SSO om Depression

Indledning

Med udgangspunkt i min tildelte problemformulering, vil jeg her gøre rede for hvad en depression er, med vægt på den unipolare depression. Jeg vil desuden kort komme ind på andre former for depressioner, hvor jeg fortæller om symptomer, årsag, baggrund, behandlings metoder med vægt på den kognitive terapi, og dens grundlægger Aaron T. Beck, samt hvad man kan gøre for at forebygge depressioner. Jeg fortæller endvidere om depressionens virkning på hjernen, dens signalstoffer mv. hvorefter jeg vil foretage en analyse af den vedlagte case fra Helse, og til slut vil jeg i min perspektivering diskutere, om senmodernismens krav til det enkelte individ, har noget at gøre med det stigende antal af depressioner, på baggrund af Anthony Giddens teori om senmodernismen. Hvad er en depression?

En depression er efterhånden en folkesygdom, og det skal tages alvorligt, det siges at mellem 2 og 4 % af den danske befolkning har en depression lige nu, og ca. 20 % af befolkningen vil opleve at få en depression, dvs. i alt vil ca. 1 million mennesker blive ramt af en depression på et tidspunkt i deres liv . Alvoren af en depression kan ses i form af forringelsen af livskvalitet (se figur i vedlagte bilag) Det er vigtigt at skelne mellem almindelig nedtrykthed, sorg, krise og depression, idet depressionen ses som en sygdom der kommer indefra, dog kan en sorg eller krise være udløser til starten på en depression

Unipolar depression

Den unipolare er den mest almene depression og derfor den jeg vil holde mit fokus på. Der findes tre former for depression, som bliver delt op i følgende punkter: Unipolar består kun af en pol, dvs. at unipolare depressioner kun indeholder en depressioner og ikke manier. Denne bliver desuden delt op i følgende måder: 1. Depressiv enkeltepisode, en depression som oftest går over og ikke kommer igen. 2. Gentagne depressive episoder, en tilbagevendende depression, der kan dukke op igen med måneder ellers års mellemrum efter en rask periode. Jo flere tilbagevendende depressioner man får, jo større er risikoen for yderligere depressioner. Herunder forefindes de to underliggende former for depressioner; den melankolske og atypiske depressions form

Melankoli (melankoliform depressiv episode)

Typisk for melankolikere er følelsen af nedtrykthed, tungsind, man er depressiv og mangler evne til at undvige symptomerne, og påvirke dem i en positiv retning.