SRP: Hvordan den Keynesianske model og ulighedsmål kan bruges til at undersøge finanskrisen

Indledning

I 1936 brød John Maynard Keynes igennem med sin bog, ”The General Theory of Employment, Interest and Money”. Han fremsatte banebrydende teorier om, hvordan staten skulle gribe aktivt ind i forhold til en påvirkning af efterspørgslen ved at anvende statsfinanserne. I forbindelse med finanskrisen blev Keynes' teori særligt taget op, eftersom man søgte at skabe vækst i verdensøkonomien. Der skete nærmest en genfødsel af den ellers så længe 'umoderne' teori. Keynes' teori bruges stadig den dag i dag og er nærmest blevet kanoniseret. Der tales stadig om, hvorvidt der skal føres en ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik, og hvornår der skal føres hvad. Finanskrisen skabte en debat omkring uligheden i Danmark og hvorvidt den var steget. Ulighed er en særlig vigtig del af et samfunds økonomiske tilstand. I denne sammenhæng ses der ikke på mængden af penge, men mere på pengenes fordeling – om alle har nogenlunde lige meget, eller om indkomsten groft sagt går til én person.

I denne opgave vil jeg forsøge at forklare, hvordan den Keynesianske model, og ulighedsmål kan bruges til at undersøge finanskrisen.

Denne opgave falder i fire dele. Til at starte med vil jeg forsøge at redegøre for to ulighedsmål – nemlig gini-koefficienten og den maksimale udjævningsgrad. Hertil forklares det, hvordan man udregner målene, samt hvordan de kan findes ud fra et Lorenz-diagram. Grafiske repræsentationer vil også blive vist.

Den keynesianske indkomstdannelsesmodel vil gennemgås matematisk for at kunne opstille en model for indkomstmultiplikatoren, som vises grafisk og via en kvotientrække. Modellen for indkomstdannelse vil både blive gennemgået som en fuldstændig lukket økonomi, også kaldet den simple Keynes' model, og som en åben økonomi med en offentlig sektor, hvor det antages, at samfundet handler med udlandet.

Derefter vil jeg foretage en undersøgelse af finanskrisens forløb i Danmark med fokus på, hvilke konsekvenser den fik for det danske samfund. Der vil også tales om, hvilke konsekvenser der har været langvarige, og hvilke der har været kortvarige. Jeg vil forsøge at finde relevante økonomiske parametre til at beskrive Danmark situation. I den fjerde og sidste del vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at føre en ekspansiv finanspolitik; særligt konsekvenserne af ændringer i det offentlige forbrug og en skattesænkning. Her vil også være en diskussion om, hvilken betydning en større eller mindre økonomisk ulighed har for den økonomiske udvikling i et land. Endelig vil jeg forsøge at opsamle alle trådene fra opgaven i en samlet konklusion.

Økonomisk …