SRP om bandekriminalitet i forbindelse med Nørrebro-konflikten | Samfundsfag A og Psykologi B

Side 1

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

1

”Nørrebro-konflikten”

Studieretningsprojekt i Samfundsfag & psykologi

STX 3.g

Ørestad Gymnasium årgang 06

15. december 2008

Illustration 1:Foto: Jyllandsposten

Side 2

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

2

● Abstract

The object and purpose of this assignment is to report, analyse and evaluate the ”Nørrebro-conflict” between bikers and immigrants during the year 2008. Newspaper articles of the events have been analyzed through the use of theories from social science and psychology. Thus the empirical material is the newspaper’s reproduction of the actual events in connection with the gang clashes between bikers and immigrants in 2008.

The results point to several different theories as to why the young non-Danish men end in criminal and aggressive behaviour. One of these theories is that neglect and the absence of basic trust in the first years of the young men’s lives are the cause of mistrust and loss of faith in society. Also the increased reflection, which can turn into one of the negative tendencies of the late modern society, pushes the young non-Danish man into aggressive behaviour. Wrong model learning also effects the young men's further development and the way they handle difficult situations. The non-Danish man finds his way to the gang because of his social position, and from there on the gang develops the man in an aggressive direction.

Briefly disregarding any contradictions between different theories, the abovementioned factors are the main reasons for young non-Danish men to end up in crime and violent behaviour.

In conclusion it can be said that some of the problems that the young non-Danish men encounter are typical of the late modern society. In addition to this their negative behaviour is fuelled by bad role models and common problems in their psychological development.

Side 3

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

3

● Indholdsfortegnelse

○ 1.0 Indledning............................................................................................................................. s. 4

○ 2.0 Metode.................................................................................................................................. s. 4

○ 3.0 Redegørelse for ”Nørrebro-konflikten” og dens aktører...................................................... s. 5

▪ 3.1 Baggrunden og udviklingen i ”Nørrebro-konflikten”......................................................... s. 5

▪ 3.2 Aktører i ”Nørrebro-konflikten”.......................................................................................... s. 6

▪ 3.3 Udfordringer og fokus i ”Nørrebro-konflikten”................................................................. s. 6

○ 4.0 Redegørelse for teorier, der kan forklare aggression, personlig udvikling og identitetsdannelse i det senmoderne samfund....................................................................... s. 7

▪ 4.1 Pierre Bourdieu.................................................................................................................. s. 7

▪ 4.2 Anthony Giddens............................................................................................................... s. 8

▪ 4.3 Thomas Ziehe..................................................................................................................... s. 9

▪ 4.4 Erik H. Erikson................................................................................................................... s. 9

▪ 4.5 Gruppepsykologi................................................................................................................ s. 10

▪ 4.6 Albert Bandura & aggressionsteori.................................................................................... s. 10

○ 5.0 Analyse af ”Nørrebro-konflikten” ud fra selvvalgte cases med henblik på årsagssammenhænge bag konflikten .................................................................................... s. 11

▪ 5.1 Nærmere beskrivelse af grupperingerne.............................................................................. s. 11

▪ 5.2 Årsager til aggressive adfærdsformer på baggrund af barndommen og den tidlige ungdom.............................................................................................................................. s. 14

▪ 5.3 Baggrunden for bandemedlemmernes specifikke måde at handle på i ”Nørrebro-konflikten”......................................................................................................................... s. 16

▪ 5.4 Delkonklusion.................................................................................................................... s. 20

○ 6.0 Vurdering om konflikten på Nørrebro er et udtryk for de tendenser der ses i det senmoderne samfund........................................................................................................... s. 20

▪ 6.1 Tendenser det senmoderne samfund har medført............................................................... s. 20

▪ 6.2 Delkonklusion...................................................................................................................... s. 22

○ 7.0 Diskussion............................................................................................................................ s. 23

○ 8.0 Konklusion........................................................................................................................... s. 24

○ 9.0 Litteraturliste........................................................................................................................ s. 25

Side 4

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

4

● 1.0 Indledning

Denne opgave vil belyse ”Nørrebro-konflikten” og dens aktører med samfundsvidenskabelige og psykologiske teorier. Der vil blive benyttet forskellige teoretikere til at beskrive konfliktens kerne, baggrunden for aktørernes adfærd og hvorfor konflikten opstår i det senmoderne samfund. Det er først og fremmest banderne med to-sprogede medlemmer, som behandles i opgaven. Analysen vil beskrive individet og individets udvikling – i dette tilfælde de to-sprogede unge - og vurderingen vil især være baseret på individet i forhold til samfundet. Til sidst sammenfattes alle de tendenser, der spiller ind i konflikten og dens opståen. Konflikten er aktuel, fordi den også generelt siger noget om, hvordan individet udvikler sig i det senmoderne samfund og hvilke risici dette indebærer. Idet konflikten udstiller de negative sider af det moderne samfund, vil fokus være rettet mod individets uhensigtsmæssige udvikling i samfundet.

● 2.0 Metode

Der bliver i denne opgave benyttet samfundsvidenskab og humanvidenskab, herunder samfundsfag

(sociologi) og psykologi. Det fællestræk, der karakteriserer samfundsvidenskabernes måde at arbejde på, er den kvantitative og kvalitative metode. Dette er især en teoretisk opgave, hvor teorien udgør en række påstande om, hvordan virkeligheden er indrettet og fungerer. Her opstilles en række begreber og variabler, der indgår i den. Teorierne efterprøves og bruges i forbindelse med en række artikler skrevet om situationen og konflikten på Nørrebro. Empirien er således gengivelsen af de faktiske begivenheder i forbindelse med bandeopgør mellem rockere og indvandrere i løbet af år

2008.

Side 5

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

5

● 3.0 Redegørelse for ”Nørrebro-konflikten” og dens aktører

○ 3.1 Baggrunden og udviklingen i ”Nørrebro-konflikten”

Inden for det seneste år er der opstået en meget synlig konflikt mellem rockere og indvandrere.

Problemstillingen er centreret omkring en række emner. Der er dog generelt enighed om at problemet omhandler både narkotika- og hashmarkedet og hævn mellem grupperingerne.

Efter indsatsen mod Christiania som hashcentral, er markedet blevet spredt, hvilket har ført til øget kamp om at overtage markedet [1]. Derudover spiller hævnmotivet en afgørende rolle i konflikten. Ifl.

Politiken startede hele konflikten, da en mand af anden etnisk herkomst og en mand som var medlem af Hells Angels' støttegruppe AK81, kom i slagsmål på grund af en kvinde. Natten efter slagsmålet blev der affyret flere skud mod den unge indvandres bolig. Da skuddene gentog sig, begyndte unge indvandrere at organisere sig, for at svare igen mod Hells Angels og AK81. Det som har fået konflikten til for alvor at eskalere, var mordet på den 19-årige Osman Nuri Dogan, som blev skudt foran et pizzeria i Tingbjerg den 14. august 2008. Der blev skudt igen den 15. august mod en tatovørforretningen ”House Of Pain”, omkring Hells Angels tilholdssted på Nørrebro, hvor en person blev ramt i halsen. Kort efter denne episode blev der skudt omkring en internetcafé, hvor der typisk holder indvandrerdrenge til, hvor to blev såret af skuddene [2].

I alt har der ifl. Fyns Stiftstidende været ca. 31 skudepisoder på grund af konflikten mellem indvandrerne og rockerne. Konflikten startede på Nørrebro, men har så småt bevæget sig rundt i resten af København, bl.a. på grund af politiet skærpede indsats på Nørrebro. [3] Efter de sidste skudepisoder i midten af september har der ikke været rapporteret nogle nye opgør mellem banderne, men i en artikel fra Berlingske Tidende den 18. september fremgår det, at drabet på den unge Osman Nuri Dogan og en episode ved en Nørrebro internetcafé, ikke er betalt tilbage fra indvandrendes side. To indvandrerbander, hhv. Black Cobra og Blågårds Plads Gruppen er ved at mobilisere støtte. Hells Angels udsendte i september en pressemeddelelse, og af deres hjemmeside fremgik det, at de slet ikke mente de var i konflikt. Men de udtalte dog også, at de ikke fandt sig i at blive trådt over tæerne [4]. Den seneste hændelse i konflikten foregik i Århus, hvor en bil kørte op på siden af en MC Donalds, hvorefter de skød ind gennem vinduet og ramte en mand af anden etnisk herkomst.

”Nørrebro-konflikten” har den seneste tid stået på standby, men de fleste kilder mener, at den rolige periode kan ses som ”stilheden før stormen,” da indvandrergrupperne stadig mangler at få hævn over drabet på den 19-årige Osman. Konflikten er ikke ebbet ud endnu, men vil derimod optrappes

1: Information sep.08: ”Det handler om alt muligt, både narko og ekskærester”

2: Berlingske Tidende sep. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

3: Fyen stiftstidende sep.08: ”Bandekrig eller simpel hævn?”

4: Berlingske Tidende sep 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

Side 6

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

6 til noget større på grund af hævnmotivet, fremgår det af en artikel fra Berlingske Tidende [5].

○ 3.2 Aktører i ”Nørrebro-konflikten”

Aktørerne i konflikten er hhv. rockergruppen Hells Angels' undergruppe AK81 og forskellige tosprogede-grupperinger fra især Nørrebro. AK81 er en støttegruppe for Hells Angels og fungerer som en slags stikdrenge. Ifølge politiet vil de gamle rockere fra Hells Angels gerne undgå at begå kriminalitet, og AK81 udfører derfor det ”beskidte” arbejde for rockergruppen og har ca. 100 medlemmer i alt [6]. Der er fem vigtige bander med medlemmer af især unge af anden etnisk herkomst, som har været involveret i konflikten. Blågårds-banden som er en stor bande, sidder på mange hashklubber rundt omkring på Nørrebro, Black Cobra er den største bande, som har været mest aktiv på narkotikamarkedet, disse to er de mest dominerende bander. Derudover findes Borhan-drengene, Østerbro-banden og Enghave-drengene, som også står for en del af

hashmarkedet^{7}.

○ 3.3 Udfordringer og fokus i ”Nørrebro-konflikten”

”Nørrebro-konflikten” indeholder mange problemstillinger og udfordringer. Først og fremmest baggrunden for konflikten og hvorfor de forskellige grupper agerer som de gør. Her kan der fokuseres på individets opvækst og grundlæggende værdier. Individet kan også ses i sammenhæng med samfundet som fx uddannelsesniveau, sociale relationer og generel position i samfundet. Her gør spørgsmålet om individets tiltrækning af bandemiljøet sig også gældende, og omvendt bandens måde at opsøge det enkelte individ. Forskellen mellem rockerbanden og indvandrerbanden er også et interessant aspekt af konflikten og grundene til at netop disse to parter kommer i konflikt. Her er racediskriminationen også en vigtig faktor, da etniciteten er den tydeligste forskel. Den sidste vigtige udfordring i konflikten er regeringens og politiet indsats, som også har stor betydning for konfliktens udfald og konfliktens rum og størrelse.

Denne opgave vil langt fra nå at behandle alle de problemer som konflikten rummer. Fokus vil være på individet og individet i forhold til samfundet, og emnet behandles via samfundsfaglige og psykologiske teorier. De tosprogedes position og adfærd vil især være i fokus.

▪ Fokus: Overordnet vil opgaven komme ind på emner som aggression, personlig udvikling og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Gruppepsykologi, den personlige udvikling i forhold til Eriksons teori og aggression set med Bandura øjne vil blive beskrevet. Derudover vil Anthony Giddens blive brugt til at belyse tendenserne i det senmoderne samfund i forhold til konfliktens

5: Berlingske Tidende sep. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/
6: DR sep. 08: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/09/06/192431.htm
7: Berlingske Tidende sep. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

Side 7

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

7 udfald. Bourdieu vil være i brug bl.a. i forhold til hvad de tosprogede handler ud fra og hvordan de prioriterer deres værdier. Endelig vil Thomas Ziehe bruges som teoretiker i forhold til at belyse det senmoderne og bandernes handlemåde derudfra. Opdragelsesformer bliver inddraget, som middel og baggrund til forståelse og udfoldelse af de andre centrale teorier. Analysen vil især være centreret omkring individet og den personlige udvikling, hvor vurderingen vil behandle individet i forhold til samfundet.

● 4.0 Redegør endvidere for teorier, der kan forklare aggression, personlig udvikling og identitetsdannelse i det senmoderne samfund

○ 4.1 Pierre Bourdieu (f. 1930)

Pierre Bourdieus samfundsforskning bruger som metode en kombination af teoretisk begrebsudvikling og indgående empiriske undersøgelser, som især er baseret på hans ophold i det muslimske land Algeriet og hans hjemby Béarn i Frankrig [8].

En hel central tese for Bourdieu er æresbegrebet og kampen om anerkendelse. Han mener at anerkendelse er den helt centrale dimension mellem mennesker. Æren er det, som i en gruppe bestemmes som værende en positiv egenskab eller handling. Overordnet set kaldes det også symbolsk kapital, altså en måde at agere på som er accepteret i gruppen og som får tilskrevet en positiv værdi. Et andet begreb Bourdieu har opbygget, er begrebet praktisk sans, som han beskriver som et handlingsskema eller et princip for, hvordan verden skal anskues. Praktisk sans udspiller sig, når et menneske handler spontant rigtigt uden at skulle analysere situationen [9].

Økonomiske kapital, ses ikke kun som en vigtig ressource, men også som en vej til genkendelse og anerkendelse i menneskernes samvær. Derudover er det også et middel i en gruppe, som et slags forspring i forhold til en anden gruppe eller som en form for adskillelse. En anden adskillelse Bourdieus teori er bygget op omkring er det såkaldte distinktionssystem. Dette system bruges til at beskrive forskellen og afgrænsningen mellem to sociale grupper. Bourdieu beskriver dette som en ens smag i den sociale gruppe og en afsmag for en lavere eller højerestående gruppe, for på den måde at distancere sig fra hinanden [10]. Her bruger Pierre Bourdieu en figur kaldet ”rummet af sociale positioner”, som fastlægger hvordan forskellige agenter forenes på grund af samme interesser og relationsforståelse og andre agenter ikke forenes på grund af ulighederne. Her gør den kulturelle kapital sig gældende, og består i at have lært at tolke de kulturelle referencesystemer, som går på den viden, man har lært via bøger, teorier og teknikker. En anden kapital som er beskrevet er den sociale kapital, som ses som de ressourcer en agent har på grund af den gruppe agenten er

8: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteoris. 342

9: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 344

10: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 347

Side 8

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

8

medlem af^{11}.

En central teori i Bourdieus lære er begrebet ”Habitus”, som er et system af varige, men foranderlige dispositioner, som mennesket handler, tænker og opfatter efter både i det sociale rum, men også som en mental faktor [12]. Begrebet om felter bruger Bourdieu især til at beskrive forskellige situationer. Der er her tale om et netværk af objektive relationer domineret af de kapitalformer, der er aktive på det felt. Her benytter Bourdieu begreberne doxa og illusio. Doxa beskrives som en common-sense-forestilling.Ved illusio menes der, at man indlever sig så meget i feltets spil, at man glemmer at der egentlig er tale om et spil, for på den måde ikke bryde

illusio/illusionen. I feltet gælder det om attraktive positioner og at betragte hvilke kapitalformer der

er legitime på det bestemte felt [13].

○ 4.2 Anthony Giddens (f. 1938)

Anthony Giddens er en engelsk sociolog som beskæftiger sig med samfundsvidenskaber. Det som dette teoriafsnit vil have i fokus er hans samfundsteori fra 90'erne.

Giddens mener, at mennesket skaber forståelsen af sig selv via de mange valg moderne mennesker skal træffe i dag. Selvopfattelsen og identiteten komponeres ud fra at individet er ansvarlig for sig, som et personligt projekt og former selv sin livsbane hele livet igennem som en social konstruktion.

Giddens knytter arenateorien til individets udvikling. Individet tilpasser sig de arenaer, som han/hun

befinder sig i. Disse arenaer udgør et socialt netværk, hvor agenten har mulighed for at blive genkendt og bekræftet [14]. Giddens mener modsat mange andre sociologer, at handlinger er en strukturationsproces. Handlinger er måden at agere på ud fra de tanke- og erkendelsesprocesser, der gennemstrømmer individet. Giddens gør også meget ud af, at mange af de handlinger individet reagerer med har utilsigtede konsekvenser, som igen åbner op for en ny handling [15].

Det senmoderne samfund er domineret af en dynamisk fremgang, som er kendetegnet ved nogle ting. Først det Giddens kalder udlejringsprocesser, som betyder at fx børnepasning i langt højere grad er overladt til det offentlige institutioner. Dernæst den øgede refleksivitet, at vi løsriver os fra hverdagslivet og i langt højere grad reflekterer over os selv som skaber større usikkerhed [16]. Den basale eller fundamentale tillid er et central begreb i Giddens teori. Han mener, at jo større den fundamentale tillidsoplevelse har været, des større er modstandskraften over for senmodernitetens opsplitningstendenser [17]. Her kobles også den ontologiske sikkerhed som er den tillid, det er vigtigt

11: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 349

12: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 350

13: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 355

14: Jensen og Mygind, Grundbog i kulturforståelse s. 60

15: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 417

16: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 423

17: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 426

Side 9

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

9 at have overfor en person eller institution, på grund af de mange valg der skal træffes. Denne ontologiske sikkerhed er fundamentalt for det moderne menneske ifl. Giddens [18].

○ 4.3 Thomas Ziehe (f. 1947)

Ziehe analyserer kulturens nye udtryk med henblik på ungdommen. Ifølge Thomas Ziehe er der tre hovedtendenser i det moderne samfund, som gør sig gældende i de unges selvforståelse, livsførelse og identitetsdannelse. Her er der tale om hhv. øget refleksivitet, hvilket betyder at der er en tilbøjelighed til at gøre alt til genstand for refleksion og revision imod et samfund i konstant forandring. Den næste tendens er formbarhed hvor alt i princippet kan formes efter det enkelte menneskes ønsker og behov, så det passer ind i forventninger og krav til vores livsførelse. Friheden er stor, dog mener Ziehe at friheden ligger inden for nogle begrænsninger, nemlig opvækstvilkår, skolegang osv. Den sidste tendens Ziehe beskæftiger sig med er den tiltagende individualisering, hvilket betyder at individet står overfor selvstændige valg konstant, gennem hele livet. Her menes der livsførelse, uddannelse, gruppetilhørende osv. [19]. Ziehe beskæftiger sig også med en teori omkring kontigensproblemet - de mange valg som giver større frihed og flere muligheder, men som gør at den unge have svært ved at finde en fast grund [20].

Tre andre begreber Ziehe beskæftiger sig med er først subjektivviseringen hvor der menes at man involverer andre i ens følelsesliv og gør det offentligt. Dernæst ontologiseringen som er usikkerheden i det senmoderne samfund som medfører at man søger et grundlag som opleves holdbart og giver mening, og så man på samme tid ikke konfronteres med valg hele tiden. Det sidste begreb er potenseringen at man vil mærke at man lever, så man kaster sig ud i ekstreme ting for at undgå følelsen af tomhed og usikkerhed, individualiseringen har ført med sig [21].

○ 4.4 Erik H. Erikson (f. )

Psykoanalytikeren Erikson benytter sig af den psykodynamiske teori og har fokus på egopsykologien. Der vil i dette afsnit kun fokuseres på de første år i barnets liv til de unge år. Hver fase indeholder en ny krise for individet, hvor individet kan komme stærkere eller svækket ud af fasen.

Ifølge Erikson er det vigtigste for et individ, den basale tryghed, som bliver etableret i de første leveår. Den første fase Erikson beskæftiger sig med er den orale fase, hvor tilliden til omverdenen etableres. Hvis barnet ikke mødes med tillid fra moderens side, vil barnet senere hen i livet udvise mistillid over for omverdenen. Den anale fase er den næste, som strækker sig fra ca. 1-3år. Her er

18: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 426

19: Hansen, Ungdomsliv og læreprocesser 1997 s.101-102

20: Lihme, Social kritik s. 132

21: Jacobsen og Outzen, Liv i Danmark s. 13

Side 10

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

10 det autonomi modsat skam og tvivl der er i fokus. Her skal barnet lære at være selvstændig og tro på sig selv, hvis barnet derimod bliver mødt med for meget kritik, kan det resultere i at barnet begynder at tvivle på sig selv og får svækket selvtillid [22]. Den falliske fase er den næste, her udvikler barnet overjeget'et, moral og ansvar, da barnet lærer hvad der er rigtigt og forkert i denne periode.

Hvis barnets mål, i denne periode, ikke lykkedes kan det føre til store nederlagsfølelser og skyld [23].

Det næste stadie er latensperioden med arbejdsevne overfor mindreværdsfølelse. Her er det afgørende om barnet udvikler positive kompetencer eller en utilstrækkelig mindreværdsfølelse.

Herefter kommer pubertetsfasen hvor rolleforvirringen er den negative udgang. Her finder den unge

ud af hvem han/hun er. Omvendt kan den unge også udvikle rolleforvirring, som betyder at den

unge ikke acceptere sig selv og i bund og grund ikke kan lægge sin identitet på plads. Her kan den unge også udvikle den såkaldte negative identitet, som er en form for modreaktion mod enten forældrenes opdragelsesidealer eller samfundets normer og værdier [24].

○ 4.5 Gruppepsykologi

Et vigtigt element i en gruppe er den euforiske vi-følelse. Her er der en tendens til overbelysning af solidariteten og ensheden i gruppen pga. den nye forstærkede følelse, hvilket også kan føre til en sort-hvid-tænkning. En gruppe bliver i Gyldendals psykologihåndbog beskrevet som: ”... har en opgave eller et bevidst mål, som den bevæger sig i forhold til..., og en gruppe har en indbyrdes relation. Man skal mærke at man tilhører gruppen.” (Gyldendals psykologihåndbog s. 266) I gruppepsykologien bliver der også skelnet mellem forskelligere grupper. I den opgaveorienterede gruppe, har gruppen først og fremmest for øje at løse det specifikke problem eller mål [25]. En anden gruppe er fightergruppen, som især er baseret på magt og hierarki. De forsøger at have magt over situationen og har en generel mening om at livet er en kamp. Udover det, kan der forekomme en hel stagnation af vi-følelsesfasen, som bliver en meget lukket gruppe som ikke tager imod udefrakommende kritik. Gruppens mentalitet er et resultat af gruppens måde at kommunikere på, verbalt og non-verbalt. De individuelle handlinger, der bliver begået i gruppen har til formål at etablere en fælles mentalitet for gruppen. Mentalitetens funktion er, at gruppen opleves som et sikkert sted for medlemmerne, samtidig er gruppens mentalitet og grundantagelser tilsammen

gruppens kultur som helhed^{26}.

○ 4.6 Albert Bandura & aggressionsteori (f. 1925)

Bandura er teoretiker indenfor adfærds- og læringspsykologi og specialiseret i social

22: Larsen, Barndom og ungdom s. 11 og 57

23: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 50

24: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 52

25: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 267

26: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 269

Side 11

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

11 indlæringsteori. Bandura mener, at indlæring udvikler modeller for social adfærd. En af de teorier Bandura beskriver, er modelindlæringen som er observation af andre modeller, som fører til egne adfærdsformer. Her benytter Bandura fire begreber som først omhandler opmærksomhed, hvor agenten iagttager modeller der ligner observanden selv, hvor agenten nemmest tager ved lære af simpel adfærd. Den næste er fastholdelsen hvor den observerendes adfærd skal kunne fastholdes og kunne benyttes senere som skabelon for egen adfærd. Realisering er den næste faktor som går på at adfærden skal realiseres i egen adfærd og kunne udføres i praksis. Til sidst skal motivation bag adfærden svare til de standarder der er indlært og som fører til de værdsatte konsekvenser.

En anden adfærdsmodel, som Bandura tager i brug er den reciprokke determinisme, hvor både personen, omgivelserne og adfærden påvirkes af hinanden, som det ses på figur 1 [27].

Selvregulering er også et begreb Bandura beskæftiger sig med. Her beskriver han først selvobservation, som er en observation af egen adfærd og omgivelsernes reaktion. Derefter kommer bedømmelsen, hvor agenten bedømmer indre og ydre standarder. Til sidst kommer responsen, hvor agenten ændrer eller bibeholder adfærden ud fra bedømmelsen. Mestrende selvtillid som er et andet begreb og den tredje side af p-variablen, betyder at man har tillid og tiltro til sin mestringsevne. Her er der også underordnet tre nærmere begreber nemlig udførelse, modelindlæring og verbal overtalelse. Den bestemte handling udføres på baggrund af succes tidligere eller under handlingen.

Modelindlæringen er som beskrevet ovenover. Den sidste verbale overtalelse er et forsøg på at mestre en situation på baggrund af formaninger af pligt. Bandura har i denne forbindelse opstillet et forsøg omkring den såkaldte Bobodukke, hvor nogle børn observerede en voksen lege voldeligt med en dukke, og det viste sig at ligeså snart børnene selv fik mulighed for at lege med dukken, udviste de samme voldelige leg. Omvendt udviste nogle børn, der ikke havde observeret den voksne, en helt normal leg uden aggressiv adfærd [28].

● 5.0 Analyse af ”Nørrebro-konflikten” ud fra selvvalgte cases med henblik på årsagssammenhænge bag konflikten

○ 5.1 Nærmere beskrivelse af grupperingerne

Fokus i denne opgave er indvandrergrupperne, og som det fremgår af artiklen fra DR ”Kriminelle kæmper om narko og ære [29]

” er det æresbegrebet, der har fået antallet af skudepisoder til at stige.

Derfor kan man med udgangspunkt i gruppepsykologien sige, at hele indvandrergruppens mentalitet især er præget af æren, som en grundlæggende værdi for hele gruppekulturen. Deres mål er at holde gruppens ære i hævd, hvilket mordet på Osman Nuri Dogan har sat på prøve, og som de yderligere skyderier mod rockernes tilholdssted bekræfter. Derudover er gruppepsykologiens teori omkring

27: Levander, Anvendt psykologi s. 69, figur 27

28: Levander, Anvendt psykologi, s. 67-72

29: DR sep. 08: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/09/06/192431.htm

Side 12

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

12 den opgaveorienterede gruppe anvendelig ift analysen af indvandrergruppen, det er først og fremmest gruppens problem eller dens mission om hævn, som er i fokus og som binder gruppen sammen.. ”Det handler om hævn, det her. Ikke hashmarkeder eller noget som helst andet. Det

handler udelukkende om hævn for drabet på Osman..”^{30} dette siger en ung mand, der selv var ven

med den dræbte. Dette kunne være et bud på, hvorfor konflikten er vokset så meget som den er, indvandrergruppen har et mål der skal opnås og fokuserer ikke på andet end det. Vi-følelsen er blevet forstærket, da gruppen nu har et fælles mål. Denne vi-følelsesfase har også en tendens til at overbelyse ensheden, hvilket kan føre til sort-hvid-tænkningen, og en uddybning af kløften mellem indvandrergruppen og rockergruppen. Sort-hvid-tænkningen har nemlig forstærket hadet til rockerne og på samme tid styrket sammenholdet i gruppen. Dette kan man koble sammen med de mange aktører af indvandrergrupper, der er indblandet i konflikten, da de grupper stort set har samme mentalitet. En artikel fra Berlingske Tidende beskriver, hvordan indvandrergrupperinger der før var mod hinanden begynder at samarbejde, ikke kun om hashmarkedet, men også om at opnå

æresmålet^{31}.

Man kan definere indvandrergrupperne som fightergrupper, som især er præget magt og hierarki.

Gruppepsykologien mener, at man ofte finder fightergruppen i miljøer der er præget af kamp, hvilket ”Nørrebro-konflikten” i høj grad er. Derudfra kan man konkludere, at indvandrergruppen lægger vægt på at have magt over situationen, idet det er et karakteristika for fightergruppen. Dog afhænger det af at der er styr på de indbyrdes relationer og magtfordelingen i gruppen. Ønsket om magt er nemlig en vigtig mentalitet i indvandrergruppen, hvilket også smitter af på hvad grupperne egentlig kæmper for, nemlig magt over hashmarkedet som det fremgår af en artikel fra Berlingske Tidende [32]. Deres indre mentalitet smitter derfor af på den ydre. Magten i gruppen er baseret på, hvem der tør tage de udfordringer der viser sig, som fx hvem der tør give igen for mordet på Osman Nuri Dogan. Hierarkiet er et must i indvandrergruppen, da de foretrækker en leder der både er magtfuld og har kontrol over situationen, hele gruppeantagelsen handler derfor også om kamp, hvilket igen smitter af på de ydre kampe. Nederlag påvirker gruppen meget, da det er det samme, som ikke have kontrol over situationen, derfor gør indvandrergrupper meget ud af at udvise kontrol og overblik. Mordet på Osman Nuri Dogan er derfor ikke kun et hævnspørgsmål og et magtspørgsmål, men også en måde at udvise kontrol over situationen. Det viser på samme tid magtfordelingen i gruppen, hvem der tør slå igen og hvem der forholder sig passive. Gruppens kultur er et fælles forsvar mod hjælpeløshedsangst, hvilket der vil blive vendt tilbage til, til sidst i

opgaven^{33}^{.}

30: Politiken sep. 08: ”Bandeopgør er ude af kontrol”

31: Berlingske Tidende sep 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/
32: Berlingske Tidende sep. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

33: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 276

Side 13

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

13

Bourdieus begreb om rummet af sociale positioner, giver et bud på hvorfor lige præcis disse tosprogede har valgt at danne en gruppering. Hypotetisk kan man sige, at de tosprogede har valgt at danne en gruppe på grund af at, de har haft samme barndom og dermed samme form for omsorgssvigt og samme opdragelsesform, som alle vil blive uddybet yderligere nedenfor.

Individerne kommer fra samme positioner i det sociale rum og har derfor større sandsynlighed for at enes og forenes på grund af den symbolske kapital, som forstås ens. Yderligere distancerer gruppen sig også fra andre grupper i samfundet, som har en helt anden forståelse af den symbolske kapital.

Fx den gruppe som kommer succesfuldt gennem en uddannelse og har en høj forståelse af den kulturelle kapital, dette vil der blive argumenteret for lidt senere i opgaven. På den måde distancerer den tosprogede gruppe sig fra resten af samfundet, idet de har helt forskellige billeder af den symbolske kapital, og da de tosprogede med samme værdier danner en fælles gruppe, rykker de længere og længere væk fra samfundet. Hvis der er forekommer en stagnation af vi-følelsesfasen bliver indvandregruppen meget isoleret og tager derfor ikke imod kritik fra den anden gruppe i samfundet. Det kan derfor være svært for fx politikere, skolelærere m.fl. at nå ind til gruppen og hjælpe dem ud af den kriminelle løbebane.

For at vende tilbage til æresbegrebet, er det også noget Bourdieu beskæftiger sig med. Da hans teori især er baseret på ophold i det muslimske land Algeriet, kan man hypotetisk koble det og indvandrerbanderne, som oftest har haft en muslimsk opvækst. Han mener at af alle ressourcer er ære eller æresfølelse den vigtigste. Kampen om anerkendelse udgør en helt fundamental dimension i det menneskelige samvær. Symbolsk kapital er der tale om her. ”Æren eksisterer kun i kraft af sit ry og kun i den udstrækning, medlemmerne i gruppen er enige om, at visse specifikke egenskaber eller handlinger er ærefulde” (Klassisk og moderne samfundsteori s. 344), sådan beskriver kapitlet den symbolske kapital. Indvandrerbanderne har altså tilskrevet bestemte handlinger en ærefuld værdi, som i dette tilfælde med Osman Nuri Dogan, at det at give rockerne tilbage af samme mønt.

Der er på den måde en ”opskrift” på hvordan gruppemedlemmerne står i overensstemmelse med deres mentalitet, nemlig den aggressive adfærd overfor rockerne.

For at gå videre og se på individet i forhold til gruppen hæfter Giddens sig ved arenaer. Arenaen er i denne situation, selve indvandrerbanden, som påvirker individet. Arenaens funktion er at fastholde et bestemt billede af den tosprogede i forhold til de andre og give den ydre stabilitet, der skal til for at fastholde den indre stabilitet. Hver arena vil være domineret af bestemte sociale og kulturelle betingelser, som skaber opfattelsen af hvem man er, og hvad man står for og skaber individets egenskaber. Arenaen for indvandrergruppen skaber altså dens medlemmer i samme retning, og påvirker bandemedlemmernes identitet i forhold til arenaens værdier. Arenaen har altså skabt bandemedlemmets egenskaber og identitet, som jo er den aggressive adfærd. Medlemmerne påvirker hinandens roller, egenskaber og selvopfattelser. Individerne forsøger at opleve sig selv i

Side 14

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

14 overensstemmelse med de andre gruppemedlemmer og handler også derefter. Det er på den måde at den aggressive adfærd udvikler sig, og udvikler sig til skyderi på grund af påvirkningen fra de andre

gruppemedlemmer^{34}.

▪ Opsamling: Indvandrerbanderne er altså defineret som opgaveorienterede og som fightergrupper, som er karakteriseret ved deres overordnede mentalitet – æren. Måden at håndtere æresbegrebet på, er ved at leve op til gruppens værdi med en aggressiv adfærd. Samtidig påvirker indvandrergruppens ”regelsæt” det enkelte individ til at handle, som det gør. Den aggressive adfærd bunder altså i gruppens helhedsmål eller opgave, og afspejler hvordan indvandrerbanden arbejder sig frem mod målet. Samtidig har den aggressive adfærd fået tilskrevet en positiv værdi, som på den måde påvirker hele indvandrerbandemiljøet i samme retning.

○ 5.2 Årsagssammenhænge til aggressive adfærdsformer på baggrund af barndommen og den tidlige ungdom

Erik H. Erikson mener at anormal adfærd i det senere liv bunder i barndommen. I artiklen

”Forebyggelse – Bandernes fødekæde skal sprænges^{35} ” mener kultursociologen Lene Kofoed

Rasmussen: ”Situationen er den, at samfundets brede institutioner - først og fremmest folkeskolen - ikke har formået at være inkluderende i tilstrækkelig grad. Selvom der også er forældre, der ikke har formået at støtte deres børn, kan vi ikke bare skyde skylden på dem. Ofte er det også socialt svage forældre, og så er det vigtigt, at samfundet kan træde til og få de unge tilbage på det rette spor. [36] ” Her menes altså at det typisk er socialt svage forældre, der ikke har givet deres børn tilstrækkelig støtte. Den orale fase er her, hvor den fundamentale tillid især bliver etableret, som beskrevet ovenover. De tosprogede i banderne har ikke modtaget den basale tillid og viser mistillid overfor omverdenen. Der vises mistillid overfor selve tilværelsen, fordi de føler en indre splittelse og et tabt universelt tillidsbrud og følelsen af at være forladt af omsorgspersonen, der hævder sig igennem deres liv [37]. Det anale stadium kan også i høj grad have spillet ind på bandemedlemmernes anormale adfærd, hvor skam og tvivl præger den unges hverdag. Hypotetisk kan man sige, at ved ikke at stole på sine præstationer kan det være utrolig svært fx at komme igennem skolesystemet succesfuldt og videre at få succes på arbejdsmarkedet. På den måde bliver den unge nødt til at finde andre veje og muligheder til at opnå succes. Derfor tyr den unge til gruppen med den fælles gruppementalitet og accept gennem aggressiv adfærd. ”For de unge handler det om at komme i et fællesskab. I gruppen bliver man en del af noget større. Man får status. Man får respekt. Og det er tilsyneladende nogle af de værdier, som samfundet ikke er i stand til at give disse unge” mener

34: Hauge og Brørup, Gyldendals psykologihåndbog s. 170

35: Berlingske Tidende mar. 08: ”Forebyggelse – bandernes fødekæde skal sprænges”

36: Berlingske Tidende mar. 08: ”Forebyggelse – bandernes fødekæde skal sprænges”

37: Larsen, Barndom og ungdom s. 12

Side 15

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

15 sociolog Michael Hviid Jacobsen [38]. Denne problematik vil der vendes tilbage til senere i opgaven.

På grund af skammen kan barnet og senere den unge reagere ved at give utryk for deres trods fx ved at bruge skældsord og en negativ omgangstone, som jo er den milde grad af bandemedlemmernes aggressive adfærd. Den voldsomme omgangstone bunder i, at omsorgspersonen har tilegnet sig en

form for ufejlbarlighed, når han/hun skældte ud, ved at afsige domme over barnets ”forkerte”

ønsker og handlinger. Senere giver den unge indvandrer det negative syn videre og prøver at opnå samme status ved at omtale andre mennesker negativt. Gruppemedlemmet kan også være påvirket af den falliske fase, hvor skylden optræder, hvis man som barn har lidt for mange nederlag. Skylden kan altså præge den tosprogede ift. ikke at være tilstrækkelig. Den unge kan til gengæld tilegne sig en plads i gruppen ved at leve op til mentaliteten og få positiv respons fra gruppemedlemmerne i stedet. Den latense periode kan have præget den tosprogedes mindreværdsfølelse og kan påvirke de første år af skolen, hvilket kan man lede tilbage til det anale stadium. På grund af tillidsbrud og den senere mindreværdsfølelse gør, at den unge må finde nye veje hvor mindreværdsfølelsen kan

formindskes. Et sted hvor den unge kan føle at han/hun har en status, kan især ses i fightergruppen

hvor hierarki er dominerende. ”For at være hudløst ærlig, så er mange af disse mennesker ikke dem, der har de største chancer for at begå sig på det almindelige arbejdsmarked, og derfor kan det være den sidste mulighed for at få del i de goder, som andre mennesker arbejder hårdt for at opnå.

                             39
Den hurtige vej til gevinst lokker,«”

siger Michael Hviid Jacobsen i samme artikel fra Berlingske

Tidende. I pubertetsfasen kan den negative identitet opstå. Negativ identitet knytter sig til de roller og normer, som samfundet generelt bestemmer som farlige og ødelæggende og derfor uønskede.

Hvis den tosprogede udvikler negativ identitet, kan han/hun mere eller mindre bevidst opleve

identifikation med et samfundsnedbrydende værdigrundlag.

Til dette kan man koble Dominique Bouchets undersøgelse fra 1999. Her udledte han at forbilledet for den tosprogede er storebroderen og grundværdien er ære og magt. Det er storbroderens idealbillede, som overskygger alle andres, som hypotetisk set har haft den samme barndom som lillebroderen, og har derfor udviklet en aggressiv adfærd som lillebroderen lader sig inspirere af [40].

Opdragelsen, som kun vil blive berøre perifert, belyser en anden side af emnet som man kan sætte i forbindelse med bl.a. Eriksons teori. Børn af flygtninge og indvandrere skal socialiseres i to kulturer på samme tid, nemlig forældrenes kultur og den danske kultur. Det stiller store krav til den tosprogede, fordi de to kulturer ofte vægter helt forskellige værdier. I pubertetsfasen hæfter den unge sig især ved et forbillede, hvis den tosprogedes forældre eller bedsteforældre er vokset op i en flygtningelejr, har det som konsekvens, at billedet af hvordan man tager en uddannelse og passer et

38: Berlingske Tidende mar. 08: ”Forebyggelse – bandernes fødekæde skal sprænges”

39: Berlingske Tidende mar. 08: ”Forebyggelse – bandernes fødekæde skal sprænges”

40: Egelund og Mose: Psykologi i praksis s. 60

Side 16

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

16 arbejde er ødelagt. Det er samtidig svært at bruge faderen som rollemodel, hvis han er fysisk eller psykisk svækket af krigsoplevelser og traumer. Ydermere er faderens danskkundskaber i mange tilfælde så dårlige, at sønnen på påtage sig arbejdet som tolk overfor myndighederne, hvor familien skal bede om hjælp og støtte, dermed smuldrer billedet af faderen som autoritet. Dette forklares også i en artikel fra Avisen.dk af Per Thomsen: ”Forældrene har i årtier levet i parallelsamfund, afskåret fra det danske samfund. De har lidt nederlag på nederlag i det danske samfund, de taler ikke sproget, forstår ikke normerne og har hverken job eller uddannelse. Kun ved at få forældrene til at stå på egne ben kan vi give de unge nogle troværdige forbilleder, som kan opdrage dem ordentligt. [41] ” En fader fra et krigsramt land har lært, at den eneste måde at overleve på er ved at være aggressiv og dristig, og han har generelt stærke overlevelsesstrategier, som er metoden i hans hjemland. Han ved af erfaring at den eneste måde hans sønner kan overleve er ved at være aggressive og opnå mål på den vis. Dette støder hårdt imod de værdier, der er i Danmark og den unge ender ikke kun med at være rolleforvirret pga. de forskellige ”dårlige” forbilleder og de forskellige værdier, men kan også ende i kriminalitet på grund af de stærke overlevelsesstrategier der er blevet lært hjemmefra og den dårlige erfaring med uddannelse og arbejdsmarked [42]. Dette bekræfter psykologen Per Thomsen i samme artikel fra Avisen.dk: ”Fortiden gør, at de har svære traumer og derfor ikke kan sætte sig ind i deres børns følelser og være der for dem. [43] ”

▪ Opsamling: Det er altså den manglende basale tryghed, der skaber usikkerhed hos den tosprogede, og som gør at bandemedlemmet ikke tror på sine evner, som det fx kommer til udtryk i uddannelsessituationer. Forældrenes psykiske tilstand, opdragelsesformen og de forbilleder den unge bliver inspireret af, spiller ind på den tosprogedes udvikling. Normer og værdisæt passer ikke ind i de standarder, der er opstillet, for at få succes i det danske samfund. Derfor tyr den unge til andre midler for at opnå succes og status, fx via aggressiv adfærd.

○ 5.3 Baggrunden bag bandemedlemmernes specifikke måde at handle på i ”Nørrebro-konflikten”

Bourdieus begreb om praktisk sans kan belyse, hvordan bandemedlemmerne handler i konflikten og hvordan værdier indlæres og integreres i individet . Opdragelsen og barndommen er nemlig med til at skabe den praktiske sans. Idet ære og hævn er gruppens helt centrale mentalitet, kan man tale om den praktiske sans, når en bande reagerer ved at skyde tilbage på rockernes tilholdssted. Der er ikke tale om alternative muligheder, men om hvad der er den helt centrale måde at reagere på.

Distinktionen anvender indvandrergruppen til at skaffe sig et forspring i forhold til Hells

41: Avisen.dk jan. 08: http://avisen.dk/det-er-foraeldrenes-skyld-naar-ali-er-voldelig_6192.aspx

42: Egelund og Mose: Psykologi i praksis s. 62

43: Avisen.dk jan. 08: http://avisen.dk/det-er-foraeldrenes-skyld-naar-ali-er-voldelig_6192.aspx

Side 17

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

17

Angels/AK81. Det er derfor der er en så stor kamp om hashmarkedet^{44} fordi de på den måde får et

økonomisk forspring. Men det handler ikke kun om pengene, for økonomisk overlegenhed er også en ressource til også at skabe anerkendelse og genkendelse [45]. Dette leder tilbage til konsekvenserne af omsorgssvigt, nemlig at gruppen samarbejder om at skabe anerkendelse for den slags succes, som ikke kunne opnås gennem fx uddannelsessystemet. Eller den kulturelle kapital, som ikke er blevet indlært på grund af de psykiske faktorer den tosprogede familie har haft og på baggrund af ikke at stole på sine evner i skolen. På grund af den manglende kulturelle kapital kan den tosprogede ikke begå sig i samfundets magtfelter. Den fælles symbolske kapital, som de tre andre kapitalformer transformeres til, opfattes som legitime i indvandrergruppens sociale arena, da forskellige opvækstvilkår bevirker at aktøren udstyres med forskellige kapitalformer, som giver

han/hende forskellige vilkår for at gøre sig gældende på forskellige felter.

For at forstå de tosprogedes handlinger yderligere inddrages Bourdieus habitusbegreb. Den tosprogede har en bestemt habitus på baggrund af opvæksten og den unges dispositioner, og handler derudfra. Den unge opfatter, bedømmer og handler ud fra habitusen, også i den aktuelle konflikt.

Hvis man kigger tilbage på faderen, som opdrager sin søn på baggrund af egne overlevelsesstrategier, handler den tosprogede også ud fra det, fordi de tidligere oplevelser vejer tungere end de senere. Det vil sige at de første indlærte værdier, vil sidde mere fast end dem den tosprogede fx lære i skolen, eller bare de generelle danske værdier. Det styrer også den unge ind i konflikten, idet den aggressive adfærd bekræfter den tosprogedes tidligere positioneringer. Grunden til at den tosprogede ikke fx kaster sig ud i en uddannelse, er at det udfordrer den unges habitus og sætter spørgsmål ved den. Faderen, som ikke selv har en lang uddannelse, har ved opdragelsen skabt en objektiv virkelighed og forventninger, som skaber den tosprogedes realitetssans og fornemmelsen for egne begrænsninger. Det er samtidig også det, der skaber den unges mål, den unge kender sin begrænsning (uddannelsen) og ved hvad de objektive muligheder er (det kriminelle som står i overensstemmelse med de indlærte overlevelsesstrategier.) Idet Giddens ikke belyser det kognitive element af den aggressive adfærd, kan man belyse det via Banduras indlæringsteori.

Banduras indlærings- og adfærdspsykologi er et andet perspektiv på den aggressive adfærd. Som beskrevet bruger den unge tosprogede ofte sin storebroder som forbillede eller som modelindlæring.

Hvis den aggressiv adfærd forekommer hos storebroderen, vil den unge nemmest tage ved lære af den, da det er en simpel adfærd. Via modelindlæring lærer den unge, hvordan han skal håndtere tilsvarende situationer, fx vredesudbrud. Dette kan man lede tilbage til Eriksons anale stadium, hvor den hårde tone fra forældrenes side, bliver gentaget af barnet eller den unge for at opnå status.

Forældrene kan i dette tilfælde bruges som en model, deres hårde tone og negative ordbrug fungerer

44: Information sep. 08: ”Det handler om alt muligt, både narko og ekskærester”

45: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 347

Side 18

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

18 som model for barnet, som senere tilegner sig og gengiver denne model i egen verbale adfærd.

Udover det lærer barnet også af andres fejl og uønskede konsekvenser, hvor man kan bruge eksemplet fra før, hvor den unge må agere som tolk for den ellers autoritative fader. Ved at faderen har en anden verbal tone og beder om hjælp, forsvinder den ellers autoritative status faderen plejer at indtage. Her kan den unge mærke at relationen og forholdet mellem fx kommunen og faderen er ligestillet eller endda underlegen. På den måde opnår den tosprogede en adfærdsmodel for, hvordan man opnår og ikke opnår det ønskede resultat ved den verbale adfærd.

Samtidig kan den voldelige adfærd ledes tilbage til Banduras undersøgelse om Bobodukken. Den voldelige og destruktive adfærd læres ved observation af voldelig og destruktive modeller. Små børn lærer især denne form for adfærd. Hvis der foregår vold i hjemmet eller de grupper man tilhører, har dette lært den tosprogede hvordan forskellige situationer skal håndteres. Som det fremgår af en artikel fra Berlingske Tidende, er risikoen for en mand slår ti gange større, hvis han selv er blevet slået hjemmefra [46]. Fastholdelsen og realiseringen af især fx storebroderens adfærd er også en del af det, der gør den aggressive adfærd til hverdag hos den tosprogede. Denne fastholdelse er dog ifølge Bandura nem i den voldelige adfærdsmodel, da det er en simpel og beredvillig adfærd. Dette er allerede tilfældet idet den aggressive adfærd allerede har fundet sted i konflikten. Motiveringen bag adfærden står klart, idet konfliktens kerne er centreret omkring magt og hævn. Det er den konsekvens den tosprogede gerne ser af den voldelige adfærd.

Selvobservationen af den aggressive adfærd er også med til at forstærke den, idet den ønskede konsekvens også forekommer. Der har fx bredt sig en frygt på Nørrebro den seneste tid som giver den tosprogede indtrykket af magt [47]. Bedømmelsen og responsen af den aggressive adfærd har på sin vis også forstærket adfærden, idet flere indvandrebander har slået sig sammen, og bekræfter de rigtige standarder i den aggressive adfærd, som det blev beskrevet i artiklen fra Berlingske Tidende [48]. Responsen har også gjort at konflikten fortsætter, da bedømmelsen fra de ydre standarder er positive, altså de resterende bander, der slår sig sammen. Dog kan man også forestille sig, at på grund af andre ydre standarder fx politiet er konflikten på det sidste sat i bero. Men tilbage til Bourdieus ”rummet af sociale positioner” stagnationen af vi-følelsesfasen kan lige præcis de ydre standarder ikke påvirke gruppen, idet de er så langt fra hinanden da de kommer fra helt forskellige positioner i det sociale rum.

Den mestrende selvtillid går på at den tosprogede føler at have styr på tilværelsen, idet selvreguleringen har givet positiv respons. Frygt er opnået og hævnen delvist gennemført. Den mestrende selvtillid er altså høj i bandemiljøet og konflikten, modsat er den mestrende selvtillid lav på andre domæner som fx arbejdsmarkedet, derfor bliver den unge i det domæne, som den høje

46: Berlingske Tidende nov. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/7/

47: DR nov. 08: ”Frygten breder sig på Nørrebro”

48: Berlingske Tidende sep. 08: http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

Side 19

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

19 mestrende selvtillid er knyttet til. Den tosprogede ved hvordan adfærden skal udføres pga. tidligere succes, derfor ved aktøren at hvis han tyr til vold, vil han opnå det ønskede mål. De fleste har ifølge Bandura en selvregulerende hæmning mod vold. Dette kan dog diskuteres, da overstående teorier præcis beskriver hvorfor den unge udfører den aggressive adfærd, uden nogen form for ophævelse af selvregulerende hæmning. Men Bandura mener, at alle har en form for hæmning mod vold, men at denne kan ophæves. Midt i optøjer hvor alle andre er voldelige kan selvreguleringen nemlig ophæves så det enkelte individ bliver voldeligt, hvilket også kan ses i Banduras reciprokke determinisme, hvor både omgivelser, personen og adfærden påvirker hinanden. Retfærdiggørelsen af den aggressive adfærd kan bunde i at de tosprogede mener, at de beskytter deres ære og at det er rigtigt at gøre for den afdøde Osman Nuri Dogan. Samtidig kan de forskellige etniciteten tjene det højere formål, som det fremgår fra en artikel: ”....kører der ifølge TV 2 sms-kæder rundt med budskab om at gå til kamp mod rockerne, fordi de vil »udrydde perkerne« [49] ”. Ved at fordreje konsekvenserne kan man vinkle den voldelige adfærd, som en lærestreg overfor rockerne, som de fortjener. Ansvarsforflygtigelsen kan ligge i, at det enkelte individ lægger ansvaret over på hele gruppen ved at sige, at det var gruppen, der krævede det af det enkelte gruppemedlem. Idet voldsadfærden udføres kan den tosprogede dehumanisere offeret, ved at sige at det fx bare er en rocker. Han tilegner på den måde ikke rockeren en menneskelig figur, men som en aktør og modstander.

Denne form for ophævelse kan både modsige andre teorier, men også vinkles til det samme budskab. Fx Giddens arenaer som nemlig påvirker den enkeltes identitet. Ved at de andre i gruppen er voldelige, påvirker det den enkeltes identitet som Bandura også hævder. Her ligger forskellen dog i spørgsmålet om identitet og adfærd. Da Bandura kun tror på adfærd vil han ikke mene, at det er den indre identitet, der bliver påvirket. Men Giddens kan også modsige Banduras teori, idet Giddens benytter sig af den fundamentale tillid som et vigtigt aspekt.

Noget der har fået konflikten til at komme så langt ud, at der er opstået så mange skyderier kan igen hænge sammen med Banduras reciprokke determinism, som figur 1 viser i teoriafsnittet. Banderne, skyderierne og omgivelserne har påvirket hinanden. Ved at rockerne eller de tosprogede først har trukket deres våben, påvirker de modstanderen til at gøre det samme. Ved at rockerne skyder en, påvirker det også de tosprogede til at handle ens. De påvirker altså hinanden længere og længere ud, i forhold til hvilke midler der ”legitime” at bruge i konflikten.

▪ Opsamling: Overordnet kan man sige, at det er ved den praktiske sans og habitus indvandrebanderne præcis ved, hvordan de skal agere i de forskellige situationer, som nemlig ender i aggressivitet. Samtidig bruger de distinktionen til at tilegne sig og nærme sig deres overordnede

49: Politiken sep. 08: ”Bandeopgør ude af kontrol”

Side 20

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

20 mål i forhold til rockerne. Ved at bruge disse metoder opnår de den status, som er ønsket, og som de forskellige kapitalformer driver dem imod.

Bandura mener derimod overordnet, at en forkert modelindlæring gør at den tosprogede tyr til voldelig adfærd. Samtidig opnås det ønskede mål ved den aggressive adfærd, som gør at det bliver en succes og den unge bliver ved med at udføre handlingen. Den tosprogedes mestrende selvtillid er omvendt for lav på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, og gør at det ikke bliver et attraktivt domæne. Som det fremgår af artiklen fra Information, er det også der tornen sidder: ” ...

Her er det opgaven at medvirke til at udsatte unge har adgang til meningsfulde aktiviteter,

uddannelse og/eller beskæftigelse. Det vil sige, at de dagligt involveres og engageres i noget, som

udgør et reelt alternativ til et kriminelt gadeliv. Et alternativ, der kan bidrage til at vrede og

                          50
frustration ikke tager overhånd. ”

Man kan sammenligne Bandura modelindlæring med Bourdieus praktiske sans, idet de begge er skemaer for, hvordan den tosprogede skal handle. Dog kan selvregulering gå ind og ændre på modelindlæringen, hvor den praktiske sans ikke behøver at analyseres, da den via den praktiske sans bliver en spontan rigtig adfærd. Bourdieu nævner derfor ikke nogen form for adfærd der kan ophæve den praktiske sans, man kan sammenligne dette med doxa som er det præcise skema og forståelse af den adfærd den tosprogede udfører.

○ 5.4 Delkonklusion

Ud fra alle teorierne kan man konkludere, at det som har stor indflydelse på den tosprogedes aggressive adfærd er barndommen og den opdragelse, hvor den unge er blevet svigtet, og derfor følger andre veje end den succes, andre opnår gennem uddannelsessystemet. Den tosprogede har fundet vejen til en gruppe som han kan identificere sig med og genkende de værdier som den unge selv prioriterer, og derefter har gruppen formet den unge efter de værdier gruppen antager som positive, heriblandt æren og den aggressiv adfærd. Via denne gruppe kan den unge opnå den manglende succes og status.

● 6.0 Vurdering om konflikten på Nørrebro er et udtryk for de tendenser der ses i det senmoderne samfund

○ 6.1 Tendenser det senmoderne samfund har medført

Ifølge Giddens står den tosprogede over for en hel masse valg gennem livet. Den tosprogede har selv skrevet sin historie ind til videre, og er endt i den voldelige gruppe pga. de tidligere valg. Det senmoderne samfund har skabt et langt mere frit individ, derfor bliver den tosprogede nødt til at

50: Information okt. 08: ”Hvordan imødegår vi skyderier og bandekonflikter”

Side 21

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

21 reflektere over sig selv og på den måde skabe sin egen biografi, som indebærer eget valg omkring identitet og sociale relationer. Fordi den tosprogede selv skal finde meningen med tilværelsen, stiller det også langt større krav og skaber stor sårbarhed. Den tosprogede er derfor langt mere bevidst om de risici der truer på grund af den refleksive position. Dette skaber nye betingelser for tillid i samfundet.

Den ontologiske sikkerhed er uhyre vigtig for et individ, og ligner meget Eriksons fundamentale tillid. Hypotetisk kan man sige, at den unge ikke har fået integreret den basale tillid pga. forholdene i hjemmet. Det er derfor utrolig svært at klare de mange valgsituationer det senmoderne samfund har skabt. Man kan diskutere, om den unge er direkte ontologisk angst, da der ikke findes belæg for at gruppemedlemmet har enormt høje eksistentielle bekymringer, og den unge slet ikke fungerer socialt. Den tosprogede har trods alt fundet sig en arena hvor den unge vinder en del af tilliden tilbage. Dog mangler den unge den basale tillid og mangler en del af den ontologiske sikkerhed som bevises ved den manglende succes i uddannelsen og den kriminelle vej den tosprogede har valgt.

Den unge har ikke oplevet den ontologiske sikkerhed fuldt ud, og den unge kan derfor heller ikke udvise tillid overfor sin egen selvidentitet, upersonlige andre og anonyme andre, som er vigtig, hvis man skal fungere i forhold til systemet [51]. Det kan derfor være svært at gennemføre en uddannelse, da der i denne proces skal træffes utrolig mange valg. Da tillid er et vedvarende og tilbagevendende behov, søger den tosprogede tillid andre steder, nemlig i indvandrergruppen hvor den unge kan genetablere en form for emotionel tillid. Gruppen hjælper den enkelte med de valg der skal træffes, så den unge ikke står alene i de mange valgsituationer. Gruppen er derfor afgørende for den enkeltes udvikling og handlemuligheder. Via gruppen kan den unge trække sig tilbage fra ubestemmelige miljøer, som arbejdsmarkedet, den tosprogede ikke kan håndtere. Den tosprogede er ligesom andre individer ifl. Giddens ikke bevidst om de konsekvenser, dens handlinger resulterer i.

Disse konsekvenser bliver betingelsen for nye konsekvenser, som kan kobles til hvorfor konflikten er blevet så stor som den er, og hvorfor det også havde en dødelig udgang. Den tosprogede har hypotetisk set ikke regnet med det udfald, men bliver nødt til at følge med gruppen, da den nemlig er grundlaget for, at den tosprogede i denne situation ikke behøver tage et valg, for det har gruppen nemlig gjort. Gruppen bliver også nødt til at leve op til den mentalitet, og kan derfor ikke bakke ud på grund af de utilsigtede konsekvenser [52].

I Thomas Ziehes begreb subjektivvisering kan man finde grunden til at den tosprogede vil gøre så meget ud af æresbegrebet via konflikten. Det er blevet meget synligt via den store medieomtale af konflikten og dens hændelser, motiver og værdier. Den tosprogede udstiller på den måde sit følelsesliv ved åbenlyst at skulle give rockerne tilbage for at gøre egne værdier tydelige. Idet

51: Giddens, Modernitetens konsekvenser s. 83

52: Andersen og Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori s. 421

Side 22

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

22 befolkningen får indsigt i konfliktens kerne, får man også indsigt i, hvad det er der rør sig hos den tosprogede og hvad han handler ud fra. Ontologiseringen kan ses ved at den unge søger ind i gruppen. På grund af kontigensproblemet søger den tosprogede ind i en gruppe med et fast grundlag som opleves som holdbar og giver mening. Den tosprogede er derfor ikke ladt alene, i den individualisering, som et senmoderne samfund har ført med sig. Valgene er nu også i hænderne på gruppen, så den unge ikke bliver mødt med valg konstant og den usikkerhed det fører med sig. På dette punkt ligner Ziehes teori, Giddens teori. Potenseringen gør sig gældende i den aggressive adfærd. Den tosprogede vil kunne føle, at han lever, som han nemlig gør ved en ekstremt aggressiv adfærd. På den måde undgår den unge den tomhed og usikkerhed ved at finde noget han går op i [53].

Ved at have som centralt mål, at leve op til et æresbegreb og at skulle bruge så meget energi og så mange kræfter på at presse et ekstrem dominerende gruppe ud af hashmarkedet, udfyldes tomheden og usikkerheden.

Her kan man også benytte Bourdieus illusio, som nemlig er nødvendig i konflikten, dette viser hvor stor indlevelse den tosprogede har i feltet eller konflikten, hvor det gælder om de attraktive positioner som man nemlig får via illusio hvor aggressionen er doxa. Som gruppepsykologien antager er gruppens kultur et fælles forsvar mod den hjælpeløshedsangst, som bunder i de mange valg og den ensomme position individet har fået i den senmoderne samfund. Gruppen er igen en måde at udfylde det tomrum og den usikkerhed, der er en del af den tosprogedes vilkår.

Som en artikel fra Jyllands-posten [54] beskriver er forældrene ikke ligeså meget hjemme som de var i det traditionelle samfund. Dette er en typisk tendens i det senmoderne samfund, at omsorgssvigtene sker idet begge forældre er kommet ud på arbejdsmarkedet og at karrieren fylder mere og mere i det moderne individs univers. Derfor er forældrene ikke hjemme til at give barnet den tilstrækkelige tillid og omsorg, som både Erikson og Giddens mener er fundamentalt for barnet og barnets videre udvikling. Her kan man også koble Giddens udlejringsprocesser som nemlig beskriver hvordan barnets opdragelse og udvikling i langt højere grad er blevet lagt i hænderne på de offentlige institutioner. Dette modsiger dog afsnittet om opdragelsen, som omvendt mener at de tosprogedes forældre ingen erfaring har med arbejdsmarkedet, dog spiller omsorgssvigtet ind på en anderledes måde i dette tilfælde, nemlig samspillet mellem to kulturer og forældrenes psykiske tilstand og forholdet til det danske samfund. Det er derfor to nuancer af sagen, men som samtidig har den samme konklusion.

○ 6.2 Delkonklusion

Der er enighed mellem Giddens og Ziehe i forhold til den usikkerhed, som de mange valg i det

53: Jaconbsen og Outzen, Liv i Danmark s. 13

54: Jyllands-posten dec. 05: ”Ego-samfund: Den usociale dansker”

Side 23

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

23 senmoderne samfund har forårsaget. Og grunden til at den unge søger ind i en gruppe, hvorefter den enkelte bliver påvirket af gruppen og handler derudfra. Potenseringen er en måde at kæmpe imod tomheden ifl. Ziehe, og er grunden til at den unge bliver aggressiv. Konflikten er vokset så stor, på grund af de utilsigtede konsekvenser, som er en tendens i det senmoderne samfund. Da der er kommet så stor fokus på fx karriere, forekommer der en høj grad af udlejringsprocesser, som sammen med den manglende tilstedeværelse fra forældrenes side kan forårsage omsorgssvigt, som ifl. Erikson og Giddens fører til endnu større usikkerhed. Der er derfor mange elementer i konflikten, som peger på, at hovedårsagerne skal findes i tendenserne i det senmoderne samfund.

● 7.0 Diskussion

Modsat Giddens som mener at man selv vælger ens sociale relationer har Bourdieu opstillet ”rummet af sociale positioner”, hvor de sociale grupper finder og tiltrækker hinanden via kapitalformerne. Dette er dog ikke fastlagte relationer, men de er ikke lagt lige så meget op til revision og egne valg, som hos Giddens hævder. Dette kan belyse at det ikke kun er den usikre identitetsdannelse i det senmoderne samfund som har skabt konflikten, men også uligheden i samfundet som nemlig binder forskellige grupperinger sammen alt efter social status.

Ziehe mener at den tosprogede bevidst via subjektivviseringen udstiller sit følelsesliv kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, idet den tosprogede ikke vælger den store pressedækning der har været.

Ud fra overstående handler den tosprogede ud fra mentaliteten, som nemlig kræver en hel del af den unge og fylder meget i samfundet, da mentaliteten i sig selv og mentalitetens krav, vokser sig ud fra det, det senmoderne samfund tillægger positiv adfærd og positive værdier.

To teorier der modsiger hinanden er Giddens, som ikke tror på social arv, og opdragelsesformer. Da afsnittet med opdragelsesformer hævder at den unge bliver påvirket at forældrenes dårlige erfaring med uddannelse og arbejde som den unge derefter tilegner sig. Giddens mener deriomd at den unge selv former sin identitet. Dog kan disse modsigende teorier kobles sammen i omsorgssvigtet da Giddens mener at manglende fundamental tillid kan udvikle sig til aggressivitet, samtidig fremgår det fra opdragelsen, at svigtet fra forældrenes side sker idet de ikke kan støtte deres barn på uddannelsesområdet.

Man kan vurdere ud fra Giddens, Bourdieu og gruppepsykologiens teori om hele samfundet kan beskrives som en fighter-gruppe, da det senmoderne samfund har udbredt en generelle tanke i individet om at livet er en kamp, pga. de mange valg og bevidstheden om de risici der truer.

Positionerne i samfundet er præget af magt og hierarki som Bourdieu beskriver via rummet af sociale positioner, hvor en højerestående gruppe har afsmag for en laverestående gruppe. Fighter-gruppen mangler omsorg, mener gruppepsykologien, som kunne ses som en tendens det systematiserede og ”anonyme” senmoderne samfund har skabt pga. den tillid der må etableres til

Side 24

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

24 anonyme personer og anonyme systemer, hvilket fører til sårbarhed. Det voksende fokus der er kommet på karriere, kræver meget tid pga. frygt for nederlag og manglende kontrol og det generelle mål om at yde et godt stykke arbejde, som nemlig præger fighter-gruppen. Spørgsmålet er nu hvordan man så kan definere indvandrerbanderne. Hypotetisk kan man sige at, fighter-gruppen er blevet et karakteristika for individerne tilsammen, i senmoderne samfund og som dermed udvikler

sig positive tendens fra systemets side. Men fighter-gruppen/samfundet har på den anden side skabt

den voldelige indvandrergruppe ved deres mangel på omsorg fra systemet.

● 8.0 Konklusion

Ud fra opgaven kan man konstatere, at de udsatte tosprogede ikke har de fornødne sociale kompetencer og den tillid, der kræves af ungdommen i dag. Den manglende opbakning og de mange nederlag i skolen bevirker, at de segregeres fra magtfelterne i samfundet. Det er karakteristisk for de kriminelle tosprogede, at de er meget ekstreme i deres adfærd. De har en meget impulsstyret og aggressiv adfærd, hvilket deres kriminelle handlinger bærer præg af. Disse handlinger afslører et menneskesyn, som ligger langt fra den brede befolkning. Der er i høj grad tale om en antisocial adfærd og antitillidsfuld adfærd. Ud fra opgaven kan man konkludere, at der er stor sandsynlighed for, at de unges adfærd er et symptom på omsorgssvigt i opvæksten pga.

opdragelsesformen eller forældrenes manglende tilstedeværelse, som den unge bliver præget af.

Opgaven har forsøgt at belyse forskellige vinkler, både den kognitive, den sociale, den personlige udvikling og individet i forhold til samfundet . Hvilket udgør et bredt spektrum af muligheder, som har haft effekt på den aggressive unge. I denne opgave er der lagt vægt på, at sammenfatte teorierne, så de giver et bud på den unges aggressivitet, som det fremgår af hver delkonklusion.

De samfundsfaglige og de psykologiske teorier har været anvendelige, da de supplerer hinanden godt i forhold til forklaringsmodeller.

Det er vigtigt at slå fast, at opgaven har handlet om kriminelle eller kriminalitetstruede unge samlet i grupper eller bander, det er altså ikke en beskrivelse og analyse, der gælder for alle tosprogede unge.

Side 25

Sophia Armand SRP - samfundsfag og psykologi 15. december 2008

- ”Nørrebro-konflikten”

25

● 9.0 Litteraturliste

○ Bøger:

▪ Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori 2000, Hans Reitzels Forlag

▪ Egelund, Mose Jensen og Mose, Susan: Psykologi i praksis 2002, Forlag Systime

▪ Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser 1994, Hans Reitzels Forlag

▪ Hauge, Lene og Brørup, Mogens: Gyldendals psykologihåndob 2005, Gyldendal

▪ Jacobsen, Benny og Outzen, Ove: Liv i Danmark, Colombus

▪ Larsen, Ole Schultz : Barndom og ungdom 2000, Forlag Systime

▪ Levander, Martin: Anvendt psykologi 2001, Gads Forlag

▪ Lihme, Benny: Social kritik 1997, Selskabet til fremme af Social Debat

○ Artikler fra websider:

▪ Berlingske Tidende 18. september 08: ”Når indvandrerbander slår igen” af Kasper Krogh og

Morten Frich - http://www.berlingske.dk/article//danmark/5/

▪ Information 9. september 08: ”Det handler om alt muligt, både narko og ekskærester” af Kåre Pedersen (infomedia)

▪ Fyen stiftstidende 22. september 08: ”Bandekrig eller simpel hævn?” af Ulrik Sass (Infomedia)

▪ DR 6. september 08: ”Hells Angels i hvervekkampagne” af Knud B. Nordahl Pedersen

- http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/09/06/192431.htm

▪ Politiken 17. september 08: ”Bandeopgør er ude af kontrol” af Tanja Parker Astrup og Rikke Faurfelt (Infomedia)

▪ Berlingske Tidende 25. marts 08: ”Forebyggelse – bandernes fødekæde skal sprænges” af Casper Dall og Morten Frich (Infomedia)

▪ Avisen.dk 19. januar 08: ”Det er forældrenes skyld, når Ali er voldelig” af Pernille Mainz

- http://avisen.dk/det-er-foraeldrenes-skyld-naar-ali-er-voldelig_6192.aspx

▪ Berlingske Tidende 18. november 08: ”Vold i familien forfølger børn hele livet” af Trine Munk-

Petersen - http://www.berlingske.dk/article//danmark/7/

▪ DR 17. november 08: ”Frygten breder sig på Nørrebro” af Carsten Thomsen

- http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/11/17/162435.htm

▪ Information 10. oktober 08: ”Hvordan imødegår vi skyderier og bandekonflikter” af Line Lerche Mørck, Anoir Hassouni, Rafik Benchekh, Ali Haseki og Sami El Shimy (Infomedia)

▪ Jyllands-posten 11 december 05: ”Ego-samfund: Den usociale dansker” af Dorte Kuula (udleveret artikel af Ida Klawonn)