Et eksempel fra HHX 3. år
SOP om Frihandelsaftalen mellem EU og USA
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i SRP, SOP og fylder 23 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Formålet med handelsaftalen
- Analyse
- Hvad bliver det økonomiske resultat?
- Klimatiske konsekvenser
- Politiske problemstillinger i EU og USA
- ISDS – Investor-State Dispute Settlement
- TPA – Trade Promotion Authority
- Vanskelighederne ved at indgå frihandelsaftaler
- Hvorfor er der modstandere af frihandelen?
- Uenigheder mellem handelspartnere
- Konklusion
- Bibliografi
- Bilag
- Bilag 1
- Bilag 2
Uddrag fra opgaven
Indledning
Protektionisme har historisk set været en del af alle landes økonomiske politik. Protektionisme er blevet brugt til at beskytte industrier mod udefrakommende konkurrence, og sørge for at der er plus på betalingsbalancen. Med tiden har man dog indset at ulemperne ved protektionisme er større end fordelene, og fordelene ved frihandel har gjort økonomierne langt mere liberalistiske i de senere år. Man har fundet ud af at større markeder gavner industrierne, og at frihandel er et internationalt plussumsspil, hvilket har skabt incitamentet til en frihandelsaftale mellem den Europæiske Union og USA. En sådan aftale lægger op til store forhåbninger, men hvad kan vi egentlig forvente af aftalen? Hvad er gevinsten og hvad bliver konsekvenserne, og hvilke politiske problemer giver de indledende forhandlinger? Disse spørgsmål er forsøgt besvaret i denne opgave.
I det følgende afsnit vil der kort blive redegjort for hvorfor man er begyndt forhandlingerne om aftalen, samt i store træk beskrive fakta om aftalen. Herefter foretages en analyse af hvad man kan forvente af aftalen økonomisk set, samt hvilke politiske problemer der er opstået i forbindelse med aftalen. Afslutningsvist vil vanskelighederne ved frihandel diskuteres med udgangspunkt i debatten internt i USA om hvorvidt frihandel gavner økonomien, og en af debatterne på tværs af EU og USA, omhandlende samhandlen af gas og olie.
Formålet med handelsaftalen
Den 28. november 2011, ved det årlige topmøde mellem EU og USA, gav embedsmænd fra EU og USA det transatlantiske økonomiske råd – et råd der skal hjælpe EU og USA med at opnå økonomiske målsætninger – til opgave at danne en High Level Working Group on Jobs and Growth. Denne gruppes primære opgave var at komme frem til hvordan man kunne skabe mere samhandel, økonomisk vækst, flere jobs og øget konkurrenceevne for de to parter.
I juni 2012 var rådet kommet frem til at den bedste måde at møde de ovenstående kriterier på, var ved at lave en handelsaftale mellem de to parter. I februar 2013 udgav de en ny rapport der understøttede det de tidligere var kommer frem til, og at en ambitiøs, omfattende aftale, der ville gøre op med en lang række handels- og investeringsproblemer samt medvirke til at skabe globale regler, ville give den mest fordelagtige aftale for begge parter.
Frihandelsaftalen mellem EU og USA, også kaldet TTIP, kort for Transatlantic Trade and Investment Partnership, er altså med det formål at fjerne tekniske og økonomiske handelshindringer.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.