SRP om Den Danske Velfærdsstat i Historie og Samfundsfag

Indledning

Danmark har igennem en periode 1900-tallet og fremefter udviklet sig til at gå fra et landbrugssamfund, med få goder til at være et velfungerende velfærdssamfund med en begyndelse i 1950’erne og fremefter med en masse sociale reformer, som dannede den danske velfærdsstat og som senere blev til den universelle model. Hvor det startede med folkepensionsreformen i 1956 og senere udviklede sig med mere velfærd til alle borgere. Den danske velfærdsstat står overfor en masse udfordringer i fremtiden. Hvis der ikke bliver taget hånd om disse, vil det betyde at vi ikke har den velfærdsmodel som vi kender i dag. Vi har gennemgået en finanskrise de seneste år, og står overfor en periode med lavkonjunktur og relativt høj ledighed med svære betingelser for erhvervslivet med faldende efterspørgsel. Velfærdskommissionen har stillet og fremsat en række problemer som der skal tages hånd om, hvorefter de har fremsat nogle løsningsforslag – forslag omkring den truende demografi og manglende uddannelse i en stadig mere og mere globaliseret verden – hvordan skal vi håndtere denne situation, og hvordan skal det konkret løses?

I det følgende, vil jeg redegøre kort for starten af den danske velfærdsstat, og med hvilke reformer og ydelser vi kender det i dag. Derudover vil jeg karakteriser den danske velfærdsmodel og hvordan den er opbygget. Dernæst vil jeg lave en undersøgelse af de forskellige problemer velfærden står overfor i Danmark, ved at undersøge generelle problemer hvorefter jeg vil sammenligne de to blokkes politik, ved at bruge de tidligere nævnte problemer, og undersøge de to fløjes løsninger. Slutteligt vil jeg vurdere eventuelle løsninger, som er blevet beskrevet tidligere, og vurdere hvorvidt det kan fungere i praksis.

Redegørelse af den danske velfærdsstat

I det følgende afsnit vil jeg beskrive den danske velfærdsstat historisk set med henblik på at beskrive bestemte ændringer og sociale reformer fra 1957 til i dag. Den danske velfærdsstat blev udsat for en udbygning i 1956, da folkepensionsreformen blev gennemført og vedtaget. Dette erstattede den såkaldte aldersrente og invaliderente Forskellen fra den folkepension og den daværende ordning var, at nu var alle berettiget – også selvom de ikke havde indbetalt til medlemskab af sygekassen. Det var dog begrænset, hvad man fik udbetalt, og størstedelen af befolkningen som var på denne indkomst, blev nødt til at supplere med andet arbejde for at kunne forsørge sig selv.