SRP: Psykopati i det Senmoderne Samfund i Psykologi og Samfundsfag

Side 1

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

1

Abstract

This study is about personality disorder in which social science and psychology is used. The task formulation is as follows:

1. Explain the typical characteristic of personality disorder and propagation of this suffering.

2. Study the psychological and social factors and relations, which could be the reason why some people develop psychopathic personal characteristic.

3. Discuss if personality disorder is more or less frequent common in the late modern society and how far this is culture related.

Short told people with personal disorder characteristics miss the ability to feel sympathy, lack compassion for others, are untouched by others' emotions, have a low threshold of aggression and use charm and manipulation to control other people and to highlight them self.

Studies have found that the early stages of childhood are crucial to identity formation. The parents' upbringing and contact with the child has enormous significance. Furthermore our individualized communities can be an important factor to promote psychopathic characteristics among more people.

My conclusion on this task is that it is not certain, that the late modern society results in more psychopaths. However, we can say that certain framework conditions in our modern society promote the growing of psychopathic characteristics in predisposed individuals.

Side 2

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ...................................................................................................................................... 1 Indholdsfortegnelse .................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................... 3 Typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf ..................................................................... 5 Definition ................................................................................................................................ 5 Psykopaten .............................................................................................................................. 5 Karakteristik af psykopaten .................................................................................................... 6 En psykopat ............................................................................................................................ 7 Udbredelse .............................................................................................................................. 7 Case: Stein Bagger.................................................................................................................. 8 Kvinden som psykopat ........................................................................................................... 9 Opsamling ............................................................................................................................... 9 Psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller kan ligge til grund for, at nogle mennesker udvikler psykopatiske personlighedstræk .............................................................. 11 Biologiske forhold ................................................................................................................ 11 Psykologiske forhold ............................................................................................................ 12 Sociale forhold ...................................................................................................................... 14 Identitet før og nu ................................................................................................................. 16 Det individualiserede samfund ............................................................................................. 16 Opsamling ............................................................................................................................. 18 Er psykopati blevet mere eller mindre hyppigt forekommende i det senmoderne samfund, herunder om der er tale om noget kulturbestemt? .................................................................... 19 Er der kommet flere psykopater? .......................................................................................... 19 Er psykopati kulturbestemt? ................................................................................................. 19 Er de dårlige sociale forhold og det individualiserede samfund en dårlig cocktail? ............ 20 Det moderne menneskes fællesskaber .................................................................................. 21 Børn i det senmoderne samfund ........................................................................................... 22 Opsamling ............................................................................................................................. 23 Konklusion ............................................................................................................................... 25 Kilder og litteratur .................................................................................................................... 26 Bøger .................................................................................................................................... 26 Artikler.................................................................................................................................. 26 Internetsider .......................................................................................................................... 26

Side 3

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

3

Indledning

Jeg har valgt at arbejde med fagene samfundsfag og psykologi i min opgave. Det faldt mig meget naturligt, at jeg skulle have psykologi med, og at det skulle vægtes højt. Jeg kan godt lide at lære om menneskets psyke, fordi det tit er noget man kan bruge i hverdagen til at forstå sig selv og sine medmennesker bedre. I og med at jeg så valgte emnet psykopati, var det meget nærliggende at sætte en samfundsfaglig vinkel på emnet og dermed kigge på nutidens samfund i forhold til udviklingen af menneskets psyke.

Min opgaveformulering ser således ud:

1. Redegør for typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf.

2. Undersøg hvilke psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller kan ligge til grund for at nogle mennesker udvikler psykopatiske personlighedstræk.

3. Diskuter om psykopati er blevet mere eller mindre hyppigt forekommende i det senmoderne samfund, herunder om der er tale om noget kulturbestemt.

Jeg vil igennem min opgave benytte mig af forskellige metoder og teorier.

I det redegørende niveau vil jeg først bruge den kvalitative metode til at beskrive typiske træk ved psykopati. Dette afsnit kommer til at handle om hvilke fejl og mangler der kendetegner psykopaters personlighed. Jeg vil dog ikke komme ind på sexlysten hos psykopater, da dette vil blive alt for omfattende i forhold til resten af min opgave. Dernæst vil jeg dels bruge den kvantitative metode, men også den kvalitative metode til at redegøre for udbredelsen af psykopati. Kombinationen af disse to metoder vil komme til udtryk i og med, at jeg bruger en masse tal til give et nogenlunde udsagn om, hvor mange psykopater der findes. Disse tal kommer fra mange forskellige undersøgelser og kilder. Det vil altså sige, at jeg giver et bredere billede af hvor mange psykopater der skønnes at der findes, i forhold til hvis jeg kun forholdte mig til én specifik undersøgelse. Herefter vil jeg give en case fra virkelighedens verden. Til sidst slutter jeg af med et lille afsnit om kvinden som psykopat.

I det undersøgende niveau vil jeg bruge kvalitative metoder. Jeg går ikke dybere ind i at forklare, de biologiske forhold og faktorer der kan spille ind i dannelsen af psykopati, men jeg vil blot kort nævnte det. Havde jeg gjort dette, ville jeg sikkert også få brug for de kvantitative metoder. Derimod vil jeg benytte Daniel N. Sterns teori om kerneselv til at beskrive, hvilke psykologiske forhold der kan spille ind. Her vil jeg forklare, hvor stor betydning det første stykke tid af barndommen har for menneskets personlighed, herunder samspillet mellem mor og barn. Derefter vil jeg beskrive de sociale forhold der kan spille ind

Side 4

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

4 i udviklingen af psykopati. Under dette afsnit vil jeg dels se på miljøet, men jeg vil også kigge en del på forældrenes opdragelse. Her kommer jeg også kort ind på socialisering. Et andet socialt forhold jeg vil undersøge er, hvordan samfundet har ændret sig. Det vil altså sige, at jeg vil komme ind på, at der er sket den forandring i samfundet, at der før i tiden var meget vægt på de kollektive værdier, til at der nu er mere vægt på det enkelte individ. Jeg vil derfor undersøge betydningen af dette. Til at undersøge den øgede individualisering, vil jeg kort benytte mig af Emilé Durkheims teori om individualisering og Axel Honnets teori om anerkendelse.

I det diskuterende afsnit vil jeg diskutere og fortolke på det senmoderne samfunds virkning på individet ved hjælp af kvalitative metoder. Jeg vil altså kigge på, om der er nogle træk i det senmoderne samfund der gør, at vi får flere psykopater. Jeg vil kigge på familiemønsteret i det senmoderne samfund, og se om der er nogle ting der gør, at individet bliver overladt mere til sig selv, og om individualiseringen af vores samfund har gjort det enkelte individ mere alene. Jeg vil stille spørgsmålet, om individualiseringen i vores samfund gør, at der kommer flere psykopater. Jeg vil sammenligne og diskutere dette, sammen med en undersøgelse fra Taiwan, der viser hyppigheden af psykopater i Taiwan.

Jeg vil slutte hvert enkelt afsnit af med at lave en lille opsamling på, hvad jeg er kommet frem til i løbet af afsnittet. De tre opsamlinger fra hvert afsnit vil til allersidst sammenfattes i min konklusion, hvor jeg giver mit endelige svar på min opgave.

Side 5

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

5

Typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf

Definition

Det er først og fremmest rigtig vigtigt at afdække hvad begrebet psykopati står for.

Ordet psykopat er nemlig gået hen og blevet et ord, der er hyppigt misbrugt i vores samfund.

Det har fået en forkert tone og bliver brugt i sammenhænge, hvor ordet får en forkert betydning. Præcis ligesom dranker og idiot. Når man er ophidset eller synes en person er for meget, dum eller gør upassende ting, kommer man nogle gange til at bruge ordet psykopat som skældsord. Det er derfor vigtigt at slå fast, at det at være psykopat er en lægelig diagnose.

På grund af disse misfortolkninger af ordets betydning, er der blevet formuleret et nyt udtryk, nemlig den dyssociale personlighedsstruktur. Dog er der mange der stadig vælger at bruge ordet psykopat, da det er et udtryk man har brugt i over 200 år til at beskrive denne form for personlighedsstruktur, og det er en af de psykiatriske sygdomme, der er bedst

beskrevet^{1}.

                                                      2
Endvidere er det vigtigt at afdække at en psykopat ikke er sindssyg . Er man sindssyg,

har man en manglende eller svigtende opfattelse af virkeligheden. Det har man, hvis man f.eks. oplever forskellige vrangforestillinger eller hallucinationer.

Et eksempel på vrangforestillinger kan være, hvis man mener at alle kvinder er djævlens døtre og er udsendt for at slå alle mænd ihjel. Eller hvis man er overbevist om, at CIA overvåger ens lejlighed, og har sat overvågningskameraer og små mikrofoner op over det hele.

Hallucinationer kan være, at hører stemmer inde i hovedet, der opfordrer en til at slå andre ihjel og kommenterer alt man gør. Eller hvis man ser ting, der ikke er der. For den sindssyge person er disse ting virkelighed. Døgnet rundt, hvert minut.

En person med psykopati har modsat den sindssyge ikke en manglende virkelighedsforestilling.

Psykopaten

Psykopaten lider af en manglende respekt for samfundets normer, og er ofte styret af

egne impulser og behov^{3}.

1

Skadhede, Pia, s. 89.

2

Poulsen, Henrik Day, s. 15.

3

Poulsen, Henrik Day, s. 19, nederst og frem til s.20.

Side 6

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

6

En psykopat er derfor enormt god til at lyve, eller i det mindste omgås sandheden lemfældigt. Han bruger manipulation og løgn til at få andre mennesker over på hans side.

Hvis det offentlige eller pressen sætter fokus på hans kriminelle aktiviteter, kan han lyve og manipulerer, så han betragter sig selv som offer. Uden at rødme, stamme, føle sig ilde til mode og tale usammenhængende, kan han lyve på åben skærm. For ham er det egen overlevelse der tæller, og alle knep gælder.

Karakteristik af psykopaten^{4}

• Bruger charme, manipulation, forførelse og vold til at kontrollere andre og derved tilfredsstille egne behov.

• Mangler samvittighed og medfølelse for andre. Derfor misbruger psykopaten andre mennesker uden at vise skyld eller medfølelse.

• Psykopaten fremstår pågående, intolerant, upålidelig og aggressiv.

• Psykopaten lægger al skyld over på andre, føler sig urørlig, er arrogant, bedrevidende og selvforherligende.

• Psykopaten opretholder sin indre svage balance, sårbare selvtillid og selvforherligelse ved at afsky og nedgøre andre.

• Vis det behager psykopaten kan personen svinge fra at være behagelig til at være aggressiv og sur.

En vigtig faktor hos psykopaten er begreberne moral og skyld. Det er fuldstændig uundgåeligt at komme ind på moral og skyld, når man snakker om psykopati.

Moral handler om forholdet mellem mennesker i et samfund. Det handler om den forpligtigelse og det ansvar, vi føler overfor andre mennesker. Moral er noget vi lærer gennem sociale kontrakter, så snart vi har et sprog vi kan bruge. Selvfølgelig er det spæde barn undtaget i denne verden af skyld og moral.

Hvis vi bliver svigtet af et andet menneske, et af vores medmennesker bryder en aftale eller lignende, bliver vi kede af det, sårede, sure eller vrede. Vi forventer dermed at finde tegn på skyld hos det andet menneske. Hvis vi finder disse spor af skyld, kan vi tilgive. Det andet menneske er skyldigt og har handlet umoralsk, men er dog menneskelig.

Noget af det der kendetegner psykopaten er, at han er en afgørende svigter i et du-og-jeg-forhold, hvor han opfører sig umoralsk og uden skyldfornemmelse. Psykopatbegrebet

4

Skadhede, Pia, s. 90.

Side 7

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

7

handler i bund og grund om manglende moral og skyld^{5}. Der er mange personer i vort

samfund, der afviger fra den normale adfærd i samfundet, men dermed behøver personen ikke at være psykopat. F.eks. hvis en person politisk er dybt uenig med den etablerede samfundsstruktur.

En psykopat^{6}

• Er uberørt af andres følelser

• Er uansvarlig og ligeglad med sociale normer, regler og forpligtelser

• Er ude af stand til at forblive i varige forhold

• Har lav frustrations- og aggressions tærskel

• Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer

• Har udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre

Med disse ord er det dermed ikke sagt at en psykopat også er uintelligent. Ofte er psykopater enormt kloge på de faglige områder, men ikke på de sociale som det ses ovenfor.

Udbredelse

Det er ufattelig svært at give et præcist tal på, hvor stor en del af befolkningen der er psykopater. Langt de fleste psykopater kommer nemlig ikke i behandling. ”Langt de fleste psykopater går faktisk bare rundt imellem os og lever deres liv, som udefra set kan se ret

almindeligt ud^{7},” udtaler Sanne Udsen, forfatter til bogen Psykopater i jakkesæt. Langt de

fleste psykopater når aldrig til den erkendelse, at de er syge og har brug for hjælp. Det er deres ego simpelthen for stort til. Der findes derfor et stort mørketal, indenfor udbredelsen af psykopati.

Selv på psykiatrifondens hjemmeside, er de forsigtige med at give et konkret tal på hvor mange der findes. De nøjedes med at skrive, at det skønnes at et par procent af

                      8
befolkningen er psykopater.

Mange har dog alligevel prøvet, at give et mere præcist tal på hvor mange psykopater der findes. ”Der er langt flere mænd end kvinder, der har en dyssocial

5

Jensen, Ole Nygaard, s.18.

6

Skadhede, Pia, s. 91.

7

Citat fra http://politiken.dk/erhverv/article168380.ece

8

http://www.psykiatrifonden.dk/ - under psykiske sygdomme.

Side 8

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

8 personlighedsforstyrrelse. I alt skønnes det at ca. tre procent af mændene og en procent af

                                     9
kvinderne har denne personlighedsforstyrrelse ,” skriver de på netpsykiater.dk.

I Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati, af Pia Skadhede, står der noget lidt andet, nemlig at psykopati forekommer hos 1-2 % af

                          10
befolkningen i de vestlige lande

(se diskussionsafsnittet om de kulturelle forskelle).

Det er altså rigtig svært at give et præcist tal for, hvor mange psykopater der reelt findes. Der er dog en ting som de fleste kan blive enige om, nemlig at hyppigheden af psykopater i ledende stillinger, er langt større end i resten af befolkningen. Mange arbejdspsykologer mener, at hver syvende chef er psykopat, og engelske undersøgelser har på landsbasis afsløret

                                                      11
psykopatiske træk hos 12-16 % af befolkningen i ledende stillinger .

Den 23. april 2006 bragte politikken desuden en artikel som hed: Arbejdspladsens psykopater kan koste dyrt. I denne artikel udtaler Sanne Udsen sig, der er forfatter til bogen Psykopater i jakkesæt. Hvor stor en del af cheferne, der er psykopater, vil Sanne Udsen ikke vurdere. Tallet 10 procent har tidligere været nævnt i andre sammenhænge, men Sanne Udsen har ikke kunnet finde det tal ordentligt dokumenteret.

Case: Stein Bagger

IT-factorys direktør, Stein Bagger, forsvandt torsdag 27/11/08 under en rejse i Dubai.

Han var på kombineret ferie og forretningsrejse, da han en dag tager sit pas fra konens taske, og møder ikke op til aftalte tid på en restaurant. Hans kone venter et døgn med at melde ham forsvundet til politiet.

IT-factory er nu gået konkurs. Man har fundet ud, af at Stein Bagger har begået systematisk bedrageri for over 500 millioner kroner. Man har fundet hans hemmelige kontor tæt ved IT-Factorys eget hovedsæde i Værløse, og han har desuden haft den 42-årige HA-rocker, Brian Sandberg, ansat som sikkerhedskonsulent.

Det mest mærkelige er hertil, at ingen anede noget om Stein Baggers svindel og det hemmelige kontor. Ikke engang hans familie eller bestyrelsesformanden Asger Jensby.

Lørdag d.6 december, sent om aftenen, bliver Stein Bagger anholdt i Californien. Han meldte sig selv.

9

http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm

10

Skadhede, Pia, s. 93.

11

http://www.knut.com/eksempler_og_bekreftelser/psykopatene_styrer_-_barna_lider.html

Side 9

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

9

- Spørgsmålet lyder nu: Er Stein Bagger psykopat?

"Meget tyder på, at han har psykopatiske træk.

Han opfører sig meget modstridende - på den ene side meget smilende og imødekommende, og på den anden side har han længe gemt på hemmeligheden om hans firmas økonomiske

krise^{12} ", siger psykolog Renate Sommerstad. Der

er dog ingen der endnu tør sige noget fast, før Stein Bagger er blevet undersøgt, og har været i behandling.

Dette er et meget godt eksempel på, hvis Stein Bagger er psykopat eller har psykopatisk træk, hvordan det er muligt for psykopater at manipulere med omverdenen.

Kvinden som psykopat

Når man snakker om psykopater, tænker man som oftest på psykopaten som værende en mand. Det er ikke helt forkert at have den association.

Ole Nygaard Jensen, skriver i sin bog Psykopati – karakterafvigelse, et afsnit om

kvinden som psykopat^{13}. Der findes mindst ligeså mange kvinder som er karakterafvigende

og asociale, som mænd. Mange kvinder har psykopatiske træk, og der findes også kvinder som har fået psykopatbetegnelsen, men antallet er meget lille. Ifølge Ole Nygaard Jensen er det fordi, at kvinder har en anden rolle i samfundet end mændene. Kvindernes rolle i myteverdenen er et sexualobjekt og barnemoder. Hvis kvinden var psykopat, ville det passe dårligt ind i psykopatimytens mandsverden. Den mandlige psykopat ser på kvinden som et objekt, der bør fornedres. En virkelighedens kvinde findes faktisk ikke i psykopaternes verden, ifølge Ole Nygaard Jensen.

Man kan ikke udelukke fuldstændig at kvindelige psykopater findes, men de fleste kan blive enige om, at antallet er få. Det viser de fleste undersøgelser også, selvom at der som tidligere nævnt, findes store mørketal i de fleste undersøgelser angående psykopater.

Opsamling

Psykopati er altså en lægelig diagnose. Dermed kan man godt kalde det for en

12

Citat fra http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=

13

Jensen, Ole Nygaard, s.95.

Foto: IT-Factorys hjemmeside

Side 10

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

10

                                                                 14
sygdom, men de fleste vælger at kalde det for en afvigende personlighedsstruktur .

På grund af psykopaternes personlighed og væremåde mener de fleste psykopater ikke selv at de har et problem. Mange af dem går rundt i blandt os, uden at de nogensinde finder ud af, at de er psykopater. De mener ikke selv, at de er til fare eller besvær for andre, og hvis der opstår problemer er det aldrig deres skyld ifølge dem selv. Derfor er det mere et problem for omverdenen, at der findes psykopater. Det er de pårørende til psykopaterne, der er dem der lider. Det er ikke nemt at være i familie, i et forhold eller arbejde sammen med en psykopat.

Rigtig mange kvinder, der har været eller er i et forhold med psykopater, bliver enormt

                                                       15
påvirkede af psykopaten, og ender tit med selv at få psykiske lidelser .

Psykopater kan også være til skade for samfundet, hvis de begår kriminelle handlinger, som de tit gør, på grund af deres lave frustrations og aggressions tærskel. Værre bliver det, da de hertil ikke kan føle skyld. Det er derfor også svært at straffe psykopaterne, da de ikke kan lære af deres fejl. Et ordsprog der tit benyttes om psykopate, lyder således: He knows the words, but not the music. En psykopat kender godt ordene, men kender ikke ordenes betydning.

14

Jensen, Ole Nygaard, s.13.

15

Skadhede, Pia, s. 155.

Side 11

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

11

Psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller kan ligge til grund for, at nogle mennesker udvikler psykopatiske personlighedstræk

Der findes mange måder at beskrive årsager til psykopati på. Biologiske, sociale, kulturelle og psykologiske faktorer kan spille ind i dannelsen af psykopati. Det skal derfor siges, at der ikke findes en specifik grund til at man får psykopati, og hvis der i så fald findes det, er denne årsag enten ikke fundet endnu, eller også er den ikke endegyldigt bevist endnu.

Jeg vil nu prøve at gennemgå de forskellige forhold, der spiller eller kan spille ind. Dog vil jeg kun meget kort gå ind i det biologiske, og derefter lave en mere dybdegående undersøgelse af de psykologiske og sociale forhold.

Biologiske forhold

Man kan ikke afvise at der spiller arvelige faktorer ind i fremkomsten af psykopati, men man har på den anden side heller aldrig kunnet påvise sikker arvelighed inden for udviklingen af psykopati. Man har fundet frem til, at der i psykopaters slægtninge findes et

                                           16
større antal psykopatiske personer, ligegyldigt miljøet .

Flere undersøgelser af psykopater hjerner viser også, at de adskiller sig fra andre hjerner:

1. Hjernens evne til at kommunikere med hjernens forreste pandelap (det er her man

                                                            17
mener at følecentret sidder), er dårligere hos psykopater end hos alle andre .

2. Registrering af hjernens elektriske aktivitet, det man kalder for EEG-undersøgelser,

har vist, at psykopater har et abnormt EEG.^{18}

                                                               19
3. Man regner med at forstyrrelser i hjernens neurotransmitter spiller en rolle .

Disse fejl behøver ikke nødvendigvis at være noget, barnet har arvet fra forældrene.

Man kan altså sige, at der muligvis gør sig arvelige og biologiske faktorer gældende i udviklingen af psykopati, men mere præcist kan man ikke sige det.

16

Jensen, Ole Nygaard, s. 37

17

Poulsen, Henrik Day, s. 39

18

Jensen, Ole Nygaard, s.37

19

Skadhede, Pia, s.92.

Side 12

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

12

Psykologiske forhold

For at beskrive de psykologiske forhold i dannelsen af psykopati, er det meget nærliggende at se lidt på en af vor tids nyere forskere, nemlig Daniel N. Stern.

Daniel N. Stern

Daniel N. Stern (f.1934) er forsker i spædbarnets udvikling, og har lavet teorien om barnets interpersonelle univers. Han er

psykiater og uddannet som psykoanalytiker i USA^{20}.

Stern har vendt op og ned på de forestillinger man før havde om spædbarnets udvikling, og en af hans konklusioner er, at spædbarnets oplevelser er langt mere nuanceret og faktisk kan opleve mere end hidtil antaget.

Da Stern var barn, lå han meget på hospitalet, hvilket han selv mener har udviklet hans evne til at betragte og observere andre og det ikke-sproglige.

Man har haft svært ved at analysere de spæde børn, i og med at man havde rigtig mange spørgsmål, men ikke kunne få svar på dem, da barnet ikke havde noget sprog at bruge.

                                                                       21
Det som man i stedet fandt frem til i spædbørnsforskningen, der havde fundet sted i 20 år ,

var at man skulle vende opmærksomheden imod barnet og undersøge, hvad der i barnets adfærd kunne være svar på ens spørgsmål. Man kunne f.eks. få svar på spørgsmålet om, om en baby kan genkende lugten af sin mors mælk. Man lagde barnet ned på ryggen, og på den ene side lagde man en bh fugtet med moderens mælk, og på den anden side lagde man en bh fugtet med en anden kvindes mælk. På denne måde fandt man ud af, at babyen med stor sikkerhed vendte hovedet mod sin egen mors bh med mælk, uanset hvor den lå.

Ved hjælp af empiriske undersøgelser af denne art, lykkedes det Stern og hans medarbejdere at kaste nyt lys over barnets selvopfattelse og relation til andre mennesker i den allertidligste udvikling. Forskningen viser, at spædbarnet er enormt social, udadvendt og engageret allerede fra fødslen.

Stern har delt barnets udvikling op i fem forskellige udviklingsfaser:

- Det grynede selv. 0-2 mdr.:

- Kerneselv. 2-6 mdr.

- Det intersubjektive selv. 7-15 mdr.

20

Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 62.

21

Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 63.

Google billeder; Daniel N. Stern

Side 13

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

13

- Det verbale selv. 15-30 mdr.

- Historiernes verden. Fra 3-4 år.

Ud af disse fem stadier, er det udviklingen af kerneselvet, der er interessant i forhold til udviklingen af psykiske sygdomme.

                                                               22
Det er i denne periode, at barnets evne til socialt samspil begynder at blomstre . Det

sociale smil viser sig i denne periode for første gang, barnet kan nu pludre og have øjenkontakt længere tid af gangen. Barnet får en integreret oplevelse af sig selv og andre. Det begynder at kunne se sammenhængen mellem handlinger og konsekvenser.

Barnet står nu overfor en stor opgave, nemlig at lære at udtrykke det ikke-sproglige i et socialt samspil. Denne indlæring sker f.eks. via ansigtsduetter mellem barn og mor, eller andre nære personer. Efter ca. tre måneder ved barnet, hvad det kan forvente af sin mor i en ansigt-til-ansigt-kontakt. Det er derfor, at barnet bliver uroligt, hvis moren laver meget drastiske ansigtsskift eller er for fraværende. Altså hvis hun afviger fra det sædvanlige. Stern har bl.a. levet eksperimenter med dette, ved at moren under en ansigtsduet med barnet bliver bedt om at gøre sit ansigt udtryksløst og tomt, og blive helt stille. Det viste sig at spædbørnene reagerer meget kraftigt på det; de rynker på panden, kigger rundt og forsøger så at vække liv i moren. Hvis dette ikke lykkedes for barnet, vender de sig om og ser ulykkelige eller forvirrede ud.

Der er også det modsatte eksperiment, hvor moren laver overdramatiske ansigter, hendes udtryk bliver for voldsomme, intense og barnet reagerer også her ved at vende ansigt væk. De fleste mødre opfatter disse signaler fra barnet, og tilpasser sig igen sin adfærd overfor barnet: Mor og barn kommunikerer.

Det er her det vigtige i Stern teori i forhold til psykopati opstår. I disse ansigtsduetter lærer begge parter hinandens grænser at kende ved skiftevis at overtræde dem og tilpasse dem. Under disse samspil lærer begge parter empati – indlevelse i den anden, netop det som psykopater ikke kan finde ud af. Stern påpeger til og med, at det er vigtigt at moren er til stede her og nu, sammen med barnet og ikke psykisk er et andet sted, fordi at barnet identificerer sig med en forælder. Af denne grund kan der opstå komplikationer, idet mange psykiske problemer kan anses for at stamme fra, at barnet har identificeret sig med en forælder som er psykisk syg. Man kan altså bruge Sterns teori om kerneselvet, til at forklare årsager til udvikling af psykopati. Nemlig, for at samle op og give et eksempel på teoriens mønster; hvis

22

Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 64. (hele afsnittet om kerneselv)

Side 14

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

14 et barns mor er meget skiftende i sine ansigtsudtryk, bliver barnet først og fremmest usikker og nervøs overfor de sociale samspil, og det lærer hertil heller ikke om empati, fordi at det ikke kan forstå sin mors eller fars følelser og reaktioner. Dernæst identificere barnet sig med moren eller faren, og hvis denne person er meget voldelig, deprimeret, psykotisk eller psykopatisk, bliver barnet det ofte også selv.

Sociale forhold

Vi har nu set på de psykologiske faktorer, og bevæger os så videre til de sociale faktorer. Vi vil starte med at kigge på familiemiljøet, og se hvilken indvirkning det har på børnene.

Undersøgelser fra USA har tydeligt vist, at forældre med lav uddannelse og indtægt, et arbejde med lav status og dårlige boligforhold forøger forekomsten af antisocial adfærd hos

barnet^{23}. Man skal her huske på, at skellene i klasserne i USA er langt større end de er i

Skandinavien. I disse undersøgelser har det vist sig, at forældre fra middelklassen i højere grad end forældre fra de lavere sociale klasser, bruger fornuftige og psykologiske principper i sin opdragelse.

Forældrene fra de lavere klasser har større hang til at bruge fysisk disciplinering og autoritet i deres opdragelse. De har en mere kontrollerende adfærd overfor barnet, og giver sjældent positiv feedback på noget og generelt mindre opmuntring end middelklassens forældre.

Belastninger i familien såsom vold, arbejdsløshed, skænderier, skilsmisse og alkoholmisbrug påvirker børn og unge meget. Det er tit med til at gøre at de får sociale

                         24
problemer eller asocial opførsel . Selv om at virkningerne af disse belastninger kan ses

direkte, mener man at den primære virkning sker gennem opdragelsen.

Det er også derfor, at man siger, at forældre skal have det man kalder for

voksenkompetence for at kunne opdrage deres børn.^{25}

Voksenkompetence omfatter følgende:

- Sociale færdigheder. Man skal kunne skaffe penge, mad og bolig. Man skal også kunne starte, udvikle og opretholde venskaber og det kræver at man er i stand til at kommunikere

23

Dahl og Dalsegg, s.148

24

Dahl og Dalsegg, s.148

25

Dahl og Dalsegg, s.151

Side 15

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

15

- Kunne styre følelseslivet. Hvis forældrene er deprimerede, har angst eller andre psykiske lidelser, påvirker det ofte eller altid barnet i en negativ retning. Forældre med psykiske lidelser er heller ikke gode til at opdrage deres børn.

- Kunne kontrollere stres og familieskift. Hvis man skifter job, bolig, bliver skilt eller lignende, skal man kunne vise overskud overfor barnet på trods af omstændighederne, og frem for alt lade være med at lade den stressede situation gå ud over barnet.

- Kunne fremskaffe og bruge vokseninformation. Det handler om at vide noget om børnenes behov og udvikling, og dertil også hvordan barnet skal stimuleres for at udvikles.

Forældre som ikke har denne voksenkompetence, kan volde mange problemer i barnets opdragelse, og som tidligere nævnt bliver børn enormt påvirkede af sine forældre. Hvis barnet oven i købet er et vanskeligt barn, stilles der altså større krav til forældrenes kompetencer.

Det har vist sig, at forældrenes måde at opdrage på er en af de helt store risikofaktorer for udviklingen af psykopati. Vold, skiftende disciplin, dårlig opførsel, mangel på opmuntring og

          26
anerkendelse er faktorer som tit findes i familier med antisociale børn og unge.

Den antisociale adfærd hos børn viser sig at have to virkninger: Børnene bliver afvist af

                                     27
sine jævnaldrene, og klarer sig dårligt i skolen

. Her er der mange, især hvis familien ikke

                                                           28
reagerer på at børnene bliver afvist og klarer sig dårligt, der marginalisere sig grupper af

kriminelle eller stofmisbrugere, dog ikke sagt at man er psykopat af den grund.

Dette fører os videre til næste punkt, nemlig socialisering. I bogen Charmør og tyran defineres socialisering således: Et menneskes etablering af væremåder der stemmer overens

med regler og forventninger i det samfund vedkommende vokser op i.^{29}

Derudover, består socialiseringer af tre punkter ifølge Charmør og tyran:

• Samvittighedsfuldhed – hvad der er rigtigt og forkert, frygt for at blive straffet, skyld, skam og afvise muligheder for at begå kriminalitet.

• Prosocial indstilling – positiv indstilling til andre, troen på sociale værdier og viljen til at indgå i positive sociale samspil.

26

På side 17 vil der stå lidt mere om anerkendelse

27

Dahl og Dalsegg, s.149

28

Marginalisering: Lukket ude fra et socialt fællesskab. Det fællesskab der tænkes på er ofte

“normalsamfundet” eller “normalkulturen”. Danner sine egne grupper i udkanten af

fællesskabet, så at sige.
29

Dahl og Dalsegg, s.150.

Side 16

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

16

• Vilje til at tage ansvar

Forældre der selv er dårligt socialiserede er ofte også dårlige til at hjælpe deres børn med

at blive bedre socialiserede end de selv var/er. Det vil altså sigt at, sommetider er disse børn

udsat for dobbelt belastning, i og med at de ikke blot selv er dårlige til at socialisere sig, men deres forældre er også uvillige eller ude af stand til at socialisere dem. Antisociale børn eller børn med psykopatiske træk er mere eller mindre umulige at socialisere.

Med dette afsnit skal det dog ikke være totalt fastslået, at alle psykopater er vokset op i familier med lav social status og at alle psykopater har været udsat for psykiske eller fysiske overgreb eller lignende i deres barndom. Dertil må det absolut heller ikke slås fast, at de videreføre deres eget liv i underklassen. Dette var blot et udsagn om, hvordan det ofte ser ud, når børn og unge udvikler antisocial adfærd.

Identitet før og nu

Identiteten og rollen var i tidligere tider særligt betinget af køn, alder, race, slægtsmæssige tilhørsforhold eller tilsvarende medfødte omstændigheder. Allerede fra fødslen var det mere eller mindre fastlagt, i hvilken retning dit liv skulle føres hen af. Personligheden

                                                                  30
var mere fastlagt før i tiden; hvis din far var håndværker, blev du det også ofte selv . I dag er

det ikke lige så fastlagt på forhold, men vi har tilsyneladende stadig et ideal om hvad vi skal kunne rumme og at vi skal være noget bestemt.

De væsentlige identitets givere var i tidligere tider familie, etnicitet, nationen, lokalegnen, politiske tilhørsforhold, kirken og arbejdet.

I bogen Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund, menes der generelt, at individet er blevet mere usikkert på grund af de mange valg og muligheder.

Det individualiserede samfund

Lad os på baggrund af dette, kigge på den franske sociolog Émile Durkheim (1858-

1917)^{31}. Durkheim mener, at det moderne samfund var ensbetydende med en stærkt stigende

individualisme forstået som en stigende respekt for individet, dets integritet og dets rettigheder. Baggrunden for dette skal søges i den moderne arbejdsdeling, som gør individerne mere og mere specialiserede og dermed mere individualiserede.

30

Jensen, Lars Lunsmann, s.116.

31

Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus, s. 36.

Side 17

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

17

Med Durkheims teori om det mere individualiserede samfund, skulle man umiddelbart ikke tro, at individet er blevet mere usikkert, når der er blevet sat mere fokus på det enkelte individet. Det der gør, at individet er blevet mere usikkert, er netop de mange valg og muligheder, man konstant skal tage stilling til. Individet har sin egen frie vilje til at vælge og vrage.

Bo Møhl, ledende psykolog på Rigshospitalet, mener at mange af de personlighedstræk, der kendetegner flere personlighedsforstyrrelser, netop anses for at være attraktive og værende træk, som man kan komme langt med i vores individualistiske

samfund^{32}. Der er netop også mange der mener, at vores individualistiske samfund bæger

præg af, ”hver er sin egen lykkes smed”. Det gælder om at føre sig frem, og her er det jo at psykopaterne er rigtig gode til at manipulere og bruge charme til at føre sig selv frem.

Konkurrenceprincippet dominerer kraftigt over samarbejds- og samværsprincippet, og denne konkurrence skaber egoisme og mangel på solidaritet. Almen kamp mellem individer skaber

                          33
generel usikkerhed i samfundet.

Hertil mener filosof Mogens Stiller Kjærgaard, at vi lever i en tid af grådighed og griskhed hvor det gælder om at få alt for meget af alting. Det udvikler en type, som er hæmningsløs. Han mener at den ego centrerede adfærd, mere eller mindre bliver belønnet i vores samfund. Et samfund hvor individer har den højeste prioritet, er et samfund, hvor

                        34
psykopater har optimale vilkår .

Der er mange der mener, at der er sket et skred i værdierne fra familien og over til arbejdet eller vennerne. Axel Honnet (f.1949) har lavet en teori om anerkendelse. Jeg vil ikke gå dybere ind i hans teori, men blot nævne hvordan han har delt anerkendelsesbegrebet op i

                35
tre forskellige sfære , nemlig:

• Privatsfæren

• Den retslige sfære

• Den solidariske sfære

Dette skred der er sket i værdierne, fra familien og vennerne over til arbejdet, kan vi med andre ord betegne som, at den anerkendelse man før fik gennem familien og vennerne

                                                           36
(privatsfæren), nu er blevet flyttet over til arbejdet (den solidariske sfære)

. Det vil altså sige at der er mange der søger anerkendelse i arbejdet og i karrieren, i stedet for i familien. Igen

32

Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.

33

Jensen, Ole Nygaard, s.69.

34

Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.

35

Jensen, Lars Lundmann, s. 47

36

Jensen, Lars Lundmann, s. 123, note 97.

Side 18

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

18 ser vi, at individet ikke længere tænker på det kollektive i familien, men på det individuelle, nemlig ens egen karriere.

Henrik Day Poulsen mener at den meget kraftige fokusering på at have succes og være

                                                                   37
kendt, hvilket afspejler sig i blandt andet reality-TV, skyldes at der er narcissistiske

selvoptagede træk i vores samfund. Et samfund hvor selvoptagede træk er i fokus, ville være godt for psykopater, der har en stor gennemslagkraft. Bl.a. kendte mennesker er gode til at

manipulerer med andre, de er charmerende og ser godt ud.^{38}

Opsamling

Vi kan stadig ikke sige præcist, at det er af de ovenstående grunde at folk udvikler psykopati, men videnskaben bliver konstant bedre, så vi bliver hele tiden klogere på emnet.

Se nu bare på Sterns teori om kerneselvet. Denne teori kan måske virke indlysende nu, men vi skal ikke så langt tilbage i tiden før, at det var en meget banebrydende teori.

Vi har altså igennem det sidste afsnit fundet ud af, hvis vi ser bort fra de biologiske faktorer, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til udvikling af antisocial adfærd og psykopati. I følge Sterns teori er det i de helt tidlige stadier af barnets liv, at det lærer empati og at være social. Det er også i disse måneder, at barnet identificerer sig med sine forældre.

I afsnittet om de sociale faktorer kom vi frem til, at forældrenes opdragelse har stor betydning, og at belastninger i familien påvirker barnet enormt.

Af denne grund kan vi nemt sige at de psykologiske og sociale årsager til dannelsen af psykopati ligger meget op af hinanden. Eller i så fald spiller de to forhold sammen.

Dernæst må vi være opmærksomme på, at individet har fået en anden rolle i samfundet. Samfundet er blevet mere individualiseret, og det er der mange der mener, kan give anledning til, at flere og flere udvikler psykopatiske træk.

Man kan uden tvivl sige, at forældrenes rolle i forhold til barnets identitetsudvikling, er stor. Derudover kommer de biologiske og samfundsmæssige forhold så. Vi kan altså konkludere, at der kan være mange forskellige forhold og faktorer der spiller ind i dannelsen af psykopati.

37

Narcissisme er en anden form for personlighedsforstyrrelse, MEGET kort forklaret:

Enten/eller forhold: man er enten uovervindelig eller helt nede I kulkælderen. Man er

egocentreret, selvforherligende og søger konstant anerkendelse og bekræftelse.
38

Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.

Side 19

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

19

Er psykopati blevet mere eller mindre hyppigt forekommende i det senmoderne samfund, herunder om der er tale om noget kulturbestemt?

Er der kommet flere psykopater?

Efter at have snakket om, om det individualistiske samfund kan fremme hyppigheden af psykopater, er det nu tid til at vende blikket. I vores samfund er der bedre mulighed for som psykopat, at få hjælp og blive helbredt. Vi lever i et velfærdsamfund, hvor man kan få gratis, offentlig behandling når man er syg. Derudover har vi også mere viden om sygdommen end nogensinde før. Derfor er der også bedre muligheder for, at de pårørende til psykopater kan få hjælp.

Der er kommet flere klienter end tidligere, der søger hjælp til at komme videre efter at have levet sammen med en psykopat. De kan enten have arbejdet sammen med psykopaten, eller været gift med psykopaten, faktum er den, at der kommer flere klienter, der søger hjælp til at komme videre. ”Om det er udtryk for bedre muligheder for at gøre det, eller at der er

kommet flere psykopater, ved jeg ikke. Det er nok en kombination,”^{39} siger Henrik Day

Poulsen, der er ph.d. i psykiatri og ansat på rigshospitalets psykiatriske klinik.

Man kan også vende det om og sige, at der måske ikke er kommet flere psykopater, men der bare er kommet flere kvinder, og mænd for den sags skyld, der ikke vil finde sig i at blive tyranniseret og ødelagt af en psykopat på arbejdspladsen eller i et ægteskab. Hvis dette er rigtigt, kan det tænkes, at dette også kunne have noget med vores individualiserede samfund at gøre. Det enkelte individ er blevet mere opmærksom på dets rettigheder, og vil derfor ikke finde sig i at blive krænket af for eksempel en psykopat.

At der er flere der søger hjælp efter at have levet sammen med en psykopat, behøver altså ikke nødvendigvis at betyde, at der er kommet flere psykopater. Det kan lige så vel bare være fordi, at der er større opmærksomhed på et problem der altid har været der.

Er psykopati kulturbestemt?

Vi kan altså ikke umiddelbart konkludere noget om antallet af psykopater i Danmark, men vi kan måske få et indtryk af problemets størrelse ved at kigge på en meget forskelligartet kultur fra den danske.

39

Remar, Dorthe. 1.side, 4.spalte.

Side 20

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

20

Undersøgelser tyder på at forekomsten af psykopater er højere i de højt

                  40
industrialiserede lande . En undersøgelse har vist påfaldende lav forekomst af psykopati i

Taiwan. Dette kan være fordi, at familiemønsteret og samfundsnormen i de asiatiske lande er baseret mere på de kollektive værdier end de individualistiske, som det er i vesten. I de asiatiske lande, er familien stadig i langt større fokus. Kultur, normer og traditioner bliver dertil også vægtet højere end det gør i vores samfund. I afsnittet om det individualiserede samfund undersøgte vi, om det individualiserede samfund kunne være med til at udvikle psykopater. Både Henrik Day Poulsen og Bo Møhl mente, at det kunne det bestemt.

På den anden side må man endelig ikke glemme, at det også kan have noget at gøre med de genetiske forskelle på taiwanesere og folk fra den vestlige verden. Som vi var inde på tidligere, kan man netop ikke bare se væk fra de biologiske faktorer, og derfor kunne det også være en idé at undersøge om der var en genetisk forskel på dette punkt.

Er de dårlige sociale forhold og det individualiserede samfund en dårlig cocktail?

I undersøgelsesafsnittet snakkede vi om, hvordan de dårlige sociale vilkår i familien kunne have betydning for udviklingen af antisocial eller psykopatisk adfærd. Vi kom frem til, at forældrenes opdragelsesmetoder i underklassens USA var mere disciplinerede og autoritære end hos middelklassens forældre. Arbejdsløshed, skænderier og vold fandt vi også ud af var ting, der havde betydning for barnets adfærd og personlighed.

Hertil kan man så spørge: Hvis dette er tilfældet, ville der så ikke være flere psykopater før i tiden, hvor langt flere mennesker levede under dårlige, sociale forhold end der er nu? Det skulle man mene.

På den anden side kan man sige, at de dårlige sociale forhold og den øgede individualisering er en dårlig cocktail, der netop gør, at der kommer flere personer med psykopatiske personlighedstræk. Det skal forstår på den måde, at hvis børn før i tiden voksede op i familier fra lavere sociale lag, var de med garanti ikke de eneste i deres omgangskreds.

Før i tiden var eksempelvis arbejderklassen meget tydeligere, og man var ligesom ”en del af arbejderklassen, sammen med alle de andre”. I dag findes der ikke længere en rigtig arbejderklasse. Før i tiden var der mere eller mindre kun tre samfundsgrupper; underklassen, middelklassen og overklassen. I dag er der rigtig mange; de offentligt ansatte, de studerende, pensionisterne, forældrene, husejerne, de autonome osv. Dette er også en del af individualiseringen. På grund af denne opdeling, er det måske svære for børn, og forældre for

40

Skadhede, Pia, s.93

Side 21

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

21 den sags skyld, fra de lavere sociale klasser at finde nogle at holde sammen med, om man så må sige. Man er på en helt anden måde overladt til sig selv i dag, da man ikke bare kan melde sig ind i arbejderklassens fagforening, og derved føle en form for fællesskab.

Nogle af de samme træk kan måske også gøre sig gældende i højere, sociale lag.

Forældre der bruger dårlige opdragelsesprincipper og fraværende forældre, findes også hos overklassen. Blandt overklasseforældrene skyldes det manglende forældresamvær ikke dårlige sociale forhold, men måske stik det modsatte: Der er størst fokus på karriere og at pleje de ”rette” sociale netværk. Det kan lægge beslag på al forældrenes opmærksomhed, så børnene også her bliver ladt lidt i stikken.

Dette udsagn passer også godt sammen med udsagnet om, hvorfor der er færre psykopater i Taiwan end i den vestlige verden – netop på grund af den kollektive følelse og fællesskab i samfundet, som altså er langt større i asien.

Det moderne menneskes fællesskaber

Durkheims teori bevidner om, at den moderne arbejdsdeling, hvor alle er mere specialiserede, øger individualiseringen. Udover at alle specialisere sig i hver deres område eller fag, bliver arbejdet også mere betydningsfuldt i forhold til værdier og anerkendelse.

Igennem arbejdet får individet den anerkendelse man har brug for, i stedet for at få den fra familien. Måske er det også derfor, at vi ser flere og flere psykopater i ledende stillinger. Her kan psykopaten få anerkendelse, hvilket han ikke kan på samme måde derhjemme, da han som tidligere nævnt ikke er i stand til fungere i et du-og-jeg-forhold, og han kan heller ikke elske og føle empati for andre mennesker.

Med Durkheims teori om arbejdsdelingens øgede individualisering, kan man altså sige, at man mister fællesskab. I ovenstående afsnit, om de dårlige sociale forhold og det individualiserede samfund som en dårlig cocktail, blev det beskrevet, hvordan der er sket en opsplittelse af de tidligere samfundsklasser. Disse samfundsklasser er nu blevet til mange. Det kan altså godt være, at vores samfund er blevet mere individualisered på arbejdspladsen, og at man ikke længere hører under en stor samfundsklasse. Til gengæld kan det tænkes, at der findes flere små fællesskaber rundt omkring. De mange subkulturer der er vokset frem med moderniteten, kan træde i stedet for klasseinddelingsforholdet rent socialt. I stedet for at være en del af arbejderklassefællesskabet, kan individet i det senmoderne samfund mere eller mindre selv vælge sig ind i den kultur eller gruppe det ønsker at være i. Dette viser sig især hos de unge, hvor man kan være hip-hopper, autonom, hippie, hestepige, fodbolddreng eller

Side 22

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

22 meget andet. Derfor kan du altså føle en anden form for fællesskab ved at være en del af alle de her kulturer og subkulturer.

Børn i det senmoderne samfund

I Sterns teori om kerneselvet, blev det beskrevet hvor vigtig det første stykke tid (2-6 mdr.) af barnets liv var, for dets senere udvikling. Det skal hertil siges, at de første to år af et menneskes liv betragtes som de vigtigste i et menneskes identitetsudvikling. Generelt, hvilket også fremgår tydeligt af Sterns teori, er forældrekontakt med barnet enormt vigtigt. Barnet skal lære tillid, omsorg, empati og kærlighed.

Det senmoderne samfund, eller velfærdssamfundet, er også blevet kritiseret meget for, at forældrene ikke længere har tid til deres børn. Barnet er knap nok blevet født, før det bliver smidt i dagplejeinstitutioner. På denne måde kunne man mene, at barnet ikke lærer at knytte sig til et menneske, og derved ikke lærer nogle af de grundlæggende sociale følelser, eks.

empati under ansigtsduetter med moren. Lynhurtigt bliver barnet nemlig kastet ud i samfundet, og skal lære at tackle mange mennesker på en gang, i stedet for kun sin egen mor og far. Dette har også en hel del at gøre med den øgede individualisering og skredet af værdierne, familierne har nu sig selv og deres karriere mere i fokus end familiens

        41
fællesskab .

På den anden side, er der også faktorer der trækker i den anden retning. F.eks. er nutidens børn blevet kaldt ”curling-børn”. Der er nemlig blevet rejst en kritik af, at forældrene så at sige ”fejer foran børnene”. Forældrene er med i alt hvad børnene laver, og sætter al sin tid og fokus på børnene. Der findes tidsskrifter kun for gravide kvinder, og mange tidsskrifter for forældre med småbørn. Folk går enormt meget op i at være den gode forælder. Så kan det godt være, at børnene først bliver hentet klokken tre fra børnehaven, men til gengæld er der fuld fokus på dem, når de så er sammen med deres forældre. Der kunne man mene, at forældrene bygger deres identitet op om børnene, hvilket jo også er en rolle i samfundet.

Disse to udsagn taler altså mod hinanden, og det er svært og sige hvad der er rigtigt og frkert. Man kunne måske mene, at ingen af dem overhoved er sunde for barnet. Det ene kan gøre, at barnet ikke lærer at knytte sig, det andet kan gøre, at barnet bliver alt for egocentreret, hvis det kun handler om dem selv når de er i familiens skød. Ingen af delene er særlig sunde, og begge dele er træk man finder hos psykopaten.

41

Jensen, Lars Lundmann, s.120

Side 23

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

23

Opsamling

Vi kan ikke komme udenom, at den tidlige barndom spiller en rigtig stor rolle for barnets identitetsudvikling. Her er der forhold i alle sociale lag i det senmoderne samfund, som gør at nogle børn ikke får den omsorg og intimitet med forældrene som det burde.

Herved lærer barnet ikke empati og socialt samspil, og har derfor større sandsynlighed for at udvikle psykopati. På den anden side trækker det øgede fokus på forældrerollen i den anden retning, når disse ting skal vejes op mod hinanden. Vi kan dog blive enige om, at begge forhold er en del af at finde sin identitet i det senmoderne samfund. Er jeg karriere-kvinde eller ”the good enough mother”?

Man kan blive enige om, at det senmoderne, individualiserede samfund giver gode rammer for, at individer kan udvikle psykopati. De fællesskaber, der har erstattet tidligere tiders, er ikke nær så forpligtende og normsættende som før. Før i tiden var der nogle rettesnore i samfundet der gjorde, at alle kendte sin plads, og man vidste hvad der var rigtigt og forkert. I dag er vi meget mere frisindede. Det er ligeså godt at være budist som det er at være kristen, og det er okay at være homoseksuel og så videre. Det er jo efter de flestes mening en god ting, men denne individualisering er ikke god for alle især ikke de svage.

Mogens Stiller Kjærgaard mener, at et samfund hvor individer har den højeste prioritet, er et

                                     42
samfund, hvor psykopater har optimale vilkår .

Der er nok ingen tvivl om, at der er kommet større fokus på problemer som dels psykopati, men også narcissisme de seneste par år. Det i sig selv kan godt se ud som om, at der er kommet flere psykopater end tidligere.

Det kan være vanskeligt i det senmoderne samfund at gå upåagtet gennem tilværelsen med afvigende karaktertræk. Dette er fordi, at der stilles meget større krav til personlighed og karakter i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i de nære relationer fx parforholdet.

Der stilles krav til, at man selv skaber sig som individ, og at man er engageret over det hele:

Hjemme, på arbejdet og hos vennerne. Derfor er der nogle, der vil mene, at folk med afvigende karakter nemmere vil blive ”opdaget”, og da de måske nemmere vil falde igennem i forhold til det noget stressede og krævende samfund vi lever i.

På den anden side kan man mene, at netop psykopater har deres totale mulighed i dette samfund for at blive til noget stort. Psykopater er charmerende, manipulerende og gode til at tale sin sag. Som vi var inde på tidligere, er der mange der mener, at den slags mennesker kommer højt til tops, fordi disse karaktertræk er træk der anses for attraktive i vores samfund.

42

Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.

Side 24

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

24

Det er altså rigtig, rigtig svært at give et konkret svar på, om der er kommet flere psykopater til i det senmoderne samfund, og ikke mindst om det er nogen kulturbestemt. Man kan ikke give et konkret svar på det, da man ikke har lavet nogle kvantitative undersøgelser på dette punkt endnu, og som jeg var inde på i redegørelsen, er det rigtig svært at lave undersøgelser indenfor psykopati i og med, at der er et stort mørketal.

Der er dog rigtig mange forhold og faktorer i vores samfund, der kunne tyde på at vi har de optimale rammer for psykopater. ”Hvis vi ikke ser alvoren i det, opfostrer vi endnu flere psykopater. Der findes i forvejen mange egoister blandt unge i dag, som er ødelagt af en opvækst uden omsorg og grænser. Om ti år kan vi stå med et endnu større problem, hvis der

                                                                43
ikke gøres noget for at hjælpe psykopaternes ofre, og for at standse udviklingen ,” siger

Susann Zacho, der er stifter af Foreningen mod psykisk vold. Ligefrem at sige at vi opfostrer psykopater, er måske lige lovlig meget . Hvis man inddrager det biologiske, kan man måske sige det således, at mange af de børn der bliver født med hjerneskader eller på anden måde har arvet psykopatiske træk fra deres forældre, i vores samfund har bedre mulighed for at udvikle disse træk og blive til ”rigtige” psykopater, end de måske havde i tidligere tider eller i Taiwan. Men igen: Det er rigtig svært at sige med sikkerhed.

43

Citat fra Remar, Dorthe. 2.side, 6.spalte.

Side 25

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

25

Konklusion

Jeg har nu redegjort for, undersøgt og diskuteret psykopati og det senmoderne samfund.

Vi lever i en tid, hvor individualisering præger samfundet. Spørgsmålet lød derfor, om der var kommet flere psykopater i det individualiserede, senmoderne samfund end i tidligere tider.

Vi fandt ud af i redegørelsen, at psykopater frem for alt mangler sympati og medfølelse for andre, er uberørt af andres følelser, har lav aggressionstærskel og bruger charme og manipulation til at kontrollere andre mennesker og til at fremhæve sig selv.

Ud over biologiske faktorer ved vi også, at forældrenes rolle i forhold til barnets udvikling er af enorm stor betydning for identitetsdannelsen. Forældrenes opdragelse og intimitet med barnet er mere eller mindre altafgørende i følge Stern og andre forskere.

Derudover er der mange, der mener at individualiseringen i samfundet også er en væsentlig social faktor, man bliver nødt til at tage med i sine overvejelser. Der er mange faktorer der taler for og imod, om den øgede individualisering er god eller dårlig for samfundet, men man kan ikke komme udenom at det har en betydning for identitetsdannelsen.

Mange mener at man i et samfund, hvor individet kommer i første række frem for fællesskabet, øger forekomsten af personer med psykopatiske træk. Flere har endda sagt at disse ovenstående træk hos psykopater, er træk man i vores samfund kan komme langt med, fordi de anses for værende attraktive. Det er måske også derfor, at vi ser så mange psykopater i chefstillinger og ledende stillinger.

Som det blev gjort klart i redegørelsen, skal det dog pointeres at man ikke ved præcis hvor mange psykopater der findes i ledende stillinger eller i hele samfundet for den sags skyld. Det er nemlig enormt svært at forske i psykopati, da der findes meget store mørketal på dette område.

Hvis man skal få en endnu større viden indenfor psykopati, og dermed kunne sige om det reelt har noget med det senmoderne samfund at gøre, bliver man nød til at forske meget mere i det. Man bliver nød til både at lave flere medicinske undersøgelser, sociologiske undersøgelser og psykologiske undersøgelser.

Side 26

[navn fjernet] SRP 18.12.08

Psykopati og modernitet

26

Kilder og litteratur

Bøger

• Bertelsen, Axel. Jørgensen, Ole Sylvester. Psykiatrisk ordbog. Hans Reitzels Forlag 2000.

• Cullberg, Johan. Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels Forlag 1999.

• Dahl, Alv A. og Dalsegg, Aud. Charmør og tyran – et indblik i psykopaternes og ofrenes verden. Oversat af Knud Mikkelsen. Munksgaard Danmark, København 1999.

• Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus. Sociologi og modernitet.

Columbus 1998.

• Jensen, Lars Lundmann. Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. Frydenlund og forfatteren, 2006.

• Jensen, Ole Nygaard. Psykopati – karakterafvigelse. Munksgaard, København 1977.

• Krebs, Katrine og Poulsen, Henrik Day. Kvinder der lever livet farligt. Forlaget Dokumentas 2008.

• Kringlen, Inar. Psykiatriens samtidshistorie. Hans Reitzels Forlag 2001.

• Poulsen, Henrik Day. Psykopater ; Fanatikere. Forlaget Dokumentas 2005.

• Skadhede, Pia. Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati. Psykopatifondens forlag 2008.

• Redegeret af Hauge, Lene og Brørup, Mogens. Gyldendals Psykologi Håndbog. Nordisk Forlag 2005.

• Redigeret af Simonsen, Erik. Personlighedsforstyrrelser. Psykiatrifonden 2008.

Artikler

• Arbejdspladsens psykopater kan koster dyrt, politikken, 23 april 2006.

• Renar, Dorte. En moralsk defekt. Kristeligt Dagblad, 23.april 2004.

Internetsider

• http://www.knut.com/eksempler_og_bekreftelser/psykopatene_styrer_-_barna_lider.html
• http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
• http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm
• http://politiken.dk/erhverv/article168380.ece
• http://www.psykiatrifonden.dk/