SRP om epigenetik og Hongerwinter i Bioteknologi A og Historie A

Side 1

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A

Abstract

This project explores the exciting new science of epigenetics and its effect on the diverse metabolic syndrome of obesity. Specifically focus is on the malicious food embargo induced by the German occupation of the Netherlands in 1944-45 and the effects of this so-called Hunger Winter on the generation of those, who were fetuses at the time. The paper illustrates the military and political situation in the Netherlands from the fall of 1944 till the liberation in May 1945, first painting with a broader brush to give a panorama view of Allied operations in the area, successes and failures, afterwards turning to the magnifying glass to get a good look at the hardships of the starving Dutch population. Through consultation of personal memoires and diaries, the project gives a personal input as well as an accurate idea of the nutrition the citizens of the Dutch cities were confined to. Also, in order to properly explain the basics of epigenetics, the project describes the human genome, the structure, function, and specific bonds that make our DNA so significant. Then the gene regulation – both traditionally and epigenetically (long-term) – as well as important breakthroughs in the field of transgenerational epigenetic inheritance is explained.

Following will be a brief analysis of the many hormones that might play a role in predisposition to obesity i.e., the appetite regulation system. The paper explores the many scientific articles written on the subject of the Dutch Famine Birth Cohort Study and terminally discusses the epigenetic factors’ contribution to the metabolic syndrome. Keeping the alarming obesity trends in mind, the project evaluates the importance of epigenetic medicine in the future. In conclusion, the Dutch Famine Birth Cohort Study has been exceptionally important to the study of epigenetics, while epigenetics in turn is shown to be essential to understanding obesity and other metabolic diseases.

Side 2

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Krigens sidste måneder på Vestfronten ............................................................................................................ 1 Operation Market Garden ......................................................................................................................... 1 Slaget ved Overloon .................................................................................................................................. 2 Slaget ved Schelde ..................................................................................................................................... 2 Bag fjendens linjer ............................................................................................................................................. 3 Jernbanestrejke ......................................................................................................................................... 3 Tysklands reaktion: Ingen forsyninger ....................................................................................................... 3 Hjælpen kommer ....................................................................................................................................... 3 Delkonklusion 1 ................................................................................................................................................. 4 DNA – Livets kode .............................................................................................................................................. 4 Struktur & Funktion ................................................................................................................................... 4 Histoner ..................................................................................................................................................... 5 Genregulering ............................................................................................................................................ 5

Genregulering = Epigenetik ............................................................................................................................... 6

’Over’ Generne .......................................................................................................................................... 6 Epigenetisk Arv .......................................................................................................................................... 6 Delkonklusion 2 ................................................................................................................................................. 7 Fedme i generne ................................................................................................................................................ 7 Hormoner og Appetitregulering ................................................................................................................ 7 Fedme og Mutationer ................................................................................................................................ 8 Delkonklusion 3 ................................................................................................................................................. 8 Hongerwinter – indefra ..................................................................................................................................... 9 Levevilkår ................................................................................................................................................... 9 Ernæring (eller mangel på samme) ......................................................................................................... 11 Kildekritik ................................................................................................................................................. 11 Energifordeling ........................................................................................................................................ 12 Delkonklusion 4 ............................................................................................................................................... 13 Hongerwinter – helt indefra ............................................................................................................................ 13 Andre undersøgelser ............................................................................................................................... 15 Epigenetisk arv og Hongerwinter ............................................................................................................ 16 Andre fejlkilder ........................................................................................................................................ 16

Side 3

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 3 af 30

Delkonklusion 5 ............................................................................................................................................... 16 Epigenetik & Fedme ........................................................................................................................................ 16 Stamceller er følsomme .......................................................................................................................... 17 Appetitreguleringen ................................................................................................................................ 17 Andre hormoner ...................................................................................................................................... 18 Opvæksten ............................................................................................................................................... 18 Fedmeepidemi? ....................................................................................................................................... 18 Delkonklusion 6 ............................................................................................................................................... 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 20 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21 Bøger........................................................................................................................................................ 21 Dokumentarfilm ...................................................................................................................................... 21 Artikler ..................................................................................................................................................... 21 Link ........................................................................................................................................................... 22 Billeder ..................................................................................................................................................... 23 Foredrag .................................................................................................................................................. 23 Bilag ................................................................................................................................................................. 24 Bilag 1: Center for Epigenetik .................................................................................................................. 24 Bilag 2: Allierede Operationer i Holland .................................................................................................. 29 Bilag 3: Dutch Famine Birth Cohort Study ............................................................................................... 31

Side 4

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A

Indledning

’Én mands død er en anden mands brød’. Sådan kan man betragte Hongerwinter, hungersnøden, der hærgede det besatte Holland i vinteren 1944-45. Men de interessante ved katastrofen har vist sig ikke at være de 22,000 døde – snarere dem, der blev født. Disse børn, undfanget før og under Hongerwinter har vist sig at være et perfekt studie i mangelfuld ernærings effekt på fostres senere helbred. Hongerwinter-generationen har udvist tendens til en række livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2, hjertekarsygdomme og stress. Og ikke nok med det; studier tyder på, at Hongerwinter også har sat spor helt ind i anden generation. Forskning har fundet belæg for, at det skyldes epigenetisk arv af præprogrammering til et sparsommelig miljø. Epigenetik – processer, der regulerer generne uden at gribe ind i deres nedarvede kode – kan forklare, hvorledes hungersnød i de tidlige udviklingsstadier kan betyde forhøjet tendens til en lang række metaboliske problemer senere i livet, ikke bare for personen selv, men også deres børn!

Hvordan har langtidsvirkende genregulering forbindelse til fedme? Er det ikke bare et spørgsmål om, at man spiser mere, end man forbrænder? Denne opgave vil kortlægge kilder til livsstilssygdommen ved blandt andet at undersøge det komplekse appetitreguleringssystem og analysere forhold i hungersnøden for 70 år siden samt resultater fra senere undersøgelser af den samme gruppe personer.

Opgaven tager udgangspunkt i en række historiske kilder: Samtidige avisartikler og krigsjournalistik, oprindelige kort fra diverse militærefterretningstjenester, dagbøger og officielle bekendtgørelser fra det besatte Holland og interviews med Hongerwinter-overlevere og soldater, der deltog i allierede operationer i området. Validiteten af disse materialer vurderes ved historisk kildekritik. Desuden bliver en række videnskabelige artikler om epigenetiske studier af Hongerwinter-generationen og deres børn analyseret.

Krigens sidste måneder på Vestfronten

I begyndelsen af september 1944 blev frontlinjerne opstillet ved det, der var kendt som Siegfriedlinjen, efter de allieredes gennembrud i Normandiet kort forinden. Siegfriedlinjen bestod af en række naturlige barrierer og kunstige voldanlæg og udgjorde Tysklands vestlige grænse fra Hollands sydøstlige hjørne i nord

til Schweiz’ grænse mod syd.^{1} Siegfried-linjen så ud til at være umulig at forcere. Så de allierede lagde en

plan: De ville marchere uden om forsvarsværkerne mod nord. Dette skulle ske ved den største faldskærmsaktion hidtil set.

Operation Market Garden^{2,3}

Planen gik på, at de allierede skulle udnytte deres overlegne luftværn og sætte en styrke på 35.000 britiske, amerikanske og polske faldskærmsjægere i land ved strategiske punkter. De hollandske byer Eindhoven og Nijmegen blev dropzoner for henholdsvis American 101st og 82st Airborne Division og Arnhem, sidste by i linjen, blev pålagt den britiske 1st Armoured Brigade og polske 1st Faldskærmsbrigade. Målet var i første omgang at sikre broerne over Wilhelmina-kanalen og floderne Maas og Rhinen. Med kontrol over broerne kunne de allierede støde frem i en såkaldt ’narrow corridor’ formation, en tynd linje, der skar sig gennem Holland, fra deres nordlige front i Belgien, runde Siegfriedlinjen vest for Arnhem og marchere direkte mod Ruhr-området, der stod for en stor del af det tredje riges tunge industri og lå lige på ruten til Berlin.

Hovedtropperne sydfra bestod af britisk XXX Corps. Planen var enkel – og alligevel slog den fejl. Det var

1

Se Bilag 2 for kort.

2

Flitton, Dave: The Battle of the Western Wall

3

Bauer, Eddy: Anden Verdenskrig: Arnhem – Soldater fra Luften

Side 5

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 2 af 30 mangelfuld planlægning, uheldige omstændigheder og undervurdering af fjendes kapacitet, der i sidste ende kostede 7.000 primært britiske tropper livet samt gjorde over 6.000 allierede til tyske krigsfanger.

4

Kortet viser planen for Market Garden og den planlagte rute.

Broerne blev i sidste ende sikret, men uden soldater nok til at kunne organisere felttoget omkring Siegfriedlinjen, fordi XXX Corps havde mødt massiv modstand mellem Eindhoven og Nijmegen, stod det d.

26. september klart, at Market Garden havde været en fiasko. Og dog endte kampene i Holland ikke d. 26. september. Godt nok blev resterne af 1st Armoured Brigade trukket ud, men de amerikanske tropper forsvarede stadig områderne omkring deres dropzoner.

Operationen betød kun, at frontlinjen blev rykket 80 km – dyrt betalt land, der ifølge historikere ikke tjente nogen nytte i de kommende måneder, hvor de allierede var tvunget til at bekæmpe tyskerne på den hårde måde: De måtte gennem Siegfriedlinjen. Dette kom til at koste alle dyrt. Fokus blev nu især flyttet sydpå til skovområderne

ved Hürtgenwald og Ardennerne^{5}.

Slaget ved Overloon

Market Garden efterlod tropper placeret i den sydlige del af indsatsområdet omkring Eindhoven og Nijmegen. Den smalle korridor mellem disse to byer var sikret og blev langsomt udvidet på begge sidder.

Dette gik forholdsvis gnidningsfrit, indtil de allierede nåede sumpområderne ved Overloon. Her mødte først

                                                              6
en amerikansk tank-division modstand i form af op til 24.000 tyske soldater

. I løbet af de næste par uger kæmpede britiske divisioner, herunder en panserdivision, sig igennem moserne og indtog både Overloon

(efter intens beskydning med ikke mindre end 100.000 granater) og den større by, Venray. De intense gade-

                                                                 7 8
og mand-mod-mand kampe kostede 1.876 allierede og officielt 600 tyskere livet .

Slaget ved Schelde^{9}

Efter Market Garden blev det klart, at de allierede ved Vestfronten havde et stort problem; manglende forsyninger. Man måtte sikre en havn i nærområdet, så skibe kunne fragte store mængder ammunition,

benzin og andet provision til fronten. Antwerpen, en tung industrihavn i det nordlige Belgien/sydvestlige

Holland, var oplagt. Selve havnen var blevet indtaget af britiske styrker d. 4. september 1944. Problemet var, at indsejlingen, Scheldemundingen, var stærkt befæstet af de tyske styrker, der desuden havde forvandlet alle kanalerne til minefelter. I et langt og trættende slag fra 2. oktober til 10. november 1944, indtog overvejende canadiere områderne syd og nord for kanalerne i en række amfibiske aktioner. Dette inkluderede den stærkt armerede ø, Walcheren, der ligger ud for Antwerpen og indgik i tyskernes

              10
Atlanterhavsvold . De allierede tog hele 41.043 tyske krigsfanger, og yderligere tab på hver side nærmede

sig 12-13.000. De første skibe kunne sejle ind i Antwerpen d. 28. november, og slaget resulterede desuden

4

Kerkhoff, Roel: ”The End”

5

Se Bilag 2 for kort over The Battle of the Bulge.

6

Johnston, Wesley: ”American War Dead from the Battle of Overloon, Netherlands”

7

Liberation Route Europe: ”The Battle of Overloon”

8

Se Bilag 2 for kort.

9

Chen, C. Peter: “Battle of the Schelde Estatuary”

10

Se Bilag 2 for kort.

Side 6

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 3 af 30 i, at den nordlige front rykkede ind i sydvesthollandsk territorie, hvorfra tyskerne langsomt blev skubbet

tilbage over de næste måneder.^{11}

               12
Bag fjendens linjer

Jernbanestrejke

Hollænderne var udmattede på dette tidspunkt af krigen; de havde været besat i over fire år, og tyskernes behandling af hollænderne var streng og hårdhændet. D. 5. september havde borgerne i Amsterdam været sikre på befrielse, efter Belgien og dele af det sydlige Holland var blevet befriet dagene i forvejen. De blev dog skuffede, men håbet blev vakt på ny, da britisk radio meldte om Operation Market Garden d. 17.

september. Dette skulle blive af yderste vigtighed for Hollands fremtid, da eksilregeringen i London anmodede om jernbanestrejke for at bistå de allierede og gøre det sværere for tyskerne at mobilisere deres

                                                                        13
styrker. Ca. 30.000 jernbanearbejdere gik under jorden og forblev der indtil foråret 1945 .

                              14
Tysklands reaktion: Ingen forsyninger

Af frygt for Operation Market Garden og som hævn over strejken, sprængte

besættelsesmagten Amsterdam havn^{15}, satte Schiphol ude af drift og klippede

forsyningerne til alle Hollands besatte borgere: Ingen kul, ingen gas, ingen elektricitet, ingen fødevarer og ingen vand. Plakaten er en oprindelig bekendtgørelse fra de tyske myndigheder. De håner den hollandske modstand med spørgsmålet: ”Jernbanestrejke?”, hvorefter følgerne bliver listet. Tyskerne troede, at deres hårde konsekvenser ville få modstanden til at svækkes og jernbanearbejderne til at vende tilbage. For at gøre situationen værre, ødelagde tyskerne infrastrukturen og oversvømmede landbrugsområder i det sydvestlige Holland for at forsinke

               16
allieret fremmarch . De næste måneder (fra september 1944 – maj 1945) opretholdte borgerne strejken

og tyskerne deres tilbageholdelse af de vitale forsyninger. Dette blev den såkaldte Hongerwinter.

Hjælpen kommer

I vinteren 1945 var daglige rationer nede på under 400 kalorier de fleste steder i landet^{17}. Indtil

hvedebrødene fra Sverige ankom. De svenske skibe var blevet lastet med hvedemel mange måneder i forvejen, men måtte ikke sejle ind i de hollandske havne før nu. De allierede havde forhandlet hårdt med tyskerne om lov til at bryde fødevareembargoen. Det første sæt skibe, der ankom til Holland d. 24. januar,

indeholdt tilsammen 3.700 ton fødevarer.^{18} Også Schweiz, et andet neutralt land, bidrog med fødevarer,

selvom distributionen af disse var langt mindre koordineret. Canadiere, der i høj grad repræsenterede de allierede tropper i selve landet, begyndte også at distribuere madvarer d. 2. maj, ifølge canadiske

             19
krigsjournalister .

Den allierede ledelse gik i forhandlinger med besættelsesmagten om lov til at kaste mad fra bombefly ned til hollænderne i midten af april 1945. Selvom tyskerne ikke accepterede betingelserne, begyndte

11

The Globe and Mail: ”Canadians Thrust Deeper into Holland – 3/10-1944”

12

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45

13

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 263

14

De tyske myndigheder i Holland: ”Spoorweg Staking?”

15

Stoffer, Henk: ”Oologsherinneringen“

16

Francis, Richard: Epigenetics

17

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 283

18

Heijink, Eric: ”The aid from Sweden”

19

Boss, William: ”Food Deal in Holland May End in Surrender, German Officer Hints”

Side 7

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 4 af 30 nedkastningerne d. 29. april. Briterne kastede, under dæknavnet Operation Manna, i alt 6.680 ton mad ned over Holland, mens amerikanernes tilsvarende Operation Chowhound kastede 4.000 ton. Operationerne

                                                       20
varede indtil 8. maj, hvor de tyske styrker i hele landet kapitulerede.

Den sydlige del af Holland var befriet fra starten af efteråret 1944. Den østlige del blev langsomt befriet gennem vinteren og foråret 1945, hvorefter primært canadierne stødte mod vest fra korridoren mellem Eindhoven og Nijmegen og mod nord fra Schelde-området. Kampene om det østlige Holland var hårde (som Slaget ved Overloon). Mod vest havde tyskerne ødelagt flere dæmninger og oversvømmet store arealer af

           21,22
landbrugsjord . I slutningen af april begyndte tyskerne at trække tropperne ud og flytte dem til

Østfronten^{23}. Kort efter Hollands befrielse var rationeringsmærkernes ernæringsværdi igen oppe på

                            24
normalen (juni: over 2000 kalorier) .

Delkonklusion 1

Da Operation Market Garden fejlede, stod den besatte hollandske befolkning med et stort problem; de havde igangsat en national jernbanestrejke og tyskerne havde straffet dem med total fødevareembargo. De næste måneder (september 1944-maj 1945) blev kendt som Hongerwinter; hollænderne sultede, mens de allierede langsomt befriede dele af Holland, heriblandt Østholland samt indsejlingen til den vigtige havn, Antwerpen.

DNA – Livets kode

Struktur & Funktion^{25}

DNA står for Deoxyribose Nucleic

Acid. Deoxyribose er et kulhydrat,

der sammen med fosfat, PO_{4}^{3-},

danner rygraden i de antiparallelle

DNA-strenge. Den tredje bestanddel i DNA er de nitrogenholdige baser, Adenin,

Guanin, Cytosin og Thymin, forkortet ved deres forbogstaver.

Disse bindes A-T og G-C ved relativt svage brintbindinger mellem elektropositive brintatomer og et lone-pair elektronpar fra N- eller O-atomer (som ses på tegningen). Disse brintbindinger gør det muligt for RNA-polymerase at spalte DNA-strengen under transskriptionen. DNA er meget stabilt grundet kovalente esterbindinger mellem fosfat og deoxyribose og mellem baserne og ’rygraden’. Der er heller ikke plads til destruktive vandmolekyler mellem baserne, og DNA’ets tostrengede natur gør det muligt i visse tilfælde at reparere små fejl

(punktmutationer) på den ene streng ud fra baseparringsprincippet. Deoxyribosen nedsætter også risikoen for spaltning ved høje pH-værdier.

20

Hickman, Kennedy: ”Operations Manna and Chowhound”

21

Munbo, Ross: ”Canadians in Holland Trap 110,000 Huns” (18/4-1945)

22

Munbo, Ross: ”’Water Rats’ Catches On as Nickname For Canadian Third Division in Holland” (5/4-1945)

23

Boss, William: ”Food Deal in Holland May End in Surrender, German Officer Hints”

24

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 293-298

25

Bruun, Kim, et.al: Grundbog i Bioteknologi 1, s. 104-111

Side 8

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 5 af 30

DNA’s funktion er at kode for de proteiner, der opbygger kroppen. Tre basepar udgør et codon, der koder for en specifik aminosyre. Sammensat udgør mange codons et gen, der simplificeret koder for ét protein.

Proteiner udgør størstedelen af kroppens fysiske strukturelle opbygning samt alle enzymer, der katalyserer og ofte muliggør ellers umulige processer. DNA indeholder også ikke-kodende sekvenser, bl.a. promoter-områder, hvor RNA-polymerase bindes inden transskriptionen.

Histoner^{26}

I eukaryote celler, dyre-, plante- og svampeceller, er de store mængder kodende såvel som ikke kodende DNA opbevaret sammenrullet omkring basiske proteinkomplekser kaldet histonoktamerer og danner herved såkaldte nukleosomer. Histonoktamerer består af otte histoner, positivt ladede proteiner med hver en hale, og DNA binder sig til disse strukturer med ion- og brintbindinger (DNA er negativt ladet). Til sammen danner nukleosomerne kromatin, der igen danner kromosomerne.

Genregulering^{27,28}

Alle kroppens somatiske celler (dvs. ikke kønsceller) indeholder præcis de samme sekvenser af DNA – men alligevel er en nervecelle anderledes end en levercelle. Dette skyldes den differentiering, der finder sted allerede i kroppens tidligste udviklingsstadier. Nøgleordet i denne forbindelse er genregulering. For selvom kroppens celler indeholder samme gener, er der ingen af kroppens celler, der udnytter alle sekvenser af DNA-strengene. Tvært imod ’vælger’ de, ud fra deres funktion i kroppen, de essentielle proteinkoder og producerer kun passende proteiner.

En del af svaret på, hvordan visse gener bliver mere eller mindre inaktive, skal findes i kromatinstrukturen.

DNA-strengene, der er rullet op omkring histonoktamererne, kan løsne sig for igen at rulles tæt sammen. Jo tættere oprullet arvemassen er, jo sværere er det for eventuel transskription af disse gener at finde sted og jo mere inaktive er generne. En vigtig faktor i forbindelse med geninaktiveringen er transskriptionsfaktorer, små kemiske grupper, der binder sig til histonernes haler og derved ændrer på histonernes elektriske

                            29
ladning (og deres affinitet til DNA)

. Således er det muligt at ’åbne’ eller ’lukke’ for generne. Acetylgrupper kan løsne DNA, mens metylgrupper får genstrengene til at rulle sig tættere op. Dette foregår både på kort

(dvs. produktion af ét hold proteiner) og længere sigt (differentiering af cellerne f.eks.).

30

Figuren viser, hvordan forskellige proteiner og metylgrupper binder sig til halerne på histonoktamerer, så DNA-strengene løsnes og strammes.

Der er andre typer genregulering hos eukaryote celler, bl.a. det, der kaldes DNA-

metylering. Metylgrupper, -CH_{3}, binder sig

til promoteren på et bestemt gen og regulerer derved genets aktivitet. Jo flere metylgrupper, jo mindre sværere er det for

RNA-polymerase at binde sig til ved transskriptionen og jo mindre aktivt er genet.

26

Helin, Kristian: ”Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret”

27

Francis, Richard C.: Epigenetics,

28

Bruun, Kim, et al.: Grundbog i Bioteknologi 2, s. 64-68 og 72-73

29

Bruun, Kim, et.al.: Grundbog i Bioteknologi 2

30

Helin, Kristian: ”Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret”

Side 9

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 6 af 30

En tredje genreguleringsmekanisme er mikroRNA-strenge, meget små fragmenter af ikke-kodende mRNA, der regulerer mængden af aktivt mRNA i en celle. MikroRNA bliver sat i aktion, hvis der er for mange mRNA-sekvenser for et bestemt protein i omløb og binder sig til mRNA-strengene for at deaktivere dem – enten ved at gøre det umuligt for dem at binde sig til ribosomerne eller ved at destruere dem. Dette kaldes RNA-interferens og foregår senere i proteinsyntesen (translationen) end de tidligere.

Genregulering = Epigenetik

Hvad gør os til det menneske, vi er? Arv eller miljø? Arv i form af generne fra vores forældre eller miljøet, vi lever i. Den klassiske biologi hædrede den medfødte arv, men miljø er i de senere år blevet en anerkendt faktor i menneskets udvikling. Faktisk hævder forskere, at miljø har direkte indflydelse på den genetiske arv

– også i de næste generationer! Langvarig genregulering, der er påvirket af omgivelserne, kan nedarves.

                31
Dette er epigenetik.

’Over’ Generne

I artiklen: ”Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret” beskriver forfatteren, Kristian Helin, professor og leder af forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet, hvordan især længerevarende histonmodifikationer har indflydelse på genernes ekspression og resulterende fænotyper.

Epigenetik er langsigtet genregulering (fra måneder til en hel livstid) uden egentlig ændring i DNA’ets koder. Et af forskningens nære mål er at identificere de enzymer, der placerer forskellige grupper på histonerne og derved modificerer DNA’ets affinitet og tilgængelighed. Endnu et relevant forskningsmål er, som artiklen antyder, at undersøge de ”udefrakommende signaleringsveje”, der har indflydelse på aktiveringen af genreguleringen inde i cellen. Og dette er netop et af epigenetikkens hovedpunkter: At generne er under konstant påvirkning af det ydre miljø og sociale omstændigheder. Ifølge Richard C.

Francis, forfatter til: ”Epigenetics – The Ultimate Mystery of Inheritance”, er genernes tidligere anticiperede rolle som kogebog og instruktør for cellens aktivitet i virkeligheden langt overvurderet. Han mener, at generne er:”as much instructed as instructors”(s. 126). Desuden er epigenetiske reguleringer af generne reversible. Kan man påvise, at forskellige sygdomme skyldes epigenetisk fejlprogrammering, kan man formentlig i den nære fremtid bekæmpe disse sygdomme meget effektivt, skriver Helin.

Epigenetisk Arv^{32}

”Når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret” antyder også, at epigenetiske markører og regulatorer kan gå i arv i flere generationer. Det betyder, at man kan arve tilpasninger til det miljø, som ens bedsteforældre voksede op i. Typisk genstartes den epigenetiske regulering af generne ved reproduktionen, men visse gener kan slippe upåvirkede igennem. Historisk set har dette været en genial evolutionsstrategi; man kommer til verden allerede forudindstillet til det miljø, man vil vokse op i. I hvert fald, hvis miljøet ikke har ændret sig synderligt fra de forrige generationers tid; en kendsgerning, der sjældent er sand i nutidens verden, hvor kulturen ændrer sig på rekordtid. I så fald kan denne epigenetiske præprogrammering give problemer.

I 1960’erne udgav James Neel en teori ved navn ’thrifty genes’ (sparsommelige gener). Han postulerede, at især asiater var designet til at skulle overleve på få kulhydrater og lidt fedt. Han påstod, at dette skyldtes en hungersnød for omkring 9000 år siden i området, og at kun dem med de mest sparsommelige gener overlevede. Men der er ingen bevis på, at der har fundet en sådan sulteperiode sted, så teorien blev forkastet. Senere byggede den britiske læge, David Barker, videre på ideen: Han formulerede ’thrifty

31

Jensen, Jacob Malte: ”Epigenetik – Når miljøet bliver arveligt”

32

Francis, Richard C.: Epigenetics, kapitel 1, 5, 9

Side 10

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 7 af 30 phenotypes’ teorien – at ikke generne men epigenetiske faktorer, grundlagt i livmoderen, kan give en person bedre overlevelsesvilkår i sparsommelige tider. Hvis moren sulter under graviditeten får fostret bedre mulighed for selv at overleve hungersnøden. Ligeledes kan en overvægtig mor give hendes børn disponering over for fedme. Forholdene i livmoderen er altså af stor betydning for barnets fremtid.

Man arver lige meget DNA fra ens mor og far; to af hver af de 44 somatiske kromosomer samt et kønskromosom fra hver. Og dog – som beskrevet ovenover, arver man mere end bare generne. En ny form for epigenetisk arv, ’imprinted genes’ (prægede gener) antyder, at det heller ikke er ligegyldigt, fra hvilken forælder, man arver denne type gener. Hver forælder har et form for stempel, de tildeler disse gener, så de bliver udtrykt forskelligt i barnet. Det er essentielt for barnets velbefindende, at begge forældres stempler er til stede, og at der ikke er sket en genetisk eller epigenetisk inaktivering. Et eksempel på denne type arv er genet for IGF2 (insulin-like growth factor 2), et væksthormon, der især spiller ind i fostrets vækst. Her er farens gen for IGF2 aktivt, mens morens er inaktivt. Omvendt er morens gen for en inhibitor for hormonet aktivt og farens inaktivt. Når begge forældres velfungerende gener er tilstede vil IGF2 (fra faren) og inhibitoren (fra moren) til sammen balancere hinanden. Hvis en af forældrenes gener ikke er til stede eller ikke virker efter hensigten, får barnet komplicerede lidelser. Det er klart, at de prægede gener er mere følsomme over for genetiske og epigenetiske ændringer, da det er nødvendigt, at begge alleler fungerer optimalt. De ene gen kan ikke, som sædvanligvis, til dels gøre det op for det andet.

Delkonklusion 2

Menneskets gener, bestående af DNA, er heldigvis meget stabile og har til formål at kode for kroppens byggesten, proteiner. DNA i menneskers celler er oprullet omkring histonmolekyler i det såkaldte kromatin og giver os mange af de egenskaber, der kendetegner os som personer; men miljøet spiller en vigtig rolle – bl.a. i form af epigenetik. Epigenetik dækker over langtidsgenregulering, der bl.a. indbefatter metylgrupper, som kan nedsætte tilgængeligheden af både hele DNA-områder eller et enkelt gen. Disse reguleringer grundlægges til livmoderen og påvirkes af det ydre miljø hele livet. Selvom den epigenetiske markering genstartes ved reproduktion, kan enkelte gener stadig forblive regulerede – herved opstår epigenetisk arv.

Et andet fænomen inden for dette område er prægede gener, der nedarves asymmetrisk fra hver forælder.

Fedme i generne

Der er ingen specifikke fedmegener. Dette betyder ikke, at man ikke genetisk kan være disponeret over for livsstilssygdommen. Sådanne tendenser skyldes oftest en uheldig blanding af gener eller eventuelt punktmutationer. Generelt tilskrives fedme en ubalance i energiregnskabet; at man indtager mere energi, end man bruger. De vigtigste faktorer i forbindelse med dette er en usund eller bare alt for høj kost kombineret med utilstrækkelig motion. Selvom man genetisk er disponeret over for fedme, vil man kun opleve effekterne, hvis man i forvejen lever usundt. Tendenser til fedme skyldes ofte fejl i det komplekse

                             33
appetitreguleringssystem i kroppen .

Hormoner og Appetitregulering^{34,35}

Appetitreguleringen kan tilskrives en række forskellige hormoner samt hypothalamus, et center i hjernen, der bl.a. regulerer sultfølelsen. Systemet er meget kompliceret, og forskere har endnu ikke kortlagt alle processer, der indgår. Der er dog væsentlige hormoner, hvis effekt er kendt. Disse inkluderer de langtidsvirkende leptin og insulin, det mellemtidsvirkende peptid YY (PYY) og de kortsigtede ghrelin (Ghr)

33

Sørensen, Thorkild I. A.: Fedmens genetik

34

Danmarks Farmaceutiske Universitet: Fedme

35

Perry, B. et. al.: ”Appetite Regulation and Weight Control: The Role of Gut Hormones”

Side 11

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 8 af 30 og cholecystokinin (CCK). Disse hormoner bliver produceret forskellige steder i fordøjelsessystemet og transporteres via blodet til nucleus arcuatus og nucleus paraventricularis i hypothalamus. Hjernen reagerer

på disse signaler og justerer på balancen af sult/mæthed.

De langtidsvirkende hormoner, leptin og insulin, har til formål at sikre rigtig ernæring over mange måneder.

Leptin dannes i fedtcellerne og koncentrationen af leptin i blodet er direkte proportional med størrelsen på fedtcellerne. Når leptin bindes i hypothalamus, udsendes α-melanocyt-stimulerende-hormon (α-MSH), der hæmmer sultfølelsen. Hvis fedtcellerne skrumper ind, kommer der ikke lige så meget leptin til hjernen og transmitterstofferne neuropeptid Y (NPY) samt agouti-relateret peptid (AgRP) udsendes. Disse er appetitstimulerende ved, at de bl.a. dæmper for α-MSH’s aktivitet. Kroppen kompenserer altså for det manglende energilager ved at øge sulten, så fedtlageret forhåbentlig bliver genopbygget.

Insulin forbindes typisk med blodsukkerregulering, da det giver glukosemolekyler i blodet adgang til

                                        36
kroppens celler ved interaktioner med receptorer

. Dog er insulin et meget potent hormon, der har mange effekter på forskellige organer, og i hjernen tyder studier på, at insulin hæmmer receptorer for de appetitstimulerende stoffer NPY og AgRP, og fungerer appetithæmmende. Dette virker logisk, når store mængder af insulin typisk efterfølger et stort måltid.

De mellem- og kortsigtede hormoner fungerer på samme måde som leptin og insulin. De udskilles i blodbanerne, hvis der enten mangler eller er nok mad i fordøjelsessystemet.

VIRKNING PÅ TIDSFRIST PÅ PRODUKTIONSSTED

APPETITTEN VIRKNING

LEPTIN | Hæmmende | Langtidsvirkende | Fedtceller

α-MSH Hæmmende Nerveceller i Nucleus

NPY Stimulerende arcuatus

AgRP Stimulerende

INSULIN | Hæmmende | Langtidsvirkende | β-celler i Bugspytkirtlen
PYY | Hæmmende | Mellemtidsvirkende | Tarmene
Ghr | Stimulerende | Kortidsvirkende | Mavesækken
CCK | Hæmmende | Kortidsvirkende | Tarmene

Fedme og Mutationer^{37}

Punktmutationer i visse gener kan også bidrage til disponering over for fedme. Dette ses bl.a. for genet, der koder for melanocortin-4-receptor (MC4R), en receptor i hypothalamus, der stimuleres af α-MSH.

Punktmutationen gør det mere eller mindre umuligt for α-MSH at binde sig til receptoren, så appetitten, trods høje koncentrationer af appetithæmmende hormon, ikke falder, som den skulle. Denne punktmutation er dog forholdsvis sjælden og kan ifølge forskere kun forklare fra 0,5 % til 6 % af tilfældene, hvor personer har en øget tendens til fedme. Der må altså være andre faktorer, der giver tendens til fedme.

Delkonklusion 3

Det komplicerede endokrinske/neurale system, der udgør appetitreguleringen, er forbundet med

tendenser til fedme. Hormoner fra fordøjelsessystemet sender via blodbanen signaler til hypothalamus om kroppens lang-, mellem- og korttidsernæring, hvorefter hjernen regulerer appetitten. Genetiske fejl i dette

36

Bjulver, Boris: ”Omsætning af glukose”

37

Sørensen, Thorkild I. A.: Fedmens genetik

Side 12

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 9 af 30 system, som punktmutationen af MC4R-genet vil skabe ubalance i kroppens energiregnskab og kan føre til fedme.

Hongerwinter – indefra

        38
Levevilkår

Hollænderne havde allerede i 1944 haft en hård krig: Modstanden mod besættelsesmagten var hård – og ligeså var tyskernes hævn over modstandsaktionerne.

                                                                              39
Allerede siden krigens start, var stort set alle madvarer kun tilgængelige gennem rationskuponer , og dette

system fortsatte Hongerwinter igennem – dog med mindre og mindre rationer.

I efteråret 1944 var stort set kun kvinder og børn lovlige borgere i Holland; tyskerne havde gentagende

gange udsendt ordrer på, at alle mænd i arbejdsdygtig alder (16-55 år)^{40} skulle sendes i tyske arbejdslejre,

og dem, der gik under jorden, ville opleve hård straf, hvis de blev fanget. Der var dog mange, der foretrak en hård straf, hvis de blev fanget, over en næsten sikker død i tyske slavelejre. Desuden skjulte hollænderne en stor mængde jøder, for ikke at nævne de mange jernbanearbejdere, der måtte gå under jorden efter strejkens start. En stor andel af bybefolkningen modtog dermed ikke engang rationskuponer, da Hongerwinter begyndte. Som så mange andre, var disse helt afhængige af de beskedne gadekøkkener.

                                                                        41
Gadekøkkenerne blev etableret i 1930’erne, da det var krisetid i hele den vestlige verden . Her blev uddelt

gratis mad til alle – uden påbud af rationskuponer. Hver dag stod omkring 10.000 Amsterdamborgere i kø ved hver af folkekøkkenerne for at få et varmt måltid. Men køkkenerne havde heller ikke grænseløst mad; de sidste måtte ofte gå skuffede – og sultne – hjem. Kitty Vermist-Boermans erindrer om køen:

”Ubeskrivelig. Ti mænd bred og meter på meter på meter lang […] rundt om hjørnet og endnu en kø.

Tusinder!”^{42}

Et andet problem var kulden; hungersnøden stødte uheldigvis sammen med den koldeste vinter siden

1864^{43} – temperaturen faldt til under -20 °C^{44}. Og med embargo på varme, kul og strøm, blev der i

Amsterdam fældet hele 20.000 træer, og fire millioner jernbane- og sporvognssveller blev fjernet og brugt

som brændsel^{45}. Mange af de 21.662^{46} nu tomme, tidligere jødiskejede huse, blev nedbrudt i søgen efter

træ til personligt og gadekøkkeners brug.

I jagt på mad, valgte mange at søge ud mod landområderne, hvor bønder til dels selv producere en del af deres daglige rationer. Disse sultetogter tog flere dage, og byboerne måtte slæbe mange af deres fineste ejendele med i håb om at kunne gøre byttehandler med bønderne. Gavmilde bønder blev overrendt af sultne menneske r, som ses på dette

38

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 258-298

39

Niederlande Wissen: ”XIV: Hungerwinter 1944/1945“

40

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 274

41

Vermist-Boermans, Kitty: ”Hongerwinter ”

42

Vermist-Boermans, Kitty: ”Hongerwinter ”

43

Beevor, Antony: Anden Verdenskrig

44

Universität Münster: ”De Hongerwinter (1944/45)”

45

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 284

46

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45, s. 276

Side 13

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 10 af 30 billede fra januar 1945:

47

47

Heijink, Eric: ”A short overview of the situation in Holland”

Side 14

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 11 af 30

Ernæring (eller mangel på samme)

Førstehåndsvidne, Kitty Vermist-Boermans, var 13 år gammel i 1944 og skriver i sine erindringer: ”I Hongerwinter fik hver person et halvt brød og et kilo kartofler om ugen. Brødet var ikke, som du kunne forestille dig, en hævet kage af rugmel, men det var sammensunken, sort og klistret. Kartoflerne var

                                     48
glasagtige og ofte allerede ødelagte (frosne)” .

Det ulovlige kommunistiske nyhedsbrev, “De Waarheid”, fra d. 10. februar 1945 melder: ”Nu vil de lade os

’leve’ på brød og et halvt kilo kartofler om ugen! Bare ordet i sig selv er en hån! De vil udhungre os, fordi de

vil bryde vores modstand mod deres terrorregime”^{49}. Der nævnes her et halvt kg kartofler mod Vermist-

Boermans’ hele kg, men rationerne ændrede sig under sulteperioden, og februar var den værste måned.

Rationerne varierede også en smule fra by til by.

                                                                                   50
Universitetet i Münster vurderer, at det daglige energiindtag i februar 1945 “faldt til 350 kalorier” om

dagen og citerer en samtidig dagbog fra en Haag-borger, der placerer mængden af brød om ugen til 600 g.

Den samlede mængde undersøgelser af Hongerwinter-fostrene, The Dutch

Famine Birth Cohort Study (DFBCS), er ikke helt så ekstreme: ”På højden af hungersnøden, blev de daglige rationer reduceret til 400-800 kalorier per

dag”^{51}. De giver også et eksempel på en voksen persons daglige ration: ”to

kartofler, to skiver brød og en halv rødbede.”

I løbet af vinteren begyndte det at blive normalt at spise sukkerroer og tulipanløg. Münsteruniversitetet citerer en videnskabelig bekendtgørelse, der meddeler, at tulipanløgene

kan anvendes som fødevare^{52}. Sukkerroer gav langt mere

næring end tulipanløgene.

53

Denne graf fra DFBCS viser det rationerede antal kalorier per dag i Hongerwinter og tiden efter. Det illustrerer, at hollænderne kort efter befrielsen fik adgang til mere end nok næring.

Kildekritik

Kitty Vermist-Boermans’ erindringer er først nedfældet i 2004, 59 år efter Hongerwinters afslutning.

Hendes memoirer er meget detaljeret og levende, men der er mulighed for, at hun er blevet påvirket af eftertidens kollektive erindring; at omtalen af hungersnøden efterfølgende har ændret på hendes opfattelse af tiden. Hendes erindringer er offentlige – de ligger på internettet, og af hjemmesiden fremgår det, at organisationen opsøgte Vermist-Boermans og bad hende om at skrive om barndommen. Hun har altså været klar over, at hun skrev, så alle kunne læse det, hvilket kunne bidrage til mistanker om tendens.

Hendes udsagn ligger dog tæt op af mange andre – også samtidige og videnskabelige – beretninger.

Selvom ’de Waarheid’ er en samtidig kilde, er den også institutionel og offentlig, hvilket ofte forbindes med tendens. Bladet har fungeret som propaganda for kommunistpartiet, så informationerne kunne være

48

Vermist-Boermans, Kitty: ”Hongerwinter ”

49

De Waarheid: ”Oproeb: Brood, brood, brood (10/2-1945)”

50

Universität Münster: ”De Hongerwinter (1944/45)”

51

Academisch Medisch Centrum: ”Hongerwinter Onderzoek”

52

Universität Münster: ”De Hongerwinter (1944/45)”

53

Academisch Medisch Centrum: ”Hongerwinter Onderzoek”

Side 15

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 12 af 30 fordrejede eller i hvert fald overdrevne – og dog stemmer de fint overens med andre beretninger og officielle bekendtgørelser. Denne kilde alene ville ikke have været tilstrækkelig at basere en opgave på.

Universitetet i Münster citerer en samtidig, personlig førstehåndskilde, der understøtter deres udsagn, hvilket selvfølgelig bidrager til deres troværdighed. Denne type kilde udviser meget sjældent tendens, da ophavsmanden ikke havde til formål at overbevise eller informere andre om noget.

Tallene fra DFBCS er også troværdige. Undersøgelsen bygger på samtidige sygejournaler og har haft adgang til officielle arkiver, hvilket også antydes af grafen, der indeholder flere data end nogle af de andre kilder.

Denne undersøgelse citerer Vermist-Boermans’ erindringer, hvilket bidrager til hendes troværdighed.

Energifordeling

Det er tydeligt, at hollænderne i vinteren 1944-45 næsten udelukkende levede af kulhydrater. Både kartofler, brød, tulipanløg og sukkerroer består

                                                             54
primært af stivelse. Kulhydratandelen i sukkerroer er 100%, i kartofler 88% .

Rugbrød har (i dagens Danmark) et kulhydratindhold på 86%^{55}. Det er ikke

sikkert, at brødet dengang havde samme energifordeling. Mødrene – og dermed også fostrene – har altså fået en helt forkert kost under graviditeten.

Især manglen på proteiner er et stort problem, da disse leverer aminosyrer til opbygning af nye proteiner; uden disse kunne fostrene få alvorlige problemer med at danne de helt centrale byggeblokke til kroppen. Grafen

                                           56
viser Sundhedsstyrelsens anbefalede energifordeling.

Desuden har Hongerwinter-kosten været meget lav på vitaminer og andre mineraler, der kunne være af

stor betydning^{57}. Her kan nævnes calcium for knoglerne, folsyre, der er helt essentielt i

genmetyleringsprocessen, jern, der er af stor betydning for produktion af røde blodlegemer og centralnervesystemet (som indgår i appetitreguleringen) samt vitamin C og D, som også bidrager til

                                               58
opbygning af knoglerne, korrekt vækst og immunforsvaret .

VITAMIN / ANBEFALET PERIODE I FUNKTION

MINERAL DAGLIG ANDEL GRAVIDITETEN

CALCIUM | 500 mg | Hele graviditeten | Knogleopbygning
FOLSYRE | 400 μg | De første 12 uger | Metylering af gener

samt før og kromatin

JERN | 50-70 mg | Fra 20. graviditetsuge | Røde blodlegemer

Centralnervesystemet

VITAMIN C 85-100 mg Hele graviditeten + Immunforsvaret

Amning Opbygning af væv

VITAMIN D | 10 μg | Hele graviditeten | Knogleopbygning

Vækst

Immunforsvaret

Især folsyre, jern og vitamin C og D kan tænkes at spille en afgørende rolle for de komplikationer, der måtte opstå for Hongerwinter-fostrene i deres senere liv. Den lave mængde folsyre kunne betyde, at gener samt kromatinstrukturer var mindre metyleret end normalt. Der er stor forskel på de forskellige rationers

54

Hansen, Henriette: “Kartoffel, rå” + “Sukkerroe”

55

Fødevaredatabanken: “Rugbrød, fuldkorn”

56

Frit bearbejdet efter Sunhedsstyrelsen.dk

57

Fødevarestyrelsen: ”Når du er gravid – råd om mad og motion”

58

Kreutzer, Martin: “C-vitamin”

Side 16

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 13 af 30

mængde folsyre; rødbeder indeholder meget folsyre (109 μg/100 g). Men selvom rødbeder har et højt

folsyreindhold, er en halv rødbede på omkring 150 g slet ikke nok til at stille det daglige behov. Dette vil kun give 164 μg folsyre og stille 15% af det daglige jernbehov. Der ingen betydelige mængder folsyre i de andre fødevarer.

Delkonklusion 4

Hollænderne led under tyskernes fødevareembargo og den iskolde vinter, der kom til at koste 22,000 livet.

Med temperaturer ned til -20 °C og ingen gas eller elektricitet, gjorde daglige rationer på omkring 400-800 kalorier ikke livet lettere. De sultne byboere måtte fælde parkernes træer, nedbryde huse, drage på sultetogter og stå i kø i timevis ved de små gadekøkkener. Fordelingen af kalorier såvel som den daglige mængde mineraler og vitaminer var også hel forkert. Specielt fedt, proteiner, jern, folsyre, calcium og vitamin C og D har været i mangel, hvilket ikke kun har svækket dem, der gennemlevede tiden, men også dem, der endnu ikke var født.

Hongerwinter – helt indefra^{59}

Børnene fra tiden omkring Hongerwinter har vist sig at være et perfekt naturligt studie i fostres epigenetiske programmering og miljøets indflydelse herpå; der er mange individer (2.414 nyfødtes

       60
journaler ) og hungersnøden ramte alle sociale klasser, så alle byboere kan antages at have haft samme

eksponering. Desuden er næsten alle informationer fra børnenes udvikling i livmoderen, fødsel og tidlige liv noteret og gemt på de hollandske sygehuses arkiver, og hungersnøden er afgrænset ned til specifikke datoer.

Alle grupper viser tegn på dårligt helbred i deres voksne liv, men komplikationerne er forholdsvis forskellige afhængig af eksponeringsperioden. De, der var udsat tidligt i graviditeten, var generelt mere sårbare:

Udsættelselsperiode Tidlig Midt i Sen

                  61
Fødselsdatoer (i 1945) 19.      8. december  29. april 18.       7. januar  28. april

august august

Sandsynlige Diabetes 2 Diabetes 2 Diabetes 2

konsekvenser^{62} Overvægt Lungesygdomme

Hjertekarsygdomme Nyresygdomme

(Blodpropper)

Forhøjet kolesteroltal

Brystkræft

Depression

Stress

Skizofreni

59

Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an overview

60

Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an

overview, s. 95
61

Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an

overview, s. 95
62

Frit bearbejdet og oversat fra: Hongerwinter Onderzoek: ”Resultaten”

Side 17

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 14 af 30

Tidlig aldring

63

Alle perioder for eksponering i livmoderen viser tilbøjelighed til diabetes 2 senere i livet. Tal fra DFBCS fra

2001 (da de var omkring 56 år gamle) viser, at insulinniveauet i blodet for disse mennesker er forhøjet i forhold til individer, der ikke var eksponeret i livmoderen (født før eller undfanget efter hungersnøden).

Dette er et direkte tegn på, at personer har diabetes 2^{64}. De før-fødte har meget lave insulinniveauer, men

deres blodsukker er lavt, så det tyder ikke på, at det giver problemer. Desuden fremgår det af grafen, at glukosetolerancen er lavest for de sent eksponerede, der har den højeste værdi for blodsukker. Tallet for LDL kolesterol (den risikable lav-densitets kolesterol) er ligesom insulinniveauerne også højest for de tidligt eksponerede såvel som BMI, der for alle andre eksponerede er lavere end de ikke-eksponerede. BMI udregnes som følger og er et simplificeret mål for vægten i forhold til højden:

BMI =

kropsvægt i kg

( højde i m)^{2}

Undersøgelsen inkluderede også reelle sygdomme som hjerteproblemer, lungeproblemer og den interessante faktor selvvurderet helbred. Denne sidste har også en vis psykologisk faktor indblandet.

Desuden blev dødsraten målt i de første 50 år af forsøgspersonernes livstid:

63

Frit bearbejdet efter Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in

later life: an overview, s. 95-96. Se Bilag 3 for komplet tabel
64

Bjulver, Boris: ”Omsætning af glukose”

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

Før Sen Mid Tidlig

I forhold til ikke-eksponeret / %

Plasma Insulin Plasma Glukose Kolesterol BMI

Side 18

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 15 af 30

De tidligt eksponerede var igen dårligt stillede. De har en langt højere tendens (238% i forhold til ikke-eksponerede) til hjerteproblemer som hjertestop og blodpropper i hjertet, og samtidig vurderer de også deres helbred værre end de andre grupper. De midt-eksponerede oplever den højeste tendens til lungeproblemer – 43% højere end de ikke-eksponerede. Dog vurderer de deres helbred bedre end nogen af de andre. Måske skyldes dette, at de har klart lavere tendens til hjerteproblemer i forhold til alle andre grupper. Der er dog ingen tegn på omvendt proportionalitet mellem hjertesygdomme og selvvurderet helbred i forhold til de tidligere fødte grupper. Det er de før-fødte og sent eksponerede, der oplever den højeste dødsrate, og ifølge undersøgelsen døde disse allerede under Hongerwinter af underernæring, og dette tal er dermed irrelevant for DFBCS. Dem, der blev eksponeret midt og tidligt i gravitationen, blev født lige i slutningen af eller efter Hongerwinter-perioden. Ved begge disse grupper ses også en forøget dødsrate i forhold til de ikke-eksponerede.

Andre undersøgelser^{65}

Der er dokumenteret 5,2% mindre metylering og dermed større ekspression, af Hongerwinter-generationens IGF2-gen, fundet i blodbanerne. Det er bevist, at IGF2, der især har indflydelse under

graviditeten, også kan påvirke BMI senere i livet^{66}. Dette fund kan dog ikke endnu sammenkobles med

helbredsproblemer. Man må først finde funktionen af IGF2 i blodet samt eventuelt anderledes metylering af genet andre steder i kroppen.

Stresshormoner som glukokortikoider – eller rettere deres receptorer – kan også spille en rolle i disponeringen over for fedme. Mange glukokortikoid receptorer (GR) i hjernen giver mindre stress, men i leveren er store mængder GR ikke positivt – her kan det føre til bl.a. diabetes og fedme. Mængden af GR

                   67
reguleres af metylering . Selvom GR ikke er undersøgt i forbindelse med DFBCS, er det sandsynligt, at

stresshormonerne er indblandet, forsøgspersonernes øgede tendens til stress taget i betragtning. Mødrene har formentlig også været udsat for meget stress under graviditeten, hvilket også er dokumenteret at have indflydelse på børnenes GR-mængder i leveren.

65

Tobi, Lumey, et al.: “DNA methylation differences after exposure to prenatal famine are common and timing- and

sex-specific”
66

St-Pierre, Jules, et.al.: ”IGF2 DNA methylation is a modular of newborn’s fetal growth and development”

67

Francis, Richard: Epigenetics, kapitel 5, s. 58-59

-100

-50

0

50

100

150

200

250

Før Sen Mid Tidlig

I forhold til ikke-eksponeret / %

Luftvejsproblemer Hjerteproblemer Selvvurderet Helbred Dødsrate

Side 19

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 16 af 30

                          68
Epigenetisk arv og Hongerwinter

Man har tidligere spekuleret i, at Hongerwinter kunne have udløst en kædereaktion af dårligt helbred for de efterfølgende generationer (børn af Hongerwinter-generationen). Studier har vist, at F2-generationen typisk var mindre ved fødslen, men at de ikke delte deres forældres mange problemer i voksenlivet. Dette er dog ikke helt sikkert; de undersøgte F2-individers gennemsnitsalder var kun 37 år, hvilket kunne betyde, at det dårlige helbred ikke var begyndt at vise sig endnu. Undersøgelsen byggede kun på internet-spørgeskemaer og personlige vurderinger – ikke lægeundersøgelser – og der var ikke mange deltagende

(360). Især diabetes 2 bliver typisk først fundet ved lægebesøg. Dog viste børn af Hongerwinter-generationsfædre større tendens til høj BMI: Disse var i gennemsnit 4,5 kg tungere end børn af ikke-eksponerede fædre. Denne tendens viste sig dog ikke for mødrene. Som teamet også selv konkluderer var undersøgelsen ikke tilstrækkelig til at bevise, om der er en form for epigenetisk arv i forbindelse med Hongerwinter.

Den eventuelle epigenetiske arv kan skabe problemer for tidligere undersøgelsers konklusioner, blandt andet den, graferne oven over er udarbejdet efter. Hvis det er sandt, at visse epigenetiske faktorer fra tidligere tiders miljøer kan nedarves, så kan den gruppe, der er undfanget efter Hongerwinter, også indirekte være præget af den. Hvis deres forældres gener stadig har haft tegn på adaptioner til hungersnøden, burde denne gruppe ikke være referencegruppe. I stedet burde man sammenligne med borgere i det sydøstlige Holland, der aldrig blev påvirket. Et sådan tilrettelagt studie vil måske kunne besvare spørgsmålet om epigenetisk arv og Hongerwinter, såvel som udpensle den egentlige forskel fra de eksponerede til ikke-eksponerede.

Andre fejlkilder

Forskerne har måske overset en social faktor i forbindelse med Hongerwinter-fostrenes disponering.

Forældrene kan tænkes at have overkompenseret for deres egen sult under Hongerwinter for at sikre, at børnene ikke skulle opleve det samme. Da der efter krigen pludselig var rigeligt med mad, er det oplagt, at hollænderne ville benytte sig maksimalt af situationen. Dette kunne eventuelt have ført til fedme og andre sygdomme senere i livet for Hongerwinter-generationen, men der er under alle omstændigheder også præprogrammering indblandet – måske bare ikke i så høj grad som først antaget.

Delkonklusion 5

Den gruppe mennesker, der var fostre under Hongerwinteren i 1944-45 har vist sig at udgøre et perfekt naturligt studie af prænatal hungersnøds indflydelse på voksenlivets helbred. Og her har epigenetik vist sig at spille en afgørende rolle især for de tidligt eksponerede. Denne gruppe, der blev undfanget sent i hungersnøden, er særligt disponeret over for en lang række metaboliske og neurale sygdomme, bl.a.

fedme, diabetes 2, hjertekarsygdomme, brystkræft og stress. Der er desuden lide uklare tegn på, at disponeringen over for disse kan gå i arv. Usikkerhederne kan måske skyldes F2-generationens lave alder

(37 i gennemsnit), da studiet blev foretaget. Hvis dette er sandt, må forskere finde en anden referencegruppe end dem, der blev undfanget efter Hongerwinteren; disse ville gennem epigenetisk arv også være mærket. Desuden er der mulighed for, at opvæksten også kan have indflydelse på fostrenes tendens til fedme og andre livstilssygdomme.

Epigenetik & Fedme

Generne kan ikke forklare tendenser til fedme fuldt ud, da den vigtigste punktmutation kun findes i op til

6% af fede forsøgspersoner. I Hongerwinter-fostrene, der viser en klar tendens til forskellige metaboliske

68

Painter, R.C., et.al.: ”Transgenerational effects of prenatal exposure to the Dutch famine”

Side 20

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 17 af 30 svagheder, er der ikke dokumenteret nogen genetisk forklaring. Tvært imod tyder DFBCS på, at epigenetik må spille en væsentlig rolle. Teorien om ’thrifty phenotypes’ de sparsommelige fænotyper, har vist sig at passe godt på Hongerwinter-generationen, selvom der er meget stor variation på følgevirkningerne alt efter, hvornår individerne blev eksponeret for hungersnøden.

Stamceller er følsomme^{69,70}

Den tidlige gravitation viste sig at være den mest sårbare med tendens til hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes 2, skizofreni, stress, depressioner og for kvinderne brystkræft. Disse følgesygdomme forekommer meget tilfældige – de skyldes ikke fejl inden for ét enkelt af kroppens systemer, men er at finde i både det metaboliske system, nervesystemet, blodomløbet, osv.

I den tidlige gravitation består embryo nærmest udelukkende af stamceller, der har potentiale til at udvikle sig til alle type celler i kroppen ved hjælp af differentiering. Derved ville ændringer i disse stamcellers epigenetiske mærker også komme til udtryk i mange forskellige af kroppens celler. Differentiering er i høj grad en epigenetisk proces, og de mange følgesygdomme tyder på, at dårlig ernæring kan gribe ind i differentieringen og præindstille cellerne til at skulle overleve på nærmest ingen næring; en smart adaptation, hvis ikke det var fordi hungersnøden kun var midlertidig.

Evolutionsmæssigt har epigenetikken været trumfkortet. En art havde mulighed for lynsnart at finjustere generne til at kunne overleve i et bestemt miljø. Man behøvede ikke at vente tusinder af år, inden et bestemt gen muterede og individer med denne mutation udkonkurrerede de andre. Når stamcellerne blev påvirket, kunne denne ændring brede sig til næsten alle typer af kroppens celler.

                71,72
Appetitreguleringen

Spørgsmålet er så, hvordan de epigenetiske faktorer har haft indflydelse på Hongerwinter-generationen og deres børns tendens til at udvikle fedme senere i livet. Tidligere er det beskrevet, hvordan især hormoner forbundet med appetitreguleringen har stor effekt på BMI, og det er meget muligt, at hungersnøden har sat sine spor på dette system. En punktmutation på MC4R-genet kan give folk øget appetit, og det er oplagt at en metylering af samme gen kunne give samme effekt. Der er mange andre processer i den komplicerede appetitregulering, som epigenetikken kunne gribe ind i; henholdsvis øget metylering af gener kodende for appetithæmmende hormoner og deres receptorer og mindre metylering af gener kodende for appetitstimulerende hormoner samt receptorer, kunne medføre fedmedisponering.

Alle grupper af udsatte fostre viser tendens til diabetes 2 senere i livet^{73}. Dette selvom kun de tidligt

eksponerede er disponeret over for fedme, som ellers typisk er årsag til diabetes 2. Der må nødvendigvis findes en anden årsag til den høje insulin- og glukosekoncentration i blodet, der formentlig er gennemgående for alle grupper. En eventuel epigenetisk regulering forekommer sikkert ikke på selve insulingenet (INS), da der så ikke ville være forhøjede mængder i blodet. Den høje insulinkoncentration skyldes sandsynligvis fejl i interaktionen mellem insulin og insulinreceptorerne, som typisk ses i begyndelsesfasen til diabetes 2. Der kunne forekomme DNA-metylering eller mikroRNA-regulering af generne for insulinreceptorerne eller regulering af et andet trin i glukosetransportkæden.

69

Roseboom, Tessa J., et.al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an overview

70

Hongerwinter Onderzoek: Resultaten

71

Sørensen, Thorkild I. A.: Fedmens genetik

72

Danmarks Farmaceutiske Universitet: Fedme

73

Roseboom, Tessa J., et.al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an overview

Side 21

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 18 af 30

Andre hormoner^{74}

Der blev fundet mindre metylering og dermed øget ekspression af IGF2-genet i blodet på Hongerwinter-

fostrene^{75}. Det er nærliggende at koble IGF2’s funktion (væksthormon ved cellesplittelse) til Hongerwinter-

generationens tendens til overvægt, når det endda er dokumenteret, at IGF2 kan have indflydelse på BMI i voksenlivet. Aktiviteten af IGF2 er asymmetrisk nedarvet (’imprinted genes’) og måske er dette en del af forklaringen på, hvorfor kun børn af fædre født omkring Hongerwinter udviste tendens til overvægt; deres IGF2-gen fra faren var for aktivt i forhold til morens inhibitor, og derved blev væksten øget. Dette er dog kun egen hypotese – F2-generationen er ikke blevet undersøgt for unormal IGF2-metylering.

Et andet sted, hvor øget IGF2-udtrykkelse er et problem for kroppen, er i forbindelse med specifikke typer

                        76
cancer, heriblandt brystkræft . Genet kan, hvis overstimuleret, føre til ukontrolleret celledeling og fejl i

forbindelse med destruktion af defekte celler. Typiske kendetegn for kræft. Der er derfor stor sandsynlighed for, at den øgede tendens til brystkræft hos kvinder skyldes, at det aktive IGF2-gen fra faren er mindre metyleret end normalt. Dette er også blot egen teori.

Der er også chance for, at kroppens hormonelle stresssystem kunne spille en rolle; det er bevist, at metylering af GR-genet (der koder for glukokortikoidreceptorer) kan have indflydelse på tendens til at udvikle en række metaboliske sygdomme som overvægt og diabetes 2. Dårlig ernæring med især for få proteiner, folsyre og metyltransferaser resulterer i for lidt metylering af GR-genet, for mange GR i leveren og andre organer i fordøjelsessystemet og dermed højere risiko for disse sygdomme. Hongerwinter-generationen fik tilført for lidt protein og folsyre som fostre, samtidig med, at deres mødre oplevede fysisk stress. Fysisk stress kan desuden bidrage til usundt højt niveau af GR i leveren, og dermed er Hongerwinter-fostrene formentlig blevet dobbelt udsat. Studier har vist, at unormal metylering af GR også kan være skyld i neurale sygdomme som stress, depression og skizofreni, hvilket kunne forklare den øgede tendens til disse sygdomme.

Opvæksten

Opvæksten af Hongerwinter-generationen kan også have spillet en rolle i forbindelse med udvikling af livsstilssygdomme som fedme, blandt andet ved, at forældrene overkompenserede for deres egen sult under Hongerwinter. Men at opvæksten skulle være afgørende i forbindelse med Hongerwinter er meget usandsynligt. Forskere har fundet tegn på metylering af Hongerwinter-fostrenes IGF-gen og ifølge undersøgelser af adoptivbørn er det sociale miljø under opvæksten ikke af stor betydning for udvikling af

fedme^{77}. Denne undersøgelse hævder, at generne spiller en større rolle, men understreger samtidig, at

generne ikke fuldt ud kan forklare fedmetendenser. For Hongerwinter-fostrene er der desuden stor forskel på disponeringen over for sygdomme alt efter eksponeringsperioden, hvilket ikke ville have været sandsynligt, hvis opvæksten havde været en væsentlig faktor; så burde alle grupper i princippet have været lige disponeret over for alle sygdommene, da man må regne med, at alle grupperne har fået nogenlunde ens opvækst. Epigenetik tyder altså stadig på at være den helt store årsag til fedme-prædisponering.

Fedmeepidemi?

                                                                               78
Siden 1960’erne har statistikker over tilfælde af metaboliske sygdomme taget en kedelig drejning ; flere og

flere i den vestlige verden og i den seneste tid også Asien og Sydamerika dør af hjertekarsygdomme, lever-

74

Fracis, Richard, C.: Epigenetics, s. 59

75

Heijmans, Baastian J., et al.: Persistent epigenetic differences associated with prenatal exposure to famine in humans

76

National Library of Medicine: IGF2

77

Sørensen, Thorkild I. A.: Fedmens genetik

78

WHO: ”Overweight and obesity”

Side 22

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 19 af 30 og nyreproblemer, diabetes 2, osv. Den usunde madkultur – fed og sukkerholdig mad og alt for meget – samt mindre aktiv livsstil har fået skylden. Med andre ord er det ens egen skyld, hvis man bliver fed; man kunne bare spise sundere og dyrke mere motion. Men nu åbner epigenetikken op for muligheder, hvor tidligere generationer står med en del af skylden. Fostrets omgivelser i livmoderen kan spille en afgørende rolle for, om barnet senere i livet udvikler fedme. Både over- og underernæring under graviditeten er bevist at bidrage til denne sandsynlighed. Men hvordan kan man så bremse udviklingen? Her er et forsimplet billede: Flere og flere flytter til byerne, især i de asiatiske og sydamerikanske lande, og går hermed fra en sparsom, grøntbaseret kost til fastfood og sukker. Denne generation er indstillet til at skulle overleve på landet, men i stedet udsættes deres kroppe for byens usunde kost. De bliver fede. Og hvis kvinderne er fede under gravitationen, bliver deres børn også disponeret over for livstilssygdomme. Selvom dette måske kun sker for en lille del af populationen er det nok til at tegne en ond cirkel.

Men måske kan ny forskning bryde den epigenetiske arv; forskere på Københavns Universitets Center for

Epigenetik er ved at undersøge muligheden for at tæmme epigenetikken^{79}. I så fald vil man kunne fjerne

uønskede epigenetiske markører og påsætte nye, således at generne bliver reguleret hensigtsmæssigt for det pågældende miljø. Epigenetikken er i modsætning til genetiske mutationer reversibel – dvs. at en person disponeret over for fedme ved en sund livsstil vil kunne fjerne nogle af præindstillingerne og dermed sikre, at næste generation ikke får højere tendens til sygdommen. Man kan altså bryde cirklen. Så selvom fedme er mere kompliceret end hidtil antaget – og at flere faktorer spiller ind på, hvor disponeret man er – kan en sundere livsstil forandre både ens eget og de følgende generationers liv. Resultater tyder også på, at træning ved hjælp af epigenetiske processer kan forøge fedtforbrændingen i forhold til

                                                                        80
kulhydratforbrændingen, således at motion yderligere vil bidrage til behandling af fedme .

Delkonklusion 6

Selvom det endnu ikke er bevist, hvordan disse sygdomme præcist er koblet til epigenetisk regulering, er forskere generelt enige om, at svaret skal findes her. Meget tyder på, at den uregelmæssige metylering af væksthormonet IGF2-genet, der er fundet i blodet på Hongerwinter-generationen, kan være skyld i bl.a.

fedme samt brystkræfttendensen hos kvinderne. Desuden er det sandsynligt, at stresssystemet er indblandet – mere specifikt i form af glukokortikoidreceptorer (GR) – da de eksponerede både udviser tendens til lavere stresstærskel samt de metaboliske problemer, der kan forklares ved lavere metylering af GR-genet i leveren. Det følsomme appetitreguleringssystem er, selvom endnu ikke undersøgt, med stor sandsynlighed også indblandet. Blandet andet kunne det være metylering af appetithæmmende hormoners receptorer. Det er usandsynligt, at opvæksten har speciel betydning for disponeringen over for fedme.

DFBCS antyder altså, at kilderne til fedme er langt mere komplekse end først antaget. Man står ikke kun selv til ansvar for udviklingen af livstilssygdommen – forældrenes miljø og livsstil kan også spille en væsentlig rolle. Især morens tilstand under graviditeten kan bestemme, om barnet er præindstillet til at skulle leve i et ekstremt miljø; en forholdsregel, der meget sjældent viser sig at holde stik. Men ligeså uretfærdigt som epigenetikken synes at være, så giver dets indblanding i disse livstilssygdomme også positive udsigter. Epigenetiske reguleringer er ifølge nyeste forskning reversible; formentlig alle de sygdomme, Hongerwinter-generationen er disponeret over for, kan måske i fremtiden kureres ved at omrokere, fjerne eller tilføre de epigenetiske markører. Motion kan epigenetisk også bidrage til behandling af fedme ved at øge fedtforbrændingen.

79

Helin, Kristian: Center for Epigenetik – Når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret

80

Pilgaard, Henriette: “Træn og aktivér generne”

Side 23

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 20 af 30

Konklusion

’En mands død er en anden mands brød’. I dette tilfælde skulle ordsproget omskrives til ’En mors mangel på kød bliver hendes børns for tidlige død’. Dutch Famine Birth Cohort Study har vist sig at være helt essentiel for opdagelser af miljøets indflydelse på det menneskelige genom. Og samtidig har studierne vist en vigtig sammenhæng mellem epigenetiske faktorer og fedme. Grundet uheldige situationer – at

Operation Market Garden fejlede, samt at vinteren blev så kold, at kanaler og indsøer frøs til – oplevede byboere i det vestlige Holland en forfærdelig vinter uden strøm, varme, el og vand og med daglige rationer

ned til 1/6 af det anbefalede. Hungersnøden viste sig også at være katastrofal for fostre i livmoderen, der

hverken fik næring nok eller de rigtige vitaminer og mineraler. Nærmest komplet mangel på proteiner, folsyre, jern og andre vitaminer har sandsynligvis haft indflydelse på Hongerwinter-fostrenes geners metylering. Komplicerede hormonelle systemer som appetitreguleringen eller stressprocesser har stor betydning for BMI og det generelle helbred, og disse er desuden meget følsomme over for epigenetisk regulering. Fejlagtig præprogrammering af disse systemer har formentlig hovedansvaret for, at især de, der blev eksponeret tidligt i graviditeten, senere har forhøjet tendens til blandt andet hjertekarsygdomme, stress, depression, skizofreni, brystkræft (for kvinderne), diabetes 2 og fedme. Desuden antyder lidt tvetydige resultater fra DFBCS også, at børnene af Hongerwinter-generationen kan være påvirket af epigenetisk arv, der også disponerer dem over for en række af disse livsstilssygdomme. Hvis dette er sandt, kan der være endnu større afvigelse fra de eksponerede til de ikke-eksponerede, da referencegruppen i mange studier, der blev undfanget efter Hongerwinter i de samme områder, således også ville være påvirket af hungersnøden. Nye studier antyder, at epigenetik er plastisk; epigenetiske reguleringer kan under påvirkning af et anderledes miljø indstille sig hele livet igennem. Blandt andet motion er dokumenteret at medføre epigenetiske reguleringer, der kortvarigt og på længere sigt øger fedtforbrændingen og dermed behandler fedme. Desuden er der lyse udsigter inden for epigenetisk medicin, da en større og større mængde sygdomme bliver dokumenteret til at have epigenetiske komponenter, som forventes at kunne reguleres i fremtiden.

Side 24

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 21 af 30

Litteraturliste

Bøger

Bauer, Eddy: Anden Verdenskrig: Arnhem – Soldater fra Luften, Det Ny Lademann, 1992

Beevor, Antony: Anden Verdenskrig, Lindhart og Ringhof, 2012

Beuys, Barbara: Amsterdam – At leve med fjenden , Informations Forlag, 2014

Bruun, Kim, et.al: Grundbog i Bioteknologi 2, Gyldendal, 2011

Francis, Richard C.: Epigenetics – The Ultimate Mystery of Inheritance, W. W. Norton & Company, Inc., 2011 Dokumentarfilm

Flitton, Dave: The Battle of the Western Wall, 1:46:00, Battlefield, Sæson 5, PBS, 2001

Nugus, Philip & Martin, Jonathan: The Battle of the Bulge, 0:51:00, Secrets of World War II, Sæson 1, Nugus & Martin Productions, 1998

Artikler

Danmarks Farmaceutiske Universitet: Fedme. I: Danmarks Farmaceutiske Universitets Forlag, 2005, s. 93-99 Heijmans, Baastian J., et al.: Persistent epigenetic differences associated with prenatal exposure to famine in humans.

I: PNAS, 4/11-2008, s. 49, Internetadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2579375/,
Besøgt 16/12-2014

Painter, R.C., et al.: Transgenerational effects of prenatal exposure to the Dutch famine on neonatal adiposity and health in later life. I: BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology nr. 120, s. 548-554,

Internetadresse: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/12136/full, Besøgt 15/12-2014

Perry, B. og Y. Yang: Appetite Regulation and Weight Control: The Role of Gut Hormones. I: NCBI, 16/1-2012, Sektion:
Nutrition and Diabetes, Internetadresse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3302146/, Besøgt 28/11-

2014

Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an overview.

I: Molecular and Cellular Endocrinology nr. 185, 2001, s. 93-98. Internetadresse:

file:///C:/Users/HP/Downloads/09e4150588d1b1e0.pdf, Besøgt 12/12-2014

St-Pierre, Jules, et al. I. A.: IGF2 DNA methylation is a modular of newborn’s fetal growth and development. I:

Epigenetics nr. 7:10, 2012, s. Internetadresse: http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.4161/epi.21855,
Besøgt 13/12-2014

Sørensen, Thorkild I. A.: Fedmens genetik. I: Ugeskrift for Læger nr. 168/2, 9/1-2006, Sektion: Videnskab og Praksis, s.

150-151

Tobi, Lumey, et al.: DNA methylation differences after exposure to prenatal famine are common and timing- and sex-

specific, 1/11-2009, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2758137/, Besøgt 17/12-2014

Diverse krigsjournalister: The Liberation of the Netherlands, , Canadian War Museum,

http://www.warmuseum.ca/cwm/exhibitions/newspapers/operations/netherlands_e.shtml, Besøgt 15/12-2014

Side 25

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 22 af 30

Link

Chen, C. Peter: “Battle of the Schelde Estatuary”, World War 2 Database,

http://ww2db.com/battle_spec.php?battle_id=116, Besøgt 15/12-2014

De Waarheid: ”Oproeb uit de verzetskrant: Brood, brood, brood (10/2-1945)”, http://www.uni-
muenster.de/HausDerNiederlande/Zentrum/Projekte/Schulprojekt/imperia/md/content/hausderniederlande/zentru
m/projekte/schulprojekt/lernen/besatzung_nl/65_30.pdf, Besøgt 10/12-2014

Fødevaredatabanken: “Rugbrød, fuldkorn”, http://www.rapsol.dk/Da/0732.php, Besøgt 16/10-2014

Fødevarestyrelsen: ”Når du er gravid – råd om mad og motion”,

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2006/CFF/Gravid_fvst/Naar_gravid.pdf, Besøgt 26/10-2014

Hansen, Henriette: “Kartoffel, rå” + “Sukkerroe”, http://www.raavareguiden.dk/groentsager/kartoffel.html,
http://www.raavareguiden.dk/groentsager/sukkerroe.html, Besøgt 16/12-2014

Haus Der Niederlande: ”Nood en Verzet”, Universität von Münster, http://www.uni-
muenster.de/HausDerNiederlande/Zentrum/Projekte/Schulprojekt/imperia/md/content/hausderniederlande/zentru
m/projekte/schulprojekt/lernen/besatzung_nl/65_30.pdf, Besøgt 10/12-2014

Haus Der Niederlande: „De Hongerwinter“, Universität von Münster, http://www.uni-
muenster.de/HausDerNiederlande/Zentrum/Projekte/Schulprojekt/imperia/md/content/hausderniederlande/zentru
m/projekte/schulprojekt/lernen/besatzung_nl/65_20.pdf, Besøgt 10/12-2014

Heijink, Eric: ”The aid from Sweden”, The Hunger Winter,

http://operationmanna.secondworldwar.nl/hungerwinter.html, Besøgt 10/12-2014

Hickman, Kennedy: ”Operations Manna and Chowhound”, World War II History,

http://militaryhistory.about.com/od/aerialcampaigns/p/manna.htm, Besøgt 15/12-2014

Hongerwinter Onderzoek: ”Het hartinfarct begint in de baarmoeder”, Academisch Medisch Centrum, 2006,

file:///C:/Users/HP/Downloads/VVVVV_20Les_2013_20Hongerwinteronderzoek-brochure.pdf, Besøgt 10/12-2014

Johnston, Wesley: ”American War Dead from the Battle of Overloon, Netherlands”, 7^{th} Armored Division Web Page,
2013, http://www.7tharmddiv.org/overloon-names.htm, Besøgt 15/12-2014

Kerkhoff, Roel: ”The End”, Remember September 1944, http://www.rememberseptember44.com/260944.htm, Besøgt
9/12-2014

Kreutzer, Martin: “C-vitamin”, Netdoktor, http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminc.htm, Besøgt 16/12-2014

Liberation Route Europe: ”The Battle of Overloon”, Liberation Route Europe, 2014, http://liberationroute.com/the-
netherlands/historical-location/the-battle-of-overloon, Besøgt 15/12-2014

National Library of Medicine: ”IGF2”, http://ghr.nlm.nih.gov/gene/IGF2, Besøgt 18/12-2014

Niederlande Wissen: ”XIV: Hungerwinter 1944/1945”, Universität von Münster, http://www.uni-
muenster.de/NiederlandeNet/nl-wissen/geschichte/vertiefung/besatzung/hungerwinter.html, Besøgt 12/12-2014

Pinkowski, Scott: “The Siegfried Line”, Lost Images of World War II,

http://lostimagesofww2.com/photos/places/siegfried-line.php, Besøgt 9/12-2014

Side 26

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 23 af 30

Stoffer, Henk: ”Oorlogsherinneringen”, Geheugen van Plan Zuid, 2005,

http://geheugenvanplanzuid.nl/archief/tijdtijn/oorlogherinneringen.htm, Besøgt 2/12-2014

Sunhedsstyrelsen.dk: ”Anbefalet Daglig Ernæring”, http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-
ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/naeringsbehov/, Besøgt 18/12-2014

Vermist-Boermans, Kitty: ”Hongerwinter ”, Geheugen van Plan Zuid, 2004,

http://geheugenvanplanzuid.nl/archief/ingezonden/100.htm, Besøgt 2/12-2014

WHO: ”Overweight and obesity”, 2008, http://www.who.int/gho/ncd/risk_factors/overweight/en/, Besøgt 20/12-

2014

Billeder

Spoorweg Staking?, De tyske myndigheder i det besatte Holland. 1944. Set:

http://www.geheugenvannederland.nl/?/nl/items/NIOD01:48949, 2/12-2014

Army Group 12th Engineer Section: ”Situation Maps of the Battle of Overloon”, Library of Congress,

http://www.loc.gov/item/51/, Besøgt 15/12-2014

Army Group 12th Engineer Section: ”Situation Maps of the Battle of the Bulge”, Library of Congress,

http://www.loc.gov/item/28, Besøgt 15/12-2014

Wikipedia.com: ”Northern front October to November 1944”,

http://en.wikipedia.org/wiki/No._48_(Royal_Marine)_Commando, Besøgt 16/12-2014

Foredrag

Jensen, Jacob Malte: ”Epigenetik – når miljøet bliver arveligt”, Det Rullende Universitet (Århus), Foredrag holdt på

Fredericia Gymnasium, 25/9-2014

Bjulver, Boris: ” Omsætning af glukose”, Bioteknologi A

Side 27

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 24 af 30

Bilag

Bilag 1: Center for Epigenetik

Helin, Kristian: Center for Epigenetik - Når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret. I: BioZoom nr. 2,

2012, s. 15-18

Biokemisk Forening

Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret

Kristian Helin, BRIC, Københavns Universitet, Ole Maløes vej 5, 2200 København N. kristian.helin@bric. ku.dk Efter kortlægningen af menneskets genom i 2001, havde forskere og læger håb om at kunne diagnosticere og behandle sygdomme hurtigere og mere effektivt. Men så enkelt skulle det ikke være. Det ser nemlig ud til at mange sygdomme ikke kun opstår som følge af ændringer i den genetiske kode, men at ydre påvirkninger ofte skaber ændringer på et andet plan i vores celler, som på trods af at det ikke involverer DNA-koden, alligevel kan nedarves. Men hvad er det så for ændringer og hvordan kan en sygdom overhovedet nedarves, hvis den ikke skyldes forandringer i vores DNA?

Ordet epigenesis kan spores langt tilbage i historien og var i blandt andet 1600- og 1700-tallet forbundet med den da fremherskende præformationsteori. I følge teorien indeholdt kønscellerne forstadiet til et allerede dannet individ i miniature, hvorved udvikling alene blev et spørgsmål om vækst ud fra en forud fastlagt (præformeret) form. I 1942 introducerede biologen C. H. Waddington en mere moderne forståelse af ordet epigenetik, som genernes evne til at frembringe et fænotypisk udtryk igennem interaktion med omgivelserne i cellen. I dag, mere end et halvt århundrede senere, bruges begrebet epigenetik oftest om funktionelle forandringer af genomet uden at det involverer forandringer i selve DNA-sekvensen.

Epigenetikken beskæftiger sig således med ændringer, som kan overføres fra en celle-generation til en anden og måske endda nedarves fra en generation til den næste, men uden at være direkte involverer forandringer i selve vores genetiske kode. Vores genetiske kode, som er bestemt af rækkefølgen af basepar i vores DNA, er ens i alle kroppens celler. Hver gang en celle deler sig, helt fra den første stamcelle, dannes en identisk kopi af vores DNA som gives videre til de to nye celler. Indenfor de sidste 10 år er det blevet tydeligt, at vores celler må indeholde anden arvelig information end den genetiske kode. Med den erkendelse har den epigenetiske forskning stormet frem i den internationale forskningsverden, og resultaterne har på flere punkter vendt op og ned på vores forståelse af helt grundlæggende forhold omkring organismers udvikling og sygdommes opståen. Med etableringen af Center for Epigenetik i 2007 fik også dansk forskning styrket muligheden for at være med i forreste række.

Centret

Centret holder til på forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet og ledes af professor og direktør for BRIC Kristian Helin. Centret har medlemmer fra fem forskningsgrupper; fire ved BRIC og en ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet. For at udnytte centerets kompetencer og infrastruktur optimalt, går centres overordnede forskningsstrategi og de konkrete forskningsprojekter på tværs af de deltagende gruppers forskningsområder og ekspertiser. Der er således tale om et videnskabeligt, teknologisk og finansielt samarbejde, som bringer ca. 50 forskere, først og fremmest postdoc og ph.d.-studerende, sammen i bestræbelserne på at besvare en række af de store spørgsmål inden for epigenetikken.

Epigenetikkens store spørgsmål

Et af de helt store videnskabelige spørgsmål er, hvordan den første stamcelle, som jo opstår når æg og sædcelle smelter sammen, kan give ophav til de mere end 200 forskellige celletyper vores krop består af. Hvordan ved cellerne, som alle har den samme genetiske kode, hvad de skal blive til, og hvordan opretholdes cellernes specialiserede funktioner livet gennem? Hvordan lagres denne hukommelse i cellerne? Kan man bruge denne

Side 28

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 25 af 30 viden til at re-programmere celler og reparere vævsskader? Er denne ”epigenetiske” hukommelse involveret, når celler glemmer hvad de er og i stedet udvikler sig til kræftceller?

FIGUR 1: Forskere fra centret mødes jævnligt om de projekter de arbejder med og om de seneste publikationer; enten gruppevis eller hele centret samlet.

Epigenetiske mekanismer styrer genaktiviteten

Dannelsen af specialiserede celletyper fra den første stamcelle, en proces kaldet differentiering, er et omdrejningspunkt i epigenetikken. Epigenetiske mekanismer er nemlig ansvarlige for, populært sagt, at ’slukke’ og ’tænde’ for udvalgte gener, så kun de rette gener er tændt i en given celletype. Hvis der sker fejl i de epigenetiske mekanismer, kan en celle ikke bevare sin identitet og funktion. Når kræft opstår, mener man at en af årsagerne er, at nogle celler fejlagtigt de-differentierer og modtager signaler om, at de besidder stamcelleegenskaber – og det får cellerne til at dele sig ukontrolleret. En af de funktioner stamceller har, er netop at forny vores vævs celler ved at dele sig, men ukontrolleret vækst giver ophav til kræft.

I cellernes kerne ligger vores DNA sirligt viklet op omkring nogle proteiner kaldet histoner. Sammen udgør DNA og histoner en struktur kaldet kromatin og netop denne struktur er afgørende for vores geners aktivitet. Hvis strukturen er tæt, kan det maskineri som aflæser og kopierer DNA koden, ikke komme til og generne i området vil være slukket, mens generne i et område med en løs kromatinstruktur vil være tændte. Forskellige epigeneti-ske mekanismer kan regulere kromatinets struktur og dermed vores geners aktivitet, og netop dette forskningsområde er omdrejningspunktet for Center for Epigenetik.

Nogle af de epigenetiske mekanismer, som regulerer kromatinets struktur, er mekanismer som kan ændre på små ”kovalente modifikationer” på histonerne. Modifikationerne består af kemiske grupper, eksempelvis metylgrupper. Modifikationerne kan bidrage til at forskellige proteiner og proteinkomplekser binder til kromatinet, hvilket påvirker tilgængeligheden til det underliggende DNA og dermed regulerer aktiviteten af udvalgte gener. Forskere fra Center for Epigenetik har blandt andet identificeret og karakteriseret flere enzymer, som spiller en afgørende rolle for reguleringen af vores geners aktivitet ved at fjerne udvalgte histon-mo-difikationer (Cloos et al, 2006; Bracken et al, 2006; Christensen et al, 2007; Agger et al, 2007; Kleine- Kohlbrecher et al, 2010). Når modifikationerne fjernes, har det betydning for hvor tilgængelig DNA’et er. I nogle tilfælde giver det en mere åben struktur; i andre en mere lukket struktur. Modifikationerne har derved betydning for om generne bliver aflæst eller ej.

Mål for forskningen

Centerets ser på epigenetiske problemstillinger på flere planer; helt fra de molekylære mekanismer, til det cellulære plan, samt hvilken rolle epigenetik spiller på organisme niveau. Forståelsen på de forskellige planer går nemlig hånd i hånd, således at viden om en molekylær mekanisme kan bidrage til svaret på, hvorfor celler opfører sig som de gør. Tilsvarende kan et sygdomsbillede nogle gange kan bruges som modelsystem til at forstå basale molekylære mekanismer og cellulære processer. De overordnede forskningsmål for centeret er:

1. At identificere nye modifikationer af histonerne og deres sammenspil med andre modifikationer. Med andre ord, at bidrage til definition af det der kaldes ”histonkoden”.

2. At identificere de enzymer, der katalyserer påsætningen og fjernelsen af histonmodifikationer, samt at identificere de proteiner, der afkoder histonmodifikationerne.

3. At identificere de udefrakommende signaleringsveje, der regulerer histonmodifikationerne.

Side 29

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 26 af 30

4. At forstå den biologiske betydning af histonmodifikationerne, samt de identificerede enzymer og proteiner, der influerer på reguleringen af disse.

5. At give indsigt i hvordan den epigenetiske regulerings normale funktion bliver ændret ved forskellige sygdomme, især kræft.

Ud over at bidrage med nye og banebrydende forskningsresultater, er det også centrets mål at skabe et i international sammenhæng fremtrædende forskningscenter, at profilere centret og dets forskning gennem deltagelse på konferencer og seminarer samt at styrke uddannelsen af yngre forskere på nationalt plan. Således er centrets forskere involveret i blandt kurser for ph.d.-studerende – kurser som i vid udstrækning tager afsæt i den aktuelle forskning ved centret. Ligeledes har forskerne medvirket til at arrangere større konferencer som eksempelvis Epigenetics and Stem Cell Conference, der blev afholdt ved BRIC i 2010 og havde epigenetik, stamceller og kræft som hovedtemaer. Med deltagelse af 250 forskere fra hele verden, heraf flere af de mest fremtrædende, er konferencer som denne med til at markere centret internationalt som nationalt, ligesom den for især centrets yngre forskere og ph.d.-studerende øger bevidstheden om, hvad det indebærer at forfølge en karriere i forskningsverdenen.

FIGUR 2: På billedet ses en koloni af humane stamceller fra et embryo. Disse celler, som stammer fra de tidligste udviklingsstadier, kan differentiere til hvilken som helst af de 220 typer af celler, som tilsammen udgør den menneskelige krop.

Det gør stamcellerne yderst anvendelige inden for grundforskning, ligesom det åbner op for udvikling af nye behandlingsformer.

Væsentlige resultater og perspektiver

Forskerne ved centeret har i den første femårige periode af centerets levetid, bidraget med afgørende resultater inden for området. En af de helt store erkendelser er, at de epigenetiske mekanismer er langt mere reversible end først antaget. Vores celler har nemlig vist sig at indeholde mekanismer, som kan regulere tilstedeværelsen af histon-modifikationer og de proteiner og proteinkomplekser, som kan binde sig til modifikationerne, alt efter tid, sted og ydre påvirkninger. Før antog man, at modifikationerne var rimelig stabile når de først sad på histonerne, men forskere fra Center for Epigenetik har med identifikationen af særlige enzymer som kan fjerne modifikationer af histonerne, vist at den epigenetiske regulering er reversibel (Cloos et al, 2006; Christensen et al, 2007; Agger et al, 2007; Kleine-Kohlbrecher et al, 2010). Denne påvisning af reversibilitet indikerer, at epigenetiske mekanismer, i forhold til genetiske mekanismer, er en fleksibel måde at regulere vores gener på.

Yderligere resultater fra centerets forskere understøtter denne opdagelse, ved at vise at epigenetiske mekanismer justerer processer og funktioner i vores celler, som følge af ydre påvirkning som cellulære stress-faktorer (Gehani et al, 2010).

Centerets forskere har også bidraget med afgørende viden om, hvordan fejl i de epigenetiske mekanismer er involveret i kræft (Cloos et al, 2006; Bracken et al, 2006; Agger et al, 2007; Brackent et al, 2007; Agger et al,

2009; Pasini et al, 2010; Williams et al, 2011; Fog et al, 2012), og neurologiske sygdomme (Kleine-Kohlbrecher et al, 2010). Netop i forbindelse med sygdom giver det stort håb for sygdomsbehandling, at de epigenetiske meka-nismer er reversible og fleksible. Ved kræft er de såkaldte onko-gener, som stimulerer cellerne til at dele sig, ofte over-aktive. Hvis man eksempelvis kan rette terapi mod de enzymer, som regulerer mængden af histon-

modifikationer, kan man muligvis slukke for/dæmpe onko-generne og dermed hindre kræftcellernes delinger.

Det er netop hvad spin-off virksomheden EpiTherapeutics, etableret af forskere fra BRIC og Center for

Side 30

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 27 af 30

Epigenetik, beskæftiger sig med. Et andet potentiale for epigenetikken er om-programmering af specialiserede celler, særlig ved skader på nervesystemet, kan få cellerne til at opføre sig som stamceller og dermed give ophav til nye nerveceller.

At man til stadighed betræder ny grund inden for epigenetiske forskning, stiller store krav til de metoder og den teknologi, som anvendes. Eksempelvis har bestræbelserne på at kortlægge histon-modifikationer og de mønstre de optræder i, nødvendiggjort udvikling af avancerede massespektrometriske analyser tilpasset det konkret spørgsmål. Ligeledes har udvikling af systematiske, kvantitative proteinanalyser (proteomics) i stor skala åbnet op for, at centrets forskere kan øge deres indsigt i spørgsmål så som hvordan cellerne indbyrdes signalerer; hvilken rolle histonerne spiller under celledeling, samt undersøge de proteiner, som genkender og binder sig til bestemte histon-modifikationer (Sidoli et al, 2012; Rosenquist et al, 2011).

Også de biologiske modeller som forskerne arbejder med, må tilpasses formålet. Det gælder eksempelvis fremstilling af celler med helt specifikke egenskaber ved hjælp af ’genomisk editing’, hvor man systematisk erstatter en DNA-kode med en anden. Her har en af centrets grupper været med til at til at udvikle en ny og særdeles effektiv metode, hvor man punktvis muterer udvalgte DNA-koder i det menneskelige genom (Chen F et al, 2011).

FIGUR 3: Når bestemte kombinationer af histon-modifikationer, fx methylgrupper, sidder på histonerne, bliver

kromatinstrukturen så tæt, at DNA-koden ikke kan aflæses. Men visse proteiner/proteinkomplekser kan fjerne modifikationerne,

hvorved strukturen løsnes. Generne er nu tilgængelige for aflæsning, og produktionen af proteiner aktiveres.

Fremtid

Netop dette forår går Center for Epigenetik ind i sin anden 5-årige runde. Flere af de oprindelige projekter vil blive videreført, så som kortlægningen af histon-modifikationerne og ’afdækningen’ af histon-koden og dens biologiske betydning. Men også nye mål for forskningen er blevet sat. Det sker samtidig med, at to nye forskningsgrupper træder ind, mens to andre forlader centret. Med de to nye gruppers indtræden styrkes centrets ambitioner på især to områder:

Dels på et fundamentalt spørgsmål; nemlig hvordan den epigenetiske ’hukommelse’ bevares igennem celledeling efter celledeling og fra generation til generation. Hvordan koordineres denne komplekse proces i tid og rum og med kopieringen af DNA-koden uden, at der opstår uønskede forandringer i kromatinet og i placeringen af histon-modifikationerne? Her arbejder en af centrets grupper på en ny banebrydende metode, som gør det muligt at følge histon-modifikationerne over tid og igennem celledeling. Det er forventningen, at metoden kan kaste lys over den epigenetiske ’hukommelse’ og ikke mindst over betydningen for både normale organismers udvikling og for udvikling af eksempelvis kræft.

Side 31

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 28 af 30

Dels ved i højere grad at inddrage rundormen C. elegans som en modelorganisme i centrets bestræbelser på at kaste lys over de epigenetiske regulatorers biologiske funktion. Det fordelagtige ved organismen er, at dens udvikling og celledifferentiering er yderst velbeskrevet. Det muliggør undersøgelser af, hvordan epigenetiske

enzymer regulerer de mekanismer, som tilsammen bestemmer den enkelte celles identitet/type, men også

hvordan denne identitet bevares – eksempelvis at en hudcelle forbliver en hudcelle.

Epigenetikken er altså et felt der videnskabeligt kan besvare nogle af de store forunderlige spørgsmål inden for biologien, blandt andet hvordan en kompleks organisme kan dannes fra en enkelt celle og hvordan ydre påvirkninger lagres i vores cellers hukommelse og potentielt nedarves. Samtidig er epigenetikken et felt, der forventes at kunne give afsæt for nye behandlingsformer af de store folkesygdomme, som for eksempel kræft.

Med bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond har det danske, epigenetiske forskningsmiljø fået en øko-nomisk indsprøjtning, som har bidraget væsentligt til at flytte den videnskabelige overligger til et internationalt niveau.

Det afspejles først og fremmest i en række af væsentlige videnskabelige artikler, publiceret i anerkendte tidsskrifter så som Nature, Genes & Development, Nature Cell Biology og Molecular Cell. Yderligere involveres centerets forskere i stigende grad i internationale forskningssamarbejder inden for epigenetik og kan være med i konkurrencen om de internationale forskningsbevillinger. I 2011 indgik forskere fra centeret således som partnere i tre EU-projekter med epigenetik som omdrejningspunkt: Blueprint, 4DCellFate og Ingenium. Dertil kom et ERC ’advanced grant’ i 2011 og ERC ’starting grant’ i 2010.

Mere om centrets forskning samt liste over publikationer udgået fra centret siden 2007 kan findes på centrets hjemmeside www.epigenetics.dk

FIGUR 4: At den enkelte celles placering og afgrænsning tydeligt kan iagttages hos C. elegans, gør den yderst velegnet til studier af såvel normal udvikling som af hvad der sker, når udviklingen forløber anormalt.

Side 32

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 29 af 30

Bilag 2: Allierede Operationer i Holland

Siegfriedlinjen:

81

Battle of the Bulge/Ardenneroffensiven:

Oprindelige kort fra Library of Congress viser autentiske US Army 12. armegruppe situationskort over The

Battle of the Bulge.^{82}

Slaget ved Overloon:

81

Pinkowski, Scott: “The Siegfried Line”, Lost Images of World War II

82

Army Group 12th Engineer Section: ”Situation Maps of the Battle of the Bulge”

16. december, 1944 25. december, 1944 1. januar, 1945 26. januar, 1945

Hürtgenwald

Bastogne

Side 33

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 30 af 30

                                                                               83
Kortet viser opstillingerne d. 16. oktober, hvor briterne havde indtaget både Overloon og Venray.

Slaget ved Schelde:

                                                                                   84
Kort over allieret erobring af Scheldeudmundingen fra d. 16. oktober til og med d. 10. november 1944.

83

Army Group 12th Engineer Section: ”Situation Maps of the Battle of Overloon”

84

Wikipedia.com: ”Northern front October to November 1944”

Overloon sumpområderne

16. oktober, 1944

Side 34

Epigenetik og Hongerwinter

Bioteknologi A og Historie A Side 31 af 30

Bilag 3: Dutch Famine Birth Cohort Study

Tabellen er fra en opsamling af DFBCS.^{85}

85

Roseboom, Tessa J., et al.: Effects of prenatal exposure to the Dutch famine on adult disease in later life: an overview