SRO om menneskerettigheder og Guantanamo | Samfundsfag A og psykologi B

Side 1

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 1 af 10

Indledning – I en højere sags tjeneste:

Hvordan opnår man en paradisisk verden med frihed, tryghed og livsglæde? Den der kan svare på det kan godt se frem til at vinde en lang række priser, som fx Nobels fredspris, de næste mange år!

Mange lande er enige om målet – ”at mennesker skal være lige fra fødslen, og at alle skal have ret til frihed” [1]. Men spørgsmålet er, hvordan man opnår dette? Den vestlige verden er sikker på, at demokrati er vejen frem, og i ’krigen mod diktatur og ondskab’ sker der både mirakuløse og forfærdelige ting.

Flere af de forfærdelige og berygtede angreb fra USA's side kunne være undgået, hvis angrebet på

’World Trade Center’ den 11. september 2001 ikke havde fundet sted. USA har nu, i forlængelse af

’krigen mod diktatur og ondskab’, indledt ’krigen mod terror’ og er selv gået i spidsen. Hele vesten er enig om at terror skal udryddes, men især USA, der ’blev ramt i hjertet’, er aktivt i kampen mod terror, og det på en aggressiv, hævntørstig og stærkt følelsesladet måde.

I denne opgave tages der udgangspunkt i den del af ’krigen’, hvor menneskerettighederne fejes til side og hvor følelser af had, hævn og magt tager over. Spørgsmål som hvorvidt det er ondskab der er grundlaget for aktionerne? - Hvorvidt man skal se gennem fingre med lovovertrædelser, når målet er at bekæmpe terrorisme? - Og hvorvidt det overhovedet er muligt at udrydde terror?, belyses i denne opgave.

I opgaven redegøres der for principperne og menneskesynet bag FN’s menneskerettigheds-erklæring. Efterfølgende analyseres overtrædelserne af disse menneskerettigheder på Guantanámo-basen, og der diskuteres hvilke sociale og psykologiske mekanismer, som ligger til grund for dem.

STX 2.g samfundsniveau, og der perspektiveres undervejs til lignende situationer, såsom Abu Ghraib fængslet.

Historien bag FN’s menneskerettighedserklæring:

Hele tanken bag menneskerettighederne kan føres tilbage til oldtiden [2]. Alligevel ses de først udformet på skrift i ’Den Amerikanske Uafhængighedserklæring’ den 4. juli 1776, hvori der nævnes visse umistelige rettigheder, nemlig; liv, frihed og stræben efter lykke.

1

Se bilag 1: FN’s menneskerettighedserklæring, for uddybelse.

2

I ”Perikles’ gravtale, af Thukydid (s. 3 l. 36-62) ses der hvordan de lever i demokrati, hvor alle er ligestillet, hvor frihed råder og hvor man anses efter duelighed, ikke efter klasseskel.

Side 2

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 2 af 10

Senere ses de, mere tydeligt, i den franske nationalforsamlings erklæring om menneske- og borgerrettighederne, som nedskrives den 26. august 1789 [3].

Disse ’forfædre’ til FN’s menneskerettighedserklæring viser, i takt med demokratidannelsen, hvordan lande rundt omkring bliver bevidste om vigtigheden af disse rettigheder. På det tidspunkt er de fleste lande dog stadig mere eller mindre diktatoriske, og global politik er ikke en del af datidens virkelighed. 2. Verdenskrig bliver central, og er medvirkende til en kolossal omvæltning på det politiske verdenskort.

Efter 2. Verdenskrig føler størstedelen af verden - måske i særdeleshed de allierede i vesten – at sådan en etnisk ’massakre’ aldrig må gentage sig. Myrderiet må og skal ophøre. Der bliver endnu engang rettet opmærksomhed mod, og skabt interesse for, menneskerettigheder. Denne gang med større engagement og enighed end nogen sinde før! Organisationen ’FN’ [4] (De Forenede Nationer) oprettes i 1945, og i 1948 nedskrives ’Verdenserklæringen om menneskerettigheder’. Denne erklæring har fået en afgørende rolle i den politiske globalisering og indgår i flere landes grundlov.

Den er desuden blevet brugt som inspirationskilde til en række andre menneskerettigheds-erklæringer. Fx vedtog Europarådets ministerkomité i 1950 i Geneve en konvention om menneskerettighederne. Den trådte i kraft i 1953 og den forpligter underskriverne til at beskytte det enkelte menneskes ret til livet (se bilag 2).

For at sikre at konventionen overholdes, blev der oprettet en europæisk kommission for

                                                      5
menneskerettigheder og en europæisk menneskerettighedsdomstol.

FN i dag – et samarbejde om fred og sikkerhed:

I dag er FN stadig den største og eneste organisation af sin art. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at deltage i arbejdet for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Organisationen har til formål at være ramme for et samarbejde mellem alle verdens

3

Heri nævnes, at menneskene er født med lige rettigheder. I erklæringen omtales der; særlig folkesuverænitet, alle borgeres andel i lovgivningsmagten, lighed for loven, personlig frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, retssikkerhed, samt religions- og ytringsfrihed.

4

”FN blev oprettet kort efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 af 51 lande, heriblandt Danmark. FN's formål er beskrevet i FN-pagten, som blev skabt ved oprettelsen af organisationen. Pagten fungerer som en slags grundlov for samarbejdet, og beskriver bl.a. medlemslandenes rettigheder og pligter.

Siden oprettelsen har flere lande tiltrådt FN, som i dag har 191 medlemslande fra hele verden og dermed er verdens

primære mellemstatslige samarbejdsorganisation. ” Disse oplysninger er taget fra: http://borger.dk/forside/borger-og-
samfund/politik-og-demokrati/internationalt-samarbejde/fn-de-forenede-nationer.

5

Dette afsnit er i store træk bygget på information fra: http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord:

Menneskerettigheder, citatet er også fra denne hjemmeside.

Side 3

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 3 af 10 stater, for at opretholde fred og sikkerhed. Et af de væsentlige midler til at opfylde dette formål, er udviklingen af menneskerettigheder, som staterne skal forpligte sig til at overholde.

FN’s principper bag menneskerettighedserklæringen klargøres i indledningen på deres hjemmeside

(se bilag 1). På baggrund af de principper og et menneskesyn, der forudsætter at alle fødes lige og med lige rettigheder, udarbejdes ’Verdenserklæring om menneskerettighederne’. [6]

”…som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.” [7]

Menneskerettighedserklæringen består af 30 såkaldte ’artikler’, som hver især udtrykker individets ret til og krav på en lang række levevilkår (se bilag 1).

Guantánamo-basen – fanget i en gråzone:

USA indgik i 1903 en aftale med Cuba om at anlægge ’Guantánamo Bay Naval Base’ mod en årlig leje på 4.000 dollars. Siden Cubas kommunistiske præsident Fidel Castro kom til magten i 1959, har Cuba ville ophæve denne aftale, men USA hævder, at kontrakten kun kan opsiges med begges samtykke. Som protest, har Cuba siden 1960 nægtet at tage imod den årlige lejeafgift.

Efter angrebet i 2001 på World Trade Center gik USA i krig i Afghanistan, og i januar 2002 blev Guantánamo-basen taget i brug som interneringssted for Taliban- og al-Qaedafanger fra USAs

                               2                         8
krigsførelse. Basen areal udgør 116 km og huser knap 10.000 soldater.

Den 17. september 2001 (6 dage efter terrorangrebet på W.T.C.), gjorde USA's præsident George Bush det klart, at krigen mod terror var en ny slags krig, der krævede en ny måde at tænke på.

"We're adjusting our thinking to the new type of enemy. These are terrorists who have no borders."

Med disse ord lagde Bush op til, at de almindelige regler for krigsførelse her kunne tages med visse forbehold. Senere forklarede den daværende chef for CIA's antiterrorenhed, Cofer Black, det

således: "All I want to say is that there was "before" 9/11 and "after" 9/11. After 9/11 the gloves

come off.” USA ville kun overholde Geneve-konventionen i det omfang, de fandt det "passende og i

6

Dette afsnit er skrevet ud fra disse webadresser: http://da.wikipedia.org/wiki/Forenede_Nationer og

http://menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/.
7

http://www.un.dk/danish/Menneskerettighedserkl/dk_rettigh_frame_.htm.

8

http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: Guantánamo

Side 4

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 4 af 10 overensstemmelse med militær nødvendighed", hvilket vil sige, at fangerne fra Afghanistan ikke ville blive beskyttet, som krigsfanger skal ifølge konventionen. Professor i folkeret, Frederik Harhoff, vurderer, at denne afvigelse fra Geneve-konventionen ’inviterer’ til overgreb på fanger.

Han mener, at der bliver skabt en gråzone, og at det bliver sværere at dømme overgreb, eftersom man aldrig rigtig vil kunne sige, om det er på den ene eller anden side af stregen.

På trods af utallige påstande om torturanvendelse på Guantanamo-basen, og i Afghanistan, var det først da den amerikanske tv-station CBS i april 2004 offentliggjorde en række torturbilleder fra Abu Ghraib [9], at det for alvor gik op for omverdenen, hvad der foregik bag den militære mur af tavshed som hele projektet ’War against terrorisme’ omgav sig med. Og først der gik forhandlinger, undersøgelser og verdensomspændende protester i gang.

Er det et brud på menneskerettighederne?

Det der i årene efter 2002 foregår bag Guantánamos mure er skræmmende! Folk bliver tilbageholdt i flere år, uden sigtelse og uden at komme for en dommer. De bliver barberet skaldet og får barberet deres skæg af [10]. De får poser over hovedet og bliver både tæsket og sparket. De bliver klædt nøgne og ydmyget, nogle endda udsat for seksuelle overgreb. De får ikke lov at sove, bliver bundet fast i pinefulde stillinger og en lang række andre pinefulde handlinger.

Ud over at stride mod konventionen, strider dette også mod menneskerettighedserklæringen!

Artiklerne; 5, 7, 9, 10, 11, 12, 18 og 19 i Menneskerettighedserklæringen, beskriver hver især punkter, der ikke overholdes i USA’s måde at behandle disse krigsfanger på. Torturen er i strid med artikel 5. Tilbageholdelsen uden sigtelse, uden at komme for en dommer og uden ret til advokat er i strid med artikel 7, 9, 10, 11 og 12. Et eksempel hvor fangevogteren gav en fange tape for munden, fordi han sad og messede vers fra Koranen, er i strid med artikel 18. Og utallige eksempler på fanger der har fået tæsk pga. deres meninger og udsagn, er i strid med artikel 19.

Rådne æbler eller rådne æblekasser?:

Man kan ud fra episoderne i Guantánamo se hvordan soldaterne i denne ’gråzone’ har smidt menneskerettighederne over bord og har handlet efter egen overbevisning(?). Men hvad får helt normale mennesker til at handle så usmageligt i situationer som denne?

9

Et tilsvarende fængsel i Irak, som USA også tog i brug i ’krigen mod terror’, dog var disse fanger ikke nødvendigvis

mistænkt for terrorisme, som dem i Guantanamo var.
10

Hvilket er en grov krænkelse af en muslims religionspraksis.

Side 5

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 5 af 10

Når man ser på de grusomme metoder der er blevet anvendt i forbindelse med krigsfangerne, kan man ikke lade være med at overveje om forhørslederne ”bare” er onde mennesker, eller om der ligger andet og mere bag. Ifølge denne foreløbige definition på begrebet ondskab, er de onde. De opfylder alle kravene;

”forsøgsvist kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder

og hvis formål er, at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som på

                                                                11
gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem det går ud over”

Alligevel må der tages visse forbehold med i vurderingen. Hvor George Bush, i skandalen om torturudøvelse mod fangerne, giver de involverede fangevogtere skylden: ”Der er tale om få rådne æbler i en ellers sund æblekasse”, er Philip Zimbardo uenig! Det giver han bl.a. udtryk for i sin bog ”The Lucifer Effect - Understanding How Good People Turn Evil" (2007). Her mener Zimbardo, at der ikke skal ledes efter enkelte ’rådne æbler’, men derimod efter ’rådne æblekasser’, når man skal finde en forklaring på, hvorfor ellers normale mennesker opfører sig så ondskabsfuldt. Han mener med andre ord, at vi skal se på hele situationen og kun som sidste udvej alene på mennesket [12].

Før udgivelsen af denne bog, lavede Zimbardo i 1971 et verdensberømt eksperiment (se bilag 3,

1.1) der understreger en situations indvirkning på individet. Ud fra observationer kan man konstatere, at mennesket ændrer karakter og adfærd afhængig af den givende situation, men hvad det præcist er der sker, er svært at sige med sikkerhed.

Sociale og psykologiske mekanismer – samfundet ’designer’ rollerne:

Der ses, både under og efter de pågældende fangevogteres udstationering i fængslet, væsentlige sociale såvel som psykologiske mekanismer, som årsag til deres handlinger.

En udbredt metode er at behandle fangerne umenneskeligt, for derved at skabe grund for en psykologisk mekanisme, der gør det lettere for en fangevogter at udføre de ugerninger han gør.

Umenneskeliggørelse af fanger ses ikke kun i Guantánamo-basens fangelejr, men også i andre fængsler. Formålet er at skabe afstand mellem fangerne og fangevogterne. Så længe der ikke er følelser involveret (det gælder både venskabelige følelser og medlidenhed), har fangevogteren nemlig nemmere ved at udføre sit beskidte job.

11

’Ondskabens psykologi’ del 1, side 17

12

http://blog.blazingangles.net/soapbox/2008/04/lucifereffekten.html

Side 6

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 6 af 10

Det der på dette punkt, adskiller Guantánamo fra andre fængsler, er omfanget- og den grad af umenneskeliggørelse der finder sted. Intentionerne og bestemmelserne i Geneve-konventionen og Menneskerettighedserklæringen, overholdes altså på ingen måde i Guantánamo.

Umenneskeliggørende handlinger og behandling har også til formål at svække fangernes selvværd og erstatte det med en følelse af uduelighed. I nogle tilfælde nedbrydes fangerne så slemt, at deres selvidentifikation helt smuldrer og forsvinder. I Guantánamo-lejren har men systematisk degraderet fangernes menneskelige værdier ved hjælp af 2 processer: Anonymisering og sproglig kategoriseringsproces.

Anonymisering handler om fratagelse af personlig identitet og menneskelighed.

Det første trin er sletning af alt hvad der henviser til et selvstændigt og unikt individ. Fangen mister derved kontrollen over sit eget liv, og skal udelukkende adlyde ordrer.

Man fjerner alt personligt, som fx. eget tøj, personlige ejendele og navn. I Guantánamo bliver alle fanger iklædt orange kedeldrager og får tildelt et nummer, i stedet for deres navn. Det resulterer i en magtesløshed som ’piller offeret fra hinanden’. I modsætningen til spark og slag, er denne form for mishandling ikke noget man kommer over. Disse mennesker, terrorister såvel som uskyldige, vil være mærket resten af deres liv. I nogle tilfælde vil det medføre så markant et adfærdsskift, at familien ikke vil være i stand til at kende vedkommende igen.

Den anden proces er sproglig kategorisering. Den fremstiller fjenden som ’ikke-menneskelig’ ved hjælp af det sproglige. Ud over eksempler, hvor fangevogterne har givet fangerne snor på og ’gået tur med dem’, eller ladet dem spise af hundeskåle, bliver fangerne også sprogligt sammenlignet med

dyr. De kan fx blive omtalt/tiltalt som ’urenhed’ eller ’giftig’. Man kan gå så vidt som til at sige at

”jo mere umenneskelig en fange fremstår, desto nemmere er det at dræbe ham”. Det bliver med

andre ord væsentligt nemmere for forhørslederen/fangevogteren at overvinde sine moralske

hæmninger, både i den aktuelle situation og efterfølgende, når han skal leve videre med ”minderne”.

Ud over umenneskeliggørelse, er rollekonflikt en meget central social- og psykologisk mekanisme.

De fysiske rammer i Guantánamo-lejren, kombineret med ’af med fløjlshandskerne’-politiken, CIA’s mørklagte drab af fanger, og direkte ordrer fra ’toppen’ til dårlig behandling af fangerne, har

Side 7

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 7 af 10 tilsammen udtrykt en generel forventning til den rolle, som fangevogterne i Guantanamo-basen skal indgå i.

Alle de skrevne og især uskrevne regler for, hvordan man opfører sig i en given rolle, er styrende for, hvordan man så selv agerer, når man af den ene eller anden grund træder ind i rollen. - Uanset om rollen er at være politibetjent, husmor, skoleelev, sygeplejerske eller fangevogter i et fængsel.

Dette ses også i Zimbardos eksperiment, hvor alle de studerende er ’ens’ indtil eksperimentet starter. Derefter påtager de sig roller, som lynhurtigt overtager styringen af individet, hvilket udpræget skaber en konflikt hos den enkelte – altså en rollekonflikt.

Det har vist sig som en fordel for mennesker, at vi hurtigt kan falde ind i en rolle. Vores forudbestemte handlemønstre, når vi ’indtager´ roller, sparer os for utrolig meget tid og energi. Det kan dog også virke som en ulempe (fx i Guantánamo).

Det betyder, at hvis en ellers helt normal person begynder at opføre sig ondskabsfuldt eller destruktivt, er det en systemisk adfærd der bunder i den sociale forventning til den pågældende rolle.

Det fritager selvfølgelig ikke det enkelte individ for ansvaret for at sige fra, men pga. presset og forventningerne til netop denne rolle, kan det blive yderst vanskeligt for vedkommende.

I situationen på Guntánamo-basen, og andre steder hvor fanger systematisk udsættes for mishandling og tortur, er det ikke tilstrækkeligt at fjerne de enkelte bødler. Så længe systemet er

’designet’ på den beskrevne måde, vil en ”rolle” som fangevogter blot blive besat af nye mennesker, der umærkeligt vil begynde forfra med at leve op til forventningerne til rollen.

Det er derfor nødvendigt at være bevidst om, hvordan et system skaber forventninger til de enkelte individers roller, så der ikke bare symptombehandles. Problemets rod skal ofte søges langt dybere end symptomerne. Eksempelvis hjalp det i gamle dage ikke tilstrækkeligt bare at udrydde rotterne, som jo smittede mennesker med sygdomme. For rotterne var kun ’budbringere’ for et problem med manglende kloaker og hygiejne. På samme måde er den amerikanske hærs mishandling af fanger også et systemisk problem, som kun kan løses ved at ændre systemet. [13]

En anden psykologisk mekanisme der optræder hos fangevogterne er kognitiv dissonans. Hvis de pågældendes holdninger (de 3 komponenter: affektiv, kognitiv og adfærd) ikke stemmer overens med hinanden, skaber det kognitiv dissonans. Ud fra de udtalelser nogle af fangevogterne i Guantánamo kommer med, ses det tydeligt, at de føler og tænker ét, men gør noget andet. I

13

Dette afsnit om rollekonflikt er inspireret af en boganmeldelse af Philip Zimbardos bog: ”The Lucifer Effect”,

http://blog.blazingangles.net/soapbox/2008/04/lucifereffekten.html

Side 8

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 8 af 10 dokumentarfilmen om Abu Ghraib fængslet (som har samme forhørs- og mishandlingsmønstre som ses i Guantánamo) giver flere fangevogtere udtryk for hvordan de, trods deres væmmelse og viden om at det ikke burde finde sted, står og ser på, eller ligefrem deltager i, at håne nogle fanger mens de tvinger dem til at kravle nøgne hen ad gulvet, så deres kønsorganer slæber hen ad den kolde cement. Det er et tydeligt eksempel på kognitiv dissonans.

Behovet for konformitet ses også ganske tydeligt hos disse fangevogtere. Alle mennesker har behov for bekræftelse og anerkendelse. Det medfører, at man i en gruppe nemt føler et gruppepres og derfor tilpasser sig flertallets holdninger [14]. Dette kan meget vel også have fundet sted på Guantanoma-basen. Hvis normen er at udøve fysisk såvel som psykisk vold mod fangerne, er det svært, som individ, ikke at ligge under for den norm i gruppen. For at bruge eksemplet fra Abu Ghraib, hvor de nøgne fanger kravler hen ad gulvet, er der ingen af de tilstedeværende fangevogtere der siger stop. Selvom nogle væmmes, bukker de under for gruppepresset og deltager i handlingen.

Ud over dette pres fra resten af gruppen, ligger der også et væsentligt pres fra ’toppen’. Lydighed og autoritet er nøgleordene. Ifølge Milgams eksperiment (se bilag 3, 1.3) har mennesket en ekstrem lydighed overfor autoriteter. Til trods for at flere af fangevogterne efterfølgende har givet udtryk for ubehag, udfører de, uden større betænkelighed, alligevel de ordrer som autoriteten udsteder.

I Zimbardos eksperiment tager magten/autoriteten også overhånd hos ’fangevogterne’ selv og de

udnytter deres magt over ’fangerne’ til at ydmyge dem groft (se bilag 3, 1.1). Dette bevidner hvordan autoriteten i nogle situationer ligefrem kan udvikle sig til ”magtliderlighed”.

I efterfølgende interviews med de pågældende fangevogtere/forhørsledere ses der også både brug af
forsvarsmekanismer og påvirkningsstrategi. De pågældende benytter sig både af isolation^{15},

forskydning [16] og fornægtelse [17] (alle er forsvarsmekanismer) men i særdeleshed også af både moralsk retfærdighed, sammenligninger af deres grusomme gerninger med andres endnu værre gerninger, ansvarsforskydning, og til dels også brugen af eufemismer [18] (påvirkningsstrategier).

Konsekvenser – forsvinder rettighederne, forsvinder demokratiet:

Overskridelser af menneskerettighederne får / har fået drastiske følger på både individ- og

samfundsplan. Den ’samhørighed’ der opstod efter 2. Verdenskrig, bliver kraftigt undermineret, og i

14 evnen til at skille sig ud bliver, ifølge Asch forsøg, større hvis man fx er 2 eller 3 mod resten, se bilag 3, 1.2

15

At forklare sig ud af et problem akademisk eller uden at vise følelser.

16

At lade sine aggressioner gå ud over en eller anden (ikke-ansvarlig).

17

Bevidst at lukke øjnene for noget.

18

Betegnelser der mildner de faktiske omstændigheder. Eks: Når soldater ved et uheld bliver dræbt af deres egne i krig, kaldes det ”venskabelig ild”

Side 9

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 9 af 10 dag kan man berettiget sætte spørgsmålstegn ved nationernes grundlag for fællesskab. Hvis landene ikke kan stole på at det fundament de i fællesskab har udarbejdet, stadig holder, er der jo pludselig ingen mening med FN mere. Og hvis denne organisation opløses, får det katastrofale følger for den globale udvikling, der er karakteristisk for vores tid. Samhandelen vil være et af de første områder der bliver ramt, men i yderste fald vil det også få betydning for verdensfreden. Ud over at skabe uro i FN’s mødelokaler, har tilsidesættelser af menneskerettighederne også betydning for både staters troværdighed og den enkelte verdensborgers følelse af tryghed og sikkerhed.

Måske vil nogle mene, at det er i orden at ’glemme’ menneskets rettigheder, når det omhandler en terrorist ell. en terrormistænkt. Men udstikker en stat ordrer til at se igennem fingre med en så central rettighed, vil det nærmest kunne kaldes statsterror.

På baggrund af alle disse overvejelser vil jeg vove at påstå, at ’krigen mod terror’ aldrig vil nå sin ende, så længe grundelementerne for et demokratisk styre ikke overholdes. Tværtimod vil det blot føre til mere terror. At se gennem fingrer med de faktiske lovovertrædelser i fx Guantánamo, og lade det være okay fordi det er et middel i en god sags tjeneste, vil bare avle mere had, utryghed, hævntørst og forråelse – netop alle de grundlæggende ingredienser bag terrorvirksomhed.

Men hvad skal der gøres for at menneskerettighederne bliver efterlevet og respekteret i alle situationer? I avisartiklen ”Red menneskerettighederne” fremstilles en lang række af ’artiklerne’ fra menneskerettighedserklæringen som en slags ønskeseddel. Der bliver lagt op til en diskussion om hvorvidt det overhovedet er muligt at realisere menneskerettighedserklæringen og hvorvidt antallet af ’artikler’ er passende, eller for mange? Jacob Mchangama og Christopher Arzrouni mener at menneskerettighedernes centrale pointe i flere af ’artiklerne’ bliver uklar og blandes sammen med andre rettigheder, såsom økonomiske, sociale og kulturelle:

”Rationalet synes at være, ar >>flere<< rettigheder nødvendigvis er >>bedre<< rettigheder. Den menneskeretlige skizofreni forstærkes således af netop de aktører, der skulle der skulle være menneskerettighedernes fremmeste forkæmper. […] Det er ikke for sent at redde menneskerettighederne fra skizofrenien. Men det kræver, at man erkender deres begrænsning. Vi skal ikke vilkårligt opfinde flere nye rettigheder til alt mellem himmel og jord, men styrke håndhævelsen af de helt centrale rettigheder, nemlig retten til liv, frihed og

                 19
stræben efter lykke.”

19

”Red menneskerettighederne !”, side 3 nederst

Side 10

Aja Lillestjerne 28. april 2008

Tornbjerg gymnasium, 2.q Studieretningsopgave i 2.g

Opgaveformulering 1:

’I en højere sags tjeneste?’

________________________________________________________________________________

Side 10 af 10

Konklusion – ”En gulerod foran næsen”:

For at bibeholde grundidéen med menneskerettighedserklæringen er en begrænsning af omfanget vigtig. Dog mener jeg ikke at nogle af de 30 ’artikler’ bør fjernes. I modsætningen til synspunktet i ”Red menneskerettighederne” mener jeg, at det ikke gør noget at ’artiklerne’ er en ’ønskeseddel’.

Hvis man ikke har en vision, så kommer man ikke videre. Selvom realisering af

Menneskerettighedserklæringen stadig ikke er fuldt opnået i USA (såvel som i mange andre af FN’s medlemslande), bør kravene til rettighederne ikke reduceres. Og selvom det åbenbart er en (næsten for) stor udfordring at efterleve Menneskerettighedserklæringen ned til mindste detalje, er det dog ikke en undskyldning for at bryde den. Menneskerettighederne er noget af det mest grundlæggende for at opnå en verden med fred og sikkerhed, og fjerner man denne grundpille, vil det hele langsomt skride!

Efter et terrorangreb som det USA blev udsat for den 11/9-2001, er det uomgængeligt, som

statsleder, at reagere prompte og markant. - Men hvordan? George Bush havde 2 muligheder. Hævn eller selvransagelse. Bagklogt kan man måske sige at selvransagelse havde været det rigtige valg.

Terrorangrebet på W.T.C. var en hævnaktion for alt det blod USA har på hænderne, og burde måske netop ikke føre til yderligere gengældelsesaktioner?

Der ligger dog endnu et politisk aspekt i det! Hvis Georgs Bush havde stillet sig op og sagt at USA nu måtte ændre på sin måde at føre stormagtspolitik på og sin måde at behandle folk på, for at undgå at blive mål for flere attentater, ville han i manges øjne ”give op” og lade terrorismen sejre.

At erklære krig, viser umiddelbart mere magt og mere ”we are the greatest”-attitude.

Set i et optimistisk perspektiv, har hele skandalen med Guantánamo-basen og Abu Ghraib-fængslet vejet så tungt på vægtskålen, at det har avlet en modbevægelse. Pendulet svinger altid tilbage.

Ligesom 2. Verdenskrig hjalp verden til at åbne øjnene og oprette FN, som en modreaktion på jødeforfølgelsen, kan situationerne med de torturerede krigsfanger, hjælpe til at sætte mere fokus på menneskerettighederne og ’fyre op’ under viljen til at efterleve dem!

Så ja, vi er nødt til at tro på at det er muligt at opnå den paradisiske verden. Og uden Menneskerettighedserklæringen som en gulerod foran næsen, vil udviklingen gå i stå…