SSO om tvangsfjernelse

Indledning

Jeg har valgt at skrive om emnet Tvangsfjernelse af børn. Herunder vil jeg give en beskrivelse af hvad en tvangsfjernelse er, pædagoger og læreres indflydelse på tvangsfjernelsen, og med baggrund i de psykologiske udviklingsmodeller, hos henholdsvis Mahler, Bowlby og Stern, vil jeg beskrive hvorfor man tvangsfjerner børn, og hvilke omstændigheder der kan være til stede når børnene fjernes fra deres biologiske forældre. Jeg vil dernæst lave en beskrivelse og analyse af en udvalgt case, hvor jeg bruger en af de psykologiske udviklingsmodeller fra ovenstående (Stern). Jeg vil under dette beskrive moderens rolle i forhold til barnet.

Til sidst vil jeg med henblik på en diskussion beskrive, hvad jeg mener man burde gøre for børn ved henholdsvis en sen og en tidlig anbringelse.

Pædagogens og lærerens indflydelse

Pædagogerne er oftest dem som først kommer til at stifte bekendtskab med situationen, hvis et barn lever under kummerlige forhold, da det er dem som har den største omgang med barnet i det daglige.

Børn vil som regel ”handle” på de oplevelser de har haft, hvilket både kan være positivt og negativt. I børnehaven kan det fx komme til kende når børnene leger ”far, mor og børn”. Hvis barnet giver dukken tæv, kan det fortælle noget om hvad der foregår hjemme hos familien. Dette vil naturligvis også være udtryk for barnets almindelige behov for aggression . Hvis pædagogen fornemmer at der er noget galt, fx ved at disse lege bliver ved med at forekomme, har han eller hun pligt til at underrette kommunen eller de sociale myndigheder. Dog skal pædagogen i første omgang kontakte barnets forældre for at få en dialog i gang Er barnet specielt fikseret på ”bolle-lege”, kan der også være grund til bekymring, vel vidende at den seksuelle interesse er en del af barnets udvikling. Skolebørn er derimod bedre til at skjule at der er noget galt i hjemmet. De isolerer sig fra kammeraterne, og vil måske slet ikke have besøg af vennerne af frygt for at de skal ”opdage”, at der er noget galt. De kan være afvisende hvis man spørger dem hvordan det går der hjemme, og måske kan de endda lide af berøringsangst. Det kunne være i forbindelse med idræt i skolen eller hos skolesygeplejersken.

Nogle omstændigheder skal læreren dog være specielt opmærksom på, så som motorisk uro eller problemer med venner og socialt tilhørsforhold (se bilag 1).

Mange pædagoger og lærer er utrolig dårlige til at …