SRP om epigenetik og Hongerwinter i Bioteknologi A og Historie A

Indledning

’Én mands død er en anden mands brød’. Sådan kan man betragte Hongerwinter, hungersnøden, der hærgede det besatte Holland i vinteren 1944-45. Men de interessante ved katastrofen har vist sig ikke at være de 22,000 døde – snarere dem, der blev født. Disse børn, undfanget før og under Hongerwinter har vist sig at være et perfekt studie i mangelfuld ernærings effekt på fostres senere helbred. Hongerwintergenerationen har udvist tendens til en række livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2, hjertekarsygdomme og stress. Og ikke nok med det; studier tyder på, at Hongerwinter også har sat spor helt ind i anden generation. Forskning har fundet belæg for, at det skyldes epigenetisk arv af præprogrammering til et sparsommelig miljø. Epigenetik – processer, der regulerer generne uden at gribe ind i deres nedarvede kode – kan forklare, hvorledes hungersnød i de tidlige udviklingsstadier kan betyde forhøjet tendens til en lang række metaboliske problemer senere i livet, ikke bare for personen selv, men også deres børn!

Hvordan har langtidsvirkende genregulering forbindelse til fedme? Er det ikke bare et spørgsmål om, at man spiser mere, end man forbrænder? Denne opgave vil kortlægge kilder til livsstilssygdommen ved blandt andet at undersøge det komplekse appetitreguleringssystem og analysere forhold i hungersnøden for 70 år siden samt resultater fra senere undersøgelser af den samme gruppe personer. Opgaven tager udgangspunkt i en række historiske kilder: Samtidige avisartikler og krigsjournalistik, oprindelige kort fra diverse militærefterretningstjenester, dagbøger og officielle bekendtgørelser fra det besatte Holland og interviews med Hongerwinter-overlevere og soldater, der deltog i allierede operationer i området. Validiteten af disse materialer vurderes ved historisk kildekritik. Desuden bliver en række videnskabelige artikler om epigenetiske studier af Hongerwinter-generationen og deres børn analyseret.

Krigens sidste måneder på Vestfronten

I begyndelsen af september 1944 blev frontlinjerne opstillet ved det, der var kendt som Siegfriedlinjen, efter de allieredes gennembrud i Normandiet kort forinden. Siegfriedlinjen bestod af en række naturlige barrierer og kunstige voldanlæg og udgjorde Tysklands vestlige grænse fra Hollands sydøstlige hjørne i nord til Schweiz’ grænse mod syd.

Siegfried-linjen så ud til at være umulig at forcere. Så de allierede lagde en plan: De ville marchere uden om forsvarsværkerne mod nord. Dette skulle ske ved den største faldskærmsaktion hidtil set.

Operation Market Garden

Planen gik på, at de allierede skulle udnytte deres overlegne luftværn og sætte en styrke på 35.000 britiske, amerikanske og polske faldskærmsjægere i land ved strategiske punkter.