Fodbold | Idrætspsykologi

Side 1

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 1/19

Indledning

I min SSO har jeg valgt at skrive i faget psykologi, eller mere præcist om idrætspsy-kologi, med sportsgrenen fodbold i fokus. Min opgave handler om nogle teorier og modeller som hovedsageligt har med motivation og målsætning at gøre. Nøglebegre-berne er motivation, målsætning og behov, indenfor fodbold hovedsageligt, men der er også en masse andre faktorer som spiller ind for eksempel hold ånd, socialt miljø osv. I starten af opgaven redegør jeg for Maslows behovspyramide og SMART(E)- modellen.

Derudover har jeg lavet to eksempler på et fodboldhold, et dårligt fungerende fod-boldhold, og et velfungerende fodboldhold. Disse to eksempler er baseret på egen erfaring. Jeg har analyseret de to eksempler, og kigget på de psykologiske processer som indgår i de to hold. Derudover har jeg i min analyse af de to hold, taget ud-gangspunkt i Maslows behovspyramide og SMART(E)-modellen.

Den sidste del i opgaven, består af en vurdering, hvor jeg kommer med nogle bud på hvilke metoder, kan fremhæve motivationen hos en idrætsudøver, der kigger jeg både på motivationen på eliteplan og på det mere normale plan.

Mit mål med opgaven er at få læseren til at forstå, at idræt, eller fodbold er mere end blot det der sker på banen. Mange ved ikke hvordan man sætter sig et mål, og arbej-der sig frem til det, det vil jeg vise en model på hvordan man gør, nemlig SMART(E)-modellen. Mange ved heller ikke at en fodboldspiller er drevet af behov og en drift, det vil jeg også bevise at den enkelte udøver kan have forskellige behov,

uanset om han/hun er superligaspiller eller serie 1 spiller, og at driften som driver

fodboldspilleren til at nå sit mål, er motivationen.

Side 2

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 2/19

Del 1:

I den nedenstående del vil jeg gøre rede for nogle teorier, som har med idræt og mo-tivation at gøre. Det kommer til at omhandle Maslows behovspyramide og

SMART(E)-modellen.

1.1 Maslows behovspyramide^{1}.

Du har sikkert allerede hørt om ham, han skulle vise sig at blive kendt verden over med sin behovspyramide. Maslow mente at mennesket var drevet af noget mere end blot en primitiv adfærd [2], eller en mekanisk drift [3], som de freudianske psykologi for-skere mente. Gennem sine undersøgelser inden 2. Verdenskrig, spurgte Abraham Maslow folk om de havde de enkelte behov opfyldt, og gennem undersøgelserne fandt han ud af at, behovet for det fysiologiske behov, var det hyppigst opfyldte, hvor selvaktualiseringen var det der var sjældnest opfyldt.

Det er ikke så meget pyramiden i sig selv, som er interessant, det er mere de enkelte behov som er interessante. Maslow mente, at man skal have det første behov op-

fyldt/realiseret, inden man forsøger at, få dækket sit næste behov. Derfor er behovs-

pyramiden eller, behovshierarkiet som den også bliver kaldt, delt op så det er de mest basale behov, altså dem som er mest nødvendige for at man overhovedet kan eksiste-re, som kommer først i pyramiden. Pyramiden er delt op med fem behov.

▪ Første behov: ”Det fysiologiske/organiske”
▪ Andet behov: ”Sikkerhed/tryghed”
▪ Tredje behov: ”Social/kærlighed”
▪ Fjerde behov: ”Anerkendelse/agtelse”

                                             4
▪ Femte behov: ”Selvaktualisering/selvrealisering”

Det første behov hedder ”Det fysiologiske”, det indeholder alt det basale, altså mad, drikke, søvn, sex, bevægelse, udtømning osv. Behovet er meget vigtigt for bare at kunne overleve, og det er kun i meget ekstreme tilfælde at dette behov ikke bliver opfyldt. Hvis man kigger inden for den professionelle idrætsverden så er dette behov altid opfyldt hos den individuelle idrætsudøver. Det andet behov hedder ”Sikkerhed”,

1

Karen Schultz – ungdom og eksistens. Side 26-27

2

Slå op i ordliste, for at få definitionen på Adfærd.

3

Slå på i ordliste, for at få definitionen på Drift.

4

www.psykologibasen.dk/M.shtml#behovspyramide:

Side 3

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 3/19

det indeholder følelser såsom tryghed, beskyttelse, fravær af frygt og angst. Ofte har folk som ikke har ro i deres hverdag ikke dette behov opfyldt. Hvis man for eksem-pel er usikker på sin fremtid. Dette problem ses tit hos professionelle idrætsfolk, at de ikke er sikre på deres fremtid i form af kontrakt, eller hvor man skal bo osv. Det

tredje behov som hedder ”Social/kærlighed”, indeholder typisk fællesskab, kontakt,

ømhed, venskab, kærlighedsforhold osv. alt der har med den sociale omgang med venner og familie at gøre. Man kan sige at hvis man ikke har en stor social kontakt med sine nærmeste, så kan det være svært at få opfyldt dette behov, men i forhold til den professionelle idrætsudøver så har det ofte noget at gøre med dem som man er på hold med, eller som er omkring holdet, det kunne være holdleder eller træner. Det

fjerde behov Hedder ”Anerkendelse/agtelse”, det indeholder ting såsom kunnen, sta-

tus blandt sin omgangskreds, agtelse, respekt, anerkendelse osv. Dette behov er oftest opfyldt af folk som er godt etableret i hverdagen, og som er velfungerende både fy-sisk og psykisk. Dette behov har også noget at gøre med hvordan ens rolle er på hol-det, om man er udskifter eller holdkaptajn. I dette behov indgår den individuelle ud-øvers ego nemlig også, og det har noget at gøre med, om det er en holdsport eller en individuel sport som man dyrker, fordi et stort ego er ikke lige så vigtigt for et hold, som det er når man udøver en individuelsport, som tennis for eksempel. Det femte

behov hedder ”Selvaktualisering/selvrealisering”, det indeholder skabertrangen, for

eksempelvis at udrette noget specielt, som ingen andre har gjort inden for idræt, sø-gen efter spænding og udfordring, lyst til at eksperimentere osv. Dette behov er ty-pisk opfyldt af personer som er meget rige på mange områder, ment på den måde at de er meget selvbevidste og har et uovertruffen overskud og føler en trang til at gøre noget på egen hånd, lave noget af dem selv. Det er folk som eksperimenterer med mange ting, og har mange bolde i luften. Personer som er i selvaktualiseringsbehovet er ofte dem som har en stor rolle på holdet [5].

6

Maslow gik meget op i det femte og sidste behov i pyramiden, nemlig behovet for selvaktualisering, fordi han mente at behovet understregede at alle have et selv [7], altså at alle havde deres lille unikke ting. Dette forklarede Maslow ved at, selvet var gjort aktuelt når man var blevet til det man skulle være, altså forstået på den måde at for

5

Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 75-77

6

Vedlagt bilag nr.1 – ses behovspyramiden. Udleveret materiale af Christian H. Nielsen.

7

Slå op i ordliste, for at få definitionen på Selv.

Side 4

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 4/19

eksempel en fodboldspiller var en fodboldspiller. Maslow mente ikke, at alle have enten en kunstnerisk eller en artistisk baggrund, det kan være meget forskelligt fra person til person.

Maslows behovspyramide er blevet meget kritiseret efterfølgende, fordi man ikke

mente at de mennesker som var blevet undersøgt/udspurgt var repræsentative for hele

verdens befolkning [8]. Nå man snakker idræt indenfor behovsteorien, så arbejdede Maslow med to slags vækstbehov. Det ene er præstationsbehovet, hvor det andet er selvrealiseringsbehovet. Hvis en fodboldspiller for eksempel kun tænker på sin egen

præstation, han/hun spiller for at leve op til omverdenens forventninger, eller for at
leve op til sin fars ambitioner. Denne slags spillers drivkraft/motivation er ofte publi-

kummet, ikke kampen. Den selvrealiserende spiller, spiller ikke for at præstere, men spiller for sig selv og spillet. Denne slags spiller er mere uhæmmet af præstations-krav, og forventninger fra andre. Den slags spiller er ofte også den mest kreative.

1.2 SMART(E)-modellen.

SMART(E)-modellen er en model som beskriver hvordan det er mest optimalt at sætte sig et mål [9]. Modellen går ud fra det individuelle sportsmenneskes mål, eller gruppens fælles mål, dvs. at modellen ikke kan bruges på en gruppe, som et overord-net mål, fordi at der kan være forskellige mål på et hold, ligesom der også er forskel-lige pladser på et hold. Men hvis gruppen har lavet et fælles mål, så kan modellen godt bruges. Modellen sætter et mål i perspektiv, og sørger for at målet kan realise-res. Modellen består af de seks bogstaver, hvor hvert bogstav står for en del, med andre ord har modellen seks dele, som skal være opfyldt inden man kan nå sit mål.

Bogstaverne står for:

(S =Specifik)–(M =Målbar)–(A =Accepteret)–(R =Realistisk)–(T =Tidsbestemt)
((E) =Evalueres)^{10}

Det er meget vigtigt at forstå, at når man sætter sig et mål, så gør man det for at få

det opfyldt/realiseret, det vil med andre ord sige at man sætter sig et mål, fordi man

ønsker at opnå det, dvs. at målet er drivkraften til at yde den indsats som der skal til

8

Karen Schultz – ungdom og eksistens. Side 28-29

9

Slå op i ordliste, for at få definitionen på et mål.

10

www.mindtools.com/page6.html - der findes SMART(E)-modellen, dog uden evalueringsdelen.

Side 5

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 5/19

for at opnå det mål. Derfor er det gældende for denne model at drivkraften er en del af motivationen.

Hvis man kigger lidt på de seks dele, hvad der egentlig menes med dem, så starter man altid med at have et specifikt mål, det kan være både langsigtet eller kortsigtet.

det kan for eksempel være alt fra, at man gerne vil score 2 mål i en kamp, til at man gerne vil være verdens bedste inden for den pågældende sport.

Dernæst kigger man så på om målet er målbart, en udøver skal være sikker på at må-let kan nås. Men det er meget vigtigt at udøveren selv tror på at det kan nås. Det skal være udøverens egen mening og målsætning.

Fordi når udøveren ved at målet er målbart, og tror på det kan opnås, så skal det være accepteret, det kan være af medspillere, trænere, eller bare venner. Der kan for ek-sempel være mange meninger på et hold, og hvis udøveren hele tiden får af vide at

det ikke kan lade sig gøre, eller at han/hun ikke er god nok, så vil udøveren automa-

tisk begynde at tvivle på det, og det giver et meget dårligt udgangspunkt. Det vil også

have indflydelse på motivationen/drivkraften hos udøveren, og så bliver det meget

svært at nå sit mål. Så det er meget vigtigt at målet er accepteret, at folk tror på at det kan lade sig gøre.

Det er naturligvis også meget vigtigt at målet er realistisk, at det rent faktisk kan nås, at man ikke overvurderer ens egne evner. Derfor kan det være en god ide at starte med at sætte sig undervurderet mål, forstået på den måde at man sætter sig nogle mål som man er sikker på kan opnås, fordi det også kan have stor indflydelse på en ud-øver som gang på gang ikke opnår sine mål, som hele tiden må blive skuffet, det ta-ger hårdt på selvtilliden, og i sidste ende kan det være meget svært at sætte sig et mål.

En anden vigtig faktor for sit mål, er at det er tidsbestemt. Tidsbestemmelsen skal naturligvis stemme overens med målets sværhedsgrad, men den må også godt være lidt presset. Men igen må den ikke være så presset at risikoen, for ikke at nå målet er størst. Når et mål er tidsbestemt kan det for eksempel være at man i løbet af to uger vil kunne lave to finter til perfektion, og skal lave dem minimum engang per kamp.

Det er et kortsigtet mål, som både er specifikt, målbart og realistisk, men for at det er accepteret, skal man kende den individuelle udøver, før man kan sige om det er ac-cepteret, fordi det afhænger af udøverens kunnen, men også om det er en individuel-

Side 6

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 6/19

eller en holdsport. Hvis det er en holdsport har det noget med udøverens status i gruppen at gøre, men det vil jeg komme ind på senere i opgaven.

Udøveren bør løbende evaluere sit mål, det kan gøres både individuelt, med en træ-ner eller med familien osv. Det er vigtigt at evaluere ens mål løbende, fordi det kun-ne være at der skulle reguleres lidt i målet, hvis udøveren for eksempel havde lidt en skade, sygdom eller haft en dårlig periode mht. sin sport, så kunne det være at målet

                                                            11
skulle laves lidt om/reguleres, så det stadig var realistisk og muligt at opnå .

Del 2:

I det nedenstående vil jeg konstruere, et eksempel på et dårligt fungerende fodbold-hold og et eksempel på et velfungerende fodboldhold, hvor jeg vil bruge min egen erfaring. Derudover vil jeg lige kort beskrive det mest basale omkring et fodbold-hold, hvor jeg inddrager George H. Meads teori om sociale roller.

Overordnet for et fodboldhold:

Jeg vil lige kort ridse det mest basale op omkring et fodboldhold, som gælder både for et dårligt og et godt fodboldhold. Som udgangspunkt hører spillerne på et hold sammen som en gruppe [12], det er deres fælles klub og deres ens trøjer som gør at de

hører ind under den samme gruppe. Gruppen/holdet har et fælles mål, meget afhæn-

gigt af hvilket hold det er naturligvis, men det kunne være at vinde hver kamp eller ikke at rykke ned, som kunne være holdets fælles mål. Der er forskellige opgaver på et hold, der er for eksempel en anfører og en målmand samt ni andre positio-

                                           13
ner/opgaver, dvs. at opgaverne på et hold er fastlagte . Hvis en gruppe skal fungere

godt sammen skal den:

▪ Have et fælles mål, som oftest på et fodboldhold er et formelt^{14} mål.

▪ En struktur og et sæt regler.

▪ Normer og generelle regler om den rigtige måde at opføre sig på.

▪ En følelse af at hører til.

11

Vedlagt bilag nr.2 – udleveret SMART(E)-modellen af psykologilærer Flemming Neft, TietgenSko-

len.
12

Slå op i ordliste, for at få definitionen på en gruppe.

13

Hans Eberspächer – idrætspsykologi, en introduktion. Side 95

14

Slå op i ordliste, for at få definitionen på formel.

Side 7

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 7/19

▪ Både det sociale aspekt og det opgaverettede aspekt, dvs. det formelle mål med gruppen. En gruppe, der kun opfylder opgavemål, kan synes ef-fektiv, men den skaber ringe gruppeloyalitet og overlever ikke længe. [15] Udover at være en formel gruppe, er et fodboldhold også en primærgruppe [16], dvs. at den hører sammen både følelsesmæssigt og over længere tid [17], men det kommer selv-følgelig an på hvilket niveau holdet er på, er det et professionelt hold, som træner hver dag så er det en primærgruppe, men er det derimod et hold som træner en til to gange om ugen, og ikke er særligt seriøst, så er det en sekundærgruppe [18]. Der er også en masse roller på et fodboldhold, der er altid nogen som har en støre rolle end andre, og det giver også mere ansvar, men alle har en rolle på et hold uanset om man er ud-skifter eller anfører. Hvordan en rolle udvikles, og hvordan en rolle bliver til, har jeg prøvet at illustrere ved at bruge George H. Meads teori om sociale roller [19].

Der kan være mange faktorer som er skyld i at et fodboldhold ikke fungerer optimalt.

Når man ser overordnet på et fodboldhold så findes der både det ydre og det indre aspekt. Det ydre er sådan noget som taktik, hvordan kampene bliver spillet, hvordan holdopstillingen er, hvem der starter inde osv. alt det der sker udadtil. Det indre er alt det psykologiske der sker med spillerne og imellem dem, ikke så meget når de spiller selve kampen, men mere set som gruppe, hvilke konflikter der kan opstå imellem de individuelle spillere.

2.1 Et dårligt fungerende fodboldhold

Hvordan er et dårligt fungerende fodboldhold? Ja, det er et meget bredt spørgsmål, som ikke er så nemt at svare på som man skulle tro, fordi det ikke ”bare lige” én ting som man kan udpege og så lave om på den, så det bliver et godt hold igen.

Jeg har selv været en del af et dårligt fungerende hold, og ved godt hvad det gør ved én, når man er en del af et hold som taber alt. Det tager lang tid at få et hold til at fungere optimalt.

15

Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 217

16

Slå op i ordliste, for at få definitionen på primærgruppe.

17

Karen Schultz – Ungdom og eksistens. Side 70

18

Slå op i ordliste, for at få definitionen på sekundærgruppe.

19

Vedlagt bilag nr.3 – for den sociologiske teori om sociale roller, den findes også i Gregers Friisberg

– Dit samfund, undersøg det. Side 32-33

Side 8

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen
20

Side 8/19

Mit eksempel på et dårligt fungerende fodboldhold bliver ud fra egne erfaringer.

Som første års senior oplevede jeg selv hvordan det var at være på et hold som ikke fungerede, vi havde det rigtig godt socialt på holdet i starten, selvfølgelig var der

nogle kontroverser/uoverensstemmelser engang imellem, men det kan ikke undgås.

Som sæsonen skred længere frem, og vi var kommet i rigtig god form, blev vi tæsket mere og mere igennem. Vores træner var meget arrogant, og havde ikke noget tilfæl-les med spillerne. Han mente at vi skulle klare os selv, og bare gøre som der blev sagt. Det hjalp heller ikke lige just holdet at nogle af dem som havde været med i et par år, som var de bærende kræfter på holdet, ikke spillede for holdet, men for dem selv, de skulle ud og ”sælge” dem selv, de håbede på at der var nogen som ville op-dage dem, så de kunne komme til en anden klub, med flere penge og bedre spillere.

Rollerne på holdet var meget uklare, ingen vidste hvilken rolle de skulle udfylde på holdet, på det ene tidspunkt kunne man være i startopstillingen og næste gang sad man på bænken. Ingen vidste hvordan man skule opføre sig, så nogen spillede kon-ger, hvor andre var meget indelukket, og ikke rigtig sagde noget. Derudover var hol-det også meget påvirket af at nogle af spillerne bare ”tog sagen i egen hånd”, jeg føl-te personligt ikke, at der var nogen man kunne stole på, altså ment på den måde, at hvis man kom i knibe i en kamp så var der ikke nogen som ville hjælpe én. Der var heller ikke rigtig noget fælles mål, alle havde bare deres egne mål, som de gik efter.

Normer og regler på holdet var der heller ikke, spillerne gjorde bare hvad der passede dem, og vores træner var ligeglad, han mente jo at vi skulle klare os selv, og selv stå til regnskab med vores egne handlinger. Der var ingen respekt om vores træner, alle bagtalte ham, der var ingen som syntes godt om ham, men der var heller ikke nogen som sagde det ligeud til ham, om det var fordi man ikke turde, eller fordi man faktisk var ligeglad, fandt jeg aldrig ud af. Personligt var jeg ligeglad med hvad min træner syntes om mig, for som sæsonen skred fremad, blev jeg mere og mere uambitiøs, jeg mistede spilleglæden, og var tæt på helt at stoppe med at spille fodbold.

2.2 Et velfungerende fodboldhold.

21

Mit eksempel på et velfungerende fodboldhold, vil jeg igen trække på mine egne erfaringer, fordi jeg har oplevet gode eksempler på begge dele. Min tid som 2. års

20

Mine egne erfaringer som deltidsprofessionel i OB, som første års senior.

21

Mine egne erfaringer, som ungdomsspiller i Tarup Paarup

Side 9

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 9/19

junior oplevede jeg, hvordan det var at være en del af et velfungerende fodboldhold, mest på det psykiske aspekt. Vi var et velfungerende hold fordi at der var en god hold ånd, alle var rigtig gode venner med hinanden, der var meget sjældent nogen der var uvenner, men hvis der var, så varede det ikke længere end fem minutter. Spiller-ne var klar over hvad deres roller var på holdet, der var ingen uvished om hvem der skulle udfylde hvad. Alle havde respekt for hinanden, og for vores træner. Han var god socialt for holdet, men han var også en god ledertype for holdet, alle så op til ham, og gjorde som han sagde. Der var heller ingen tvivl om normer eller regler på holdet, man vidste godt hvornår man havde trådt forkert. Der var nogen gange meget stramme regler, men man vidste også godt at der var konsekvenser hvis man ikke overholdte dem. Vi arbejdede meget med det sociale aspekt på holdet, vi gik i bio-grafen, og tog i byen sammen. Efter kampene evaluerede vi tit med vores træner, om hvad der kunne have været bedre, og hvad der var godt, vi regulerede også vores mål, hvis man for eksempel havde fået en skade. Dette gjorde at vi lærte træneren bedre at kende, når man havde de dialoger med ham. Vores træner var meget engage-ret i holdet, og brugte meget tid på det. Han søgte tit udfordringer til holdet og sig selv. I starten havde vi ikke så meget succes på banen, det gik ærlig talt rigtig dårligt, vi vandt næsten ikke nogen kampe, men halvvejs henne i sæsonen, gav det gode sammenhold bonus, og vi vandt alle vores kampe i den sidste halvsæson, og sluttede som nummer to.

2.a Analysen af de to eksempler

Jeg vil i det nedenstående analysere de psykologiske processer der er på spil i de to eksempler, hvor jeg lægger mest vægt på motivationsaspektet, samtidig vil jeg ind-drage de to teorier jeg redegjorte for i starten af opgaven. Jeg vil starte med at analy-sere de to eksempler hver for sig, og så vil jeg kigge på dem overordnet set til sidst.

Hvis man ser lidt på det grundlæggende i Maslows behovspyramide, så mente

Maslow at mennesket var drevet af nogle behov (de fem behov som står beskrevet i starten af opgaven). Det var behovene som var menneskets motivation. Motivationen til at få et behov opfyldt. Derudover mente han at man ikke kunne springe i behove-ne, hvis man for eksempel havde det første behov opfyldt ”fysiologiske”, så ville

Side 10

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 10/19

man automatisk søge efter at få det andet behov opfyldt, nemlig sikkerhed/tryghed,

man kan ikke springe nogen behov over.

Det grundlæggende i SMART(E)-modellen var at den havde seks dele/krav til et mål

(de seks krav står ligeledes beskrevet i starten af opgaven). Delene skal indgå i det mål man sætter sig, ellers kan man ikke nå sit mål. SMART(E)-modellen kræver at

der er en motivation/drivkraft for at man kan sætte sig et mål.

Det dårligt fungerende fodboldhold havde ikke nogen motivation, og den sociale hold ånd forsvandt da træneren udvik-lede spillerne til at kun tænke på sig selv. Dvs. at holdet hverken havde nogen moti-vation eller social hold ånd. Som jeg også har skrevet i det ovenstående er, at

SMART(E)-modellen^{22} kræver at der er en motivation/drivkraft, for at man kan sætte

sig et mål, for hvis der ikke er nogen motivation, så er der heller ikke drivkraft til at nå sit mål, og så kører den onde spiral. Når man ikke kan nå sine mål så gider man heller ikke komme til træning eller kamp, man kan også sige, når der ikke er udsigt til at kunne nyde, så yder man heller ikke. Hvis det bare er for sjov man spiller, så kan det være nogle helt andre faktorer som spiller ind i ens motivation.

Det dårligt fungerende fodboldhold led også under, en dårlig holdmoral og hold ånd, det kan skyldes at det sociale behov ikke var opfyldt hos holdet, det viser bare at hol-det er langt bagefter, fordi de fleste hold har deres sociale behov opfyldt. Det ser og-så ud som om at holdets individuelle behov, var på meget forskellige stadier, det kan skyldes det med, at rollerne ikke lå fast, ingen vidste hvilken rolle de skulle udfylde.

Nogle lå i præstationsbehovet, fordi de kun spillede for at andre skulle opdage dem, hvor andre var i selvrealiseringsbehovet, bare på et andet niveau, de var ikke så am-bitiøse mere, som de før havde været.

Derudover kan der nævnes, som en del af SMART(E)-modellen står der, at et mål skal være realistisk og det skal evalueres, i dette tilfælde var holdets mål ikke reali-stiske, fordi de ikke blev evalueret, når der skete ændringer som gjorde det svært for

holdt at nå målet. Det kan også have indflydelse på motivationen/drivkraften. Et an-

det aspekt som også bør nævnes er, at træneren ikke har nogen motivation for at gøre noget for holdet, han er der bare, og passer bare sig selv, men der er ikke noget som

22

Se også i bilag 2

Side 11

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 11/19

driver ham, det har også indflydelse på spillerne, de bliver påvirket af at han ikke har nogen motivation, det smitter af på dem. Hvis man skulle sige hvilket behov træne-

ren befandt sig i så ville jeg sige sikkerhed/tryghed, fordi han ikke føler sig tryg ved

holdet, og hans fremtid er heller ikke sikker, idet at holdet ikke fungere optimalt.

Træneren har intet behov for at gå videre til det sociale behov i behovspyramiden, fordi han ingen trang føler til at engagere sig mere i holdet, han lader bare spillerne passe sig selv, og giver dem igen motivation.

Det velfungerende fodboldhold

Når der er en god hold ånd, så er der en god motivation, til for eksempel at gå til træ-ning og spille kampene, spillerne føler sig motiveret til at yde en indsats, og gøre noget for holdet. På det velfungerende fodboldhold var der sjældent nogen konflikter mellem spillerne, der må gerne være konkurrence mellem dem, men hvis der er kon-flikter kan det skabe splid [23], og klikker [24] på et hold. Et hold er ligesom en cykelkæ-de, hvis der er et led som falder ud eller går i stykker, så går hele kæden fra hinan-den [25]. Hvis der er splid mellem spillerne kan det i værste fald føre til splittelse, at holdet går i opløsning [26]. Så har man den samme spiral igen, bare modsat og med

modsat virkning. Splid = splittelse=> opløsning=> dårlig moral=> ingen motivation

osv. Så hvis et hold skal kunne fungere, så skal det have et fælles mål, men mere vigtigt er at de har det godt socialt, og det har de på det velfungerende hold. Det vel-fungerende fodboldhold havde nogle normer og generelle regler, og talte for alle. På holdet var ansvaret delt ud på alle spillerne, det er meget vigtigt, fordi hvis alt ansva-ret ligger på en person, så er der risiko for at cykelkæden bliver overbelastet og går i stykker på det ene led, så alle skal være lige vigtige, og have samme indflydelse på holdet, det skaber også en følelse af, at være en del af noget.

Det velfungerende fodboldhold havde det rigtig godt socialt, og det gjorde at største-delen var i selvrealiseringsbehovet, fordi de spillede for holdet og ikke for sin egen præstation, det var fordi at alle på holdet havde en rolle og vidste hvor de hørte til, så de var sikre og trykke på holdet, derudover havde de et godt socialt miljø som gjorde at de også havde det sociale behov opfyldt. Dog vil jeg sige at der var nogle af spil-

23

Slå op i ordliste, for at få definitionen på Splid.

24

Slå op i ordliste, for at få definitionen på en Klikke.

25

Min tidligere træners kommentar efter en tabt kamp.

26

Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 218-219

Side 12

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 12/19

lerne som var i præstationsbehovet, det er fordi jeg er af den mening at alle hold har nogen af begge dele, det kan ikke være alle som er i selvrealiseringsbehovet, fordi så ville holdet heller ikke være på eliteniveau. Det kan forekomme på et mindre ambiti-øst hold, men ikke på eliteniveau. Træneren evaluerede også både spillerne og deres mål, så de hele tiden havde udsigt til at kunne nå sit mål, det holder motivatio-

nen/drivkraften oppe. Endvidere kan man sige at træneren var i selvrealiseringsbeho-

vet, eller havde det opfyldt, fordi han søgte udfordring, og han havde skabertrangen, til at skabe sit eget hold.

Overordnet set:

Hvis man kigger på forskellene som forekommer på de to hold, så er det i sidste ende motivationen som gør forskellen, men der er nogle faktorer som spiller ind, hvorfor det gik som det gjorde for holdene. Det dårligt fungerende hold var et meget blandet hold, man vidste ikke rigtig hvor man stod på holdet, og om man overhovedet hørte til der, det gjorde at man følte sig usikker, og ikke rigtig ønskede at komme til træ-ning og være en del af holdet, det gjorde at motivationen faldt, og holdet blev splittet.

på det velfungerende hold, havde alle en rolle, og man indfandt sig med den, det gjorde at folk respekterede hinanden, og det gav en god hold ånd, hvilket i sidste ende, giver en god moral og motivation på et hold. Trænerne på de to hold var meget forskellige, den ene var meget arrogant, og havde ikke noget med holdet at gøre an-det end han kaldte sig træner for det, og var der til træning og kamp, den anden træ-ner var mere åben overfor spillerne, han havde dialoger med dem, og mest af alt, gjorde han klart for dem hvilke linjer han ville have de skulle følge, så han var nød-vendigvis ikke mere rar end den første, men spillerne vidste hvor de havde ham, og det gjorde at de ikke blev så usikre på hvordan han var. I det sociale aspekt var de to hold meget forskellige, det dårlige hold havde ikke noget socialt sammen til sidst, hvor det velfungerende hold, lavede en masse ting sammen, også udenfor banen, hvilket gjorde at deres relationer til hinanden blev styrket, og det gjorde at de ikke bare kunne stikke halen mellem benene når det gik dårligt. Det var problemet på det dårlige hold, når det gik dårligt på banen, så blev spillerne bare mere ligeglade med holdet, og det gjorde bare motivationen mere svag, der var ingen offervilje, og det skyldes bl.a. at det sociale aspekt var så dårligt. Jeg mener at hele forskellen, om det er et godt eller dårligt hold, med fokus på det sociale aspekt, så afhænger det meget

Side 13

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 13/19

af hold ånden, hvis der for eksempel ikke er nogen hold ånd, så er der heller ikke nogen motivation, og specielt ikke når det går dårligt, resultatmæssigt. Det vil med andre ord sige at et hold er dybt afhængig af at det sociale fungerer, fordi det er det sociale der holder sammen på både på holdet som en gruppe, men også på motivatio-

nen/drivkraften.

Del 3:

Idet ovenstående har jeg redegjort for to teorier som har noget med motivation at gøre, på den ene eller den anden led, nu vil jeg så vurdere hvordan man kan skabe motivation hos en idrætsudøver. Der er mange måder at skabe motivation på, jeg vil først og fremmest opremse nogle af de måder, man kan skabe motivationen på, og så vil jeg vurdere dem bagefter.

27

Nogle måder kunne være:

▪ At have en målsætning/et mål, hvor man bruger SMART(E)-modellen, ikke til

at vælge målet, men til at bearbejde det, så det er specifikt, målbart, accepte-ret, realistisk, tidsbestemt, og bliver evalueret engang imellem.

▪ At sporten er tilstrækkelig udfordrende, hverken for meget eller for lidt, så

udøveren føler at der er fremgang, at han/hun udvikler sig, det kan også ska-

be motivation.

▪ At have et socialt samvær med dem som man udøver sporten sammen med, el-ler dem som er omkring sporten, det gør at man bliver engageret, og udøve-ren får en følelse af at være en del af noget.

▪ At man har ansvar både til træning men også til kamp, så udøveren får en fø-

lelse af at han/hun betyder noget.

▪ At få støtte, både fra familie, men også fra ens omgangskreds, kan være en stor motivationsfaktor, fordi det skaber en følelse af at idrætten betyder no-get, hos udøveren.

Jeg mener helt klart at det er de sociale metoder som frembringer motivationen bedst inden for idræt. Det mener jeg fordi at man tydeligt kan se i de to eksempler, på et godt og dårligt fungerende fodboldhold, at det er de sociale aspekter som er skyld i at holdet holder sammen, og giver motivation til at komme til træning osv. Men dermed

27

www.sportspsykologi.hjem.wanadoo.dk/ - gå ind under motivation.

Side 14

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 14/19

ikke sagt, at jeg ikke mener at de generelle faktorer virker på motivationen, for det gør de skam, det kan vi gennem [28]

Maslows behovspyramide se, både gennem præsta-tionsbehovet og selvrealiseringsbehovet, som jeg mener, begge er gennemgående på et fodboldhold. Derudover mener jeg ikke at der er nogle fodboldhold, på eliteniveau der består af spillere som udelukkende har selvrealiseringsbehovet eller præstations-behovet, fordi et elitehold har behov for begge typer, der er nogen som skal være ledertyper, dem som er kreative, som spiller for holdets skyld, og så skal der være de typer som præsterer når der er publikum, når presset kommer fra tilskuerne, dem som

vil vinde og nå mål for bagefter at blive beundret/hædret.

Det er klart at hvis det ikke er på eliteniveau, så er motivationsfaktoren en anden. Så er det sociale behov gennemgående, fordi at udøverne spiller på holdet for at være sociale med holdkammeraterne, og man spiller hverken for at præstere eller for at vinde kampe. I sådanne tilfælde kan faktorer som socialt samvær både på banen og udenfor banen være motivationsfrembringende, det kan dog samtidig godt være at holdene har nogle mål, men det er ikke sikkert at de benytter hele [29] SMART(E)- modellen, fordi deres målsætning ikke bliver evalueret, på samme måde som en elite-idrætsudøvers mål gør. Det er heller ikke sikkert at målene er så realistiske. På elite-niveau er der flere faktorer som spiller ind, det er ansvar, målsætningen og udfor-dringerne som fremkalder motivationen. Dette skyldes selvfølgelig at det er eliteplan, hvor spillerne er ambitiøse og målrettede, dvs. at de er mere fokuseret på præstatio-nerne og dem selv, det ligger i anerkendelsesbehovet og præstationsbehovet, hvor selvets ego er.

Jeg mener at det er de sociale metoder som er mest virksomme, altså indenfor fod-bold, når man snakker om at fremkalde motivation hos en idrætsudøver. Det er klart at det sociale aspekt har meget at sige, når det er et hold man snakker om, fordi spil-lerne skal kunne fungere sammen, og for at man fungere optimalt med nogen, så skal man også kende dem, og det gør man gennem sociale oplevelser. Derved vil jeg sige at når man snakker behovsteorien så er det sociale behov, lige så vigtigt som aner-kendelses og selvrealiseringsbehovene, fordi det er en holdsport, og hold skal kunne fungere sammen, alle er vigtige for et hold.

28

Se del 1, for redegørelsen af Maslows behovspyramide.

29

Se del 1, for redegørelsen af SMART(E)-modellen.

Side 15

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 15/19

Konklusion

I min SSO har jeg redegjort for Maslows behovspyramide og SMART(E)-modellen, hvor jeg har forklaret hvordan de hænger sammen, og hvad de har med motivation og idræt at gøre. Derudover har jeg analyseret de psykologiske processer der opstår for både et velfungerende fodboldhold og et dårligt fungerende fodboldhold. Til sidst i opgaven har jeg vurderet nogle forskellige metoder man kan bruge til at fremkalde motivationen hos idrætsudøveren.

Efter at have arbejdet med emnet idrætspsykologi i uge 7, kan jeg konkludere, at idrætspsykologi hænger stærkt sammen med en idrætsudøvers præstationer, specielt når det drejer sig om holdsport. Derudover kan jeg konkludere at målsætning, moti-vation og behov er nogle vigtige faktorer indenfor idræt, og specielt indenfor elite-idræt. Derudover kan ord som hold ånd, socialt miljø også nævnes som nogle vigtige faktorer, for holdsporten. Behovsteorien fortæller hvilke behov idrætsudøveren har,

og hvilke udøveren har/ikke har opfyldt. SMART(E)-modellen sætter et mål i per-

spektiv, og hjælper udøveren med at kunne realisere sit mål.

Gennem mine egne erfaringer inden for fodbold, forklarede jeg to hold, som jeg har været en del af i min karriere som fodboldspiller, både et dårligt fungerende fodbold-hold og et velfungerende fodboldhold. Det dårligt fungerende hold havde et dårligt socialt sammenhold, og en meget arrogant træner, som ingen stolede på. Spillerne var meget usikre på sig selv omkring holdet, og havde ingen motivation. På det vel-fungerende hold var det nærmest lige modsat, spillerne havde et godt socialt miljø, som også gjorde at de var sammen udenfor fodbolden. Deres træner var engageret og gjorde meget for holdet, han havde tit dialoger med spillerne, hvilket gjorde at de lærte ham godt at kende. Holdet vandt ikke noget i starten men endte med at blive nummer to ved sæsonafslutningen.

En god metode til at øge motivationen kunne være at sætte sig et mål, som man brænder efter at nå, og så bruge SMART(E)-modellen til at få det realiseret. Der er mange metoder til enten, at få motivation eller øge den. Motivationen er drivkraften til at nå sit mål.

Side 16

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 16/19

Litteraturliste

Bøger:

”Sociologi – en grundbog til et fag”

Andersen, Hans

Hans Reitzels Forlag A/S

Udgivelsesår 1998

”Idrætspsykologi - en introduktion”

Eberspächer, Hans

Bogforlaget DUO ApS

Udgivelsesår 1986

”Dit samfund – undersøg det”

Friisberg, Gregers

1. udgave, 1. oplag 2005

Forlaget Columbus

Udgivelsesår 2005

”Sociologi, indføring i samfundsstudiet”

Israel, Joachim

2. udgave, 1. oplag

Nordisk Forlag A.S.

Udgivelsesår 1985

”Introduktion til psykologi”

Koester, Thomas, Kim Frandsen

2. udgave, 1. oplag 2005

Forlaget Frydenlund København

Udgivelsesår 2005

Side 17

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 17/19

”Menneskets psykologi”

Schilling, Mette

1. udgave, 1. oplag 2004

Munksgaard Danmark, København

Udgivelsesår 2004

”Ungdom og eksistens”

Schultz, Karen

1. udgave, 1. oplag 2004

Nordisk Forlag A/S, København

Udgivelsesår 2004

”Sportens mentale træning”

Syer, John, Christopher Connolly

Akademisk Forlag

Udgivelsesår 1989

Web-sider:

www.hartungs.dk/psykologi/motivation.html

www.sportspsykologi.hjem.wanadoo.dk/

www.da.wikipedia.org/wiki/behov

www.skrivopgave.dk

www.neft.dk/psykologi.html#15
www.psykologibasen.dk/M.shtml

www.psykologileksikon.dk

www.lars.munin.dk/psyk/content.php?page=ordbog

Side 18

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 18/19

Primær litteraturliste

Bøger:

”Idrætspsykologi - en introduktion”

Eberspächer, Hans

Bogforlaget DUO ApS

Udgivelsesår 1986

”Dit samfund – undersøg det”

Friisberg, Gregers

1. udgave, 1. oplag 2005

Forlaget Columbus

Udgivelsesår 2005

”Menneskets psykologi”

Schilling, Mette

1. udgave, 1. oplag 2004

Munksgaard Danmark, København

Udgivelsesår 2004

”Ungdom og eksistens”

Schultz, Karen

1. udgave, 1. oplag 2004

Nordisk Forlag A/S, København

Udgivelsesår 2004

”Sportens mentale træning”

Syer, John, Christopher Connolly

Akademisk Forlag

Udgivelsesår 1989

Side 19

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave

Fag: Psykologi Hhx306

Vejleder: Christian H. Nielsen

Side 19/19

Litteraturliste for bilag

1. Bilag: Udleveret materiale fra Christian H. Nielsen, psykologilærer på Tiet-genSkolen. (Maslows behovspyramide).

2. Bilag: Udleveret materiale fra Flemming Neft, psykologilærer på TietgenSkolen.

(SMART(E)-modellen).

3. Bilag: Gregers Friisberg – Dit samfund, undersøg det – Forlaget Columbus - Ud-givelsesår 2005 – Side 33