SSO om tvangsfjernelse

Side 1

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

HHX 3. år

1

Indholdsfortegnelse

Indledning s. 2

Spørgsmål 1

Tvangsfjernelse med eller uden forældres samtykke s. 3

Pædagogens og lærerens indflydelse s. 4

Hvorfor fjernes børn fra hjemmet? s. 5

Mahler, Bowlby og Sterns synspunkt på spædbørn s. 7

Spørgsmål 2

Case s. 8

Beskrivelse af Lorentz Lindemanns udvikling s. 9

Omsorgssvigtende forældre s. 10

Sterns udviklingsmodel s. 11

- 0-2 Måneder – Følelsernes verden (der gryende selv) s. 11

- 2-6 Måneder – Den nære sociale verden (Kærneselvet) s. 11

- 7-15 Måneder – Sindslandskabernes verden (Det sociale selv) s. 12

- 18-30 Måneder – Ordenes verden (Det verbale selv) s. 12

- 3-4 År – Historiernes verden (Det historiske selv) s. 12

Spørgsmål 3

Tidlig tvangsfjernelse s. 13

Kan det passe? s. 14

Sen tvangsfjernelse s. 15

Konklusion s. 17

Litteraturliste s. 18

Bilag

Bilag 1 s. 19

Bilag 2 s. 20

Side 2

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

2

Indledning

Jeg har valgt at skrive om emnet Tvangsfjernelse af børn. Herunder vil jeg give en beskrivelse af hvad en tvangsfjernelse er, pædagoger og læreres indflydelse på tvangsfjernelsen, og med baggrund i de psykologiske udviklingsmodeller, hos henholdsvis Mahler, Bowlby og Stern, vil jeg beskrive hvorfor man tvangsfjerner børn, og hvilke omstændigheder der kan være til stede når børnene fjernes fra deres biologiske forældre.

Jeg vil dernæst lave en beskrivelse og analyse af en udvalgt case, hvor jeg bruger en af de psykologiske udviklingsmodeller fra ovenstående (Stern). Jeg vil under dette beskrive moderens rolle i forhold til barnet.

Til sidst vil jeg med henblik på en diskussion beskrive, hvad jeg mener man burde gøre for børn ved henholdsvis en sen og en tidlig anbringelse.

Side 3

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

3

Tvangsfjernelse med eller uden forældres samtykke

Afgørelsen for en tvangsanbringelse kan først indtræffes, når man har afgjort og vurderet, at problemet ikke kan løses i hjemmet. Her er en tvangsfjernelse altså den allersidste udvej. Et anbragt barn koster kommunen ca. 500.000 kr. [1] om året, men når man sidder med en sag, er opgaven at tænke på barnets ve og vel og ikke på økonomien [2].

Kommunen kan vælge, at anbringe barnet med eller uden forældrenes samtykke.

Vælger kommunen, at anbringe barnet uden forældrenes godkendelse, kan det være af

årsag til barnets sundhed og/eller senere udvikling – altså omsorgssvigt.

Omsorgssvigt kan bl.a. være, hvis barnet har lidt psykisk eller fysisk skade påført af barnets nære voksne (ex. ved vold, seksuelle overgreb eller ved manglende kontakt - forsømmelse), hvor skaden er i en sådan grad, at den hindrer barnets senere udvikling [3].

Statistikker viser, at det kun er 10 procent af alle sager der udmunder i tvangsfjernelse

uden forældrenes samtykke^{4}.

En tvangsfjernelse kan være så akut, at det hele sker inden for en kortfattet periode.

Formanden for børn og unge udvalget kan enstemmigt træffe beslutningen om en tvangsfjernelse, hvis det konkluderes at situationen er akut.

1 www.kvindesamfund.dk

2 www.kvindesamfund.dk

3

”Bristet Barndom” af John Aasted Halse s.12

4

”Når børn og unge anbringes” af Anne-Dorthe Hestbæk s. 168

Side 4

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

4

Pædagogens og lærerens indflydelse

Pædagogerne er oftest dem som først kommer til at stifte bekendtskab med situationen, hvis et barn lever under kummerlige forhold, da det er dem som har den største omgang med barnet i det daglige.

Børn vil som regel ”handle” på de oplevelser de har haft, hvilket både kan være positivt og negativt. I børnehaven kan det fx komme til kende når børnene leger ”far, mor og børn”.

Hvis barnet giver dukken tæv, kan det fortælle noget om hvad der foregår hjemme hos familien. Dette vil naturligvis også være udtryk for barnets almindelige behov for aggression [5]. Hvis pædagogen fornemmer at der er noget galt, fx ved at disse lege bliver ved med at forekomme, har han eller hun pligt til at underrette kommunen eller de sociale myndigheder. Dog skal pædagogen i første omgang kontakte barnets forældre for at få en

dialog i gang^{6}.

Er barnet specielt fikseret på ”bolle-lege”, kan der også være grund til bekymring, vel vidende at den seksuelle interesse er en del af barnets udvikling.

Skolebørn er derimod bedre til at skjule at der er noget galt i hjemmet. De isolerer sig fra kammeraterne, og vil måske slet ikke have besøg af vennerne af frygt for at de skal ”opdage”, at der er noget galt. De kan være afvisende hvis man spørger dem hvordan det går der hjemme, og måske kan de endda lide af berøringsangst. Det kunne være i forbindelse med idræt i skolen eller hos skolesygeplejersken.

Nogle omstændigheder skal læreren dog være specielt opmærksom på, så som motorisk uro eller problemer med venner og socialt tilhørsforhold [7] (se bilag 1).

Mange pædagoger og lærer er utrolig dårlige til at tolke børns signaler, de er simpelthen ikke uddannede godt nok til det. Man ser ofte at lærer ligger ansvaret fra sig, selvom de godt ved hvad der forgår, men de er bange for at skride til handling. Det er ikke usædvanligt at læreren først skrider ind, når barnet har været forsømt i en længere periode.

5

”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 55

6

www.schjerning.com/tvang.htm

7

”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 55-56

Side 5

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

5

Bogen ”Et mishandlet barn” skrevet af Dave Pelzer giver et godt billede af, hvor lang tid der går før en lærer griber til handling. Dave Pelzer har selv oplevet på egen krop, hvad det vil sige at blive mishandlet på det groveste i flere år. Skolen var opmærksom på problemet og vidste godt hvad der foregik, men der var ingen som turde indberettede det.

Man hører om hvordan han ikke havde mad med i skole, og gik i det samme tøj hver dag.

Et tydeligt signal på, at der er noget som er helt forkert. Flere gange kom han også om på skolen, hvor han enten var banket gul og blå af moderen, eller bare lugtede forfærdeligt, fordi han måtte sove nede i kælderen sammen med rotter og gammelt affald. Sådan levede han 8 år af sit liv, inden skolen indberettede det til social forvaltningen [8].

Den voksne overser barnets signaler, har ikke tid til den fornødne snak, eller slår måske barnet hen med at problemet kun er en bagatel. Man ser ofte, at barnet i en del tilfælde helt opgiver kontaktforsøget på forhånd, eller barnet har ikke den tilstrækkelige tillid til den voksen, som en lærer eller en pædagog burde være [9].

Hvorfor fjernes børn fra hjemmet?

Mange børn lever i hjem hvor der er omsorgssvigt indblandet, der er bare ingen som opdager det, eller naboerne mener ikke at de vil blande sig, selv om de oftest godt ved hvad der forgår i hjemmet ved siden af. Mange overhører det, og passer bare sig selv, i stedet for at melde det til kommunen. I Danmark er det lovpligtigt at melde det til kommunen eller de sociale myndigheder, det er der bare ikke mange i den danske befolkning som er bevidste om. I mange tilfælde er anmelderen også bange for selv, at blive blandet ind i problemet, så de opgiver helt at anmelde noget, uden at tænke over de mange konsekvenser det måtte have.

Nogle børn bliver fjernet fra familier, hvor forældrene lever sammen, men hvor ingen af forældrene evner at tage ansvaret for deres barn. I størstedelen af tilfældene på grund af

8

”Et mishandlet barn” af Dave Pelzer

9

”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 57

Side 6

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

6 druk, stoffer, vold eller omsorgssvigt. [10]

Et godt eksempel ville være den tragiske dokumentarudsendelse, ”Er du mors lille dreng” på TV2. Igennem 1 time og 15 minutter følger vi 4 – 5 måneder af Annie Toft Jensen og Bjarnes Fjeldsteds kaotiske liv, før og efter fødslen af deres søn Jørn. De får 3 måneder til at bevise, at de kan passe deres barn, med benævnelse af, at det er under skarp overvågning af de sociale myndigheder.

Forældrenes barndom har også været præget af druk og vold, og er derfor også begge blevet tvangsfjernet fra deres forældre. Det ser nu ud til, gennem udsendelsen, at den sociale arv endnu ikke er blevet brudt, da det viser sig, at de både er fysisk og psykisk ustabile, og ikke i stand til at passe Jørn [11].

Det behøver ikke kun at være på grund af druk og vold, at barnet bliver fjernet. I mange andre tilfælde kan det være fordi forældre er psykisk syge, og simpelthen ikke magter at

tage sig af barnet.^{12}

Oftest bor børnene sammen med deres mor, og kun sjældent sammen med deres far, også selvom familie konstellationerne ofte varierer (se bilag 2). Dette skyldes primært loven om ”forældremyndighed og samvær” § 5, hvor moderen har forældremyndigheden alene, hvis barnet er født uden for ægteskab (ca. 46 %) [13]. I nogle tilfælde er moderen flyttet sammen med en ny mand, som i sagen med den lille Kasper fra Horsens (se afsnittet ”sen anbringelse”)– Fordi moderen ikke længere ønsker at leve sammen med faderen. Ofte ser man, at kontakten til barnets far er meget begrænset eller helt ophørt.

Halvdelen af barnets familie og sociale netværk er blevet afskåret, og det sker som oftest

                14
tidligt i barnets liv.

10

http://hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm

11

TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”

12

Foredrag med fællesskabet SIND (Birthe Larsen)

13

www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm

14

www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm

Side 7

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

7

Mahler, Bowlby og Sterns synspunkt på spædbørn

Med udgangspunkt i udsendelse fra TV2, ”Er du mors lille dreng?”^{15}

Ifølge Mahler opfatter mor og barn ting ens, og barnet er meget sårbar de første måneder af dets liv. Barnet udvikler skader når det ikke modtager fysisk kontakt, hvilket er tilfældet hos Bjarne og Annies søn Jørn. Flere gange ser man, at Bjarne eller Annie simpelthen ikke koncentrere sig nok om Jørn i forskellige situationer, blandt andet ved øjenkontakt. De mister interessen for ham meget hurtigt, og Ifølge Mahler vil barnet få store psykiske skader ved dette. Hun fastslår også, at når den Symbiotiske fase (1-5 mdr.) indtræder, da ser barnet sig selv og moderen som en enhed og opfatter ikke, at der er en omverden.

Dvs. at når Jørn i flere tilfælde oplever manglende opmærksomhed, så lukker han sig

inde^{16}.

Bowlby mener, at helt små børn kun kan ligge og kigge, og når de mangler fysisk nærhed skriger de. De vil gerne løftes op og kærtegnes. Og ved at de holder op med at græde, viser de, at de er tilfredse. Men igen som i Jørns tilfælde, ser vi flere gange, at forældrene hellere vil lave andre ting, end at give Jørn den nødvendige opmærksomhed han nu engang behøver. Ved manglende nærkontakt trækker Jørn sig længere og længere ind i sig selv. [17] Ifølge Bowlby følger børn et skema der hedder: utryghed – gråd – omfavnelse – kærtegn – tilfredsstillelse. Men desværre når Jørn ikke længere end til omfavnelse, herefter ryger han tilbage i seng! Dette skaber en indre arbejdsmodel, hvilket fortæller ham hvad han kan forvente af andre, og det skaber også en selvopfattelse af, at han er en skabning, man kan tage op, eller i Jørns tilfælde lade ligge, uden opmærksomhed [18].

Stern mener, at spædbørn kan mere end man hidtil har troet. Ifølge Stern gennemgår barnet 5 udviklingsmæssige spring i løbet af de første par år af dets liv. Han mener dog ikke, at barnet vokser fra nogen af faserne som Freud. Barnet skal ikke løse eller gøre noget færdigt i de enkelte faser, men gennemgår nogle udviklingsfaser [19].

15

TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”

16

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 158-160 + Noter

17

TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”

18

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 165-160 + Noter

19

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 165-160 + Noter

Side 8

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

8

De første 2 måneder (Det gryende selv) af barnets liv udforsker det aktivt sine omgivelser.

Barnet er bevidst om stimulering og overstimulering af lys og reagerer meget aktivt på det.

Via alle tilfredsstillelses- og plejesituationer med moderen, danner spædbarnet sig et indtryk. Fx via amning eller når barnet beroliges. Igen passer Annie og Bjarnes eksempel ind. Jørn får ingen opmærksomhed, kun af de mange forskellige pædagoger som er på institutionen [20]. I det han får opmærksomheden fra så mange forskellige og ikke kun fra én, kan ikke finde ud af hvem han skal knytte sig til.

De næste 2-6 måneder (Kærneselvet) er meget vigtig og betydningsfuld for barnets senere udvikling. Barnet kan huske begivenheder og lege. Og det sociale smil vises. Man skulle i denne fase kunne holde øjenkontakten i længere tid ad gangen. Dette er svært for barnet, hvis det i sine tidligere måneder ikke har fået den opmærksomhed. Annie kan ikke holde øjenkontakten igennem længere tid. Det ser ud til, at Jørn efterhånden har givet op over for sine omgivelser. Barnet ved nu hvad det kan forvente af moderen, og i den

givende situation er det ikke meget!^{21}

Case

Mors Gidsel

Berlingske Tidende 23 april 2000, 2. sektion, kultur side 6

Casen, ”Mors Gidsel” er en fortælling om Lorentz Lindemanns frygtelige liv, lige fra han blev fundet i en efterladt barnevogn kun 15 måneder gammel, til han som voksen blev leder af projekt ”Baglandet”.

Han voksede op sammen med sine to søskende, en bror og en søster. Han blev frivilligt tvangsfjernet fra forældrene, til en bondegård i Hørsholm hvor han havde et godt og trygt liv. Men efter som myndighederne mente, at det var vigtigt at han vidste hvor han kom fra, blev han sendt tilbage til sin mor.

Moderen og hans stedfar tog ofte på ”drukture” hele weekenden for at feste, mens de tre søskende måtte blive hjemme uden mad i flere dage. Andre gange måtte de sove ude i

20 www.jagoo.dk

21

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

Side 9

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

9 den kolde trappeopgang, fordi døren var låst når de kom hjem, eller de selv havde smækket sig ude. Når ”forældrene” kom hjem havde de ofte ”drukvennerne” med hjem på besøg, hvilket resulterede i at børnene ikke fik den fornødne opmærksomhed.

Da Lorentz Lindemann var omkring de 7 år, kom en person fra socialforvaltningen, og gav ham og hans søskende muligheden for, at komme på børnehjem i Jægerspris.

I løbet af de 10 år han var på børnehjemmet, kom hans mor kun på besøg få gange!

Siden gik det ned af bakke for Lorentz Lindemann. Tiden efter har været smertefuld og trist, med druk og stoffer hver dag gennem femten år. Nu har han fået styr på sit liv og bor i en Vesterbro-lejlighed sammen med sin kæreste og to børn. Han har et fast arbejde som leder på ”Baglandet” , hvilket er et succesfuldt projekt, der hjælper andre unge ud af samme situation som han selv stod i for mange år siden.

Beskrivelse af Lorentz Lindemanns udvikling

En af de væsentligste faktorer som gjorde, at Lorentz Lindemann udviklede sig skævt lige fra fødslen, var hans opvækst og den manglende kærlighed.

Han var en forstyrret, omsorgssvigtet og trist lille dreng i sine små år. Der var ikke meget opmærksomhed at hente fra forældrenes side, og eftersom man ikke hører noget om faderen må man gå ud fra, at han nok slet ikke så ham. Mange gange ser man, at faderen ikke vil kendes ved barnet, simpelthen fordi det var ”et uheld”!

Den sociale arv har ”spillet sit pus” igen. Forældrene er nok også selv kommet fra socialt belastede familier, uden den store opmærksomhed. De ved simpelthen ikke hvordan man tager sig af et lille barn. Måske er de blevet bange og derfor ikke anet hvad de skulle stille op med Lorentz Lindemann, og er så derfor kommet frem til den konklusion, at det nemmeste ville være at placere barnevognen et fremmed sted, så andre kunne finde ham, og tage sig bedre af ham!

Efter at myndigheder har fået et nys om den omsorgssvigt der foregår i den lille familie, får børnene tilbudt at komme på børnehjem. Herefter ryger han ud i div. druk og stof orgier.

Side 10

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

10

Han føler sig svigtet af forældrene, ikke mindst på grund af at moderen kun besøgte ham to eller fire gange i løbet af de 10 år hvor han var væk. Dog er han i dag sikker på, at det var hans redning, men har alligevel stadig oplevelsen fra opvæksten liggende skjult i baghovedet, og kan stadig mærke den rumstere derinde.

Omsorgssvigtende forældre

Når et barn anbringes uden for hjemmet, er familien som oftest dårligt stillet både økonomisk og socialt. Det er blandt andet forældre med lav indkomst og høj arbejdsløshed eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, der som oftest får deres børn fjernet. Det vil sige, at dårlige økonomiske forhold præger barnets stress niveau, fordi forældrene selv er stressede og ikke magter at tage sig af barnet. Fx forøger arbejdsløshed risikoen for, at barnet er truet i sin opvækst. Det er dog oftest børn af stofmisbrugere eller alkoholiserede forældre, der er truet med hensyn til omsorgssvigt. Det er oftest familier som disse der bliver lagt mest mærke til af de sociale myndigheder, og de er derfor også hurtigt ude i sager som disse. Der skal her huskes på, at det ikke kun er hos de socialt dårligt stillede familier, at børn bliver tvangsfjernet fra. Det ses også oftere og oftere, at det er hos de økonomisk bedre stillede familier, hvor de sociale myndigheder må gribe ind på grund af omsorgssvigt. Forældrene kan ikke overskue børnene ved siden af arbejdet [22]. Det er dog kun omkring hver femte anbragte som kommer fra en såkaldt kernefamilie. [23]

Moderen er stadig den primære omsorgsfigur for barnet. Derfor er det også i langt de fleste tilfælde, hende som mishandler barnet frem for faderen, da hun er sammen med barnet i flere timer ad gangen.

Den omsorgssvigtende mor kan beskrives som en kvinde, der selv har haft et dårligt forhold til sine forældre. Man ser ofte, at hun også har været isoleret fra sine omgivelser og lever i et utilfredsstillende ægteskab. Ofte har hun urealistisk store forventninger til barnet. Man ser almindeligvis at forældrene er ensomme eller deprimerede. De er ikke i

22

”Bristet barndom” af John Aasted Halse

23

”Når børn og unge anbringes” af Anne-Dorthe Hestbæk

Side 11

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

11 stand til at give den kærlighed til barnet som det behøver – de har måske aldrig selv lært hvad kærlighed er.

Sterns udviklingsmodel

Sterns udviklingsmodel gennemgår 5 faser; ud fra disse faser kan man sætte en given

person ind fra 0 til 48 måneder^{24}.

0-2 Måneder – Følelsernes verden (det gryende selv)^{25}

Man må gå ud fra, eftersom Lorentz Lindemann blev fundet i en barnevogn, 15 måneder gammel, uden hverken at kunne gå eller stå, at han ikke har fået særlig meget opmærksomhed som spæd. Normalt ville et 15 måneder gammelt barn kunne både stå og gå. Lorentz Lindemann er helt sprunget over denne fase. Han har ikke udforsket sine omgivelser, og kan ikke skelne mellem farver og firkanter i rummet. Opmærksomheden er helt væk, og da der ingen tilfredsstillelses- og plejesituationer er fra moderens side, kan han ikke danne sig en psykisk model eller forestilling om hende. Han kan ikke danne sig et indtryk af andre nære mennesker, så længe moderen ikke selv har givet udtryk for sine følelser.

2-6 Måneder – Den nære sociale omverden (Kærneselvet)^{26}

Perioden her imellem er meget vigtig for barnet. Barnet begynder at være langt mere social og kunne kende mennesker. Man kan sammenligne Lorentz Lindemanns situation med Kasper fra dokumentarudsendelsen, ”Er du mors lille dreng”. Kasper får heller ingen opmærksomhed fra forældrene, i et helt år har forældrene undgået sønnen. Lagt ham til at sove mens de festede og forsømte ham på det groveste. Det er i denne fase barnet opfatter sig selv og andre, men så længe øjenkontakten til sønnen svigter, opgiver barnet til sidst, og lukker sig i stedet inde. Efter ca. 3 måneder ved barnet hvad det kan forvente af moderen, men afviger hun fra det sædvanlige, bliver barnet bange og urolig.

24

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

25

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

26

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

Side 12

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

12

7-15 Måneder – Sindslandskabernes verden (Det sociale selv)^{27}

Barnet opfatter via moderen hvad det må og ikke må gennem vrede, begejstring, foragtelse etc. Barnet prøver at fange moderens udtryk, og omvendt, ved at de gør de samme ting til hinanden via ansigtsudtryk eller lyde. Dette er meget vigtigt for barnet, da det ellers vil føle sig psykisk alene med forældrene og til sidst helt alene. Hvis man tager udgangspunkt i Lorentz Lindemanns liv lige inden han bliver fundet i barnevognen, kan man se at moderen har forsømt alle de ovennævnte ting, da han på det pågældende tidspunkt ikke er i stand til, at gøre nogle af de mest fundamentale ting et barn skulle

kunne^{28}.

18-30 Måneder – Ordenes verden (Det verbale selv)^{29}

Stern ser både fordele og ulemper ved denne fase. Sproget åbner en helt ny verden for barnet. Fordelen er at barnet kan forklare oplevelser og bruge det i leg og til associationer, alene og i kommunikation til andre. Ulempen er at barnet bliver frustreret over at sproget er så langsomt, mens handling og ansigtsudtryk er hurtig. Store følelser er svære at gengive, da barnet ikke er nået så langt i sin sproglige udvikling. Det er svært for barnet at skabe en sproglig parallel til barnets verden og samtidig skabe et brud med den. Jeg tror ikke Lorentz Lindemann har haft nemt ved at snakke eller sige ting i denne fase. Han var meget indelukket. Jeg tror han er blevet en glad lille dreng efter han har fået et andet sted at være. Men han er helt sikkert skadet. Han har ikke haft det sammenspil med moderen,

som han burde have haft.^{30}

3-4 år – Historiernes verden (Det historiske selv)

Her sker der en meget vigtig udvikling idet barnet selv kan fortælle historier om de oplevelser og hændelser, de har været ude for. Når barnet fortæller, er det ikke kun biografiske historier om sig selv, men det giver os også et billede af dets fortid og dets identitet.

27

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

28 www.jagoo.dk

29

”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter

30 www.jagoo.dk

Side 13

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

13

Tidlig tvangsfjernelse

Tidlig tvangsfjernelse sker ved fødslen. Man kan diskutere tilfældet med Annie Toft Jensen og Bjarne Fjelsted, som fik deres søn tvangsfjernet da han var 3 måneder gammel. Er det en tidlig eller sen tvangsfjernelse? Nogle vil mene, at det er en tidlig, andre en sen.

Selvfølgelig skal forældrene have en mulighed for at vise omverdenen, om de er kvalificerede eller ikke kvalificere som forældre. Man kan dernæst så spørge sig selv, om de skal have lov til at få flere børn, hvis det skal forgå på samme præmisser.

Kort resume af Annie og Bjarnes sag;

Annie Toft Jensen og Bjarne Fjeldsted flytter ind på institutionen Bethesda. Vi følger dem 4 til 5 måneder. De skal på 3 måneder bevise, om de er kvalificerede som forældre eller om Jørn skal tvangsfjernes fra dem. Alt sammen foregår under skarp overvågning af de sociale myndigheder, som skal afgøre, om barnet skal anbringes et andet sted end hos Annie og Bjarne. De har begge haft store problemer med hash og alkohol, og de sociale myndigheder har allerede nu nok til, at kunne fjerne Jørn ved fødslen, men har dog alligevel valgt at give forældrene en chance. Udsendelsen fokuserer på forskellige krisesituationer i tiden før og under opholdet på Bethesda. Fx hvor Annie og Bjarne skal ud og købe babytøj, og de hellere vil bruge deres penge på dem selv. Det skal her nævnes, at de også er i store økonomiske vanskeligheder i forvejen, men at institutionen giver dem penge til at købe en barnevogn for.

I udvalgte klip har Bjarne let ved at miste tålmodigheden, og er flere gange ved at tabe Jørn. Sagsbehandleren kommer ind med Jørn kl. 8, der er nyskiftet og vågen, men forældrene vil hellere sove [31]. Jørn bliver skubbet til side med ligegyldighed og dovenskab.

Enhver kunne se, at Annie og Bjarne ikke var egnet som forældre. Og kommunen vidste det. Begge forældrepar havde den samme type opvækst, som deres børn kunne se frem til. Og myndighederne vidste, at her er der børn, det går galt med… Eksemplet med Annie og Bjarne er et oplagt bevis på, at man ”leger” med barnets liv!

31

TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”

Side 14

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

14

Kan det passe?

Det er svært at sige om det var for sent Jørn blev fjernet. Selvfølgelig skal forældrene have en chance, spørgsmålet er bare hvor stor en chance de skal have, før det er nok. Jeg mener 3 måneder er for lang tid i deres situation. Ikke nok med at forældrene er ukoncentrerede, men Bjarne er også flere gange voldsom over for Jørn.

Flere gange hvor vi hører, at krisesituationerne tilspidses, mister bl.a. Annie koncentrationen overfor Jørn. Det bliver mere og mere vanskeligt for Annie at få øjenkontakt med Jørn, og det lader heller ikke til at Bjarne overhovedet gider at koncentrere sig om ham. Flere gange er begge forældre væk fra Jørn i en længere periode, hvilket skader mere end det gavner! Hvad hvis det var hjemme i deres lejlighed, var de så også bare gået fra Jørn?

Man kunne også se det fra en anden synsvinkel og sige, at Annie og Bjarne var dømt på forhånd. Enhver kunne fra starten se, at det unge par ikke var egnet som forældre. Og kommunen vidste det. Begge forældre havde haft den samme opvækst, som Jørn kunne se frem til. Myndighederne ved, at hos familier som disse, er der børn hvor det kan gå galt.

Man bør efter min mening skride ind i de ganske få tilfælde, hvor familien fra dag ét ikke magter at passe det nyfødte barn. Det er mig ubegribeligt, at man ikke forebygger over for mindre søskende i familier, hvor man ved, at ældre søskende har været ude med uheldig adfærd. Kommunen og de sociale myndigheder vælger først at gribe ind når skaden er sket. Hvis man får fat i barnet inden skaden er sket, kan man måske nå at redde barnet.

Ved at gribe ind når skaden er sket, lapper man jo bare hullet og ikke nok med, at det er synd for barnet, men det er også et tab for samfundet.

Min holdning er klar;

Udstødte børn, bliver ustødte forældre – som føder udstødte børn. Forsømte forældre, føder forsømte børn og uegnede forældres børn bliver uegnede forældre. Men der er en vej ud af den onde cirkel… At tvangsfjerne børnene fra fødslen! Derved mindsker vi den sociale arvs onde cirkel. Hertil skal siges at det ikke er alle tilfælde som ender så tragisk!

Side 15

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

15

Sen tvangsfjernelse

Et eksempel på en sen tvangsfjernelse kunne se ud på følgende måde;

I gennem en længere periode er en lille 3 årig dreng ved navn Kasper, fra Horsens kommune, blevet mishandlet på det groveste af sin 25 årige mor og 26 årige stedfar.

Kasper kunne til sidst ikke holde til det mere og døde torsdag morgen, den 2 juli 1998, af sine 60 læsioner på kroppen. ”Tre ubehandlede ribbensbrud, blødninger i leveren og væskeansamlinger i hjernen. I ansigtet, på halsen, kroppen og på benene var der

hævelser og blå mærker”^{32}.

Begge forældre er stofmisbrugere. Vuggestuen havde på fornemmelsen, at der foregik noget underligt hos den lille familie, da Kasper flere gange kom i vuggestue med blå mærker på kroppen. Kvindens tidligere mand og biologiske far rettede flere gange henvendelse til de sociale myndigheder i Horsens, for at gøre opmærksom på, at der var stoffer og vold i Kaspers hjem.

Horsens er en af de kommuner i Danmark, som ifølge statistikken hurtigst anvender muligheden for tvangsfjernelse af børn, men konklusionen er indlysende; ”Hvis en dreng kan blive tæsket til døde i Horsens kommune – en kommune, der tvangsfjerner fem gange så mange børn som landsgennemsnittet – må børnenes tarv blive vægtet for lavt, ligesom at kontrollen med de enkelte børnefamilier og kommunernes muligheder for

tvangsfjernelse må være alt for ringe”^{33}. Sagsbehandleren som stod for Kaspers sag er nu

blevet forflyttet til en anden afdeling, og i øjeblikket tyder det på at Horsens kommune kører en sag mod kvinden.

Det negative ved en sen tvangsfjernelse;

Hvis barnet har haft det så svært som Kasper, og har været udsat for så meget som ham, kan jeg ikke nå frem til nogen positiv konklusion, ved en sen anbringelse. Det er synd for barnet at det skal lide i så lang tid, også selv om de sociale myndigheder ved hvad der forgår. Dog skal man også huske på, at det langt fra er alle sager som er lige så tragiske som Kaspers.

32

Politikken 5/7 1998

33 www.humanisme.dk

Side 16

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

16

Det positive ved en sen tvangsfjernelse;

For både familien og barnet er det en traumatisk oplevelse. Især hvis de sociale myndigheder ikke har nok beviser for, om barnet bliver mishandlet eller lider af omsorgssvigt. I dette tilfælde er det godt, at kommunen ikke skrider hurtigt til værks, men i stedet tager sig tid til at undersøge sagen nøje før de fjerner barnet.

Selvom barnet måske ikke er opvokset i det bedste og ”pæneste” miljø ser man alligevel, at barnet er loyal overfor dets forældre, og derfor i sidste ende ikke ønsker at blive fjernet fra dem. Alt efter barnets alder og udvikling har det trods alt også nogle rettigheder. De skal også have lov til at udtale sig om den pågældende sag.

Der er både positive og negative sider ved henholdsvis en tidlig og en sen tvangsfjernelse.

Konklusionen må være, at det kommer meget an på forældrenes sociale baggrund.

Kommer forældrene fra et socialt belastet miljø, vil barnet i størstedelen af tilfældene gennemgå den samme barndom som forældrene. I tilfælde som disse, ville en tidlig tvangsfjernelse være passende. Hvis de sociale myndigheder og kommunen kun har en mistanke om, at barnet har dårlige forhold i hjemmet, skal de først have undersøgt sagen nøje inden de griber til handling. Det er her den sene tvangsfjernelse kommer ind i billedet.

Det tager lang tid at undersøge om et barn er blevet mishandlet, da det kræver mange samtaler med forældre, læger, skole og sagsbehandlere før de kan gribe ind. Viser det sig, at barnet ikke har haft det godt i hjemmet, kan det være for sent – en sen tvangsfjernelse!

Men det kan også virke omvendt. At kommunen tager fejl!

Det er vigtigt at huske på, at alle forældre prøver at yde omsorg efter bedste evne, det er bare ikke altid at denne evne er tilstrækkelig.

Side 17

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

17

Konklusion

Efter endt arbejde med emnet ”tvangsfjernelser”, har jeg fået en bred viden om, hvordan en tvangsfjernelse forgår og hvorfor man fjerner børn fra hjemmet. Her er det ofte den sociale arv der spiller ind, hvilket mange gange vises ved, at det er voksne som selv er opvokset i et socialt belastet miljø, der får deres børn fjernet.

Jeg har ikke svært ved at sætte mig ind i forældrenes situation. Ofte ved de ikke selv, at de har et problem – eller de vil ikke se realiteterne i øjnene.

Sagsbehandlerne burde klart have nogle flere rettigheder til, at gribe ind over for voldelige forældre.

Lærere og pædagoger har en stor indflydelse på barnets hverdag. Men oftere og oftere ser man, at de ikke hjælper barnet, og at de i stedet skyder problemerne væk med en dum kommentar. Dog mener jeg ikke, at man skal gøre et stort nummer ud af, at barnet én dag opføre sig anderledes end ellers. Derimod burde man tage kontakt til forældrene hvis situationen gentager sig. Det kunne jo være noget på hjemmefronten som tyngede barnet, fx at forældrene er ved at blive skilt, eller at faderen er på forretningsrejse!

Der kan både være positive og negative sider, ved henholdsvis en tidlig og en sen tvangsfjernelse. Som det fremgår af rapporten kan det konkluderes, at tidspunktet for tvangsfjernelsen helt afhænger af barnets forhold i det pågældende hjem.

Side 18

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

18

Litteraturliste

Bøger

Anne-Dorthe Hestbæk | ”Når børn og unge | Socialforskningsinstituttet,

anbringes” | København 1997

Glynis M. Breakwell ”Ansigt til ansigt med fysisk Hans Reitzels forlag, Viborg

vold” | 1994

John Aasted Halse | ”Bristet barndom – Om | Pædagogisk Psykologisk

truede børn og deres | forlag, Hørsholm 1992

familier”

[navn fjernet] | ”Anvendt psykologi” | Gads forlag, København

1994

Dave Pelzer ” Et mishandlet barn” Egmont Wangel A/S,

København 1998

Internet adresser

- www.danmarksstatistik.dk, 2002

- www.fmddk.dk

- www.kvindesamfund.dk

- www.humanisme.dk

- www.schjerning.com/tvang.htm
- www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm

- www.jagoo.dk

- www.politikken.dk (Politikken 5/7 1998)

Kontakter

- Fællesskabet SIND

- TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”

- Samtale med Horsens kommune

Side 19

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

19

Bilag 1

Barnets vantriven kan være i form af forskellige tegn eller signaler så som: [34]

- Mavesmerter

- Anspændthed i muskulaturen

- Hovedpine/migræne
- Tristhed/hæmning/mangel på mimik

- Koncentrationsproblemer

- Ufrivillig vandladning/ufrivillig afføring dag eller nat

- Motorisk uro

- Træthed

- Svigtende indsats i skolen

- Problemer med venner og socialt tilhørsforhold

- Overdreven tilpasning

- Følelsesmæssigt labilitet

34

www.schjerning.com/tvang.htm

Side 20

[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003

20

Bilag 2

Familietyper i Danmark

Ugift Gift

Har aldrig boet sammen Har boet Skilt Ikke skilt sammen

Bor Ingen fælles forældremyndighed på grund af endnu sammen

Fælles

Forældremyndighed

Lov om forældremyndighed "Aftale" eller dom

§5

Fælles Forældremyndighed

Bor ikke sammen

Ingen fælles forældremyndighed på grund af

Lov om forældremyndighed "Aftale" eller dom

§5

Familiernes juridiske grundlag er meget varieret. Forældremyndighedens placering er i nogen tilfælde et resultat af en vurdering af en domstol. I andre tilfælde er eneforældremyndigheden et resultat af Lov om Forældremyndighed og Samvær § 5, hvorefter forældremyndigheden tildeles moderen alene, hvis barnet fødes udenfor ægteskabet. Ifølge Børnelovsudvalget fødes 46 % uden for ægteskabet.

Endelig er der også relativt mange som frivilligt afgiver forældremyndigheden. Den frivillige skal som oftest ses i lyset af, at alternativet oftest vil være en retssag. Når det ikke bliver gennem retssystemet er det ikke fordi faderen ikke vil have barnet eller manglende engagement, men simpelthen på grund af de høje omkostninger, og det er som regel vanskeligt for fædrene at opnå fri proces [35].

35

www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm