SRP: BRIK-landene og Magtfordeling i Historie og Samfundsfag

Side 1

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

1

Verdens nye stormagter

STX 3.g

Klasse: 3.c

Lærere

Fag: Samfundsfag A og Historie A

Emne: Verdens nye stormagter – BRIK-landene

20 december 2011

Indholdsfortegnelse

Abstract .......................................................................................................................................................... 2 Indledning ..................................................................................................................................................... 3 Om hovedlinierne i det geopolitiske billede i det 20. århundrede og BRIK-landenes rolle heri. ....................................................................................................................................................... 3 USA’s dominans og det multipolære samfund. ................................................................................................. 3 Den kolde krig og det biopolære samfund. ....................................................................................................... 4

1990’erne som en ny begyndelse - det unipolære samfund ............................................................................. 6 BRIK landenes rolle i det 20 århundred ............................................................................................................. 8 Indien ............................................................................................................................................................. 8 Brasilien ......................................................................................................................................................... 9 Rusland .......................................................................................................................................................... 9 Kina .............................................................................................................................................................. 10 Komparativ undersøgelse af BRIK-landene med hovedvægt på centrale forhold i Kina

........................................................................................................................................................................ 10 Indledende bemærkninger .............................................................................................................................. 10 Geografiske forhold ......................................................................................................................................... 11 Demografiske muligheder og begrænsninger. ................................................................................................ 11 Befolkningstilvækst, aldersfordeling og levetid .......................................................................................... 11 Befolkningens indkomstforhold m.v. ........................................................................................................... 13 Andre forhold .............................................................................................................................................. 15 Den ”indbyrdes” arbejdsdeling ....................................................................................................................... 15 Diskussion af forskellige syn på BRIK-landene og USA's rolle i fremtiden ......................... 19 Hvad tror BRIK-gruppen selv om fremtiden? .................................................................................................. 19 Hvad tror andre om BRIK’ernes fremtid? ........................................................................................................ 20 USA’s rolle i det 21 århundred ........................................................................................................................ 20 De gyldne tidsaldere ........................................................................................................................................ 21 Fattigdommen spænder ben for stormagtsdrømmene .................................................................................. 22 Konklusion: ................................................................................................................................................ 23 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 24

Side 2

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

2

Abstract

In the months after 9/11 the mood in international politics was at a low point. Therefor Goldman

Sachs decided to make a 10-year forecast for the world economy. It was the first time anyone heard about the magic foursome “BRIC”: Brazil, Russia, India and China. This assignment was inspired by the fact that the economic distribution of power in the world seems to be changing. USA is beginning to lose its global dominance, as the leading economic power. The exceptional growth in the BRIC countries is an indicator for potential migration to a new world order from an economic perspective. This study begins with explaining the main features of the geopolitical picture of the past century, second a analysis of the four member countries of BRIC, and then a discussion about theirs and USAs future role in the 21 century. To get the full understanding of the geopolitical picture from the past century, you have to know about the polarities in global politic and theories in international politics. Based on this knowledge this project describes the good and bad fundamentals in the BRIC countries. Finally a discussion based on different experts, countries and peoples view on the 21 centuries geopolitical elements. The study shows that the BRIC countries have extremely high growth rates, a population who has a willingness to work, and an export geared economic. There are some issues such as, poverty and income inequality the four governments need to address, if they will get on the top of the world order.

Side 3

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

3

Indledning

Denne opgave er inspireret af det faktum, at magtfordelingen blandt verdens stormagter synes at være i forandring. Det ser ud som om, at en struktur med få egentlige stormagter og en gruppe store, temmelig uens, medspillere på den verdenspolitiske arena vil ændre form de kommende årtier.

Holdfordelingen vil blive anderledes, og der er tegn på, at de spillere, som har været mere eller mindre gængse markspillere eller måske oven i købet reservespillere, der sad over på bænken, fremadrettet vil få en central rolle i den internationale magtfordeling.

Med særlig fokus på de såkaldte BRIK-lande - landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina – vil jeg nedenfor med udgangspunkt i en redegørelse for hovedlinjerne i det geopolitiske billede i det forgangne århundrede, undersøge en række forhold i BRIK-landene og derefter diskutere den rolle, som BRIK-landene kan komme til at spille som potentielle stormagter i forhold til USA i dette århundrede. Hvad er historien bag firkløveren? Hvordan har de udviklet sig de seneste år? Og hvad er fremtidsudsigterne for BRIK-landene som mulige stormagter?

Om hovedlinierne i det geopolitiske billede i det 20. århundrede og BRIK-landenes rolle heri.

Som nævnt ovenfor er magtbalancen i verden i forandring. Dette er i sig selv helt sædvanligt. I hele menneskehedens historie har magtbalancen – regionalt og internationalt - skiftet hænder. Krige har ofte været det middel, som en stat har anvendte til at sikre sig suverænitet over en anden stat.

Gennem de seneste 100 år har verden været vidne til to verdenskrige, til Cubakrisen,

Vietnamkrigen, Golfkrigen, Kosovokrigen og mange andre væbnede konflikter spredt over det meste af jordkloden. Disse krige har haft grobund i en række forskelligartede konflikter, og selve krigshandlingerne er i sidste ende udtryk for, at parterne i konflikterne er villige til at gøre hvad som helst, for at blive den herskende magt i verden. Det er på den baggrund realistisk at forudsætte, at en hård balancering altid vil forblive som den mest almindelig form for magtressource [1]. Men hvordan har magtstrukturen i verden set ud i det 20. århundrede, og hvad er grundene til, at strukturen nu synes at ændre sig?

USA’s dominans og det multipolære samfund.

Fra begyndelsen af århundredet var USA det land i verden med den stærkeste økonomi målt efter BNP. På trods heraf var magtstrukturen i verden indtil 1945 opbygget som et multipolært samfund, hvor en række – regionalt – betydende lande sad på hver deres del af verdensmagten. De vigtigste

1

International politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s. 14

Side 4

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

4 stormagter var dengang USA, England, USSR, Japan, Kina, Tyskland og Frankrig [2]. Disse lande havde opnået deres position som stormagter af forskellige grunde så som, den industrielle revolution, store militære kapaciteter og imperialistiske koloniseringer. Der herskede i begyndelsen af århundredet generelt set en optimisme overalt med forventning til fortsat udvikling og velstand i verden, og - igen generelt set - forventede man ikke endnu et århundrede med krige [3]. I 1914 brød første verdenskrig ud som en konsekvens af den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinands død.

Op mod 10 mio. mennesker døde under krigshandlingerne, og troen på et århundrede uden krig og ufred faldt dermed til jorden.

Efter første verdenskrig opstod der hos de ledende lande en økonomisk afhængighed til hinanden, hvorfor det økonomisk slet ikke kunne betale sig at bekæmpe og i sidste ende gå i krig med hinanden. De enkelte stormagter fokuserede derfor på befolkningens ønsker om forbedret levestandard, øget velstand og positiv udvikling.

Da Tyskland med Hitler i spidsen begyndte at opbygge sit imperium i den anden halvdel af 30-erne, blev der hurtigt blandt de øvrige stormagter og andre lande dannet samarbejdsalliancer med fælles front mod nazi-Tyskland. Anden verdenskrig brød ud i 1939, da tyskerne gik ind i Polen, og krigen spredte sig hurtigt til resten af Europa. USA trådte for alvor ind på den internationale scene ved det japanske angreb på Pearl Habour i 1941. Her viste amerikanerne deres militære styrke, dels ved at erklære Japan krig og dels ved at gå i land i Normandiet i 1944 sammen med de britiske soldater.

Efter anden verdenskrig stod det klart, at kun to af de syv stormagter var kommet styrket ud af krigen, nemlig USA og Sovjetunionen. De resterende stormagter var blevet ødelagt af krigen, og disse landene skulle opbygges på ny. I Asien udkæmpede Kina og Japan deres egen krig, hvor kineserne kom ud som sejrherre dog med et land, der lå i ruiner [4].

Den kolde krig og det biopolære samfund.

Efter anden verdenskrig stod der som nævnt to supermagter [5] tilbage. Det var landene USA og

Sovjetunionen, og det, der blandt andet gjorde dem til egentlige supermagter, var bl.a. deres besiddelse af atomvåben USA havde allerede anvendt deres a-våben i Japan 1945, Sovjetunionen fik atomvåben i 1949, men også deres geografiske størrelse, deres betydende økonomi og store militærressourcer [6]. Under de to supermagter befandt sig de forhenværende stormagter, nu som ”større stater”, og den ændrede magtstruktur blev starten på en periode i verdenshistorien med

2

Verdens syv udfordringer, Søndergård s. 12

3

International politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s. 14

4

http://www.futura-dtp.dk/SLAG/SlagK/Kina2.htm

5

Her nævnes der supermagter, og ikke stormagter. Supermagter skal forstås som en alt dominerende magt. En magt som er i en

klasse for sig, med en evne til at udstrække deres magt/indflydelse til resten af verden.

6

Verdens syv udfordringer, Søndergård s. 21

Side 5

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

5 betydelig rivalisering og konkurrence mellem supermagterne og deres respektive allierede. Dermed var den biopolære samfundsstruktur en realitet. Som følge af rivaliseringen og konkurrencen mellem de 2 supermagter og deres allierede opstod sammen med de internationale blokke; øst- og

vestblokken, også behovet for at få etableret egentlige institutionelle magtorganisationer/alliancer i

begge blokke. I vestblokken var der tale om oprettelsen af FN (1945), NATO (1949) og EU (hvis

første spor kan føres tilbage til 50’erne). I østblokken oprettede man Comecon ()^{7}. Disse

organisationer havde - og har stadig - til formål at opretholde international fred, at styrke samarbejdet på tværs af landene samt danne politiske og militære forsvarsalliancer.

I efterkrigstidens biopolære samfund var der en forventning om, at verdens lande sluttede sig til en af de to blokke. Enten tilsluttede man sig vestens kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder eller også gik man ind for en sovjetisk statsstyret, nationaltankegang [8]. De allierede fra 2. verdenskrig samt Japan støttede vestblokken og dermed USA. I Europa fik Tyskland i 1961 opsat en mur ned igennem Berlin. Muren delte landet i to, som henholdsvis tilsluttede sig

øst-/vestblokken. Kina indgik en alliance med Sovjetunionen og blev dermed den anden stormagt i

østblokken. Der var hos de to blokke vidt forskellige syn på mange ting, herunder hvordan statsøkonomien skulle styres.

Efter 2. verdenskrig kom de vestlige økonomier hurtigst på benene igen. For det første fik de hjælp fra USA i form af Marshall-hjælpen [9], der fik sat gang i både produktion og handel, og for det andet viste det sig, at den markedsøkonomi, som de enkelte vestlige lande førte, var den rette. I østblokken forsøgte man både i Sovjetunionen og i Kina at styre alt inklusiv økonomien oppefra -

her førte man en planøkonomi^{10}.

Det biopolære samfund skabte over tid en meget skarp magtopdeling mellem de to blokke – magtdelingen var ofte vanskelig at håndtere og verdenssamfundet balancerede i de år på en hårfin grænse mellem krig og fred. I 60’erne stod menneskeheden overfor et begivenhedsforløb, der antydede at kunne udløse en tredje verdenskrig. Under den såkaldte Cubakrise var Sovjetunionen i færd med at opstille missiler på Cuba, og det ville amerikanerne ikke gå med til. Missilkrigen blev heldigvis afblæst, og de sovjetiske missiler blev afmonteret og fragtet tilbage til Sovjetunionen.

7

Comecon var en økonomisk organisation for østlandene, som et modspil til EU. Samtidig havde man indgået Warszawapagten som

var østlandenes militæralliance. Alliancen blev opløst i 1991, med Sovjetunionens kollaps.
8

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s. 28

9

Marshall-hjælpen: Navnet kommer fra den Amerikanske udenrigsminister, George Marshall, det var et hjælpeprogram rettet mod Europa, som skulle støtte landene med økonomiske midler.

10

Ved en planøkonomi bliver den samlede produktion ikke planlagt af forbrugernes efterspørgsel, men derimod efter en politisk prioritering. Man kaldte det en 5-årsplan. Det kommunistiske parti, bestemt hvilke produkt der var bedst for befolkningen. Omvendt i en markedsøkonomi lader man marked passe sig selv, altså en liberalistisk tankegang, hvis der bliver solgt meget af et bestemt produkt, er det et signal til producenten at han skal producere mere.

Side 6

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

6

Den meget faste bipolaritet kom imidlertid ikke til at præge resten af det 20. århundrede.

Efterhånden som afkoloniseringen tog fart i løbet af 60’erne, begyndte man at tale om 3 verdensbilleder. Den første verden som den industrielle, stærkt udviklede og rige verden i vest; den anden verden, der var præget af en alternativ, socialistisk udviklingsstrategi i øst; og endelig den

                                                                    11
nyopstået tredje verden i ”syd”, hvor uafhængighed og overlevelse var første prioritet .

Denne tredje verden ændrede i første omgang ikke på den internationale magtfordeling, men biopolariteten blev løsere og løsere. Østblokken begyndte at slå revner, idet Sovjetunionens kommunistiske partnere begyndte at stille militære og politiske spørgsmål. Flere østeuropæiske lande indledte borgerkrige mod styret. Som årene gik, kom det til at stå klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før det kommunistiske styre vil gå under [12]. Men det var ikke kun østblokken som slog revner.

I vesten havde de europæiske lande stærk økonomisk fremgang: Landene stiftede EF, idag EU, og det betød, at de samlede europæiske lande opnåede en stærkere og mere selvstændig position i forhold til USA. Behovet for et tæt samarbejde med USA blev svækket og kom til at betyde mindre for Europa. USA's krig i Vietnam i var europæerne ikke meget for at bakke op om. Med tiden blev europæerne mere selvstændige – både økonomisk og politisk – i forhold til USA.

I slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne nåede forholdet mellem de to supermagter endnu et lavpunkt. Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979. Hertil kom, at de to supermagter indledte et våbenkapløb med Sovjets opsætning af missiler i Østeuropa, USA’s satsning på det uhyre kostbart forsvarssystem, SDI [13] m.v.. I anden halvdel af 80-erne stod det efterhånden klart, at Sovjetunionen var både teknisk og økonomisk underlegen, og at østblokken næppe ville bestå i fremtiden [14]. I 1989 faldt Berliner-muren og få år senere i 1991 blev Sovjetunionen opløst. Verden var derefter ikke længere biopolært opdelt [15]. Den biopolære verdens inddeling har været præget af realistiske tendenser. I realismen vil stormagterne afbalancere hinanden gennem oprustning og alliancedannelser.

1990’erne som en ny begyndelse - det unipolære samfund

Efter murens fald og Sovjetunionens opløsning stod det klart, at der kun var en supermagt tilbage i verden, nemlig USA. Men allerede dengang forudså eksperterne at vi snarest ville se et nyt

11

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s. 29

12

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s. 30

13

SDI står for The Strategic DefenseInitiative – systemet gjorde USA usårlige over for raketangreb

14

Verdens syv udfordringer, Søndergård s. 23 – henvisningen dækker hele denne tekst

15

http://www.27-1.dk/sw53813.asp

Side 7

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

7 multipolært verdenssystem tage form [16]. Flere lande agerede under USA som potentielle stormagter, herunder Japan, Kina, EU og Rusland [17].

De amerikanske vækstrater var faldende med et stort underskud på betalingsbalancen, og USA var gået fra at være verdens vigtigste kreditornation til at blive verdens største debitornation [18]. Det var tegn på, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om USA kunne opretholde sin position som hegemon [19]. Da USA og den vestlige verden havde besejret Sovjetunionen, stod amerikanerne tilbage med overherredømmet over kloden. For at fastholde denne hegemon-position, måtte USA investere store dele af deres BNP i uproduktive militær udgifter. I 1998 brugte amerikanerne således 256 mia$ på militære udgifter. Det land, som anvendte næst-flest penge på militæret var

Japan, der dog ”kun” brugte 51 mia$^{20} til dette formål. I de senere år har USA investeret endnu

kraftigere i militære magtressourcer.

En anden tendens som pegede mod en snarlig multipolær verdensorden, var de sydøstasiatiske tigernationers økonomiske boom i 90’erne. I modsætningen til USA oplevede Japan og Kina stærkt stigende vækstrater, landenes BNP steg årligt med 10%. Tilsvarende kunne de tidligere kolonilande Indien og Indonesien også fremvise høje vækstrater, og et befolkningstal som steg hurtigt.

Udviklingen i den tredje verden beviste, at der var ved at opstå et nyt, stort vækstcenter i verden.

Dette vækstcenter truede den vestlige verdens økonomiske dominans, og mange begyndte at sætte spørgsmålstegn ved idéen om én globalt herskende supermagt(se henvisning 20).

Et sidste forhold som kan kobles sammen med den øgede mistillid til en unipolær samfundsstruktur, var den europæiske integrationsproces. EF blev over tid udvidet til at være en økonomisk og politisk alliance; Den Europæiske Union eller EU. Flere og flere europæiske lande blev optaget i unionen, der i konsekvens af landenes interdependens, skulle optræde på samme niveau som USA på den internationale scene. Det eneste der nu manglede for at balancere USA, var evnen til i alle sammenhænge at optræde som en samlet organisation [21].

På trods af USA har været den hegemoniske hersker i det forrige århundred, ser det ud til, at det unipolære samfund er ved at forandrer sig. USA er stadig verdens største militære magt, men i det

21 århundred ser det ud til, at verdensordnen ikke skal vindes via realisternes idé om et militært

16

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s.33

17

Verdens syv udfordringer, Søndergård s.12

18

http://www.information.dk/247398

19

Hegemoniteorien i IP, går ud på, at ledende stormagter afløses af nye. Hos den ledende magt opstår der problemer, derfor bliver

den herskende magt; naturligt afløst af en anden magt, som så har vundet hegemoni.
20

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s.34

21

International Politik, Danmark og ulandene, Branner mfl. s.35

Side 8

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

8 magtspil mellem de suveræne stater i et internationalt system præget af egoisme og anarki. Bliver det en liberalistisk model som bygger på et internationalt samarbejde til fordel for alle parter, et samarbejde som går gennem de internationale institutioner. Bliver det et samfund som er præget af fælles værdier, regler og normer for det internationale samfund, som styres igennem institutionerne, som Den Engelske Skole fremsiger det. Eller bliver det den internationale politik og økonomi(IPØ) som bliver alt afgørende for staternes suverænitet. Menneskets overlevelse er bundet på internationale samhandel og en stabiliseringen af den internationale økonomi, siger den teoretisk retning International Politisk Økonomi.

Utallige teorier og prognoser er blevet fremlagt om verdensordnen i det 21 århundred. Et andet element er de nye aktører på den internationale scene. De nye udviklingslande, de internationale organisationer, men også NGO’er og transnationale selskaber vil spille en rolle i dette århundred.

Hvis vi fokusere på de nye udviklingslande, skilles fire lande sig ud, og gør det endnu tydeligere, at vi er på vej mod et multipolært samfund. Brasilien, Rusland Indien og Kina. Alle fire lande har høje vækstrater, stigende befolkningstal, er geografisk store, rige på naturressourcer og kommet sig positivt over finanskrisen. Men hvilken rolle har de fire lande spillet i det 20 århundred, og hvordan er de nået til det punkt hvor de er i dag [22]?

BRIK landenes rolle i det 20 århundred

Hverken Brasilien, Indien eller Kina har – globalt set - spillet nogen selvstændig eller længere varende rolle i det 20. århundrede. Hver i sær har landene selvfølgelig gennemgået en for de enkelte lande betydende og væsentlig udvikling gennem de sidste 100 år. Nedenfor følger en summarisk gennemgang af denne udvikling:

Indien

Indien blev selvstændig i 1947 efter at have været under engelsk styre i knap 100 år. Landet blev koloniseret af Storbritannien i 1857 og bistod under de to verdenskrige Storbritannien med at producere våben m.v. og gå i krig for ”moderlandet”. Da landet blev selvstændigt havde englænderne efterladt et godt grundlag for en mulig storindustri; først og fremmest indenfor produktion af og handel med bomuld, te og sukker, men også kul-, jern- og stålindustrien blev Indiens eksport indtægtskilder. I årene efter selvstændigheden voksede landets arbejderklasse sig større, og især i de store byer vandt middelklassen frem [23]. Efter en solid start med høje vækstrater i

50’erne, begyndte væksten i landet at gå i stå i 60’erne. Den økonomiske vækst kom dog i gang igen i 80’erne, hvor man langsomt begyndte at åbne sig for omverdenen. Indtil da havde den

22

International PolitikNU, Brems Kundsen mfl. Afsnit 1.6 – fire teoretiske traditioner

23

http://snylterstaten.dk/kak/kommunistisk-orientering-/hungersnod-i-indien-og-bangladesh.html

Side 9

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

9 indiske stat beskyttet sig imod konkurrence fra udenlandske virksomheder, men man fandt nu ud af, at Indien i en globaliseret verden ikke kunne klare sig igennem med en beskyttelse-politik. Derimod måtte man udnytte Indiens potentiale for økonomisk udvikling og landets store befolkning til via en offensiv indsats at deltage i verdensøkonomien [24].

Brasilien

Inden selvstændigheden i 1822 var Brasilien uofficielt opdelt i to dele. Den nordlige del var centrum i kolonitiden, her dyrkede de importerede sorte slaver fra Afrika, de portugisiske godsejers jord, det gjorde den nordlige del ekstrem rig. Den sydelige del var forholdsvist uberørt, her levede indianer og her var kun små tegn på en industrialisering. Man tjente hovedsageligt penge på sukker.

Sukkeret blev fremstillet i den nordøstlige del af landet, hvor Portugiserne sad på al produktion og handel. De første tendenser til et socialt ulige land, fandt man allerede her tilbage i 1822 tallet.

Efter selvstændigheden tiltrak Brasilien sig mange immigranter fra Europa og Asien og landet blev industrialiseret. Udviklingen gik meget langsomt, men man begyndte at opdyrke større dele af landet, herunder til produktionen af kaffe til eksport.. Udviklingen kunne dog ikke finansiere landets behov alene. Derfor søgte man hjælp i form af lån hos internationale banker. Da finanskrisen ramte resten af verden i 1929, oplevede Brasilien, hvor afhængige de var af økonomisk hjælp fra udlandet. Man vil herefter satse på sit eget marked, og staten skulle have en aktiv reguleringsrolle. Dette skabte flere arbejdspladser og middelklassen begyndte at vokse sig større [25].

Som årene gik, begyndte væksten så småt at stige, i landets tyve årige lange diktaturperiode fra Da demokratiet kom tilbage, gik økonomien i stå igen. I 1990 droppede man idéen om at opbygge sit eget marked, og man introducerede en ny globaliseret strategi. Den passede den brasilianske befolkning bedre og imødekom udlandets forventninger og krav til Brasilien [26]. Den økonomiske vækst begyndte på ny at vokse, og arbejdsløsheden faldt.

Rusland

Udviklingen i Rusland er i høj grad sammenfaldende med udviklingen i Sovjetunionen, hvorfor der henvises til det ovenfor under afsnit 2.3. Siden 1922 var Rusland en del af den sovjetiske union, der som oplyst blev opløst i 1991. Rusland var den mest dominante stat i Sovjetunionen. Landet deltog i 2. Verdenskrig mod Tyskland, og her mistede ca. 20 mio sovjetiske borgere livet, dog kan vi ikke konkludere at alle 20 mio var russere, da Sovjetunionen bestod af 15 republikker.

24

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. s.171-172

25

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. 69-74

26

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. s.75-78 denne henvisning dækker hele Brasilien i det 20 århundred

Side 10

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

10

Kina

I Kina var den første del af 1900-tallet præget af borgerkrige og kejserlige diktaturer. Samtidig har landet også i det 20. århundrede ligget i krig med Japan, bl.a. fra 1937-45, hvor Japan invaderede Kina [27]. I 1949 erklærede Mao, at Kina havde ”rejst sig op”. Man indgik et ”venskabstraktat” med Sovjetunionen og USA som varede i 30 år. I 1979 påbegyndte man fire moderniseringsfaser af landet; det gjaldt modernisering af landbruget, industrien, teknologien og forsvaret. I 1982 droppede man traktaten med Sovjetunionen, kineserne indså, at USA vil komme bedst ud af den kolde krig, derfor fik kineserne diplomatiske forbindelser i USA. De fire moderniseringsfaser betød, at samfundet blev organiseret med høje uddannelses – og sundhedsstandarder og en stærk BNP-vækst, væksten steg fordi kineserne var gode til at spare op, og derimod havde et lavt privatforbrug [28].

Deng Xiaoping [29], som var manden bag de fire reformer, indså at man måtte få en bestemt retning i udenrigspolitikken, man lod sig påvirke af modernisering og fik en politik som byggede på et åbent marked i Kina, mobilisering af udenlandske investeringer, udvikle teknologiindustrien og skabe sikkerhed i landegrænserne op til Kina(se henvisning 27).

Komparativ undersøgelse af BRIK-landene med hovedvægt på centrale forhold i Kina

Indledende bemærkninger

Første gang man for alvor hører om BRIK-begrebet, var i månederne efter 11. september 2001.

Efter terrorangrebet herskede der stor usikkerhed om, hvad angrebet ville føre med sig, og i konsekvens heraf var lysten til at handle og investere internationalt marginal. Jim O’Neill, chefen for den private investeringsbank Goldman Sachs, besluttede at udarbejde en 10-årig makroprognose over hovedtendenser i verdensøkonomien. Han ville først og fremmest henlede opmærksomheden på nogle efter hans opfattelse oversete men hastigt voksende vækstøkonomier, og han fik sat fokus på et verdensøkonomisk firkløver. Der var tale om fire lande med særdeles høje vækstrater, landene var store både geografisk og demografisk, og landene rummede enorme middelklasser. Han kaldte

                                                  30
gruppen ”BRICs”, der stod for Brazil, Russia, India and China

. BRIK-landene kan grupperiseres i to undergrupper pga. af deres fortidige og nutidige særpræg. I den ene gruppe har man Brasilien og Indien, som begge er liberale, konsoliderede demokratier. I den anden gruppe har man Kina og Rusland, som er autoritære, statskapitalistiske systemer.

27

http://www.kina-portal.dk/historie/kina-historie-republik.php?pageNum_historie=1&totalRows_historie=7

28

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. s.215-217

29

Deng Xiapong var leder af Kina fra

30

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. s.23-24

Side 11

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

11

Nedenfor følger en komparativ undersøgelse af BRIK-landene, som i vidt omfang baserer sig på

                                      31
oplysninger fra bogen ”Fremtidens Stormagter ”

Geografiske forhold

Rusland er geografisk set det største land i verden, Kina er det 3. største, Brasilien det 5. største og Indien det 7. største land i verden. Tilsammen udgør BRIK-landene en meget stor andel af jordens samlede areal. I landene findes en bred vifte af naturressourcer og af forskelligartede landskaber og klimazoner, der giver mulighed for en varieret vegetation og for uanede dyrkningsmuligheder.

Rusland besidder 34% af verdens naturgasreserver og har derudover store beholdninger af kul og olie. Kina har det tibetanske plateau i vest som besidder verdens højeste bjergkæder, i øst frodige sletter og et stort antal søer, i nordvest består landet af store ørkener og steppeområder, og i øst

                        32
ligger storbyerne side om side .

Demografiske muligheder og begrænsninger.

I 2011 rundede jordens befolkning 7 milliarder mennesker. Der bor 1,3 mia. mennesker i Kina; 1,2 mia. bor i Indien; 198 millioner bor i Brasilien, medens 140 millioner lever i Rusland. Samlet udgør BRIK-landene cirka 40% af jordens befolkning (se bilag 1). Dette befolknings volume udgør i sig selv en seriøs magtfaktor i en globaliseret verden, men volumen giver også store udfordringer for de

4 BRIK-lande. I Brasilien og Rusland, bor den største del af befolkningen i de store byer, hvorimod i Indien og Kina er befolkningsudspredelsen ligelig fordelt imellem storbyerne og civilisationen, dog med en stigende urbanisering i begge lande [33].

Befolkningstilvækst, aldersfordeling og levetid

31

Fremtidens Stormagter, er et forskningsprojekt fra Aarhus Uni. Baseret på O’Neills begreb ”BRIK-landene”, bogen udkom i 2010.

Jeg har anvendt bogen som et analytisk hjælpemiddel, der kan belyse de spørgsmål, jeg har overvejet. Bogen er skrevet af fire danske forskere, som hver har beskrevet et af de fire lande. Min undersøgelse ligger hovedvægt på Kina, og dertil inddragelse af de tre andre

lande.
32

http://www.exploretours.dk/kina/geografi/

33

Fremtidens stormagter, Fryba Christensen mfl. s. 36, 45

Tabel 1. Viser befolkningstilvæksten siden 1960, kilde Verdensbanken

Side 12

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

12

En tilvækst i et lands befolkning vil alt andet lige betyde, at andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder øges, hvilket igen gør, at der bliver flere personer, som kan bære forsørgerbyrden i samfundet. Flere arbejdsdygtige mennesker kan skabe værdier for samfundet, men det stiller også store krav til samfundet og dermed til de siddende regeringer. Tabel 1 viser, at alle BRIK-landene, undtagen Rusland, har en positiv befolkningsvækst i 2010 (seneste offentliggjorte tal).

Kina har som det første land i verden vedtaget en kvote for, hvor mange børn der må fødes per familie (et-barns-politiken). Man har ad den vej forsøgt at dæmpe befolkningstilvæksten, og et-barns-politiken har dæmpet tilvæksten men ikke stoppet den. Kina havde i 2009 en befolkningstilvækst på ca. 0,5%. Paradoksalt nok er befolkningstilvæksten ikke så stort et problem for Kina, da den største del af befolkningen bor på landet og kan dyrke og leve af den frugtbare jord. Urbaniseringen i Kina medfører selvfølgelig en tilstrømning af produktive arbejdsdygtige mennesker til byerne, som hele tiden skal skaffe arbejdskraft. [34]

Hvilke betyder at presset på byerne stiger, idet der skal skabes plads til alle tilflytterne.

Kina har en relativ ung befolkning, men tal fra FN viser, at antallet af unge kinesere mellem 15-24 år estimeres til at falde fra 2010 til 2020 med 44.6 millioner, det svarer til et fald på cirka 40% (se tabel 2). Samtidig vil befolkningsgruppen over 65 år stige med ca.12% [35]. Disse tal betyder, at andelen af folk i den arbejdsdygtige alder på sigt vil falde, samtidig med at Kina vil få en stor gruppe af ældre medborgere, der skal forsørges. Kineserne har en høj opsparingskvote, som måske kan begrænse de negative virkninger af de skæve aldersfordeling. Den gennemsnitlige levetid i Kina var i 2009 74 år. Det er den højeste gennemsnitslevealder i BRIK-landene.(se bilag 1)

Rusland har de samme udfordringer som Kina, idet man også her forventer en^{Tabel 2}

faldende andel af borgere i den arbejdsdygtige alder. Samtidig har landets befolkningstilvækst været negativ igennem de seneste 20 år. Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, forventer, at der i

2025 vil være 10 mio. færre arbejdende borgere end i dag^{36}. Overstående hænger måske samme

med, at Rusland har den laveste gennemsnitslevealder af BRIK-landene. Gennemsnitslevealderen er

66 år i Rusland.(se bilag 1)

I Indien vil andelen af folk i den arbejdsdygtige alder stige indtil 2045 [37]. Indien har den højeste befolkningstilvækst af BRIK-landene på ca. 1,3%. Selvom Indien nærmer sig Kinas høje

34

International PolitikNU, Brems Kundsen mfl. afsnit 5.4 – Kinas indre udfordringer

35

http://www.demetra.dk/finansblog/kinas-unge-befolkning-falder/

36

http://www.information.dk/telegram/278899

37

http://www.sydinvest.dk/files//Filer/0_Sydinvest/Horisont/Horisont77/ab_11997.pdf

Side 13

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

13 befolkningstal, så fører man ikke en politik om at begrænse tilvæksten, for der bliver nemlig født langt færre børn i dag end tidligere i Indien. Hans Oluf Jensen, som er ekspert i demografi, siger om Indiens befolkning: ”Når vi alligevel bliver flere mennesker, skyldes det, at levestandarden stiger,

                                                                         38
og at folk lever længere”(Friis Hansen, Overbefolkning er ikke det største problem, l. 19) . Indien

har en gennemsnitlig levealder på 70 år: I 1980 var gennemsnitsalderen ca. 55 år og stigningen dokumenterer, at Indien har formået at forbedre deres levestandard massivt.

I Brasilien forventes det, at andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder vil stige frem til 2025.

Samtidig er befolkningen relativ ung, idet 52% af befolkningen er under 30 år; der er altså mange unge, som først lige er begyndt deres arbejdsliv eller på vej ind på arbejdsmarked. Det betyder, at der i Brasilien er masser hænder til at holde produktionen i gang, og som kan forsørge landets ældre befolkning. Tal fra FN viser, at - indenfor de næste 20 år - vil 50 mio. unge i Brasilien gradvist tilslutte sig arbejdsstyrken [39]. Den gennemsnitlige levetid i landet var i 2009 72 år (se bilag 1).

Befolkningens indkomstforhold m.v.

Et forhold som blev fremhævet i den ovenfor omtalte O’Neill-prognose, var den hastigt voksende middelklasse i BRIK-landene. Forholdet godtgør, at de fire landes økonomiske optur ikke kun kommer samfundet elite til gode; reallønnen i landene er igennem de seneste 15 år steget og samtidig er arbejdsløsheden faldet. Dermed vokser landenes middelklasse, der af Goldman Sachs blev defineret som ”folk, der tjener over $ 3000/år”.

Store middelklasser har den positive virkning, at landene - generelt set - samlet fremstår stærkere.

Men der er stadig store skel mellem rige og fattige i de fire lande, hvorfor alle BRIK-landene

                                 40
arbejder intensivt på bekæmpe fattigdom .

I Kina er 400 millioner mennesker flyttet ud af fattig igennem de seneste 25 år, viser tal fra Verdensbanken. I en rapport fra VB anføres det at: ”China's progress in poverty reduction over the

last 25 years is enviable. (Verdensbanken, From poor areas to poor people, l. 1)^{41} ” På trods heraf

38

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/31/105133.htm

39

http://www.exactinvest.dk/media/9744/p__vej_p__arbejdsmarkedet_-_brasiliansk_demografi_feb._2011.pdf

40

Fremtidens Stormagter, Fryba Christensen mfl. s. 38-40

Tabel 3, viser BNI pr.

Indbygger i købekraft i dollar.

Danmark er taget med som sammenligni ng. Kilde VB.

Side 14

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

14 lever mere end 100 millioner kinesere under fattigdomsgrænsen i dag. Kina er det land i verden, som gør mest for bekæmpelsen af fattigdom.

Landet har stået for 75% af den globale fattigdomsbekæmpelse i de seneste 20 år. Gini-koefficienten [42] ligger på 47 i Kina (se bilag 1).

På trods af fattigdomsbekæmpelsen og en massiv økonomisk vækst er uligheden i Kina imidlertid steget i løbet af de sidste 30 år [43]. Ethvert land som udvikler sig så hastigt som Kina, vil typisk opleve store samfundsmæssige udfordringer, som blandt andet skyldes den hurtigt voksende middelklasse, der flytter til byerne og dermed bidrager til at øge forskellen mellem by og land [44].

Den gennemsnitlig BNI pr. indbygger i Kina er $ 7.570 pr. år (se tabel 3). Middelklassen i Kina defineres, som den gruppe, der tjener mellem $ 0 om året: Gruppen udgør ca. 300 millioner arbejdsdygtige kinesere, hvilket svarer til befolkningen i USA. For det første betyder det en stigende produktion af kinesiske varer som kineserne selv vil gøre brug af - disse varer var amerikanerne før i tiden stor-forbrugere af, for det andet vil Kinas forbrugermarked som sådan

vokse betydeligt i de kommende år - markedet spås til om 10 år at være større end USA’s^{45}. I

fremtiden er det i højere grad de kinesiske forbrugere fremfor de amerikanske, der må aftage den stigende produktion i Kina.

Til sammenligning viser figur 3, at Indien har den lavest BNI pr. indbygger pr. år på $ 3.560 i 2010.

Brasiliens BNI per. indbygger lå i 2010 på $ 10.920 (se tabel 3). Brasilien udfører også en massiv bekæmpelse af fattigdom og kaldes ofte ulandenes forkæmper. Brasilien er kendt for programmet Bolsa Familia, hvorefter landets fattigste familier sender deres børn i skole og lader dem vaccinere, for til gengæld fra staten at modtage kost og logi. 11 millioner brasilianske familier omfattet af ordningen, som har betydet, at landets gini-koefficient er faldet til 56 - Brasilien er dog det BRIK-

                      46
land, som har størst ulighed .

Rusland har det højeste BNI per indbygger af de fire BRIK-lande på $ 19.124 i 2010. Landet har aktuelt alvorlige indenrigspolitiske problemer; befolkningen demonstrerer over hele landet,

41

http://www.worldbank.org/research/2009/03//china-poor-areas-poor-people-chinas-evolving-poverty-reduction-agenda-

assessment-poverty-inequality
42

Gini-koefficient er en måleenhed for graden af ulighed i en fordeling. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten

være.
43

FN fremlagde en udviklingsrapport for Kina i 2008, hvor en af konklusionerne var: ”Kløften mellem rig og fattig er så stor, at den

smitter af på Kinas vækst”
44

http://dk.radio86.com/nyheder/7980/fn-ulighed-i-vejen-kinesisk-vaekst

45

http://penge.dk/investering/artikler-investering/kina-verdens-snart-stoerste-oekonomi

46

Fremtidens Stormagter, Fryba Christensen mfl. s. 94-95

Side 15

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

15 fattigdommen og arbejdsløsheden stiger, og der protesteres mod, at regeringen ikke gør nok for at bekæmpe fattigdom [47]. 17 millioner mennesker lever i dag i Rusland under fattigdomsgrænsen.

Samtidig er de ældre i samfundet i økonomisk krise; den gennemsnitlige pension i Rusland er på cirka kr. 600 om måneden [48]. Rusland har en gini-koefficient på 41,5 (se bilag 1).

Andre forhold

Kina er det land i verden med det største forbrug af internet og mobiltelefoner. Sammenlagt har landet ca. 925 mio. brugere. Indien kommer lige derefter med et samlet forbrug som ligger på ca.

510 mio. brugere. Rusland og Brasilien har henholdsvis 230 mio. og 110 mio. brugere (se bilag 1).

Indien har verdens største, aktive, militære styrke på 1.414.000 soldater. Kina har 1.250.000 væbnede styrker. Rusland har også en høj militær bemanding på 1.037.000 væbnede styrker.

Brasilien derimod, ligger i den helt anden ende af skalaen. Her har man kun 369.000 væbnede styrker. Dette betyder, at brasilianerne givetvis går ind for en blød balancering i Brasilien (se bilag

1).

Korruptionsniveauet er meget højt i alle BRIK-landene, hvilke må siges at være en klar hindring for landenes videre udvikling. Rusland ligger nummer 146 på korruptionsindekset [49], med et korruptionstal på 2,2. Indien lå i 2009 som nummer 84 med et korruptionstal på 3,4. Kinas korruptionstal var i 2009 3,6, hvilke gav en placering som nummer 79. Det sidste BRIK-land, Brasilien lå nummer 75, med et korruptionstal på 3,7. Til sammenligning havde Danmark et korruptionstal på 9,3 hvilke giver Danmark en plads som nummer 2 og USA har et tal på 7,5 hvilke

gør dem til nummer 19^{50}.

I Rusland, Kina og Brasilien er uddannelsesniveauet højt. 99,5%, 93,3% og 90% af befolkningen kan læse i de tre lande. I Indien er det kun 61% af befolkningen, som kan læse (se bilag 1).

Den ”indbyrdes” arbejdsdeling

BRIK-landene har ingen politisk alliance eller fælles traktater. Men allerede nu kan eksperter se tendenser til en uformaliseret arbejdsdeling mellem de fire lande. Kina og Indien vil blive de førende i verden indenfor tjenesteydelser, teknologiudvikling og vareproduktion [51]. De to tigerøkonomier i øst tæller samlet i størrelsesordenen 2,5 mia. mennesker. Hvis der skal produceres tilstrækkelige fødevarer til denne enorme befolkning, kræver det hjælp udefra, og her kommer Brasilien og Rusland ind i billede. De to lande er allerede nu de lande i verden, som producerer flest

47

http://www.information.dk/286937

48

http://www.b.dk/verden/vreden-vokser-i-den-russiske-muld

49

Korruptionsindekset er målt af organisationen Transparency International. Jo lavere tal, jo værre er korruptionen. Jo højere

placeringen er på indekset, jo værre er landets korruption. Somalia ligger nummer 180 med et tal på 1,1. Indekset er fra 2009
50

http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2009/cpi_2009_table

51

http://www.investopedia.com/terms/b/bric.asp

Side 16

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

16 råvarer, råmaterialer og grøn energi, viser en rapport fra Eksportrådet [52]. Men rapporten konkluderer også, at landene har brug for mere avanceret teknologi for at holde produktionen i gang, og her kommer så de asiatiske lande ind i billede. Der er altså udsigt til en liberalistisk og helt naturlig arbejdsdeling i mellem de fire BRIK-lande: landene arbejder sammen på kryds og tværs og begynder så småt at blive afhængige af hinandens vareproduktion. I BRIK’ernes anden erklæring står følgende: ”We call upon all parties to work together to improve the international trade…”(BRIKs anden fælleserklæring, Joint Statement of the BRIC Countries' Leaders, afsnit. 5, l.

2) - de fire lande ønsker at styrke den internationale handel [53].

BRIK-landene som verdens vækstlokomotiver.

Figur 4^{54} viser, at BRIK-landene har

haft stabile, høje vækstrater i en længere periode. Tallene dokumenterer, at der ikke et tale om tilfældige opsving i et år eller to, men derimod en længerevarende tendens. Tabel 4 illustrerer landenes årlige økonomiske vækst målt som procentvise ændring i deres BNP. USA's vækstrate er medtaget for at sammenholde de fem økonomier. Grafen, der er fra 2008, viser en 15 årig periode, og udviklingen efter 2008 er udtryk for en forventede vækst (prognose).

Kina har haft fænomenalt høje vækstrater. Landet vurderes at være kommet fint igennem finanskrisen, og analytikere mener endvidere, at landet kan satse på en yderligere vækst, trods flere stramninger fra landets centralbank [55]. Økonomer har beregnet, at Kinas BNP svarer til ca. 7% af verdensøkonomien [56], derfor er der ingen tvivl om, at Kina kan betegnes som verdens vækstlokomotiv. Tabel 4 bekræfter, at Kinas vækst ikke har været under 5% de seneste 15 år - væksten har i flere år været med double-digit, hvilke betyder, at væksten til tider har været over

10%. Væksten ligger i dag på 9,2%, viser tal fra Ernst & Young^{57}. Udviklingen i Kina, hvor man

har bevæget sig væk fra en egentlig planøkonomi hen mod en markedsøkonomi er en stor del af forklaringen på den gunstige økonomiske udvikling. Processen har været vanskelig med bl.a.

omskoling fra landbrugssamfundet fra primær/sekunder til tertiære erhverv, som vi kender fra

Vesten, f.eks. sundhedsvæsnet, undervisningsområdet mm. Også lukning af statsejede

52

http://markedsinformation.um.dk/Publikationer/Sektorer/Brasilien-Sektoranalyse-Foedevarer-Landbrug-og-fiskeri-2011.aspx side

1-3
53

http://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt/2649/t569480.htm

54

Figuren stammer fra IMF; World Economic Outlook Database, Oktober 2008

55

http://www.business.dk/oekonomi/kinas-enorme-vaekst-trodser-alle-indgreb

56

http://www.tradingeconornics.com/Economics/GDP-Growth.aspx7SymbohCNY

57

http://epn.dk/okonomi2/global/asien/article2586500.ece

Tabel 4, BRK-landene og USA’s vækst, dvs. årlig procent BNP-vækst

Side 17

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

17 virksomheder og udvidelse af gabet mellem rig og fattig, men Kina har fortsat sine bestræbelser på at bibeholde den økonomiske vækst, og processen er i vidt omfang lykkedes.

På den internationale scene har Kina taget sig god tid til at finde sin rette plads. Den politiske ledelse har satset på udviklingen af landet, før man ville prioritere det udenrigspolitiske arbejde.

Kina åbnede officielt op for resten af verden i 2001, hvor man blev medlem af den internationale handelsorganisation, WTO [58]. Kina har dog stedse bestræbt sig på fuldt ud at kunne kontrollere balancen mellem import og eksport, som de i dag scorer tårnhøje point på ved at have et overskud på betalingsbalancen på cirka $ 18 mia. [59].

Kinas position som verdens vækstlokomotiv skyldes mange faktorer; væsentligt er det, at landet råder over enorme mængder af billig arbejdskraft, man har kunnet tiltrække udenlandske investorer, som blandt andet outsourcer deres produktion til Kina, landet har gjort store teknologiske fremskridt, den voksende og meget arbejdsomme middelklasse har gjort landet til ”den globale fabrik” og endelig rummer Kina som nævnt verdens suverænt største forbruger-potentiale, og forbruget af vestlige varer er steget voldsomt [60].

Indien er tilsvarende en af de hurtigst voksende økonomier verden nogensinde har haft. Indien er det BRIK-land, som har de næst højeste vækstrater. Indien har ligesom Kina holdt sig over en vækst på 5% i BNP igennem de seneste 15 år. Lige nu har man en vækst på 8,6%, viser en rapport fra Deloitte, Ernst & Young spår, at den indiske vækst vil overgå Kina allerede i år 2013(se henvisning

58). Baggrunden for Indiens vækst ligger i den veluddannede unge befolkning, der udgør en stor del af arbejdsmarked (se bilag 3 [61]) Derudover har Indien en stor middelklasse, som øger den høje levestandard. Endelig ser man i Indien en stigende urbanisering, som naturligt har ført en industrialisering med sig.. Den indiske regering ønsker at tilpasse forholdene i landet til det internationale marked; man vil gerne kunne tiltrække flere udenlandske investorer, og staten har givet slip på en række bureaukratiske krav til indenlandske virksomheder, viser rapporten fra Deloitte [62]. Indien har potentiale til at blive et internationalt vækstlokomotiv i lighed med Kina.

I Brasilien går udviklingen langsommere. Brasilien har haft en vækst igennem de seneste 15 år på mellem 0 og 5%. I dag ligger væksten på 2,1%, et niveau, der beskrives som overraskende lavt

58

http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm

59

http://www.tradingeconomics.com/china/balance-of-trade

60

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Eksportfokus/2009/Eksportfokus%2004%202009.ashx side 3, 18-19

61

Indien er på vej som verdens næste stormagt, Poul Struve Nielsen, Kristeligt dagblad, 26/7 2007 side 3

62

http://www.deloitte.com/assets/DcomDenmark/Local%20Assets/Documents/Udgivelser/Publikationer/Direktionens%20arbejde/Ind

ia-Unmasking-the-Implications-Budget-2011.pdf

Side 18

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

18

(Thomas Haugaard, økonom for Danske Bank [63]).Men ikke desto mindre har landet haft en moderat positiv udvikling i de seneste 50 år. Den økonomiske aktivitet har især taget fart i de seneste par år.

Brasilien har vundet værtskabet for VM i fodbold i 2014 og værtsskabet for OL i 2016. I den forbindelse har man investeret massivt i blandt andet udvidelse af infrastrukturen, hvilket aktuelt er den primære grund til økonomisk vækst [64]. Brasilien har ikke de samme internationaliseringsplaner, som de andre vækstmarkeder, og det brasilianske marked er forholdsvis lukket. Landet er generelt

set tøvende overfor import/eksport, og der stilles krav til de virksomheder, som ønsker at udbyde

varer i Brasilien. Den brasilianske befolkning er krævende, siger den danske ambassadør i Brasilien, Svend Roed Nielsen, ”Kunderne ønsker, at man kan ringe på et brasiliansk nummer og

tale portugisisk…” (Roed, Svend, Sidste chance for at nå Brasiliens vækstboom, s.17, l. 30)^{65}

Brasilien kan på nuværende tidspunkt ikke karakteriseres som et egentligt vækstlokomotiv .

Det sidste BRIK-land Rusland har en økonomi, som er for nedadgående. Siden Sovjetunionens fald

har væksten i Rusland været stigende, men sårene fra finanskrisen i 2008/2009 er ikke helet endnu.

Lige nu regner IMF med, at den russiske vækst ved årets udløb vil ligge på 4,5% [66]. Tallet må siges at være en acceptabel, moderat vækst. Men den russiske befolkning har mistet tilliden til den russiske økonomi og derfor placeres mange midler uden for Ruslands grænser. Det gør det svære for de russiske virksomheder at finansiere nye investeringsprojekter, fordi bankerne ikke har kapacitet til at hæve udlånene. Det lave investeringsniveau betyder, at den økonomiske vækst er lav, men inflationen er høj og stigende viser tal fra Syd Invest [67]. Landet er altså det BRIK-land som har den svageste økonomi, men det betyder ikke, at landet ikke har gode fremtidsudsigter. Rusland har et af de højeste uddannelse niveauer i Europa, landet har en unik adgang til råvarer, som kan bruges til investeringer. Rusland leverer 34% af verdens naturgas, 13% af verdens olie reserver og 19% af verdens kulreserver [68]. Så store mængder råvarer bør få flere udenlandske investorer til at kigge mod det russiske marked. En prognose fra PWC siger, at Rusland i 2030 vil være Europas største økonomi. De peger på det høje uddannelsesniveau, det store befolkningstal og energireserverne [69], som hovedårsagen til, at man har store forventninger til udviklingen i Rusland.

Ud fra analysen kan der konkluderes, at BRIK-landene rammer mange af de punkter, som det kræves af en stormagt. Dette skyldes både de enorme befolkningstal de fire lande rummer, men

63

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221028/brasiliens_vaekst_gik_i_staa_i_tredje_kvartal.html

64

http://www.deloitte.com/view/da_DK/dk/Voreslosninger/direktionensarbejde/nyevejetilvaekst/Brasilien/index.htm

65

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Eksportfokus/2010/Eksportfokus%2004%202010.ashx side 17-18

66

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/215213/imf_spaar_moderat_vaekst_i_rusland_naeste_aar.html

67

http://www.sydinvest.dk/BRIK

68

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Markeder%20og%20sektorer/Rusland/Rusland%20Sektoranalyse%2

0Energy%20%20Environment%202010.ashx side 2
69

http://www.business.dk/ejendomme/rusland-rejser-sig-efter-krisen

Side 19

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

19 også hvordan landets er styret økonomisk, inden – og udenrigspolitisk igennem de seneste 15-25 år.

I det efterfølgende afsnit, vil jeg diskutere BRIK-ladenes fremtids udsigter i det 21 århundred.

Diskussion af forskellige syn på BRIK-landene og USA's rolle i fremtiden

I de sidste 500 år, har vesten været herskende i verden. Helt tilbage til renæssancen hvor Europa fik et forspring i forhold til den muslimske verden. Videre op igennem 1800-tallet med industrialiseringens gennembrud i Europa. Som vi nærmede os det 20. århundredebegyndte magtforholdene at rykke sig mod Amerika. I de seneste 75 år har USA været en urokkelig unipol, men det ser ud til at ændre sig. Eksperterne har allerede talt, det 21. århundrede bliver Asiens århundrede. Diskussionen tager grundlag i fem udgangspunkter. Som skal føre opgaven til en samlet konklusion.

Hvad tror BRIK-gruppen selv om fremtiden?

BRIK-landene har allerede haft deres fælles topmøder. Ved alle tre møder, er man kommet frem til fem fremtidige konklusioner, en af dem man kom frem til i 2009 lyder ”We underline our support for a more democratic and just multi-polar world order based on the rule of international law…”(BRIK’s anden fælleserklæring, Joint Statement of the BRIC Countries' Leaders Afsnit.12

l.1^{70}) Man bekræfter over for sig selv, og resten af verden, at man støtter en ændring i

magtfordeling i det internationale samfund. En anden fra 2010 er således ”We express our strong commitment to multilateral diplomacy with the United Nations playing the central role in dealing with global challenges and threats [71]

”, BRIK-kløveren vil have FN til at være den centrale rolle i det internationale samfund. Begge disse konklusioner, passer ind i den liberalistiske tankegang, som bygger på staternes samarbejde og de internationale organisationer.

De fire BRIK-lande ved godt, at de selv er ved at blive nøglestater i den globaliseret verden. I erklæringen fra 2010 står der, ”G-20 members, with a significant contribution from BRIC countries, have greatly increased resources available to the IMF.” BRIK-landene er ikke bange for at rose sig selv, og siger her, at de har en stor del af ansvaret for, at IMF kan køre rundt, men samtidig er de bevidst om, at der også er andre udviklingsøkonomier som biddrager til verdens økonomien.

Ikke kun på det økonomiske felt går BRIK’erne forrest. Men også i kampen mod terror og klimaproblemerne går de fire lande forrest og tager ansvar. BRIK-landene er altså klar over, at de selv har stormagts potentiale, nu gælder det bare om at få lappet de sidste problemer.

70

http://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt/2649/t569480.htm - fra BRIK-landenes andet topmøde

71

http://eng.news.kremlin.ru/ref_notes/5

Side 20

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

20

Hvad tror andre om BRIK’ernes fremtid?

Som nævnt tidligere i analysen siger flere konsulent firmaer og Udenrigsministeriet, at BRIK-landene har en lys fremtid. Udenrigsministeriet opfordre danskere til at investere og starte virksomheder i et af de fire BRIK-lande, Sydinvest opfordre til en aktieinvestering i et af BRIK-landene, Deloitte opfordre til outsourcing af vare til enten Indien eller Kina. Eksperterne har allerede spået, at de fire lande BRIK’er vil overhale G7 landene økonomisk inden 50 år.

Men ikke alle ser positivt på BRIK-landene. Et kritisk argument imod BRIK-gruppen er, at gruppe er for diffus til at tages alvorligt som en egentlig grupperinger [72]. Det er nok ikke meningen, at BRIK-landene skal danne ”det nye EU”, det vil de aldrig komme til. Først og fremmest handler BRIK-begrebet nok, om den forventede udvikling i firkløverens samlede produktion og forbrug, hvilket vil betyde en forskydning i verdensøkonomien og fordelingen. Det fører til, pointen med BRIK-gruppen, BRIK’erne er et tegn på ophørlsen af USA’s enevælde.

Men både Poul Struve og Martin Gøttske, i henholdsvis bilag 2 og 3, forudser at fattigdommen, internationale konflikter og en befolkning i oprør vil spænde ben for BRIK-landenes fremtidige vækst.

USA’s rolle i det 21 århundred

Forsker prognoser at USA er bankerot inden 2020. Det må give enorme konsekvenser, for resten af det internationale samfund. USA’s gæld er lige nu, på 400% af BNP’en. Denne gæld er blevet større og større lige siden 1930’erne, siger Jørgen Møller, på trods af landet i længere perioder har været i et høj konjunktur, og haft årlige økonomiske vækstrater på 5-6%. Af det føderale budget, går 10% til at dække hullerne af gællen, men dette tal er stigende, og vil nå 20% inden 2020. Men det er ikke kun staten som er i gæld, over 40 stater har ikke økonomien til at dække deres udgifter [73].

En amerikansk økonom, Alan Simpson, siger, at USA selvfølgelig vil komme til et vendepunkt, hvor økonomien vender, men de ved ikke hvornår det vil ske, udover det, tilføjer han at det ikke er USA selv som kan vende skuden, men derimod er landets kreditorer [74]. USA’s kreditorer er paradoksalt nok Kina, Indien og andre asiatiske og mellemøstlige lande. De er grunden til, USA stadig er at finde på det globale marked, hvis de solgte ud af deres obligationer, vil dollaren falde drastisk og USA vil for alvor få problemer med at betale gælden tilbage, siger Jørgen Møller.

Kina har i dag cirka amerikanske statsobligationer for 800.mia$. USA vil blive nød til, at bed Kina om at nedskrive beløbet til 5-600 mia. Det vil Kina kunne acceptere, da de i forvejen har som

72

Fremtidens Stormagter, Fryba Christensen mfl. S 18

73

http://raeson.dk/2010/ørstrøm-møller-usa-bankerot-om-10-ar/

74

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/VL_Doegn_2011/222058.htm

Side 21

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

21 tidligere nævnt, høj økonomisk vækst, og samtidig besidder de 2,2 billioner dollars i deres valutareserve, dvs. Kina er ikke interesseret i, at dollars skal falde yderligere. Hvis Kina skulle gå med til det her, så vil de krave en række udenrigspolitiske krav. Jørgen Møller, mener ikke der er nogen anden udvej en overstående.

Harvard-teoretikeren, Joseph Nye, regner derimod, at USA kan bevare sine stormagts drømme, ved at konventer for den hårde magt til den bløde. Han mener, for det første at USA ikke kan kontrollere verden, ved hjælp af militærmagt. Dernæst har Kina stort set, allerede overhalet USA økonomisk. Så amerikanerne må finde de bløde ressourcer frem, såsom den amerikanske kultur, ideer, ideologier og de internationale institutioner. Det vil i vores moderniseret verden, blive det 21 århundreds mest effektive instrument til at vinde hegemoni, siger Nye [75].

De gyldne tidsaldere

De fire BRIK-lande har aldrig i landenes historie oplevet så høje vækstrater, og alt tyder på landene bliver herskende i verdensordnen. Alle landene er høje af eufori, og havde aldrig regnet med stormagtstitler. At være en stormagt har mange positive elementer med sig, men stormagtsdrømmene har også en skyggeside. Først og fremmest er der opstået et enormt pres på BRIK-gruppen, fra omverdenen; USA er afhængige af Kina hvis de vil overleve, Indien er under pres i det udenrigspolitiske i form af Pakistan konflikten og Burma krisen, Indien skal gå fra at være den dominerende regional magt, til at være en positiv, frontfigur i regionen, som der står nævnt i bilag 3, Brasilien er blevet verdens største eksportør af fødevare, og nu også forbillede for ulandene og et helt kontinent, Rusland er den største leverandør i verden af olie og gas, og har store forpligtelser til de små Østeuropæiske lande. Resten af verden forventer noget af BRIK-gruppen, en forventning som også har sine omkostninger.

I Kina har forfatteren Chan Koon-chang, skrevet en bog som hedder Shengshi, på dansk betyder det, Den Gyldne Tidsalder. Bogen handler om det autoritære styres frihedsberøvelse af den kinesiske befolkning. Befolkningen - ”…lever i lykkelig uvidenhed med deres materielle goder” har givet slip på deres frihed, for at opnå materiel velstand. Kommunist partiet har opnå hegemoni i verdensordnen, og er godt tilfredse med den topplacering. “Partiet udrydder al kritik, og befolkningen går med på partiets fortælling….” Chan mener, at det sindsbillede bogen viser, desværre er ved at ske nu. Men det er ikke kun i Kina befolkningen oplever, at styret overser dem.

Næste år står russerne overfor et nyt præsidentvalg. Men om det bliver den nuværende præsident Dmitrij Medvedev eller Putin som vinder valget, er rimelig lige gyldigt for den almene russer. For

75

http://www.information.dk/259293

Side 22

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

22 begge sider af det russiske partispektrum er udgør i politisk forstand en og samme bevægelse, siger Aleksandr Stepanyan til RÆSON [76]. Befolkningen er utilfreds og bange for deres sikkerhed, store demonstrationer over hele landet ses i disse dag i Rusland, mod styret. Tre nyligt fremkommende sager, er ført til denne utilfredshed. Uroligheder i Nordkaukasus hvor selvstændighedsgrupper, prøver at løsrive regionen fra moderlandet. Pludselig opstående højreekstremistisk overfald på kaukasiere i landets storbyger. Til sidst det store terrorangreb på lufthavnen i Moskva, hvor 36 døde og over 100 sårede. Befolkningen er sure over, at styret ikke kan love dem 100% beskyttelse, og samtidig med overstående, stiger fattigdommen gradvist.

Ifølge et russisk analyse institut udvandrer op mod 300.000 statsborgere årligt, pga. af overstående tilstande. Desværre for Rusland, er langt de fleste af disse, unge og veluddannede, hvilke giver store samfundsmæssige problemer, dette er på trods af den store økonomiske fremgang landet har haft i de seneste årtier.

Begge disse to tilfælde, fra Kina og Rusland, kunne også lignende findes i Brasilien og Indien. Dele af befolkningerne, især dem med færre økonomiske ressourcer, går ikke med til alt, hvad de siddende regeringer fremstiller. Stormagtsdrømmene har altså, store bekostninger hos landenes befolkning.

Fattigdommen spænder ben for stormagtsdrømmene

På trods af, at de fire BRIK-lande ser ud til, at blive vigtige magtbrikker i det internationale samfund, døjer alle fire lande med store fattigdomsproblemer. Problemerne er blevet mindre med årene, men fattigdommen kan skabe større problemer end ventet. ”Den store ulighed mellem rige og fattige kan dæmpe den økonomiske vækst” siger Poul Struve, i bilag 3. En ulighed som er stigende i alle landene. Det politiske pres fra de fattige kan standse de positive økonomiske takter, og føre landene hen mod en protektionistisk udvikling. Især i takt med urbanisering stiger i hvert eneste BRIK-land. Millioner af mennesker drager fra landsbyer, ind mod storbyerne. Poul Struve siger i bilag 3, at urbaniseringen i Indien, betyder at 140 millioner mennesker vil være draget fra landet til storbyerne i 2020”, det tal vil stige endnu dristigere i de efterfølgende 30 år. Det kræver store ressourcer fra de siddende regeringer, og de respektive kommuner for hver storby. Der skal skaffes føde, boliger og arbejdspladser til millioner af mennesker hvis BRIK-landene skal undgå et sandt mareridt.

De fattige har stået i skyggen af de euforiseret middelklasser, siger Alam Srinivas i bilag 3.

Middelklasserne har klaret det forbløffende godt, i takt med at den økonomiske vækst og velstand

76

http://raeson.dk/2011/rusland-racisme-vold-og-korruption-truer-putin-og-medvedevs-greb-om-magten/

Side 23

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

23 er steget. I alle landene har middelklassen sat sit præg på samfundet, og største delen af befolkningerne tilhøre middelklassen. Men de højtsiddende erhvervsfolk, har indset, at fattigdommen stiger, og hvis problemet ikke bliver løs, vil landene blive delt op i to.

Den brasilianske model, Bolsa Familia, virker som den bedste fattigdomsbekæmpelse, som de fire BRIK-lande arbejder med. Som nævnt tidligere, er programmet en ordning hvor staten donere føde og stiller bolig til rådighed, hvis familierne lover at sende deres børn i skole. Det kræver selvfølgelig en del af landets regeringer. For det første, skal der være nok skoler, til at huse de store befolkningstal vi ser hos BRIK-landene. Dernæst stiller det store økonomiske krav, i form af der enten skal produceres eller importeres fødevare, samtidig kræves det, at der er overskud på boligmarkedet. Til gengæld, hvis man startede et sådan program, vil arbejdsløsheden falde, i det der både skulle produceres mad og samtidig bygges boliger.

Konklusion:

Der er ingen tvivl om, at magtstrukturen i verdensordnen er i gang med at ændre sig. Den store unipol, USA, ser ud til at miste terræn, selvom landet har været urokkeligt igennem det sidste århundred. En ny ændring i magtfordelingen, vil være naturligt, hvis vi ser på det 20 århundred, hvor vi var vidne til tre struktur forandringer. Hvad enten BRIK-landene skal ses som en storaktør på verdensscenen, eller bare en forkortelse for fire magter i international politik, er konklusionen, at de er værd at holde øje med et par år endnu. De vækstrater alle fire lande, har vist for de seneste 15 år, er bare en begrundelse for, at vi skal holde øje med dem i det 21 århundred. En vigtig pointe er, at BRIK-landene ikke kun skal sammenlignes med magtovertagelse og modspillere til de resterende stormagter. Men som en mulig medspiller og problemløser i international politik, som vi f.eks. ser Kina og Indien ”redde” USA i øjeblikket. Jeg tror ikke, at vi dissideret ser en magtændring, hvor USA mister al indflydelse. Jeg tror de nye udviklingslande, ved hjælp af store økonomiske ressourcer, en veluddannet befolkning og blød balancering, vil få – og kræve mere indflydelse i verdensordnen, men som en medspiller til USA. Det 21 århundrede ligger ikke op til en ny verdenskrig, derfor, vil man opleve en multipolær magtstruktur – med de bedst stillede udviklingslande i toppen af verdensordnen, G7 vil miste deres ”store” indflydelse – og udvides til G20, og institutionerne vil lave spilleregler for den politiske og økonomiske verdensscene.

Side 24

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

24

Litteraturliste

Bøger:

Beach, Derek m.fl.: International PolitikNU. 1. udg. Systime, 2011. Internetadresse:

http://ipnu.systime.dk/index.php?id=1 - Besøgt d.

Branner , Hans: Global Politik. Side 10-110. 2. udg. Columbus , 2010.

Branner, Hans m.fl.: International politk, Danmark og ulandene. Side 13-63. 1. udg. Columbus ,

2001.

Skak, Mette m.fl.: Fremtidens Stormagter. 1. udg. Aarhus Universitetsforlag , 2010.

Søndergaard, Lars : Verdens Syv Udfordringer. Side 7-30. 1. udg. Columbus , 2010.

Artikler:

Administration, General: China Balance of Trade. I: TradingEconomics., ,

http://www.tradingeconomics.com/china/balance-of-trade Besøgt d. ()

Altenburg, Tina: Kina – verdens snart største økonomi . I: Penge og Privatøkonomi, 2010,

http://penge.dk/investering/artikler-investering/kina-verdens-snart-stoerste-oekonomi Besøgt d.

()

Dalgård, Per: Rig og fattig i Rusland . I: Information, 4.12.2011, http://www.information.dk/286937

Besøgt d. ()

Elliot, Larry: USA og Kina er på forstærket kollisionskurs. I: Information, ,

http://www.information.dk/247398 Besøgt d. (8.12.2011)

Et rigere liv, Sydinvest: BRIK 2020 – Udfordringer og muligheder . I: Sydinvest, 2011,

http://www.sydinvest.dk/BRIK Besøgt d. ()

Ferreira Barbosa, Luciana: Vækst gennem ekspansion på det brasilianske marked . I: Deloitte, 2011,

http://www.deloitte.com/view/da_DK/dk/Voreslosninger/direktionensarbejde/nyevejetilvaekst/Bras
ilien/index.htm Besøgt d. (9.12.2011)

Finans, Ritzau: Brasiliens vækst gik i stå i tredje kvartal . I: Børsen, 6.12.2011,

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221028/brasiliens_vaekst_gik_i_staa_i_tredje_kvartal

Finans, Ritzau : IMF spår moderat vækst i Rusland næste år . I: Børsen, 15.9.2011,

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/215213/imf_spaar_moderat_vaekst_i_rusland_naeste_

aar.html Besøgt d. ()

Finans, Ritzau: Kinas enorme vækst trodser alle indgreb. I: Berlingske , 13.6.2011,

http://www.business.dk/oekonomi/kinas-enorme-vaekst-trodser-alle-indgreb Besøgt d. ()

Fokus, Aktie: Vil Indiens vækst overhale Kina i 2013?. I: Jyllands-posten, ,

http://epn.dk/okonomi2/global/asien/article2586500.ece Besøgt d. (9.12.2011)

Friis Hansen, Mathias: Ekspert: Overbefolkning er ikke det største problem. I: DR, ,

Side 25

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

25

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/31/105133.htm Besøgt d. ()

Kruse, Simon: Rusland rejser sig efter krisen . I: Berlingske, 22.2.2010,

http://www.business.dk/ejendomme/rusland-rejser-sig-efter-krisen Besøgt d. ()

Kruse, Simon: Vreden vokser i den russiske muld . I: Berlingske, ,

http://www.b.dk/verden/vreden-vokser-i-den-russiske-muld Besøgt d. ()

Møller, Jørgen: USA går bankerot i 2020. I: Danskerne akademi, 26.9.2011,

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/VL_Doegn_2011/22205

8.htm Besøgt d. ()

The Guardian, Xinhua: FN: Ulighed i vejen for kinesisk vækst . I: Radio86, ,

http://dk.radio86.com/nyheder/7980/fn-ulighed-i-vejen-kinesisk-vaekst Besøgt d. ()

Andre kilder:

Demetra : Kinas unge befolkning falder . Udgivet af Finanshuset Demetra. Internetadresse:

http://www.demetra.dk/finansblog/kinas-unge-befolkning-falder/ - Besøgt d.

Exact Invest: Rapport. Søren Møller Larsson , Internetaddresse:

http://www.exactinvest.dk/media/9744/p__vej_p__arbejdsmarkedet_brasiliansk_demografi_feb._20

11.pdf

Explore Tours: Kina geografi . Udgivet af Explore Tours. Internetadresse:

http://www.exploretours.dk/kina/geografi/ - Besøgt d.

Folkedrab.dk: Sovjetunionen efter Stalin Udgivet af Dansk Institut for Internationale

Studier . Internetadresse: http://www.27-1.dk/sw53813.asp - Besøgt d. 8.12.2011
Futura-dtp: Kina 2 . Udgivet af Futura-dtp. Internetadresse: http://www.futura-
dtp.dk/SLAG/SlagK/Kina2.htm - Besøgt d. 7.12.2011

Investopedia: Definition på BRIK-landene, Internetaddresse:

http://www.investopedia.com/terms/b/bric.asp
Kina Portal: Republik perioden. Udgivet af Kina portal. Internetadresse: http://www.kina-
portal.dk/historie/kina-historie-republik.php?pageNum_historie=1&totalRows_historie=7 - Besøgt

d. 9.12.2011

Ritzau: Telegram. Dmitrij Medvedev , Moskva, Internetadresse:

http://www.information.dk/telegram/278899

Russian Government: BRIK-landenenes anden fælleserklæring. 17.6.2009 Internetaddresse:

http://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt/2649/t569480.htm

Russian Government: BRIK-landenenes tredje fælleserklæring, Juni, 2010, Internetaddresse:

http://eng.news.kremlin.ru/ref_notes/5

Side 26

Studieretningsprojekt December 2011

Samfundsfag A, Historie A BRIK-Landene

26

Snylterstaten : Hungersnød i Indien og Bangladesh. Udgivet af Poul Mikael Allarp. Internetadresse:

http://snylterstaten.dk/kak/kommunistisk-orientering-/hungersnod-i-indien-og-

bangladesh.html - Besøgt d.

Sydinvest: Bladet Horisont, Udgivet af Sydinvest . Internetadresse:

http://www.sydinvest.dk/files//Filer/0_Sydinvest/Horisont/Horisont77/ab_11997.pdf - Besøgt d.

9.12.2011

Transparency International : Rapport/undersøgelse. 2009 Internetaddresse:
http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2009/cpi_2009_table

Udenrigsministeriet: Eksportfokus. 1.4.2009 Internetaddresse:

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Eksportfokus/2009/Eksportfokus%20

04%202009.ashx

Udenrigsministeriet: Eksportfokus. Marts 2010 Internetaddresse:

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Eksportfokus/2010/Eksportfokus%20

04%202010.ashx

Udenrigsministeriet: Sektoranalyse . 2.2.2010, Internetaddresse:

http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Markeder%20og%20sektorer/Ruslan
d/Rusland%20Sektoranalyse%20Energy%20%20Environment%202010.ashx

Udenrigsministeriet: Sektoranalyse. Brasilien fiskeri og landbrug, 2.11.201, Internetaddresse:

http://markedsinformation.um.dk/Publikationer/Sektorer/Brasilien-Sektoranalyse-Foedevarer-

Landbrug-og-fiskeri-2011.aspx

Verdensbanken: Rapport. , Internetaddresse:

http://www.worldbank.org/research/2009/03//china-poor-areas-poor-people-chinas-

evolving-poverty-reduction-agenda-assessment-poverty-inequality

WTO: Statistisk. Internetaddresse: http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm
http://markedsinformation.um.dk/~/media/Files/Publikationer/Markeder%20og%20sektorer/Ruslan
d/Rusland%20Sektoranalyse%20Energy%20%20Environment%202010.ashx