SRO om ondskab og propaganda i samfundsfag A og psykologi B

Side 1

Ondskab

Kognitiv Omstrukturering & Manipulation

STX 2.g

2.b, Helsingør Gymnasium

19. marts 2010

Fagkombination:

Psykologi & Samfundsfag

Vejledere:

Mikkel Borgwardt (samfundsfag)

Ole Hartelius (psykologi)

Underskrift

_____________________________________________________________________

Side 2

Side | 2

Abstract

This paper examines the effect of manipulation and cognitive restructure the Germans were exposed to during Hitler’s reign, a manipulation caused by the minister of propaganda, Josef Goebbels. It accounts for social psychological theories that underlie the inhumane conduct, and attempts to explain the moral disengagement in justification of the perpetration of inhumanities.

Albert Bandura is one of the pioneers in the study of human development, and his theory of moral disengagement is significant in the attempt to elucidate how inhumane conducts are being justified. He introduces various ways how perpetrators might justify their inhumane actions. These terminologies are described in the paper: Moral Justification, Euphemistic Labeling, Advantageous Comparison, Displacement of Responsibility and Dehumanization.

Likewise the paper examines how it was possible to manipulate and restructure the Germans, and which means the national socialistic government applied in order the achieve this.

Side 3

Ondskab 19. marts 2010

Side | 3

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................ 4 Problemformulering ............................................................................................................................. 4 Ondskabsfulde handlinger ................................................................................................................... 5 Albert Bandura – Moralsk frigørelse .................................................................................................... 5 Moralsk retfærdiggørelse ................................................................................................................ 5 Eufemisme........................................................................................................................................ 6 Sammenligning af handlinger .......................................................................................................... 6 Ansvarsforskydning .......................................................................................................................... 6 Dehumanisering ............................................................................................................................... 7 Kognitiv omstrukturering og manipulation ......................................................................................... 8 Nedbrydningsfasen .......................................................................................................................... 8 Forandringsfasen.............................................................................................................................. 8 Opbygningsfasen .............................................................................................................................. 8 Paul Josef Goebbels ............................................................................................................................. 9 Goebbels’ brug af propaganda ........................................................................................................ 9 Volksgemeinschaft ........................................................................................................................... 9 Goebbels’ iscenesættelse af krigen ............................................................................................... 10 Judenfrage ...................................................................................................................................... 11 Der Ewige Jude ........................................................................................................................... 12 Effekterne og retfærdiggørelsen........................................................................................................ 13 Konklusion .......................................................................................................................................... 15 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 16

Side 4

Ondskab 19. marts 2010

Side | 4

Indledning

Ondskab er principielt en ubegribelighed, hvis mystik både tiltrækker og frastøder os. Adskillelige teorier er opsat i forsøget på at forklare, hvorledes det kan gå til, at almindelige mennesker udfører umenneskelige, ondskabsfulde handlinger. I forsøget på at forklare ondskabsfulde handlinger er der nogle essentielle betragtninger, man skal overveje. Man skal vurdere om handlingerne skal forklares ud fra udviklingspsykologien eller socialpsykologien eller måske en helt tredje mulighed. Desuden bør man også overveje omstændighederne bag den ondskabsfulde handling, samt de kulturelle og sociale variationer, som opstår i forbindelse med ondskabsopfattelsen. Den østlige og vestlige verden betragter ikke handlinger ens, således kan en handling på den ene side opfattes som grænseoverskridende ondskab, og på den anden side en respektfuld, heroisk handling.

I denne opgave bliver der sat fokus på socialpsykologiske forklaringsteorier vedrørende udøvelsen af dehumaniserende handlinger. Der vil i den sammenhæng blive lagt vægt på det nazistiske systems anvendelse af manipulation og kognitiv omstrukturering, gennem propaganda, i forsøget på at finde frem til en mulig forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre at omstrukturere en hel nation til det formål at udrydde et andet folkeslag.

(Jeg vil gøre opmærksom på, at selvom opgaven fylder mere end de tilladte 10 sider, så svarer antal anslag til det tilladte, under den forudsætning, at opgaven i alt må fylde maks. 20.000 anslag) Problemformulering

Der ønskes en redegørelse for og en diskussion af psykologiske teorier om ondskab, hvor det centrale er et forsøg på at nå frem til en forklaring på umenneskelige handlinger. Desuden skal der forsøges at forklare, hvorfor og hvordan politiske systemer anvender kognitiv omstrukturering og forskellige former for manipulation for at fremme deres sag.

Side 5

Ondskab 19. marts 2010

Side | 5

Ondskabsfulde handlinger

Tidligere blev ondskabsfulde handlinger forklaret ud fra biologiske defekter. Man kunne ikke håndtere idéen om, at almindelige mennesker kunne begå ondskab. I dag er ondskabsbegrebet en mere subjektiv størrelse. En klar definition er derfor svær at give, men en mulig definition kunne f.eks. være: Der er tale om en ondskabsfuld handling, når handlingen forsætlig udføres med det

formål at forvolde smerte enten fysisk og/eller psykisk. Desuden skal udøveren på

gerningstidspunktet udvise manglende empati overfor ofret.

Dertil kommer det også at handlinger opfattes forskelligt af udøverne og ofrene. F.eks. betragtede den vestlige verden angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001, som et ondsindet terrorangreb, mens udøverne betragtede det som en heroisk nødværge. I det følgende vil jeg redegøre for nogle psykologiske teorier, der forsøger at finde en forklaring på udførelsen af ondskabsfulde handlinger.

Albert Bandura – Moralsk frigørelse

Ifølge Albert Bandura er baggrunden for udførelsen af umenneskelige handlinger, et resultat af en kognitiv omstrukturering af ens moral. [1]

Mennesket har et grundlæggende behøv for, at deres handlinger retfærdiggøres. Den moralske frigørelse gør sig gældende ved følgende kognitive omstruktureringer:

Moralsk retfærdiggørelse

”People do not ordinarily engage in harmful conduct until they have justified to themselves the morality of their actions. In this process of moral justification, detrimental conduct is made personally and socially acceptable

                                                  2
by portraying it as serving socially worthy or moral purposes.”

Bandura klargøre her, at en ondskabsfuld handling retfærdiggøres ved, at den skadelige opførsel

bliver set som en personlig, social og/eller moralsk fordel. Gennem den moralske retfærdiggørelse

betragter man sine handlinger, som værende nødvendige i forhold til at beskytte værdier, bevarer verdensfreden, rede menneskeheden fra undertrykkelse m.m. Et tilfælde af moralsk retfærdiggørelse kunne f.eks. være den civile tyske befolknings holdning til de grusomheder,

1

Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 55

2

Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 2

Side 6

Ondskab 19. marts 2010

Side | 6 jøderne under 2. verdenskrig blev udsat for. Man kan forstille sig, at mange af de civile har følt en humanistisk empati med ofrene, men, at de på baggrund af den nazistiske regerings propaganderende fremstilling af jøderne, har fået deres adfærd retfærdiggjort.

Eufemisme

”(…) euphemistic language is widely used to make harmful conduct

                                         3
respectable and to reduce personal responsibility.”

Eufemismer er ofte brugt til at uskyldiggøre ellers ubehagelige handlinger eller udsagn. [4] For eksempel brugte nazisterne eufemismer til at dække over deres folkedrab. Ligeledes bliver udtrykket ’moderat fysisk pres’ anvendt af mange nationer til at beskrive afhøringsmetoderne i forbindelse med anholdelse af en terrormistænkt. Metoder, der ifølge en dansk ekspert og FN, er

det det samme som tortur.^{5}

Sammenligning af handlinger

”The more flagrant the contrasting inhumanities, the more likely it is that

                                             6
one’s own destructive conduct will appear benevolent.”

Hvor ondskabsfulde ens handlinger bliver betragtet, afhænger af hvor ondskabsfulde ‘de andres’ handlinger er. Argumentationen går på, at de andres handlinger er meget værre end det man selv gør. Derved fremstår ens egne handlinger som ubetydelige i forhold til, og kan så lettere retfærdiggøres.

Ansvarsforskydning

”People will behave in ways they normally repudiate if a legitimate authority

                                            7
accepts responsibility for the effects of their conduct.”

Bandura redegør for flere måder, hvorved en frigørelse kan ske gennem en ansvarsforskydning.

For det første kan det ske ved at flytte ansvaret fra en selv over på en autoritet. Man retfærdiggøre sine handlinger ved at underlægge sig autoriteternes ordrer. For det andet kan det ske via udbredelse af ansvaret. Man har en tendens til at handle mere grusomt under

3

Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 3

4

Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 60

5

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/Carmi%20Gillon-sagen/123.htm

6

Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 4

7

Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 5

Side 7

Ondskab 19. marts 2010

Side | 7 gruppeindflydelse og kollektiv ansvar, end man ville have gjort hvis man stod personlig til ansvar for handlingerne.

Dehumanisering

”The joys and sufferings of those with whom one identifies are more vicariously arousing than are those of strangers or if individuals who have been divested og human qualities. It is, therefore, difficult to mistreat humanized persons without suffering personal distress and self-

condemnation.”^{8}

En af de grundlæggende kognitive omstruktureringer sker ved dehumanisering af ofret. Bandura mener, at mennesket grundlæggende har en humanistisk medfølelse over for andre, som vi kan identificere os med. Derfor er en dehumanisering, afpersonalisering og anonymisering nødvendig i forhold til at begå ondskabsfulde handlinger overfor mennesker. Dette gør sig bl.a.

gældende i fængselsekperimentet på Stanford University, hvor fangerne blev gjort til genstande ved at bære ens fangedragter og blev kaldt ved nummer i stedet for deres navn. På samme måde er fremstillingen af jøderne under 2. verdenskrig, et forsøg på at dehumanisere. Jøderne blev sammenlignet med udyr, i særdeleshed rotter.

8

Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 7

http://www.tilgivelse.dk/pr
obl_disp/images/Rotte.jpg

Side 8

Ondskab 19. marts 2010

Side | 8

Kognitiv omstrukturering og manipulation

”The intent is to change a mind so that its owner becomes a living puppet – a human robot – without the atrocity being visible from the outside. The aim is to create a mechanism in flesh and blood, with new beliefs and new

                                        9
thoughts processes inserted into a captive body.”

Begrebet ‘brainwash’ eller ‘hjernevask’ blev første gang præsenteret i litteraturen af den amerikanske journalist Edward Hunter i år 1951. Han brugte begrebet til at beskrive, hvordan kinesere og koreanere havde foretaget en kognitiv omstrukturering og en politisk indoktrinering af amerikanske tilfangetagne officerer. [10] Metoden bliver udnyttet i det henseende at omstrukturere personers holdninger, ideologier og værdier. Den anvendes under den forsætning, at mennesket gennem socialisering indlærer samfundets holdninger og normer, derved kan disse holdninger også aflæres, og nye kan indlæres. Schein inddeler påvirkningsprocessen i tre faser: [11] Nedbrydningsfasen

Under denne fase forsøger magthaverne at få den tilbagefangne til at erkende, at hans/hendes

tidligere holdninger er forkerte. Magthaverne bruger alle mulige midler til at fremmane en opgivelse af opfattelserne.

Forandringsfasen

Når fangen til sidst er bukket under for nedbrydningen, forsøger magthaverne at få fangen til at indse, at andre verdensopfattelser er mere rigtige, end fangens tidligere opfattelser. Processen består bl.a. i at fangen blev udsat for propaganda, gruppepres og manipulerede informationskilder.

Opbygningsfasen

Den sidste fase er opbygningsfasen. Her begynder fangen så småt at integrere den nye opfattelse.

I takt med at fangen tilegner sig den indoktrinerede viden mere og mere, blev magthavernes adfærd overfor fangen også venligere og venligere.

9

Edward Hunter, Brainwashing

10

Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 66

11

Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 68-75

Side 9

Ondskab 19. marts 2010

Side | 9

Paul Josef Goebbels

Josef Goebbels (29. oktober 1897 – 1. maj 1945) var tysk nazist. Han bliver betragtet af mange som en af Det Tredje Riges – foruden Hitler – mest interessante mænd. [12]

Goebbels var nok den af profilerne i den nazistiske regering, der var mest loyal overfor Hitler, og i 1933 udnævnte Hitler ham som minister for folkeoplysning og propaganda – et ministerium, der var blevet oprettet specielt til ham. [13] Embedet som minister var en stilling, der i den grad ophøjede Goebbels og hans brug af propagandaen som manipulationsmiddel, udgjorde en af de væsentligste forudsætninger for Hitlers magtimperium.

Goebbels’ brug af propaganda

Som minister for folkeoplysning og propaganda var det Goebbels opgave at formidle den nationalsocialistiske politik så effektivt som muligt. Goebbels havde skabt et idealiseret billede af Hitler, ved at fremstille ham som mere end en leder, han var en fører, som skulle lede Tyskland til frelse. Omstændighederne gjorde den tyske nation modtagelige overfor denne propaganda. Den kriseramte tyske nation havde behov for noget nyt, de kunne tro og samle sig om, idet

Novemberrevolutionen i slutningen af 1. verdenskrig havde førte til den tyske nations undergang. [14] Det var ikke forunderligt, at Goebbels i sit forsøg på at propagere illusionen om det ideelle nationalsocialistiske styre udnyttede medierne. Både teater, aviser, film, musik, litteratur og især radioen blev taget i brug. ”Styr på og kontrol med medierne var en vej til at få kontrol med

offentligheden og bemægtige sig menneskene.”^{15} Goebbels understreger gang på gang, at

propagandaen ikke er noget mål i sig selv, men et middel til målet: ”vinde folket for at gøre det til

                              16
et instrument i regeringens hænder.”

Volksgemeinschaft

Begrebet volksgemeinschaft, der er det nazistiske begreb for fællesskab, havde stor betydning for den nationalsocialistiske propaganda. Det var Goebbels intention at lancere et image af Tyskland som en national enhed med Hitler som føreren. Gennem propaganda blev løftet om et fælles

12

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 7

13

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 237

14

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 237

15

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 244

16

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 246

Side 10

Ondskab 19. marts 2010

Side | 10

Tyskland bragt ud til den tyske nation. Volkswagen og Volkskühlschrank og andre ’folkeprodukter’ blev produceret og solgt til billige penge, således, at den almene tysker også havde råd til fællesprodukterne. [17] Ligeledes kom Goebbels propagandatalent til udtryk i adskillelige af hans taler.

”(…)arbejdere og borgere og bønder og studerende og soldater – ét stort folkefællesskab, hvor man netop ikke længere spørger, om man er borger eller proletar, om man er katolik eller protestant, hvor man kun spørger:

Hvad er du, hvad tilhører du, og hvad bekender du dig dit land?”^{18}

Der blev appelleret til følelser, uro og angst på talerstolene. Ingen tysker ønskede at være offer for Novemberrevolutionens udfald længere, og Hitler, Goebbels og den nazistiske ideologi gav håbet

                                                              19
om et samlet, frit Tyskland tilbage til folket. ”Ein Volk, ein Reich, ein Führer.”

Volksgemeinschaft bidrog også til et andet formål. En ting var at formidle den nationalsocialistiske ideologi, en anden ting var opstillingen af fjendebilleder, volksgemeinschaft bidrog til. De som ikke passede ind i fællesskabet – ifølge den nazistiske regering – måtte ekskluderes på den ene eller den anden måde.

Goebbels’ iscenesættelse af krigen

Med den påbegyndte 2. verdenskrig var det Goebbels opgave, som propagandaminister, at formidle budskabet om, at det var en retfærdig krig. Det var en nødvendighed at overbevise den tyske befolkning om, at det var en krig, der kunne vindes. Han klargjorde den 17. september 1939, hvad det var, som tyskerne var oppe i mod – Storbritannien og USA's ’plutokrati’. Ved at benytte dette begreb, stemplede han ligeledes jøderne, som værende dem, der stod bag krigen mod Tyskland. For Goebbels var det vigtigt, at der kun var én sandhed om krigen, den sandhed som

regimet ønskede skulle frem.^{20} I Goebbels øjne var propagandaopgaven under krigen tvedelt. På

den ene side var det hans opgave at skåne tyskerne fra fjendens propaganda, og på den anden side var det også hans opgave at udstille fjenden. Radioen og filmen udgjorde grundlaget for Goebbels propaganda, både før og under krigen. Goebbels beordrede, at der ikke måtte komme meldinger om tyske tab – krigen skulle repræsenteres som en tysk succes. I filmproduktionen blev

17

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 251

18

http://www.historie-nu.dk/goebbels1.pdf (7 af Goebbels taler)

19

http://www.historie-nu.dk/goebbels2.pdf – side 3

20

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 397-399

Side 11

Ondskab 19. marts 2010

Side | 11 tyske kampscener heroiseret, uden nogen form for berettelse om den brutalitet, der virkeligt fandt sted. [21] ’Plutokratiet’ gav også Goebbels mulighed for at skildre ’jødeproblemet’, som han ønskede.

Det resulterede i en antisemitisk propagandafilm, Der Ewige Jude.

Hitler roste Goebbels for hans propagandatilgang mod ’plutokratiet’, og Goebbels understregede hvad pointen i propagandaen var: ”Gentage igen og igen og aldrig slække i intensiteten. Det er

                                22
ganske enkelt pointen i propagandaen.”

Den tyske befolkning fik altså gentagende gange indoktrineret de manipulerede krigsforhold.

En af Goebbels’ mest kendte taler, holdte han den 18. februar 1943. Slaget ved Stalingrad var endt, og intet tysk medie kunne længere formindske krigens realiteter. Goebbels taler med stor entusiasme ud til den tyske befolkning. Han fremlægger grundlinjerne for behovet for en total krig. Hele den tyske befolkning skal stå til rådighed for krigen – det skylder den tyske befolkning til volksgemeinschaft’et. Publikum bryder adskillige gange ud i applaus og paroler som ”Heil der Führer.” Rammerne for talen var altafgørende. Goebbels var placeret under et stort banner med påskriften: ” TOTALER KRIEG — KÜRZESTER KRIEG” (Total krig – kortfattet krig), og hele talen blev transmitteret ud til hele den tyske befolkning. Hvad de færreste vidste, var, at meget af det var en opsætning. Publikummet var blevet nøje udvalgt, og udgjorde således en manipulerede faktor i budskabet om den totale krig. [23]

Den tyske befolkning havde en opfattelse af, at alle folkeslag var repræsenteret under talen, og det derfor måtte være hele Tysklands stemme, der erklærede sig enige med Goebbels.

Judenfrage

Jøderne blev under det nationalsocialistiske regime pålagt skylden for Tysklands forfald. Hertil blev der lagt vægt på ’jødeproblemet’ (judenfrage), og antisemitisme var ikke længere begrænset til religion, men også politik og racisme. Uslaget blev at den nationalsocialistiske regering udstedte en række ’jødelove’ som en løsning på jødeproblemet. Jødiske forretninger blev beslaglagt, litteratur blev brændt, jøder mister retten til at køre bil, jødiske børn må ikke gå i tyske skoler, tvangssterilisation m.m. [24] Indførelsen af disse love blev begrundet med adskillelige

21

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 400-401

22

Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 409

23

http://www.calvin.edu/academic/cas/gpa/goeb36.htm

24

http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp#Nazistisk race- og jødepolitik

Side 12

Ondskab 19. marts 2010

Side | 12 propaganderende midler, der alle portrætterede jøderne som værende listige, ækle udyr, der kun var ude på at ruinere den ariske race, til egen økonomisk fordel. [25]

Et af de mere voldsomme propagandamidler Goebbels lancerede var filmen Der Ewige Jude.

Der Ewige Jude

Der Ewige Jude (Den Evige Jøde) bliver betragtet som en af de mest manipulerede

”dokumentarfilm”, og indeholder en så radikal hetzpropaganda mod jøderne, som næppe er overgået af andre medier. [26] Filmen blev produceret i 1940 under direkte ledelse af Goebbels. Den er i dag stadig forbudt i Tyskland, og må kun fremvises under særligt tilladte forhold.

Propagandaministeren ønskede at bruge filmen som endnu en grund til at legitimere antisemitiske udryddelser. [27] Filmen blev vist som en dokumentarfilm, der skulle ’bevise’ overfor den tyske befolkning, hvordan jøderne i virkeligheden var. Filmen var grotesk på mange måder. Den indeholder filmmateriale fra Polen og Palæstina, klip med rotter og klip af spillefilm, hvor der i den grad var blevet manipuleret med den oprindelige film. [28]

Jødernes udspredelse i verden blev sammenlignet med rotternes, samtidigt med, at der i baggrunden blev vist billeder af hundrede af rotter, der kravlede op af kloakkerne. Filmen gjorde jøderne ansvarlige for Tysklands økonomiske situation, ved at vise klip hvor en Jødisk bankmand svindler med skatten. Dog må den mest groteske fremstilling være slagtningen. Scenen viser barbariske jøder, der med grinagtige smil skærer pulsåren over på adskillelige køer, mens man i baggrunden hører et dæmonisk musikvalg.

Følgende citater er fra filmen med engelske undertekster:

”The Jews are a people without farmers or workers: a race of parasites.”

“Wherever rats turn up they carry destruction to the land by destroying mankind’s goods and nourishment and spreading diseases and plaques such as cholera, dysentery, leprosy and typhoid fever. They are cunning, cowardly and cruel and usually appear in massive hordes. They represent the element of sneakiness and subterranean destruction among animals. Just as the Jews do among mankind.”

“For every thousand disunited Germans who fought among themselves, there were 10 Jews who despite business competition all had a common goal: exploiting the Germans.”

25

Kommer bl.a. til udtryk i filmen Der Ewige Jude

26

http://holocaust-info.dk/shm/uvm_dk.htm

27

http://www.holocaust-history.org/der-ewige-jude/montreal-written.shtml

28

http://holocaust-info.dk/shm/uvm_dk.htm

Side 13

Ondskab 19. marts 2010

Side | 13

Effekterne og retfærdiggørelsen

Der er overhovedet ingen tvivl om, hvilken manipulerende effekt Goebbels propaganda havde på den tyske befolkning. At blive udsat for så omfangsfuld propaganda, som den Goebbels provokerede med i hans karriere som propagandaminister, medfører, at befolkningen var blevet til redskaber i regeringens hænder. Det var Goebbels, der formidlede nyhederne til den tyske befolkning, han kunne påvirke dem, på hvilket som helt måde, der stod i hans og den nationalsocialistiske regerings hensigt. Og det blev unyttet. Når først den tyske befolkning havde fået tiltro til Hitler og Hitlers ideologi, så kunne han og Goebbels gennem manipulerede fremstillinger, få befolkningens evige støtte. Manipulation og kognitiv omstrukturering blev i den grad brugt under Det Tredje Riges propagandaformidling, og man kan så spørge sig selv om, hvilke forudsætninger, der gjorde befolkningen modtagelig overfor denne indflydelse.

Hvis man betragter omstændighederne ud fra Scheins tre faser vedrørende kognitiv omstrukturering og ’hjernevask’, så giver det os en forklaringsmodel på, hvorledes den tyske befolkning blev omstruktureret. Den første af de tre faser er som tidligere beskrevet nedbrydningsfasen, der er her autoriteterne forsøger på alle tænkelige måder at nedbryde de opfattelser, man besidder. I situationen med Tyskland, kan man argumenterer for, at Hitler ikke behøvede at udnytte alle midler, som han nu engang besad. På grund af udfaldet af 1. verdenskrig, mener jeg, at den tyske befolkning langt hen ad vejen allerede var nedbrudte, og havde i den grad behov for noget nyt at finde fortrøstning ved. Der kom Hitler ind i billedet. Hitler vendte stille og roligt landets økonomi, og befolkningen fik tiltro til ham. I takt med den voksende tillid kunne forandringsfasen nu tage sit spring. Hvis Hitler ville have sin politik og ideologi spredt ud over det tyske lands grænser, ud i Europa, så havde han behøv for befolkningens støtte. Gennem propagandaministeriet fik Hitler og Goebbels overbevidst befolkningen om, hvilke realiteter der lå foran dem, og hvilke løsninger der var mulige – nazistiske løsninger. Hitler blev landets Führer, og nu kunne opbygningsfasen begynde. Befolkningen kunne se det fornuftige i Hitlers politik. Jøderne udgjorde et trusselsgrundlag for volksgemeinschaft’et, og måtte derfor afskaffes som de dyr, det var blevet dokumenteret, de var. Befolkningen fulgte med Hitler, Goebbels og de andre nazistiske ledere til krigsfronten, idet alle skulle føle sig forpligtiget til at deltage i den totale krig. Manglende deltagelse ville føre til den samme situation, som tyskerne havde følt umiddelbart efter 1.

Side 14

Ondskab 19. marts 2010

Side | 14 verdenskrig. Det var der ingen der var interesseret i, og det blev derfor en retfærdiggjort likvidering af jøderne, og dem af anden afstamning end arisk. Det blev således muliggjort at kognitiv omstrukturer, ’hjernevaske’ og manipulere hele (eller i hvert fald store dele af) den tyske befolkning gennem propaganderende midler. Hitler havde til formål at skabe et imperium med én fører, ét fælles mål og én fælles enhed, og man må sige det lykkedes, indtil det gik galt.

Ligeledes kan man betragte situationen ud fra Bandura moralske frigørelse. Selvom tyskerne i den grad blev manipulerede om omstruktureret, så var der stadig et behov for moralsk frigørelse.

Samtidigt kan man sammenkoble de to teorier, og vurderer, at den moralske frigørelse var mulig på baggrund af den manipulation og omstrukturering, tyskerne var blevet udsat for.

Mennesket har ifølge Bandura altid behov for at retfærdiggøre sine handlinger, og i forbindelse med udryddelsen af jøderne, det der senere skulle blive kendt som Holocaust, er det ikke utænkeligt, at mange har søgt retfærdiggørelse ved moralsk retfærdiggørelse, eufemisme, sammenligning, ansvarsforskydning og dehumanisering.

Jødernes udryddelse var nødvendig for opretholdelsen af Tysklands ressourcer. Mange retfærdiggjorde deres handlinger ved at vurdere, at en anderledes handling ville have medført en tysk statstilstand, som den befolkningen var vidne til efter det tyske nederlag i 1918.

Mordene på jøderne blev gennem propaganda kaldt for ’særbehandling’ og ’den endelige løsning’, det var derfor for mange nemmere at retfærdiggøre disse aktioner, end hvis man blev udsat for overskrifter såsom: ”Endnu en ladvogn jødiske svin sendt af sted til gaskamrene”.

En af de væsentligste metoder til retfærdiggørelse brugt under 2. verdenskrig, var for tyskernes vedkommende sammenligning af handlinger. Jødernes handlinger og bolsjevismens handlinger retfærdiggjorde de tyske handlinger. Den tyske befolkning var gennem propaganda blevet manipuleret til at opfatte jøderne og bolsjevikkerne som skyld i Tysklands forfald.

Endnu en væsentlig metode var dehumaniseringen af jøderne. Det er meget lettere, at dræbe et skadedyr som rotten, end en anden person. I bund og grund kan man sige, at Hitlers magt over den tyske befolkning bundede ud i Goebbels propaganderende fremstilling af situationen. Den tyske befolkning blev omstruktureret og manipuleret til at følge Hitler. Folket var blevet gjort til et instrument i regeringens hænder.

Side 15

Ondskab 19. marts 2010

Side | 15

Konklusion

Ondskab vil altid eksistere, i alle dens afskygninger. Forklaringsmodeller som belyser ondskabsfulde handlinger er uendelige, alt fra religiøse, biologiske, sociologiske, psykologiske teorier m.v. forsøger at forklare, hvorledes det kan lade sig gøre, at udadtil almindelige mennesker kan begå umenneskelige handlinger. Albert Bandura belyser sagen fra en humanistisk socialpsykologisk tilgang, som jeg mener, bidrager mest til forståelsen af f.eks. hvordan Goebbels propaganda havde en indvirkning på det tyske folk. Menneskets er født medbestemmende i socialiseringsprocesserne, idet vi er medaktører i vores opdragelse og indlæring. Gennem socialiseringen opdrages vi til at tilegne os både humanistiske værdier og samfundets normer, og hvis mennesket skal være i stand til at udføre ondskabsfulde handlinger, der er i mod disse værdier og normer, så må en moralsk frigørelse finde sted. Og som Bandura beskriver, kan handlinger retfærdiggøres ved en kognitiv omstrukturering af moralen.

Denne teori stemmer overens med teorier vedrørende ’hjernevask’ og manipulation. Formålet med en ’hjernevask’ er at nedbryde, forandre og opbygge holdninger og verdensopfattelser. Det kan kun lade sig gøre, forudsat at den oprindelige holdning er et resultat af en indlæringsproces, i så fald kan holdningen aflæres, og nye kan indlæres.

Vi så under 2. verdenskrig, hvorledes det var muligt at omstrukturer en hel nations værdier og holdninger gennem propaganda. Ud fra de beskrevne teorier, kunne det kun lade sig gøre, så længe nationen blev manipuleret og kognitiv omstruktureret, og på baggrund af dette retfærdiggøre deres handlinger gennem moralsk frigørelse.

Side 16

Ondskab 19. marts 2010

Side | 16

Litteraturliste

Bøger:

• Bandura, Albert: Moral Disengagement in the Perpetration of Inhumanities. Stanford

University, Internetadresse: http://www.des.emory.edu/mfp/Bandura1999PSPR.pdf

• Kuschel, Rolf og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi. 1. udg. 3. oplag. Frydenlund, 2009.

• Lammers, Karl Christian: Goebbels - Hitlers spindoktor. 1. udg. Schønbergs Forlag,

2008.

Hjemmesider:

• Tortur (moderat fysisk pres). Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse:

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/Carmi%20Gillon-sagen/123.htm

• Konstruktion af det nazistiske folkefællesskab. Udgivet af Historie-nu. Internetadresse:

http://www.historie-nu.dk/goebbels1.pdf

• Hitler, Goebbels og den nazistiske propaganda. Udgivet af Historie-nu. Internetadresse:

http://www.historie-nu.dk/goebbels2.pdf

• German Propaganda Archive. Udgivet af Calvin. Internetadresse:

http://www.calvin.edu/academic/cas/gpa/goeb36.htm

• Nazistisk race- og jødepolitik. Udgivet af Holocaust-uddannelse. Internetadresse:

http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp#Nazistisk race- og

jødepolitik

Film:

• Der Ewige Jude. 1940. Instruktion: Fritz Hippler. Internetadresse:

http://www.youtube.com/watch?v=xKcpHGK0iG8&feature=channel