SRP om fedme og overvægt i Bioteknologi A og Idræt B

Side 1

Fedme

SRP - Studieretningsprojekt

Bioteknologi A & idræt B

2015

Julie Hansen, 3.x

STX 3.g

STX 3.g

Figure 1

Side 2

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 1 Julie Hansen, 3.x

3x

Fag:

Bioteknologi A

Idræt B

Område:

Fedme

Opgaveformulering:

Fedme, motion og medicin

Hvornår er man fed? Sammenlign og vurdér forskellige målemetoder til bestemmelse af overvægt og fedme.

Gør rede for biologiske årsager til fedme og diskuter, hvorledes fedme kan behandles medicinsk

Diskuter på baggrund af egne forsøg hvorledes motion kan øge fedtforbrændingen,og hvilke arbejdsbelastninger, der giver de bedste resultater.

Hvilke træningsprogrammer vil du foreslå overvægtige at gennemføre for at øge fedtforbrændingen?

Besvarelsens omfang skal være 15-20 sider eksklusiv forside, abstract, indholdsfortegnelse, kildehenvisninger og bilag.

Side 3

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 2 Julie Hansen, 3.x

Abstract

This paper explores fatness, exercise and medicine. A lot of people all around the world are obesity and the total number of fat people is growing.

This paper shows and discusses different ways to check fatness and looks at the biological reasons to fatness. Furthermore this paper will show some medicinal treatments for obesity and look at the most effective training to burn fat. On the basis of my own experiment with RQ (respiratory quotient) measuring, with different working loads this paper will discuss which work load that gives the highest fat burning. This study shows that a long work load with the same intensity gives the highest fat burning.

BMI is the most common way to check fatness, but isn’t the most trustworthy, instead DEXA is the most exact way to find the level of fatness. There are a lot of biological reasons to why people get fat, among others genetically, bacterium and appetite.

A lot of fat people get medicinal treatments for obesity, but it isn’t permanent way to keep a weight loss, because of side effect, but it helps to start the fat loss. After medicinal treat and healthy food, fat people still need to eat healthy and build more muscle mass, because muscles give a higher metabolism, which means that the body automatically burns more fat over a day.

Side 4

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 3 Julie Hansen, 3.x

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................................ 4 Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme. .............................................................. 5 BMI, THR, Impedans og DEXA ......................................................................................................... 5 Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling ...................................................................... 8 Biologiske årsager ............................................................................................................................... 8 Leptin og appetitregulering ............................................................................................................. 8 Belønningssystemet ......................................................................................................................... 9 Genetisk ........................................................................................................................................... 9 Tarmbakterier ............................................................................................................................... 10 Medicinsk behandling ....................................................................................................................... 11 Xenical .......................................................................................................................................... 11 Reductil ......................................................................................................................................... 12 Phentermin .................................................................................................................................... 12 Øget fedtforbrænding gennem motion .................................................................................................. 13 Respiratorisk kvotient (RQ) .............................................................................................................. 13 Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge fedtforbrændingen ............................... 14 Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning ...................................................................... 18 Stofskifte ........................................................................................................................................... 18 Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige ........................................................... 19 Konklusion ............................................................................................................................................ 21 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 22 Bøger ................................................................................................................................................. 22 Internetkilder ..................................................................................................................................... 22 Figure ................................................................................................................................................ 24 Bilag ...................................................................................................................................................... 25 Forsøgsvejledning - RQ måling ........................................................................................................ 25 RQ beregninger ................................................................................................................................. 26

Side 5

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 4 Julie Hansen, 3.x

Indledning^{1}

18 tons føde, hvoraf 6 ton er rent fedt - det er hvad et gennemsnitligt menneske indtager gennem livet.

I år 2000 var der over en milliard overvægtige mennesker på verdensplan, hvoraf 300 millioner hørte under kategorien ”fede”. Antallet af fede mennesker, både børn, unge og

                                                        2
voksne, over hele verden er steget og stiger fortsat, og er ifølge WHO

på top 10 over globale sundhedsproblemer.

Antallet af fede er så stærkt voksende, at der er tale om en fedmeepidemi. Hovedsageligt er der tre ting, som ligger til grunde for fedmeepidemien; for det første bevæger vi os mindre og mindre, blandt andet grundet nyere teknologi som gør det lettere for mennesket at være doven. For det andet spiser vi mere og mere, særligt føde med højt energiindhold og for det tredje en genetisk ændring, som gør at vi førhen bedre kunne leve med sult i perioder, end hvad vi kan i dag.

Fedme vurderes i høj grad ud fra BMI, hvorvidt det er den mest korrekte måde at afgøre om man er fed eller ej, kan diskuteres, der findes dog en masse andre metoder, som også fortæller om fedmetilstanden hos mennesket.

Fedme skyldes, som udgangspunkt, at der indtages mere end der forbrændes, derved oplagres der fedtdepoter på kroppen, som endvidere kan vokse, hvis der fortsat indtages mere end der forbrændes. Der er forskel fra person til person, på hvor meget der forbrændes og hvor meget der oplagres som fedtdepoter.

Udover et fødeindtag, som er højere end forbrændingen, ligger der flere biologiske årsager til grunde for fedme, blandt andet visere nyere forskning at tarmbakterier spiller en rolle for overvægt.

For fede mennesker, som har en stor oplagring af fedtdepoter, findes der flere forskellige metoder som kan være med til at afhjælpe deres fedme, blandt andet træning og medicinsk behandling. I forhold til træningsdelen er der flere forskellige typer af træning, med hver sin effekt, som kan være med til at øge fedtforbrændingen, hos den overvægtige.

1

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.82-83)

2

World Health Organization

Side 6

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 5 Julie Hansen, 3.x

Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme.

Der findes ikke en specifik definition på hvornår man er fed, der findes i stedet flere forskellige måder, at definere fedme på. Fedme kan først og fremmest defineres på baggrund af ens BMI, hvilket er den mest anvendte metode. Derudover kan ”Fedme defineres som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser

            3
for helbredet.” Endvidere har Arne Astrup (læge og professor ved Institut for Human

ernæring på Københavns universitet) også udarbejdet en definition på fedme: ” en abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).” [4]

Fedt sætter sig på kroppen som fedtdepoter. Menneskets fedtdepoter er et slags organ, som kan rumme knap 50 milliarder fedtceller. Fedtdepoterne opstår ved at der sker en samling af en masse fedtceller, ved overvægt sætter disse fedtdepoter sig som synligt fedt. [5] Generelt findes der en masse forskellige metoder til at undersøge fedme og overvægt, nogle bedre og mere præcise end andre. Nogle af metoderne vil der her blive kigget nærmere på.

BMI, THR, Impedans og DEXA

BMI^{6}

BMI også kaldet Body-Mass-Indeks, er den mest anvendte metode til måling af fedme, den viser forholdet mellem højde og vægt.

𝐵𝑀𝐼 =, hvor et BMI på 25 eller derover antages for værende overvægtig og et

𝑣æ𝑔𝑡 𝑖 𝑘𝑔

ℎø𝑗𝑑𝑒𝑛 𝑖 𝑚.^{2}

BMI på 30 eller derover regnes for værende fedme.

Problemet ved denne metode er dog, at den ikke skelner mellem fedt og muskelmasse.

Muskelmasse vejer mere end fedt, dette skyldes primært at fedtceller indeholder triglycerider,

(Det primære fedtstof i kost. Et triglycerid er en ester dannet af glycerol og tre fedtsyrer [7]), hvor muskelmasse primært indeholder proteiner og vand, som vejer mere end triglycerider. [8]

3

Statens Institut for folkesundhed; overvægt og fedme

4

Tholl, Sofie: Fedme i Danmark

5

Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet

6

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.79- 80)

7

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 84)

8

Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?

Side 7

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 6 Julie Hansen, 3.x

Derved kan en muskuløs person sagtens have et BMI, der indikerer at vedkommen er overvægtig eller direkte fed, selvom personen egentlig blot er muskuløs.

THR^{9}

THR bedre kendt som talje-hofte-ration giver et indblik af fedme ved den nedre del af maven.

𝑇𝐻𝑅 = For kvinder bør THR ligge under 0,8 og hos mænd under 1,0.

𝑐𝑚.𝑟𝑢𝑛𝑑𝑡 𝑜𝑚 𝑡𝑎𝑙𝑗𝑒𝑛 𝑐𝑚.𝑟𝑢𝑛𝑑𝑡 𝑜𝑚 ℎ𝑜𝑓𝑡𝑒𝑛

Fedtet som her bliver undersøgt sidder omkring maven, fedt omkring maven (den såkaldte ”æbleform”) er langt farligere end fedt på numse og lår (den såkaldte ”pæreform”) hvilket skyldes den øgede risiko for fedt omkring organerne, som kan være sundhedsskadeligt.

Impedans^{10}

Impedans er en målingsmetode, som benyttes i mange fitnesscentre og af mange kostvejledere.

Der findes en større mængde vand og et større ionindhold i muskler, i forhold til fedtvæv, som betyder at muskler er bedre til at lede strøm. Derved kan man med vekselstrøm måle den elektriske modstand, som gør at man kan beregne fedtindholdet i kroppen.

Dog kan målingerne let afvige, hvis man har svedige håndflader og er derfor en ustabil metode.

DEXA^{11}

En DEXA skanning også kendt under navnet ”Dual Emission X-ray Absorptiometry” foregår ved at kroppen gennemlyses med røntgenstråling, dette foregår to gange med to forskellige energier.

Den første stråling absorberes kun af det hårde væv (knogler), hvor den anden stråling absorberes af det bløde væv. Herefter har man to scanninger, som man lægger oveni hinanden og kroppens fedtindhold kan ud fra dette bestemmes.

Dette giver en relativ præcis måling af fedtindholdet over hele kroppen, samt fedtets placering.

Vurdering og sammenligning

De fire målemetoder til bestemmelse af fedme og overvægt har hver især nogle fordele og

9

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 80)

10

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 80)

11

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 80-81)

Side 8

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 7 Julie Hansen, 3.x ulemper, både i form af præcision og det økonomiske aspekt.

BMI er den mest simple målemetode og giver ikke de store økonomiske udgifter, til gengæld er metoden relativ upræcis, idet den blot fortæller om forholdet mellem højde og vægt og ikke skelner mellem muskler og fedt, derved giver metoden problemer idet der ikke skelnes mellem veltrænede og overvægtige.

THR fokuserer kun på den midterste del af kroppen, altså mave, talje og hofte, hvor det ”farlige” fedt kan befinde sig.

Metoden giver et indblik af talje størrelse i forhold til hofte størrelse og kræver ikke andet end et målebånd, men igen kan der være noget upræcist ved metoden, da der mellem kvinder er stor forskel på hvor brede hofter man har og blot fordi man har brede hofter betyder det ikke at man kan tåle mere fedt omkring maven og omkring organerne. Målingen giver dog alligevel mere pålidelige oplysninger, hvad angår fedme end de oplysninger BMI giver.

Impedans er en relativt præcis metode, hvis der ikke er nogen elementer, som påvirker målingen. Dog skal der ikke mere til end et par svedige håndflader før resultaterne bliver påvirket, altså er metoden relativt ustabil. Samtidig fortæller metoden om hvor meget fedt der er på kroppen, men fortæller ikke præcist hvor fedet er placeret, hvilket er relevant i forhold til hvor ”farligt” fedtet er. Endvidere kræver metoden også en særlig vægt, hvilket betyder at der er flere udgifter forbundet ved metoden, sammenlignet med BMI og THR.

DEXA målingen giver et meget præcist resultat for fedtmængden på kroppen og fortæller endvidere også hvor på kroppen fedtet er placeret, dog er en DEXA scanning relativt dyr, og er ikke en metode, som er let tilgængelig for alle og som bare lige kan anvendes der hjemme.

På baggrund af dette kan det konkluderes at en DEXA skanning er den mest præcise og mest effektive metode til bestemmelse af fedme, dog er metoden dyr og derved ikke let tilgængelig for alle.

Skal der derimod tages hensyn til pris og tilgængelighed er impedans et godt alternativ, denne maskine kan blandt andet findes i flere fitnesscentre og er derved lettere tilgængelig, dog er det yderst vigtigt at man sørger for at hænderne ikke er svedige, da dette vil give en afvigelse i målingen.

Hvis man synes det med at skulle ud og have foretaget målingen er besværligt og det økonomiske spiller en rolle, vil det bedste hjemme alternativ være THR metoden, da denne fortæller om det farlige fedt og ikke er nogen økonomisk byrde, da den blot kræver et målebånd.

Side 9

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 8 Julie Hansen, 3.x

Altså er DEXA skanningen den bedste metode til bestemmelse af fedme, ønskes der i stedet et lettere og billigere alternativ, vil THR metoden være den bedst egnede metode. BMI anbefales ikke på baggrund af, at den ikke skelner mellem fede og muskuløse [12]

Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling

Fedme fremkommer hvis der indtages mere end der forbrændes, derved vil fedtet sættes sig på kroppen i form af fedtdepoter, som bliver større, hvis der fortsat indtages mere end der forbrændes.

Biologiske årsager

Fedme skyldes som sagt at der indtages mere end der forbrændes, dog er der nogle faktorer, som påvirker indtaget og forbrændingen. Fedme påvirkes i høj grad af biologiske, adfærdsmæssige og samfundsrelaterede faktorer.

Biologisk skyldes fedme blandt andet gener, alder, appetitreguleringen, køn, hjernens belønningssystem, etnisk herkomst og tarmbakterier. Særligt appetitregulering, belønningssystemet, gener og tarmbakterier vil der blive kigget nærmere på.

Leptin og appetitregulering

Leptin er et hormon som sørger for at give hjernen besked om at fedtdepoterne er fyldte og derved påvirker appetitreguleringen.

Hormonet leptin udskilles af fedtceller. Leptin føres via. blodbanerne til hjernen, mere

                                                 13
specifikt til hypothalamus, ”hjernens centrale kontrolenhed”

, hvor hormonet går ind og aktiverer bestemte receptorer. Hypothalamus styrer blandt andet appetitregulering, når receptorerne bliver påvirket, får hjernen besked om, at fedtdepoterne er fyldte og appetitten mindskes.

Fedtcellerne bliver mindre, hvis en person taber sig, herved falder mængden af udskilt leptin og appetitten øges, (dette er også grunden til at mange tager på igen, efter en slankekur) da der sker en øget udskillelse af transmitterstofferne [14]

NPY og AgRP, som sørger for at øge appetitten. Omvendt hvis man tager på i vægt og fedtcellernes størrelse øges, udskilles der en større mængde af leptin, som dæmper appetitten, for at genvinde normalvægten.

12

Med udgangspunkt i de fire beskrevet metoder, der findes dog mange flere metoder til bestemmelse af

fedme
13

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 92)

14

Stof, der overfører signaler mellem nerveceller

Side 10

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 9 Julie Hansen, 3.x

Grunden til at nogle mennesker bliver fede er ikke manglen på leptin i blodet, men i stedet at de er ufølsomme overfor de appetithæmmende virkninger, som hormonet giver, derved registrerer hjernen ikke at fedtdepoterne egentlig er fyldte og fedtdepoterne vil i stedet blive

         15 16
overfyldte.

Belønningssystemet

Hjernens belønningssystems hovedopgave er at sikre menneskets overlevelse, dette gøres ved at mennesket oplever et psykisk eller fysisk ubehag, når kroppen rammes af sult eller tørst.

Hvis mennesket kommer i denne tilstand, er man typisk tilbøjelig til at ville gøre rigtig meget

for at tilfredsstille kroppen igen, i form af indtag af mad og/eller drikke. Herefter vil kroppen

opnå en følelse af psykisk velvære og det fysiske ubehag ophører. Dette karakteriserer

                                        17
belønningen, som udløses af belønningssystemet.

Hjernens belønningssystem fungerer ved at give en følelse af glæde og velvære, efter kroppen har fået hvad den ville. Eksempelvis hvis en overvægtig har en trang til chokolade og spiser chokolade, så vil belønningssystemet aktiveres. Mere specifikt foregår det ved at stoffet Dopamin (fungerer som hjernens ”lykkemedicin”) frigives ved blandt andet indtagelse af føde og når man dyrker motion. Dopamin går ind og påvirker hjernen og giver en følelse af

                    18
tilfredsstillelse og glæde.

Hjernens belønningssystem spiller en afgørende rolle, da der let skabes en psykisk afhængighed. Hjernens belønningssystem er rigtig glad for føde, som indeholder sukker.

Sukkeret får blodsukkeret til at stige, hvilket giver en hurtig (men kort) følelse af tilfredsstillelse. Ligeså snart blodsukkeret falder, vil hjernen fortælle kroppen at den er sulten og kroppen vil have mere. [19]

Dette betyder at mennesket rigtig hurtigt bliver fanget i ”en ond cirkel” hvor mere vil have mere.

Genetisk

Generne spiller en rolle i forhold til udvikling af fedme, men er dog ikke ene og alene skyld i fedmeepidemien, da generne ikke ændrer sig så hurtigt. [20]

Ifølge et Amerikansk studie har børn med fede forældre dobbelt så stor sandsynlighed for at

15

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 86-87)

16

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 92-93)

17

Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi (ss. 23-24)

18

Lundbeckfond lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem

19

Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen

20

Tholl, Sofie: Fedme I Danmark

Side 11

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 10 Julie Hansen, 3.x blive fede når de bliver voksne, sammenlignet med børn med normalvægtige forældre. [21] De genetiske årsager gælder blandt andet stofskifte, appetitkontrol og personens fysiske styrke. Det antages at der i dag er over 3000 forskellige gener, som spiller en rolle i forhold til udviklingen af fedme. Disse geners funktioner påvirkes af opvækstmiljøet, mens barnet er et foster, samt i de første leveår. Det viser sig at disse ændringer er arvelige, hvilket betyder at generation efter generation kan rammes og de efterfølgende generationer vil være endnu mere sårbare for blandt andet udviklingen af fedme. [22]

Et af de gener som spiller en rolle for fedme er genet FTO (Fat mass and obesity-associated protein) det betyder at folk med FTO-genet har en øget risiko for fedme, dog er forskere stadig i tvivl om, hvordan genet reelt påvirker fedme. [23]

Derudover findes der også få mennesker som har en fejl i genet, der koder for leptin. Denne fejl medfører et manglende leptinsignal, som gør at hjernen konstant tror at fedtdepoterne er tomme.

Tarmbakterier^{24}^{25}

Menneskes tarmflora består af flere milliarder bakterier, 300-1000 forskellige bakteriearter.

Tarmbakteriesammensætningen består af både gode og dårlige bakterier. De gode bakterier hjælper konstant til, ved bla. at nedbryde giftstoffer, fordøje maden, danne vitaminer og forsvare kroppen mod infektion.

Gennem de seneste års forskning og forsøg med mus, har man fundet frem til at tarmbakterier også spiller en betydelig rolle i forhold til vægt. Det er mængden og sammensætningen af bakterier i tarmen, som påvirker vægten.

Forsøget med mus viste, at når en steril mus (typisk slank) fik tilført tarmbakterier fra en overvægtig mus, blev den sterile mus overvægtig og ligeledes blev sterile mus, som fik tilført tarmbakterier fra en tynd mus, tynde.

Hos overvægtige ses en øget mængde af Firmicutae [26] bakterier, hvor der hos normal vægtige i stedet ses flere Bacteroides [27]. Derudover spiller mængden af bakterier også en rolle, mange bakterier antages som et sundhedstegn, hvorimod få bakterier giver en øget risiko for bla.

21

Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme

22

Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme

23

Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme

24

Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes

25

Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?

26

En bestemt bakterie slægt

27

En bestemt bakterie slægt

Side 12

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 11 Julie Hansen, 3.x fedme.

Grunden til at tarmbakterie sammensætningen påvirker vægten, skyldes at der er forskel på hvor godt bakterier nedbryder føde. Altså er der nogle tarmbakterier, som er særligt gode til at nedbryde vanskeligt nedbrydeligt føde og derved kan mennesket optage flere kalorier fra føden.

Medicinsk behandling^{28}

Den bedste (dvs. med færrest bivirkninger) metode til vægttab er en solid blanding af diæt og motion, men for meget overvægtige mennesker er det ikke altid nok, blot at omlægge kosten og begynde at motionere. For en fed person er det ikke let at motionere og hvad angår kosten, så er leptinsystemet og kroppens appetitregulering vant til fyldte fedtdepoter og store fedtceller, hvilket vil betyde kronisk sult, ved en evt. diæt.

I stedet er medicinsk behandling kombineret med diæt en udbredt metode til vægttab blandt stærkt overvægtige, dog er medicinsk behandling også forbundet med en masse bivirkninger.

For et par år siden var der tre lægemidler på markedet, men det ene er i dag pillet af markedet grundet voldsomme bivirkninger, dog er de to resterende også forbundet med bivirkninger, bare ikke i ligeså høj grad.

Xenical^{29}

Xenical hæmmer lipaser (fedtspaltende enzym) som hjælper til fordøjelsen af triglycerider

(fedtstof) i tyndtarmen. Ved at lipase bliver hæmmet, optages der en mindre mængde triglycerid og cirka en tredjedel af fedtstofferne som indtages via. kosten vil udskilles med afføringen, uden at være omdannet.

Mere specifikt foregår det ved at triglycerider kommer ind i tyndtarmen, hvor triglyceriderne binder sig til lipaser og esterbindingerne i fedtstofferne spaltes. I tyndtarmen udskilles Galdesalte, som gør at triglyceriderne hurtigere kan spaltes af lipasen.

Ved indtagelse af medicinen Xenical, blokeres lipasernes bindingssted, derved hæmmes triglycerids binding til nogle enzymer, som medfører at ca. en tredje del af fedtstofferne udskilles uden at være omdannet.

Ved forsøg har det vist sig at personer under behandling med Xenical samt diæt kun tabte 2-

3% mere af deres kropsvægt, sammenlignet med kontrolgruppen som blot var på diæt og endvidere tog de fleste på igen efter endt behandling med Xenical.

28

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-90)

29

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-89)

Side 13

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 12 Julie Hansen, 3.x

Bivirkninger ved Xenical er blandt andet diarre, da Xenical hæmmer vandoptagelsen fra tarmene og de ufordøjede stoffer i tarmen tiltrækker vand, grundet osmose.

Reductil^{30}

Reductil fungerer ved at det går ind og ”blokerer nervecellernes genoptagelse af neurontransmitterne noradrenalin og serotonin og øger derved de tilgængelige mængder af

                                                   31
de to transmitterstoffer i synapsekløften mellem nervecellerne.” Dette medfører at ens

appetit bliver hæmmet og stofskiftet øges en smule.

Reductil samt diæt medfører et vægttab på ca. 9% af kropsvægten, på et år, dog er der også en del bivirkninger forbundet med indtag af Reductil. Af bivirkninger kan blandt andet nævnes svækket hjerte, forhøjet blodtryk og kredsløbssygdomme, det er tidligere blevet vurderet at de gavnlige virkninger, som bla. mindsket risikoen for diabetes, opvejede de bivirkninger som ellers er forbundet med medicinen. Nyere undersøgelser har dog vist, at der var en øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne, samt vægttabet var relativt begrænset, derfor er Reductil blevet fjernet fra markedet. [32]

Phentermin^{33}

Phentermin går ind og påvirker omsætningen af serotonin i hypothalamus (den nederste del af mellemhjernen), dette medfører et øget vægttab, da appetitten mindskes og fedtforbrændingen øges.

Phentermin skal tages samtidig med at der føres en diæt, og giver et vægttab på cirka 12 kg sammenlignet med en kontrolgruppe, som tabte cirka 5 kg.

Indtagelse af Phentermin frarådes, da der rigtig mange bivirkninger forbundet med medicinen.

”Søvnløshed, mavebesvær, sløret syn, brystsmerter, problemer med vandladning, hjertebanken og åndedrætsbesvær. [34] ”Det er blot nogle af de bivirkninger, som er forbundet med indtagelse af Phentermin, derfor bruges medicinen kun kortvarigt, til at kickstarte et vægttab hos den overvægtige.

Xenical er ikke forbundet med særligt mange bivirkninger og ikke nogle alvorlige af slagsen, dog giver medicinen heller ikke giver et særligt stort vægttab. Phentermin derimod er noget

30

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

31

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

32

121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?

33

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

34

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

Side 14

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 13 Julie Hansen, 3.x mere effektivt og giver et betydeligt større vægttab, men er dog også forbundet med en masse, mere alvorlige bivirkninger end de, som kommer ved indtagelse af Xenical.

Øget fedtforbrænding gennem motion

Aerob træning foregår med iltkrævende processer og bruges til længerevarende præstationer

(over 2 minutter). Her kommer hovedparten af energien til musklerne fra iltkrævende processer, typisk fra respiration af enten kulhydrat eller fedt.

Respiratorisk kvotient (RQ)^{35}

Når man motionerer, sker der en forbrænding i kroppen, der forbrændes typisk en blanding af

fedt/lipider og kulhydrater/glukose, forholdet mellem forbrændingen af disse er også kendt

som den respiratoriske kvotient (RQ).

Først vil kroppen skaffe størstedelen af sin energi ved at nedbryde kulhydrat, men på et tidspunkt er mængden af kulhydraterne i kroppen opbrugt og kroppen vil i stedet nedbryde fedt for fortsat at skaffe energi.

For at forbrænde fedt kræver det mere oxygen sammenlignet med behovet for forbrænding af kulhydrater. [36] Dette fremgår af ligningerne for aerob nedbrydning for hhv. et molekyle fedtsyre og et molekyle glukose.

Aerob nedbrydning af glukose: 𝐶_{6} 𝐻_{12} 𝑂_{6} + 𝟔𝑶_{𝟐} → 𝟔𝑪𝑶_{𝟐} + 6𝐻_{2} 𝑂

Heraf ses det at der er et forhold 6:6, svarende til 1:1 ved nedbrydning af glukose.

Aerob nedbrydning af fedtsyre:𝐶 𝐻 𝐶𝑂𝑂𝐻 + 𝟐𝟑𝑶 → 𝟏𝟔𝑪𝑶  + 16𝐻 𝑂
                          15 31            𝟐       𝟐      2

I ligningen ses det at der er et forhold 16:23, svarende til 1:0,7

Ved respirationen forbrændes der aldrig enten 100% kulhydrat eller 100% fedt forbrænding, men en blanding, derfor ligger RQ mellem 0,7 og 1, afhængigt af forholdet mellem fedt og kulhydrat forbrændingen. Forholdet mellem fedt- og kulhydratforbrændingen kan beregnes

           𝐶𝑂 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡
             2
således 𝑅𝑄 =          , desto tættere på 0,7 desto mere fedt forbrændes der og desto
            𝑂 𝐾𝑜𝑛𝑠𝑢𝑚𝑒𝑟𝑒𝑡
             2

tættere på 1, jo mere kulhydrat forbrændes.

En sjælden gang ved yderste anstrengelser, kan der fremkomme målinger hvor forholdet

ligger over 1, her sker der en udvaskning af 𝐶𝑂_{2} fra blodet.

Forholdet mellem forbrænding af kulhydrat og fedt varierer efter hvor længe man arbejder,

35

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (ss. 42-47)

36

Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen (s. 134)

Side 15

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 14 Julie Hansen, 3.x efter hvilken intensitet man arbejder ved og om personen er trænet eller ej.

Ved længere varende arbejde falder RQ, da glukose depoterne i kroppen er begrænset, størrelsen af disse glykogendepoter afgør hvor længe man kan holde et kontinuerligt

arbejde^{37}.

Diverse intensiteter er blevet undersøgt gennem eget forsøg (se bilag for forsøgsvejledning).

Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge fedtforbrændingen

Der var egentlig blevet udført to forskellige forsøg, et hvor der blev arbejdet ved samme intensitet (en konstant puls på 130) i en time og et hvor der blev arbejdet med stigende belastning. Ved det første forsøg var der dog problemer med målingen af kuldioxid

(problemer som ikke kunne reddes med en korrektionsfaktor) hvilket betyder at dette forsøg udgår. I stedet tages der udgangspunkt i eget forsøg hvor der blev arbejdet med stigende belastning samt resultater for længerevarende arbejde fra bogen ”MARTHON” [38].

Resultater for eget forsøget med stigende belastning:

Max puls: 206

Puls 1 ved Puls 1 + 20 Puls 1 + 40 Puls 1 + 60 Puls 1 + 80
6 km/t salg salg slag salg

Puls | 129 | 149 | 169 | 192 (faldt | 198

til 179 under luftmåling)

Tid for | 0:00-4:31 | 7:30-11:30 | 12:00-15:00 | 16:55-19:29 | 24:30-26:08

prøvetagning

(min:sek)

Rumfang af | 124,966 L. | 103,184 L. | 124,407 L. | 129,57 L. | 107,512 L.

Douglas sæk (målt i L.)

Målt kuldioxid i | 52383 ppm | 64400 ppm | 56980 ppm | 53873ppm | 53921ppm

udåndingsluft

(målt i %)

Reelt kuldioxid i | 33176 ppm | 40787 ppm | 36087 ppm | 34200 ppm | 34150ppm

udåndingsluft

(målt i %)^{39}

Beregnes således;

37

Arbejde ved samme intensitet hele vejen igennem

38

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon

39

Fejl med kuldioxid måleren, derfor bruges en korrektionsfaktor 380/600 (dvs. når der reelt var 380 ppm. Har

måleren målt 600 ppm.)

Side 16

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 15 Julie Hansen, 3.x 𝒎å𝒍𝒕 𝒌𝒖𝒍𝒅𝒊𝒐𝒙𝒊𝒅

𝟔𝟎𝟎

∙ 𝟑𝟖𝟎

Iltindhold i 17,21% 16,20% 16,98% 17,28% 17,49% udåndingsluft

(målt i %)

Målt RQ 0,8878 0,8597 0,9109 0,9343 0,9903

For at beregne RQ kræves det at der kendes iltindholdet i atmosfæren, som er 20,9% [40] samt kuldioxidindholdet i atmosfæren som er 380 ppm.

Eksempel på beregning ved en puls på 129;

Stofmængde produceret 𝐶𝑂_{2}: 33176𝑝𝑝𝑚 − 380𝑝𝑝𝑚 = 32796𝑝𝑝𝑚 (dette omregnes til

procent)

32796𝑝𝑝𝑚

10000

= 3,2796%

Stofmængde forbrugt 𝑂_{2}: 20,9% − 17,21% = 3,69%
Nu haves både stofmængde produceret 𝐶𝑂_{2} samt stofmængde forbrugt 𝑂_{2}, derved kan

            𝐶𝑂 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡       3,2796%
              2
formlen 𝑅𝑄 =           anvendes:      = 0,88878. Dvs. ved en puls på 129 er RQ på
            𝑂 𝐾𝑜𝑛𝑠𝑢𝑚𝑒𝑟𝑒𝑡        3,69%
             2

0,88878^{41}

Figure 2 - Puls som funktion af RQ, baseret på baggrund af eget forsøg

Af figuren ses det at RQ som udgangspunkt er stigende i takt med en øget intensitet.

Undtagen ved pulsen på 149, hvor RQ er faldet, dette er ikke normalt, men er indenfor måleusikkerheden, men kan dog også skyldes en fejlkilde.

Ved indsamling af luften til Douglassækken ved pulsen på 149, var lufttilgangen mellem

40

Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere

41

Excel beregninger for alle RQ findes i bilag

0,84

0,86

0,88

0,9

0,92

0,94

0,96

0,98

1

0 200 250

Puls som funktion af RQ

RQ

RQ

Puls

Side 17

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 16 Julie Hansen, 3.x mundstykket og Douglassækken, ikke åbnet optimalt. Dette betød at der var rigeligt luft tilgængeligt, da der var normalt indtag, men det var svært at komme af med luften igen.

Det kræver mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med forbrænding af kulhydrat. Ved pulsen på 149 var der, som beskrevet, rigeligt med luft tilgængeligt, hvilket betød at kroppen havde lettere ved at udføre en fedtforbrænding, da ilt mængden ikke satte nogen begrænsninger.

Dette er en fejlkilde, som kan have haft indflydelse på RQ, til en anden gang er det vigtigt at være særligt opmærksom på, da det er en fejlkilde, som let kunne være undgået. Men som nævnt er afvigelsen dog indenfor måleusikkerheden og skyldes derfor ikke nødvendigvis en fejlkilde.

42

Figure 3 - RQ for en person, som arbejder ved 175W i 2 timer

Af figuren fremgår det at RQ værdien falder desto længere tid der arbejdes, ved den samme intensitet. Dette skyldes at der til start er rigeligt kulhydrat, som forbrændes for at skabe energi. Gennem arbejdet forbruges der kulhydrat og i takt med at der forbruges kulhydrat, må der suppleres med fedtforbrænding for fortsat at skabe den nødvendige energi til arbejdet.

På baggrund af forsøget med stigende arbejdsintensitet kan det konkluderes at desto hårdere der arbejdes, desto højere RQ. Dvs. jo hårdere arbejde der udføres desto mere af forbrændingen vil være kulhydrat (så længde der vel og mærke er tilstrækkelig tilgængelighed af kulhydrat).

Som tidligere nævnt kræver det mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med den mængde ilt det kræves til forbrænding af kulhydrat, derved er det mere ”økonomisk” for kroppen at forbrænde kulhydrat fremfor fedt, når der arbejdes ved hårde belastninger, samtidig med at kredsløbet vil kunne have svært ved at levere tilstrækkeligt med ilt, hurtigt

                   43 & 44
nok, til muskelarbejdet.

På baggrund af grafen for RQ ved længerevarende arbejde kan det konstateres at RQ falder

42

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 43)

43

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 43)

44

Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 85)

Side 18

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 17 Julie Hansen, 3.x ved langvarigt arbejde, da glukose depoterne i kroppen er relativt begrænsede og der samtidig er en langt større mængde fedt til rådighed. [45]

Som udgangspunkt skal man for at forbrænde et kilogram rent fedt, forbrænde 9000 kalorier, hvor et kilogram fedtvæv forsvinder ved forbrænding af 7000 kalorier [46] dog er der som nævnt tidligere forskel på hvornår man forbrænder fedt.

Men er motion overhovedet den rigtige løsning til at øge fedtforbrændingen? I hvile ligger RQ typisk på 0.8-0.85, hvilket betyder at der er en jævn fordeling af forbrændingen mellem fedt og forbrændingen af kulhydrat.

På den ene side kan motion, under træningen, øge forbrændingen af fedt, men på den anden side ikke.

Ved motion med øget intensitet sker der et fald i RQ, dvs. der sker et fald i forbrændingen af fedt, men omvendt sker der jo stadig en forbrænding af fedt samtidig med at der efter træningen, vil være en forhøjet efterforbrænding. Omvendt giver høj intensitets træning en større effekt på muskelmassen, som betyder højere hvilestofskifte. [47]

Af figur 3, fremgår det at RQ falder fra 0,84 til 0,81 på to timers kontinuerligt arbejde, dvs.

der sker en ændring på 10%. Efter to timers arbejde formår en gennemsnitlig person altså at øge sin fedtforbrænding med 10% i forhold til den mængde fedt der bliver forbrændt ved start. En øget fedtforbrænding er målet, hvilket sker her, dog er det en relativt lille forøgelse af fedtforbrændingen.

Altså kan det på baggrund af eget forsøg og figur 3 diskuteres hvad der er mest effektivt. På den ene side er motion med øget intensitet mest effektivt, da det giver en generel højere fedtforbrænding i hvile, grundet større opbyggelse af muskelmasse, til gengæld bliver fedtforbrændingen gennem arbejdet mindre og mindre. Altså har træning med øget intensitet en lav fedtforbrænding gennem arbejdet, men en højere fedtforbrænding efterfølgende.

Omvendt kan man også sige at kontinuerlig træning (ved ”lav” intensitet) er mest effektivt, da der gennem træningen sker en øget fedtforbrænding, til gengæld er den efterfølgende forbrænding ikke øget i samme grad, som ved træning med øget intensitet.

På baggrund af dette vurderes det, at det på kort sigt er mest effektivt at arbejde ved samme

45

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 39)

46

Politikken.dk : Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tage et kilo fedt

47

Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen

Side 19

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 18 Julie Hansen, 3.x intensitet, men det på længere sigt er mere effektivt at træne med øget intensitet, da dette vil give en øget forbrænding i hvile, hvilket det meste af døgnet går med.

Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning

Mange kan fristes til at tro at når man er overvægtige, så er den mest effektive måde til at forbrænde fedt ved at være fysisk aktiv i form af cardio træning, som f.eks. cykling, gang, løb eller step, da man her er langt mere aktiv end ved eksempelvis styrketræning. Dog er der flere parameterere, som der bør tages hensyn til, for at opnå den bedst mulige fedtforbrænding gennem træningen, for overvægtige.

Først og fremmest er det vigtigt at tage hensyn til at ”varige vægttab er vanskelige at opretholde, og en langtidsholdbar positiv effekt af fysisk træning kræver, at træningen

                                                                     48
gennemføres livslangt, hvilket fordrer, at de berørte personer er motiverede for dette.” altså

skal der være en faktor, som gør det motiverede for den overvægtige, dette kan eksempelvis være variation i træningen, da dette kan gøre det mere spændende fremfor altid at skulle lave det samme, hvor det for andre vil være motivation i sig selv at kunne føle, at der sker en positiv ændring med deres krop. Derudover skal der også tages hensyn til hvad den overvægtige reelt kan holde til, at gå ud og løbe 10 kilometer med 150 kilogram på kroppen vil være urealistisk, men en gåtur på et par kilometer vil i stedet være mere realistisk. Alene

det at gå et par kilometer hver/hver anden dag er dog ikke det mest optimale, hvis man vil

opnå en øget fedtforbrænding, i stedet skal den overvægtiges stofskifte ændres.

Stofskifte

”Stofskifte dækker over alle processer, der fungerer i kroppen, med det formål at få os til at overleve. D.v.s både nedbrydnings-, reparations- og opbygningsprocesser.” [49]

Det er stofskiftet, som påvirker kroppens celler og har en enormt vigtig rolle i forhold til kalorieforbrændingen og derved også kropsvægten.

Overordnet består stofskiftet af tre komponenter; hvilestofskifte (BMR - Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte (den energi kroppen forbruger i forbindelse med et måltid) (FIT - Food Induced Thermogenesis) og den energi, der forbrændes ved fysisk

                                  50
aktivitet (PAL - Physical Acitivity Level).

48

Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme

49

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 38)

50

Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

Side 20

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 19 Julie Hansen, 3.x

Hvilestofskiftet, det basale stofskifte, er det kroppen forbrænder i hvile, ved blot at holde liv i kroppen. Hvilestofskiftet udgør typisk 50-70 procent af kroppens forbrænding i løbet af en dag.

I forbindelse med fysisk aktivitet er der en del af stofskiftet, som varierer. Jo mere der motioneres, desto mere forbrændes der. Den fysiske aktivitet står for typisk 20-40 procent af den samlede forbrænding i løbet af et døgn. [51]

Hvilestofskiftet varierer fra person til person og er normalt nogenlunde konstant, dog er der parametre som kan påvirke hvilestofskiftet. Først og fremmest vil hvilestofskiftet for en kort periode, efter hård fysisk aktivitet være forøget og efter indtagelse af føde, vil hvilestofskiftet også være højere end ellers.

Det konstante hvilestofskifte er afhængigt af blandt andet vægt, kropssammensætningen, alder, køn, genetik, hormonelt, psykisk og sygdom.

Særligt kropssammensætningen spiller en betydelig rolle for forbrændingen, da 1 kilogram muskelmasse forbrænder 54 kJ per dag, hvorimod 1 kilogram fedt blot forbruger 19 kJ per

dag.^{52}

Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige

Hvad angår træning for at forbrænde fedt er der forskellige muligheder, med hver sin effektivitet. Både cardio og styrketræning hjælper til, til en øget forbrænding, men hvad er mest effektivt når man ønsker en fedtforbrænding - Cardio, styrketræning eller en blanding?

Under selve træningen vil der være en forhøjet forbrænding uanset hvilken af træningsformerne der dyrkes, dog vil en højere forbrænding finde sted under cardio træning fremfor under styrketræning.

Der er dog også et andet parameter, der er meget vigtigt at kigge på, hvilestofskiftet, da langt de fleste timer i døgnet ikke foregår i træning, men i hvile. Derfor vil et øget stofskifte, betyde en generel højere forbrænding, i løbet af dagen og vil være med til at give mere holdebare resultater.

Øget muskelmasse betyder øget stofskifte, som igen betyder øget fedtforbrænding. [53] Som nævnt tidligere forbrænder 1 kilogram muskelmasse 54 kJ per dag (ca. 13 kcal), hvorimod det for fedt blot er 19 kJ (ca. 4,5 kcal) pr. dag.

51

Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte

52

Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

53

Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding

Side 21

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 20 Julie Hansen, 3.x

For at have en jævn høj forbrænding i løbet af dagen, skal fedtet hos den overvægtige erstattes af muskelmasse, da muskelmasse forbrænder 35 kJ mere, pr. kilogram pr. dag sammenlignet med fedt.

For at opnå en øget fedtforbrænding hos overvægtige skal deres muskelmasse altså øges og fedtmassen sænkes. En reducering af fedtmængden sker helt automatisk når muskelmassen øges, da stofskiftet også øges.

Et træningsprogram til en overvægtig, med målet om at øge fedtforbrændingen kunne bestå af lidt opvarmning i form af aerobisk træning, eksempelvis en gåtur på et par kilometre, efterfulgt af noget styrketræning.

Ved aerob træning falder RQ ved langvarigt arbejde, dvs. ved langvarigt arbejde vil der ske en større fedt-forbrænding, men som overvægtig, i dårlig form, vil der ikke kunne arbejdes ret længe. Den aerobe træning vil i starten derfor primært være til for at blive varm i kroppen og derved undgå skader ved styrketræningens delen, med tiden vil den aerobe træning dog kunne øges og derved på sigt bidrage mere til en øget fedtforbrænding.

Som nævnt tidligere er det essentielt at muskelmassen hos den overvægtige øges, derfor skal der naturligvis være noget styrketræning med i træningsprogrammet, til for at øge muskelmassen.

Pr. kilogram muskelmasse forbrændes der 54 kJ dagligt, dette betyder at det er særligt relevant at træne de store muskelgrupper som lår og baller, da der her kan vindes mest muligt muskelmasse. Dog er de mindre muskelgrupper også relevante, da hvert enkelt gram muskelmasse gør en lille forskel i det samlede forbrændings-regnestykke.

Til start vil det være bedst med en styrketræning, bestående af tung vægt med få gentagelser

(hvad der føles tungt for den overvægtige) da det har vist sig at muskelmassen øges bedst ved udtrætning af musklerne. Dette kan gøres ved at arbejde med tung belastning, holde korte pauser og eventuelt til sidst supplere med lidt ekstra løft, ved en lidt lavere belastning. [54] Med tiden vil musklerne vokse mere og mere, derved vil belastningen kunne øges for så at skabe endnu mere muskelmasse, altså der vil med tiden kunne skabes progression.

Styrketræningen i sig selv giver ikke den store forbrænding, men giver i stedet et øget

                                   55
hvilestofskifte, allerede efter første træning.

54

Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 119)

55

Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding

Side 22

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 21 Julie Hansen, 3.x

Konklusion

Fedme er stærkt udbredt, men om det egentlig er så udbredt, som det antages kan der være lidt tvivl om. Fedme vurderes på verdensplan udfor BMI, her skelnes der dog ikke mellem muskuløse og fede. I stedet bør anvendes en DEXA skanning, da denne metode giver et præcist resultat af fedtmængden og dens fordeling, særligt fordelingen er vigtig da fedt omkring maven kan være farligt, hvorimod fedt på lår og numse ikke skader helbredet.

Biologisk set skyldes fedme i høj grad hjernens belønningssystem, som ofte formå at lokke mennesket i ”den søde fælde” hvor mennesket får en god følelse i kroppen, når der spises slik og søde sager. Derudover spiller tarmbakterier og de arvelige gener også en rolle.

Sammensætningen af tarmbakterier har betydning, da der er forskel på hvor godt bakterier kan nedbyrde føden. Overvægtige har en øget mængde af bakterieslægten firmicutae, hvor der hos normal vægtige ses flere fra slægten Bacteroides.

Er man overvægtig kan der heldigvis gøres noget ved dette, men diæt og træning er typisk ikke nok for at få en stærkt overvægtig til at tabe sig, da hormonet leptin og appetitreguleringen vil skabe udfordringer, da et fald i leptin mængden, som fremkommer ved fedttab, betyder øget appetit. I stedet findes der fedmemedicin, medicinen er dog forbundet

med en masse bivirkninger og bruges derfor kun for at kickstarte et vægt/fedt-tab hos den

overvægtige.

I forhold til træning og RQ kan det konkluderes at RQ falder ved længerevarende arbejde, da arbejdet bruger glukose fra de relativt små glukosedepoter. Omvendt stiger RQ i takt med en stigende intensitet, da kroppen udnytter at kulhydrat er lettere at forbrænde fremfor fedt.

Ønsker man en fedtforbrænding gennem sin træning er det altså bedst at arbejde længere tid ved samme ”lave” intensitet.

Når man skal øge sin fedtforbrænding mere generelt sker det bedst ved at øge sit stofskifte, da stofskiftet konstant er i arbejde. Øger man sin muskelmasse øges stofskiftet også, da 1 kilogram muskelmasse forbrænder 54 kJ pr. dag, derved vil mere muskelmasse betyde højere forbrænding hele døgnet, hvilket i længden giver et mere holdbart resultat.

Side 23

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 22 Julie Hansen, 3.x

Litteraturliste

Bøger

- Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991

- Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 3 udgave, 4 oplag, 2004

- Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen, Nucleus, 2 udgave, 1 oplag, 2010

- Wolf, Troels & Jørn Hansen: B - for bedre idræt, Gyldendal, 1 udgave, 1 oplag,

2009

Internetkilder

- 121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?

http://www.121doc.dk/reductil-slankepille.html ()

- Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte, netdokter.dk

http://www.netdoktor.dk/stofskifte/sygdomme/forbraending.htm ()

- Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding, alun.dk, 10-02-

2006

http://www.alun.dk/slank/muskelmasse-stofskifte-forbraend-fedt.html ()

- Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding

http://iform.dk/traening/styrketraening/styrketraening-loeft-din-forbraending ()

- Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?, 2009

http://illvid.dk/mennesket/kroppen/muskler/vejer-muskler-mere-end-fedt ()

- Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

http://www.ind.ku.dk/undervisning-
kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf (06-12-

2015)

- Københavns universitet, det farmaceutiske fakultet: Det medicinerede menneske - Fedme, 2007

http://www.farma.ku.dk/uploads/media/DMM_kap._4_Fedme.pdf ()

- Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet, netdokter.dk

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtstofskiftet.htm ()

Side 24

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 23 Julie Hansen, 3.x

- Lundbeckfond Lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem ()

http://www.lundbeckfonden.com/lectures?recordid395=2 ()

- Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen

http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/glem_fedtforbraendingszonen/ (10-12-

2015)

- Politikken.dk: Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tabe et kilo fedt. (08-03-

2014)

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE2227458/klarlund-saa-
mange-kalorier-skal-du-forbraende-for-at-tabe-et-kilo-fedt/ ()

- Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen, samvirke.dk ()

http://samvirke.dk/sundhed/artikler/overvaegten-sidder-hjernen.html ()

- Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme, dsr.dk, 2008

http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-1-fedme.aspx ()

- Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme, videnskab.dk, 03-05-

2013

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-finder-syv-nye-genetiske-arsager-til-fedme (03-12-

2015)

- Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?, videnskab.dk,

http://videnskab.dk/krop-sundhed/gor-tarmbakterier-os-fede ()

- Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme, ugeskiftet.dk, 04-01-

2008

http://ugeskriftet.dk/videnskab/fysisk-traening-i-behandlingen-af-overvaegt-og-fedme (09-12-

2015)

- Statens institut for folkesundhed: Overvægt og fedme, folkesundhedsrapporten Danmark,

2007

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf (03-12-

2015)

- Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme, 1999

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion5.htm ()

- Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes, Københavns universitet, bioteknologisk forskning, 2013

http://www.science.ku.dk/oplev-
science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_biotek_forsk/filer/7_fedme_og_diabet

es.pdf

Side 25

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 24 Julie Hansen, 3.x

- Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere, videnskab.dk,

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mere-ilt-i-atmosfaeren-gor-klimaet-koldere (09-12-

2015)

- Tholl, Sofie: Fedme i Danmark, iBureauet/Dagbaldet Information, 2012
http://www.faktalink.dk/titelliste/fedme-i-danmark/hele-faktalinket-om-fedme-i-danmark (08-

12-2015)

Figure

- Figure 1 - http://detsundeliv.dk/artikler/forskning/3754/fedme-kan-forebygges.aspx

- Figure 3 - Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991

Side 26

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 25 Julie Hansen, 3.x

Bilag

Forsøgsvejledning - RQ måling

56

56

Der tages udgangspunkt i andet forsøg, da første forsøg var mislykket

Side 27

SRP -Fedme
17. december 2015
RQ beregninger
Puls | CO2 - udå [afklippet/overlappende i originalen] | CO2 produceret (CO2 udånding-380ppm) | % (procuceret CO2/10000) | O2 - udånding | Forbrugt O2 (20,9-O2 udånding) | RQ (produceret CO2/forbrugt O2)
129 | 33176 | 32796 | 3,2796 | 17,21 | 3,69 | 0,888780488
149 | 40787 | 40407 | 4,0407 | 16,2 | 4,7 | 0,859723404
169 | 36087 | 35707 | 3,5707 | 16,98 | 3,92 | 0,910892857
192 | 34200 | 33820 | 3,382 | 17,28 | 3,62 | 0,934254144
198 | 34150 | 33770 | 3,377 | 17,49 | 3,41 | 0,990322581
Side 26 | Julie Hansen, 3.x