønninger. Ligeledes er det svært at lovgive mod, at de nyuddannede flytter til udlandet – der er blevet talt om en kandidatpant, hvor man skulle betale en del af sin uddannelse tilbage, hvis man valgte at begive sig til udlandet for at arbejde – den blev dog ikke til noget. En af de mulige løsninger for at skabe incitament er ved at fjerne topskatten, idet det forventes, at de højtuddannede vil besidde højtlønnede stillinger. Dette går i fint spænd med at reformere den danske velfærdsmodel hen mod en residual model, da de højtlønnede i højere grad har råd til at forsørge sig selv sundhedsmæssigt, modsat de lavtuddannede.

Attraktivt arbejdsmarked

Danmark skal på den anden side også skabe de bedste betingelser og være i stand til at være så attraktivt som overhovedet muligt for erhvervslivet for at trække udenlandske arbejdspladser til. Dette kan gøres ved at bibeholde det fleksible arbejdsmarked, som Danmark har. Dette gør, at virksomhederne har større frihed til at tilpasse sig konjunkturerne og vækstnedgange, da det er let for arbejdsgiveren at fyre medarbejdere, samtidig med at det er let ansatte folk igen. Udover et fleksibelt arbejdsmarked, ville det være nok så attraktivt at nedsætte den danske selskabskat. Dette blev gjort i Irland for 20 år siden, da man sænkede

selvskabskatten til 12.5 %^{34}. Dette medførte en kolossal interesse fra udlandet, da store

internationale virksomheder flyttede til Irland. Det var en medvirkende faktor for, at Irland havde en gunstig og sund økonomi indtil finanskrisen ramte dem. Den tidligere regering med Venstre og Konservative i spidsen havde det oppe at vende i foråret, da man udtrykte, at man

34

http://www.businessweek.com/magazine/content/10_49/b58234.htm

Side 18

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

18

ønskede en selskabsskabsskat som gradvist skal nedsættes, over en lille periode, til 20%^{35}.

Hensigten med at sænke selskabsskatten er netop, at man ønsker Danmark, som et land der er værd at investere i, hvor selskabsskatten er et vigtigt parameter for en virksomhed.

Derudover kræves der politisk stabilitet i Danmark i forhold til moms og andre afgifter. Dette kræves der for at udenlandske virksomheder skal have en interesser for at flytte til Danmark, da de vil blive alt for usikre på, hvorvidt det er den rigtige beslutning at rykke ind på det danske marked. Dette kunne være miljøafgifter som skal holdes i ro, da det er en stor faktor, at forholdene er så optimale som muligt.

Konklusion

Den danske velfærdsstat er karakteriseret ved at alle borgere har lige adgang til forskellige velfærdsydelser. Dette er med til at sikre at borgerne er altid er sikre på, at det offentlige vil hjælpe dem i forskellige situationer: Ved arbejdsløshed, sygdom og hjælp til når folk bliver gamle.

Den danske model står overfor mange problemer i fremtiden. Presserende problemer som globaliseringen og ældrebyrden som er de væsentligste udfordringer for det danske samfund.

Disse udfordringer skal håndteres korrekt, for at vi ikke skal ændre på den danske model, eller reformere på centrale ydelser i det danske samfund. Dog er der løsninger på disse problemer som der skal tages hånd om. Den nuværende regering bestående af

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har deres bud på, hvordan de vil fremtidssikre den danske velfærdsstat, ved lave offentlige investeringer i form af en ekspansiv finanspolitik samtidig med at de ønsker stigende indtægter, ved at hæve visse afgifter på en fødevaregruppe. Hvorimod den tidligere regering, Venstre og Konservative med Dansk Folkeparti som støtte, har valgt at forkorte dagpenge perioden, forringe efterlønnen samt folkepensionen, ved at øge alderskravet for disse ordninger samt sætte et loft på børnechecken. Dette er med til at sikre fremtidig beskæftigelse, da de ældre i denne sammenhæng bliver længere på arbejdsmarkedet. Udover at sikre den fremtidig beskæftigelse, har den tidligere regering og Dansk Folkeparti desuden vedtaget fremtidige

35

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/208017/regeringen_vil_saenke_selskabsskat_til_

20_procent.html

Side 19

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

19 topskattelettelser, som skal øge Danmarks konkurrenceevne ved at gøre det mere attraktivt for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark – disse skatte ændringer bliver dog først indført i år 2014.

Selvom Danmark er truet af række ting, kan man være sikker på, at den danske velfærdsmodel nok skal bestå, da vi har kvalificeret arbejdskraft, et fleksibelt arbejdsmarked samt et attraktivt velfærdssamfund, som ikke findes lignende i mange andre lande.

Side 20

[navn jernet] 3.I SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
Bilag
Bilag 1
Figur 1.1 Hvis ikke vi gør noget falder arbejdsstyrken med 350.000 personer i de kommende 40 år
Begge lodrette akser: 1.000 pers.; 2.000, 2.200, 2.400, 2.600, 2.800, 3.000.
Vandret akse: 1960, 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2020, 2030, 2040.
Kurver: Arbejdstyrke. Arbejdstyrke fremskrivning.
[Kurvernes forløb ses i originalen; der er ikke aflæst nye datapunkter.]

Bilag 2
Tabel 5.1 Hovedtræk i betalingsregler for læge- og hospitalsbehandling samt medicin
Land | Konsultation, praktiserende læge¹ | Konsultation, speciallæge eller ambulant behandling på sygehus | Indlæggelse på sygehus | Medicin
Danmark | Gratis¹ | Gratis¹ | Gratis | Brugerbetaling
Sverige | Brugerbetaling | Brugerbetaling | Brugerbetaling | Brugerbetaling
Norge | Brugerbetaling | Brugerbetaling | Gratis | Brugerbetaling
Finland | Brugerbetaling | Brugerbetaling | Brugerbetaling | Brugerbetaling
20

Side 21

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

21

Litteraturliste

Bøger:

• Christiansen, Munk Peter & Nørgaard, Sonne Asbjørn Demokrati, magt og politik i Danmark Gyldendal 2009

• Clemmesen, Kåre & Henriksen, Per Økonomi – principper, praksis og perspektiver

Columbus 2007

• Greve, Bent Det Danske Velfærdssamfund Columbus 2003

• Nissen, S Henrik Danmarkshistorie Gylden og Politikkens 2004

• Smit, Henrik, Elagaard, Jan Erik, Frandsen, W Jesper & Hagelskjær, Marie Anne Human Ressource Management – organisation og menneske Hans Reitzels Forlag 2011

• Villaume, Poul Danmarkshistorien Gyldendal og Politikkens 2005

Links:

• http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf -

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2005

• http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf -

Velfærdskommissionen - Fremtidens velfærd - Vores valg

• http://www.information.dk/228227 - Lehmann, Christian & Gjertsen, Neel Marchen 24

marts 2010

• http://www.b.dk/politiko/dagpengeperioden-forlaenges-med-et-halvt-aar - 19

november 2011

Side 22

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

22

• http://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Genopretningsplan.aspx -

Beskæftigelsesministeriet Genopretningsplan maj 2010

• http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aft

ale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning

_af_dansk_oekonomi_web.ashx Finansministeriet Genopretningsplan

• www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=710191 En Fair Løsning 2010

• http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/11/Tilbagetr

aekningsreform%20Lovforslagene%20er%20fremsat.aspx Tilbagetrækningsreformen

2011

• http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrun

dlag_okt_2011.pdf Regeringsgrundlaget 2011

•^{1} http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DFC37F77-6DD6-4F6A-98DB-

03B646C9146F/0/nye_tider_nye_krav_pointsystemet.pdf Nye tider. Nye krav. -

Pointsystemet Venstre, Konservative & Dansk Folkeparti 2010

• http://www.sf.dk/uploads/media_items/retf%C3%A6rdige-krav-til-gavn-for-

integrationen.original.pdf Retfærdige krav til gavn for integrationen

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti 2010

• http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html Forårspakke 2.0 2009

• http://jp.dk/indland/indland_politik/article2527196.ece Aagaard, Eva 26 August

2011

• http://www.ugebreveta4.dk/2009/200918/Baggrundoganalyse/Stigende_skepsis_ov

er_for_sundhedsforsikringer.aspx Andersen, Houmark Iver 2009

• http://www.businessweek.com/magazine/content/10_49/b58234.htm

Heatley, Colm & Gotkine, Elliot 24. November 2010

Side 23

[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie

23

• http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/208017/regeringen_vil_saenke_selskabss

kat_til_20_procent.html Dagbladet Børsen 24. Maj 2011