SRP om Fascismen i Italien

Side 1

Abstract

This paper examines the Italian fascism during the leadership of Benito Mussolini.

I wanted to figure out the reason for Benito Mussolini’s accession to the power of the Italian state and in connection to the significance of the media, which various factors there was of crucial importance for his position of power in the years Furthermore I wanted to find out

the differences/similarities in the use of media by Mussolini and Silvio Berlusconi and whether a

resemblance exist between the crisis in Greece and the support of the party named Golden Dawn, and the reason for Mussolini’s accession to power.

With the knowledge about the basis of the success of the fascism, and based on historical sources and related to social science theories about the media and political communication, I have analyzed the central factors of Mussolini’s position of power and by that been able to valuate the similarities between the use of media by Mussolini and Berlusconi.

The results show that a non-powerful government and economic instability might prepare the ground for radical organizations such as the fascism party and the Golden Dawn. Furthermore, the study has indicated that the ability to use the media to increase the people’s support of the regime was, and still is in todays Italy, a significant part of Mussolini’s position of power, but it did not stand alone, as the propaganda had not been impressive without other elements.

Side 2

2

Indledning

Ofte associereres 2. Verdenskrig og starten af det 20. Århundrede med det nazistiske Tyskland og Hitler, men en tid før Hitler og nazisternes forsøg på overtagelse af verdensherredømmet, voksede en bevægelse frem i syd, der med en karismatisk og fremtrædende lederskikkelse, formåede at sætte sit præg på historien i en sådan grad at tolkninger og fremstillinger af tiden dengang, stadig vinder frem den dag i dag. Bevægelsen var fascismen, lederen Benito Mussolini og landet støvlelandet- Italien.

Spørgsmålet er, hvilke faktorer der havde indflydelse på Mussolini og fascismens dannelse, fremmarch og styre? En tid betegnet Den Fascistiske Era, hvor ”den stærke mand” stod i centrum og hvor kontrol af medierne blev brugt til at fremme egen position- forhold der i nutidens Italien stadig opleves.

For at forstå fascismen i Italien og hvad der gjorde sig gældende for at Mussolini formåede at overtage magten og omvende staten til fascistisk, vil jeg i det følgende redegøre for baggrunden for hans magtovertagelse, med henblik på hvilke samfundsforhold samt egenskaber der karakteriserede Mussolini og Italien på daværende tidspunkt. Herefter vil jeg analysere hvilke faktorer der gjorde sig gældende for Mussolinis position som landets leder i , understøttet af relevante historiske kilder og samfundsfaglig teori om medier og politisk kommunikation. Endelig vil jeg vurdere mulige forskelle og ligheder i medieanvendelsen af henholdsvis Mussolini og nutidens mediebaron Silvio Berlusconi samt afslutningsvis sammenligne, med redegørelsen som primært udgangspunkt, situationen i Grækenland og opbakningen til partiet Gyldent Daggry med baggrunden for Mussolinis magtovertagelse.

Side 3

3

1. Redegørelse for baggrunden for Benito Mussolinis magtovertagelse.

1.1 Benito Mussolini

Benito Mussolini blev født d. 29. Juli 1883 og voksede op i den lille landsby Dovia i Norditalien.

Allerede fra barns ben viste det sig at Mussolini i høj grad var intelligent og havde taleevnerne, retorikken og talentet for at fange publikum i orden. Som 18-årig forsøgte han sig en kort tid i lærergerningen. Titlen som lærer var, foruden journalist, det eneste borgerlige erhverv Mussolini besad i sit liv, men ikke desto mindre prægede det i høj grad hans karakter senere hen. Igennem sit arbejde som lærer fik han opøvet den retoriske dygtighed, kunsten at føre en form for dialog med masserne, samt det at være i stand til at modtage publikums tilråb, i en grad, så det senere blev nogle af hans stærkeste kendetegn. Kendetegn der adskilte ham fra den senere ”kollega”

Hitler og hans udelukkende iscenesatte evner.^{1}

Mussolinis var i sine unge dage glødende socialist og hans karriere indenfor journalistikken tog hurtigt fart i hans unge år op til fascismens grundlæggelse. Han fik bl.a. job på avisen Il Popolo og det prestigefyldte socialistiske blad Avanti! og slog hurtigt sit navn fast i flere kredse, grundet sin

                                                          2
karisma og, for nogle, meget yderliggående socialistiske holdninger.

Med dette udgangspunkt er det nødvendigt at afsøge den politiske situation i Italien på daværende tidspunkt for at forstå hvordan en mand som Mussolini gik fra at være glødende socialistisk journalist til at blive en af de mest magtfulde skikkelser i den italienske nations historie.

1.2 Det liberale magtmonopol

Fra omtrent 1870 til 1919, hvor den almene stemmeret blev indført, var liberalismen den dominerende politiske ideologi i Italien. For at opnå et parlamentarisk grundlag måtte de, der dannede regering, søge støtte fra alle sider, hvilket førte til ekstremt ustabile regeringer samt gjorde det svært at udarbejde et politisk program. Samtidig havde de liberale i høj grad monopol på magten, da man gik ind for opretholdelse af den allerede eksisterende regering, mens der af politiske ideer samtidig var meget få. De liberale regeringer forsøgte igennem adskillige tiltag at

1

Hägg, Göran: ”Mussolini: Et studie i magt” 2008, s. 30-31

2

Hägg, Göran: s. 34-54

Side 4

4 genvinde prestige og opbakning, men især pga. italienske landarbejderes demonstrationer mod elendige livsvilkår, og de generelle urolige omstændigheder der fandt sted i landet omkring

                                                   3
1912-14, forblev holdningen til regeringen i høj grad kritisk.

1.3 Første verdenskrig

Den 1. august 1914 erklærede de europæiske stormagter hinanden krig. Kejserdømmerne Østrig- Ungarn og Tyskland, kaldet Tripelalliancen, stod overfor Tripelententen bestående af England, Frankrig og Rusland. Italien var som nation en del af Tripelalliancen, men pga. modstand mod deltagelse i krigen hos oppositionen, erklærede regeringen d. 2 august 1914 landet for neutralt.

Størstedelen af den italienske befolkning var lettet over neutraliteten, de ønskede ikke krig og slet ikke på den gamle arvefjende Tysklands side. Men efter mørklagte forhandlinger mellem regeringen og Entente-magterne, skrev Italien under på London-traktaten. Her blev Italien bl.a.

lovet følgende udvidelser: Trentino og Sydtyrol mm. Til gengæld erklærede Italien krig mod

Østrig-Ungarn.^{4}

Interessant er her Mussolinis holdningsændring: Fra at have talt pacifisternes sag om neutralitet, som revolutionær socialist, holdt han nu store brændende taler for at gå i krig. Dette var for socialisterne indædt forræderi, Mussolini blev smidt ud af partiet, og startede kort tid efter sin

                        5
egen avis ”Il popolo d'Italia”.

Krigen var barsk for soldaterne. Udrustningen var mangelfuld og der manglede ammunition. Kort sagt: Hæren var i høj grad uforberedt og kampmoralen var på nulpunktet. Da krigsproduktionen startede, blev faglærte håndværkere fra Norditalien uundværlige og der opstod en splittelse mellem norditalienerne og befolkningen i syd, der mente, at dem nordpå snød sig så vidt muligt fra tjeneste, og nød livet på fabrikkerne i stedet for at kæmpe ved fronten.

Krigen tog samtidig hårdt på Italiens ressourcer derhjemme. Der var stor mangel på fødevarer og arbejdskraft. Statens overvågning blev strammet betydeligt, aviser blev censureret og krigsdomstole oprettet- også for civile. Uroen voksede samtidig i arbejderklassen grundet

3

Hägg, Göran: s. 44-52

4

Lundberg, Sven: ”Kampen om Italien” s. 160

5

Lundberg, Sven: s. 161-162

Side 5

5 inflationen, undertrykkelse på fabrikker og mangel på boliger. Det skabte oprør; krigsmoralen

var lige lav derhjemme, som ved fronten.^{6}

På trods af en sejr ved krigens afslutning i 1918 til Tripelententen, dermed også Italien, havde den italienske krigsindsats været dårligt organiseret. Mussolini gav hurtigt regeringen og forretningsverdenen skylden. Efter krigen fik soldaterne ikke den jord de var blevet lovet, krigspensionen til de dødes familier var langt fra tilstrækkelig, og englænderne og franskmændene gav ikke, hvad de havde forsikret med hensyn til kolonier. Følelsen af at være blevet snydt samt at mange hundredetusinde mennesker havde mistet livet for knap ingenting,

                      7
spredte sig i befolkningen.

Efter krigen, i marts 1919, stiftede Mussolini bevægelsen ”Fasci de de Combattimento”. Dette regnes for tidspunktet hvor fascismen blev grundlagt, da det her blev muligt at kalde sig fascist.

Ordet fasci betyder ”et knippe” og refererer i italiensk historie til det risknippe, med en økse i midten, romerske betjente bar i Romerriget for at udvise autoritet. Risknippet blev desuden

fascismens logo og et af de første paralleller til det antikke Rom.^{8} Fascisternes program bar i vidt

omfang præg af at være en fædrelandssindet massebevægelse - de ønskede at nå ud til medlemmer med vidt forskellig baggrund, lige fra syndikalister og futurister til socialister og

           9
nationalister.

1.5 Squadristerne

Squadrisme-bevægelsen var en gruppe af frustrerede krigsveteraner der blev dannet i 1920. De var medlem af fascisme-organisationen, ønskede ”lov og orden” og var udelukkende voldsorienterede grupper, hvis formål var at udrydde fjender af fascismen igennem overfald. Den liberale regering udså sig muligheden for at få bugt med socialisterne, og vendte derfor det blinde

                                                    10
øje til de uroligheder der fandt sted, forårsaget af fascisterne.

I 1921 havde fascisterne organiseret sig som et egentligt parti, og ved valget samme år fik de 35

6

Lundberg, Sven: s. 164-167

7

Downing, David: ”Benito Mussolini”, s. 14

8

Downing, David: s. 15

9

Lundberg, Sven: s. 184

10

Lundberg, Sven: s. 184-185

Side 6

6 pladser i parlamentet og var, ved hjælp af den liberale regering der ville stå stærkt imod socialisterne, valgt demokratisk ind.

Det følgende år sad tre kortvarige og svage liberale regeringer på magten i Italien. Det egentlige

                                                                   11
fascistiske parti ”Det Nationale Fascistiske Parti” blev dannet i november 1921 og det sidste af

den socialisme Mussolini havde prædiket forsvandt fra hans politik. Han tog ikke længere afstand

fra de velhavende, da de støttede fascismen økonomisk.^{12} Alle holdningsændringer var båret af

taktiske hensyn og fascisterne havde taget en betydelig drejning mod højre på den politiske akse.

I løbet af 1922 blev den fascistiske vold forøget og Mussolinis partikammerater fortsatte uroen.

Den svage regering greb af flere grunde ikke ind: Mange frygtede for deres egen karriere, mens

andre liberale var forblændet af den charme, som Il Duce^{13}, et navn, der var synonymt med

Mussolini, besad. Da socialisterne i 1922 erklærede generalstrejke, viste fascisterne, fremfor regeringen, at de var de eneste i landet, der var i stand til at opretholde ”ro og orden”. Fascisterne havde efterhånden status af at være den mest magtfulde gruppe i landet, og derfor blev målet om

at erobre magten^{14} startskuddet for Mussolinis planer om at marchere mod Rom og overtage

herredømmet.

1.6 Marchen mod Rom

Statens magt var i opløsning i løbet af oktober 1922. Politiet udøvede ingen autoritet, og den nytilkomne liberale premierminister Luigi Facta havde allerede givet op, grundet et stort pres på

regeringen med hensyn til squadristernes mål om magtovertagelsen.^{15} Marchen mod Rom var

blevet organiseret, men en egentlig invasion blev aldrig nødvendig. D. 29. oktober 1922 modtog Mussolini et telegram fra Italiens kong Vittorio Emanuele, hvorpå han var udpeget til at danne regering og overtage statsministerposten.

D. 30. oktober 1922 dannede Mussolini sin første regering. En ny tidsregning begyndte, Era Fascista, hvis år regnedes fra 28. oktober 1922, og det skulle nu vise sig, at Mussolini hverken

11

Lundberg, Sven: s. 184-187

12

Downing, David s. 17

13

Oversat: Lederen

14

Lundberg, Sven: s. 189-191

15

Lundberg, Sven: s. 192

Side 7

7

overlod eller mistede magten fra denne skelsættende dag og over 20 år frem.^{16}

2. Analyse af, hvilke faktorer, der var afgørende for Benito Mussolinis position som landets leder i Italien i perioden

Mussolinis mulighed for at overtage magten i 1922 var i høj grad præget af de svage liberale regeringer, der havde mistet befolkningens tillid igennem årene, hvor de havde haft monopol på magten. Samtidig skabte 1.verdenskrig, den økonomiske krise og de sociale spændinger i landet grobund for Mussolini og fascismens fremmarch. Ved at spille på sine friske unge kræfter, til fordel for de gamle liberale politikere, og på hvorledes den tidligere politik havde ført nationen til nederlag, udså Mussolini sit snit til at indføre en enerådig fascistisk stat med ham selv, Il Duce, i centrum.

2.1 Den totalitære stat

Efter magtovertagelsen i oktober 1922 fortsatte den voldelige og brutale adfærd fascisterne havde været præget af fra start. Mussolini etablerede en egentlig hær, kaldet Milizia, der skulle opretholde ”ro og orden” i landet. Partiets voldelige kontrol af befolkningen endte dog med at kulminere d. 10. juni 1924, da antifascisten Giocomo Metteotti blev kidnappet og dræbt af fascister. Mordet skabte stor uro i landet og fascistpartiet kom i dyb krise, men da Mussolini blev beskyldt for selv at have beordret mordet, greb han drastisk til handling. En handling, der

                                                            17
resulterede i ændringen af Italien fra demokratisk stat til diktaturstat.

Starten på overgangen til en ny stat, anført af Mussolini, ses tydeligt i en berømt tale holdt i

                                                                        18
parlamentet d. 3. januar 1925, der fastsatte et skelsættende øjeblik i Italiens historie . I talen

henvender Mussolini sig til et bredt publikum: En del af buskabet er især rettet mod parlamentsmedlemmerne, en trussel om muligt, mens budskabet om bedre tider for Italien med ham selv i spidsen, henvender sig til befolkningen, der skal støtte og ære ham.

                                                                19
Det essentielle i talen er hans benyttelse af det retoriske begreb ”concessio” . Han understreger

16

Hägg, Göran: s. 130-132

17

Lundberg, Sven: s. 199-203

18

Jf. Bilag 1

19

Oversat: indrømmelse

Side 8

8 netop i talen, at han påtager sig al ansvar for det der er hændt - både det politiske, moralske og historiske ansvar; ”Hvis al den anvendte vold blot er resultatet af et bestemt historisk, politisk og moralsk klima, vel, så er ansvaret mit, eftersom det er mig, der har skabt dette historiske, politiske og moralske klima med den propaganda, som jeg har gennemført fra krigsinterventionen til i dag.”

20

Talen afsluttes med en understregning af, at fascisterne vil sørge for at landet får den fred og stabilitet de ønsker, hvorefter han annoncerer at 48 timer efter talen vil situationen være afklaret. Et løfte han fik indfriet.

Talen er et vigtigt led i forståelsen af, hvordan Mussolini formåede at bruge retoriske virkemidler når han talte til en større forsamling, samtidig med at den viser den skelsættende overgang nationen skulle til at opleve. Mussolinis talent for at formidle og manipulere er evner, der allerede i en tidlig alder karakteriserede ham som person, men også de to tidligere borgerlige erhverv som journalist og lærer kan have påvirket hans udstråling og appel i forhold til publikum. Det skal understreges, at denne kilde er et uddrag af den tale Mussolini holdt i parlamentet i 1925, hvorpå andet fra talen er udeladt. Dog får man indblik i det essentielle af hans synspunkter, den nye kurs, og kilden fungerer derfor i høj grad som en brugbar, samtidig førstehåndskilde, der netop giver et realistisk indblik i Mussolini som taler, samt den historiske udvikling.

Reaktionen udefra på denne epokegørende tale fra parlamentet, var netop en samling af målløse modstandere, der var ude af stand til at fremføre et modangreb. De sidste liberale ministre trådte kort tid efter tilbage, hvorefter kongen godkendte den nye enerådende fascistiske

regering.^{21}

Få dage efter talen i parlamentet vedtog Mussolini et forbud mod anti-fascistiske organisationer.

Han gjorde det umuligt for andre at føre oppositionspolitik og havde da udelukket enhver fjende

fra den politiske scene.^{22}

2.2 Mussolinis medieanvendelse

20

Jf. S. 3 Linje 40-46 i talen- Bilag 1

21

Lundberg, Sven: s. 205

22

Downing, David: s. 22

Side 9

9

Som anført i forbindelse med Mussolinis tale i parlamentet, blev hans fremtoning og evne til at kommunikere til masserne en vigtig og afgørende del af hans lederfigur. Og kommunikation er netop nøgleordet, da et af de vigtigste instanser for en politiker med hensyn til at formidle et budskab samt vedligeholde en befolknings tro, gejst og opbakning til lederskabet, er igennem kommunikation via medier. Dertil kommer det knap som en overraskelse, at nogle af de første justeringer Mussolini foretog, indenfor det nye totalitære regime, var at fjerne pressefriheden med henblik på at styre og kontrollere massemedierne, der på daværende tidspunkt omhandlede især aviser, blade og radio.

I løbet af de første år under det fascistiske styre, blev de almindelige dagblade underlagt overvågning og kontrol og enhver fjendtlig regeringsomtale blev bandlyst. Derudover beslaglagde Mussolini landets største avis, for senere at udskifte redaktørerne med mere ”samarbejdsvillige” folk, hvormed de nye redaktører formentlige var villige til udelukkende at rapportere positivt om Mussolini og hans færden.

Det blev samtidig obligatorisk for alle journalister at være medlem af fascistpartiet og censur blev indført. Nyhederne måtte under ingen omstændigheder skrive katastrofale og deprimerende beretninger, da dette kunne sætte spørgsmålstegn ved regeringens kunnen. Problemer med ungdommen måtte ikke trykkes, da ungdomsdyrkelsen var helt central for styret, og intet fra før fascismen måtte stå i avisen, hvilket understregede hvordan en ny tidsregning var påbegyndt i

1922.^{23}

Disse tiltag har i høj grad haft indflydelse på Mussolinis position som leder i de årtier han regerede. Men for at kunne forstå nøjagtig, hvor meget medieanvendelsen har betydet for en leder som Mussolini og en stat som den italienske, er det nødvendigt at undersøge mediers egentlige påvirkning af individers meningsdannelse.

2.3 Mediernes indflydelse på meningsdannelse

Vores holdninger påvirkes for det første af grundlæggende værdier. Værdier vi har opnået

23

Lundberg, Sven: s. 213-214

Side 10

10

                            24
igennem en socialiseringsproces. Vi foretager handlinger ud fra vores holdninger, og medier og

dens informationer kan i høj grad påvirke hvilke holdninger vi besidder.

Massemedierne, der formidler deres budskab til mange modtagere, vandt frem i starten af 1900 tallet. På denne tid formodede man, at medierne i høj grad var indflydelsesrige, da man mente at de havde magten til at påvirke adfærden og holdningerne hos enkelt personer. Teorien hertil

kaldes injektionsteorien/kanyleteorien. Betegnelsen opstod, da medier ifølge teorien kan

indsprøjte budskaber i modtagere, der er forsvarsløse og langt fra kritiske. Medierne vil dermed kunne ændre befolkningens adfærd og holdninger, da de direkte påvirkes af det budskab

medierne udsender.^{25}

På trods af, at denne teori ikke byggede på forskning og senere er blevet stærkt kritiseret, da den ikke tager stilling til socialiseringsprocessen, så kan den bidrage til at forklare, hvordan det lykkedes Mussolini at sidde så stærkt på magten, da han netop havde den nødvendige kontrol over den instans der, ifølge injektionsteorien, havde monopol på befolkningens adfærd og holdninger; nemlig medierne.

En teori der senere blev udviklet, og som tog afstand til den direkte ”indsprøjtning” af budskab i modtageren, er opinionsteorien. Her menes der, at budskab og påvirkning når til modtager

igennem en opinionsleder i en primærgruppe.^{26} Denne leder, hvad enten han er chef, formand

e.l., opfanger først budskabet, for derefter at videreformidle det med den vinkling han mener budskabet skal forstås. Hertil understreges det i teorien, at hvis propaganda skal fungere, er disse

oftest karismatiske ledere og nøglepersoner derfor nødvendige for at der sker en formidling.^{27}

Begge teorier kan i høj grad forklare hvordan Mussolini formåede at påvirke befolkningens adfærd, samt skabe en grundlæggende anerkendende holdning til ham. Med massemediernes fremgang har Mussolini haft mulighed for at spille på flere ”instrumenter”. Hans budskaber til

24

Proces hvor der udvikles normer og egenskaber, der er karakteristiske for det samfund man tilhører

25

iBog ”Sociologisk SET”: http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=98, kapitel 11 (dato:
11/12 2013)

26

En gruppe hvor stærk interaktion forekommer

27

Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 160

Side 11

11 befolkningen om ham som Il Duce, lederen ”der altid har ret”, har grundet teknologiens udvikling, kunnet udspille sig fra aviser og propagandablade, til især radioudsendelser, hvor budskabet ”indsprøjtes” nemt. Befolkningen var ikke kritiske overfor medierne og deres nyhedsstof, og bl.a.

fascistiske overhoveder, som folket havde tillid til, kunne sørge for at viderebringe de ”rette” fascistiske budskaber til fx en lokalbefolkning i en landsby.

Den mest karismatiske nøgleperson af alle var alligevel Mussolini selv. Fortalte Mussolini masserne at således skulle mediernes budskab forstås, havde han allerede opbygget en så stor tiltro til ham selv som autoritet, at de fleste lod sig rive med og tro.

Dog kan mediernes indflydelse på det italienske individ, ikke have været gældende alene, da der som førnævnt opnås holdninger ud fra bl.a. hvilken socialiseringsproces man har gennemgået.

Det er derfor nødvendigt at se på, hvilke andre faktorer der kan have gjort sig gældende i Mussolinis forsøg på at opretholde sin position som leder.

2.3 Lateran-traktaten

Den katolske kirke havde siden nationens samling i 1861 haft stor indflydelse på den italienske befolkning og disses dagligdag. Mussolinis holdning om ”alt inden for staten, intet uden for staten” resulterede derfor også i, at han så sig nødsaget til at indgå forlig med den stærke kirkemagt. Regimet ønskede ikke, at en konkurrerende magt, som denne, var til besvær eller unødig fare for den fascistiske stat. Derfor underskrev Mussolini og pavens repræsentanter Lateran-traktaten d. 11. februar 1929. Samarbejdet byggede på pavens anerkendelse af Italien som stat, mens regimet bekræftede paven som overhoved for den selvstændige stat Vatikan

Staten.^{28} Dette kompromis samt samarbejdet mellem to tidligere fjerne instanser, fik stor
betydning for Mussolinis position som leder.^{29} Mussolini udså sig en mulighed for at øge støtten

til regimet igennem de brede masser, mens han samtidig eliminerede en mulig fjende på sigt.

Tiltag som disse var klart karakteristiske og fordelagtige for hans politiske færden- en evne de tidligere liberale regeringer ikke havde besiddet.

Gert Sørensen, lektor ved KU understreger i den sammenhæng, at ”alle (mange blev fængslet eller

28

Lundberg, Sven: s. 221-222

29

Jvf interview med lektor Gert Sørensen, foretaget over mail i perioden 10-12. december 2013

Side 12

12 forlod Italien eller forholdt sig tavse), støttede det fascistiske regime i alle dets aspekter, inklusiv de berygtede racelove fra 1938, pga. Mussolinis karismatiske karakter, hans 'overbevisende' retorik om

                        30
Italiens nationale selvværd”. Dette nationale selvværd, som Mussolini forsøgte at skabe hos den

italienske befolkning, ses bl.a. i hans storheds-fantasier om nationens ekspansionsmuligheder samt hans bestræbelse efter det komplette fascistiske menneske.

2.4 Facisttizzazione (det fascistiske menneske)

For at Mussolini kunne skabe den nationale sammenhængskraft han ønskede, var den fascistiske ånd nødt til at ”gennemsyre” alle aldre, områder og lag i det italienske samfund samt i befolkningen. Mussolinis mål var at skabe et imperium og til det var skabelsen af et nyt folk nødvendigt. Facisttizzazione skulle minde om Mussolini selv, i den forstand at det skulle være

                    31
loyal, heroisk og adlyde. Skabelsen af dette menneske skulle desuden tage afsæt i en ungdoms-

dyrkelse, traditionelle kønsroller og inspiration fra det antikke Rom – en storhedstid i Italiensk historie

2.4.1 Indoktrinering og ungdoms-dyrkelse

Et led i Mussolinis forsøg på at forme den italienske befolkning og bevare folket på sin side, var i høj grad indoktrinering.

Der blev storsatset på især ungdommen, da de var nationens fremtid. Ungdommen skulle ”tro, adlyde, kæmpe” og især i grund- og mellemskolen blev der sørget for at Mussolinis ufejlbarhed samt fascismens ånd og lærer blev slået fast. Skolebøgerne blev desuden flere steder skrevet om, så Mussolini nærmest fremstod som overmenneskelig, hvor sætninger som ”Il Duces øjne hviler på jer alle sammen” ofte optrådte.

Igennem en såkaldt Balilla-organisation, hvor drengene, helt ned til seksårsalderen, blev oplært, og Piccole Italiane, hvor pigerne opdragedes, blev italienerne fra barnsben en del af de fascistiske organisationer. Som teenagere lærte de italienske drenge for alvor hvad det betød at være fascist og hvad disciplin og lydighed var. De modtog våbentræning, for senere at kunne blive en del af

30

Jvf interview med lektor Gert Sørensen

31

Lundberg, Sven: s. 228

Side 13

13

Mussolinis hær.^{32}

Børnene blev opdraget til at passe ind i de kønsroller Mussolini anså for værende ideelle; drengene skulle være krigere, pigerne skulle agere støtte og blev opdraget til at forstå kvindens plads i hjemmet, som mor til mange børn. Mussolini tøvede i den forbindelse sjældent med at vise sin egen kernefamilie frem, der fungerede som brugbart eksempel for den eksemplariske

      33
familie.

Med indoktrinering appelleres der ikke til selvstændig tænkning, som netop for Mussolini var vigtig at holde afstand til for at opretholde sin magt over befolkningen. Han ønskede intet oprør blandt folket og derfor blev det italienske folk fra barns ben født som ”et produkt på en fabrik”.

De skulle alle være sunde, stærke og tro mod nationen, og med manglen på oplysning opnåede Mussolini den befolkning han ønskede - en befolkning der var let at manipulere. Resultatet af den tidligere indoktrinering og opvækst i de fascistiske ungdomsorganisationer, viste sig stærkest ved regimets fald, hvor unge fascister kæmpede betydeligt for de sidste rester af den fascistiske

stat.^{34}

2.4.2 Romerrigets genrejsning

Alle nye magthavere er nødt til at skaffe sig legitimitet for det samfundssystem, de ønsker at

opbygge.^{35} Det samme gjorde sig gældende for fascisterne, der derfor bestræbte sig på at skabe

Det Tredje Rom, for at vise at på samme måde som den romerske kejser Augustus havde skabt

sammenhæng i staten tilbage i antikken^{36}, ligeså havde Mussolini og fascisterne reddet Italien fra

de liberale svage regeringer for at kunne skabe den ægte italienske nationalitet.

Fascisterne havde brug for et egnet forbillede, der kunne give befolkningen håb og tro på at fascismen var vejen mod en genskabelse af et system der havde fungeret i en tidligere storhedstid- og hertil kom parallellen til antikkens Romerrige.

Efter magtovertagelsen blev Romanita derfor omdrejningspunkt i den fascistiske propaganda, da

32

Downing, David: s. 27

33

Downing, David: s. 29-31

34

Lundberg, Sven: s. 235

35

De Swaan, Abram: ”Mennesker og samfund”, 2001, Kapitel 11.2

36

Lundberg, Sven: s. 226

Side 14

14 begrebet står for romersk magt, ånd og kultur. Der blev bygget storslåede antikke momenter

rundt omkring i Rom og sproget latin blev styrket både i skolen og offentligheden.^{37}

Med forsøget på at genskabe en storhedstid formåede Mussolini at samle staten og det italienske folk. Enhedstankegangen gjorde sig her gældende, da opbygningen af et nyt og storslået imperium skulle være det, der bandt italienerne sammen. I denne henseende forsøgte Mussolini at skabe en samlet og stærk nationalitet, noget der ikke var lykkedes siden Italien blev et samlet

nation og som derfor, sammen med Giovenizza^{38} fik en afgørende positiv indflydelse på

Mussolinis popularitet.

2.5 Propaganda

Som led i indoktrineringen var Mussolinis brug af propaganda og manipulation igennem medierne i en klasse for sig. Ingen havde før ham formået at benytte de nye medier, især radioen, i så høj grad, og han var samtidig langt mere eksperimenterende end sine samtidige ”kolleger”

             39
Hitler og Stalin.

I følge Harold Lasswell, teoretiker indenfor kommunikation, defineres begrebet ”propaganda” således: ”Propaganda in the broadest sense is the technique of influencing human action by the

                            40
manipulation of representations.”

I og med at Mussolini sørgede for altid at se magtfuld ud på fotografier, sørgede for at aviserne skrev hvor hårdt han arbejdede og sågar lod lyset være tændt i sit kontor om natten, så folket

                             41
skulle tro, at han stadig arbejdede,

må det konkluderes, at Il Duce mestrede begrebet propaganda. Han formåede at påvirke befolkningens adfærd, netop igennem den måde, hvorpå han præsenterede sig selv i adskillige situationer.

Et eksempel på Mussolinis brug af propaganda kunne ses i forbindelse med ”Slaget om hveden”.

Et økonomisk projekt, der skulle nedsætte importen af hveden og samtidig skabe arbejdspladser,

37

Larsen, Flemming: ”Fascismens Italien”, 2010, s. 42-44

38

Oversat: Ungdomsdyrkelse

39

Hägg, Göran: s. 154-156

40

Anonym: http://thepropagandaproject.wordpress.com/defining-propaganda/ (dato: 18/12

2013)

41

Downing, David: s. 24

Side 15

15

hvilket lykkedes og dermed bidrog til positiv omtale af regimet^{42}. På billedet hvor Mussolini
poserer i bar overkrop^{43}, er det tydeligt at Mussolini ønsker at vise, at han er del af nationen - han

arbejder side om side med landmændene. Samtidig var netop hveden et simpelt symbol at benytte, da alle kendte den livsnødvendige kornsort. Med ”Slaget om hveden” viste regeringen effektivitet og at den kunne skabe en mere selvstændig nation, uden for stor afhængighed af import.

Billedet (Illustration 1) af Mussolini foreviger denne sejr, samtidig med at han promoverer sig selv: Il Duce hjælper folket og skaber vækst. Billedet giver langt fra et ærligt indtryk af hvem Mussolini i virkeligheden var, men i høj grad et indtryk af de propagandakampagner, befolkningen konstant var udsat for.

Eftersom Mussolini havde været journalist i sine unge år, sås det med hans mediebrug og propaganda, at han var vant til rollen som afsender, der skulle formidle et budskab til modtager.

Som journalist var han vidende om journalistens filterfunktion, og dermed forskellen mellem indkodning og afkodning; en viden der i høj grad kan have medvirket til at han kunne opretholde befolkningens opbakning.

2.6 Indkodning og afkodning

Ved en medieeffektanalyse kan man bl.a. fokusere på forskellen mellem afsender og modtager,

hvilket gør sig gældende i Harold Lasswells 6H model^{44}, men det er væsentligt også at begribe

hvordan budskabet ”pakkes” så det forstås på en bestemt måde, og hertil er det relevant at inddrage udvalgte elementer af sociologen Stuart Halls teori ”Encoding and decoding in Television Discourse”. Dette på trods af at analysen primært bygger på tv’et, som ikke var en del af Mussolinis medier. Stuart Hall lægger i sin analyse af massekommunikationsmedierne vægt på at læserne eller tv-seerne, hvilket i denne sammenhæng er irrelevant, ikke bare passivt accepterer en tekst e.l., men at der foregår en form for ”forhandling” af tekstens budskab. Den

42

Lundberg, Sven: s. 239-240

43

Se ovenstående illustration

44

Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 158

Side 16

16 betydning, læseren får ud af teksten, afhænger af sin kulturelle samt uddannelsesmæssige baggrund. Indkodningen betyder, at afsenderen ønsker at indholdet forstås i en bestemt kontekst

- den kontekst afsenderen finder ”rigtig”. Den sørger for, at modtageren forstår

indholdet/historien i en diskurs, der har mening, og derfor har mulighed for at modtage den,
hvorpå afkodningen derfor er den måde budskabet forstås.^{4546}

De forhold Stuart Hall påpeger gør sig gældende for afkodningen, har Mussolini formået at have indflydelse på igennem adskillige af de ovenstående faktorer. Bl.a. indoktrinering samt skabelsen af et samfund, med kontrolleret organisationer mm., kan have resulteret i at befolkningens afkodning af et budskab i medierne muligvis har ligget tættere op af den kodning afsenderen har lavet, end det har gjort sig gældende i andre samfund. Dvs. der nærmer sig altså en overensstemmelse i Mussolinis samfund mellem de faktorer afkodningen bestemmes af og den diskurs kontekst afsenderen har skabt. Med Mussolinis baggrund som journalist og glødende socialist, der ønskede at fremme et bestemt budskab, har han netop erfaringer med, hvordan kodningen skal være, i hvilken kontekst, for at der appelleres til bestemte grupper i samfundet.

Han sørger for at lave en kontekst, hvor budskabet giver mening. Samtidig formåede han at bringe sit budskab i medier der ramte forskellige målgrupper- fx ved brug af radioen, hvor også analfabeter kunne modtage budskabet.

2.7 Den fascistiske Eras afslutning

På trods af 21 år på magten varede Mussolinis og fascismens opbakning ikke ved, og d. 25. juli

1943 blev Mussolini afsat som regeringschef, hvormed afslutningen på Den fascistiske Era indtraf.

Grundlaget for beslutningen om at afsætte Mussolini fremgår i et uddrag af et indlæg af Dino

                                                                    47
Grandi, fascistisk politiker, ved et møde i Det Fascistiske Storråd d. 24. juli 1943. I indlægget

understreger Dino Grandi overfor de andre medlemmer af Rådet, hvordan alliancen med Hitler

45

Clark, Richard L. W. http://www.rlwclarke.net/courses/LITS3304/2007-
2008/02CHallEncodingDecoding.pdf (dato 14/12 2013)

46

Fog, Bithe m.fl. : ”Kommunikation/itA”
http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310, (dato 14/12 2013)

47

Se vedlagt bilag 2

Side 17

17 har forpurret den italienske fascisme, og hvorledes Mussolini har tabt sig selv i forsøget på at udvide imperiet i samarbejde med Nazi-Tyskland. Grandis iagttagelser og holdninger om Mussolinis skadelige bedrifter skal dog ses i den historiske kontekst, at De Allierede havde indtaget Syditalien og krigen så ud til at være afgjort. På trods af dette stemmer hovedtrækkene i indlægget overens med befolkningens negative holdning til Mussolini på dette tidspunkt. Krigen og Mussolini som krigsherre var intet andet end en fiasko - han havde ført en uforberedt nation

ud i en krig, de ikke ønskede.^{48}

Hele Mussolinis fejlagtige bedømmelse af, hvad han kunne opnå igennem alliancen med Hitler, er i høj grad ironisk, taget i betragtning at fascismen opstod netop på grundlag af en krig, der havde skabt afstand til regeringen. Det er samtidig interessant at understrege at med mødet, efterfulgt af en afstemning i Det Fascistiske Storråd, der ledte til kongens underskrift på hans afskedigelse, blev Mussolinis skæbne afgjort igennem en demokratisk proces - en styreform han hele sin fascistiske tid havde kæmpet aktivt imod.

2.8 Delkonklusion

Mussolinis brug af de massemedier han havde til rådighed i perioden , var ud over at være forud for tiden, en vigtig og afgørende faktor for hans position som leder. Forholdet mellem modtager og afsender i hans mediebrug, heriblandt hans propaganda kampagner, gjorde sig i høj grad gældende, da han herigennem kunne skabe en tilbedelse hos befolkningen af ham selv som lederen Il Duce. Dog var der faktorer, så som indoktrineringen og skabelsen af en national sammenhængskraft, der havde en nødvendig indflydelse på, at hans propaganda var nyttig, da hans budskaber ellers formentlig ikke var blevet modtaget på den måde, som han forsøgte og ønskede.

3. Vurdering af forskellene og lighederne i henholdsvis Benito Mussolini og Silvio

Berlusconis anvendelse af medierne.

For at vurdere hvilke forskelle og ligheder der gør sig gældende i Mussolinis og Berlusconis medieanvendelse, er det nødvendigt at forstå hvilken teknologisk udvikling samfundet har

48

Downing, David: s. 42

Side 18

18 undergået fra Mussolinis regeringstid til i dag, hvor en mand som Silvio Berlusconi har opnået regeringsposten i Italien hele tre gange.

Definitionen af medier er i dag blevet langt bredere grundet den teknologiske udvikling.

Dagbladenes betydning gjorde sig i høj grad gældende i 1800 tallet, og toppede som massemedie i midten af 1900 tallet. Tv’et fik stor betydning fra midten af 1900 tallet, sammen med radioen,

mens internettet bredte sig med stor fart fra midten af 1990'erne.^{49}

De massemedier Mussolini i sin tid, i det moderne samfund, havde til rådighed, og benyttede i stor stil, var i høj grad aviser, fotografier og plakater med propaganda udtryk. Men også radioen gjorde sig gældende, da læsefærdigheder o.l., ikke var nødvendig for modtagelse af et budskab igennem radioen.

I det senmoderne samfund, vi lever i i dag, er flere og flere medier blevet privatejet. Dette skaber overvejelser om, hvor stor indflydelse ejeren har på indholdet af mediet, da man i et normalt

                                                50
ejerforhold har ret til at have indflydelse på sin ejendom.

Disse overvejelser har i høj grad gjort sig gældende i Berlusconis politiske karriere, da han som stifter af koncernen Finivest ejer tre

                                                       51
store Tv-selskaber i Italien, aviser, blade samt et reklamebureau,

og dermed har stor mulighed for, igennem medierne, at fremme sin politiske position.

Med Berlusconis udgangspunkt som iværksætter, efterfulgt af rollen som den første i landet til at

                                                            52
opbygge et kommercielt TV imperium, for til sidst at indtræde i politik, hvor kontrollen over en

stor del af nationens medier har betydning for hans politiske indflydelse, er der flere ligheder der gør sig gældende mellem ham og Mussolini.

Berlusconi startede sin mediekarriere med kommercielt TV, der på daværende tidspunkt, i

1980'erne, endnu ikke var udbredt^{53}. Han var dermed forud for sin tid med hensyn til brug af den

nye teknologi, på samme måde som Mussolini, der formåede at udnytte de muligheder han havde

49

Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 156-157

50

Hansen, Morten Thorndal: ”Sociologi ABC”, Undervisningsmateriale, s.140

51

Den store danske: ”Silvio Berlusconi”

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efter_1922/Silvio
_Berlusconi (dato: 16/12 2013)

52

Ginsborg, Paul: ”Silvio Berlusconi- manden der ville eje Italien”, 2005, kapitel 2

53

Ginsborg, Paul: s. 36

Side 19

19 indenfor de dagældende massemedier.

Begge har de før deres indtræden i politik, beskæftiget sig med hvordan budskaber afsendes og modtages: Mussolini i sit erhverv som journalist, og til dels lærer, Berlusconi som ejer af

Mediaset, hvor kanalerne formåede at skabe kontakt til hver sit publikum.^{54} I Mussolinis samfund

var der som før nævnt ikke langt fra hvordan budskabet blev formet, altså indkodningen, til

                                                                             55
modtagerens afkodning, jf. Stuart Halls teori ”Encoding/decoding in Television Discourse”.

Mussolini havde greb om de faktorer der gør sig gældende for modtagerens afkodning, samt viden om appel til en bestemt befolkningsgruppe. Samme forståelse og forskel på indkodning og afkodning ses i Berlusconis medieanvendelse og befolkningens modtagelighed. Berlusconis appel til et konkret publikum ses bl.a. i valgkampagner hvor han tydeligt tager afstand til kommunismen, idet han ved, at de befolkningsstemmer han skal have fat i, selv frygter kommunismen, og han formår derfor at indkode budskabet i den rette kontekst. Til forskel fra Mussolini har Berlusconi dog i takt med udviklingen mulighed for at anvende de nyere sociale medier til at nå en bestemt målgruppe - en mulighed Mussolini ikke havde.

Da Berlusconi i 1994 officielt trådte ind i politik, blev det vist med symbolsk gestus igennem et 9 min. langt videobånd. I båndet udtalte han bl.a. følgende: ”…Italien har aldrig haft så stor brug som nu for folk med et godt hoved, som kan give landet en hjælpende hånd og få staten til at

fungere”.^{56} Præcis som Mussolini erklærede en overgang fra usikre liberale regeringer, igennem

taler, der på hans tid var nødt til at finde sted ved fysisk tilstedeværelse, og indtog ”helterollen” som den der skulle redde den italienske nation, på samme måde bruger Berlusconi sit medie, Tv-mediet, til at udvise samme ”heltegerning” og til at vise, at der nu kommer et ”friskt pust” i den gamle politik.

Et essentielt træk ved Mussolini var hvordan han sørgede for at få taget fotografier i de rigtige situationer samt den magtfulde positur han indtog i alle andre tænkelige sammenhænge. En positur, der skulle afspejle det stærke og loyale fascistiske menneske, han ønskede at skabe, samt

54

Ginsborg, Paul: s. 44

55

Fog, Bithe m.fl. : ”kommunikation/itA” http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310
(dato 14/12 2013)

56

Ginsborg, Paul: s. 61-62

Side 20

20 det samfund han havde opbygget. Samtidig understregede flere, heriblandt Winston Churchill,

efter møde med Mussolini, at han i særdeleshed var et charmerende og afbalanceret menneske.^{57}

På samme måde afspejler Berlusconis fremtræden og selvpromovering det senmoderne samfund vi lever i i dag. Det er i dag vigtigt at formå at ”brande” sig selv som politiker, hvortil karisma er

en af nøglefaktorerne^{58}. Berlusconi har med sin hårtransplantation og afblegede tænder tilpasset

sig nutidens samfund, hvor selviscenesættelse er afgørende. Dog kan det påpeges, at Mussolini i højere grad end Berlusconi, der med hjælp af bl.a. spindoktorer i årevis har arbejdet på sin fremtoning, passer bedre til den klassiske sociolog Max Webers beskrivelse af en karismatisk ægte person, der ”anses for at være begavet med overnaturlige eller overmenneskelige eller i det

                                                   59
mindste specifikt ekstraordinære kræfter eller egenskaber”.

Med både Mussolini og Berlusconi er dog det væsentligt at de begge tilnærmelsesvis umenneskeliggør sig selv. Det sås i Mussolinis måde at skabe en dyrkelse af sig selv; i skolebøgerne fik han skrevet ”Il Duces øjne hviler på jer” og folket skulle ligne og agere som ham.

Den samme dyrkelse af sig selv har Berlusconi formået at skabe. Hans valgkampagnefilm fra

2008 indeholdte udelukkende smukke kvinder, der synger omkvædet ”Menomale che Silvio

c`é”^{60}. Dette er en klar manipulation af de virkemidler han har til rådighed, da han understreger

kvinders tilbedelse af ham, for evt. især at appellere til de mandlige vælgere. Det er tydeligt, at det hos Berlusconi ikke er hans parti, Forza Italia eller ideologi der ligger i forgrunden, ligesom det heller ikke hos Mussolini var den fascistiske ideologi der dominerede, men i langt højere grad

dem selv - lederen. Der sker altså hos begge klart en personificering/persondyrkelse.

Denne personificering ses ydermere i det at både Mussolini og Berlusconi i høj grad er populister.

I stedet for at lægge vægt på gennemarbejdet partipolitik hos henholdsvis fascisterne og Forza Italia, så fremhæver de enkelte mærkesager og i højeste grad sig selv. Disse enkelte mærkesager

57

Lundberg, Sven: s. 244

58

Has, Linea m.fl. ”personificering i dansk politik”:

http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/6542/4/Personificering%20i%20dansk%20politik.pdf,
(dato: 15/12 2013)

59

Ginsborg, Paul: s. 113

60

Gandini, Erik: Film ”Videocracy”

http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=62 (dato: 2/12 2013)

Side 21

21 kan desuden mistænkes for udelukkende at eksistere for endnu større fremhævelse af dem selv.

Et eksempel på dette er Berlusconis enkle tiltag om skat^{61}.

Kønsrollerne er desuden central i både Berlusconi og Mussolinis mediebrug, dog med forskellig tilgangsvinkel. I takt med samfundets udvikling, har kønsrollerne forandret sig. Mussolini forsøgte i sin tid at opretholde de traditionelle kønsroller, hvor kvinden hørte til i hjemmet, mens manden definitivt var familiens overhoved. Han brugte som propaganda sin egen familie som det rette eksempel. I Berlusconis medieverden ses det, hvordan kvinden har fået en anden rolle. Et kendt fænomen i Italien er den såkaldte ”Velina-kvinde”, som ofte er en smuk, letpåklædt unge

kvinde, der fungerer som ”dekoration” i italienske Tv-programmer.^{62} Disse Tv-programmer

fungerer som underholdning, og er netop sådanne shows Berlusconi fremhæver i sit medieunivers.

Til forskel fra Mussolini så har Berlusconi ikke kontrol over alle de italienske medier, hvilket vil sige at medierne stadig har mulighed for at oplyse folket. Hertil ses der en stor forskel mellem Mussolini og Berlusconis medieanvendelse, da medierne i det demokratiske samfund også kan sætte den politiske dagsorden, da der i dag både er bindeled mellem politikere, medier og

befolkning^{63}, i forhold til under Mussolinis styre hvor der udelukkende forekom politiske

budskaber igennem medierne til modtageren.

Afslutningsvis skal der dog påpeges en betydelig forskel mellem de to ledere og deres medieanvendelse, idet Berlusconi påvirker og kontrollerer medierne i et demokratisk system.

Han benytter derfor sine muligheder indenfor medierne til, som det sås i 2001, at opnå regeringsposten, hvormed hans kontrol med medierne i landet i høj grad hjælper ham. Mussolini havde skabt et totalitært styre, hvor hans kontrol med medierne blev brugt i den henseende at fortsætte befolkningens opbakning til ham som leder, og samtidig forme det system og det fascistiske menneske han ønskede. Berlusconis mediekontrol kan måske ses som en trussel for

61

(find kilde)

62

Christensen, Louise Graa. ”Oprør mod brugen af kvinder som dekoratør i tv”:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427734:Udland--Oproer-mod-brugen-af-kvinder-som-
dekoration-i-tv, (dato: 15/12 2013)

63

Se bilag, figur 1

Side 22

22 demokratiet, mens Mussolinis kontrol var et vigtigt led i et totalitært system.

4. Sammenligning af situationen i Grækenland og opbakningen til Gyldent Daggry med baggrunden for Mussolinis magtovertagelse.

Som nævnt i afsnit 1 var baggrunden for Mussolinis magtovertagelse i høj grad præget af de svage liberale regeringer landet havde oplevet siden nationens samling i 1861. Samtidig havde deltagelsen i 1. verdenskrig resulteret i så store økonomiske og sociale spændinger i landet at den mentale grobund for at støtte Mussolinis fascisme blev skabt.

Flere af disse ovenstående faktorer gør sig i dag gældende i det krise- og gældsramte Grækenland. Fra omkring 2009 har Grækenland i udpræget grad oplevet krisen, der tog sin

                                          64
begyndelse med kreditkrisen i USA, på egen krop,

hvilket bl.a. har resulteret i at det stærkt højreorienteret parti Gyldent Daggry er vundet frem, som nu det tredje største parti i landet. En længerevarende underminering af landets institutioner samt udbredt tvivl om hvorvidt regeringen er i stand til at løse den økonomiske gældskrise, har resulteret i at Gyldent Daggry har fået en reel rolle i græsk politik på samme måde, som de svage regeringer, der havde præget Italien før Mussolini, resulterede i et skrøbeligt fundament, der gav mulighed for fascismens indtog.

Gyldent Daggry, der kalder sig selv et ”folkets nationalistbevægelse”, kæmper for det nationalistiske og ligesom fascisterne lægger Gyldent Daggry stor afstand til de venstreorienterede, fordi de forpurrer nationalismen. Vold og overfald på modstandere, hvor flere politistyrker o.l., grundet egen interesse, vender det blinde øje til, er desuden en stor og

betydelig del af deres dagsorden^{65} - noget der også i høj grad havde indflydelse på fascismens

opbakning samt gjorde sig gældende hos de liberale, der grundet ønsket om at få bugt med socialisterne, ignorerede fascisternes voldsgerninger.

Med en udvikling fra 8,4% i 2007 til 17,9% i 2009 i arbejdsløshed^{66} og en voksende fattigdom, er

Gyldent Daggry nået ud til de vælgere, der i særlig grad mærker krisen. De fattige får mad og tøj

64

Henriksen, Per: ”Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise”, undervisningsmateriale

65

Tafdrup, Pia: ”Der kommer intet lys fra gyldent daggry”

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-gyldent-daggry/,
(dato: 16/12 2013)

66

Henriksen, Per: Undervisningsmateriale, Tabel 3.1, se bilag

Side 23

23

af partimedlemmer^{67}, og Gyldent Daggry appellerer derfor til den befolkningsgruppe der er

svagest og føler sig mest ramt af situationen. Dette er en stærk parallel til fascismen, der i starten opnåede opbakning fra de, der i særlig grad følte sig ramt af krigen og følte sig snydt - soldaterne og de der havde mærket krigens konsekvenser derhjemme.

Det kan samtidig påpeges, at da den græske antifascistiske musiker, Pavlos Fissas, d. 17.

september 2013 blev dræbt, og mordet kunne føres tilbage til Gyldent Daggrys øverste ledelse^{68},

er det en mulighed at samme situation vil opstå som i 1924, da den antifascistiske Matteotti blev kidnappet og dræbt af fascister, og sporet førte tilbage til Mussolini- den øverstkommanderende selv. Flere steder i Grækenland menes det, at mordet vil få fatale konsekvenser for Gyldent Daggrys opbakning, men eftersom flere af de faktorer, der gjorde sig gældende i det italienske samfund, da Mussolini ”reddede” fascismen i 1924, også er at finde i det græske samfund, så kan det ikke udelukkes at mordet, i stedet for tilbagegang for partiet, kan resultere i en eventuel større opbakning end før, da flere kan sympatisere med hvordan partiets ledelse er blevet behandlet i forbindelse med mordet, og hvordan mordet har udløst dobbeltmoralsk vold fra den venstreorienterede side. Dog skal det pointeres at Mussolinis karakter som leder, havde stor betydning for fascismen og dermed historiens gang, mens Gyldent Daggry i højere grad bygger på partiet og dens ideologi som helhed – og ikke i samme grad lederen Nikos Michaloliakos.

5. Konklusion

De svage liberale regeringer Italien led under efter nationens samling i 1861 og 1. Verdenskrigs konsekvenser for landets økonomi og befolkningens levevilkår, skabte muligheden for at en leder som Mussolini kom til magten for senere at indføre det første fascistiske totalitære regime.

Benito Mussolini formåede at gennemføre tiltrængte politiske løsninger, han havde visioner og planer for det italienske folk og landets fremtidige muligheder i verden, han led af storhedsvanvid der ved 2. Verdenskrigs udbrud fik fatale konsekvenser, men vigtigst af alt

67

Tamas, Gellert: ”Græsk Gyldent Daggry marcherer” http://www.information.dk/462948 (dato:
16/12 2013)

68

Tafdrup, Pia: ”Der kommer intet lys fra gyldent daggry”

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-gyldent-daggry/
(dato: 16/12 2013)

Side 24

24 formåede han, med hjælp af ovenstående faktorer, at mestre politisk kommunikation igennem de medier han havde til rådighed. Propaganda var en vigtig del af hans dagsorden, hvormed en parallel til nutidens Italien med mediemogulen Berlusconi er særlig nærliggende. Begge mænd har sat lighedstegn mellem medier og magt, og brugt anvendelse af medier til at fremme deres egen position. Dog ses der forskelle i anvendelsen, grundet samfundet og teknologiens udvikling, samt systemet hvori medierne er en del af deres magt. Berlusconi truer muligvis demokratiet med sin medieanvendelse til at opnå regeringsmagten, mens Mussolini udelukkende forsøgte igennem medierne at opretholde sin totalitære stat, med den fascistiske stat og ham som Il Duce på en piedestal. Samtidig har situationen i Grækenland i dag udviklet og øget partiet Gyldent Daggrys indflydelse på landet, grundet faktorer der også gjorde sig gældende for Mussolinis magtovertagelse. En økonomisk krise, svage institutioner og et parti som tager sig af og appellerer til de hårdest ramte i landet, er aspekter der både var til at se i Italien inden 1922 og i dag i Grækenland.

Side 25

25

6. Litteraturliste

Bøger

• De Swaan, Abram. Mennesker og samfund. Oversat af Søren Peter Iversen og Arnout

Boersma.1.udgave, Forlaget samfundslitteratur 2005

• Downing,David. Benito Mussolini. Oversat af Grit Hellemann. 1.udgave, Forlaget Flachs 2002

• Ginsborg, Paul. Silvio Berlusconi- Manden der ville eje Italien. 1.udgave, Informations Forlag

2005

• Hägg, Gøran. Mussolini- Et studie i magt. Oversat af Werner Svendsen.1.udgave, Thaning og Appel 2008

• Larsen,Flemming. Fascismens Italien, 1.udgave. Forlaget Frydenlund 2010

• Lundberg, Svend. Kampen om Italien 1. udgave, Forlaget Broen 2011

• Sørensen, Gert. Berlusconi og den moderne fyrste. Oversat af Thomas Harder.1.udgave, Museum Tuscalanums Forlag 2008

Internetmateriale

• Anonym studerende: http://thepropagandaproject.wordpress.com/defining-propaganda/,
(dato: 18/12 2013)
• Clarke, Richard L. W.: http://www.rlwclarke.net/courses/LITS3304/2007-
2008/02CHallEncodingDecoding.pdf, (dato: 14/12 2013)

• Den store danske: ”Silvio Berlusconi”

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efter_1922/Sil
vio_Berlusconi (dato: 16/12 2013)
• Fog, Birthe m.fl.: ”Kommunikation/itA”
http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310, (dato: 14/12 2013)

• iBog fra nettet ”Sociologisk SET”, Systime, kapitel 11: Politisk sociologi- massemedier og

meningsdannelser. http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=98 ; (dato: 11/12 2013)
• http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/6542/4/Personificering%20i%20dansk%20politik.pd
f, jf. interview med Mark Ørsten, (dato: 15/12 2013)
• Graa Christensen, Louise: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427734:Udland--Oproer-

mod-brugen-af-kvinder-som-dekoration-i-tv, Kristeligt Dagblad , 6. August 2011, (dato:

15/12 2013)

• Gandini, Erik: Film ”Videocracy”

http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=62
• Tafdrup, Pia: ” http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-
gyldent-daggry/”, Politiken, 8. Okt. 2013, (dato: 16/12 2013)
• Tamas, Gellert: ”http://www.information.dk/462948”, Information, 7. Juni 2013, (16/12

2013)

Undervisningsmateriale

Side 26

26

• Friisberg, Gregers. Politik ABC. 1.udgave, Forlaget Columbus 2009

• Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, 2.udgave, Forlaget Columbus 2011

Interview

• Algreen-Petersen, Caroline: ”Interview med lektor Gert Sørensen om fascismen i Italien”.

Foretaget over mail i perioden 10-12. december 2013. Gert Sørensen er lektor ved KU og har primære forskningsområder indenfor fascismen og de totalitære regimer, medier og politik, samt interesseområde indenfor italiensk historie.

Bilag

Bilag 1:

”Tekst 5 Mussolinis tale i parlamentet 3. januar 1925”

Fra hjemmesiden His2re.dk,

”http://www.his2rie.dk/index.php?id=kildetekster_fascismensitalien”

Bilag 2:

”Tekst 20 Dino Grandi om 25. juli 1943”

Fra hjemmesiden His2rie.dk

http://www.his2rie.dk/index.php?id=kildetekster_fascismensitalien

Billede 1:

Illustration fra Politiken.dk og artiklen ”Brasilien: arbejdsmarkedet synes at være inspireret af

Mussolinis Italien”, (dato: 12/12 2013)
http://politiken.dk/oekonomi/ft/ECE2118976/brasilien-arbejdsmarkedet-synes-at-vaere-

inspireret-af-mussolinis-italien/

Figur 1

”Politik ABC”

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/politik_abc/

I dag er det ikke kun et spørgsmål om hvordan medierne påvirker befolkningen, men hvorvidt

Side 27

27 medierne kan sætte dagsordenen. Massemedierne kan i dag fungere kanal til befolkningen om politikerne, fremfor udelukkende at være politikernes talerør.

Tabel 1:

Fra ”Økonomiske kriser- fra finanskrise til gældskrise” tabel 3.1, Per Henriksen, undervisningsmateriale