SRP i His A / Fys B - Galilei og det nye verdensbillede

Opgaveformulering

Redegør for den katolske kirkes magtposition i perioden med særligt fokus på kirkens syn på universets sammenhæng. Inddrag i denne sammenhæng det aristoteliske verdensbillede. Gør rede for Galileo Galileis arbejdsmetoder og hans teleskopiske observationer af Venus, Jupiter og Månen.

Udfør en rekonstruktion af Galileis observationer af Venus’ faser for at tydeliggøre argumenterne for et heliocentrisk verdensbillede.

Undersøg Galileos konflikt med den katolske kirke om universets sammenhænge med særligt fokus på, hvilke argumenter henholdsvis Galileo og repræsentanter for den katolske kirke anvender.

Undersøgelsen skal bygge på historiefaglig analyse af relevante historiske kilder. Beskriv Galileis eksperimenter omkring faldende objekter og hvorfor Galilei i nogle sammenhænge betragtes som den moderne naturvidenskabs grundlægger. Diskuter og vurder i forlængelse heraf hvilken betydning individet Galileis insisteren på empiriske observationer fik for adskillelsen af tro og viden i den videnskabelige revolution. Fag: Historie A Fag: Fysik B

SRP i Historie A og Fysik B

Galileo og Det Nye

Verdensbillede

3u

Resume

Dette projekt undersøger det historiske sammenstød mellem den katolske kirkes autoritet og Galileo Galileis videnskabelige observationer i 1600-tallet. Besvarelsen fokuserer på, hvordan Galileis anvendelse af teleskopet og empiriske metoder udfordrede det etablerede aristoteliske verdensbillede og kirkens traditionelle lære. Opgaven redegør for, at den katolske kirke var en central magt i Europa (1500- 1700), hvis videnskabelige overbevisninger var baseret på Aristoteles’ geocentriske verdensbillede. Projektet gennemgår Galileis arbejdsmetoder og hans astronomiske observationer af Månen, Jupiter og specifikt Venus' faser, der rekonstrueres for at underbygge det heliocentriske verdensbillede. Analysen af konflikten mellem Galilei og kirken belyser deres modstridende syn på universets sammenhænge, mellem kirkens traditioner og Galileis empiriske argumenter.

Galileis eksperimenter med faldende objekter danner grundlag for en diskussion af hans indflydelse på den moderne naturvidenskab og for, hvilken betydning hans insisteren på empiriske metoder fik for adskillelsen af tro og viden under den videnskabelige revolution. Projektet konkluderer, at Galileis insisteren på empiri blev fundamentet for den moderne naturvidenskab. I adskillelsen af tro og viden skabte hans nye hypoteser en offentlig debat med den katolske kirke, der bidrog til at styrke både Galileis sag og den videnskabelige revolution.

1: Indledning

1: Indledning

Forestil dig en tid, hvor videnskaben allerede var fastlagt af traditionelle religiøse forklaringer. Videnskabsmanden Galileo Galilei brød med traditionen i begyndelsen af 1600-tallet. Med sit hjemmebyggede teleskop observerede han noget på stjernehimlen, som ingen havde set før. Galilei observerede, at Venus skifter faser på samme måde som Månen.