SRP: Kryptering og Enigma i Anden Verdenskrig

Indledning

I årtusinder har ledere været afhængige af effektiv kommunikation for at kunne regere over deres land og deres hære. Konsekvensen ved at en meddelelser ender i det forkerte hænder kan være knusende, hvilket netop var tanken bag opfindelsen af kodesproget. Siden dette blev opfundet har det været en konstant kamp mellem kodemagere og kodebrydere, hvilket kampen mellem det britiske chifferbureau i Bletchley Park og den tyske Enigma kodemaskine er et godt eksempel på. Men hvordan lykkedes det briterne at bryde det meget avancerede Enigma-system, og hvilken indflydelse havde dette på ubådskrigen på Atlanterhavet, samt for slutningen af 2. Verdenskrig? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en matematisk gennemgang af simple kryptosystemer tjener til en forståelse for hvor stor en bedrift brydningen af Enigma var, og betydningen af at have indsigt i fjenders efterretninger under krig. I det følgende vil arbejdet med at bryde den tyske krypteringsmaskine Enigma blive undersøgt vha.

en grundig redegørelse for Enigma-systemets kombinatorik, herefter vil opgaven fokusere på Slaget om Atlanten () og give en grunding analyse omkring omstændighederne for hvorfor de allierede vandt dette slag. Slutteligt vil der blive konkluderet på hvor stor betydning brydningen af Enigma faktisk havde for Slaget på Atlanten samt på slutningen af 2. Verdenskrig, med en vurdering om de kryptosystemer vi benytter i dag er sikre og hvorfor.

Introduktion af begreber og grundlæggende koncepter

Ved enhver form for kommunikation, altså en overførsel af data, er der en risiko for at denne meddelelse bliver aflyttet og ender i de forkerte hænder. Dette kunne fx være vigtige beskeder af militær relevans eller anden omtålelig data som fx bankoplysninger. Derfor kan det være nødvendigt at sløre eller kode sin besked, således den bliver ulæselig for uvedkommende. Denne proces kaldes enkryptering, og er blevet benyttet af militæret og regeringer siden antikken Ligeledes kaldes det omvendte, altså at afkode en krypteret, ulæselig besked, at dekryptere. I kryptologi er der tre termer som er helt centrale Mikkel Kamstrup Erlandsen, Aarhus Universitet "Introduktion til Kryptologi", side 2 (kap. 1.2) 1. Klarteksten, som er den originale besked som ønskes sendt. Denne besked er ikke krypteret og kunne fx være en besked fra en regering til en general eller bankoplysninger. 2. Kryptoteksten, som er den krypterede, slørede tekst. Denne er derfor fuldstændig ulæselig.

3. Nøglen, som er et tal eller en tekststreng benyttet til at kryptere og dekryptere klarteksten.