SRP om kønsroller og ligestilling fra 1950'erne til i dag

Side 1

K Ø N S R O L L E R - L I G E S T I L L I N G

SAMFUNDSFAG A OG HISTORIE A

Side 2

1

Abstract

This paper examines equality and the change of gender roles from 1950 to the present day.

The assignment looks at changes of equality through the ages and how it still is discussed in today’s society.

This project investigates the changes of the family structure from 1950 to the present day.

Lars Dencik develops the theory about the four family types there is in postmodern society. In addition to that Anthony Giddens social theory about reflexivity in the postmodern society is used. Furthermore the assignment makes an analysis of the changes in the society from 1960, which causes the appearance of women’s liberation movement. Through an critical analysis of two sources ‘’women position in business and industry’’ and ‘‘the female zero point’’ appear the changes in the society in 1960.

The subject equality is still a well-discussed subject in modern-day. Therefore the assignment discusses why people still discuss equality between women and men. To discuss this Anthony Giddens ‘, Thomas Ziehes and Jürgen Habermas’ theory is used.

The assignment concludes that there are happened a lot of changes through the last 65 years – both with the family structure and the society. Even though all these changes is happened, equality between women and men is still discussed to present day and probably still for many years. Therefore is it difficult to give an unequivocally answer to why equality still is discussed in Denmark these days.

Side 3

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT ......................................................................................................................................................................1 INDLEDNING ..................................................................................................................................................................3 FAMILIEFORMERNE SIDEN 1950’ERNE ................................................................................................................4

1.1 MODERNE SAMFUND .........................................................................................................................................4

1.2 SENMODERNE SAMFUND ............................................................................................................................................... 5

1.3 DELKONKLUSION ............................................................................................................................................................... 6

2. SAMFUNDSÆNDRINGER I 1960’ERNE DER KAN FORKLARE FREMKOMSTEN AF

RØDSTRØMPEBEVÆGELSEN ....................................................................................................................................6

2.1 SAMFUNDSÆNDRINGER I 1960’ERNE ..................................................................................................................... 7

2.2 BANET VEJ FOR RØDSTRØMPERNE .......................................................................................................................... 8

2.3 KVINDEKOMMISSIONEN ................................................................................................................................................ 9

2.4 HVORFOR RØDSTRØMPERNE?................................................................................................................................. 11

2.5 DET KVINDELIGE NULPUNKT .................................................................................................................................. 12

2.4 DELKONKLUSION ........................................................................................................................................................... 13

3. SAMFUNDSFORHOLD DER KAN FORKLARE, AT DISKUSSIONEN OM LIGESTILLING MELLEM

MÆND OG KVINDER STADIG DISKUTERES I NUTIDENS DANMARK ....................................................... 14

3.1 LØN ....................................................................................................................................................................................... 14

3.2 ØREMÆRKET BARSEL ................................................................................................................................................. 18

3.3 BESTEMTE ROLLER I FAMILIEN ............................................................................................................................. 20

3.4 KØNSNEUTRALE INSTITUTIONER ........................................................................................................................ 21

3.5 LOVE FOR LIGESTILLING ........................................................................................................................................... 22

3.6 DELKONKLUSION .......................................................................................................................................................... 23 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 24 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 25

Side 4

3

Indledning

Når man taler om Danmark, beskrives det ofte som et demokratisk land med lige muligheder for hele befolkningen. Med en 5. plads ud af 142 lande i forhold til den samlet

                                                    1
lighed i landet, virker Danmark udadtil som et ligestillet land

. Ses der tilbage i Danmarks historie, er der sket mange ændringer omhandlende mænd og kvinders rolle i både familien og samfundet. Med en samfundsændring fra det moderne til det senmoderne samfund i takt med højkonjunkturen blev samfundsstrukturen forandret. Med samfundsændringer i 1960’erne opstod rødstrømpebevægelsen, som så dagens lys i

1970’erne og siden da, har der været større fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder i det danske samfund. Der er både sket politiske forandringer, men i den grad ses der også sociale forandringer. Så hvorfor er det, at der i nutidens Danmark stadig diskuteres ligestilling mellem mænd og kvinder? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor der er foretaget en historisk gennemgang af ændringer i familieformerne fra 1950’erne, og de samfundsændringer som bidrager til en forståelse af den diskussion, som ses i det danske samfund i dag.

I det følgende, med fagene samfundsfag A og historie A, vil der blive gjort rede for ændringerne i familieformerne siden 1950’erne med brug af sociologiske begreber og teorier. Herefter vil der blive fokuseret på en analyse af, hvilke samfundsændringer der var i 1960’erne, som rødstrømpebevægelsen har været resultat af. Denne analyse vil blive understøttet af kildekritisk analyse af to historiske kilder, som belyser baggrunden for oprettelsen af rødstrømpebevægelsen. Med en forståelse fra henholdsvis redegørelsen og analysen, vil dette lede frem til en diskussion om, hvorfor der diskuteres ligestilling i nutidens samfund.

1

Ligestilling om 38 minutter, information.dk

http://www.information.dk/databloggen/523241

Side 5

4

1. Familieformerne siden 1950’erne

Familieformerne har ændret sig væsentligt siden 1950’erne. I takt med at samfundet har ændret sig, har familieformerne fulgt med. Ændringen til et industrisamfund medførte, at familieformen i 1900-tallet primært var en kernefamilie, som bestod af en mor, far og børn.

Der blev lagt nogle faste kønsroller i familien, som bestod af, at manden tjente til

forsørgelse af familien, hvor kvindens job var at sørge for det huslige og børnene.^{2} I det

senmoderne samfund har dette ændret sig. Her er mennesket præget af aftraditionalisering og øget refleksivitet, hvilket har medført, at de faste kønsroller er ændret.

1.1 Det moderne samfund

Centralt for det moderne samfund er industrialiseringsprocessen, hvor der skete en stor forandring på alle samfundsområder. Det moderne samfund begyndte ca. i 1850 efter det traditionelle samfunds ende. Her gik man stille og rolig til ikke at være bundet af faste normer og værdier, som man var i det traditionelle samfund. Det moderne samfund blev begyndelse for social mobilitet, idet man ikke længere var i et standssamfund; der kom mere tiltro til det enkle menneske. Ændringer i et samfund betyder ofte ændringer i familieformerne, da man tilpasses omgivelserne og dermed samfundet. I det moderne samfund var kernefamilien den centrale familieform, hvor rollerne til faderen og moderen i

stor grad var faste. Det moderne samfund havde sin ende omkring 1960’erne.^{3}

I 1950’erne levede flertallet af familierne på landet. Dog betød den fremadskridende mekanisering af landbruget, at flere forlod landbruget og drog mod byerne. Der skete et fald fra 1950’erne til 1960’erne fra 37 procent til 27 procent, dvs. 10 procentpoint, af

                           4
antallet af befolkning på landet.

Denne urbanisering medførte omvæltning i livsgrundlagene og dermed familieformerne. Det var i 1950’erne og start 1960’erne at kernefamilien nåede sit højdepunkt. Man formede nu fuldstændig sin familie ud fra idealet om en kernefamilie med kærlighed som grundlag – hvilket var gældende i alle samfundslag.

5

2

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark, s. 103

3

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 62

4

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark, s. 95

5

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark, s. 103

Side 6

5

Manden stod som hovedformål for at forsørge familie ved at arbejde. Her skulle kvinden sørge for det huslige og børn. Dog afhang det i stor grad af de økonomiske og sociale aspekter, som familien var præget af. Dog var det ens for alle familier, at det huslige

arbejde var kvinders arbejde.^{6} Børnenes rolle var også vigtig i familien. De blev passet af

moderen, hvis hun ikke havde et lønnet arbejde uden for husets rammer. Ellers var det mormoderen, som var ansvarlig for pasningen, da få gjorde brug af de vuggestuer og

børnehaver, der nu fandtes.^{7}

1.2 Det senmoderne samfund

Dog skete der nogle ændringer i familieformerne fra 1960’erne. I slut 1950’erne og start

1960’erne kom den anden industrialisering til Danmark, som betød ændringer i familieformerne. Derudfra kom der opbrud i kønsrollerne. Efter højkonjunkturen i 1958 blev det almindeligt for kvinderne at komme på arbejdsmarkedet. Hvor der i 1960’erne var

27 procent af de 25- til 44-årige gifte kvinder i registreret erhverv, var det i 1970’erne en stigning på 24 procentpoint, og frem til 1990’erne var det steget til hele 91 procent af kvinderne, der var til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette havde selvfølgelig stor indflydelse på familieformen. Hvor kvinderne førhen stod for pasning af børn, holde huset i

                                                                      8
god stand og andet ’’kvindeligt’’ arbejde, stod flertallet nu med et job i samfundet.

Denne udvikling gav mindre tid til det, som kvinden før var ansvarlig for. Derfor begynder

mændene stille og roligt at bidrage mere og mere til det huslige og med børnene^{9} – og der
kom daginstitutioner for alle, således at kvinden havde større mulighed for at arbejde.^{10}

Hvor det i det moderne samfund var kernefamilien, som var familieformen, udfoldede sig nu andre familieformer ud fra denne samfundsændring med flere kvinder på arbejdsmarkedet. For i 1960’erne begyndte man at bevæge sig til det senmoderne samfund, som vi lever i i dag. Her findes i stedet 4 forskellige familietyper, som Lars Denrik, har beskrevet; temafamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie og det sociale akvarium. Grunden til at disse fire familietyper er opstået, skyldes den øget individualisering. Temafamilien er en moderne og stærk familie, hvor man vægter både det

6

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark , s.104

7

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark , s.106

8

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark, s. 109

9

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark, s. 110

10

Kolstrup, Søren: Den danske velfærdsmodel, s. 171

Side 7

6 individuelle og fællesskabet i familien. Svingdørsfamilien er i stedet en moderne, men svag familie. Her er der meget individuel frihed, men fællesskabet er i stedet svækket. Den patriarkalske familie er en traditionel stærk familie, som er lidt omvendt svingdørsfamilie.

Her vægtes familiefællesskab, hvor individuel frihed er begrænset. Det sociale akvarium minder tildeles om svingdørsfamilien. Igen er det en moderne svag familie, som har meget

                                                            11
individuel frihed. Her findes der bare ikke fælles aktiviteter i familien. Familieformerne

har ændret sig i takt med, at der er opstået nye muligheder i det senmoderne samfund.

Informationsniveauet og forandringshastigheden er blevet hævet væsentligt, hvilket gør, at samfundet konstant er i forandring. Her optræder begreber som øget refleksivitet og individualisme, som Anthony Giddens beskæftiger sig med. Eftersom familien ikke længere er formet efter bestemte normer eller roller, er mennesket i større grad tilbøjelige til at

forme sit eget liv efter interesse på baggrund af nye muligheder.^{12}

1.3 Delkonklusion

Familieformerne har altså ændret sig et del siden 1950’erne. Hvor det fra 1950-60’erne var en kernefamilie med mor, far og børn, som var centralt for familieformen, er det i dag svært at give en bestemt familieform. Efter samfundsændringerne og udviklingen er samfundet konstant i forandring, hvilket gør, at familieformerne konstant er i forandring. I dag findes der altså flere forskellige familieformer, da der ikke længere er nogle konkret normer eller roller i familien, som mennesket følger. Den øget individualisering har altså haft en stor indflydelse på de familieformer, der kendetegnes i dagens samfund.

2. Samfundsændringer i 1960’erne der kan forklare fremkomsten af

Rødstrømpebevægelsen

Ændringer i familieformerne fulgte, som nævnt i overstående, ofte hånd i hånd med samfundsændringer. Overgangen fra det moderne samfund til det senmoderne samfund betegnes som værende i 1960’erne. 1960’erne var også en tid med mange samfundsændringer særligt grundet velstandsstigning i Danmark, som medførte, at kvinder kom på arbejdsmarkedet. Rødstrømpebevægelsen var en bevægelse, som blev

11

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 42

12

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 62-63

Side 8

7 oprettet i 1970. Bevægelsen kæmpede for lige rettigheder til kvinder og mænd, fx i forhold til ligeløn. Bevægelsen havde stor betydning for udvikling af ligestilling i samfundet, og de førte sig frem med sloganet:

”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!“

13

Men hvad var det egentlig for nogle samfundsændringer, som lå til grunde for skabelsen af rødstrømpebevægelsen?

2.1 Samfundsændringer i 1960’erne

I 1957 mærkede stort set hele Vesteuropa til den eksplosive økonomiske vækst, heriblandt også Danmark. Højkonjunkturen var kommet til Danmark, og dette medførte, at landbruget nu ikke længere definerede den danske industri. Folk flyttede til byerne, da der blev større

                                    14
beskæftigelse i industrien end landbruget.

Realindkomsten steg i stort set alle samfundsgrupper, hvilket medførte, at det private forbrug steg. Alt dette gjorde, at produktionen selvfølgelig steg gevaldigt i denne periode. Med stigende produktion steg beskæftigelsen også enormt; der blev stort set fuld beskæftigelse i Danmark. Den gennemsnitlige årlige vækstrate blev næsten

15

fordoblet i perioden fra 1950-57 til 1958-79, hvor industrien stod for hovedparten^{16}. En

masse mennesker måtte omdefinere livsgrundlagene, deriblandt arbejdet. På grund af den

stigende beskæftigelse kom kvinder i højere grad på arbejdsmarkedet.^{17}

Den økonomiske situation i Danmark medførte også, at velfærdsstaten kunne blive en realitet, som det var ønsket. 1960’erne var den danske velfærdsstats guldalder.

Velfærdsstaten byggede på lige muligheder for alle. Med stigende velstand var det nu

13

Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. , danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-

nye-kvindebevaegelse-ca-/

14

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, s. 95

15

Foged, Ebbe m.fl.: Danmark i opbrud, s. 37

16

Højkonjunkturen 1958-73, danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/historiske-
perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-1958-73/

17

Familieliv og kvindefrigørelse, danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-
1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/

Side 9

8 muligt at bygge et godt uddannelsessystem, vuggestuer, børnehaver og ungdomsklubber, hvilket gjorde det nemmere for kvinder med børn at få en uddannelse og efterfølgende gå

på arbejdsmarkedet.^{18} Flere kvinder begyndte derfor at finde det naturlig og nødvendigt at

deltage på arbejdsmarkedet. Dog var problematikken, at kvinderne ikke blev behandlet på lige fod med mændene, dels fordi kvinderne ikke var uddannet, så de fik ofte de jobs, der var til rådighed for ufaglærte, der blev dannet såkaldte ’’kønsjob’’. Som en jobannonce fra Berlingske Tidende d. 19. August 1973 viser:

’’Vi søger en dygtig pige på 20 til 30 år, der kan stenografere og er god til maskinskrivning.

En pige, der har kendskab til kontorarbejde….’’

Dette medførte, at der automatisk kom en forskel på kønnene på arbejdsmarkedet, hvilket

                                                 19
selvfølgelig skabte stor opsigt hos flertallet af kvinderne.

Og især blev problemerne en realitet, da ’’husmodergenerationerne’’ var nået til pensionsalderen, og de nye kvindeårgange kom på arbejdsmarkedet i samme grad som mændene. Dog var det stadig

mændene, som var dominerende i det politiske system.^{20}

2.2 Banet vej for rødstrømperne

Den internationale Arbejdsorganisation vedtog i 1951, at ’’alle lande skulle arbejde for at have ligeløn, dvs. samme løn for samme arbejde’’. Dette var Danmark dog ikke i nærheden af. I stedet kunne Kvindeligt Arbejderforbund bruge dette til at presse de resterende fagforbund til at deltage i kampen for ligestilling. Dog var det svært at ændre arbejdsmarkedet på daværende tidspunkt. Dansk Arbejdsgiverforening var stærkt imod ligeløn, da kvinderne var et dårligere sats på arbejdsmarkedet grundet fx barsel. Så ligeløn var til diskussion allerede i 1950’erne. Det var ikke fordi, der ikke før var gjort en indsat for

ligeløn/ligestilling i samfundet, men samfundsstrukturen var ikke til, at forkæmperne

kunne trænge igennem med denne kamp.

18

Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-
universelle-rettigheder/?no_cache=1

19

Kvinders stilling i familielivet , danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-
familielivet-/?no_cache=1

20

Familieliv og kvindefrigørelse, danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-
1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/

Side 10

9

Derudover kom der en erkendelse fra FN i 1967, som var til fordel for forkæmperne for ligestilling. Der blev vedtaget en erklæring mod diskrimination af kvinder, hvilket gav dem

                          21
hjælp til at presse folketinget.

Der blev altså banet mere og mere vej for kampen for ligestilling.

2.3 Kvindekommissionen

Med stigende antal kvinder i erhvervslivet, som var præget af kønsdiskriminering, nedsatte daværende statsminister Jens Otto Krag i februar 1965 en kvindekommission, som skulle behandle kvindernes situation i samfundet. Arbejdet i kommissionen blev afsluttet i 1974 med et lovforslag.

Kvindekommissionen skulle undersøge kvindens rolle og muligheder i samfundet, således der kunne skabes reel ligestilling for kvinder. Lovgivningerne var med til at skabe formel ligestilling, men problemet var, at det ikke trådte i kraft ude i samfundet.

Kommissionen behandlede emner som uddannelsesforhold, kvinders stilling i erhvervslivet, stilling i familielivet, sundhedsforhold, deltagelse i offentligt liv m.v., og endte

som en betænkning.^{22}

Den del, som behandler erhvervslivet, handler om, hvordan kvinden er en vigtig rolle på arbejdsmarkedet, både gifte og ugifte kvinder. Med en forventning om, at væksten ville fortsætte, ville der blot blive brug for mere kvindeligt arbejdskraft. Som der bliver skrevet under punktet med løn- og organisationsforhold ’’Hovedreglen er, at der formelt ikke er forskel på kvinders og mænds løn, forudsat at de udfører samme arbejde.’’, hvor der senere

bliver lagt fokus på, at kvinder generelt er ringere uddannet end mænd.^{23} Eftersom der

kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, bliver kvindens rolle i familien naturligvis også belyst. Her fortælles der, at Udvalget går ind for, at forældre kan vælge, om børn skal passe

21

Kampen for ligeløn 1951 til nu, danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-ligeloen-1951-

til-nu/

22

Betænkning vedrørende kvinden stilling i samfundet, statensnet.dk:

http://www.statensnet.dk/betaenkninger///0715-
1974_pdf/searchable_715-1974.pdf

23

Kvindens stilling i erhvervslivet , danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-

erhvervslivet-/

Side 11

10 på institution de første år, således der er bedre mulighed for at arbejde. Alt i alt blev der i

samfundet et større fokus på kvindens placering i de forskellige samfundsforhold.^{24}

Emnet om kvinders stilling i erhvervslivet er centralt, når man snakker om ligestilling. Især dengang var emnet om ligeløn og kvindens stilling på arbejdsmarkedet væsentlig, da mange kvinder havde fået debut på arbejdsmarkeder.

Kommissionen, som undersøgte kvinders stilling i samfundet, herunder kvinders stilling i erhvervslivet, var repræsenteret af flere områder i samfundet fx kirken, undervisningssektoren, jura, foreninger. Vigtigt var det, at både mænd og kvinder var repræsenteret, da dette var med til at styrke troværdigheden af undersøgelsen. Havde det kun været kvinder, som belyste emnet, kunne der være nogle tendenser, som viste, at kvinder havde værre forhold, end hvad der egentlig var en realitet. Men eftersom undersøgelsen, som kommissionen lavede, var repræsenteret af begge køn, belyste den i større grad, hvordan kvinden reelt havde det på arbejdsmarkedet. Derudover styrkede det også undersøgelsen troværdighed, at det var flere forskellige samfundsområder, der blev repræsenteret. Igen med den begrundelse, at havde det fx kun været kirken, som sandsynligvis vægtede nogle andre værdier, end hvis det var foreninger – samtidig styrkede det også kildes troværdighed, at det var, en førstehåndskilde. Undersøgelsen havde til hensigt at vise, at der i praksis var forskel på mænd og kvinders stilling i erhvervslivet. Som der bliver nævnt, skyldes det bl.a., at kvinderne havde kortere uddannelse, var yngre og havde lavere anciennitet end mændene. Dog bliver der brugt sætninger som ’’Denne udvikling har dog endnu ikke medført, at kvindernes stilling på arbejdsmarkedet er blevet tilfredsstillende.’’, når der tales om kvindernes faktiske forhold på arbejdsmarkedet. Ved at bruge ord som ’endnu’ og ’ikke tilfredsstillende’ bevirker det, at modtagerne (folketinget eller befolkningen) sidder med en følelse af, at der skal ske ændringer. Denne betænkning, som kommissionen udarbejdede, blev udarbejdet til en institutionel og offentlig kilde – ligesom kilden ’’Kvinders stilling i erhvervslivet 1965-

1974.’’^{25}. Dette betød, at personer udvalgt af statsministeren, havde arbejdet med punkter,

hvor kvinderne ikke var ligestillede med mændene – både i erhvervslivet, men også andre

24

Kvinders stilling i familielivet , danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-
familielivet-/?no_cache=1

Side 12

11 aspekter i forhold til kvinder. Dette betød altså, at folketinget var præsenteret for mange af de problemstillinger, som rødstrømpebevægelsen kæmpede for at ændre. Blandt andet står der i undersøgelsen, at hvis væksten og udvikling i samfundet fortsætter, vil kvinden blive endnu mere nødvendig på arbejdsmarkedet. Hvor der forinden var blevet fortalt, at kvinderne løn gennemsnitligt er lavere end mændenes, og at de udfører forskelligt arbejde.

Derved får undersøgelsen fortalt, at det er essentielt at gøre noget ved problematikken, da det forventes, at væksten fortsætter.

I og med at undersøgelsen blev tilgængelig for befolkningen, var der nogle faktuelle tal, som ligestillingsforkæmperne kunne bruge i kampen. Det gør altså, at kilden er sekundær kilde til at belyse, hvilke samfundsændringer, der kan forklare fremkomsten af rødstrømpebevægelsen. Det skyldes, at kilden er resultat af, at velfærdsstaten oplevede massiv fremgang, og derfor kunne tage hul på velfærdsprojektet. Dog er kilden primær til at belyse, hvordan kvindernes faktiske forhold var på arbejdsmarkedet – og det var jo derfor kvindebevægelsen udsprang. Fordi der ikke var ordentlige forhold for kvinderne i samfundet – her iblandt erhvervslivet, hvor der var stor forskel på kvindens og mandens rolle.

2.4 Hvorfor rødstrømperne?

Med et samfund hvor beskæftigelsen steg gevaldigt, var kvinderne altså blevet en vigtig faktor, som staten også havde fået større fokus på. Dog var resultatet på arbejdsmarkedet ikke lig med ligestilling, som kommissionen undersøgte. Mændene fik de bedste jobs, og mændene fik en bedre løn, hvilket ikke synes rimeligt for kvinderne.

Med den internationale Arbejdsorganisation der havde vedtaget, at landene skulle arbejde for ligeløn, og med en velfærdsstat som endelige kunne blive opbygget som ønsket, var der banet vej for ligestillingskampen. Da kvinderne allerede havde fået en del mere frihed på arbejdsmarkedet og det økonomiske aspekt, var kampen for ændringer af kønsrollerne, som førhen var faste, allerede godt på vej.

Alt dette lå til grundlag for, at rødstrømpebevægelsen havde en problemstilling at gribe fat

i. Der begyndte at blive lagt endnu mere fokus på, at kvinderne ikke havde haft frihed og ikke levede deres ’’eget’’ liv; det begyndte at gå op for flere kvinder, at de levede under mandelig dominans. Førhen ofrede flere kvinder sig for mændene, så de kunne leve for at tjene ham. Dette mindskede følelsen af værdi i eget liv, hvilket teksten Det kvindelige

Side 13

12

nulpunkt^{26} belyser, som er udgivet i tidsskriftet MAK i 1970^{27}. Her fik en gruppe kvinder

ansvaret for en enkel udgave af MAK i juli. Artiklerne i bladet viser den første fase af Rødstrømpebevægelsen. Heriblandt viser Det kvindelig nulpunkt, hvordan kvinder simpelthen havde nået til det punkt, hvor der skulle ske nogle ændringer i samfundet.

2.5 Det kvindelige nulpunkt

Artiklen står uden forfatter, men er skrevet af en kvinde, som erindrer sin barndom.

Efterfølgende trækkes artiklen op til hendes nutid, hvor hun fortæller om sin rolle på daværende tidspunkt. Dermed er artiklen førstehåndskilde, da hun fortæller historier fra eget liv. Artiklen er en privat, men offentlig kilde, som giver befolkningen et indblik i de livsforhold, som kvinderne var utilfredse med.

Da der kom fokus på emnet, og en del forkæmpere for ligestilling var begyndt at gå imod den daværende situation, begyndte befolkningen at blive mere og mere modtagelige for at støtte op om kampen for ligestilling. Da kvinderne havde fået lov til at overtage redaktionen på et nummer af tidsskriftet MAK, blev deres historier sendt ud til en generelt modtagelig befolkning – i hvert fald var staten modtagelig, da der var startet et nyt velfærdsprojekt. Derved kan artiklen være en belysning af, at der var nødt til at ske en ændring i forhold til kvindens stilling i samfundet, eftersom kvinden i artiklen viser et liv, som ikke anses for at være acceptabel. Så på grund af de samfundsændringer der var i

1960’erne, blev der lagt en god bane for at starte en bevægelse for ligestilling i 1970’erne.

Dog er det meste af artiklen en senere kilde, hvor hun erindrer sin barndom, hvormed det er vigtigt at have i mente, at der kan være nogle ting, som ikke huskes korrekt eller er blevet ændret, da det omhandler en personlig historie. Dette kan svække artiklens troværdighed, da man kan have ændret eller overdrevet for at skabe større opsigt hos målgruppen. Artiklen belyser dog, hvordan denne kvinde har levet under forhold, som bevægelsen kæmpede imod. Da artiklen er skrevet i 1970, ses det som reaktion på de samfundsmæssige ændringer, som er forekommet i 1960’erne. Efter højkonjunkturen har medført, at flere kvinder kommer på arbejdet, var det blevet mere centralt end nogensinde, at kvinderne fremviste, hvilke uacceptable forhold, de før har måtte affinde sig med. I artiklen bliver der fortalt, hvordan hun ikke levede sit liv for sig selv, men ofrede sig for

26

Olsen, Anne Okkelsen: Når lyset bryder frem, s. 136

27

kvinfo.dk, kilde 207: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=394

Side 14

13 andre. Hvorefter, ifølge hende, kom alle kvinderne til det kvindelige nulpunkt, det vil sige, at de rettede bebrejdelserne mod sig selv - bebrejdelserne om, at man ikke havde taget sig af sig selv. I flere år levede hun i denne nultilstand, hvor hun ikke følte sig i live, hvilket jo ikke anses som en menneskelig tilstand for noget individ. Kvinden bliver gjort magtesløs.

Artiklen kan derfor være brugt til at skabe større opbakning om sagen, da kilden er meget følsom. Dermed bruges den også som den primære kilde til at undersøge, hvorfor kvinderne egentlig gjorde oprør mod samfundsstrukturen omhandlende ligestilling. Hun fortæller først om, hvordan hun som lille pige ikke vidste bedre i verdenen, end at hun kunne følge sine forældres regler. Hun levede i det, hun anså som den perfekte tilpasning.

Med gangen fra barn til voksen, ændrede hun sig. Her lægges fokus på, at kvinderne blot var tilstedeværende for mændene. ’’…du ønsker at tilpasse dig, du ønsker at nærme dig kvindeidealet, som kun kræver én ting: en mand at ofre sig for.’’ Blandt andet bruger hun ordet ofre, som er negativ ladet. Det viser, at hun har en tydelig tendens gennem hele kilden. Det ses også ved, at hun skriver ’’Han var helten, han som pinte os, han som tvang os til at se på os selv som kvindefiaskoer.’’ Igen med negative ord som tvang og fiaskoer, bliver der pålagt en negativ diskurs om mandens dominans, hvor kvinder egentlig bare var til for mændene. Hun har, som sagt, en tydelig tendens; at det på ingen måde kan være vilkårene for en kvinde i samfundet. Slutteligt siger hun om sin datter ’’Hendes liv bliver ikke som mit. Hun vil få friheden.’’ Hvor frihed er et ord, som ses som et alment menneskeligt krav.

Da der allerede var en problemstilling at tage fat i, kunne man forestille sig, at en artikel som denne, blev modtaget med åbne arme af befolkningen. Havde samfundssituationen været således, at der ikke allerede var begyndt at komme fokus på, at kvinderne led under mandelig dominans, kunne man forestille sig, at befolkningen ikke havde været modtagelige i samme grad, som de ville være under en situation med fokus på emnet.

Kilden viser altså, at der var nogle samfundsmæssige problemer, som gjorde, at der ikke var ligestilling for kvinden. Med samfundsændringer i 1960’erne var det muligt for kvinderne at reagere – hvilket denne artiklen tydeligt viser, at de benyttede muligheden for.

2.6 Delkonklusion

Efter højkonjunkturen kom til Danmark, fik kvinderne fremgang på arbejdsmarkedet. Som følge heraf blev der ændret i familieformerne, da kvinden nu ikke gik hjemme i samme grad

Side 15

14 som før. Med udviklingen af velfærdssamfundet, som var en følge af højkonjunkturen, var ligestilling igen på den politiske dagsorden. Med en opbyggende velfærdsstat, som havde fokus på ligestillingsdebatten, var det essentielt at træde til og vise utilfredsheden med samfundsstrukturen. Derved blev rødstrømpebevægelsen oprettet; samfundet var, på grund af samfundsændringerne, i position til at kunne arbejde med ligestillingsdebatten, hvilket har forsat lige siden.

3. Samfundsforhold der kan forklare, at vi stadig diskuterer ligestilling mellem mænd og kvinder

I 1915 vedtages, at kvinder har politisk valgret i Danmark, 1924 får Danmarks sin første kvindelige minister, p-pillen frigives i 1966, ligelønsloven i 1976, mænd får adgang til

                                          28
barselsorlov i 1984, dansk ligestillingslov i 2000.

Der er gennem tiderne blevet lavet en masse ændringer i samfundet, som gør, at der skulle komme mere og mere ligestilling mellem mænd og kvinderne i Danmark. Dog diskuteres emnet i høj grad stadig i nutidens samfund, og hvorfor er det, at der stadig bliver diskuteret ligestilling mellem mænd og kvinder i 2015? For skulle man ikke mene, at i et samfund som er præget at øget refleksivitet og individualisering, hvor mennesket ikke længere har nogle bestemte roller at forholde sig til, men i stedet er blevet aftraditionaliseret, udbyder de samme muligheder og rettigheder, om man er en kvinde eller mand? Når der nu samtidig er blevet lavet lovmæssige ændringer, som skulle sikre mere ligestilling?

3.1 Løn

Et emne, som formentlig altid vil ligge først for, når man snakker om ligestilling, er ligeløn.

Den 4. Februar 1976 blev ligelønsloven indført, efter EF’s direktiv om ligeløn i 1975. Her blev det altså lovpligtigt, at mænd og kvinder skulle have lige løn for samme arbejde eller

arbejde af samme værdi.^{29}, hvilket også er et veldiskuteret emne i dagens samfund.

28

Tidslinje: kvindekampens historiske højdepunkt, b.dk:

http://www.b.dk/danmark/tidslinje-kvindekampens-historiske-hoejdepunkter

29

Ligelønsloven 4. Februar 1976, danmarkshistorien.dk:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ligeloensloven-4-februar-

1976/

Side 16

15

Som sagt lever vi i dag i det senmoderne samfund, hvor forandringer sker konstant.

Eftersom de gamle kønsroller er blevet ophævet med fremkomsten af individualisering og aftraditionalisering, er mennesket blevet frit. Der findes ikke de samme forventninger til kvindens rolle, da samfundet i stor grad er præget af den øgede refleksivitet. Derved er det op til individet at træffe egne beslutninger ud fra de mulighederne, samfundet tilbyder.

30

Derfor vil man mene, at kvinderne står med samme muligheder, som mændene i samfundet. Hvor kvinderne førhen stod for pasning af børnene, er der sket forandringer i familien. Børnene bliver i det senmoderne samfund dobbeltsocialiseres, da institutionerne, som er den sekundære socialisation, er blevet en fast del af barnets hverdag. Det har altså

givet kvinderne mulighed for at komme på fuldtid på arbejdetsmarkedet.^{31}

Ser man på beskæftigelse frekvensen i 2013, er den næsten lige så høj for kvinder, som den er for mænd. Gennemsnitligt ses der forskel på tre-fire procentpoint mellem mænd og

                             32
kvinders beskæftigelsesfrekvens.

Med en nogenlunde lige deltagelse på arbejdsmarkedet, vil det naturligt forventes, at kvinder præsenteres for de samme muligheder, som mændene på arbejdsmarkedet.

Statistiker viser dog, at mænd har større indkomst end kvinder. Ser man på timefortjenesten hos mænd og kvinder, ses der altså, at mænd tjener mere end kvinderne, dvs. løngabet stadig er forholdsvis stort. Ses der på fordeling af løn, vises der, at mænd i

2014 tjener mere end kvinder i alle sektorer.

30

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 62-63

31

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 40

32

Ligestilling, dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

Side 17

16

33

Kvinderne ligger nogenlunde på den samme timefortjeneste i alle sektorer, hvor mænd tjener en del mere i regionerne. Tendensen i samfundet er, at når man ser disse tal, konkludere man hurtigt, at der ikke er opnået ligestilling i nutidens samfund, for mænd tjener stadig mere end kvinderne. Udbyggende på lønniveauet, kunne man kigge på uddannelsesniveauet. Dog ses det her, at kvinderne i højere grad end mændene gennemfører både en gymnasial og videregående uddannelse. Af 30-34-årige kvinder er

omkring halvdelen på videregående uddannelse, hvor det ved mænd kun er tre ud af ti^{34}.

Kigger man på befolkningens højeste fuldførte uddannelse ses det, at i 2015 dominerer kvinderne især mellemlange og lange videregående uddannelser, hvor mændene især dominerer ved erhvervsfaglige uddannelser og grundskolen.

35

33

Ligestilling, dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

34

Ligestilling, dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

35

Ligestilling, dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

Side 18

17

Så en af diskussionerne i dagens samfund lyder på, hvorfor det er, at kvinderne stadig får mindre løn, når de tager samme, hvis ikke længere uddannelse end mændene?

Argumenterne for ligeløn virker umiddelbart nemme at gå til, når diskussionen om ligestilling bringes op i nutidens samfund. For tallene viser, at der er forskel på lønningsniveauet hos mænd og kvinder, selvom beskæftigelsesniveauet stort set er det samme. Ydermere kan man gå i dybden med, at kvinder oftere er på deltidsstillinger end mænd. Herudfra kan diskussionen om det skyldes, at der stadig er kønsbestemte roller for kvinder og mænd i samfundet, udspringe.

Hvor der førhen var bestemte roller for kvinder og mænd i forhold til arbejdsmarkedet og familien, er der fra midt 1980’erne sket en udvikling i kvinders erhvervsarbejde. Som tabellen viste før, uddanner kvinder sig gennemsnitligt længere end mænd i dagens samfund og samtidig har kvinderne bevæget sig mere over mod de ellers mere

mandsdominerede fag.^{36} Dog ses der, at omhandlende videregående uddannelser er de

tekniske videnskaber domineret af mænd med over dobbelt så mange mænd som kvinder, hvor fag som humanistiske, pædagogisk, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og lignede er domineret af kvinder.

37

Da mænd og kvinder uddanner sig inden for forskellige fag, ses der naturligvis stadig, at mænd og kvinder dominerer nogle forskellige erhverv. Der er altså stadig kønsforskel i forhold til den horisontale og vertikale dimension. Tal fra 2013 viser, at 2 ud 3 ansatte i

36

242

37

Ligestilling, dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling

Side 19

18 den private sektor er mænd, hvor 7 ud af 10 i den offentlige sektor er kvinder, hvor

                        38
flertallet arbejder på deltid. Med en lønforskel på 7,2 procent mellem offentligt og

privatansatte, skabes der hurtigt et stor løn gab mellem mænd og kvinder, da langt flere

mænd er i den private sektor, end kvinderne.^{39} Her er kritikken, at det ikke er en reel

ligelønslov, vi har. Formelt ses der en ligelønslov i samfundet, men den bliver reelt ikke altid overholdt. Derfor blev loven revideret i 2014 med virkning fra 1. Januar 2015, hvor virksomheder med ansatte svarende til 10 fuldtidsarbejder og mindst 3 mænd og kvinder

                                          40
er forpligtet til at lave en kønsopdelt lønstatistik.

Derved forventes der ændringer i det store løn gab, som ses mellem mænd og kvinderne i dag. Dog er et stort antal af kvinder på deltid, hvilket selvfølgelig har indflydelse på dette.

3.2 Øremærket barsel

Med et stort antal af kvinder på deltid, bliver diskussionen udviklet til, om der stadig findes nogle bestemte roller i familien – med et særligt fokus på dobbeltarbejde. Hvor der i det moderne samfund var bestemte kønsroller i familien, er der i dag kommet fokus på, at det huslige og børn også er en central del af hverdagen for mændene. Dette skulle altså medføre mere ligestilling, at familieformerne og kønsrollerne har ændret sig. For ifølge Anthony Giddens lever vi i et samfund, hvor vi selv former vores liv, så hvorfor er der stadig forskelle? Nogle samfundsændringer, der er kommet for at skabe mere ligestilling, er barsel for mænd. Mænd har efter fødsel ret til 2 ugers barsel. Derudover er det frit mellem manden og kvinde, hvem som skal have de 32 ugers barsel. Det vil sige, at manden kan få en stor del af barselsperioden, hvilket giver kvinderne mulighed for at komme hurtigere i gang med nuværende arbejde. Dog holder mænd ikke mere barsel, selvom muligheden er der. Der er fra 2009 til 2013 sket en ændring på 2 procentpoint i antallet af fædre, som

holder en del af den fælles barsel.^{41} Derved kunne man øge ligestillingen mere, hvis man

indførte øremærket barsel for mænd, som der er blevet indført i Sverige og Norge. Det ville kunne mindske diskrimineringen af køn, fx når både en kvinde og mand er lige kandidater

38

Kønsopdelte arbejdsmarkedet, mm.dk: https://www.mm.dk/koensopdelte-arbejdsmarked

39

Lønstruktur 2012, dst.dk: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR548.pdf

40

Ligelønsstatistikken,dst.dk: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/loen-og-
arbejdsomkostninger/ligeloensstatistikken

41

Nye tal: Fædre holder ikke mere barsel, dr.dk: http://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-tal-

faedre-holder-ikke-mere-barsel

Side 20

19 til et arbejde, vil et punkt som barsel ikke gøre mandens situations bedre i forhold til at få arbejdet, som det ofte gør i samfundet i dag. Øremærket barsel er især et punkt, som er blevet væsentligt de seneste år, hvor flere af de danske partier har fremlagt ønske om

øremærket barsel til mænd.^{42} Samtidig vil det øge ligestillingen for mændene. I forhold til

familien er det et område, hvor uligheden for mænd er størst. Dette kunne være i forhold til skilsmisse, hvor kvinden oftest bliver set som primære omsorgsperson. Det vil sige, at manden ikke er i stand til at gøre ret meget, da kvinden for det meste får bopælsretten over børnene, da hun ses som primære omsorgsperson. Havde der i stedet været øremærket barsel, kunne der nemmere argumenteres for, at barnet har skabt tilknytning til både mor og far i omtrent samme grad.

Derudover kunne øremærket barsel til mænd være med til at bryde fuldstændig op med kønsrollerne. Hvis børnene oplever, at begge forældre er på barsel, og det ses som en naturligt ting, at manden i samme mængde står for børnene og det huslige, som kvinden.

Derudover vil øremærket barsel kunne medføre, at arbejdsgiveren ikke fravælger en kvinde i den fødedygtige alder, for manden vil også være ansvarlig for barslen. Generelt vil diskursen om kvinder og mænds faste roller, som stadig kan stamme fra kernefamilien, ændres. Dette kunne i særlig grad være med til at gøre op mod nutidens diskussion om, hvorvidt vi har opnået ligestilling.

Dog er det ikke mere end 55 år siden, vi gik fra kernefamilien med bestemte roller til nogle familietyper uden fastlagte roller. Det betyder, at flere voksne i nutidens samfund er blevet opdraget med faste roller i familien, hvilket derfor virker naturligt for dem. Dette kunne betyde, at man i en grad følger disse kønsroller– og derfor har opdraget efter dem. Dog vil Thomas Ziehe mene, at ligestillingskampen og udviklingen af familien er denne kulturelle

frisættelse af mennesket. Det vil altså sige, at mennesket er normløs^{43}. Herudfra vil de faste

roller i familien være forsvundet, således at mennesket selv kan forme sit liv – uden påvirkning af tidligere kønsroller. Dog kan man stille sig kritisk, da menneskets ontologisering betyder, at der søges efter nogle faste normer og værdier. Med

42

Radikale og socialdemokrater: Øremærket barsel til mænd er en god ide, dr.dk:

http://www.dr.dk/nyheder/politik/radikale-og-socialdemokrater-oeremaerket-barsel-til-

maend-er-en-god-ide

43

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 74-77

Side 21

20 samfundsforandringerne som sker konstant, kunne en kvinde fx finde sin sikkerhed, hvis hun havde en fast rolle i hjemmet – som at tage sig af børn og husligt arbejde.

3.3 Bestemte roller i familien

Kan man derfor tale om, at der stadig findes bestemte roller i familien? Den klassiske husmoderrolle forsvandt stille i 1960-70’erne, hvor flertallet af kvinder kom på arbejdsmarkedet.

I 2012 arbejdede kvinder gennemsnitlig 23 minutter mindre om dagen end mænd. Dog ses der, at kvinder står for væsentlig mere husholdningsarbejde, hvor mænd arbejder på

arbejdsmarkedet. Samtidig ses der, at en del flere mænd har lederstillinger end kvinder^{44}.

Dette emne ses også gentagende gange i diskussionen om ligestilling i dagens samfund. Et led i diskussionen er, om man skulle skabe incitament for arbejdspladsen, således der ansættes flere kvinder i lederposterne. Fx har Aarhus Universitet i 2010 oprettet ti lektorater og midlertidige professorater, hvor der, hvis de ansatte kvinder, så fik

                                             45
fakulteterne 100.000 kr. ekstra til forskningsmidler.

Herved var det for fakulteterne en fordel at ansætte kvinder i forhold til det økonomiske perspektiv. Dog kan der være tale om diskrimination i forhold til mændene. Derudover findes en lov, som lyder:

44

Kvinder og mænd i den offentlige sektor, SFI:

http://www.sfi.dk/resumé_kvinder_og_mænd_i_den_offentlige_sektor-7511.aspx (rapporten

downloades her)

45

Uni: Ansæt en kvinde og få belønning, dr.dk: http://www.dr.dk/nyheder/penge/uni-

ansaet-en-kvinde-og-faa-beloenning

Side 22

21

’’§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes

                      46
som forskelsbehandling.’’

Det vil sige, det ikke er lovligt at vælge en kvinde, når en mand er bedre stillet til jobbet, blot fordi hun er en kvinde, og det i denne situation vil medføre fordele. Så vil det vel bare føre til kønsdiskrimination for manden?

I stedet har man fået et andet diskussionsemne i diskussionen om kvinder på lederposter, hvilket er kønskvotering. Efter Norge i 2003 indførte kvotering, som lød på, at der

minimum skal være 40 procent af hvert køn i bestyrelserne i norske virksomheder.^{47} Hvis

Danmark indførte en kvotering, som sagde, at minimum 40 procent skulle repræsentere kvinder i bestyrelserne, ville problemet om ligestilling i bestyrelser fjernes. Herudfra menes der også, at hvis kvinderne begynder at få flere kvindelige ledere at se op til, vil de selv i større grad søge og arbejde for lederposterne. Det vil altså være en løsning på samfundsproblemet om, at der ikke er nok kvindelige ledere, hvilket svækker ligestillingen i samfundet. Dog vil det betyde, at nogle mænd, som måske er bedre egnet til jobbet, må vige pladen til en kvinde, som ikke besidder de samme kompetencer som manden.

3.4 Kønsneutrale institutioner

Dette har ført til diskussionen om det skyldes, at vi opdrager piger som piger, og drenge som drenge?

I de seneste par år – især i indeværende år - er det blevet moderne med kønsneutrale børnehaver, bøger, sprog osv., en trend som stammer fra Sverige. Det skyldes, at nogle forældre mener, at det skyldes bestemte samfundsforhold, som sætter kønnene i nogle faste roller. Her bliver barnet kaldt for en ’hen’, således det er op til barnet selv at bestemme, hvilket køn, de vil definere sig som. For selvom vi lever i et samfund med aftraditionalisering, forbinder man stadig en ballerina med en pige, og en bodybuilder med en dreng. Der menes, at der stadig diskuteres emnet ligestilling, fordi man opdrager efter

46

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd: retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578

47

Norsk kønskvotering er en stor succes, politiken.dk:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1638913/norsk-koenskvotering-er-en-stor-succes/

Side 23

22

køn. Man opdrager pigerne til husarbejde, og drengene til at være modige^{48}. I stedet menes

der, at med brug af kønsneutrale pronomener, vil barnet i større grad blive præsenteret for

et samfund med ligestilling og mangfoldighed^{49}. For man bliver ikke kategoriseret, som

man ellers gør i det samfund, vi lever i nu. Her er kritikken, at der er nogle essentielle forskelle på kønnene på det fysiologiske plan, men især også på den psykologiske plan. At

man er født som mand eller kvinde, skyldes ikke opdragelsen, men er et konkret faktum.^{50}

Problematikken kan dog også være, at hvis der bliver oprettet kønsneutrale institutioner, kan man ikke styre, hvordan barnet bliver opdraget i hjemmet. Barnet bliver i dag dobbeltsocialiseres, hvor der findes nogle forskellige værdier i hver arena. Kommer et barn fra et hjem hvor kønsrollerne tydeligt ses i en kønsneutral institution, kan det have effekt på de andre børn. Da børnene befinder sig i den sekundære socialisation en stor del af barndommen, lærer de af de andre børn. Hvis et barn er opdraget med at der er forskel på kønnene, kan det påvirke det andre børn i den kønsneutrale institution. Dog bliver børnene også socialiseret i den sekundære socialisation, således at det omvendt kan påvirke dem fra den sekundære, og de bringer de nye værdier med til den primære socialisation.

3.5 Love for ligestilling

Faktum er, at der i Danmark er nogle love, som stiller krav til ligestilling. Nævnt tidligere er fx ligelønsloven. Så når der er disse love, som konkret gør krav på ligestilling i samfundet, hvad er det så, der gør, at vi stadig diskutere ligestilling mellem mænd og kvinder i nutidens samfund? Er det meningen, at samfundet skal lave flere love, således der kommer mere ligestilling i samfundet?

Ud fra Jürgen Habermas’ teori om systemet og livsverdenen, som er i det moderne

samfund, kan man belyse, hvordan disse love reelt fungerer i samfundet.^{51} Livsverden er

set fra menneskets syn i samfundets perspektiv, som er styret af det sproglige

48

Han hun eller hen: Hvad betyder kønsneutral opdragelse?, livsstil.tv2.dk:

http://livsstil.tv2.dk/samliv/han-hun-eller-hen-hvad-betyder-koensneutral-

opdragelse

49

Sprog og kønsneutralitet, friktionmagasin.dk: http://friktionmagasin.dk/?p=233

50

Det kønsneutrale sprog løser intet, politiken.dk:

http://politiken.dk/debat/ECE1574566/det-koensneutrale-sprog-loeser-intet/

51

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori, s. 375-377

Side 24

23 forståelsesorienteret kommunikation. Hvor systemet er det politiske-administrative, som fx staten i dette tilfælde. Når staten laver disse love, bliver der ændret i den kommunikation, som menneskerne før havde. Når staten går ind og laver nogle love, som fx ligelønsloven, ændres der i menneskets almene kommunikation. Altså, da der gennem loven blev indført, at kvinder og mænd skulle have samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ændredes normen om kvinders stilling på arbejdsmarkedets. Det betyder altså, at diskursen om kvinder skulle have mindre løn langsomt har ændret sig gennem tiderne. Disse love fra statens side kan altså påvirke, hvordan mennesket kommunikere omkring et emne. Så kunne man ende diskussionen om ligestilling, hvis man indførte en masse love, som havde sit fokus på lige rettigheder for mænd og kvinder?

Når man indfører love, som fx kønskvoter på arbejdsmarkedet, bliver mænd og kvinder juridisk ligestillet. Dog kan man med en liberal tankegang mene, at det er en indskrænkelse af de frie markedskræfter – men især af den frihed, som individet, ifølge den liberalistiske ideologi, prioriterer højt.

3.6 Delkonklusion

Det er derfor svært at give et entydigt svar på, hvorfor der stadig diskuteres ligestilling i dagens samfund. Selvom der gennem tiderne er blevet lavet både sociale og lovmæssige ændringer, ses der stadig punkter, hvor der er forskel på mænd og kvinder. Diskussionen lyder på, om der skal lave flere lovmæssige ændringer, og i så fald – hvilke? Det handler i bund og grund om, hvordan man definere ligestilling. Derudfra hvilket problem man fokusere på, fx løn, opdragelse eller andet. Derfor vil diskussionen om ligestilling i Danmark formentligt ikke ende, da diskussionen bunder ud i personlige synspunkter.

Side 25

24

4. Konklusion

Danmark er et af verdens lykkeligste lande, hvilket blandt andet stammer fra, at landet bygger på et demokratisk styre med lige muligheder for alle. Kvinderne har siden

1960’erne fået en vigtigere og større rolle uden for hjemmet. Danmark beskrives som et af de lande i verdenen, hvor der er størst ligestilling i dag, hvilket det bestemt ikke var i

1950’erne. Før 1960’erne var familieformen en kernefamilie, som bestod af mor, far og børn. Rollerne var bestemt i familien; mor sørgede for det huslige og børnene, far sørgede for at forsørge familien. I 1957 kom højkonjunkturen til Danmark, hvilket medførte at beskæftigelsen steg væsentligt. Dette betød, at kvinderne blev en vigtigt faktor for arbejdsmarkedet. Det var dog næsten umuligt at være på arbejdsmarkedet, og samtidig passe et arbejde i hjemmet, det såkaldte dobbeltarbejde. Det betød, at der skete nogle ændringer i familieformerne. Familien gik fra en fast struktur i familien i det moderne samfund til fire forskellige former i det senmoderne samfund. Samtidig med kvindernes voksende rolle på arbejdsmarkedet, fik velfærdssamfundet sin guldalder. Her blev et velfærdsprojekt sat i gang, hvor der bl.a. var fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, hvilket også var et vigtigt emne i samfundet. Samfundsændringerne havde banet vej for ligestillingskampen, og det var herudfra, man for første gang i 1970’erne, stødte på rødstrømpebevægelsen. Lige siden har der været fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder. Love er blevet vedtaget, hvilket kan have ændringer for diskurser i samfundet om kvinden, og mennesket er blevet individualiseret. Dog bliver emnet ligestilling stadig diskuteret i høj grad. Der bliver stadig udarbejdet lovforslag, diskuteret hvorvidt man kan og skal ændre diskurser om kønnene i dagens samfund og i særlig grad, hvordan man sikrer, at mænd og kvinder har ligestilling mellem sig. Dog ses der stadig forskel på mænd og kvinders stillinger, når man kigger på tallene. Problemet er, at man ikke kan finde en fælles løsning, for det hele bunder ud i, hvad man selv mener, er bedst for samfundet. Da Danmark er et demokratisk land, bliver alting diskuteret – både i samfundet og mellem politikerne. Derved er det en diskussion, som har mange sider, og som formentligt aldrig vil få sin ende.

Side 26

25

5. Litteraturliste

Bøger:

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori. 2. udgave. Hans Reitzels, 2003

Foged, Ebbe m.fl. Danmark i opbrud – tekster til danmarkshistorien efter 1945. 1. udgave.

Gyldendal, 1993

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt. Danmarkshistorisk oversigt. 2. udgave. Systime,

2006.

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen. Familieliv I Danmark 1500 til år 2000. 3. udgave.

Systime, 1999

Olsen, Anne Okkels. Når lyster bryder frem. 1. udgave. Systime, 1985

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op!. 2. udgave. Columbus, 2014 Kolstrup, Søren. Den danske velfærdsmodel – sporskifter, motiver, drivkræfter. 1.

udgave. Frydenlund, 2014

Artikler på internettet:

Andersen, Torben K. ’’Det kønsopdelte arbejdsmarkedet’’ mm.dk, 03. marts 2013,

https://www.mm.dk/koensopdelte-arbejdsmarked (dato: )

Bach, Anna Sofie. ’’Sprog og kønsneutralitet’’ friktionmagasin.dk, 01. marts 2014,

http://friktionmagasin.dk/?p=233 (dato: )

Fagerland, Benja Stig og Mari Teigen. ’’Norsk kønskvotering er en stor succes’’

Politikken.dk, 29. maj 2012, http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1638913/norsk-
koenskvotering-er-en-stor-succes/ (dato: )

Jensen, Kristian. ’’Ligestilling om 38 minutter’’ information.dk, 7. februar 2015,

http://www.information.dk/databloggen/523241 ()

Kjær, Mikkel Nørskov. ’’Tidslinje: Kvindekampens historiske højdepunkter’’ b.dk, 11. april

2008,

http://www.b.dk/danmark/tidslinje-kvindekampens-historiske-hoejdepunkter (dato:

)

Koogi, Lene. ’’Uni: Ansæt en kvinde og få belønning’’ dr.dk, 21. september 2010.,

http://www.dr.dk/nyheder/penge/uni-ansaet-en-kvinde-og-faa-beloenning

(dato:)

Kvinfo.dk ’’Kilde 207’’, http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=394 (dato: 09.12.15)

Side 27

26

Larsen, Johan Blem m.fl. ’’Radikale og socialdemokrater: Øremærket barsel til mænd er en

god idé’’ dr.dk, 25 marts 2015, http://www.dr.dk/nyheder/politik/radikale-og-

socialdemokrater-oeremaerket-barsel-til-maend-er-en-god-ide (dato: )

Møller, Anna Diana. ’’Det kønsneutrale sprog løser intet’’ Politikken.dk, 20. Marts 2012,

http://politiken.dk/debat/ECE1574566/det-koensneutrale-sprog-loeser-intet/. (dato:

)

Olsen, Theis Lange. ’’Fædre holder ikke mere barsel’’ dr.dk, 26. marts 2015,

http://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-tal-faedre-holder-ikke-mere-barsel (dato:

)

Østrup, Kirstine Møgelbjerg. ’’Han, hun eller hen: Hvad betyder kønsneutral opdragelse?’’

livsstil.tv2.dk, 31. oktober 2015, http://livsstil.tv2.dk/samliv/han-hun-eller-

hen-hvad-betyder-koensneutral-opdragelse (dato:)

Internetmateriale:

Bennigsen, Charlotte Wind von, ’’Ligelønsstatistikken’’ dst.dk,

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/loen-og-
arbejdsomkostninger/ligeloensstatistikken (dato: )

Danmarkshistorien.dk, ’’Kampen for ligeløn 1951 til nu’’ 2. november 2012,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-ligeloen-
1951-til-nu/ ()

Danmarkshistorien.dk, ’’Kvinders stilling i erhvervslivet ’’ 23. august 2011,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-
erhvervslivet-/ ()

Danmarkshistorien.dk ’Kvinders stilling i familielivet ’’, 23. august 2011,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-
familielivet-/?no_cache=1 ()

Danmarkshistorien.dk, ’’Ligelønsloven 4. Februar 1976’’, 23. august 2011,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ligeloensloven-4-februar-
1976/ ()

Danmarkshistorien.dk, ’’Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. ), 5.

november 2012,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-
nye-kvindebevaegelse-ca-/ (dato: )

Side 28

27

Danmarkshistorien.dk, ’’Velfærdsstaten og de universelle rettigheder’’, 25. april 2012,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-
universelle-rettigheder/?no_cache=1 (dato: )

Danmarks statistik, ’’Stor forskel på offentlige og private lederes løn’’, 10. oktober 2013,

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR548.pdf ()

Hansen, Mette Kaae, ’’Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd’’ retsinformation.dk, 11. januar 2014,

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578 (dato: )

Lous, Eva og redaktionen, ’’Kvindekommissionen’’ denstoredanske.dk,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Kvinde

kommissionen (dato: )

Madsen, Mikkel Bo m.fl. ’’Kvinder og mænd i den offentlige sektor’’, Det nationale forskningscenter for velfærd rapport(skal downloades på link) 2010,

http://www.sfi.dk/resumé_kvinder_og_mænd_i_den_offentlige_sektor-7511.aspx

()

Olsen, Annemette Lindhardt, ’’Ligestilling’’,

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/ligestilling ()

Rasmussen, Søren Hein og Peter Yding Brunbech, ’’Familieliv og kvindefrigørelse’’

danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/familieliv-og-kvindefrigoerelse/ ()

Rasmussen, Søren Hein og Peter Yding Brunbech, ’’Højkonjunkturen 1958-73’’

danmarkshistorien.dk, http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-1958-73/ ()

Statensnet.dk, ’’Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet’’, 1974,

http://www.statensnet.dk/betaenkninger///0715-
1974_pdf/searchable_715-1974.pdf (dato: )