SOP: Unge og medier

Side 1

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

1

INDLEDNING ................................................................................................................. 2 DEFINITIONEN AF ET MEDIE. ................................................................................. 3 UNGES MEDIEBRUG ................................................................................................... 3 TV .................................................................................................................................. 3

VIDEO / DVD ................................................................................................................. 5

DE TRYKTE MEDIER. ....................................................................................................... 6 Aviser......................................................................................................................... 6 Bøger ......................................................................................................................... 7 COMPUTER ..................................................................................................................... 7 BIOGRAF ........................................................................................................................ 8 VOLD I MEDIERNE ...................................................................................................... 8 VOLD PÅ TV ................................................................................................................... 9

4 TEORIER OM VOLD ..................................................................................................... 10 Kartasis -teorien ..................................................................................................... 10 Stimulerings-teorien ................................................................................................ 10 Imitations-teorien .................................................................................................... 10 Tilvænnings-teorien ................................................................................................ 10 VOLD GENNEM COMPUTEREN ...................................................................................... 11 UNGES EGEN MENING OM MEDIE VOLD ......................................................................... 11 IDENTITETSDANNELSE OG VÆRDITILEGNELSE .......................................... 11 IDENTITET .................................................................................................................... 11 MEDIERS PÅVIRKNING AF UNGES IDENTITETSDANNELSE .............................................. 12 TV SOM MANIPULATIONS MIDDEL ................................................................................ 13 KØNSROLLEMØNSTRE INDE FOR MEDIE VERDENEN. ..................................................... 13 KONKLUSION ............................................................................................................. 14 KILDEHENVISNING: ................................................................................................. 15 BILLAG ......................................................................................................................... 16 EU'S TV-DIREKTIV, ARTIKEL 22: BESKYTTELSE AF BØRN OG UNGE .............................. 16 REGLER FOR REKLAMERING TIL BØRN OG UNGE ........................................................... 16 ORDFORKLARING: ........................................................................................................ 17 LITTERATURLISTE .................................................................................................. 18 BØGER ......................................................................................................................... 18 INTERNET ..................................................................................................................... 19

Side 2

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

2

Indledning

I det som vi vil beskrive som det ”moderne” danske samfund, er medier overalt.

Medierne kan forekomme på arbejdet, i børnehaven, på skolen og ikke mindst er det blevet en del af familien.

Denne rapport vedrører de medier unge har tættest inde på livet, både de trykte men dog mest de elektroniske medier, og den undersøger børns og unges brug af massemedier med særlig vægt på gruppen af 13-19 årige unge.

Formålet med rapporten er at kortlægge og diskutere unges brug af massemedier for at vurdere, hvordan medierne i højere grad end i dag kan blive sociale, kulturelle og politiske ressourcer for unge. Jeg vil også beskrive hvor og hvordan medier optræder i de unges hverdag. Og se hvordan medier kan være med til at påvirke unges identitetsdannelse.

Når vi kigger på medier kan vi se dem fra to sider – fra den passive og den aktive brugers. Den passive bruger er ham der sidder og kigger f.eks. fjernsyn, men den aktive er bla. brugen af computer.. Jeg vil fra brugerens side kigge på hvilke krav vi stiller til medie og hvordan vi bearbejder det vi modtager gennem medier.

Jeg vil til sidst prøve at give mit individuelle bud på, hvordan medier i fremtiden kommer til at styre vores hverdag.

Det bekymrer mig, at noget nyt er ved at se dagens lys på vor klode. De moderne tiders tekniske fremskridt har ganske vist knytte menneske sammen som ved en slags nervesystem. Forbindelsen er talløse. Kommunikationen er øjeblikkelig. Fysisk set er vi knyttet sammen som celler i et legeme. Men dette legeme har endnu ingen sjæl.

Antoine de Saint-Exupéry, 1941

Side 3

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

3

Definitionen af et medie.

For forståelsen af hele denne rapport må det være på sin plads at få defineret og fastsat

hvad ordet/begrebet medie i virkeligheden dækker over. I Lademanns

                1
Multimedieleksikon kan man læse følgende definitration af hvad medier er:

Medier medier: egentlig massekommunikationsmedier; fællesbetegnelse for presse, radio, fjernsyn og film m.m., der ved formidling af nyheder, oplysning, underholdning osv. har mulighed for at påvirke den offentlige mening.

Medium

#medium (latin): noget i midten, mellemled, mellemting; et middel, hvorigennem noget spredes, jævnfør massemedier

Unges mediebrug

Ved medieforbrug forstås den tid vi bruger om dagen på Tv, video, computer, læsning osv. I det følgende afsnit vil jeg prøve at beskrive unges medieforbrug inde for de medier vi har tættest inde på livet. Jeg vil også prøve at finde grunden til at de unge har lagt de trykte medier på ”hylden” og i stedet er gået over til de elektroniske. Jeg vil også kigge på forskellen mellem de passive og de aktive medier, altså de medier hvor brugeren henholdsvis forholder sig passivt eller aktivt over for et givent medie.

Tv

Man kan ikke komme udenom at fjernsynet altid har været et meget omdiskuteret medie og at diskussionen altid har været i retning af hvor vidt tv kan være skadeligt for os

Side 4

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

4 mennesker. Nedenstående tabel viser, hvor mange husstande i Danmark, der havde

farve-tv, sort/hvid tv, video m.v. i 1994. Det fremgår bl.a. af tabellen, at 98% af

Danmarks ca. 2,3 mio. husstande havde fjernsyn, man må antage at antallet i dag 2002 er steget en smule siden da. Så man kan ikke komme udenom Tv’et er en integreret del

af vores hverdag^{2}.

Tv-apparater m.v. i husstande 1994

Antal (x 1.000) %

Antal husstande 2.339 100

Husstande med farve tv | 2.256 | 96

Husstande med s/h-tv 43 2

Husstande med 2 eller flere tv 739 32

Husstande med video | 1.429 | 61
Husstande med tekst tv | 1.419 | 61

Kilde: Årsrapport for 1994, Gallup tv-meter

Et faktum er at de unge i stadig større omfang ser TV hver dag. På et tidsrum på tre år

                                                  3
(1993-96) steg det generelle Tv-forbrug blandt 15- til 18-årige

med en halv time per dag, dvs. en stigning på hele 168 timer på et år. Men også bare inde for de 15- til 18- årige kan man også se en stor forskel, da en 15-årig ser ca. en time mere Tv på en lørdag

end de 18-årige, mens på en søndag er det kun en halv^{3}.

Hvis man ser på kønsfordelingen er der en lille overvægt af drenge der ser mere tv end piger; ca. 10 min mere. Også når man kigger på sammenhænget mellem uddannelse og hvor meget Tv man ser er der en klar tendens. De unge der er i gang med en gymnasiale uddannelser er dem blandt unge der ser mindst Tv, mens dem uden arbejde og som ikke er i uddannelse er dem der ser mest. Mere end 1 time end de studerende. Der er også et sammenhæng mellem social status og tv-forbrug. De lavest socialt stillede familier er dem der lader deres børn se mest tv mens de mellem og højt socialt stillede i større omfang ser og diskuterer medieudbudet. Man kan også se at unge fra socialt lave grupper ser mere volds- og actionfilm end unge fra andre sociale grupper. Der ses også

Side 5

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

5 blandt disse unge et mønster af en større negativitet rettet mod skolen end blandt andre børn.

En af grundene til det øget tv-forbrug er de stigende antal kanaler i husstandene, flere og flere kommuner indfører fællesantenne ordninger samtidig med at prisen på paraboler og medfølgende abonnement falder. I det brede program udbud er der næsten noget at finde for en hver smag. Og dette er med til at passiviser mange foran tv-skærmen.

Video / DVD

Da video og DVD dækker over nogenlunde det samme vil jeg i dette afsnit nøjes med at bruge ordet video. Videoen har også måtte utroligt meget kritik igennem fra forskellige sider af samfundet. Ikke desto mindre er det et medie der er blevet utroligt flittigt brugt blandt unge i mange år. En rundspørge bland unge har det vidst sig at kun 1 pct. ser ikke video eller DVD jævnligt, over en tredjedel af de unge ser video mindst en gang

om ugen^{4}.

At se video med hinanden er noget unge praktisere meget, over 53 pct. kan svare at når de ser video gør de det med venner. Der er dog en lille tildens til at piger gør det mere mens drenge har en lidt større tildens til at se film alene. Hvis man ligger sammen hvor meget tid unge bruger på tv og video om dagen, nemlig 2 timer og 50 minutter plus 1 time og tre minutter, kommer man frem til at de unge bruger i gennemsnit ca. 4 timer om dagen alene på tv og video, og i weekenden er tallet endda højere nemlig helt op til

5 timer om dagen. Drengene ser i gennemsnit 23 minutter længere video om dagen end piger gør, hvilket ikke gør den stor forskel. Selvom der ikke er nogen stor forskel i de forskellige unge gruppers forbrug af tv og video er der dog en gruppe der skiller sig ud, nemlig den gruppe der hverken er under uddannelse eller i arbejde, de ser helt op til 2 timer og seksogtyve minutter mere tv og video om dagen end en gennemsnits

gymnasieelev gør^{5}.

De 16- til 18-årige fordelt efter hvor ofte de ser video

Ser video:

Mindst Mindst Mindst

Aldrig dagligt hver uge hver måned Sjældnere

1996

Side 6

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

6

Drenge 1 19 51 21 8

Piger 1 11 44 32 12

Alle 1 15 47 27 10

1993

Drenge 0 13 67 16 4

Piger 4 5 53 32 7

Alle 1 9 59 25 6

1987

Drenge 11 12 36 23 18

Piger 7 7 29 26 32

Alle 9 9 33 24 25

Kilde: Mønstre i mangfoldigheden tabel 3.2.2.

De trykte medier.

Jeg vil inde for de trykte medier dele disse i to grupper:

1. Aviser

2. Bøger

Grunden hertil er at det er vidt forskelligt hvordan vi læser og opfatter disse medier.

Aviser

Selvom man i dag kan læse aviser online på internettet, er det dog de trykte der står stærkest i såvel unge som ældre generations første valg. Omkring halvdelen af de unge i Danmark læste i 1996 avis dagligt. De 15 årige var dem der læste mindst nemlig kun 36 pct. mens blandt de 18 årige var der 69 pct. der læste dagligt. Men selvom 69 pct. lyder som et forholdsvis højt tal skal det tages i betragtning at ca. 10 år tidligere i 1987 læste

75 pct. af de unge avis dagligt, altså en tilbage gang på 25 pct. Medie forsker Birgit Wagner tror denne drastiske tilbage gang har flere begrundelser, men den største er fremgangen i tv’ets integration. Hun mener mange specielt unge er tilbøjelige til at se nyhederne i stedet for at læse dem. Man kan også se et sammenhæng mellem uddannelse og hvor tit man læser avis. I de unges tilfælde er det de gymnasiale elever der er de mest hyppige avis-læsere.

Side 7

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

7

Hvis man kigger på hvad de unge læser i avisen er det ret pudsigt radio- og tv-programmerne der bliver kigget mest efter, mens kultur-stof er det der er mindst interessant. Lokale nyheder får sneget sig ind på en andenplads over hvad de unge læser

                                 6
mest mens tegneserier tager tredjepladsen .

Bøger

En af de medier der ikke vinder så meget popularitet hos de unge er bøger. Det er kun

10 pct. af de unge der kan svare ja til at de læser bøger næsten dagligt(der er her set bort fra lektier). Drengene er dem, set på kønsfordelingen, der læser færrest bøger. Hele 28 pct. kan svare de aldrig læser skønlitteratur, og kigger man på fagbøger er tallet helt oppe på 43 pct., hvorimod kigger man på pigerne er det kun 5 pct. ved skønlitteratur der kan svare nej til at de aldrig læser, men kigger man på fagbøger ligger de faktisk foran drengene nemlig med 44 pct. Kigger man generelt bruger piger ca. 1 time om dagen på læsning hvor drengene kun bruger en halv.

Men går man bare 15 år tilbage var tallene helt anderledes. I 1987 var der 41 pct. af de unge der læste skønlitterære bøger mindst hver uge, i 1993 var tallet faldet til 33 pct, og endelig i 1996 var det helt nede på 24 pct.

Computer

Computeren har været en af de mest spændende fænomener at følge de sidste 10-20 år, da intet andet inden for mennesket teknologi har udviklet sig så hurtigt i vores historie.

Kigger man på de unge havde 12 pct. i 1984 en computer i hjemmet, hvor tallet i 1995

                8
var steget til 61 pct.

Set i forhold til gennemsnittet af resten af Danmarks befolkning hvor kun 33 pct. havde en computer, var de unge langt den største gruppe af brugere. I dag kan man se at computeren er ved at blive et lige så integreret objekt i de unges hverdag som fjernsynet har været i lang tid. En af grundene hertil er af computeren ikke længere kun er en spille- og tekstbehandlingsmaskine. I dag er der utallige muligheder for hvad man kan bruge en computer til. I realiteten kunne man jo i dag leve et liv udelukkende ved hjælp af en computer med internet. Du kan handle ind, arbejde, se fjernsyn, høre musik, snakke med andre mennesker, ja man kan endda finde en kæreste.

Side 8

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

8

Den flyvende udvikling computeren har haft, har givet unge helt nye udfoldelses muligheder. Interaktivitet mellem unge og computeren vil blive et stadig vigtigere element i unges mediebrug. I skolen er blækaflevering og andre former for skriftlig aflevering en uddøende ting. De første IT-klasse klasseforsøg er da også for længst blevet praktiseret, og resultatet af dem vil nok kunne ses inde for en nær fremtid hvor papir og blyant vil blive afskaffet. I stedet vil der nok blive indført anden form for

motorisk træning for de mindste klasser. Jeg tror at computeren er ved/kommer til at

være et naturligt redskab for os som f.eks. den dybe tallerken.

Biograf

En truet rase ? Ja, hvis man kigger statistisk på det. Siden 1960’erne er billetsalget faldet fra 33 millioner til i 1996 10 millioner solgte billetter pr. år. Den drastiske tilbagegang skyldes den forøgede kvalitet inde for den de såkaldte ”hjemme-biografer”.

Du kan nu sidde i din dagligstue og have næsten samme lydeffekt som i en biografsal, vel og mærke hvis du har pengene til at investere i et sådan anlæg, og samtidig spare du penge, da det er væsentligt billigere at leje en film end at købe en billet til biografen.

Her er det de studerende der er de mest hyppige brugere. Hele 65 pct. kan sige at de har været i biografen inde for den sidste måned, mens det er den lille gruppe der hverken går i skole eller arbejder, der går mindst i biografen, dog er det hele 45 pct. der kan sige ja til at have været i biografen inde for den sidste måned. Man kan også se forskellen på by- og provinsmennesker da det lang hyppigere er bymennesker der går i biografen.

Man kan også her ligesom med video spore et socialt mønster, da helt op til 98 pct. går i

biografen med følgeskab, og kun 2 pct. kan svare at de går alene^{9}.

…og husk film skal ses i biografen.

Ole Michelsen

Vold i medierne

Vold i medier har altid været et meget omdiskuteret emne, det er som om hver gang et nyt medie er blevet introduceret har vi indtaget en ”forsvarsposition” overfor det nye, og

Side 9

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

9 i særdeleshed forældrene. Man kan som udgangspunkt sige der er tre måder at anskue vold i medierne på.

1. bruge de aktuelle medier konstruktivt

2. accept af medievold og den position i samfundet

3. børn skal afskæres total fra medievold

Jeg vil i dette afsnit prøve at kigge nærmere på nogen af de forskningsresultater der er fremlagt i forbindelse med unge, vold og medier.

Grænsen mellem science fiction og social virkelighed er en optisk illusion.

Donna Haraway, 1985

Vold på Tv

En artikel skrevet i 1975 og offentliggjort i The Times gjorde for første gang lægestanden opmærksom på de problemer der kunne være forbundet med vold på tv.

Der blev skrevet at vold på tv havde en ødelæggende virkning på normale børns udvikling, idet det medførte en øget aggressivitet og voldstrang. Som følge af dette kom der i 1976 en resolution fra det amerikanske Repræsentantskab der erklærede at

fjernsynsvold var en trussel mod amerikanskes unges ve og vel^{10}. Siden da har

diskussionerne rullet heftigt. Næsten altid har diskussionerne været koncentreret om vold kunne medføre voldelig adfærd. I de nordiske lande har man de seneste år koncentreret sig mere om der kunne være nogen følelsesmæssige reaktioner som følger af tv-vold. Ved følelsesmæssig reaktion tænker jeg f.eks. på rædsel og koncentrationsproblemer. Men lige meget hvem og hvor der har været forsket har man aldrig kunne komme frem til noget entydigt svar. Der er simpelthen for mange variabler, som social status, vende kredsopdragelse osv. Man kan se et sammenhæng mellem en unges social baggrund og den måde personen vil reagere på overfor medievold. Unge fra de socialt lave familier der har været overladt til sig selv mens de har set tv og som ikke har diskuteret indholdet af dette med forældre har ikke de samme grundlag som andre grupper af unge til at skelne mellem fiktion og virkelighed.

Side 10

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

10

Jeg vil i nedenstående afsnit beskrive 4 teorier om hvorvidt unge bliver påvirket af medievold.

4 teorier om vold

Der er et hav af forskellige meninger og teorier om hvordan børn bliver påvirket af medievold. Her er fire teorier som har været diskussions grundlag for mange forskere, sociologer og psykologer gennem tiden.

Kartasis -teorien

Kartasis – på græsk renselse – teorien bygger på at det er gavnligt for mennesker at se vold i medierne. Ifølge psykologen Albert Bandura der mener at ved at identificere og

indleve sig i voldelige medier, reduceres personens eget behov for aggressiv/voldelig

adfærd i hverdagen. Han mener at vold er rensende og gør det klart i f.eks. de unges sind hvor skillelinien mellem fiktion og virkelighed går. Dog er dette ikke en udbredt teori da der ikke har været videnskabelig grundlæg til at understøtte den.

Stimulerings-teorien

Denne teori bygger på at vold avler vold, ment i den forstand at hvis du ser mange generelle konflikter blive løst i tv ved hjælp af vold, vil du automatisk tage denne konfliktløsnings metode til dig Det er dog vigtigt at pointere at dette kun er en tendens der er oplevet hos en meget, meget lille gruppe unge.

Imitations-teorien

Teorien bygger på at unge gennem observation af tv vold, skulle imitere de måder at takle problemer og konflikter på som der gennemleves på tv. Dvs. at hvis man senere i livet bliver udsat for samme situation vil man agere på samme måde som man har set andre gøre det. Teorien bygger også på at du i de tidlige år ikke er i stand til at skelne mellem illusion og virkelighed,

Tilvænnings-teorien

Denne teori bygger på at unge skulle kunne blive tilvænnet vold gennem medierne, så de i det virkelige liv bliver følelseskolde og ligeglade når de oplever vold.

Side 11

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

11

Konsekvensen af dette er unge der ikke tror på personlig værdig, som hverken finder vold stimulerende eller frastødende.

Vold gennem computeren

Mange tror at vold gennem computerspil kan være mere negativt påvirkende, da man i computer spil selv styre de voldelige handlinger man ønsker. Men tværtimod har forskning vist at vold oplevet gennem en computer faktisk er alt andet end skadeligt. Af en eller anden grund har unge en evne til bedre at skelne mellem illusion og virkelighed når det er animeret.

Unges egen mening om medie vold

Når man kigger på den generelle debat om hvorvidt vold er skadeligt for unge er debatten næsten altid opstået pga. observationer af unges adfærd. Man høre bare aldrig hvad de unge selv mener. Men laver man en rundspørge finder man ud af de unge faktisk også selv er ret gennemgående kritiske over for hvad de vil se, og over 50 pct.

mener endda man kan blive ufølsom og voldelig af at se vold på Tv. Og alligevel mener de dog ikke, der bør være nogen restrektioner på hvad man må se og hvad man ikke må.

Desuden mener 90 pct. af de unge også at fjernsyn kan bidrage med mange informationer som man ligefrem kan tage ved lære af. Alle disse meninger bliver alligevel overset når først forskerne går i gang med diverse eksperimenter, de må åbenbart vide bedre !

Identitetsdannelse og værditilegnelse

Om medier, trendsættere og identitetsdannelse.

Identitet

Jeg vil først citere fra den ny psykologi håndbogs definition af identitet:

Identitet betyder overensstemmelse og kommer af det latinske ”idem” der betyder ”det samme”. At afgøre om noget er det sammen som noget andet, forudsætter en

                                            11
sammenligning og en afgørelse af ligheder og forskelle .

Side 12

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

12

Derved forstået ved identitet at det er noget vi selv fastsætter i forhold til hvad vi kender……..

Mediers påvirkning af unges identitetsdannelse

                                         12       12              12
Hvordan påvirker medier generelt unge emotionelt , kognitivt og socialiserende ?

Alle unge skal i gennem en række faser for at danne sig nogle rammer og en fast identitet. Et faktum er at medier er med til at danne disse rammer og påvirke identitetsdannelsen både på det sociale, psykologiske og kulturelle plan. Men kan emotionelt stimulerende f.eks. fjernsyn om det så måtte være volds- eller ikke volds-film være med til ligefrem at skade identitetsdannelsen. Generelt må man sige nej, dog vil der altid være nogle marginal grupper der falder uden for ”det normale”.

Næsten alle unge finder og praktisere idoldyrkelse. Man vil som udgangspunkt finde dem der er socialt accepterede i sin omgangskreds, om det måtte være musik idoler, filmstjerner eller guruer. Man vil så vidt muligt prøve at kopiere idolets udadvendte personlighed og udsende m.m. til ens egen identitet. På den måde er medierne også med til at være socialiserende idet der ud fra disse kriterier bliver gruppe dannelser i samfundet. Man kan sige at unge gerne vil være individualister som idolerne som regel fremstår som, samtidig med at de gerne vil accepteres socialt blandt deres omgivelser.

Hvis man går ud fra Erik H. Eriksons teori om menneskets 8 udviklings faser sker den mest radikal del af identitetsdannelsen i den 5 fase, nemlig i ungdoms- og pubertetsperioden(12-20år). Dvs. at det er i denne periode man er mest modtagelig overfor ”inputs” fra omverdenen, det er så forskelligt fra person til person hvordan vi bearbejder disse ”inputs”. Hvis ikke man kommer igennem denne periode med nogle gode idealer og faste rammer, kan man senere i livet udvikle identitetsforvirring .

Med det stigende medieforbrug unge har i dag ,har livs værdier og identitet fået en hel ny betydning, her tænker jeg specielt inde for computer verdenen. Du kan ved hjælp af internette i dag udleve en hel anden identitet da der ingen fysisk kontakt er.

”Sig mig hvad dine forældre ser i fjernsynet, og jeg skal fortælle, hvilken holdning du har til indvandrere”

….Pedersen 1995

Side 13

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

13

Med fænomenet computer er det blevet muligt at udvikle og definere sin personlighed i helt nye retninger. Respekt har altid kunne vindes på viden. Det har computeren sat helt nye betydninger for da det generelt er de unge der har forspringet til at lære ny teknologi og dermed har gjort dem til specialister inde for computerverdenen.

Tv som manipulations middel

Tv er nok den mest magtfulde måde at kunne manipulere med andre mennesker på.

Generelt set kan man se at mange unge lader sig styre af fjernsynet. Som et eksempel kan man nævne ”Spice Girls” der for et kort tidsrum blev kult symboler for næsten alle teenagere verden over. Lige pludselig skulle alle piger gå i plateausko og små toppe.

Men dette kan også give anledning til problemer. F.eks. de fleste mediers fremstilling af piger som sex-symboler, kan give nogle børn identitets problemer, idet de ikke er i stand til at forholde sig over for piger som nogen med en sjæl.

Kønsrollemønstre inde for medie verdenen.

Kønsrollefordelingen inde for medie verdenen er faktisk et meget interessant studie, da der på ingen måder er ligevægt på nogen former for mediebrug, hverken den aktive eller passive. Tager man de elektronisk medier vil der være en general tildens til at drenge er de største brugere hvorimod tager man de trykte vil det være pigerne der er de dominerende. Men hvorfor så denne fordeling? Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Det eneste man kan se hvis man kigger på de unge grupper, er at pigerne er ved at komme med frem, dog er der et godt stykke vej op før der kommer lige vægt i forbruget. Men mit bedste bud er at det simpelthen ikke interessere piger. I måden f.eks.

computeren er blevet markedsført på er der ikke meget der tale til den feminine side. Så jeg tror bare ikke producenterne har været i stand til at fange de unge pigers interesse.

Side 14

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

14

Konklusion

Jeg nåede på et tidligt tidspunkt i arbejdet frem til det synspunkt, at massemedierne først og fremmest er en ressource, som unge kan udnytte. Jeg kunne i stedet have valgt at tilslutte mig det standpunkt, at massemedierne er en trussel mod unges mentale udvikling og er ødelæggende eller spærrende for deres kulturelle opdragelse, og i det hele er et skadeligt tidsfordriv. Det er det standpunkt, mange voksne i tidens løb har indtaget over for eventyrfilm, radio, tegneserier, tv, video, computernetværk mv. Men som voksne godt ved, kan massemedierne også bringe kulturel berigelse og informeret vidsyn til sine brugere. Det kommer an på brugeren, og det kommer an på mediernes indhold. Vi ved i dag at der er uanede muligheder i medieverdenen, jeg mener man burde have mere åbenhed omkring hele emnet medier og at man i samråd med de unge burde indføre, f.eks. i skolen bedre måder at bearbejde medier. På denne måde vil unge få et bedre grundlæg for at bearbejde de medieindtryk de får. Det er jo ikke ukendt at hvad der er forbudt for unge, er også det der er mest interessant, så hvorfor ikke få alle kortene på bordet og få en åben dialog om vold i medierne og identitetsdannelse.

Da mit bud på fremtiden er at computeren vil overtage de fleste af de dagligdagsting som vi laver i dag som f.eks. at handle ind, vil mit bedste bud også være at jo bedre forståelse for de forskellige medier jo mere kan vi udnytte deres resurser.

Til sidst vil jeg nævne de faktorer som jeg mener er vigtigst for at det enkelte ung individ skal få et positivt forhold til medier:

• Jævnligt bruge medier aktivt

• Bearbejde indholdet af medier samme med andre

• Forældrene har åben dialog med børnene

• Hjælpe unge til at få et reelt virkeligheds syn

Side 15

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

15

Kildehenvisning:

1 Lademanns multimedieleksikon

2 Årsrapport for 1994, Gallup tv-meter

3 Mønstre i mangfoldigheden s. 46.

4 Mønstre i mangfoldigheden s. 52

5 Mønstre i mangfoldigheden s. 56

6 Mønstre i mangfoldigheden s. 77

7 Mønstre i mangfoldigheden s. 84

8 Mønstre i mangfoldigheden s. 67

9 Mønstre i mangfoldigheden s. 57

10 Fjernsyn og vold s.9

11 Den nye psykologi håndbog s.167

12 Bilag - ordforklaring

Side 16

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

16

Billag

EU's tv-direktiv, artikel 22: beskyttelse af børn og unge

"Medlemslandene træffer passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de tv-radiospredningsorganer, som hører under deres myndighed, ikke udsender programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, mentale eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Dette gælder også programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, mentale eller moralske udvikling, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne."

Regler for reklamering til børn og unge

Reklamerne må ikke udformes, så de vil kunne skade børn og unge psykisk eller moralsk; de må ikke udnytte børns og unges naturlige godtroenhed og deres tillid til forældre, lærere eller andre. De må ikke underminere disses autoritet eller ansvar.

Børn og unge må ikke uden grund afbildes i farlige situationer, og der må f.eks. ikke direkte appelleres til børn og unge om at overtale andre til køb af produktet. Det må heller ikke fremgå, at et produkt kan skaffe ejeren særlige fordele frem for andre.

Reklamerne må ikke vildlede børn og unge mht. produktets størrelse, værdi o.lign.

Figurer, dukker og andre medvirkende i børneprogrammer må ikke anvendes i reklamer for børn. Børn under 14 år må ikke optræde som anbefalere af et produkt, og de må ikke optræde i reklamer, medmindre de indgår som en naturlig del af et afbildet miljø eller er nødvendige for at demonstrere anvendelsen af produktet.

De danske reklameregler har indarbejdet minimums-bestemmelserne i EU's tv-direktiv

(SS16 om reklamer), men indeholder derudover en række mere detaljerede bestemmelser - bl.a. forbudet mod at anvende figurer fra børneprogrammer og begrænsningerne i anvendelse af børn under 14 år. Ifølge tv-direktivet må programmer

- også for børn - gerne afbrydes af reklamer, hvilket er forbudt ifølge dansk lov.

Side 17

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

17

Eksempler på særlige reklameformer

Totalreklame: film, legetøj og andre produkter markedsføres som dele af et samlet koncept (f.eks. Turtles, My Little Pony og Løvernes konge).

Produktplacering: det fænomen, at der f.eks. i en film reklameres for produkter ved at kameraet fokuserer på et bestemt bilmærke, et cigaretmærke el. lign.

Cross-selling: det fænomen, at der i et reklamespot, som tilsyneladende reklamerer for et produkt, er indlagt reklamer for mange andre produkter (efter indbyrdes aftale).

Ordforklaring:

Emotionel: (latin) følelsesbetonet, let påvirkelig.

Kognitiv socialisering: (dannelse af barn/unges untilektuelle funktione. Hvor man

tidliger så den som hovedsagligt bestemt, har psykologien i stigende grad fremhævet de sociale faktores indflydelse og ser den nu som led i hele den psykosociale udvikling.

Socialisation: (latin): den proces, hvorved barnet indordnes i et samfunds normer, regler, sprog m.m. Indledes formentlig tidligt efter fødslen. De mest merkante kulturelle foreskelle opstår ved tilegnelsen af sproge, som sætter barnet i stand til at opleve og deltage i sin sociale omverden

Side 18

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

18

Litteraturliste

Bøger

Forfatter | Anita Werner
Titel | Børn og Medier
Forlag - Udgivelses år | Systime 1999

Torben Fridberg m.fl.

Mønstre i mangfoldigheden

Borgen 1997

Carsten Jessen

Børn, Leg og computerspil

Odense Universitetsforlag 2001

Billy Adamsen

TV og computeren – gode babysittere

Samfundslitteratur 1996

Kim Schrøder

Danskerne og medierne

1995

Torben Weinreich

Børns medievaner

Danmarks lærerhøjskole 1993

Frands Mortensen

De elektroniske massemedier i

Danmark år 2005

Undervisningsministeriet 1992

Henrik Juel

Multimedieteori

Odense Universitetsforlag 1997

Ole Grünbaum

Den digitale darwinisme

Ole Grünbaum/Tidens skrifter 1999

Nicholas Negroponte

Det digitale liv

Klim 1996

Finn Thorbjørn Hansen

Kunsten at navigere i kaos

Kroghs Forlag 2001

Jesper Olsen

Børn som tv-seere

Nordisk Forlag a/s 2000

Side 19

[navn fjernet] Psykologi Større Skriftlig Opgave

Unge & Medier D. 8 februar 02

HH3A

19

Stig Hjarvard

Grænseløse medier – nye sociale Arno P. Hansen

fællesskaber ? | Joystick generationen
1996 | Systime 1996
Regeringens Ungdomsudvalg | Henrik Palle

Regeringens ungdomspolitik – status og Drømmer jeg…?

perspektiver | Borgen 1996

Malchow a/s 2000

Finn Rasmussen | Den nye Psykologihåndbog

Masse Medier Nordisk Forlag a/s 2001

Columbus 1996

Wolfgang Bergmann

Computerbørn

Munksgaards Forlag 1998

Mogens Brørup

Internet

http://www.imu.aau.dk/smu/

Statens medie udvalg