SRP om Reformationen i 1500-tallet i Historie og Tysk

Side 1

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................ 2 Det tyske samfund ................................................................................................................................ 3 Bogtrykkerkunsten får en stor rolle ............................................................................................................... 3 Kirken ............................................................................................................................................................ 3 STX 3.g

Luthers reformation ....................................................................................................................................... 5 Kejsermagten og samfundet .......................................................................................................................... 5 Den nye verden .............................................................................................................................................. 6 Munken går til angreb .......................................................................................................................... 7 Bandlysningen ............................................................................................................................................... 7 STX 3.g

Hvorfor? ........................................................................................................................................................ 9 Agnus Dei .................................................................................................................................................... 10 Luther taler på pavens vegne ....................................................................................................................... 11 De kristne skal lære ..................................................................................................................................... 12 Biskopperne ................................................................................................................................................. 13 Pavens penge ............................................................................................................................................... 13 Paven og Luther ........................................................................................................................................... 14 Hvorfor lykkedes det egentlig? .......................................................................................................... 15 Bondeoprøret .......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Sværmerne ................................................................................................................................................... 16 Evangelisterne vs. Katolikkerne .................................................................................................................. 17 Luther i nutiden ........................................................................................................................................... 18 Konklusion ......................................................................................................................................... 18 Litteratur............................................................................................................................................. 20

Side 2

Side 2 af 21

Indledning

Jeg har valgt at skrive om reformationen, hvor jeg har valgt at lægge mit fokuspunkt på Martin Luther. Reformationen er et spændende emne, da det har været med til at forme den religion, vi har i dag, men samtidig har påvirket vores samfund igennem tiden. Mit fokus ligger på Martin Luther, fordi han var den, der lagde grundstenene til reformationen med sine utallige reformatoriske tekster.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Martin Luthers 95 teser om aflad, da det var dem der, tilbage i

1517, startede reformationen. Samtidig har jeg valgt at undersøge nærmere på Luthers tanker bag reformationen og hans kritik af afladshandlen. Jeg har også valgt at kigge på nogle af Luthers andre tekster, samt at kigge på, hvad andre folk har sagt om Luther og hans idéer, i hans samtid.

I min redegørelse vil jeg kigge på, hvordan det tyske samfund så ud omkring 1500-tallet, og hvad der egentlig talt prægede det. Jeg vil gøre rede for samfundet meget generelt, kirken og den reformation Luther fik startet, samt de nye idéer, der begyndte at spire frem lige omkring starten af

1500-tallet.

I min analyse vil jeg undersøge Martin Luthers forhold til paven før, under og efter de 95 teser om aflad blev offentligt kendt. Samtidig vil jeg også undersøge, hvordan Luther giver udtryk for sin holdning til paven i de 95 teser. I min analyse vil jeg endvidere inddrage citater fra andre af Luthers tekster, samt udtalelser om Luther, fra folk i hans samtid.

I min diskussion vil jeg tydeliggøre hvorfor det egentlig lykkedes Luther at reformere kirken tilbage i 1500-tallet. Samtidig vil jeg også vurdere konsekvenserne af Luthers opgør med den romersk-katolske kirke. Jeg vil til sidst undersøge nogle af Luthers meninger og føre dem op til nutiden og se hvordan snart 500 år gamle skrifter, har kunnet have afsmittende virkning på en af nutidens største historiske personligheder og den tragedie, han skabte.

Side 3

Side 3 af 21

Det tyske samfund

Ofte hedder det sig, at middelalderen sluttede i år 1500, fordi der skete mange betydelige ting for den måde, man så verden og menneskene på. I Tyskland var der særligt to store historiske epoker, der prægede samfundet. Humanismen og den kirkelige reformation. Humanismen var en ny bevægelse, der byggede på tanken om, at mennesket var i centrum og ikke var afhængig af ydre autoriteter [1], såsom kirken. Det handlede meget om de naturlige evner og egenskaber, mennesker havde, og de lagde vægt på, at de kunne udvikle sig frit. Humanismen var en åndelig bevægelse, der hovedsageligt var udbredt blandt overklassen og de intellektuelle, da det var dem, der havde midlerne til at lære at læse og skrive. På den måde kunne de tage del i humanismen. I Tyskland mødte man dog oftest humanismen i litteraturen. Her blev der skrevet mange bøger og skrifter. For det meste blev det hele skrevet på latin, da det var det mest udbredte sprog blandt lærde.

Humanisterne udgjorde en hel bevægelse af lærde mennesker der spredte sig over hele Europa.

Disse mennesker var ikke en del af kirken. Når de lærde humanister en sjælden gang imellem ville henvende sig til den tyske befolkning, oftest i form af underholdning eller belærende tekster, skrev de på tysk. Da det kun var en lille del af befolkningen, der kunne læse, nåede det ofte ikke ud til så

mange mennesker.^{2}

Bogtrykkerkunsten får en stor rolle

En måde der gjorde det nemmere at få sine skrifter og ideer ud til folk var ved hjælp af bogtrykkerkunsten, som var blevet effektiviseret af Johannes Gutenberg. Gutenberg havde lavet et instrument, så det var blevet muligt at trykke løse eksemplarer af skrifter til rimelige priser3. Det var noget, de lærde humanister gjorde meget brug af. Senere hen gjorde Martin Luther også, i høj grad, brug af bogtrykkerkunsten, da han skulle have sine idéer ud til befolkningen.

Kirken

I 1500-tallet underviste man på universiteterne i den skolastiske teologi. De skolastiske teologer mente, at kirken skulle formulere den skolastiske lære til dem, som de så kunne tolke på. Det der

1

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/humanisme?hig
hlight=humanismen

2

Bernth, John mfl. Munkegaards tysk antologi fra 1500 til vor tid, Munkegaards 1982: 17-18

3

Lausten, Martin Schwarz. Martin Luther – Munk, oprører, reformator. Alfa, 2005: 34

Side 4

Side 4 af 21 blev tolket på var en lære baseret på gamle tekster. Teksterne var ofte skrevet af nogle af de store filosoffer og eller nogle af kirkefædrene. I den romersk-katolske kirke gælder betegnelsen, kirkefædre, for forfattere fra før 600 tallet [4]. For skolastiske teologer var sætningen ”Credo ut

        5
intelligam” , meget vigtig, da den indeholdt alt det, de studerede og underviste i - nemlig at for at

forstå, skal man tro. Den lære de skolastiske teologer underviste i angreb Martin Luther i 1515. Han mente, at læren skulle afskaffes fra universiteterne, fordi den skolastiske teologi, ifølge ham, var

                 6
ren ’herlighedsteologi’ , der ikke holdt. Luther mente, at de skolastiske teologer hånede Guds

åbenbaring i form af Kristus, samt at de satte fornuften over Guds frelse. Det var Luthers første angreb på den romersk-katolske kirke, og to år senere kom han med endnu et angreb.

Afladshandel

Luthers andet angreb blev mod en af de vigtigste ting indenfor den romersk-katolske kirke i starten af renæssancen, nemlig afladshandlen. Det var de romersk-katolske præster, der stod for afladshandlen. Handlen omhandlede i bund og grund om et stykke papir man mente kunne sørge for, at man ikke skulle være i skærsilden i helt så mange år, når man døde. Afladshandlen eftergav de synder man havde begået, men samtidig kunne man også købe aflad, der ville eftergive de synder, man ville komme til at begå. Når man købte aflad, købte man et dokument eller, som Martin Luther selv gjorde, da han var katolsk munk, kunne man fortage en pilgrimsrejse, her kunne man betale for, at se ting der betød noget for katolikker, f.eks. et billede [7] og på den måde få nogle års aflad. På den måde kunne man købe sin sjæl nogle år fri fra skærsilden, der hvor sjælen, ifølge katolikkerne, kom hen når man døde. Størstedelen af befolkningen købte aflad, det var ikke noget, der nødvendigvis var forbeholdt de rige. Tit og ofte skrabede folk deres penge sammen for at købe et afladsbrev, på trods af at de så næsten ikke havde råd til at købe mad. Man mente, at man kunne fremvise et sådan afladsbrev til Sankt Peter, når man stod foran porten til himlen og på den måde slippe for skærsilden, i hvert fald i et vist omfang, da de forskellige afladsbreve og handlinger gav

4

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Oldkirken/kirkef%c3%a6dre

5

Oversat: „Jeg tror for at forstå”

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/Middelalderens_filosofi/skolastik/skolastik_(Sko

lastisk_teologi)

6

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Middelalderens_filosofi/skolastik/skolastik_(Skol

astisk_teologi)

7

Lausten, Martin Schwarz. Martin Luther – Munk, oprører, reformation. Alfa, 2005: 21

Side 5

Side 5 af 21 forskellige antal års eftergivelse.

De penge, der kom ind på afladshandlen, blev brugt til at bygge en af renæssancens helt store

                         8
bygninger, Peterskirken i Rom.

Luthers reformation

Luthers reformation startede i 1517, da han, ifølge beretninger [9], slog sine 95 teser om aflad, op på kirkedøren i Wittenberg. Det var egentlig ikke Luthers idé at starte en reformation, han ville oprindeligt blot diskutere nogle af de ting, der var en del af den romersk-katolske kirke. Ifølge Luther og hans tilhængere reformerede de den eksisterende kirke, men de ville ikke være ved, at de startede en ny kirke. Martin Luther forklarede tankerne bag sine idéer helt til bunds i alle sine skrifter og bøger. I Luthers mange skrifter kan man se, at han har taget en af humanisternes ideer til sig, nemlig det at vende tilbage til den oprindelige kilde. [10]

Man hører blandt andet, at Luthers oversættelse af Bibelen til tysk foregik ud fra den originale græske, og til dels også den hebraiske.

Han valgte oprindelige kilder, for at få det så præcist oversat som muligt. Ikke nok med at Luthers Bibel gjorde, at alle der kunne læse nu også kunne forstå hvad der blev snakket om i kirken, så fik biblen også en stor betydning for det tyske folks sprog. Luther valgte at skrive i det sprog, han hørte folk snakke, og på den måde blev Luthers September Bibel, som den blev kaldt, idet den blev udgivet i september måned 1522, grundlaget for det nye højtyske skriftsprog. [11]

Kejsermagten og samfundet

Omkring år 1450 begyndte samfundet at ændre sig i Tyskland. Fra feudalsamfund, til stærkere stænderforsamlinger, der havde mere indflydelse end førhen gennem landdage. På landdagene mødtes dele af adelen, repræsentanter for byerne og gejstlige fra de forskellige byer, her diskuterede de nye love, som skulle vedtages, samt bevilligede skatter [12]. Den indflydelse de fik, var dog begrænset til deres egen landsdele. Omkring år 1500 blev det meget almindeligt, at rigsfyrster og rigsgejstligheden holdt rigsdage, der kun var forbeholdt dem. Byerne sluttede sig på samme tid

8

http://www.dr.dk/skole/Historie/Renaessancen/Reformationen/Reformationen/Sk%C3%A6rsilden.htm

9

http://www.luther.de/legenden/tanschl.html

10

Lausten, Martin Schwarz. Martin Luther – Munk, Oprører, Reformator. Alfa, 2005: 20

11

http://www.luther.de/kontext/sprache.html

12

http://science.au.dk/fileadmin/site_files/science.au.dk/NF/Komm/DenbevaegedeJord/Fra_Danmarks_historie_i_grun

dtr%C3%A6k__Carsten_Porskrog__Reformationen_og_det_oldenborgske_monarki.pdf 144-145

Side 6

Side 6 af 21 sammen i små forbund, så de kunne støtte hinanden. Omkring år 1500 begyndte adskillelsen af kirken og kejserdømmet meget langsomt. Det begyndte med at Maximilian 1. tog titlen som kejser til sig i 1508, uden at han blev kronet af paven [13]. Det var noget der aldrig var sket før, og det var altså begyndelsen på adskillelsen mellem kirken og det tyske kejserdømme.

Det tyske rige var i 1500 tallet underlagt habsburgske kejsere. Allerede fra starten af 1500 tallet var kejserens magt meget begrænset, idet at landet var delt i flere hundrede små fyrstedømmer, selvstændige landområder og rigsstænder. Det betød, at der sad mange fyrster rundt omkring i landet, som havde magten over deres eget område, og det kunne kejseren ikke gå ind og ændre på.

Senere da Luthers reformation langsomt vandt indtog i fyrstedømmer rundt omkring i hele Tyskland, fik fyrsterne mere magt. Der hvor Luthers nye kirke blev indført, fik fyrsterne den verdslige magt, som den katolske kirke tidligere havde haft. Det til trods for at det oprindeligt ikke var Luthers hensigt, at fyrsterne skulle have mere magt.

Den nye verden

Samtidig begyndte folk at kræve forklaringer, der gik på andet end ’Det er Guds vilje’ [14]. De begyndte at undersøge ting til bunds i stedet for bare at godtage den første, den bedste forklaring.

Det var også en af grundene til, at kirken mistede betydeligt mere magt i 1500 tallet. Folk ville ikke godtage kirkens forklaringer uden at have beviser for, at det kirken sagde, var rigtigt. Senere - i

1543, efter Luthers kamp mod den katolske kirke, kom Nikolaus Kopernikus med sit heliocentriske verdensbillede, der startede endnu et stort opgør med kirken. Kopernikus påstod nemlig, at jorden ikke var i centrum, men derimod at solen var. Med det gik han altså imod det, kirken havde sagt, nemlig at jorden var i centrum, og dermed at menneskerne var centrum for Guds univers. Dermed ikke sagt at kirken mistede al sin indflydelse, da størstedelen af befolkningen stadig var religiøse.

Kirkens magt var blot indskrænket en del.

13

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/T
yskland_generelt/Tyskland_(Historie)/Tyskland_(Historie_2_-
_Middelalderen)?highlight=kejserens%20magt%20i%20tyskland

14

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=77&Itemid=125

Side 7

Side 7 af 21

Munken går til angreb

”Deswegen wird zwangsläufig ein Großteil des Volkes durch jenes in Bausch und Bogen und großsprecherisch gegebene Versprechen des Straferlasses getäuscht.“ [15]

Sådan skrev Martin Luther i en af sine 95 teser om aflad. I dag bliver de 95 teser betragtet som et levn, men med berettende elementer ind imellem. I denne tese skrev Luther meget direkte, at han mente folk blev snydt af afladsprædikanterne der solgte dem aflad. Et meget hårdt angreb på noget, der var en meget naturlig del af den romersk-katolske kirke i 1500 tallet. Luther bruger i denne tese meget negativt ladet ord som for eksempel ’großsprecherisch’, storpralende og ‘getäuscht’, bedraget, det viser hvor sur Luther gradvist havde set sig på den romersk-katolske kirke og dens afladshandel. Luther er igennem alle 95 teser meget negativ overfor afladsprædikanterne, han mener at afladshandlen er deres værk, og det kommer også godt til udtryk her i ordet ’großsprecherisch’. Storpralende er ikke noget særlig positivt ord, og hvis man kigger på hvordan billedet af en præst normalt bliver tegnet, som et fromt menneske, der kun vil andre det bedste, da han handler i Guds ånd, bliver det kun mere negativt. Luther gik på den måde ind og fornærmede, ikke bare paven, men også de præster der solgte aflad, på trods af at de blot handlede efter pavens vilje, det var Luther dog uvidende om.

Bandlysningen

Luthers angreb på afladshandlen endte med, at paven startede en kætterproces imod Luther. Det blev ikke bedre af, at Luther ikke ville tilbagekalde sine skrifter og endte med, at tage afstand fra den romersk-katolske skolastik. Kampen mod Luther fortsatte i flere år og det førte til, at flere af hans skrifter i 1520 blev dømt som kætterske. Med kravet om tilbagekaldelse fulgte også en trussel om bandlysning fra den romersk-katolske kirke, noget af det hårdeste man kunne forestille sig på den tid. Luther fik 60 dage til at tilbagekalde skrifterne, men han valgte ikke at tilbagekaldte sine skrifter og det medførte en trussel om bandlysning fra paven. Luther havde flere år forinden arbejdet på flere skrifter, der ville betyde, et endeligt brud mellem Luther og den romersk-katolske kirke. Da pavens trussel om bandlysning fra kirken kom, ændrede Luthers syn på paven sig. Luther skrev flere skrifter hvori han forklarede sit nye syn på paven. Luther skrev blandt andet: ”Schon bin

15

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 24

Side 8

Side 8 af 21 ich viel freier, endlich gewiss, dass der Papst der Antichrist ist.” [16]

Luther gik altså til ekstremer og kaldte paven for selveste Antikrist. Umiddelbart en meget voldsom reaktion fra Luthers side, der viser et tydeligt brud med den katolske kirke. Luthers reaktion kan godt virke meget voldsom, men man skal huske, at dengang var religion en stor del af folks liv. Det har formodentlig været svært for Luther at acceptere, at paven nu ville bandlyse ham fra kirken, da Luther jo selv havde været meget troende katolik i mange år. På samme tid startede Luther langsomt sit brud med den katolske kirke allerede i 1517, så det kan også have været en lettelse for ham, at paven bandlyste ham. Så kunne han også beskylde kirken for ikke, at ville indse den sandhed han selv havde fundet frem til.

Aflad & Bod

”Keiner ist der Echtheit seiner Reue gewiß, viel weniger, ob er völligen Erlaß (der Sündenstrafe) erlangt hat.“ [17] Luther skrev her, at man aldrig kunne være sikker på om, man angrede nok, det kan meget vel hentyde til Luthers egen kamp for at opnå frelse. Luther indtrådte i Augustinerordenen i Erfurt i 1505, her skulle man følge adskillelige regler, for derigennem at opnå frelse. Man skulle i Augustinerordenen blandt andet skrifte regelmæssigt og påføre sig selv lidelser. Hvis man overholdt reglerne og opførte sig uselvisk, kunne man på længere sigt opnå Guds frelse. Luther gjorde alt for at opnå frelse, og han gik gerne længere end nødvendigt, men han følte aldrig at det var nok. Det kan være det han i denne tese hentyder til, at ligegyldig hvor meget man angrede, kunne man aldrig være helt sikker på, at det er oprigtigt nok. Luther mente selv, at han, om nogen, kendte til anger, og derved kunne udtale sig om det. Det har gået Luther meget på, at den romersk-katolske kirke gik ud og sagde, at man gennem køb af aflad slap for at gøre bod. Spørgsmålet om anger og bod var noget, han selv havde kæmpet med i mange år, og det var også en af grundene til, at de 95 teser om aflad blev skrevet. Han havde selv angret, men ikke opnået nogen form for frelse fra Gud. Derfor mente han ikke, at andre skulle snydes på en så grov måde, som han mente afladshandlen var.

Luther skriver videre i tese 36: “Jeder Christ, der wirklich bereut, hat Anspruch auf völligen Erlaß von Strafe und Schuld, auch ohne Ablaßbrief.“ Luther prøvede her at forklare folket, hvad han selv var kommet frem til, nemlig at man ikke behøvede, at gøre bod eller købe aflad, men at Guds frelse var noget alle fik. Luther mente, at hvis folk bare havde troen med sig, kunne de opnå frelse, helt

16

http://www.sonntagsblatt-bayern.de/news/aktuell/2011_19_03_01.htm

17

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 30

Side 9

Side 9 af 21 uden afladsbrev. Luther prøvede altså at fortælle folk, hvad hans egen kamp for frelse havde ført til, nemlig at man ikke kunne købe sig til eller gøre sig fortjent til frelse. Frelse var kun noget, man kunne opnå gennem tro alene. Luthers syn på aflad og frelse, var første kile mellem den romersk-katolske kirke og Luther selv.

Hvorfor?

Ifølge nogle kilder var Martin Luther stadig katolik i 1518 [18]. En ting er dog sikkert, Luther har været meget forvirret omkring sin egen tro og også meget kritisk overfor den romersk-katolske tro.

Derfor har han haft et grundlag for at skrive de 95 teser på. Man kan se Luthers startende kritik af paven i nogle af de sidste teser. Her stiller Luther spørgsmålstegn ved paven og hans oprigtighed, samt afladshandlen. Et eksempel på Luthers undren er:

”Zum Beispiel: Warum räumt der Papst nicht das Fegefeuer aus um der heiligsten

Liebe und höchsten Not der Seelen willen - als aus einem wirklich triftigen Grund -, da er doch unzählige Seelen loskauft um des unheilvollen Geldes zum Bau einer

Kirche willen - als aus einem sehr fadenscheinigen Grund -?“ [19]

Luthers undren over paven og ikke mindst afladshandlen kommer her klart til udtryk. For som Luther skriver, hvorfor gør paven ikke noget nu, han har magten til det? Paven ville så let som ingenting kunne tømme skærsilden og sørge for, at ingen skulle lide efter døden mere. Luther stiller sig undrende, for hvis paven virkelig handlede i folkets interesse, ville han gøre noget ved de mange mennesker i skærsilden. Luther begynder, at se på om paven i virkeligheden kan varetage pladsen, som overhoved for den romersk-katolske kirke, nu han ikke handler i folkets interesse.

Luther følger op på spørgsmålet med 7 andre spørgsmål, der også omhandler afladshandel og pavens rolle i hele afladshandlen. Jo længere ned man kommer i de 95 teser, jo mere kritisk bliver Luther overfor paven. Det er altså tydeligt at læse i teksten, at Luther arbejder sig længere og længere ned i det der ligger bag afladshandelen og fik arbejdet meget med sin egen tro på den romersk-katolske kirke.

18

http://www.lutherdansk.dk/Historien-guru2/index.htm

19

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 82

Side 10

Side 10 af 21

Agnus Dei20

Luther ragede uklar med den romersk-katolske kirke, fordi han i sine teser gjorde meget klart, at han ikke forstod princippet bag afladshandel. Paven havde jo selv penge og burde derfor ikke have behov for at tilegne sig penge fra menigheden, mente Luther. Videre påstod Luther, at hvis paven kendte til den måde afladshandlen blev håndhævet på, ville han slet ikke have del i de penge, salget af afladsbreve gav til kirken og byggeriet af Peterskirken. Dette ses udtrykt i nedenstående tese:

”Man soll die Christen lehren: Wenn der Papst die Erpressungsmethoden der

Ablaßprediger wüßte, sähe er lieber die Peterskirche in Asche sinken, als daß sie mit

Haut, Fleisch und Knochen seiner Schafe erbaut würde.“ [21]

Luther stillede sig undrende overfor hele afladshandelen, da han stadig på daværende tidspunkt så paven som en god kristen. I samme tese henviser Luther til ‚Schafe‘, fåret eller lammet, som er et af de stærkeste kristne symboler igennem tiden. Lammet har i både den katolske kirke, samt den protestantiske en helt speciel betydning og har altid haft. Man kan ofte se et lam vist med kors og glorie, som bevis på at det er ’Guds lam’, i kirkers glasmosaikker. Samtidig ser man også ofte præster afbillede med en hyrdestav i hånden. Det, at Luther nævnte lammet, er en klar reference til Biblen og det billede af en hyrde og hans lam, der her bliver fremstillet. Fremstillingen af hyrden og hans lam ser man flere gange i Det Gamle Testamente, men også i Det Nye Testamente ser man hyrden mange gange. Et eksempel herpå kan man se i Det Nye Testamente, her siger Jesus ” Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.” [22]

Ergo påstod Luther, at paven var på højde med Jesus. Paven var menighedens hyrde, der skal hjælpe dem uanset hvad der skete.

Dermed giver Luther et klart billede af, at han stadig så paven med katolske øjne, ellers ville angrebet ikke have været mod afladsprædikanterne alene, men også rettet mod paven. Samtidig er det også et klart bevis på, at Luther stadig så paven som en retfærdig og næstekærlig mand, altså i bund og grund en god kristen, der aldrig ville skade sin menighed.

20

Oversat “Guds Lam”

21

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 50

22

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=joh&id=3&chapter=10b Joh. 10,11

Side 11

Side 11 af 21

Luther taler på pavens vegne

Martin Luther skriver i tese 42: „Man soll die Christen lehren: Die Meinung des Papstes ist es nicht, daß der Erwerb von Ablaß in irgendeiner Weise mit Werken der Barmherzigkeit zu vergleichen sei.“ [23] At Luther skriver ’Die Meinung des Papstes’ udtrykker, at Luther selv mener, at han ved, hvad det egentlig er, paven mener med afladshandlen, i forhold til barmhjertighedsgerninger.

Luther skriver, at aflad aldrig kan sammenlignes med barmhjertighedsgerninger. Katolikkerne markedsførte dog afladsbreve som en måde, at slippe for et ekstra langt ophold i skærsilden, dermed var kom køb af aflad næsten op på samme niveau som barmhjertighedsgerninger. Det er ikke noget man i dag rigtig kan forholde sig til, da det samfund vi lever i er mere oplyst end tilbage i 1500 tallet. Samtidig er det nok de færreste der ville købe, eller blot tro på et afladsbrev og dets virkning i den verden vi lever i, idag. At det var den holdning folk havde til aflad er meget forståelig, da de jo troede på, hvad præsterne fortalte dem, og når præsterne sagde, at man skulle købe aflad for at undgå skærsilden, var det jo det man måtte gøre.

Et andet sted hvor Luther også går ind og udtrykker, hvad han mener, er pavens holdning til og mening om afladshandlen, er i tese 20. Her skriver Luther: ”Daher meint der Papst mit dem vollkommenen Erlaß aller Strafen nicht einfach den Erlaß sämtlicher Strafen, sondern nur derjenigen, die er selbst auferlegt hat.“ [24]

Luther prøver ved hjælp af ’Daher meint der Papst’ at forklare, at paven godt ved, han ikke kan eftergive alle bodstraffe, men at han kun kan eftergiver dem han selv har pålagt folk. Det virker mest af alt som om, at Luther prøver at forsvare pavens rolle i afladssagen. Han prøver på en måde at fratage paven for skyld - det er jo ikke pavens skyld at folk tolker det, han siger forkert. Det vidner i høj grad om, at Luther på daværende tidspunkt højest sandsynlig stadig har været af katolsk overbevisning, om ikke andet så har Luther sikkert ikke set paven som en del af salget af afladsbreve.

23

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 42

24

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 20

Side 12

Side 12 af 21

De kristne skal lære

                         25
„Man soll die Christen lehren:“

sådan startede Martin Luther flere af sine 95 teser. Han udtrykker altså en vis skepsis overfor de kristne, da han hentyder, at man skal lære dem noget. På den måde udtrykker han en vis tvivl overfor paven og præsterne, for har de så ikke uddannet menigheden godt nok indenfor den romersk-katolske tro? Han fortsætter tese 43 med ”[…] Dem Armen zu geben oder dem Bedürftigen zu leihen ist besser, als Ablaß zu kaufen.“ [26]

Luther antyder, at han ikke de kristne er bevidste om, at aflad ikke er ligeså godt som næstekærlighed. Næstekærlighed er en helt essentiel del af kristendommen, blandt andet ser man sætningen ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal

gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. […]”^{27} i Bjergprædikenen. Man kan altså læse i

Biblen, at det er i Jesus’ ånd at være god mod andre og vise barmhjertighed. Og det er om noget et klart bevis på, at næstekærlighed er en central del af kristendommen. Her vender Luther endnu en gang tilbage til den oprindelige kilde for, at finde svar på de problemstillinger, han står med. Man kan tyde ud fra teksten, at det har været vigtigt for Luther at understrege, vigtigheden i at vise næstekærlighed, hvis man vil være et godt kristent menneske. Med tese 43 antyder Luther, at samfundet i starten af 1500 tallet, var mere optaget af egen frelse - som kunne købes i form af afladsbreve, end af at vise næstekærlighed og på den måde vise sig som sande kristne. Det giver et indtryk af, at man på Luthers tid mente, at man ligeså godt kunne købe aflad, som man kunne gøre sit bedste for at være en god kristen og opnå frelse derigennem. At Luther har set sig nødsaget til at skrive en tese, kunne tyde på at han mener, de kristne har købt fallit. Mange så dog på den tid livet som en ventesal, de skulle være i, før de kunne komme i himlen. Hvis man så oveni købet også skulle vente endnu længere i skærsilden, kunne man ligeså godt gøre sit til, at ventetiden blev kortere – altså købe afladsbreve.

25

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 42-43 & 45-51

26

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 43

27

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx Matt. 7,12

Side 13

Side 13 af 21

Biskopperne

Nogle biskopper var positivt stemte overfor Luthers nye idéer til kirkens form [28]. Det var dog langt fra alle, der var positive overfor Luthers nye idéer. Blandt modstanderne var den tyske teolog Johannes Eck. Han skrev følgende i et brev til kurfyrsten Frederik den Vise.

”Ist auch schwerlich zu hören, dass er sagt, auch in der Disputation, viel Artickel

Johannis Huss und der Böhmen, durch das heilige und löbliche Concilium zu

Constantz verdampt, seien Christianissimiund Evangelici. Was Freud die Ketzer

davon empfahen, ist gut zu bedencken […]“^{29}

Brevet blev skrevet i 1520, 3 år efter Luthers teser var blevet offentlig kendt. Her gav Johannes Eck udtryk for, at Luther i hans øjne var en kætter. Brevet er dateret til den 22. juli 1520, så Luther var kun lige blevet dømt som kætter, da Eck skrev brevet til Frederik den Vise. Formålet med brevet har formodentlig været, at få Frederik den Vise over på ’den rigtige’ side, den katolske, i Luthersagen. Frederik den Vise havde nemlig hele tiden stået bag Luther og støttet ham i hans kamp mod den romersk-katolske kirke. Ecks brev har højest sandsynligt ikke haft den store effekt på Frederik den Vises mening om Luther og hans idéer. Det var nemlig Frederik den Vise der fik

               30
Luther ’kidnappet’ efter mødet i Worms, hvor Luther var blevet forsøgt tvunget til, at

tilbagetække sine skrifter.

Pavens penge

”Oder, warum baut der Papst, der heute reicher ist als der reichste Crassus, nicht wenigstens die eine Kirche St. Peter lieber von seinem eigenen Geld als dem der armen Gläubigen?“ [31] Sådan skrev Luther om paven i en anden af sine teser. Her fanger Luther folks opmærksomhed rigtig godt, fordi han taler til deres logos. Luther prøvede at henvende sig til folks logik, og få dem til at indse, hvad han selv havde opdaget – at afladshandlen var udnyttelse af folket, for paven havde selv penge.

Luther vælger også, at sammenligne paven med den romerske feltherre, Marcus Licinius Crassus.

28

http://www.luther.de/leben/anschlag/

29

http://www.martinluther.dk/BE220719.htm

31

http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 86

Side 14

Side 14 af 21

Det antyder en del bitterhed overfor paven, da Crassus var kendt for at være meget grådig. Noget kunne altså godt tyde på, at Luther hentyder til at paven er grådig. Endnu værre bliver Luthers anklager mod paven, når man har de 7 dødssynder i baghovedet, blandt dem er nemlig griskhed, altså grådighed. Så her bliver Luthers kritik af paven meget intensiveret, for Luther anklager nu paven for ikke at efterleve de 7 dødssynder. Det var et meget følsomt emne Luther bragte i spil, da de 7 dødssynder havde været en del af den katolske kirke siden starten af 600 tallet.

Paven og Luther

Luthers forhold til paven blev meget anstrengt, da han modtog truslen om bandlysning fra den romersk-katolske kirke. Allerede samme måned Luther fik bandbullen, skrev han i sin tekst ’Om Pavedømmet’:

”Weiden auf Romisch^{32} heisset, die Christenheit mit vielen menschlichen, schädlichen

Gesetzen beschweren, die Bischofmäntel aufs theurist vorkäufen, […] alle Bischoff mit greulichen Eiden zu Knechten machen, Ablass vorkäufen, mit Briefen, Bullen,

Blei, Wachs die ganzen Welt schätzen, vorbieten das Evangelium zu predigen, alle

Welt mit Bullen von Rom besetzen, […] niemand lassen zur Wahrheit frei kummen,

und Fried haben.“^{33}

Luther amgriber altså pavedømmet på det groveste i denne tekst. Lither bruger mange negative ladet ord, såsom ’greulichen’ og ’vorbieten’ til, at påpege alle de ting han synes, der er galt med den romersk-katolske kirke. Med sætningen ”alle Bischoff mit greulichen Eiden zu Knechten machen“ kan man se, at Luther begyndte, at se biskopperne som fanger i den romersk-katolske kirkes tjeneste. Luther begyndte at forstå, at biskopperne blot handler på pavens ordre, samt at de ikke kunne gøre noget, for at ændre på det, for de var den romersk-katolske kirkes ’slaver’. Luther var gennem sit lange arbejde med religion og tro, kommet frem til at paven ikke var villig til altid, at gøre det der var det bedste for sin menighed. Teksten ’Om Pavedømmet’ kom efter at Luther havde anklaget paven for at være selve Antikrist og det er også tydeligt at læse i teksten, at Luther ikke var af romersk-katolsk overbevisning mere, for senere i teksten skriver Luther. ”[…] wo man wider solch Missbrauch nur mucket ein wenig, mit aller Erbietung der Gewalt, so toben sie dräuen mit

32

Den romersk-katolske kirke

33

http://www.martinluther.dk/pave.htm#175

Side 15

Side 15 af 21

                                         34
Blixen und Donner; schreien, es sei Ketzerei, […]“

Her kunne det godt tyde på at Luther er oprevet over den måde, den romersk-katolske kirke har brudt med ham. Det tyder på, at han er skuffet over så ilde hans tekster blev taget op. Det er i og for sig forståeligt nok, hvis man tænker på, at det oprindeligt ikke var Luthers hensigt, at bryde med den romersk-katolske kirke, han ville blot diskutere tingene.

Hvorfor lykkedes det egentlig?

Det lykkedes for Luther at gennemføre reformationen, fordi kirken var begyndt at have for meget magt, som de misbrugte. Blandt andet var afladshandlen medvirkende til, at kirken fik en betydelig magt, når det kom til penge. Det var ikke kun Luther, der var modstander af den store magt kirken havde fået, også fyrsterne var interesseret i, at kirkens magt blev mindsket. Fyrsterne ville nemlig gerne selv have fat i den magt kirken havde. Luthers reformation gjorde, at den romersk-katolske

kirke mistede meget magt, og på den måde blev kirke og stat delt^{35}. Umiddelbart kan det jo synes

som noget positivt, for så havde kirken ikke samme indflydelse som før. Men på den tid gik man fra den ene store magthavende institution til den anden, for kirken blev hurtigt afløst af fyrsterne. Var det så bedre at kirken styrede, end at fyrsterne gik ind og ændre på tingene, samtidig med at de tog magten? I vores øjne kan det måske virke som om, at man gik fra en magt til en anden, næsten enevældig, magt. Det har nok været svært at affinde sig med, at på trods af reformationen, var folket stadig underlagt en magthaver. Hvis man kigger på Luthers ide, bag delingen af magt i en verdslig, fyrsten og en gejstlig, kirken, magt lykkedes det ikke helt. Luther mente, at uanset hvad, skulle man gøre, hvad ens fyrste sagde, også selvom man ikke selv var helt tilfreds. Det ville være synd at sige, at det rent faktisk lykkedes for ham, for bønderne endte med, at gøre oprør mod fyrsterne.

Bondeoprøret

“Drumb, lieben Herren, loset hie, rettet hie, helfte hie, erbarmet euch der armen Leut, steche,

schlahe, würge hie, wer da kann.“^{36} Sådan skrev Martin Luther om bondeoprøret der udbrød i

34

http://www.martinluther.dk/pave.htm#175

35

http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=98

36

http://www.martinluther.dk/bond1.html#39

Side 16

Side 16 af 21

Midttyskland i 1525. Han fordømte bønderne og var til sidst ligeglad med, hvad der skete med dem, de skulle bare stoppes. Det var med til, at Luther mistede meget sympati hos folket og han var derfor nødt til, at vende sin opmærksomhed mod fyrsterne, for at have nogen der støttede hans idéer. Bondeoprøret startede, fordi bønderne var utilfredse med de forhold de arbejdede under, så de gik ud og krævede mere retfærdige forhold, blandt andet økonomisk. Samtidig ville de også have rettigheden til at vælge deres egen præst. Bondeoprøret endte med at mange mennesker blev slået ihjel eller forulempet, samtidig blev vold og magt også en stor del af bøndernes frembrusende oprør. Bønderne tog Biblen [37] og Martin Luthers tekster i hånden [38] og prøvede, at retfærdiggøre deres oprør med det der stod deri. Da Luther gik ind i sagen stillede han sig med det samme på fyrsternes side, hvilket kan anses som en dårlig beslutning, da han på samme tid mistede meget af folkets opbakning. Forståeligt nok, det var folket der udkæmpede deres egen sag, og de havde ikke brug for, at Luther gik ind og støttede fyrsterne of den magt de i forvejen havde – det hjalp jo ikke folket på nogen måde. Grunden til at Luther valgt fyrsternes side var at, bønderne gik imod det Luther stod for, de ville have mere medbestemmelse, samt ret til selv, at vælge deres præster. Det sidste var ikke noget Luther kunne stå inde for, da han mente at en præst skulle være kaldet af kirken, så han valgte altså fyrsternes side. Da Luther gik til fyrsterne opfordrede han dem til, at lade ham prædike, han mente selv at han alene ved ordets magt kunne stoppe oprøret. Tanken har været god nok, men også yderst utopisk, da alle bønderne brugte våben og magt til deres kamp. Man kan måske blive fristet til at sige, at det til dels var Martin Luthers tekster der var en af grundene til bondeoprøret i 1525. uden hans tekster ville bønderne nemlig ikke have haft samme måde at retfærdiggøre deres handlinger på. Men da det var stik imod alt hvad Luther havde været ude og prædike, samt skrevet, kan man ikke helt lægge skylden på ham. Det var jo ikke hans skyld at folk tolkede hans tekster på den forkerte måde. Men samtidig havde der gennem hele 1400 tallet også været en masse små bondeoprør, så det skulle undre en hvis der ikke ville være kommet flere i 1500 tallet, med eller uden Luthers tekster.

Sværmerne

En ting er sikkert, at Luther reformerede kirken fik store konsekvenser, både for hans samtid, men også for eftertiden. Luther blev, efter at have været i Worms, for at forsvare sine skrifter, bortført til fæstningen Wartburg af kurfyrsten Frederik den Vise. Her sad Luther stort set isoleret i næsten et

37

’Martin Luther‘ 93

38

http://www.luther.de/leben/bauernk.html

Side 17

Side 17 af 21 år. Tiden brugte han på at skrive nogle af sine mest berømte tekster, blandt andet var det her han oversatte Biblen til tysk. Luther hørte løbende om hvad der skete ude i byerne, og hvordan folk var begyndt at gå til ekstremer for at få reformationen gennemført over hele landet. Folk brugte dengang meget ekstreme metoder til at overbevise folk om, at det eneste rigtige var at bryde med den romersk- katolske kirke og følge Luthers idéer. En af dem der gik til ekstremer, var Luthers tidligere kollegaer Andreas Karlstadt. Karlstadt var gået længere med Luthers reformation og var blevet overbevidst om, at Gud talte til folk gennem åbenbaringer. Luther og Karlstadt endte med at blive rivende uvenner, og var det resten af livet, fordi Karlstadt gik i en helt anden retning end Luthers nye kirke. At Luther så sig sur på Karlstadt kan godt undre en lidt, da Luther jo selv gik en anden vej end den kirke der var, den romersk-katolske. Taget i betragtning, at Luther til at starte med slet ikke ville dele den katolske kirke i to, virker det meget dobbeltmoralsk, at han blev så rasende på Karlstadt for at starte en ny religiøs strømning. Han burde jo om nogen, kunne forstå hvis folk satte spørgsmålstegn ved teologien bag en religion, det var jo det, han selv gjorde.

Evangelisterne vs. Katolikkerne

I Luthers samtid blev han af protestanterne anset som en helt [39], fordi han havde gjort op med den katolske kirke og deres mange regler om aflad. Katolikkerne så dog helt anderledes på Luther og hans reformation. De mente, at Luther splittede kirken og fik mange folk væk fra den rigtige kristne vej. Det kan selvfølgelig diskuteres hvad Luther egentlig gjorde, for det afhænger jo helt af hvilken religion man tilhører. Hvis man er af evangelisk-lutheransk overbevisning vil man højest sandsynlig mene, ligesom datidens evangelister, at Luther gjorde noget godt og viste sig som en helt tilbage i

1517. I datiden så katolikkerne med meget onde øjne på Luther, han blev dømt som kætter og senere fredløs, på grund af sine tekster. I dag bliver Martin Luthers tekster og den reformation han fik gennemført, stadig diskuteret, blandt andet har en evangelisk-lutheransk præst været ude og sige: ”Wann ist die römische Kirche bereit, die Exkommunizierung Martin Luthers von 1521 aufzuheben und den Bann gegen ihn und seine Nachfolger für beendet zu erklären.” [40] At den katolske kirke stadig ikke har trukket bandlysningen af Luther tilbage viser tydeligt, at de stadig ikke har anerkendt hvad Luther udrettede i 1500 tallet. Samtidig udtaler en katolsk biskop, at det

39

http://www.luther.de/kontext/verthero.html

40

http://www.collegiat-erfurt.de/Informationen/Presseartikel/dateien/tclb212.pdf

Side 18

Side 18 af 21 slet ikke var Luther der egentlig startede oprøret mod den katolske kirke, han gik bare videre med et oprør andre havde startet før ham [41]. Der er altså stadig i dag blandede holdninger til Luther og hans kristendom.

Luther i nutiden

Hvis man trækker yderligere paralleller op til nutiden, har man også set spor af Luthers idéer andre steder. De 95 teser var langt fra Luthers eneste tekst, blandt andet skrev han også en lille bog med titlen: "Von den Juden und ihren Lügen". Luthers antisemitiske syn på jøder var med til, at Hitler under 2. verdenskrig omtalte Martin Luther som en stor mand. I bogen, "Von den Juden und ihren Lügen", skrev Luther blandt andet, ”Erstens, dass man ihre Synagogen oder Schulen mit Feuer anstecke und was nicht brennen will, mit Erde überhäufe und beschütte, dass kein Mensch einen Stein oder Schlacken davon sehe ewiglich.” [42]

Interessant nok, var det præcis det der skete på krystalnatten den 9. november 1938, det var natten til Luthers fødselsdag, der ville have været den

10. november. Hitler var højest sandsynlig inspireret af Luther og hans antisemitiske idéer. Så Luthers idéer skabte ikke kun historie i sin samtid, men også i nutids historie har hans idéer haft indflydelse.

Konklusion

Efter at have arbejdet med Martin Luthers reformation kan jeg konkludere, at Martin Luthers 95 teser om aflad satte gang i et skred, der ændrede kirken for altid. Ikke alene brød Luther med den romersk-katolske kirke, han ændrede også samfundet drastisk, da han fik delt kirke og stat. Luthers reformation gav også grobund til andre nye strømninger, for eksempel sværmerne, men til dels også bondeoprøret i 1525.

Gennem min analyse er jeg kommet frem til, at Luther var meget vaklende, når det kom til tro. I flere af hans teser udtrykker han sig meget kritisk overfor paven og den katolske kirke, mens han i andre næsten går ind og forsvarer paven og hans udmeldinger. Man kan læse i Luthers tidlige tekster, at han var meget tvivlende, når det kom til tro, men at han langsomt begyndte at tage mere og mere afstand fra paven og den romersk-katolske kirke.

Jeg er med mit arbejde med reformationen og Martin Luther også kommet frem til, at Luthers idéer

41

http://www.collegiat-erfurt.de/Informationen/Presseartikel/dateien/tclb212.pdf

42

http://www.neo-lutheraner.de/juden.html

Side 19

Side 19 af 21 har inspireret andre personer. Blandt andet har Luthers antisemitiske skrifter været til stor inspiration for Hitler og hans handlinger. På samme tid er jeg også kommet frem til at Luthers tekster, og det han gjorde tilbage i 1500 tallet, reformerede kirken, stadig er noget der bliver diskuteret livligt. Man kan stadig se Luthers reformation fra et katolsk synspunkt, men også fra et evangelisk-luthersk synspunkt. Luthers reformation er altså stadig en del af den, verden vi lever i, i dag, på trods af at vi måske ikke går rundt og tænker på Martin Luther særlig tit.

Side 20

Side 20 af 21

Litteratur

Bøger:

Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl. Verdens historie 1 – fra oldtid til 1750. Gjellerup & Gad, 1988 Bernth, John mfl. Munkegaards tysk antologi fra 1500 til vor tid. 1. udgave. Munkegaards, 1982 Koch, Hal. Kirkens Historie – fra aposteltid til atomtid. 6. oplag. G.E.C Gads Forlag, 1966 Lausten, Martin Schwartz. Martin Luther – Munk, oprører, reformation. Alfa, 2005

Internetsider:

Det Danske Bibelselskab

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx 20/12
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=joh&id=3&chapter=10b
20/12

Thüringer Allgemeine avis, artikel fra 12. februar 2011

http://www.collegiat-erfurt.de/Informationen/Presseartikel/dateien/tclb212.pdf 20/12

Gyldendals encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og
_Liechtenstein/Tyskland_generelt/Tyskland_(Historie)/Tyskland_(Historie_2_-
_Middelalderen)?highlight=kejserens%20magt%20i%20tyskland 17/12
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Oldkirken/kirkef
%c3%a6dre 17/12
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtr
yk/humanisme?highlight=humanismen 19/12
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Middelalderens_filosofi/skolastik
/skolastik_(Skolastisk_teologi) 19/12

Side 21

Side 21 af 21

DR skole

http://www.dr.dk/skole/Historie/Renaessancen/Reformationen/Reformationen/Sk%C3%A6rsilden.h
tm 15/12

KDG Wittenberg

http://www.luther.de/kontext/sprache.html 20/12
http://www.luther.de/kontext/verthero.html 16/12
http://www.luther.de/leben/anschlag/ 19/12
http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html 20/12
http://www.luther.de/leben/bauernk.html 20/12
http://www.luther.de/legenden/tanschl.html 20/12

Cand. theol. Finn B Andersen

http://www.lutherdansk.dk/Historien-guru2/index.htm 14/12

Sognepræst, Ricardt Riis

http://www.martinluther.dk/BE220719.htm 16/12
http://www.martinluther.dk/bond1.html#39 14/12
http://www.martinluther.dk/pave.htm#175 15/12

http://www.neo-lutheraner.de/juden.html 20/12

Kristeligt dagblad

http://www.religion.dk/artikel/64530:Spoerg-om-etik--Luther-og-demokratiet 14/12

Forlaget Comlumbus

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=77&Itemid=125
17/12

Tekst af Carsten Porskrog Rasmussen, Aarhus Universitet

http://science.au.dk/fileadmin/site_files/science.au.dk/NF/Komm/DenbevaegedeJord/Fra_Danmarks

_historie_i_grundtr%C3%A6k__Carsten_Porskrog__Reformationen_og_det_oldenborgske_monark

i.pdf 20/12

Evangelisk ugeavis fra Bayern

http://www.sonntagsblatt-bayern.de/news/aktuell/2011_19_03_01.htm 16/12