SRO om Den Amerikanske Drøm og Latinoer i Engelsk & Spansk

Side 1

SRO 2012

STX 2.g

TGH 2.b

Engelsk og Spansk

D. 31/5 2012

Den Amerikanske Drøm

Side 2

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 2 af 16

Abstract

This paper examines the Latin Americans dreams and dream images of the USA. It also tries to get a view on The American Dream as reality or as an illusion. As the illuminating part, a perception of The American Dream was made; Where James Truslow Adams was also mentioned. In the analytical part, it was a film and an article which was analyzed. The film analysis was especially emphasis on models and characterizations, where the article follows a non-fiction analysis, which is also interpreted. Both analyzed have focus on The American Dream. In the discussion part, the contexts in the analyzes are discussed, and a song and a poem, which contradict each other, were also considered to The American Dream. It is shown that immigrants take chances, and The American Dream is still living in some people hearts.

Side 3

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 3 af 16

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse af The American Dream ................................................................................................................ 4 Filmanalyse af ”María llena eres de gracia” ..................................................................................................... 5 Filmens handlingsstruktur .............................................................................................................................. 5 Personkarakteristik ......................................................................................................................................... 6 Symboler ......................................................................................................................................................... 8 Fortolkning ...................................................................................................................................................... 8 Analyse og fortolkning af ”Coming to America, to Clean” ............................................................................... 8 Diskussion ........................................................................................................................................................ 11 Digtet: ”The New Colossus” .......................................................................................................................... 11 Sangen: ”Dirty Boulevard” ............................................................................................................................ 12 Konklusion ........................................................................................................................................................ 12 Bilag ................................................................................................................................................................. 13 Bilag 1 ........................................................................................................................................................... 13 Bilag 2 ........................................................................................................................................................... 15 Bilag 3 ........................................................................................................................................................... 16 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 17

Side 4

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 4 af 16

Indledning

”Den Amerikanske Drøm” er et hvidt begreb og det kan ofte ikke defineres endeligt. Der i alt omkring 35,2 millioner immigranter i USA, hvilket svarer til ca. 12,1 % af USA’s befolkning. Hvad er det, som for disse immigranter til at søge USA? Jeg vil i denne opgave belyse emnet ud fra først en redegørelse, dernæst en analyse, og til sidst en diskussion. Det vil jeg gøre ud fra filmen, artiklen, digtet og sangen som står i problemformuleringen nedenunder.

Redegørelse af The American Dream

Idéen om Den Amerikanske Drøm går langt tilbage. Faktisk så langt tilbage, at drømmen er ældre end de forenede stater. Dengang havde man jo selvfølgelig også drømme. Men det var ikke blot drømme om en god familie og et godt liv. Det var også drømme om at eje land og grundlægge forretninger, hvilket er et tegn på drømme om rigdom og succes. F.eks. de mest lavt stillede, drømte altså allerede dengang om rigdom, frihed og glæde, ud fra hvad de individuelt kunne opnå og præstere.

Selvom Den Amerikanske Drøm er en smuk tankegang, har skabelsen og virkeligheden bag den i historien været grum, på grund af alle de krige, der har været til, for at skabe det USA vi kender i dag. Den Amerikanske Drøm blev først nævnt ved navn af James Truslow Adams, som er en amerikansk historiker og forfatter, i hans bog The Epic of America fra 1931.

Side 5

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 5 af 16

1

Den Amerikanske Drøm er altså troen på at mennesker kan alt, hvis de er villige til at arbejde, og at egen viljekraft kan forbedre sit liv. Samfundet giver én muligheder for at få disse drømme i opfyldelse. Amerika er kendt som mulighedernes land, men på trods af det, forekommer der stadig megen kritik om at samfundet modsiger tankegangen. F.eks. ved klasseforskelle, race og etnisk oprindelse, som gør at ikke alle kan få denne succes. Men der findes også mange reality programmer, som kan gøre drømmen til virkelighed, ved at få støtte. Meningsmålinger fortæller også at amerikanerne stadig tror på idéen. Dem som tror man kan starte som fattig og ende som rig er nemlig steget med 20 % siden 1980. Så Den Amerikanske Drøm lever stadig i hjerterne hos mange mennesker.

                                    2
Filmanalyse af ”María llena eres de gracia”.

Den danske titel er ”Marie fuld af nåde”, som er skrevet og instrueret af Joshua Marston i 2004.

Det er en faktionsfilm da den er realistisk og er baseret på mere end 1000 virkelige hændelser.

Filmens handlingsstruktur

- kan deles op efter berettermodellen^{3}

Anslaget er der, hvor man hvordan María’s liv er i Columbia. Man får indtryk af at hun ikke synes landet kan byde på nok.

Præsentation er der, hvor vi får indblik i alle menneskerne omkring hende og mere omkring miljøet. Vi får her både repræsenteret hendes familie, venner og kæreste ordentligt. Samtidig møder hun en ung mand, som vi allerede her får indblik i, at han vil få stor betydning.

1

Uddrag fra “The Epic of America”: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_dr%C3%B8m

2

Filmanalysen er under inspiration fra vedlagte bilag 1

3

Berettermodellen kan ses i bilag 2

Side 6

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 6 af 16

Uddybning er der, hvor hun møder manden for anden gang. Vi får her af vide, hvad han kan gøre for hende. Han tilbyder hende en samtale, med en mand ved navn Javiér, om jobbet som kurér.

Point of no return er der, hvor hun får jobbet som kurér, og hun flyver væk fra Columbia til USA.

Konfliktoptrapning er der, hvor alle problemerne begynder at starte. Eks. da hun og en anden kurér bliver fanget i lufthavnen. Her slipper hun væk da hun er gravid, og derfor ikke kan få taget røntgen, men hvor den anden derimod bliver fanget. Der er også konfliktoptrapning hvor den anden kurér Lucy bliver dårlig pga. en kapsel, der muligvis er gået hul på, som man i sidste ende kan dø af. Den sidste konfliktoptrapning er også en del af klimakset. Det er nemlig her, hvor Lucy dør, og hvor María finder ud af at de to fyre, de blev hentet af, havde sprættet Lucy op, for at få de sidste stoffer ud.

Klimaks fortsætter lidt fra der, hvor de lige har fundet ud af dét, der er sket med Lucy, og derfor løber væk med stofferne. Men det endelige klimaks er der, hvor Lucys søster Carla finder ud af, hvad der er sket med Lucy, og flipper ud på María, som nu står på egne ben. Her siger Carla nogle grimme ting, bl.a.: ”Usted no toca a mi hermana” [4], som betyder: “du rører ikke min søster” og

                 5
“Puticas asquerosas” , som betyder: “beskidte ludere”.

Udtoning er der, hvor de får afleveret stofferne til de to fyre og de to veninder, María og Blanca, er på vej hjem til Columbia, hvor María så til sidst vælger at blive i USA, efter Blanca er gået gennem kontrollen, da det er bedst for hendes egen fremtid, og for hendes barn.

Personkarakteristik

María er hovedpersonen. Hun er moden af sin alder, og hun er et eksempel på Den Amerikanske Drøm. Vi ser flere eksempler i starten på, at Columbia ikke er god nok for hende. Første eksempel vises ved, at hun er klar på udfordringer, at hun gerne vil bryde de gamle vaner og vil væk. Det ser vi ca. 5 minutter inde i filmen, hvor hun står og kysser med sin kæreste, som hun finder kedeligt, kigger op i himlen, og vil op på taget for at prøve noget nyt. Endnu et eksempel vises ved, at hun vil behandles ordentligt, da hun føler hun fortjener bedre, og da hun vil have sine egne penge, og

sin egen succes: ”Mamá, yo doy prácticamente todo mi sueldo y Diana no pone un peso”^{6}, hvilket

betyder: ”Jeg giver alt jeg tjener, og Diana betaler ikke en øre”. Det sidste eksempel der vises er

4

Citat fra filmen (1:25:01)

5

Citat fra filmen (1:25:10)

6

Citat fra filmen (09:40)

Side 7

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 7 af 16 omkring 16 minutter henne, hvor hun får tilbud om ægteskab og bolig ved hendes kærestes familie, da hun er gravid. Men der er for mange mennesker der, og hun ved det ikke vil være godt, hverken for hende eller hendes barn. Hun har masser af gå på mod. Det ser vi 40 minutter henne i filmen, hvor hun er i gang med at sluge stofferne. Selvom Javiér siger hun ikke behøver, siger hun

beslutsom, at hun kan og hun vil: ”No no, déjema, yo sé que puedo”^{7}, som betyder: ”Nej, jeg vil,

jeg ved jeg kan”. Hun er meget følsom, og vil gerne hjælpe dem hun holder af. Det viser hun både ved at forsørge sin familie og sit barn til sidst, men også ved hendes veninder. Det ser man da hun prøver ihærdigt på at få Blanca til at blive hjemme, i stedet for at være kurér. Marías familie er en stærk familie, som holder sammen. F.eks. da hun forsvarer sin søster, da hen des kæreste i

Columbia, snakker grimt om hende: ”No puede hablar así de mi hermana.”^{8}, hvilket betyder:

”Sådan skal du ikke tale om min søster”. Det ses også, da hendes familie er meget overbeskyt-tende, da María vælger at rejse, selvom de ikke ved hvorfor.

Lucy var hende, som hjalp María til et bedre liv. Vejen var hård, men María klarede den. Lucy var

den første til at fortælle María om USA, hvor hun direkte siger: ”Es demasiado perfecto”^{9}, hvilket

betyder: ”Det er for perfekt”.

Blanca er Marías veninde hjemme fra Columbia. Hun virker lidt, som én der ikke kan stå på egne ben, da María altid skal sørge for hende.

Javiér er bossen inden for det at være kurér. I staren virker han som en rigtig sød mand, som kun vil det bedste for hans medarbejdere. Men lige da María har slugt stofferne, truer han hendes familie hvis hun mister nogle af stofferne, eller hvis noget går galt: ”Eso sí, si lo que lleva dentro se pierde en el camino, o no aparece vamos a su casa y conversamos con su abuelita, con su mamá

con su hermana y con Pachito”^{10}, hvilket betyder: ”Og en ting til, hvis noget af det du har med,

bliver væk undervejs, eller ikke når frem, tager vi en samtale med din bedstemor, din mor, din søster og lille Pachito”.

Carla er Lucys søster. Hun bor sammen med hendes mand, og er gravid. Hun virker trofast, med et godt hjerte. Hun fortæller María om Columbia og USA, da Maria siger hun vil hjem igen. Carla siger, at hun ved hvordan hun har det, da hun selv er en immigrant, fordi man savner sin familie og hyggen derhjemme. Men at der ikke findes nogen større glæde, når man kan sende penge hjem til

7

Citat fra filmen (40:21)

8

Citat fra filmen (17:36)

9

Citat fra filmen (33:38)

10

Citat fra filmen (43:05)

Side 8

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 8 af 16 dem, og at det bliver lettere med tiden. Hun blev pga. sit barn da der er større muligheder for det i USA, og at det ikke skal vokse op i Columbia, når situationen er som den er, selvom det smerter hende. Den sidste del om glæden man giver, og hendes barn, siger hun i dette citat: ”El corazón se le siente a uno tan enorme como si el pecho no aguantara con él. La verdadera razón de por qué yo me quedo acá es mi hijo. Por que él tendrá muchas más oportunidades. No me imagino estar criando a mi hijo en Colombia, como está la situación. Me duele mucho decirlo, pero es la

verdad.”^{11}

- Man kan se udviklingen der sker med personer ud fra aktantmodellen [12]

Symboler

Der er en del symboler i filmen, som gør man får et bredere syn. Eks. i USA går hun forbi en blomsterforretning, som var hendes gamle job, men hun går videre, og får straks et nyt tilbud

(1:16). Det viser os, at USA straks giver én flere muligheder. Et andet eksempel vises ved, at hun sidder og spiser det brød hun gjorde hjemme i Columbia, men brødet er mere delikat, og så får hun øje på en kvinde klinik, som her er et symbol der viser hendes fremtid med et barn (1:17:00).

Fortolkning

Konflikterne i filmen går på idéen om Den Amerikanske Drøm, da Columbia ikke kan gøre nok for sit folk, som USA kan. Og det er det som instruktøren vil vise. I slutningen vælger María at blive der og fuldføre Den Amerikanske Drøm. Titlen hænger sammen med María, og den kan perspektiveres til en bøn om Jomfru Maria. [13]

Gud er med hende, i de valg hun tager, at være gravid er velsigtet, og hun hjælper ved Lucys død. ”Grace” er et slang ord for heroin, men også navnet for barnet. [14]

Analyse og fortolkning af ”Coming to America, to Clean”^{15}

”Coming to America, to Clean” er en artikel skrevet af Ana Maria Corona, og blev offentligt gjort i april 1993. Man kan også forklare, at det er en artikel ud fra, at det er nonfiktion, da det beskriver

11

Citat fra filmen (1:22:28)

12

Aktantmodellen kan ses i bilag2

13

Bønnen: ”Hil dig, Maria!” kan ses i bilag 2

14

Citat fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Maria_Full_of_Grace

15

Analyse og fortolkning er under inspiration fra vedlagte bilag 3

Side 9

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 9 af 16 sandheden (noget som er i virkeligheden). Den er bygget op på den måde, at man faktisk afslører spændingen i starten, som så bliver uddybet i løbet af historien. Skriveren bestemmer hvad der er vigtigt, og det prøver de at få frem i teksten på mange måder.

Artiklen bliver fortalt i jeg-form, man kan derfor leve sig rigtig godt ind i handlingen. Det store emne er Den Amerikanske Drøm, som vi allerede får indblik i, helt i starten af artiklen. Det er ikke noget man lægger skjul på, der hvor hun kommer fra, i Sinaloa, at man gerne vil opnå Den Amerikanske Drøm. Det er der nemlig rigtig mange som vil, og mennesker er klar til at hjælpe,

                          16
eks.: ”coyotes offering us rides”

. Jeg-personen er en kvinde, der som sagt bor i Sinaloa, der er en lille landsby. Når hun fortæller, er det til alle. Teksten viser ikke direkte fakta om emnet, det er mere skjult, om hvordan det foregår i form af historien. De skjulte fakta, bedømmer vi læsere, som at være godt eller skidt, når vi læser det. Det er altså valgt, at det hele bliver fortalt igennem en person, som så kommer ud for nogle episoder, der uddyber selve emnet. Sproget er meget neutralt, og stilen er subjektiv (heller ikke formel eller komplicere). Tonen er ”matter-of-fact” og der er ingen retoriske effekter, da det er en meget simpel tekst. Teksten er skrevet i patos og appellerer altså til tilhørernes følelser og stemninger [17]. Forfatteren informerer os blot om historien. Der bliver altså ikke direkte fortalt, hvordan læseren skal føle om emnet. Men forfatteren lægger en stemning i historien, som vi læsere næsten ikke kan undgå at blive fanget af.

De argumenter der bliver brugt, kommer især fra hendes veninde Blanca, som overtaler hende til at følge drømmen. De er troværdige, da det er personligt og realistisk.

Hun vil gerne til USA, for at få opfyldt hendes drømme. Det er ikke blot hende selv som ønsker drømmen, men også hendes veninder og onkel ønsker det for hende. De mener hun er for god til

at være der: ”Like a flower in the dust”^{18}, og hvis hun vælger at blive der, og ikke flygte mens hun

er ung, bliver hun fanget i landet (i betydning af, at hun ikke længere er i stand til at forlade landet). Det lyder også til på teksten, at hvis man først er kommet væk, er det sjældent man

vender tilbage: ”Some came back to visit with nice clothes and money. Some never came back”^{19}.

Hun bad sin onkel om penge til rejsen, så hun har ikke opnået det at kunne rejse sig selv helt fra bunden. Grunden til de fik job, forklarer hun således:”Young girls move on or get married or make

16

Citat fra artikel (s. 1, l. 25)

17

Information om appelformer: http://da.wikipedia.org/wiki/Appelform

18

Citat fra artikel (s. 1, l. 6)

19

Citat fra artikel (s. 1, l. 11)

Side 10

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 10 af 16

enough money to go back home, so they give word to their friends and the news pases around”^{20}.

Der er altså en form af netværk til disse immigranter, som gør det muligt at få et job rimelig hurtigt. Men de måtte selv komme over grænsen, for at kunne møde op hos arbejdsgiverne: ”We

would have to report to work through our own efforts”^{21}. Det gjorde de igennem mennes-

kesmugleren Javi. Det var dyrt, så hendes arbejdsgivere betalte for hende, da hun ankom. Her skulle hun så til gengæld arbejde gratis for dem i en periode. Hun beskriver hendes arbejdsgivere, som et godt og sødt ægtepar med en flot bil.

Hele scenen omkring rejsen virker meget enkelt. Så når vi læser historien bliver rejsen beskrevet som om, at det er noget helt naturligt, og at det er noget som sker hele tiden. Der sker ingen farer, og immigranterne ser heller ingen. Alt går som smurt, så det kan være svært at se, at de selv kæmper for at opnå Den Amerikanske Drøm. Men dette er nemlig blot ud fra, hvordan det hele bliver beskrevet, for ud fra selve handlingen, hvor man lægger mærke til, hvor mange ture de har været på, for at komme dertil, kom man godt se, at det ikke må have været helt nemt. Man kan også se, at farer kan opstå, da Javi siger på marken: ”’Drop’, we were to fall flat on the ground” [22]

og ”’Back’, we should run back to the fence.”^{23}. Det viser os altså, at de har været ude for episoder,

hvor det enten er endt galt eller forstået, at det nemt kan ende galt.

Det første valg hun tager, er at forlade landet. Det sker ved påvirkning og overtalelse af hendes veninder, især Blanca, og hendes onkel. Det virker til at være et godt valg, da hendes liv er ved at gå hen ad den vej hun vil, nemlig at opfylde Den Amerikanske Drøm.

Det andet valg hun tager, er da hun vælger ikke at sige farvel til hendes mor. Det er måske også noget, som ville have fået hende til at blive, nemlig savnet af familien.

Det tredje valg hun tager, er da hun selv må krydse grænsen, for at komme over til arbejdsgiveren.

Det som træk hende tilbage her, var alle de historier der er blevet fortalt, om alle vanskeligheder ved at krydse den. Men da hun møder Javi, virker han overbevisende og hun gør det.

Tekstens hensigt er at informere os om sagen omkring immigranterne og om deres Amerikanske Drøm. Men man bliver ikke påvirket til at skulle have en bestemt mening om emnet. Der bliver lagt

20

Citat fra artiklen (s. 1, l. 29-30)

21

Citat fra artiklen (s. 1, l. 35-36)

22

Citat fra artiklen (s. 2, l. 26)

23

Citat fra artiklen (s. 2, l. 27)

Side 11

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 11 af 16 stor vægt på, at det at krydse grænsen, er helt normalt. Problemerne i historien virker små, da de ofte hurtig bliver løst. Eks. da hun ingen penge har første gang, låner hun bare af sin onkel, og anden gang, låner hun af hendes arbejdsgivere. Det er meget tydeligt, at ingen af de unge ønsker at blive i den lille landsby. De vil alle opnå Den Amerikanske Drøm, men det er ikke alle som har modet. Men de som nu tager valget, som hun og Blanca gør, har ikke de helt store overvejelser omkring det, hvilket igen får det til at virke som om, det er noget der tit sker. Det minder om en cirkel, hvor byen til sidst måske vil blive ubefolket af især de unge. Årsagen til det er jo, at Sinaloa ikke kan byde dem nok.

Diskussion

I de to analyser får vi nogle lidt forskellige indblik i, hvordan Den Amerikanske Drøm kan ske. I begge tilfælde, er det familien, som trækker en til at blive i landet. Men det er også familien, som intet ved om hvad de skal. Det er en smule pudsigt, at navnene minder så meget om hinanden. Da forfatteren af artiklen hedder Maria, og den bliver skrevet i jeg-person, hendes veninde hedder

Blanca, som hun også gør i filmen, og manden som hjælper dem ud af landet hedder Javi/Javiér.

Det kunne være pga. den ene er blevet inspireret, eller også har man fortalt i historien på forskellige måder. De to kilder, viser den hårde vej og den lette vej, til at opnå Den Amerikanske Drøm. Man kan altså godt forholde sig til, at drømmen er en form af virkelighed, da det sker. Det kan dog diskuteres, hvad man ser som Den Amerikanske Drøm. Mange ser den som om, at man skal blive rig, have succes og blive kendt, hvor andre måske ser det som om, at man blot opfylder et bedre liv, end det man havde før.

I digtet ”The New Colossus” af Emma Lazarus, som udkom I New York City I 1883, bliver

Frihedsgudinden beskrevet som mor til flygtningene. Frihedsgudinden er gennem årene gået fra at være et stærkt politisk symbol, til i stedet at være et symbol på den gyldne dør. I digtet lyder

således:”Give me your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free”^{24}. Hun

byder altså immigranterne velkommen til et sted, hvor de har flere muligheder. Flere muligheder til dem, som ikke kunne have et godt liv, fra hvor de kom fra. Her bliver immigranterne altså taget godt imod.

10

Citat fra digtet (l. 10-11)

Side 12

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 12 af 16

I sangen ”Dirty Boulevard” af Lou Reed, som er skrevet i 1989, bliver USA beskrevet som dårlig. De er ligeglade med immigranterne, og de udnytter dem: ”This room cost 2.000 dollars a month…

Somewhere a landlord’s laughing till he wets his pants”^{24}. Her bliver også Frihedsgudinden nævnt

som ”Statuen af hykleri”, og ordene fra The New Colossus bliver anvendt til at nedgøre

                                                              25
immigranterne: ”Give me your hungry, your tirred your poor I’ll piss on ’em” . Sangen latterliggør

idéen om Den Amerikanske Drøm, da den beskriver USA, som ikke at kunne tage imod immigranterne. Der bliver også gjort grin med, at immigranterne kun er ude på at blive kendte

(også en opfattelse af Den Amerikanske Drøm) og blive set på boulevarden.

Konklusion

Det er umuligt at svare absolut på om Den Amerikanske Drøm er virkelighed eller en illusion. For det omhandler så mange mennesker, at det ikke kan lykkedes for alle. Men dem det nu lykkedes for, kan siges at have opfyldt idéen om Den Amerikanske Drøm. Det er ofte at disse immigranter kommer til USA, for at have større og flere muligheder, som deres hjemland ellers ikke kan tilbyde dem. Men det er altså ikke altid, at man finder vejen til succes og rigdom, og det er heller ikke altid at ens liv bliver bedre. Ud fra hvad jeg har læst og set, tager disse immigranter chancen, fordi at det liv de lever, er ikke værdigt for dem, og idéen om Den Amerikanske Drøm lever stadig.

24

Citat fra sangen (s. 1, l.13 og 15)

25

Citat fra sangen (s. 1, l. 18)

Side 13

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 13 af 16

Bilag 1

FILMANALYSE

Når man arbejder med film kan man bruge to analyser modeller! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Den filmtekniske er ofte mindre vigtig, når vi bruger filmen i spansk. Vi tager udgangspunkt i filmens indhold:

Analyse af indholdet

– her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

1) Præsenter filmen

a. Titel

b. Instruktør

c. Filmselskab

d. Præmiereår, priser etc.

2) Genre – gys, krimi, action, eventyr, drama, humor,..

a. Fiktionsfilm >< opdigtet (realistisk, fantastisk)

b. Dokumentarfilm – handler om virkeligheden

c. Faktionsfilm – blanding af opdigt og virkelige hændelser

d. Kortfilm varighed under 34 min. – Spillefilm – Novellefilm varighed 15 – 60 min.

e. Animationsfilm, stumfilm, dogmefilm, propagandafilm, reklamefilm...

3) Filmens handlingsstruktur

a. Brug fx Berettermodellen (side 2)

4) Personkarakteristik

a. Hvem er hovedperson(er)

b. Ydre kendetegn – alder, udseende…

c. Indre kendetegn – følelser, karakteregenskaber…

d. Forholdet til andre personer, familie, venner, fjender

e. Job, fritid, miljø…

f. Sker der en udvikling med personen (Brug fx aktantmodellen)

5) Konflikter

a. Grundlæggende konfliktforhold – krig/fred, fattig/rig, barn/voksen…

6) Symboler

7) Budskab/fortolkning

a. Fortolkning af titlen?

b. Fortolkning af filmens slutning.

c. Hvad vil instruktøren med filmen?

8) Perspektivering - betyder "at sætte i sammenhæng med”

Side 14

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 14 af 16

Når du bruger film som materiale i spansk er det ikke sikkert, at du skal ind på alle punkter i filmanalysen. Brug de punkter, du synes er relevante i forhold til din analyses fokus.

Som en hjælp til at få overblik over og lave en mere systematisk analyse af tekst/film kan

følgende modeller måske bruges:

1. AKTANTMODELLEN

2. BERETTERMODELLEN

⮚ Anslaget o En scene der indleder filmen, en appetitvækker o Hovedkonflikten og ”tonen” i filmen præsenteres o Den situation, der sætter handlingen i gang o Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne

⮚ Præsentation af hovedpersonerne – miljø – filmens handlinger og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af de konflikter der holder gang i spændingen.

⮚ Uddybning af handling og konflikter.

⮚ Point of no return – ingen vej tilbage – er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne, intet kan skubbes ind under gulvtæppet mere – konflikterne må løses. Du må se resten af filmen – du vil vide, hvad der sker.

⮚ Konfliktoptrapning – spændingen stiger og personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør. Der kan komme flere konflikter, tidsfrister der skal overholdes, forhindringer skal ryddes af vejen…

⮚ Klimaks – hvor vi får at vide, hvem der vinder og taber.

⮚ Udtoning el. afrundingen. Historien fortælles færdig. Konflikterne afklares, den gamle orden hersker på ny, el. en helt ny opstår. De lever nu lykkeligt til deres dages ende – helten drager ud på nye eventyr…

Side 15

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 15 af 16

Bilag 2

Side 16

[navn fjernet] SRO Afleveres

TGH 2.b Engelsk (TJ) og Spansk(CR) D. 31/5-12

Side 16 af 16

Bilag 3

Litteraturliste

• http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_dr%C3%B8m - d. 19/5-12

• http://da.wikipedia.org/wiki/Hil_dig,_Maria - d. 19/5-12

• http://en.wikipedia.org/wiki/Maria_Full_of_Grace - d. 19/5-12

• http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._177
0-1920/Frihedsgudinden - d. 28/5-12

• http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/12/14/044136.htm - d. 28/5-12

• http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Amerika/Den+amerikanske+dr%C3%B8m/155607.
htm - d. 19/5-12

• http://www.gf.dk/amdroem.htm - d. 19/5-12

• http://www.wisegeek.com/what-is-the-american-dream.htm - d. 19/5-12