SRP om Jugoslaviens sammenbrud i Historie A og Samfundsfag A

Side 1

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

1 | S i d e

Studieretningsprojekt

STX 3.g

Fag: Vejleder:

Samfundsfag A

Historie A

Opgaveformulering:

Borgerkrigen i Jugoslavien og Kosovos politiske muligheder.

Redegør for Jugoslaviens opløsning og udvikling efter 1980 med særlig henblik på forholdet mel-lem serbere og andre etniske grupper.

Der ønskes en analyse af årsagerne til udbruddet og udviklingen i krigen i Kosovo i 1998-99, herun-der FN’s og Nato’s rolle i konflikten. Inddrag teorien realisme og S. P. Huntingtons teori om civilisa-tionernes sammenstød i undersøgelsen.

Diskutér og vurder hvilken politisk position Kosovo har i dag, herunder landets muligheder for at knytte sig tættere samarbejde med fx. EU.

Samfundsfaglig teori og empiri skal indgå i besvarelsen.

Forventet omfang ca. 15-20 sider af 2400 anslag.

Side 2

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

2 | S i d e

Abstract

This paper examines the relationship between the Serbs and the other ethnic sections of the population in former Yugoslavia. Firstly, the paper accounts for the period when Tito ruled Yugoslavia and the way the lived together without difficulties. Afterwards the development in the 1980’s where the nationalism grew bigger, which split the six different ethnical republics and coursed three wars. In Croatia, BiH and Kosovo.

Afterwards, many people have been investigating, the development and course of the time that led to the Kosovo war. One of these people are P. S. Huntington’s, whose theory about “Clash of the Civilizations” ex-plaining why the disagreement between Serbs and Kosovo-Albanians escalated from a verbal conflict to a war, where deadly weapons where used. The war led to an investigation of NATO and UN, revolving in the fact that they tried to solve the conflict, by making use of realism and idealism to explain their behavior. It is afterwards seen that the power-relationship between NATO and UN has switched, and led to a world where the United States of America sets the agenda.

Finally, this paper discusses the political future of the Republic of Kosovo and how they managed to be-come a part of the European Union. In this context, there will be argued for the fact that Kosovo is going through a very difficult time with economic issues, which makes it even more complicated for them to be a part of EU.

Side 3

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

3 | S i d e

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT .............................................................................................................................................. 2

1. INDLEDNING .................................................................................................................................... 4

2.1 TITOS JUGOSLAVIEN ................................................................................................................................... 5

2.2. DE FØRSTE DEMONSTRATIONER ................................................................................................................ 6

2.3. NATIONALISMEN RYKKER FREM ................................................................................................................. 7

2.4 UAFHÆNGIGHEDSERKLÆRINGERNE OG KRIGENE DEREFTER .......................................................................... 8

3. ANALYSE AF KOSOVO KONFLIKTEN ............................................................................................... 10

3.1. FRA KRISE TIL KRIG, MEN HVORFOR? ........................................................................................................ 10

3.2. VAR BOMBER OVER BEOGRAD DEN ENESTE LØSNING? MOTIVERNE FRA NATO OG FN? ............................... 14

3.3. DELKONKLUSION ..................................................................................................................................... 19

4. DISKUSSION OM KOSOVOS FREMTID .............................................................................................. 19

4.1. KOSOVO - EUROPAS PROBLEM BARN? ....................................................................................................... 19

5. KONKLUSION .................................................................................................................................. 22

6. LITTERATURLISTE ........................................................................................................................ 23

6.1. BØGER: ................................................................................................................................................... 23

6.2. E-BØGER: ................................................................................................................................................ 23

6.3. WEBSIDER: ............................................................................................................................................. 24

Side 4

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

4 | S i d e

1. Indledning

Jugoslavien var i mange år efter anden verdenskrig et fredeligt sted, hvor forskellige befolk-ningsgrupper levede i harmoni med hinanden. Dog har der siden 1980’erne været massive problemer mellem flere etniciteter, som endte ud i flere krige, der havde fatale konsekvenser.

Nu er Jugoslavien historie. Landet er splittet op, og nye stater er blevet dannet. Men hvorfor endte det med en opløsning, af en ellers velfungerende stat? Og hvordan klarer de nye stater sig?

Dette vil blive undersøgt og diskuteret. I denne opgave vil der blive redegjort for Jugoslaviens sammenbrud. Herunder perioden, hvor Tito styrede landet med hård hånd, og hvordan han formåede at holde kontrol med de seks delrepublikker. Derudover en forklaring på hvilke be-givenheder der var medvirkende til opløsning af landet.

Herefter vil Kosovo krisen undersøges, og finde forklaringer på hvorfor landet endte ud i krig med Serbien, ved inddragelse af Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Derud-over vil NATO’s og FN’s rolle blive belyst, vha. teorierne realisme og idealisme, i forhold til løsningen af konflikten, og hvordan den internationale magtrelation mellem de to parter har udviklet sig. Slutteligt vil Kosovos fremtid diskuteres, om mulighed for at blive en del af EU.

Side 5

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

5 | S i d e

2. REDEGØRELSE

2.1 Titos Jugoslavien

For at få forståelse for alle de konflikter, som brød ud i Jugoslavien i 90’erne, er det vigtigt at vide, hvordan landet havde været i perioden optil denne splittelse.

I 1945 kom Josip Broz Tito, ministerpræsident og generalsekretrær for det kommunistiske parti, til magten i Jugoslavien efter en overvældende sejr og bekendtgjorde det ’nye’ land, Den føderative folkerepublik Jugoslavien. Med Tito fulgte som sagt Kommunismen, og dette med-førte at landet hurtigt fik indført planøkonomi som en del af pakken. Fra at være en flerparti-stat, blev denne ændret til en etpartistat , hvor censur, hemmeligt politi og politisk forfølgelse var en del af dagligdagen. [1]

Selvom Jugoslavien blev kommunistisk, så udviklede landet sig med hastige skridt, fra et af de fattigste lande i Europa til et land med god økonomi og velfun-gerende industri. Vækstraten steg med op mod 11% omkring 1965 [2], hvilket gjorde at de for-skellige befolkningsgrupper ikke forlangte selvstændighed, som de tidligere havde, eftersom man havde adgang til de mest basale varer. Derudover nød befolkning godt af gratis skolegang samt lægehjælp. Med den hensigt at Jugoslavien forsat skulle være samlet, gjorde Tito alt, hvad der var i hans magt, for at dette skulle forblive sådan. Med sloganet ’Broderskab og en-hed’ lykkedes det ham, dog ikke uden problemer, at fastfryse alle nationalistiske tanker som forekom, og bevare broderskabet blandt de forskellige etniciteter. [3]

Ydermere var Tito overbevist om, at decentralisering ville have en god effekt på de oprøreske tanker, så derfor valgte han at dele området op i seks delrepublikker, hvor de hver især fik en forfatning, regering samt andre politiske institutioner til rådighed. Hver republik fik in-dividuelle historieboger, hvor fokus lå på de frihedskampe, som landet havde gennemlevet.

Der var ikke et ord om de interne konflikter, som har fundet sted i flere århundreder, for ikke at åbne op for den nationalistiske propaganda, der kunne have den konsekvens, at landet ville komme i borgerkrig. Titos nationalpolitiske tilgang blev set som undertrykkende, men hvor han til tider også kunne være tolerant i forhold til konflikter mellem nationaliteterne. Dette medførte, at der i 1974 kom en ny forfatning, hvis mål var løsning af indre konflikter. Delre-

1

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , 1. Udgave, 1. Oplæg, 2010. S. 41

2

Ibid. S. 43

3

Ibid. S. 45

Side 6

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

6 | S i d e publikkerne fik endnu flere beføjelser, og to autonome provinser, Kosovo og Vojvodina, fik det, de længe havde ønsket, en republiklignende status. [4]

Efter Titos død i 1980 var dette én af hovedårsagerne til de konflikter, der opstod mellem de forskellige nationalistiske bevægelser i Jugoslavien, hvor flere tusinde mennesker mistede li-vet.

2.2. De første demonstrationer

I starten af 1980’erne kommer Jugoslavien i kæmpemæssige økonomiske problemer og blev derfor nød til at optage lån i vestlige lande. Da den amerikanske doller steg, stod man i endnu en vanskeligere situation end tidligere. Dette gik mest ud over de fattigste områder, hvilket var mod syd, hvor især Kosovo-provinsen havde svært ved at klare sig. Da ¾ af befolkning nu kun havde råd til det mest basale [5], kom utilfredsheden blandt den albanske befolkning op til overfladen igen.

Den serbiske, nationalistiske bevægelse fik for alvor fat i 1981, nærmere betegnet den 11 marts, hvor Kosovo-albanske studerende demonstrerede imod for dårlige forhold på universi-tetet, mangel på rettigheder og ønske om republikstatus. I mange år havde man ikke set så store protester i Jugoslavien. Demonstrationerne blev enorme og spredte sig overalt i Kosovo, og hver gang politiet forsøgte at få kontrol med situation, kom flere Kosovo-albanere til. Hur-tigt fik disse demonstrationer et mere nationalistisk præg fra Kosovo-albansk side. Derfor valgte Kosovos politi at tilkalde hjælp fra de øvrige landes politistyrker. Demonstrationerne ville ingen ende tage, hvor der blot i Pristina døde 9 personer, mens 57 blev såret.

Serberne så dette som en hån mod deres nation, eftersom de allerede efter forfatningen i

1974 følte, at deres nationale stolthed blev krænket. Myndighederne i Serbien havde intet valg. Hvis befolkning skulle bevare deres tillid til politikerne, så skulle man ind med magt i Kosovo for at genoprette orden. Ingen af regeringerne, henholdsvis den serbiske og jugoslavi-ske, ville give Kosovo beføjelser, og affinde sig med deres krav. Da der også i samme periode begyndte at florere historier, som de serbiske medier manipulerede, om flere episoder, hvor Kosovo-serbere blev diskrimineret, skabte det harme blandt serberne, som ønskede en hårde-

re politik mod Kosovo-albanerne.^{6} Nationalisterne var i langt højere grad at finde i medierne,

4

Ibid. S. 45

5

Ibid. S. 46

6

Nissen, Gunnar; Jugoslavien storhed og fald - Fra solidaritet til skilsmisse, 1992. S. 357-360

Side 7

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

7 | S i d e hvor man prøvede at vinde den serbiske befolkning over på sin side. I de andre delrepublikker fulgte man tæt situationen i Kosovo, eftersom der også i disse egne var ved at opstå selvstæn-dighedstanker, hvor man ikke længere ønsker at være en del af Jugoslavien.

2.3. Nationalismen rykker frem

Slobodan Milosevic var en af de politikere, som ville indfri befolkningens ønsker. Kosovo var gnisten, der startede hele den storserbiske nationalisme, og som i høj grad var med til at vælte hele den Jugoslaviske føderation. [7] Den nationalistiske tankegang dukkede også op iblandt me-re intellektuelle kredse, der mente, at man skulle lave en forfatningsændring, der igen skulle centralisere magten i Beograd. Memorandum [8] var alt, hvad Milosevic havde håbet. [9]

Og da han bliver partiformand i 1987, skilte han sig af med politikere, som havde en forsonlig tilgang til konflikten i Kosovo, og satte sine tro væbnere på de vigtige poster i parlamentet. I 1989 kunne han så tage titlen som serbisk præsident. Som noget af det første tog han kontrollen over me-dierne, og dermed havde han kontrol med formidling af stoffet, som ofte var nationalistisk propaganda om serbernes tilhørsforhold til f.eks. Kosovo. Herefter begyndte Milosevic sin kampagne om et stærkt Jugoslavien med Serbien som det mest dominerende land. Han gik imod alt, hvad tilhængerne at Tito ønskede. Milosevic holdt ved sine valgløfter, såsom ”Vi vil vinde slaget om Kosovo” [10], hvor der ved fredelige demonstrationer blev svaret tilbage med vold fra serbisk politi. Dette medførte at endnu flere albanere kom på gaden og endte i en undtagelsestilstand, som resulterede i, at Milosevic brød lovgivningen og lavede en forfat-ningsændring i 1989, hvor Kosovo og Vojvodina mistede deres status som autonome stater.

Stort set alle albanere, der var i offentlig beskæftigelse, blev fyret fra deres arbejde, hvilket tal-te ca. 15.000. personer, hvis jobs blev overtaget af serbere. Milosevic blev serbernes ”red-ningsmand”. Albanerne blev på baggrund af disse handlinger endnu mere nationalistiske, og hadet mellem de to folkeslag havde for alvor fået sat tingene i kog. Dertil så man de samme takter i Montenegro og Makedonien, hvor hadet til serberne også blev værre end førhen. In-gen af republikkerne var tilfredse med Serbien og Milosevic. Den hårde behandling af alba-nerne fordømtes af slovenske politikere samt journalister. Senere fulgte kroaterne trop, hvor de også kritiserede serbernes overgreb på civilbefolkning. I disse republikker var nationalis-

7

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig, 1. udgave, 1. oplæg 1996. S. 129

8

Fledelius, Karsten; Jugoslaviens sygdom og død, 1. udgave, 1. oplag, 1999. S. 103

9

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig, S. 44

10

Nissen, Gunnar; Jugoslavien storhed og fald - Fra solidaritet til skilsmisse, 1992. S. 360

Side 8

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

8 | S i d e men også kommet op til overfladen på baggrund af Kosovo-albanernes higen efter deres eget land, så så man muligheder i at lave en uafhængighedserklæring og en endelig løsrivelse fra

          11
Jugoslavien.

2.4 Uafhængighedserklæringerne og krigene derefter

Konflikten i Kosovo havde givet fornyet håb til Kroatien og Slovenien om at blive selvstændig-stater uden nogen form for tilhørsforhold til den Jugoslaviske regering og land. En af grun-dende til Jugoslaviens opløsning var den fremadstormene separatisme blandt kroater og slo-vener. Man var ikke tilfredse med at skulle dele økonomiske goder, hvilket var 2% af natio-nalproduktet, til de fattige sydstater. Slovenien pressede på for en mere liberalt økonomisk politik, som ikke passede i serbernes billede af solidaritetsbegrebet mellem broderfolket.

I januar 1990 holdt man i Det jugoslaviske Kommunistforbund et ekstraordinært kongresmø-de, hvor Sloveniens ønsker om reformer og et systemskifte fra en føderation til en konfødera-tion blev diskuteret. Milosevic var klar i mælet. Slovenien fik ikke, hvad de kom efter og forlod forhandlingerne, eftersom Serberne mente, at Jugoslavien skulle centraliseres. Samme situati-on stod kroaterne i, hvilket resulterede i, at de også forlod kongressen. Bruddet i forhandlin-gerne fik store konsekvenser for den Jugoslaviske økonomi, da man valgte at boykotte hinan-dens varer og ikke have den økonomiske samhandel mellem delrepublikkerne. [12] Dog var det ikke et ubetinget nej. Hvis Slovenien ville have deres selvstændighed, så skulle de give afkald på de landområder, hvor der var serbisk flertal efter etniske principper. I 1990-91 blev flere folkeafstemninger afholdt, hvor der af befolkningen blev stemt ja til uafhængighed. Man gjor-de dog alt for en fredlig løsning af konflikten, men krigen var uomtvisteligt den eneste løsning,

hvilket mange nationalister gerne så ske.^{13}

25. Juni 1991 udsender de to delrepublikker, Kroatien og Slovenien, deres uafhængighedser-klæringer fra Jugoslavien. Nu var der ingen vej tilbage, hvorefter våben blev taget i brug.

Slovenerne havde længe gjort sig klar til dette og tog kontrol med flere græseovergange samt lufthavne, som ellers tidligere var styret af den jugoslaviske forbundsregering.

Den jugoslaviske hær, også kaldet JNA, fik ordre på at generobre alle positioner, som tidligere havde tilhørt dem. JNA brød nemt gennem de slovenske grænser, hvorefter de fik større mod-

11

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 45-46

12

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 52

13

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 48

Side 9

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

9 | S i d e stand af den slovenske hær, der blev oprettet kort inden krigen, og som var langt stærkere end serberne havde regnet med. Serberne kapitulerede hurtigt. En delegation fra EF forhand-lede sig frem til en løsning, hvor alle parter godkendte Brioni-aftalen d. 7 juli 1991. Efter 10 dages krig var Slovenien endegyldigt meldt ud af Det jugoslaviske Forbund. Milosevic var hel-ler ikke meget for at fortsætte krigen. Da der heller ikke befandt sig mange serbere i deres ter-ritorium, mistede han helt interessen for Slovenien. Hæren ville stadig være intakt, hvis der

nu skulle opstå krig andre steder.^{14}

Helt anderledes stod det til i Kroatien, som ikke var en del af Brioni-aftalen. Volden mellem forskellige etniske befolkninger eskalerede og fik mere voldelig karakter. Serberne startede ofte gemytterne, hvorefter de søgte tilflugt hos JNA, som de bad om at hjælpe dem. Hvis kroa-terne ønskede selvstændighed, så havde de områder med serbisk flertal selvfølgelig også ret til at løsrive sig fra Kroatien. Milosevic var af den overbevisning, at landsmændene skulle be-skyttes og sendte derfor tropper af sted mod Kroatien, hvis mission var at erobre så meget land som muligt. Paramilitære bander blev sat ind efter erobringerne, hvor deres hovedformål var afbrænding af huse mm., som skulle skræmme kroaterne - Dette blev kaldt for etnisk ud-rensning. [15] Den 2. januar 1992 lykkedes det den amerikanske udenrigsminister, Cyrus Vance, at få forhandlet en fredsaftale mellem kroaterne og serberne. [16]

Selvom serberne ikke var helt tilfredse, så havde de større problemer liggende forude. I BiH [17] stod det klart, at man ønskede en løsrivelse, med en folkeafstemning i 1. Marts 1992, hvor hele 99% af befolkning stemte for

løsrivelse. Dog undlod serberne at stemme, som var 1/3 at den Bosniske befolkning. BiH kon-

flikten var særdeles kompleks, fordi der var flere etniske områder som krævede deres eget land.

Det var under denne konflikt at den største etniske udrensning, som Milosevic og general Mladic, der havde kontrol med den nyoprettet Republika Srpska’s hær, fandt sted. I løbet af det første år af krigen flygtede omkring 2 millioner fra deres hjem. [18] Alle parter havde opret-tet lejre til fanger, såkaldte dødslejre, hvoraf serberne havde langt de fleste. Her blev der be-gået voldtægter, drab og totur, som man i vestlige medier sammenlignede det med Nazi- Tyskland. Man forsøgte fra vestens side at løse konflikten på diplomatisk vis, ved brug at

14

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 55

15

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 68-69

16

Ibid. S. 72

17

Landet Bosnien-Hercegovina

18

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 86

Side 10

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

10 | S i d e

Schweizer modellen [19], hvilket var umuligt grundet uenighed i sikkerhedsrådet og blandt de forskellige folkeslag. Massakren i Srebrenica, hvor 7000 muslimske bosniske mænd bliver brutalt henrettet, blev det, der ændrede krigens gang. USA og Europa pressede meget på og fik i sidste ende en fredsaftale på plads den 21. November 1995. Den såkaldte Dayton aftale. Nu var Jugoslavien næsten opløst.

3. ANALYSE AF KOSOVO KONFLIKTEN

Konflikten i Kosovo var den sidste, der manglede at blive løst i den jugoslaviske borgerkrig.

Civilbefolkning kunne dårligt klare sig, hvor flere og flere tog sagen i egen hånd og søgte lyk-ken i udlandet. I følgende afsnit vil der blive analyseret, hvilke episoder som var afgørende for, at konflikten gik fra at være verbaludveksling til krigshandlinger, med inddragelse Hun-tingtons teori om civilisationernes sammenstød, samt en beskrivelse af krigen, hvor de for-skellige aktørers roller bliver belyst. Der vil gøres brug af realisme og idealisme undervejs.

3.1. Fra krise til krig, men hvorfor?

Kosovo konflikten har varet i flere århundreder, men er eskaleret efter det 20. århundrede.

Længe har serbere og albanere gjort krav på Kosovo. Begge på baggrund af tilhørsforhold til regionen, der ville ende med et sammenstød mellem de to befolkningsgrupper, hvilket er i overensstemmelse med P. S. Huntingtons teori ”Clash of the Civilizations”.

Efter de tre krige i Jugoslavien stod Kosovo-albanerne som den eneste befolkningsgruppe, der endnu ikke have fået deres egen republik eller løsrivelse fra Serbien. [20]

Set fra Europæisk og amerikansk synspunkt begik man samme fejl, som de tidligere havde gjort, da der blev forhandlet om Sloveniens selvstændig, hvor de ikke valgte at tage Bosnien og Kroatien med i aftalen. Det betød, at der i disse republikker skete nogle af de værste mas-sakre efter anden verdenskrig. Det samme gjorde sig gældende under Daytonforhandlingerne, hvor man ikke tog Kosovo-konflikten med, da de forskellige statsledere var bange for, at Ser-bien ikke ville underskrive, hvorved at der højst sandsynligt ville opstå endnu en krig. [21] I 1981, hvor oprøret for alvor satte ind, og befolkningsgrupper ønskede frihed, var albanerne de første, der gik op imod monopolet i Beograd. Dette fik hadet, i særdeleshed mellem de to

19

Hahnemann, Steffen; Retten til tusindårsriget: Millennialstiske visioner i amerikansk udenrigspolitik - ebog, side 146

20

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 88

21

Ibid. S. 88

Side 11

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

11 | S i d e etniciteter, til at eskalere. Serberne ville for alt i verden ikke give Kosovo fra sig. Ifølge Hun-tingtons teori var netop denne konflikt ikke til at komme udenom. I sidste ende ville det koste et civilisationssammenstød. Grunden til dette er, at Kosovo-albanerne og serberne på forskel-lige parametre var fundamentalt forskellige, hvilket vil sandsynliggøre en konflikt, hvor Jugo-slavien ville betegnes som ”Cleft Country”. [22]

Uheldigvis lå Kosovo placeret der, hvor Europa blev delt fra kristen- til muslimsk flertal. Ifølge Huntington er religion den største udfordring i forhold til at bevare freden i et land. [23]

Den serbiske regering, med Milosevic i spidsen, blev ved med at provokere den albanske befolkning. En af hans tanker bag var at få albanerne til at begå vold mod serbere, hvilket ville give dem legitimitet til at gå ind i Kosovo, eftersom ser-berne påtog sig offerrollen. [24] Konflikten omkring Kosovo var sværere at løse end de andre stridigheder, eftersom Kosovo var en del af Serbien og ikke som de andre republikker, der havde deres eget land. Serberne så problemet som værende indre anliggende og som alle an-dre stater skulle blande sig udenom, da man ifølge FN-pagten ikke kan bryde et lands suveræ-nitet. Kun hvis der gives mandat til dette af sikkerhedsrådet.

Serbernes syn på Kosovo ændrede sig fundamentalt fra at være et nationalistisk og mytolo-gisk forhold til området, den 28. juni 1987 under en tale, hvor Milosevic formelt etablerede Kosovo som sin politiske vision og ikke kun som et historisk problematik mellem to civilisati-oner. [25] En anden begivenhed der øjensynligt ikke gjorde forholdet mellem de to folkefærd bedre, var Milosevic tale den 28. Juni 1989 i Kosovo-Polje, som ligger i hjertet af Kosovo. I sin tale udtalte Milosevic; ”Serbien er der, hvor serbere bor [26]

” og ”They are not armed battles, alt-hough such things cannot be excluded yet. [27]

” Her signalerede han til den albanske befolkning, at hvis de ønskede krig for løsrivelse af Serbien, stod de klar i Beograd. Dette skete efter en periode, hvor man fra serbisk side havde taget selvstyrsretten fra den albanske befolkning, og hvor det officielle sprog mm. blev ændret fra albansk til serbisk. [28]

Milosevic formåede i sin ta-le at skabe en illusion for de serbiske tilhører, hvor han sammenlignede den historiske krig,

22

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 46

23

Ibid. S. 45

24

Madsen, Anders; ”Kosovo konflikten og serbisk nationalisme” - Afsnit ”serbernes brug af historie” 🡪 websider

25

Popolo, Damian; New Science og International Relations: Complexity Modernity and the Kosovo Conflict - Part 1.

S. 180

26

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 45

27

http://www.slobodan-milosevic.org/spch-kosovo1989.htm -Milosevic’ tale

28

Sørensen, Durduca Z.; Bjørn, Anders; Den jugoslaviske krig. S. 88

Side 12

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

12 | S i d e som fandt sted i Kosovo i 1398 til den situation, de stod i anno 1989, hvilket fik nationalfølel-sen i den serbiske befolkning til at stige. Det medførte også at flere unge serbisk mænd var pa-rate til at drage i krig for deres fædreland. [29]

I Kosovo havde man bange anelser, eftersom man ikke havde nogen hær, der kunne gå ind i konflikten og kæmpe for deres sag. Derfor kom der ingen krig i første omgang, og ikke som de andre Konflikten, hvor delrepublikkerne netop havde deres egen hær. Kosovo-albanerne prø-vede derfor at løse konflikten via diplomati, hvor man appellerede til verdenssamfundet, hvil-ket ifølge Huntington skyldtes, at man var nået til mikro-niveauet i konflikten, der ikke længe-re kunne holdes som interne anliggende, da andre civilisationer ville alliere sig med den ene

part.^{30}

Man dannede partiet, LDK, Kosovos Demokratiske Liga, i 1989, som modsvar på den ind-skrænkede frihed politikerne havde. Ibrahim Rugova blev leder af partiet, som stod for en ik-kevoldelig politik, idealistisk overfor det undertrykkende serbiske styre. Den fredelig Rugova, der fik tilnavnet ”Balkans Gandhi”, ønskede at vinde det internationale samfund over på alba-nernes side, da det både ville præge forhandlingerne, men også påvirke, hvem der ville vinde-konflikten, hvilket Huntington ville forklare med at USA er den dominerende civilisation og kan derfor sætte sin egen agenda. [31]

Ved at være en modpol til serbernes brug af hård magt, var der en masse empati at vinde. Rugova kæmpede ikke imod den serbiske befolkning, som han mente var et fredeligt folk. Han så Milosevic som værende problemet på hele konflikten og roden til alt had.

Det lykkedes ham stort set at vinde hele den albanske befolkning i Kosovo, der affandt sig med at den ikkevoldelige vej var bedst for landet. Rugova tog af flere omgange til USA i håb om at få hjælp fra amerikansk side. Han påpegede, at alt hvad det albanske folk ønskede, var frihed og demokrati, og hentydede til amerikanerne, da de netop var fortalere for dette. Rugova vid-ste øjensynligt godt, at han ville have svært ved at få hjælp i Europa, eftersom flere lande, ek-sempelvis Spanien, havde interne stridigheder om løsrivelse. USA kunne ikke hjælpe, på bag-grund af samme da mange regioner rundt omkring i verden henholdsvis Tjetjenien i Rusland, Kurderne i Tyrkiet mm., også gerne så deres egen selvstændige stat. USA’s ville ikke gå ind i

29

Popolo, Damian; New Science og International Relations: Complexity Modernity and the Kosovo Conflict. S. 181-182

30

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 47

31

Ibid. S. 45

Side 13

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

13 | S i d e

Kosovo uden støtte fra europæerne.^{32}

Udsigten til en lang konflikt og stadige dårligere vilkår, medførte en modreaktion fra den al-banske befolkning. Flere og flere, mente at Rugova ikke havde den tilstrækkelige gennem-slagskraft, hvis bedste eksempel var Daytonaftalen, som Kosovo ikke blev en del af. Man øn-skede simpelthen noget andet, som for alvor satte en langt farligere proces i gang, fordi der nu fra albansk side skulle svares tilbage med våben. Konfliktens karakter skiftede fra ikkevolde-lige demonstrationer til mindre kamphandlinger, og dermed var krigen kommet et kæmpe skridt tættere på.

UÇK(Ushtria Çlirimtare e Kosovës - Kosovas befrielseshær) blev den afgørende faktor, der sat-te gang i krigen. Flere gange begik de sobatager, i håb om at serberne ville svare igen, hvorved man kunne få flere albaner rekrutteret til UÇK og i sidste instans opnå intervention fra de vestlige lande. [33] Om de første UÇK aktioner udtalte Rugova; ”Provocation whose origins can be

                             34
found in Serbian extremist circles”.

Sådan et stunt fra serbisk side ville, ifølge Rugova, få al-banerne til at ligne terrorister.

Provokationerne mellem albaner og serbere ville ingen ende tage, og derfor var der til sidst ingen anden løsning en at gribe til våben.

En dansk Medieekspert fremlagde en anden vinkel. Han mente, at medierne havde en stor an-del i, at krigen startede. Medierne var simpelthen for hurtige til at tage parti, og gjorde Ser-berne til skurke, fordi man vidste, at serberne manipulerede deres egen befolkning. Som tidli-gere nævnt, havde Milosevic kontrol over de serbiske medier, hvilket gav indikation til den vestlige befolkning, at serberne sandsynligvis også løj om deres kamphandlinger i Kosovo.

Dette ville være i tråd med Huntingtons teori. I og med at NATO ses som en repræsentant for

”Core States”^{35}, så ville der opstå situationer, hvor man kæmper mod andre civilisationer -

Serbien og Rusland. Derfor kunne man fra international side godt konkludere, at den hjemlig befolkning stod bag, hvis man skulle gribe ind i konflikten med hård magt. [36]

32

Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. 2005. S. 401

33

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 92

34

Popolo, Damian; New Science og International Relations: Complexity Modernity and the Kosovo Conflict. S. 196

35

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 47

36

Bendsen, Claus; ”Medierne udløste krigen i Kosovo” http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/medierne-

udløste-krigen-i-kosovo

Side 14

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

14 | S i d e

3.2. Var bomber over Beograd den eneste løsning? Motiverne fra NATO og FN?

Situationen blev set på med bekymring var vestens side. Sådan en krise kunne hurtigt eskale-re, ligesom det skete i Kroatien og Bosnien, hvilket man ikke ville lade ske i Kosovo. EU og USA prøvede forskellige former for dialog med de forskellige parter.

For at løse Konflikten skulle USA og de europæiske lande gennem benhårde forhandlinger, hvilket førte til trusler og i sidste ende brug af hård magt med militære midler. NATO prøvede ihærdigt af flere omgange at finde en diplomatisk løsning, ved først og fremmest at fortælle Milosevic, at hans tropper intet havde at gøre i Kosovo. Her argumenterede NATO for, at Milo-sevic’ hensigt med sine tropper var udrensning af Kosovo-albanere samt flere folkeslag, her-under romaer, tyrkere mm., som gik lodret imod Genevekonvention. Et klart brud på menne-skerettighederne. Dette fik i al tydelighed serberne til at fremstå som skurkene, hvilket UÇK lukrerede på. De kæmpede jo for deres frihed, hvilket gav flere landes befolkninger associati-oner til deres egen frihedskampe under anden verdenskrig, og derved vandt UÇK sympati. [37] Rugova tog til Beograd, noget som han tidligere havde nægtet af gøre, på opfordring fra ame-rikansk side. Mødet gav intet nyt til løsningen, men derimod en optrapning af konflikten, fordi et billede kom frem, hvor Milosevic og Rugova, som tidligere ikke ville hilse på hinanden, stod og gav hinanden hånden med et smil på læben. Dette billede blev brugt af UÇK som propagan-da mod Rugova, som ifølge dem var ligeglad med folket, i bestræbelse på at flere skulle tilslut-te sig deres organisation, eftersom de ville gøre alt for befolkningen. Dette møde fik en masse albanere til at skifte side og UÇK fik en stor gruppe mænd ind, hvorved de nu kunne udføre

større missioner.^{38}

Efter Serbernes modoffensiv i 1998, erklærede den serbiske regering, at ”Kampen mod Terro-

risterne”^{39} havde nået sin ende, og man var kommet sejrigt ud. Offensiven havde dog den kon-

sekvens, at mere end 300.000 mennesker gik fra hus og hjem og skabte en enorm humanitær nødsituation, hvilket fik vesten og især amerikanerne til at presse serberne endnu hårdere under forhandlingerne i håb om en snarlige løsning. [40]

EU’s hensigt var en idépolitisk tilgang til fred, hvor man ville udbrede de vestlige værdier til det jugoslaviske folk. I USA var det gen-nem liberal internationalisme, med verdensfundet som en enhed. De var dog overbeviste om at bløde midler ikke kunne løse konflikten, hvilket var en realistisk tilgang, da der var mistillid

37

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/medierne-udløste-krigen-i-kosovo

38

Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. 2005. S. 406

39

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 94

40

Ibid. S. 94

Side 15

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

15 | S i d e

mellem USA og Milosevic.^{41}

Offensiven var en stor strategisk fejl fra Milosevic’s side, idet han ikke kun gik efter UÇK, som ville legitimere hans handlinger, da man også fra vestens side så UÇK som terrorister [42]. Man plyndrede og brændte også landsbyer, hvilket fik antallet af flygtninge til at stige og dermed international interesse, som de for alt i verden ville undgå.

November 1998 kom parterne til enighed, godt presset af NATO, der truede med såkaldte brede trusler [43] mod Beograd [44] og en FN resolution, hvor begge parter skulle påbegynde en våbenhvile. Våbenhvilen havde tre punkter: Serbiske tropper skulle trækkes tilbage, hvilket blev overvåget af OSCE [45]. Derudover skulle man iværksætte nye forhandlinger, der skulle give Kosovo selvstyre tilbage, ligesom før 1989. Og til sidst skulle alle flygtninge kunne vende til-bage til deres hjem. [46] Dog blev der begået en lille, men særdeles betydningsfuld fejl under dis-se forhandlinger, set med vestlige briller, da man undlod at inddrage UÇK i fredsforhandlin-gerne. UÇK kunne nu, uden nogen form for modstand, vinde de tabte områder tilbage, regrup-pere sig og begå nye sabotager mm. Serberne så gennem fingrene med aftalen og sendte trop-per tilbage, hvilket fik katastrofale konsekvenser for serberne. Dette blev et vendepunkt i kri-gen.

Den 15. Januar 1999 blev ligene af 22 mænd fundet i en grøft, samt flere lig rundt omkring i landsbyen Recak, mens der stadig var våbenhvile. Da OSCE næste dag kom ud til stedet, blev handlingen kaldt ”massakre” af William Walker, som var lederen af det hold, som var blevet sendt af sted. Dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over. [47]

Alt imens forberedte NATO sig på den bombekampagne, man længe havde truet serberne med. Den 13 oktober 1998 havde de for første gang fået bemyndigelse af medlemslandene til at angribe. Hvilket ændrede NATO rolle fremover, da man nu var gået fra en forsvarsalliance til at angribe en suveræn stat. Irak og Afghanistan er nyere eksempler.

FN ville, modsat NATO, ikke reagere med hård magt, da der var uenighed i sikkerhedsrådet om en militær indgriben. Derfor anså man, under Kosovo-konflikten FN som en arena, hvor

41

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 108

42

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 91

43

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 86

44

Faber, Kim og Halskov, Lars; Det fordømte forår - Om krigen i Kosova. 2000 , S. 87

45

OSCE - Organization for Security and Cooperation in Europe

46

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 94

47

Faber, Kim og Halskov, Lars; Det fordømte forår - Om krigen i Kosova. 2000 , S. 90

Side 16

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

16 | S i d e forskellige aktører med forskellige midler forsøgte at sætte dagsordenen. [48] Kina og Rusland nedlagde veto. Man kan dog undre sig over, hvorfor Kina valgte at nedlægge veto, da de ikke tog parti i konflikten. Det kan dog begrundes med deres indenrigspolitiske forhold, da de hav-de en konflikt med Tibet, hvor de gerne så den forblive som ”indre anliggender”. Et ja til ind-griben i Kosovo ville betyde, at de ændrede holdning, da deres realistiske syn ville skifte til idealistisk, i og med at menneskerettighedsprincippet ville komme før suverænitetsprincip-pet. Bl.a. derfor gik de ikke ind i konflikten i Jugoslavien, som de kaldte for ”indre anliggen-

der”.^{49} Russerne nedlagde veto fordi de altid har haft et godt forhold til serberne, da begge be-

folkninger nedstammer fra slaverne, og desuden af økonomiske grunde.

Derfor stod NATO uden et FN-mandat til at gå ind i Serbien.

Igen forsøgt man, på baggrund af de europæiske landes ønske, at løse konflikten gennem di-plomati. Rambouillet-forhandlingerne, i Paris, blev ikke, hvad man havde håbet på, da begge parter i første omgang ikke ville acceptere de betingelser som de blev præsenteret for. Den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, fik albanerne presset til at underskrive af-talen, men ikke serberne, da de mente, at NATO ville krænke deres suverænitet.

NATO stillede det ultimatum, at Milosevic inden fire dage skulle tilbagetrække alle sine mili-tærenheder i Kosovo, ellers ventede der bomber over Serbien. [50]

Man forventede fra NATO’s side at Milosevic hurtigt ville kapitulere, og deres krav ville blive trumfet igennem. Der gik dog hele 78 dage inden Milosevic gav op, efter at store dele af Serbi-

en blev bombet.^{51}

Men hvorfor var NATO og særdeleshed USA så optaget af at gå i krig mod Jugoslavien og be-skytte den albanske befolkning i Kosovo? NATO havde tidligere oplevet, især i Bosnien, hvad en sen indgriben i en konflikten havde af betydning. Derfor ønskede man, i hvert fald officielt, at gå ind i konflikten på baggrund af den humanitære katastrofe og undgå etnisk udrensning.

Derfor kan man udlede, at NATO i første omgang, havde en idealistisk tilgang, eftersom men-neskerettighedsprincippet kom før suverænitets princippet, hvilket medførte en intervention.

Af nødvendighed, var argumentet fra NATO. Dog kan det også udledes at NATO ønskede deres værdiopfattelse blive en del af den jugoslaviske identitet, hvor demokrati og fred var i højsæ-

48

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 115 - figur 3.7

49

http://www.dr.dk/nyheder/indland/rusland-stoetter-fred-kina-stejler

50

Faber, Kim og Halskov, Lars; Det fordømte forår - Om krigen i Kosova. 2000 , S. 104 m.fl.

51

Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , S. 98

Side 17

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

17 | S i d e det.

Hvis man ser på krigen fra et realistisk synspunkt, er det tydeligt at NATO intet havde at gøre i konflikten, ud over at vise deres magtposition efter den kolde krig. Magtbalancen var afgø-rende for om der kunne skabes fred ifølge realismen. Da Milosevic valgte at ignorere de stær-keste, betød dette, at der højst sandsynligt vil opstå krig. NATO’s motiv kunne derfor være at styrke deres position på verdensplan, hvor man ved hjælp af forskellige midler, bløde som hårde, kunne reagere i verden, som værende den globale politibetjent med USA i spidsen. NA- TO’s militære magt var en del af deres plan om at afskrække Milosevic fra at begå nye massak-

re.^{52}

Derudover kan man argumentere for at NATO både bliver den dømmende og udøvende magt, eftersom de valgte at gå udenom FN, der normalt håndhæver, hvornår våben må tages i brug.

Dvs. at FN måske helt har mistet sin position som den organisation på verdensplan, der skal holde disse konflikter i ro og ikke udvikle sig i en voldelig retning. Det lykkedes dem ikke un-der krigen i Bosnien, så hvorfor skulle det lykkedes i Kosovo?

Madeleine Albright udtalte; ”Lad os huske, at formålet med at bruge magt er en gang for alle at sætte en stopper for Milosevic forbryderiske adfærd.(…) Hvis vi ikke reagere nu, kommer vi til at reagere senere(…). Milosevic har valgt slagmarken. Vi kan ikke tillade, at han vinder.” [53] Her argumentere hun for en aggressiv amerikansk udenrigspolitik med brug af hårde midler, fordi man ikke kunne nå til enighed med diplomati, og derfor har hun et realistisk syn på de-res udenrigspolitik. Ydermere mente hun, at det internationale samfund før eller siden blev nød til at gribe ind i Kosovo. Så hvorfor ikke tidligt i konfliktens forløb, hvor man kunne få sit ønske til udfaldet igennem uden de store komplikationer. Man kan dog kritisere NATO’s måde at løse konflikten på. Et, at de bruger våben og militær til fremme af deres verdenssyn. På at få indført demokrati. To, at det kan have den konsekvens, at det kunne udbrede militant huma-nisme. Eftersom flere forskellige befolkningsgrupper rundt om i verden føler deres demokrati bliver indskrænket, med det til følge, at de i højere grad griber til våben. Nye konflikter kunne derfor opstå.

NATO kan beskyldes for at være selvmodsigende, eftersom det kun er i nogle dele af verden, de ønsker indblanding, hvilket ofte er på grund af egne interesser. USA bestemmer NATO’s lin-je på baggrund af deres stærke miltære midler, og selv kan gå ind i en konflikt, hvis ikke re-

52

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 22 - fugur 1.6

53

Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. 2005. S. 427-428

Side 18

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

18 | S i d e sten af organisation følger trop. [54]

Man ønskede ikke denne splid i NATO fra amerikansk side, og derfor gik de med til flere forhandlingsrunder, selvom de var klar over at det måske intet hjalp. USA var ligeledes det land, der først gik ind for fredskabende aktioner, hvorimod de Eu-ropæiske lande hellere så en fredsbevarende.

FN, havde ifølge USA udspillet sin rolle i konflikten, fordi de først og fremmest ikke kunne bli-ve enige. FN, nærmere betegnet Rusland og Kina, ville derfor have kontrol med NATO uden at være en del af sammenarbejdet, eftersom de kunne nedlægge veto. De skulle ikke have lov til at bestemme hvad NATO fortog sig. Hvis krisen skulle undgås, var det en nødvendighed at gå gennem NATO. [55] Dette betød, at NATO satte sig højere end FN, som den øverste fredsorgani-sation, og gjorde verden mere usikker, i og med flere regimer ville frygte, at NATO, med USA i spidsen ville intervenere deres land. F.eks. Rusland, Iran og Nordkorea, som alle i starten af

                                               56
00’erne oprustede sig militært efter Kosovo-konflikten.

Det internationale system var et stort anarki efter 1990’erne. NATO ønskede, det skulle ophøre, så der blev skabt orden og større chance for fred fremover. Amerikanerne ville stadfæste deres plads som hegemon [57], og fremstå som handlekraftige ift. Rusland, som ikke kunne hjælpe Serberne. Man kan derfor diskutere, om konflikten i Kosovo var et storpolitisk spil mellem Øst og Vest, hvor begge par-ter ville vise deres styrke. Efter 78 dages bombardementer over Serbien, kapitulerede det serbiske styre og underskrev en aftale om fred. Dog var det et større puslespil der skulle passe sammen, før dette skete. Rusland gik ind til forhandlingerne om at FN’s fredsbevarende styr-ker skulle sættes ind, hvorimod USA, der gjorde det klart overfor russerne, at det skulle være NATO’s tropper. Til sidst lykkedes det dog NATO at presse Rusland og Milosevic til en aftale.

Aftalen, FN-sikkerhedsråd resolution 1244 [58], blev underskrevet 3. juni 1999, hvorefter det store efterarbejde blev sat ind. NATO sendte fredsbevarende styrker, i form af KFOR, EU stod for genopbygningen og OSCE skulle sørge for demokratiseringen i Kosovo og træne det nye

          59
politikorps.

54

Trads, David; ”Alt det der betyder noget i NATO, bestemmes i USA” http://www.b.dk/verden/alt-det-der-betyder-

noget-i-nato-bestemmes-i-usa
55

Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. 2005. S. 411

56

http://www.globalis.dk/Lande/Rusland/(show)/indicators/(indicator)/575

57

Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag. 2011, S. 19

58

http://www.nato.int/kosovo/docu/u990610a.htm

59

Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. 2005. Kapitel 25, ”Alliancen sejrer”

Side 19

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

19 | S i d e

3.3. Delkonklusion

På baggrund af overstående undersøgelse, ses det, at der forekom særdeles betydningsfulde ændringer i forhold til NATO og FN’s samarbejde, hvilket har ændret NATO’s måde at agere på rundt om i verdenskonflikter. NATO ser nu oftere bort fra FN, hvor bedste eksempel er Irak-krigen, hvor USA intervenerede uden FN-mandat, og viste deres styrke. Samfundsformen er unipolaritet, hvor USA styrer dagsordenen.

Under Rugova sås det, at brug af ikkevoldelige midler ikke førte nogen vegne, hvorimod UÇK hurtigt fik resultat af deres handlinger, selvom det kostede civile liv. Dette kan medfører, at flere andre befolkningsgrupper rundt om i verden tager våben i brug, i værste fald en væbnet konflikt, i stedet for at gå den ikkevoldelige vej.

4. DISKUSSION OM KOSOVOS FREMTID

I følgende afsnit vil Kosovos fremtid diskuteres, i forhold til hvilke muligheder landet frem-over har, for tilslutning af store internationale organisationer, og hvad dette vil betyde for det lille land.

4.1. Kosovo - Europas problem barn?

Efter krigens afslutning i 1999, blev Kosovo et international protektorat. I begyndelsen var det med UNMIK [60], som udsendte fra FN, der havde kontrol med landet, og skulle sørge for at der ikke opstod nye etniske problemer. EU lovede serberne de sagtens kunne opholde sig i Kosovo, da KFOR, var der til at beskytte det serbiske mindretal. [61]

Den 17. Februar 2008 erklærede Kosovo sin uafhængighed, og dermed som en selvstændig stat, med permanent løsrivelse fra Serbien. Dette var en stor symbolsk sejr for den albanske befolkning.

Den internationale domstol vedtog at erklæringen var retslig i orden i forhold til international lovgivning. Kosovo kunne dermed indlede sit nye liv, med et nyt flag og euroen som mønt-fod. [62] I perioden efter uafhængighedserklæringen var Kosovo styret af EULEX [63], der skulle hjælpe landet til bedre at kunne klare sig selv, og få implementeret alle nye institutioner og

60

United Nations interim Administration - http://www.un.org/en/peacekeeping/missions/unmik/facts.shtml

61

http://jyllands-posten.dk/international/ECE3271175/EU+vil+lede+Kosovos+genopbygning/

62

http://raeson.dk/2010/kosovo-europas-problembarn/

63

European Union Rule of Law Mission

Side 20

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

20 | S i d e gøre dem holdbare på længere sigt.

Kosovo har haft svært ved at få et stærkt økonomisk kredsløb i gang, hvilket sås tydeligt i lan-dets BNP pr. person i 2008, som var på 8500 kroner. Landet er derfor blandt det fattigste i Eu-

                       64
ropa, hvis ikke det fattigste.

Europa fik en ny stat, som skabte og stadig skaber nogle vanskeligheder. Der gik ikke så længe inden problemerne begyndte at hobe sig op for det lille land. Først og fremmest var der en del lande, i EU og resten af verden, som ikke ville acceptere Kosovos uafhængighed. Dette kan væ-re problematisk for Kosovos videre forløb, da man fra kosovarisk side, gerne vil blive en del af det europæiske sammenarbejde, så hurtigt det kan lade sig gøre. Hvis ikke alle lande stemmer for, så kan Kosovo ikke blive en del af EU. Derfor tyder det på at et medlemskab ikke ligger li-ge for fødderne af Kosovo.

Især Serbien var i mod erklæringen, hvilket har vanskeliggjort begge landes mulighed for ind-lemmelse i EU. Dertil kom det at Spanien, Rumænien, Cypern, Grækenland og Slovakiet helle-re ikke anderkender Kosovo, fordi det kunne medfører til separatisme, blandt deres egne be-folkningsgrupper.

Kosovo står derfor over for kolossale udfordringer, i forhold til landets fremtid.

Landet er stadig, her i 2015, plaget af dårlig økonomisk forfatning. Der er dog sket fremgang siden 2008, hvor BNP er steget fra 5.69- til 7.27 USD Billion [65], hvilket giver håb til Kosovo, om at der længere ude i fremtiden måske venter et medlemskab i EU. I så fald skal Kosovos BNP stige endnu mere fremover. For EU vil Kosovo, i sin nuværende forfatning, ikke kunne betale.

Omkostningerne vil være for høje da markedsøkonomien skal hjælpes i gang. Man vil også op-leve socialmobilitet, hvor kosovare [66] i stigende grad vil flytte til nye steder i Europa, for at fin-de arbejde.

Derudover er landets betalingsbalance elendig, hvor man alene i september 2015, tabte 87 millioner EUR. [67] Dette skaber selvfølgelig bekymring, eftersom landet stadig har meget svært ved at få eksporten i gang og opnå bedre regnskaber. I og med landet har svært med at skabe et stabilt økonomisk grundlag, så vil der også være store problemer med arbejdsløshed. Den er i øjeblikket på 35,3%, hvilket vil sige at ca. hundredetusinde mennesker står uden noget

64

Novak, Adam ”Et land uden økonomi” http://socinf.dk/side.php?id=56

65

http://da.tradingeconomics.com/kosovo/gdp

66

Kosovos befolkning kaldes for ”kosovar”

67

http://da.tradingeconomics.com/kosovo/current-account

Side 21

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

21 | S i d e

fast indkomst.^{68}

Store dele af Kosovos befolkning lever derfor af landbrug og minedrift, men mangel på rette udstyr, moderne maskiner og penge, gør det svært at det få det hele til at kører rundt, hvilket skaber underskudsforretning. Og en befolkning hvor omkring 40% lever i fattigdom, gør det hellere ikke nemmere for landet at opnå deres ønske om medlemskab. [69]

Skolesystemet lider også af mangelfuld undervisning, samt dårligt uddannet personale, og særdeles dårlige faciliteter. Man kan frygte at der vil opstå et parallelsamfund, fordi albanske rigmænd har tilbøjelighed til at oprette privatskoler, som den almindelige borgere ikke har økonomisk kapacitet til. Derudover giver privatskolerne bedre lønninger, hvilket tiltrækker de bedste lærer. Den offentlige sektor, i form af administration, sundhedssystem mm. funge-rer simpelthen ikke. En læge på et offentligt sygehus tjener knap 250€, hvilket man ikke kan leve af, hellere ikke i Kosovo. [70]

Derfor lever mange af penge, de får sendt af familie, der bor i udlandet, hovedsagligt fra Tyskland, Schweiz og USA. [71]

I artiklen ”Tømmermændene har ramt det selvstændige Kosovo”, skrevet af Ota Tiefenböck, nævner journalist, Avni Zogiani, flere punkter, som er medvirkede til den dårlige situation landet står i. Et, at politikerne er korrupte. Det er blandt det højeste i Europa med korruptions index på 33 [72], hvor man fx i Danmark ligger på 92 [73]. Borgerne stoler ikke længere på politi-kerne, hvilket gør landet politiske situation særdeles alvorlig. Dette er et kæmpe demokratisk problem for Kosovo. Dertil at politikerne har kæmpe slagsmål indbyrdes, om hvordan landet fremtid skal være. Af flere omgange har der været uroligheder i parlamentet hvor oppositio-nen har benyttet sig af tåregas som protest mod valgforslag. [74] Ydermere mener Zogiani også, at det internationale samfund har fejlet i Kosovo, eftersom deres planer kun har været kort-sigtet. Dertil har de hellere ikke kunne løse de etniske problemer mellem serbere og kosovare.

Så længe, der er denne splid med de to befolkningsgrupper, så vil begge nationer have det svært med at blive en del af EU. Efter et møde med Kosovos præsident, i 2012, udtalte Nicolai Wammen, daværende dansk Europa minister; ”Kosovo kæmper ikke bare med demokratiske og økonomiske udfordringer. Forholdet til Serbien og muligheden for at skabe forsoning og tillid

68

http://da.tradingeconomics.com/kosovo/unemployed-persons

69

http://www.information.dk/telegram/518334

70

http://www.information.dk/243217

71

http://socinf.dk/side.php?id=56 - Afsnittet ”Serbisk nationalisme og krig”

72

http://da.tradingeconomics.com/kosovo/corruption-index - Korruptions index i Kosovo

73

http://da.tradingeconomics.com/denmark/corruption-index - Korruptions index i Danmark

74

http://www.dr.dk/nyheder/udland/video-politikere-smed-taaregas-i-kosovos-parlament

Side 22

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

22 | S i d e mellem de to parter er helt essentiel for begge lande og for den regionale udvikling og stabili-

tet”^{75}

Dette viser at man også følger nøje med hvad der sker i Kosovo fra europæiske side. Begge lande vil gerne blive en del af EU, men så længe de interne stridigheder ikke løses, er EU ikke parate til at lade dem blive en del af samarbejdet. Det er derfor op til begge parter at finde frem til løsningen. Hvis ikke de formår dette, så er der lang vej til at blive fuldgyldig medlem af EU og andre internationale organisationer.

5. KONKLUSION

Ud fra opgaven er det nu muligt at drage en konklusion ud fra tre områder. Først og fremmest udviklingen mellem de forskellige etniske grupper og deres forhold, hernæst udviklingen i Kosovo krigen med fokus omkring de internationale aktør, Nato og FN, samt slutteligt en dis-kussion af Kosovos fremtid i forhold til indlemmelse i EU.

Redegørelsen viste, at der var store uenigheder mellem de flere folkeslag efter 1980.

Jugoslavien var i mange år et sted uden kaos. Tito formåede at holde styr på de forskellige be-folkningsgrupper, ved at skabe vækst og uddannelse til alle etniciteter. Dertil blev Jugoslavien delt i seks republikker, som senere endte i krig med hinanden. Dette skyldes den dårlige øko-nomi, samt større grad af nationalisme.

Ved brug af P.S. Huntingstons teori, ” Clash of the Civilizations”, kunne det ses i undersøgel-sen, at denne konflikt ville komme op til overfladen og skabe et civilisations sammenstød før eller siden. Den serbiske nationalisme havde vundet overhånd, hvilket gjorde ønsket om selv-stændighed blandt Kosovo-albanerne endnu større. Undersøgelsen viste også magtrelationen mellem FN og NATO. NATO, med USA i spidsen, så forbi FN og startede en ny ære i forhold til magtstrukturen på internationalt plan. NATO handlede realistisk, hvorimod FN bevarede de-res idealistiske tilgang og ønskede en diplomatisk løsning hele vejen igennem. Med USA som Hegemon, oplever verden en ændring i forhold internationale konflikter. Andre lande anlæg-ger en ny kurs mod USA, som betegnes som den stærkeste nation.

Diskussionen har vist, at Kosovo stadig har en lang rejse foran sig, hvis landet ønsker at blive

75

http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=cff87b03-f960-4ef1-b481-

0e48

Side 23

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

23 | S i d e en del af det Europæiske samarbejde. Først skal landets uafhængighed accepteres. Hvis ikke dette sker, er der kun mulighed for et samarbejde med EU og ikke fuldt medlemskab.

Landet skal gøre alt for at løse de etniske konflikter, der stadig er i området, hvilket man læg-ger stor vægt på i EU. Derudover hersker der stor utilfredshed blandt Kosovos befolkning, grundet stor korruption blandt landets politikere. Økonomien gør det også svært for Kosovo at blive en del af EU, eftersom det kræver mange midler for at hjælpe landet op på europæiske standarder. Der ses dog tendens til fremgang i Kosovo.

6. Litteraturliste

6.1. Bøger:

- Albright, Madeleine; Madam Secretary. 2. Udgave, 1 opslag. Aschehoug, 2005

- Bjørn, Anders; Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene , 1. Udgave, 1.

Oplæg, FRYDENLUND 2010.

- Branner, Hans; Global Politik - Grundbog til International politik 2. Udgave. 2. Oplag.

Columbus, 2011

- Faber, Kim og Halskov, Lars; Det fordømte forår - Om krigen i Kosova; Tiderne skifter,

2000

- Fledelius, Karsten; Jugoslaviens sygdom og død, 1. udgave, 1. Oplag; Gyldendal 1999

- Nissen, Gunnar; Jugoslavien storhed og fald - Fra solidaritet til skilsmisse, 1992

- Sørensen, Durduca Z. Og Anders Bjørn; Den jugoslaviske krig, 1. udgave, 1. Oplæg; for-laget Amanda, 1996

__________________________________________________________________________

6.2. E-bøger:

- Hahnemann, Steffen; Retten til tusindårsriget: Millennialstiske visioner i amerikansk

udenrigspolitik, Google Play - https://books.google.dk/bkshp?hl=da&tab=pp , side-id

146, sidst besøgt 16-12-15

- Popolo, Damian; New Science og International Relations: Complexity Modernity and the

Kosovo Conflict part 1,

http://site.ebrary.com.bib630.bibbaser.dk/lib/vejle/reader.action?docID=

,sidst besøgt 14-12-15

Side 24

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

24 | S i d e

6.3. Websider:

- Bendsen, Claus; ”Medierne udløste krigen i Kosovo” http://www.kristeligt-
dagblad.dk/kirke-tro/medierne-udløste-krigen-i-kosovo Sidste besøgt 15-12-15

- Madsen, Anders; ”Kosovo konflikten og serbernes nationalisme”

http://www.historiensverden.dk/leksikon/leksikonartikler/kosovokonflikten_og_serb
isk_nationalisme/ sidst besøgt 17-12-15

- Milosevic, Slobodan; Tale til befolkning ihttp://www.slobodan-milosevic.org/spch-

kosovo1989.htm , sidst besøgt 7-12-15

- Novak, Adam, ”Et land uden økonomi” http://socinf.dk/side.php?id=56 - sidst besøgt

16-12-15

- Tiefenböck, Ota - ”Tømmermændene, har ramt det selvstændige Kosovo”

http://www.information.dk/243217 - sidst besøgt 16-12-15

- Trads, David; ”Alt det der betyder noget i NATO, bestemmes i USA”

http://www.b.dk/verden/alt-det-der-betyder-noget-i-nato-bestemmes-i-usa sidst be-

søgt 15-12-15

- http://www.nato.int/kosovo/docu/u990610a.htm Resolution 1244 (1999), sidst be-

søgt 17-12-15

- http://www.globalis.dk/Lande/Rusland/(show)/indicators/(indicator)/575 - sidst

besøgt

16-12-15

- http://www.information.dk/telegram/518334 - Ritzau - sidst besøgt 16-12-15

Side 25

Rødkilde Gymnasium 18/12-2015

SRP 3.f

25 | S i d e

- http://da.tradingeconomics.com/kosovo/gdp - sidst besøgt 16-12-15

- http://da.tradingeconomics.com/kosovo/current-account sidst besøgt 16-12-15

- http://da.tradingeconomics.com/denmark/corruption-index - Danmark korruption,

sidst besøgt 17-12-15

- http://da.tradingeconomics.com/kosovo/corruption-index - Kosovo Korruption, sidst

besøgt 17-12-15

- http://www.dr.dk/nyheder/udland/video-politikere-smed-taaregas-i-kosovos-

parlament Ritzau - sidst besøgt 17-12-15

- http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-
nyheder/newsdisplaypage/?newsid=cff87b03-f960-4ef1-b6270e48 - Nico-

lai Wammen udtagelser efter Samtale med Kosovos præsident, sidst besøgt 17-12-15