SRP om bayes formel og retsgenetik i Matematik A og Bioteknologi A

Indledning

DNA-materiale fundet i forbindelse med forbrydelser gjorde sit indtog som bevismateriale i retssager i 1980’erne, og har siden da ofte været ”tungen på vægtskålen” i sager, hvor få eller ingen beviser ellers har peget på den tiltalte som værende skyldig i forbrydelsen . Dette hænger sammen med den sikkerhed, som DNA-profiler menes at besidde. Det er almen viden, at det menneskelige genom er lige så unikt som vores fingeraftryk, og at kun en håndfuld personer i verden deler selv en DNA-profil, der er baseret på en sammensætning af få alleler. Når disse dogmer runger er det klart, at fundet af en DNA-profil i forbindelse med en forbrydelse gør, at personen, hvis DNA-profil matcher denne, ofte bliver dømt skyldig.

Det faktum, der ikke overvejes lige så grundigt som den tiltaltes skyldighed, er, at rigtig mange ting kan gå galt i DNA-analyse, og som resultat kan påvirke DNA-materialets vægt i retssager. Vægten af DNAprofiler baseres på øvrige beviser – beviser, der modsiger DNA-materialet skal naturligvis tillægges modvægt til dette - samt matchfrekvensen, som er den frekvens, hvormed DNA-profilen menes at kunne findes i den relevante population. En forkert matchfrekvens og en forkert vægt tillagt de øvrige beviser kan føre til en alvorlig fejlbedømmelse af den mistænktes skyldighed. Sandsynlighedsregning er et værktøj, som kan anvendes til at mindske denne fejlbedømmelse. Med betingede sandsynligheder kan den mistænktes skyldighed revideres efter fund af DNA-materiale i forbindelse med forbrydelsen, eller ved medtagelse af øvrige beviser, og således forhindre at mistænktes skyldighed bliver fejlvurderet. Jeg har valgt at arbejde med, hvordan sandsynlighedsregning kan og bør anvendes i retslig bevisførelse, fordi jeg gerne vil belyse, hvordan sandsynlighedsregning kan tydeliggøre de logiske konklusioner, som mennesket selv gør sig når præsenteret med bevismateriale i form af tal, samt hvordan en nuanceret behandling af disse tal kan hjælpe med at undgå, at logiske fejlslutninger bliver begået i situationer, som et menneskes fremtid kan afhænge af.

Indledningsvist vil jeg beskrive DNA’s sammensætning samt de metoder, der anvendes til DNA-analyse. Her belyses også fejlkilder i forbindelse med metoderne, da disse spiller en central rolle i fejlvurderingen af den mistænktes skyldighed. Jeg introducerer derefter centrale begreber i forbindelse med sandsynlighed, og Bayes formel præsenteres som værktøj til revidering af vægten af et DNA-match mellem den mistænkte og DNA-materiale fundet i forbindelse med forbrydelsen. Afslutningsvist vurderes sandsynlighedsberegningers påvirkning af DNA-materiales vægt i retssager.