SRP: Kinas økonomiske og politiske modernisering

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

1

Abstract

This study revolves around Chinas political system since Deng Xiaoping came to power in 1978.

Through a short account, I will describe Chinas economic and political development during Dengs modernization policy. Furthermore, the study analyses the article “The Fifth Modernization,” by Wei Jingsheng, and Deng Xiaopings TV-speech to the martial law units, from a critical point of view. This method is applied, in order to investigate The Chinese Communist Party intentions with their modernization strategy. Based on my analyses I will discuss potential reasons on how come, China hasn’t become a modern democracy, as a part of their modernization. In the end, the study discuss Chinas future options for the development of a democracy. This study concludes that democracy has not been a part of The Chinese Communist Party intentions with their modernization. Due to Fukuyama and Maslow’s theories, the study concludes, that China by time will become a democracy. Huntington claims that his won’t happen, since focus the 21. Century revolves around religion instead of politics. In a Chineese perspective, the Confucianism could be considered as a stabilizing factor for the Communist Party, in order to keep control with the Chinese citizens. Furthermore, the Chinese demography can be considered as a disadvantage, when it comes to a potential democracy, since political movements should come from a economically homogeneous population. If there is going to be a political movement in China, this will be leaded by the strong middle class. Therefore, the middle class would have to grow bigger in order to create a political revolution.

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................................................... 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Redegørelse for Kinas økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaoping kom til magten og frem til i dag ..................................................................................................................................................................... 3 Analyse af KKP´s intentioner med reformpolitikken fra Deng Xiaopings overtagelse af magten og frem til i dag. .................................................................................................................................................................... 7

• Den Femte Modernisering

• Deng Xiaopings TV-tale

• KKP´s intentioner med reformstrategien i perspektiv fra

Diskussion af forklaringer på, årsager til hvorfor Kinas økonomiske liberalisering ikke har været ledsaget en af politisk demokratisering. Under inddragelse af udvalgt empiri og teori. I forlængelse heraf vurderes Kinas muligheder for et fremtidigt demokrati ........................................................................................................... 13

• Stigende velstand - stigende demokratibevidsthed

• Civilisationernes sammenstød

• Udsigterne til et demokratisk Kina

• Vil den kinesiske middelklasse gå i oprør?

Konklusion ...................................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

3

Indledning

De historiske love foreskriver, at økonomisk fremgang på sigt avler demokrati og velstand. Men gælder det nødvendigvis for alle stater? Og hvilke udfordringer kan der være forbundet med at udvikle et kommunistisk styre, til et demokratisk?

Jeg ønsker med denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare, at Kinas økonomiske liberalisering ikke har været ledsaget en af politisk demokratisering. Det vil jeg gøre gennem en redegørelse af den økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaopings magtovertagelse.

Dertil vil jeg gennem kildekritiske analyser af hhv. Wei Jingshengs artikel, ”Den Femte Modernisering” og Deng Xiaopings TV-tale fra d. 9. juni 1989, undersøge hvilke intentioner KKP har haft med reformpolitikken. Til slut vil jeg med afsæt i en række samfundsfaglige teoretikere diskutere hvad der kan ligge til grund for, at Kina ikke har gennemgået den vestligt forventede demokratisering. I forlængelse heraf vil jeg diskutere Kinas udsigter til et demokratisk styre.

Redegørelse for Kinas økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaoping kom til magten og frem til i dag

Deng Xiaoping tiltrådte som formand for Folkerepublikken Kina i 1978, hvor han var formand frem til sin død i 1997.

Formand Mao Zedong dør i 1976, og efterlader sig et Kina i kaos. Kulturrevolution havde kostet op i mod 30 millioner menneskeliv og efterladt generation kinesere uden uddannelse. [1] Hua Guofeng overtager Kina efter Mao i 1976. Hua bliver dog hurtigt en parentes i Kinas historie, da Deng Xiaoping officielt kommer til magten i 1978. Deng havde været en af Maos tro følgesvende siden Den Lange March (). Deng havde med tiden udviklet en mere kritisk tilgang til Maos politik, og havde af flere omgange været fjernet fra KKP´s ledelse.

1

Den kinesiske socialisme. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg. Gyldendal Uddannelse, 2000.

side 18-19. (Afsnit i bog)

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

4

Deng blev bl.a. kendt parolen ”Det er lige meget om katten er sort eller hvid, bare den fanger mus. ” Med ordsproget mente Deng, at det var ligegyldigt hvilke virkemidler, man anvendte i økonomien, så længe det generede BNP vækst og højere levestandard. Dertil postulerede Deng ”At det var helt OK, at lade nogen blive rige før andre. ” Disse slogans markerede et radikalt skifte i kinesisk politik. Den nye ledelse erkendte, at den planøkonomiske model ikke nødvendigvis var den bedste, og at man, mod den kommunistiske ideologi, måtte gå på kompromis med ønsket om total lighed.

Deng Xiaoping banede dermed vejen for en ny socialisme med kinesiske særtræk. Udviklingen kan på mange måder karakteriseres, som værende overgangen fra en kommunistisk planøkonomi til en kapitalistisk markedsøkonomi. Dette dog inden for marxisme-lenismens rammer, som havde dannet

fundamentet for det kinesiske samfund, siden Mao kom til magten i 1949.^{2}

Deng kom, som nævnt, officielt til magten i 1978 ved et møde i Kinas Kommunistiske Partis centralkomite. På dette tidspunkt havde Deng ved hjælp af sine relationer i partiet, fået så stor tilslutning, at han med stor opbakning kunne påtage sige formandsposten. Mødet blev samtidig også det endelige farvel til tiden under Mao, da Deng her fremlagde sit nye reformprogram ”De Fire Moderniseringer. ” Endvidere tog man her hul på diskussionen af tiden under Mao. En yderst revolutionær omvæltning, da det, tidligere havde været utænkeligt, at kritisere Maos ledelse.

Diskussionen var mange år undervejs, og er senere blevet opsummeret af Deng i citatet: ”70 % af det der skete under Mao var godt, og de 30 % var dårligt. ” [3]

”De Fire Moderniseringer” var den primære del af Dengs vision om det nye åbne Kina.

Moderniseringerne dækkede over en gennemgribende modernisering af Kinas landbrug, industri, forsvar, samt videnskab og teknologi. Dertil kom der fokus på uddannelse, da man under

                                         4
Kulturrevolutionen havde mistet en hel generation.

Med Dengs nye reformprogram havde man konkluderet, at den planøkonomiske model i sig selv ikke var et stærkt nok til at udvikle den kinesiske økonomi til et niveau, hvor den kunne balancere

2

Ibid.

3

Reformpolitikken indledes. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side

109-110. (Afsnit i bog)
4

Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.

side 30-31. (Afsnit i bog)

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

5

Vesten. Fra 1978 påbegyndte Deng derfor en gradvis reformering af det økonomiske system, hen

                                     5
imod en såkaldt socialistisk markedsøkonomi.

Reformerne gjorde det bl.a. legitimt for kineserne at starte, eje og drive virksomhed. Kapitalen til opstart af virksomhed kom udefra, da man som et led i den reformerne, havde åbnet op for udenlandske investeringer. Formålet var at få tilført kapital fra Vesten, samt ønsket om, at få del i Vestens teknologiske videns base. For USA var Kina et kæmpe potentielt marked, at få del af, derfor blev det hovedsagligt USA, som drog nytte af den nye åbenhed. Derudover var der en vis gevinst i at indgå alliance med kineserne, i forhold til den igangværende Kolde Krig. [6] Effekten af reformerne blev hurtigt mærkbare for den kinesiske befolkning. Reformpolitikken bragte store forbedringer i levestandard med sig, specielt for arbejderne i byen, og bønderne på landet. Eksempelvis fik bønderne nu brugsretten til deres egen jord. Det gav en stigning i landbrugsproduktionen med 50 % fra 1980 til 1984. [7]

I 1978 eksploderede Kinas årlige vækstrate fra 7,6 til 11,7 %. Ydermere var der en konsekvent stigning i BNP og BNP pr. indbygger i perioden

8

Udviklingen stoppede på ingen måde efter 1980. Kina har haft en gennemsnitlige BNP

vækst på 10 % siden 1990.^{9} I 2020 ventes Kina at have en højere BNP end USA.^{10} Dog må vi tage

højde for, at de officielle kinesiske tal kan være manipuleret af politiske årsager.

Et andet målepunkt for et lands udvikling og velstand er det såkaldte HDI-indeks (Human Development Index). Skalaen går fra 0-1, hvor 1 er det absolut bedste. Af bilag C og C har jeg

1 2, udarbejdet en tabel til sammenligning af Kina og Danmark udvikling i forhold til HDI-indeks. [11]

1980 1990 2000 2010

Kina 0,368 0,46 0,567 0,663

Danmark 0,77 0,797 0,842 0,866

5

Økonomisk forandring og politiske protester. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg. Gyldendal

Uddannelse, 2000. side 29-31. (Afsnit i bog)
6

Det Store Spring Udad. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side 107-

108. (Afsnit i bog)
7

Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen, Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.

side 30-31. (Afsnit i bog)
8

Se Bilag A

9

http://www.business.dk/industri/kinas-bnp-vaekst

10

Se Bilag B

11

Se bilag C_{1} og C_{2}

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

6

Af tabellen ser vi, at Kinas HDI-indeks har udviklet positivt siden 1980. Dog må vi konstatere at Kinas HDI-indeks gennem hele perioden har været på et lavere niveau end Danmarks, og i 2010 lå på et lavere niveau end Danmarks gjorde i 1980. Derfor er det ikke nødvendigvis givet, at et lands vækst og velstand udvikler sig tilsvarende med landets BNP.

I kølvandet på den hastigt stigende økonomiske vækst opstod voksende problemer, som eksempelvis korruption, ulighed og en voksende inflation. Mange af de ældre partimedlemmer var bekymrede for om reformprogrammet og om udviklingen gik for hurtigt. Deres bekymringer gik på, om man fra regeringens side kunne nå at forebygge sådanne problemer. Modsat syntes andre, at udviklingen gik for langsomt. Særligt de intellektuelle og de studerende var utilfredse med KKP, og satte spørgsmålstegn ved om disse var de ideelle til at styre og lede Kina. Den politiske uro førte til afsættelsen af Hu Yaobang, som sammen med Deng havde stået i spidsen for mange af reformerne, og af de studerende blev set som en helt. Den politiske uro førte til en række demonstrationer med start i 1986, og som inden for de efterfølgende 3 år udviklede sig til en stor demokratibevægelse. De politiske spændinger kulminerede i 1989 med Hu Yaobangs død. Her strømmede tusindvis af studerende ind på Den Himmelske Fredsplads for at sørge over Hu og for at demonstrere mod blandt andet inflation og manglende demokrati. [12]

KKP nedkæmpede demonstranterne militært, og tusindvis af demonstranter blev hårdt såret. Demonstrationerne blev fra et vestligt synspunkt, er kendt som ”Massakren på Den Himmelske Fredsplads. ” Fra KKP´s side omtales situationen

derimod som ”Nedkæmpelsen af en kontrarevolutionær opstand. ”^{13}

Demonstranternes ønske om demokrati er fortsat ikke blevet indfriet. Derimod blev KKP´s kontrol med de oprørske stemmer strengere efter optøjerne. Hvorfor er der ikke kommet demokrati i Kina, når det var befolkningens ønske? Og kan der evt. spores demokratiske åbninger i KKP´s reformstrategi? Dette vil jeg belyse i de følgende afsnit.

12

Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.

side 32-35. (Afsnit i bog)
13

Oprøret i 1989. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side 121-128.

(Afsnit i bog)

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

7

Analyse af KKP´s intentioner med reformpolitikken fra Deng Xiaopings overtagelse af magten og frem til i dag.

I det følgende vil jeg foretage to kildekritiske analyser af henholdsvis ”Den Femte Modernisering” fra 1978 af Wei Jingsheng, og Deng Xiaopings TV -tale af den 9. juni 1989. Kilderne er valgt med henblik på, at analysere KKP´s hensigt med sin reformpolitik. Analyserne er slutteligt komparativt stillet op, da de repræsenterer forskellige holdninger til den førte politik.

Den Femte Modernisering

Artiklen ”Den Femte Modernisering” er skrevet af Wei Jingsheng i 1978. Wei er en kendt kritiker af det kinesiske system, og var en særlig central frontfigur under demokrati-bevægelsen i 1978-79.

Konsekvensen for artiklen blev 15 år i fængsel. Wei blev arresteret igen i 1994 og på det tidspunkt idømt yderligere 14 års fængsel for aktivisme. Wei blev dog løsladt i 1997 og har herefter levet i eksil, i USA. Wei er senere blevet anerkendt som demokratiets kæmper, har modtaget flere priser for sit arbejde. [14] Artiklen er en oversættelse fra kinesisk til dansk. Som læser må vi derfor tage højde for, at nogle talemåder og ordvendinger evt. har mistet, eller fået forstærket deres betydning i oversættelsen.

Med artiklens overskrift ”Den Femte Modernisering” antyder Wei, at Hua Guofeng og Deng Xiaopings reformstrategi ”De Fire Moderniseringer” mangler et væsentligt led – Demokrati. I kilden slår Wei Jingsheng an med at efterlyse forandringer, som folket, ifølge Wei, hungrer inderligt efter. Tiden med Mao Zedong er forbi, og firebanden er sat ud af spil. Nu skal Kina udvikle sig, og overgå Vesten på både vækst og velstand. Ifølge Wei, har KKP´s moderniseringer skabt et spirende ønske om demokrati hos folket. Et ønske Wei stempler som utopi, såfremt ingen bryder strømmen i KKP´s reformstrategi. Weis belæg for denne påstand er, at de velstands-stigninger, som befolkningen var blevet lovet fra KKP´s side, har vist sig ikke at blive realiteter.

Folket må indse, at det kinesiske styre er forblevet uforandret siden Mao.

14

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Wei_Jingsheng

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

8

Wei postulerer ligeledes, at KKP´s moderniseringer udelukkende handler om, at gøre Kina til en økonomisk supermagt, og at folkets behov for politisk medbestemmelse, ikke har samme vægtning, som BNP vækst.

Ifølge Wei, er demokratiets store udfordringer, at den ledende kerne af KKP, fortsat handler ud fra

tesen om, at ”marxisme-lenismen/ Mao Zedong – tænkning er grundlaget for alt.” Wei konkluderer

dermed, at de nye moderne strømninger udelukkende gælder på et samfundsøkonomisk plan, og at vestlige politiske inputs aldrig vil kunne nå et folkeligt niveau. Derfor opfordrer han de kinesiske borgerer til at gå imod KKP og ”De Fire Moderniseringer, ” med bl.a. udsagn som: ”Når vi alle ved

                                                     15
vi bliver narret, hvorfor stoler vi så bare ikke på os selv i stedet? ”

Artiklen er skrevet i en periode, hvor ideerne om det nye Kina, var nået implementeringsfasen.

Kildens samtidighed gør Weis artikel til en vigtig repræsentant for de oprørske toner, der rumsterede i årene omkring og under demokratibevægelsen. Kilden beskriver Weis egne holdninger til den førte politik, på det givne tidspunkt, hvilket gør kilden til en primær førstehåndberetning.

I forhold til Ottar Dahls analysemodel kan kilden klassificeres som personlig/offentlig. Dette beror

på, at kilden tager udgangspunkt i afsenders egne holdninger, og er skrevet med henblik på at skulle læses af den brede offentlighed, og hermed også nå til KKP´s ledende organ. Artiklen kan læses som propaganda, idet Wei kommunikerer nogle yderst kontroversielle budskaber, som han søger tilslutning til. Kontroversielle da modstandstoner fortsat er ilde set i Kina, samt at Wei, ved udgivelsen, har været bevidst om, at artiklen ville udløse en reaktion hos KKP. Dette ses bl.a.

i hans omtale af den politiske diskurs: ”Hvorvidt man tror på det eller ej, er op til én selv, men der

                                                           16
er masser af tomme fængselsceller, der venter én, hvis man ikke gør det. ”

Artiklen er yderst tendentiøs, hvilket bl.a. viser sig i Weis karakterisering af den kinesiske befolkning under Mao Zedong: ”I tre årtier har vi opført os som aber, der greb ud efter månens

                                                    17
spejling i en sø – intet under, at vi nu står tomhændede tilbage! ”

Der ses en generel brug af

15

S. 2 l. 22-23

16

S. 2 l. 12-13

17

S. 1 l. 38-41

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

9 negativt-ladede adjektiver gennem hele artiklen. Denne tendentiøsitet er yderligere forstærket af, at Wei anvender ironi: ”… tjen tappert revolutionen som en trofast gammel okse, og du vil nå paradis

– kommunismens fremgang og De Fire Moderniseringer. ”^{18} Ironi er et særlig stærkt virkemiddel

til at forstærke ordenes negative ladning. Herudover, virker ironien i dette tilfælde, tillige som en ”hilsen” til KKP, med en yderligere kritik af den strenge censur, som det kinesiske folk var underlagt. Den negativt ladede tendens og den subjektive fremstilling gør, at kildens troværdighed, kan være til diskussion. Dog må vi på baggrund af tonerne fra demokratibevægelsen formode, at kilden var repræsentativ for en større del af den kinesiske befolkning.

Til trods for den subjektive fremstilling, da vidner kilden om en opfattelse af, at KKP´s intentioner med deres reformer tog afsæt i et ønske, om at udvikle Kina til en økonomisk stormagt på lige fod

                                     19
med Storbritannien og det gamle Jugoslavien.

Den økonomiske fremgang skulle ske under centraliseret styring, uden én enkelt ledende person, men i stedet for en gruppe ”kloge ledere. ” Disse ledere skulle ændre den kinesiske økonomi inden for rammerne af Mao Zedong-tænkningens grundprincipper. Med Mao Zedong-tænkningen som politisk rettesnor, fortæller kilden også, at emner som demokrati og en åbenhed i den offentlige debat, ikke ville komme på tale foreløbig.

Deng Xiaopings TV-tale

I det følgende har valgt at analysere Deng Xiaopings TV-tale i engelsk version, da de danske oversættelse er uddrag, og Dengs holdning til reformerne her ikke er refereret i sin helhed.

Talen er fremsagt under direkte TV-transmission af Deng Xiaoping d. 9. juni 1989. Deng Xiaoping er primær afsender, og KKP sekundær afsender, da talen sandsynligvis ikke udelukkende er skrevet af Deng selv. Da den behandlede tekst er en engelsk oversættelse, må vi igen tage højde for, at visse ladninger eller ordsprog, kan være gået tabt i oversættelsen.

Talen er officielt en takketale til de militære ledere og soldater, som kæmpede for KKP under nedkæmpelsen af demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Dog bliver det i løbet af talen tydeligt, at talen i ligeså høj grad er et forsøg på at legitimere KKP´s håndtering af demonstranterne.

18

S. 2 l. 15-16

19

S. 2 l. 25-26

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

10

Demonstrationerne var som nævnt i redegørelsen, baseret på ønskerne om demokrati og et indgreb mod korruption.

Fra side 1-2 takker Deng, de som kæmpede for KKP under nedkæmpelsen, af det KKP betegnede som et kontrarevolutionært oprør. Fra s. 3-5 argumentere Deng for, hvorfor det ikke er den førte politik, der er problemet. Derimod implementeringen af de nye reformer, og at demonstrationerne ikke umiddelbart vil have nogen radikal effekt på reformudviklingen.

Deng Xiaoping har selv oplevet nedkæmpelsen af demonstrationerne, og har været en af de centrale beslutningstagere i forhold til KKP´s håndtering. Dermed er talen Dengs egen beretning, hvorfor kilden er en primær førstehåndsberetning. Ydermere er kilden skrevet blot 5 dage efter demonstrationerne, hvorfor den kan betragtes som værende samtidig. Disse tre parametre er som udgangspunkt positive for kildens troværdighed. Dog må vi huske Dengs position, i forhold til vurderingen af denne.

I forhold til Ottar Dahls analysemodel er kilden institutionel/ offentlig. Kilden er, som nævnt,

demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Kina er i mange år blevet betragtet som ”Det sorte får” på den politiske scene, når det kommer til området menneskerettigheder. Derfor har situationen været yderst sårbar for Deng, da yderligere kritik fra Vesten kunne skade den stigende samhandel, hvilket var et af de væsentligste succeskriterier for Dengs vision om det nye åbne Kina.

I forhold til dette, har det været vigtigt for KKP at legitimere deres måde at håndtere nedkæmpelsen af demonstranterne. Det ser vi bl.a. i Dengs afsnit om, hvorfor nedkæmpelsen ikke kun gik ud over de egentlige modstandere, men også umiddelbart fredelige studerende m.fl.

”For a while we could not distinguish them, and as a result, it was difficult for us to be certain of the

                            20
correct action that we should take.”

Talen kan, som i citatet her, læses som et forsøg fra KKP´s side på, at glatte ud over for vesten, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved kildens troværdighed. Da man som læser kan få et indtryk af, at Deng negligerer de egentlige omkostningerne af nedkæmpelsen, i ønsket om at bevare Kinas image.

20

S. 1 l. 25-26

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

11

Ved første læsning er talen relativ neutral i sin ladning. Dog må vi tage højde for, at talens appelformer kan indeholde skjulte ladninger. Talens to første sider er en lang patos appel. Der er stor brug af sympatiserende adjektiver: ”First, I express my profound condolences to the… cordial

sympathy etc.”^{21}

Dernæst bevæger talen sig over i de mere etos appellerende toner. Det er her Dengs afsenderposition særligt kommer til udtryk, og her at de implicitte ladninger skal findes.

Eksempelvis påtager Deng sig ekspertrollen og hæver sig over hele episoden idet han konkludere:

”It was bound to happen. ” Ydermere ses en række negativ værdiladede vendinger. Bl.a. Dengs

                                                                 22
beskrivelse af demonstranterne: ”Enemies of the public interest, rebellion mm. ” Dertil

konkluderer han, at demonstranternes egentlige dagsorden tog afsæt i et ønske om, at udkæmpe det

            23
kinesiske styre. I forhold til Dengs syn på reformerne skinner det igennem, at Deng ikke ønsker

ændringer i KKP´s reformstrategi. Han erkender, at hændelsen fortjener opmærksomhed fra KKP´s side, og stiller i sin tale to retoriske spørgsmål. Med disse ønsker han at give en mere nuanceret forklaring på KKP´s adfærd under demonstrationerne.

Først spørger han: ”Er KKP´s fire kardinal principper forkerte? ” Til det lyder et rungende nej.

Dette begrunder han med, at KKP allerede har nået deres første mål for Kina – at fordoble BNP.

Dertil siger han også, at KKP´s strategier ikke er for ambitiøse: “After sixty-one years, a country with 1,5 billion people will have reached the level of a moderately developed nation… we Should

                   24
be able to realize that.”

Deng spørger retorisk: ”Er det forkert at ville fortsætte med at føre en åben politik, via åbne reformer, samt opretholde de fire moderniserings strategier? ” Til det konkluderer Deng, at det eneste problem med de fire moderniseringer er, at de ikke er implementeret grundigt nok, og at vi blot må betragte demonstrationerne som et udtryk for konfrontationen mellem de fire moderniseringer og den borgerlige liberalisering.

KKP ønskede at fremme iværksætterånden, i håbet om at mindske korruption. ”This, together with lapses in theoretical work and an incomplete legal system, resulted in breaches of the law and

          25
corruption. “ Derfor skal der fremover være øget fokus på at dæmpe økonomisk kriminalitet.

21

S. 1 l. 1-3

22

S. 2 l. 5

23

S. 2 l. 13-14

24

S. 3 l. 14-17

25

S. 3 l. 40-42

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

12

Derudover skal kinesiske skoleelever undervises i det kinesiske system, som det er i dag. Kun på den måde kan de unge studenter blive så politisk vidende, at de ikke igen vil stille spørgsmålstegn til regeringens politik. Konceptet med reformer og åbenhed har ikke slået fejl. Uden disse ville levestandarden ikke være på det givne niveau, også selvom der har været enkelte konsekvenser, som eksempelvis inflation. De fire moderniseringer skal gennemføres ved at lægge vægt på industri og landbrug, også selvom konsekvensen er gældsætning. Da import og indhentning af udenlandske lån, også er et aspekt af reformen og åbenhed. I forhold til Amerikas kritik af Kinas undertrykkende behandling af de studerende, stiller Deng spørgsmålstegn ved, hvilke kvalifikationer Amerika har til at dømme Kina. Det bliver også hans argument for, hvorfor der vil være skærpet fokus på oprørske toner, inspireret af vesten. Dengs afrundende konklusion er, at KKP må fortsætte med at integrere

planøkonomi i en markedsøkonomi.^{26} Da det vigtigste for Kina er, ikke at blive en lukket økonomi

igen. Derfor må KKP fortsætte med at følge de fire moderniseringer og åbne reformer.

KKP´s intentioner med reformstrategien i perspektiv fra

På den ene side har vi kilden fra 1978, dvs. før reformerne for alvor tog til. På den anden side har vi kilden fra 1989, fra et tidspunkt hvor resultaterne af reformerne er blevet målbare. Wei argumenterer for et spirende ønske om demokratiske reformer og indførslen af en ny åbenhed i den politiske debat. Demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads må betragtes som udtryk for, at det demokratiske ønsker i befolkningen fortsat var intakte 11 år efter Weis artikel. Wei konkluderede i 1978, at til trods for en økonomisk liberalisering, ville der ikke komme demokratiske åbninger, da den økonomiske udvikling skulle foregå inden for kommunismens rammer. Rammer, i øvrigt sat af Mao tilbage i 1949. Weis hypotese om, at demokrati ikke lå indlejret i de fire moderniseringer, kan efter begivenhederne i 1989, samt Dengs tale, verificeres.

I Weis artikel efterspurgte han bl.a. en større åbenhed i den offentlige debat. Disse har ikke vist sig opfyldt. Derimod blev censuren yderligere skærpet efter 1989, da man fra KKP´s side ville undgå lignende oprør. Deng fremhævede i sin tale vigtigheden af, at få tilført kapital fra Vesten, da en øget grad af økonomisk interdependens ville gavne Kinas fremtidige vækstrater. I forhold til Bilag D, må dette siges at havde levet op til Dengs betragtninger.

26

S. 4 l. 23

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

13

Diskussion af forklaringer på, årsager til hvorfor Kinas økonomiske liberalisering ikke har været ledsaget en af politisk demokratisering. Under inddragelse af udvalgt empiri og teori. I forlængelse heraf vurderes Kinas muligheder for et fremtidigt demokrati

Jeg vil i følgende diskutere, hvad der kan forklare, at Kina endnu ikke er blevet et demokratisk styre. Grundlaget for min underen tager afsæt i Maslows behovspyramide og Fukuyamas teori om historiens endeligt. Derfor vil udgangspunktet for min diskussion være disse teorier.

Stigende velstand – stigende demokratibevidsthed

Fra Vesten har vi den erfaring, at økonomisk velstand avler demokratisk bevidsthed. Det kan vi bl.a. forklare ud fra Maslows behovspyramide. [27]

Maslows teori går ud på, at behovet for selvrealisering stiger i takt med, at flere og flere af de basale behov dækkes. I sidste ende vil det afstedkomme krav om politisk medbestemmelse, som en del af individets selvrealiseringsproces.

Denne udvikling har vist sig gældende i forhold til Vestens historie siden 1800´tallet. Maslows forestilling om udviklingen i folks politiske bevidsthed, kan betragtes i forlængelse af Francis Fukuyamas teori ”The End of History.” Fukuyama betragter den demokratiske styreform, som det endelige stoppested for et samfunds udvikling. Fukuyamas belæg for denne påstand, er kommunismens sammenbrud i 1989, som anses for at være det sidste led i en lang sejrsgang for demokratiet. [28] Fukuyama betragter de sidste århundreders konflikter, som menneskets kamp for at blive anerkendt som individer. Kampen har været hård, og har budt på flere forskellige styreformer undervejs. Der findes stadigvæk diktaturstater, men tilslutningen til disse er lav, og de udgør ikke

                        29
nogen trussel for demokratiet. Denne opfattelse kan bl.a. understøttes ved at kigge på ”Det

Arabiske Forår. ” Dermed skal historien forstås lineært, med demokratiet som det endelige mål.

Fra et idealistisk synspunkt ville det være fordelagtig, såfremt Fukuyamas profeti kunne blive opfyldt på globalt plan, da man ud fra demokrati tesen antager, at demokratier ikke går i krig med hinanden. Derimod vil demokratier i højere grad indgå samarbejde på kryds og tværs. Det ville betyde en give en mere rolig og stabil magtbalance på globalt plan. Fukuyamas teori er dog

27

Se bilag E

28

Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 1. udg. Columbus, 2010. side 40-44. (Afsnit i bog)

29

Ibid.

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

14 igennem de sidste årtier blevet modbevist. Vi har været vidne til, hvorledes demokratiet har haft svært ved at finde fodfæste i lande, som ellers har modtaget stor støtte fra Vesten, eksempelvis Afghanistan og Irak. [30] Derfor må vi stille spørgsmålstegn ved, om de værdier, der ligger til grund for det liberale demokrati, er af så universal karakter, at de kan accepteres i hele verden.

Fra et idealistisk synspunkt og i forhold til Maslow og Fukuyamas teorier, er det bemærkelsesværdigt, at Kina endnu ikke er blevet et demokratisk styre. Svaret på Kinas manglende demokratisering kan muligvis ligge hos Samuel P. Huntington og teorien om Civilisationernes Sammenstød.

Civilisationernes sammenstød

Fukuyama og Huntington er enige om, at det 20. århundrede var en lang kamp mellem forskellige ideologier. Den Kolde Krigs afslutning blev enden på disse kampe. Modsat Fukuyama, da mener Huntington, at Vesten og USA´s hegemoni er på retur, hvorfor de demokratiske bølger ikke nødvendigvis vil sprede sig i det 21. århundrede. Ifølge Huntington vil det 21. århundrede være præget af kampe mellem civilisationer, frem for enkeltstater og alliancer. Disse civilisationer er bygget på en fælles identitet og kultur. Dermed er religion en af de afgørende faktorer i fremtidens

      31
politik.

Huntington affejer med denne teori, Fukuyamas opfattelse af Sovjetunionens sammenbrud, som demokratiets og den kapitalistiske markedsøkonomisk sejr.

Samlet set kan Huntingtons teori sammenfattes til tesen om, at de grundlæggende enheder i verden er civilisationer. Disse er bundet sammen af fællesværdier og religion. Derfor vil fremtidens konflikter ikke tage afsæt i ideologiske, men religiøse forskelle. Det er derfor er ikke nødvendigvis

                                                                              32
givet, at Kina vil blive et demokratisk styre, da Kina er en radikalt anden civilisation end Vesten.

Man kan med udgangspunkt i Huntington antage, at Kinas sammenhængskraft for fremtiden vil være sammensat af deres kollektivistiske tankegang, religion og tradition. Her kan Konfucianismen betragtes som en særligt stabiliserende faktor for KKP´s magt og kontrol med de demokratiske

30

Stjernfelt, Frederik: Alle veje fører til Danmark. I: Weekendavisen, 3.10.2014, Sektion: Ideer, s. 1-4 (Artikel)

31

Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 1. udg. Columbus, 2010. side 45-50. (Afsnit i bog)

32

Ibid.

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

15 bølger. Eftersom KKP´s magt indirekte legitimeres af Konfucianismen. Konfucianismen har en naturlig tilgang til den hierarkiske opbygning med én magthaver. I familien vil det være faderen, og for samfundet vil det være KKP. Når kineserne får en naturlig opfattelse af denne hierarkiske opbygning, som det bedste, vil der umiddelbart ikke være nogen grund til at kræve en anden fordeling af magten.

I analysen konkluderes, at demokrati ikke er, eller har været, en del af KKP´s intentioner. Derfor skal bevægelsen hen i mod et demokratisk styre komme fra befolkningen.

En anden forklaring på hvorfor Kina ikke er blevet demokratisk, kan ligge i de store mentalitetsforskelle, Kina kontra Vesten. Hvor vi i Vesten betragter FN´s menneskerettigheder, som fundamentale krav for alle individer, da er den kinesiske kultur bygget op omkring de såkaldte Asian Values. I de asiatiske værdier sættes kollektivet over individet, hvilket står i skarp kontrast til Vestens individualisme. Derfor kan demokrati anfægtes som værende en ”Vestlig opfindelse, ” i det det enkelte individ er givet hver sin stemme.

Udsigterne til et demokratisk Kina?

Den amerikanske sociolog og professor i Political Science, James Chowning Davies, formulerede i

1962 sin teori om politiske revolutioner og den såkaldte J-kurve. [33] Med teorien ”Revolution of

                  34
Rising Expectations, ” søgte Davies, at forklare opstanden af revolutionære bevægelser.

Teorien tager, som Fukuyamas teori, afsæt i en opfattelse af, at velstandsstigninger fører forventninger med sig. Heriblandt politisk medbestemmelse. Bliver disse forventninger ikke imødekommet fra regerings side, vil det på sigt føre til politisk uro. En revolution opstår, når forholdet mellem folkets forventninger og realiteterne bliver så store, at folket ikke længere vil se til.

33

http://www.encyclopedia.com/doc/1G276.html

34

Ibid.

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

16

Set i lyset af Den Kolde Krig, var det store globale spørgsmål, om den kommunistiske eller kapitalistiske model bedst opfyldte befolkningens ønsker. Konklusionen hos mange teoretikere blev, at kommunismen passer bedst til ulande og omvendt. Det gør den, da fokus i ulande i højere grad retter sig mod at få de basale behov dækket, end i ilande. Ligesom der konkluderes hos Maslow og Fukuyama. I forhold til Kina kan vi af redegørelsen udlede, at Kina siden 1978 har gennemgået en markant velstandsstigning og derfor ikke længere kan betragtes som et uland. Ifølge J-kurven vil vi derfor kunne forvente yderligere politisk modstand, end den vi så under demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Folkets forventninger fortsat vil stige, og disse må til en vis grad imødekommes, for at undgå en revolution.

Under Den Franske Revolution oplevede man, hvordan bølger primært blev båret af de mere velstillede regioner. Særligt middelklassen blev bærerne af de nye reformkrav. Derfor kan vi med rod i Vestens historie, ligeledes forestille os, at bevægelsen skal komme fra middelklassen i Kina.

Vil den kinesiske middelklasse gå i oprør?

I artiklen ”Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet, ” postuleres der, at KKP har formået at etablere en alliance med den urbane middelklasse. Det er sket ved at give middelklassen en række materielle goder. [35]

Man kan eksempelvis betragte Hokou-systemet, som en forfordeling af den urbane middelklasse. Systemet indebærer, at hver borger bliver registreret i den by eller landsby, han eller hun er født. Det medfører, at personen kun kan modtage velfærdsydelser i den by, hvor borgeren er registreret. På den ene side øger det sandsynligheden for, at Kinas landbefolkning bliver, hvor den er, og ikke oversvømmer Kinas storbyer. På den anden side må det betragtes som et problem, at de som flytter fra land til by, ikke har adgang til de samme sociale ydelser, som de, der er registreret i byen. [36]

Det har gjort middelklassen reaktionær, politisk set, hvorfor de umiddelbart er tilfredse med tingenes tilstand. Holder vi os til de nævnte teorier ovenfor, og tesen om, at politisk oprør skabes af utilfredshed, da tyder det på, at der på nuværende tidspunkt ikke vil komme en reaktion fra middelklassen.

35

Gøttske, Martin: Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet. I: Information, 25.8.2007,

Sektion: Refleks, s. 30-31 (Artikel)
36

Stat, marked, økonomisk vækst og ulighed. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.

side 46-61. (Afsnit i bog)

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

17

En anden af Kinas udfordringer, i forhold til indførslen af demokrati, er landets gini-koefficient.

Gini-koefficienten er bl.a. en effekt af det kineske hokou-system og det duale arbejdsmarked. Kinas gini-koefficient er steget drastisk i takt med Dengs økonomiske reformer. Gini-koefficient var i

2012 på 0,47. [37] Til sammenligning var Danmarks gini-koefficient i 2012 anslået til 0,29. [38] Skalaen går fra 0 (fuld lighed) til 1 (absolut ulighed).

Uligheden fastholdes af det duale - arbejdsmarked. Det kinesiske arbejdsmarked er delt ind i en A-og B sektor. En sektor med store kapital-teknologiintensive virksomheder, der producerer på et stabilt marked. Plus en sektor med små lavteknologiske, arbejdsintensive virksomheder, der producerer på et mere uforudsigeligt og konkurrencepræget marked. Den første sektor beskæftiger hovedsageligt middelklassen. Denne kan genereres en stor indenlandsk efterspørgsel til den kvalitetsbevidste del af befolkningen. Den anden sektor, beskæftiger den fattigere del af befolkningen, og dækker en udenlandsk efterspørgsel, eksempelvis på billig arbejdskraft. Det duale arbejdsmarked er økonomisk set en vigtig forudsætning for Kinas vækst. Dog er det også en politisk

                                                     39
og etisk problemstilling, da det skaber et stort skel i befolkningen. Således er hokou-systemet med

til at fastholde det duale-arbejdsmarked, og det duale- arbejdsmarked er med til at fastholde det sociale skel i den kinesiske befolkning. I og med, at den kinesiske borger måske ikke har råd til at flytte til byen for at tage en uddannelse, da vil det betyde et frafald i de sociale ydelser, som den kinesiske borger har adgang til i sin fødeby. Derfor vil det kræve en gennemgribende ændring i den kinesiske demografi, såfremt Kinas ulighed skal mindskes, og befolkningen skal blive homogen nok til at lede et oprør i demokratiets navn.

37

Kongshøj, Kristian : Social ullighed i Kina: En velfærdsstat opbygges. I: Videnskab.dk, , Sektion:

Forskerzonen, s. 1-2 (Artikel)
38

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16210

39

Ibid.

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

18

Konklusion

Er en politisk modernisering i Kina realistisk?

Af projektet kan konkluderes, at Kina har gennemgået en hastig økonomisk modernisering siden Deng Xiaopings magtovertagelse. Modernisering i form af øgede vækstrater og velstand.

Udviklingen har undervejs afstedkommet en række demonstrationer, med baggrund i ønsket om en hvis grad af politisk medbestemmelse. Her kan blandt andet nævnes Demonstrationerne på Den Himmelske fredsplads, som en af de mest blodige. Demokratiønskerne kommer til udtryk i analysen af de to historiske kilder. Dog viser analyserne, at KKP´s intentioner med reformstrategien, ikke har været at lade de liberalistiske åbninger, påvirke den kommunistiske styreform. Vi kan med afsæt i Fukuyama og Maslow antage, at Kina med tiden vil udvikle sig til et demokrati. Det kan vi ikke, ifølge Huntington, da de store samfundsmæssige forandringer i fremtiden i højere grad vil være båret af religiøse end ideologiske motiver. Dette er for Kinas udvikling yderligere forstærket af den Konfucianske tradition, som ligger indlejret i størstedelen af den kinesiske befolknings bevidsthed.

Det kinesiske hokou-system og det duale arbejdsmarked må betragtes som en udfordring i forhold til indførslen af demokrati, da denne samfundsstruktur fastholder en høj grad af ulighed. Det vil kræve en markant ændring af Kinas arbejdsmarkedspolitik, såfremt uligheden skulle mindskes. Lav ulighed vil være ønskværdigt, da vi har konkluderet, at bevægelsen mod demokrati skal komme fra en homogen og velstillet befolkningsgruppe. Presset på KKP, vil ud fra Davies J-kurve komme, når en tilpas stor del af befolkningen er blevet så velstillede, at forholdet mellem deres forventninger og realiteterne i samfundet har nået sit bristepunkt. Derfor kan vi ud fra projektet konkludere, at der for Kina foreligger en række udfordringer på vejen mod et demokratisk styre.

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium

19

Litteraturliste

Kilder:

• Jingsheng, Wei: Den Femte Modernisering. I: Vægavis opstillet på Demokratimuren i

Peking, 1978, s. 1-2. Internetadresse: www.his2rie.dk Besøgt d. 3.11.2014 (Artikel)

• Deng, Xiaopings: June 9 speech to martial law units. Beijing Domestic Television Service, june 27.

Bøger:

• Den Kinesiske Socialisme. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg.

Gyldendal Uddannelse, 2000. side 19-31.

• Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 2. udg. Columbus, 2010.

side 41-50.

• Reformpolitikken indledes. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1.

udg. Pantheon, 2010. side 109-145.

• Hansen , Mogens: Kinesiske Perspektiver. Side 9-61. 1. udg. Gyldendal, 2013.

• Politik og ideologi i Kina i det 21. århundrede. Christensen, Peer Møller: I: Politik og ideologi i Kina. 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2010. side 117-119.

Artikler:

• Kongshøj, Kristian : Social ullighed i Kina: En velfærdsstat opbygges. I: Videnskab.dk,

, Sektion: Forskerzonen, s. 1-2 (Artikel)

• Gøttske, Martin: Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet. I:

Information, 25.8.2007, Sektion: Refleks, s. 30-31 (Artikel)

• Stjernfelt, Frederik: Alle veje fører til Danmark. I: Weekendavisen, 3.10.2014, Sektion:

Ideer, s. 1-4 (Artikel)

Links:

• http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16210

• http://www.encyclopedia.com/doc/1G276.html

• http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Wei_Jings

heng