SSO om psykoser

Side 1

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 1 af 27

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Indledning 3

1 Generelt om psykoser 4

1.1 Hvad er en psykose 4

1.2 Forskellige typer psykoser 5

1.2.1 Skizofrenierne 5

Paranoid skizofreni 8

Hebefren skizofreni/hebefreni 8

Kataton skizofreni 8

Simple skizofreni 8

Udifferentieret skizofreni 9

Post skizofren depression 9

Skizofren residual-tilstand 9

1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet 10

1.2.3 Skizo-affektive psykoser 11

1.2.4 Akutte psykoser (reaktive psykoser) 11

1.2.5 Organiske psykoser 11

1.2.6 Stof- og abstinenspsykoser 12

1.3 Årsager til psykoser 12

1.4 Behandlinger af psykoser 15

2 Jakobs psykoseforløb 18

3 Konklusion 20

Litteraturliste 21

Litteraturliste 22

Bilag 1: Diagnose af skizofreni ifølge ICD 10

Bilag 2: Positive og negative symptomer

Side 2

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 2 af 27

Bilag 3: Sårbarhedsmodel

Bilag 4: Hjernens kemiske stoffer

Bilag 5: Gamle & atypisk antipsykotika

Side 3

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 3 af 27

INDLEDNING

At finde ud af hvad en psykose egentlig er, har været et mysterium for mange. I denne opgave vil der blive inddraget forskellige psykologiske og biologiske teorier, for at belyse nogle af de bud der findes på, hvordan det psykotiske sygdomsforløb udvikler sig.

Hertil beskrives forskellige behandlingsmuligheder, som tager udgangspunkt i disse teorier. Her inddrages et tidsperspektiv, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvorledes teorierne og deres

synspunkter/behandlinger passer ind i henholdsvis fortids-, nutids- og fremtidssamfundet (i Dan-

mark). Der vil være lagt vægt på de skizofrene og maniodepressive psykoser.

Side 4

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 4 af 27

1 GENERELT OM PSYKOSER

1.1 Hvad er en psykose

Ordet psykose stammer fra græsk og betyder sindssygdom^{1}. En psykose er altså ikke en fysisk

sygdom, men derimod en sindslidelse. Den psykotiske lidelse hører til gruppen af alvorlige sindsli-

delser. Denne kategori indeholder groft sagt psykose og neurose^{2}.

Ved psykotisk lidelse mister den ramte person evnen til at skelne virkeligheden fra det uvirkelige^{3}.

Dette vil sige, at personen ikke kan skelne mellem, hvad der er egne følelser og fantasier, og hvad der forgår i den virkelige verden. I mange tilfælde har personen også manglende sygdomserken-

delse, hvilket vanskeliggør behandling^{4} (se kapitel 1.4). Dertil kommer, at psykotiske tit har svært
ved at formulere sig og tit er lukket for kontakt til omverden^{5}.
I modsætning til neuroser er der ved psykoser tale om en påvirkning af hele personligheden^{4 6}. Dog
hævder en kilde, at én del af personligheden kan være psykotisk, mens resten er ”normal”^{7}. Hos

den psykotiske er jeg’et svagt, idet fortrængninger ikke kan holdes i underbevidstheden og dermed bliver en del af det bevidste, uden at patienten ved det. Dette kan vises ved hjælp af Freuds per-

sonlighedsmodel ”Ægget”, hvor id’et/det’et fylder mere end ved en person, der ikke lider af en psy-
kisk sygdom. Samtidig er den markante grænse mellem jeg’et og id’et/det’et blevet mere flydende,
de to elementer går mere ind i hinanden^{8}.
Da der er tale om en mental lidelse, forekommer der ikke nogen fast form/model, hvor alle symp-

tomer skal være opfyldt, for at der er tale om en psykose. Ligeledes kan ”normale” personer også

have nogle af symptomerne, det afgørende er graden og antallet af disse^{5}.

1

”Om og med psykose” s. 39

2 leksikon.org

3 debuterendepsykose.fa.dk

4

”Udviklingens veje” s. 218

5

”Om og med psykose” s. 28

6

”Ridser og revner” s. 41

7

”Dynamisk psykiatri” s. 239

8

”Ridser og revner” s. 49

Side 5

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 5 af 27

1.2 Forskellige typer psykoser

I oldtiden blev psykotiske mennesker betegnet som galninge og mentes at være besat af onde el-ler gode ånder. De psykisk syge blev tit sammenlignet med hekse og behandlet herefter fx brandt på bålet. Senere er sindssyge blevet betragtet som djævlens værk. Da de psykiatriske institutioner

blev grundlagt, blev metoder som fastspænding, indespærring og fysisk vold anvendt.^{9}

Først i slutningen af det 19. århundrede gjorde tyskeren Emil Kraepelin nogle observationer base-

ret på viden fra det 17. og 18. århundredes forskning^{10}. Udfra disse observationer definerede han
to grupper af psykoser: skizofrenierne og de maniodepressive psykoser^{11}. På grund af Kraepelins

konkrete formulering af lidelsernes definition ville mange, der nu om dage bliver betegnet som psy-

kotiske, ikke den gang få stillet samme diagnose^{12}.

I dag kan eksperter stadig være uenige om, hvorledes definitionen af forskellige psykoser skal for-

muleres og tolkes^{13}. For at få mere ens retningslinjer har WHO lavet et international klassifikati-

onssystem ”International Classification Of Diseases” (ICD). Sammen med det amerikanske ”Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders” (DSM) det er dem, der bruges i psykiatrien

                                            14
i størstedelen af verden til at stille diagnoser udfra .

I Danmark benyttes ICD, 10. ugave som er den nyeste (se bilag 1)^{14}. Teorien bag ICD minder om
den Kraepelins teori, der dog er i dag er opdelt i flere grupper, end Kraepelin gjorde^{15}: I denne rap-
port deles psykoserne op i 7 grupper^{16}:

1.2.1 Skizofrenierne

Skizofreni blev af Kraepelin beskrevet som for tidlig indtrådt demens (dementia præcox). Ordet

skizofreni blev indført noget senere, i 1911, af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler^{17}. Ordet
betyder spaltet/splittet sind og angiver at den skizofrenes sind, tanker og følelser er blevet splittet,
ligesom der også gerne er en splittelse mellem den indre og ydre verden^{18}^{19}. Den skizofrenes an-
skuelse af verden er den samme, som man finder hos et 1-2årigt barn^{20}.

9

”Udviklingens veje” s. 212-215

10

”Bipolar disorder” s. 5-6

11

”Udviklingens veje” s. 215

12

”Bipolar disorder” s. 6

13

”Grænsepsykose” 5 min. 3 sek.

14

”Dynamisk psykiatri” s. 31

15

”Dynamisk psykiatri” s. 266

16

Primært baseret på opdelingen i ”Om og med psykologi” s. 41

17

”Dynamisk psykiatri” s. 263

18

”Om og med psykose” s. 42

Side 6

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 6 af 27

De skizofrene psykoser påvirker ikke kun et center i hjernen, men derimod flere forskellige centre

og dermed også flere af psykens væsentlige funktioner^{21}. Derfor er der også forskellige mønstre i
symptomerne hos de skizofrene^{22}.

Der findes forskellige måder at gruppere de skizofrene symptomer^{22}. En metode som benyttes af
mange, er en opdeling i: grundsymptomerne^{23} /primærsymptomer^{24} /ekspressive symptomer^{38} og
”produktivt psykotiske symptomer”^{23} /sekundærsymptomer^{24} /subjektive grundsymptomer^{38}. Primær-

symptomerne tager udgangspunkt i ”de fire A’er” (autisme, associationsforstyrrelser, ambivalens,

                    25                         26
affektive forstyrrelser) beskrevet af Bleuler i 1911 , disse er de egentlige skizofrene sympto-

mer^{24}. Sekundærsymptomerne (hallucinationer, vrangforestillinger^{23}, katatone symptomer^{24} og

                   38
kognitive forstyrrelser ) er de symptomer der er afledte af primærsymptomerne, altså som reaktio-

nen på primærsymptomerne^{24}. Det er disse symptomer de fleste forbinder med skizofreni^{27}.
Ved autisme forstås manglende interesse for ydre stimuli^{28}. Den skizofrene lever i sin egen verden
og det er et faktum, at denne person er svær at komme i kontakt med^{25}. Dette har forbindelse til

de affektive forstyrrelser, hvor den skizofrene kan reagere følelsesmæssig unormalt eller ligeglad

på en given situation^{27}. Enkelt skizofrene er selv i stand til at mærke denne ændring og kan forkla-
re, at de har mistet deres følelser^{28}.
Sideløbende med autismen opleves en udvikling af ambivalens i den skizofrenes følelser^{28} og en
ambivalens til afhængigheden af sine omgivelser^{25}. Ambivalensen medfører også tvivlrådighed i si-
tuation, som kræver et valg^{25}.

Den skizofrene kan have vanskeligheder med at formulere sig. Associationsforstyrrelserne bevir-ker, at den skizofrenes måde at udtrykke sig på bliver uklar og måske med ord, personen selv har

opfundet^{28}, neologismer^{29}. Der opleves store spring i tankerne, som kan sammenlignes med id’ets

19

”Udviklingens veje” s. 237

20

”Dynamisk psykiatri” s. 264

21

”Om og med psykose” s. 42

22

”Dynamisk psykiatri” s. 267

23

”Om og med psykose” s. 43

24

”Udviklingens veje” s. 237

25

”Dynamisk psykiatri” s. 263

26

”Dynamisk psykiatri” s. 263-264

27

”Dynamisk psykiatri” s. 264

28

”Udviklingens veje” s. 238

29

”Om og med psykose” s. 47

Side 7

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 7 af 27

måde at tænke på^{30} (primærproces-tænkning). Noget der minder om drømmetilstand hvor det ube-
vidste styrer tankegangen^{28}.

Som sekundærsymptom opleves dertil tankeforstyrrelser. Den skizofrene kan lide af tankespred-ning, hvor personen tror, at tankerne kan opfattes af alle. Det kan sågar opleves, som om, tanker-

                                         31
ne bliver stjålet, tanketyveri og tankehørlighed

. Omvendt kan der også være en følelse af, at tan-kerne bliver puttet i ind i hovedet. Den skizofrene bliver da tvunget til at tænke andres tanker - tan-

kepåføring^{32}. Tankerne kan også gentage sig selv som i et lydløst ekko - tankeekko^{31}.

Hallucinationer er hyppigt forekommende hos skizofrene. Der kan være tale om hallucinationer,

der berører alle fem sanser^{33}. Synshallucinationer er dog ikke normalt ved skizofreni, da dette me-
re er tegn på en organisk psykose fx ved hjerneskade^{32}. Den mest normale form for hallucination
rammer hørelsen^{34}. Den skizofrene hører lyde eller stemmer, der kommenterer den skizofrenes

adfærd, befaler den skizofrene til fx selvmord eller gentager den skizofrenes tanker. Den skizofre-

ne oplever stemmen/stemmerne som virkelige, og disse kan evt. komme fra fx radioen^{35}.

                                                                         33
Ved vrangforestillinger har den skizofrene ofte paranoide forfølgelsesforestillinger . Personen op-

lever virkeligheden på en sådan måde, der ikke synes at være i overensstemmelse med det, der

             35
virkelig foregår . Der findes forskellige typer vrangforestillinger, som den skizofrene kan gennem-

leve (citat fra ”Om og med psykose” side 44):

• Egen storhed og magt (megalomane vrangforestillinger)

• At være skyld i alverdens ulykker og krige (depressive vrangforestillinger)

• At nogle holder et særlig vågent øje med én (selvhenførende vrangforestillinger)

• At der er en sammensværgelse eller et komplot i gang med det formål at komme en til livs

(forfølgelsesforestillinger)

• At kroppen ændrer sig, fx at rygsøjlen ligger vandret og består af bøjet neon (bizarre vrang-forestillinger)

• At hustruen er seksuelt sammen med alle mænd, hun har øjenkontakt med (jalousi-vrangforestillinger)

• At omgivelserne er uvirkelige, eller man selv ikke eksisterer (derealisation- eller depersona-lisationsoplevelse)

(citat slut)

30

”Psykologisk-pædagogisk ordbog” s. 277

31

”Om og med psykose” s. 47

32

”Dynamisk psykiatri” s. 264

33

”Udviklingens veje” s. 240

34

”Om og med psykose” s. 43

35

”Om og med psykose” s. 44

Side 8

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 8 af 27

Evnen til at sanse er nedsat hos den skizofrene, lidelsen skaber visse kognitive forstyrrelser, som

nedsætter evnen til at huske, abstrahere, koncentrere og orientere sig^{36}. Rent fysisk opleves krop-

pens forsvar mod de skizofrene symptomer som katatone symptomer, fx kan den skizofrene finde

på at holde sig for ørene for at undgå stemmerne^{37}.

Skizofreni opdeles i undergrupper udfra sammensætningen af symptomer^{38}:

Paranoid skizofreni

- begynder ofte ved 30-45 år^{39}. Især vrangforestillinger kendetegner denne form for skizofre-

ni, hvor den skizofrene føler sig forfulgt og angst. Primære tankeforstyrrelser og bizarre vrangforestillinger er også vigtige tegn på paranoid skizofreni. På overfladen kommer autis-men ikke til syne, men den skizofrene har en dybt psykotisk verden, som kan være skjult for

omverden^{40}.

Hebefren skizofreni/hebefreni
- har gerne sit udbrud i en tidlig alder, fra starten af puberteten til årene derefter^{39}. Skizofreni-
en er præget af en følelse af at blive styret af andre^{41}. Dertil kommer hallucinationer, der op-

leves regelmæssigt, som kan få den skizofrene ud i en meget selvdestruktiv adfærd. Adfær-

den kan betegnes som barnlig og meget højlydt^{39}.

Kataton skizofreni

- er ofte en skizofreni som medfører spise og drikke problemer. Derfor kan den hurtigt blive livstruende. Skizofrenien er præget af katatone symptomer og opstår ofte akut i 25-35 års al-

deren. Der har været en faldende tendens i antallet af tilfælde de seneste år.^{41}

Simple skizofreni

- udvikler en langsom tilbagetrækning fra omverden, autismen er altså den dominerende fak-tor for simple skizofreni. Minder meget om hebefren skizofreni, men med et lavere antal af de

sekundære symptomer^{39}. Ses oftest i de sidste år af puberteten og årene derefter^{41}.

36

”Om og med psykose” s. 46

37

”Udviklingens veje” s. 240

38 debuterendepsykose.fa.dk

39

”Udviklingens veje” s. 241

40

”Dynamisk psykiatri” s. 267

41

”Dynamisk psykiatri” s. 268

Side 9

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 9 af 27

Udifferentieret skizofreni

- indeholder den gruppe som udviser symptomer, der kan placeres i flere af de ovenstående

grupper^{42}.

De afledede ”skizofrenier” som opstår efter de ovenstående:

Post skizofren depression

- betegnelsen bruges om den depressive tilstand, der opstår i forbindelse med skizofrenien

eller bagefter^{43}. Chancen for selvmord er her endnu større end ellers^{44}.

Skizofren residual-tilstand

- en tilstand hvor de værste hallucinationer og vrangforestillinger er forsvundet, og den skizo-

frene kun er passiv, sløv og træt^{43}.

Da det tit er svært at skelne mellem de forskellige slags skizofrenier, opdeler nyere behandlingsformer symptomerne i bl.a. positive og negative symptomer

(se bilag 2)^{45}. De positive er dem, som kan påvirkes

ved behandling, hvor de negative er sværere at be-

handle^{46}.

Ligesom der blandt symptomerne er meget forskel hos de skizofrene, er der også stor forskel på, hvor mange gange de skizofrene har psykotiske perioder

(se tabel 1).

47

Som det fremgår af tabel 2, kan sygdomsforløbet inddeles i forskellige perioder. Den første perio-

de, præmorbid fasen, strækker sig fra fødsel til de første varslingstegn^{47}. Her kan der forekomme,
hvad der med andres øjne opfattes som personlige særheder^{42}.

42 debuterendepsykose.fa.dk

43 e-psyk.dk

44

”Om og med psykose” s. 51

45

”Om og med psykose” s. 43

46

”Om og med psykose” s. 45

47

”Om og med psykose” s. 55

Tabel 1 Fire forskellige forløb af skizo-frenier. I den første kommer der kun et

udbrud. I den sidste er det permanent.^{42}

Side 10

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 10 af 27

Tabel 2 48

Derefter følger den prodromale fase, som er fasen forud for det egentlige sammenbrud. Fasen er meget svær at afgrænse fra førnævnte fase og indeholder ingen klare sygdomstegn. Patienten ændrer for alvor personlighed, og der bliver i behandlingen lagt vægt på de psykosociale vanske-

ligheder, patienten har^{42}. Efter den prodromale fase indtræder den psykotiske fase, hvor der er tale

om en egentlig psykose. Processen fra de første symptomer til psykosen når et maximum er typisk

ca. 1 år^{49}. Der går gerne 1-3 år, inden den skizofrene kommer i kontakt med behandlingssystemet,
jo før behandlingen bliver sat i værk jo bedre^{50}. Efter behandlingen opleves remission i mere eller

mindre grad. Noget tid efter vil der typisk komme en prodromal fase mere, men denne gang er

man opmærksom på lidelsen og påbegynder derfor behandling tidligere^{50}.

1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet

Gruppen af maniodepressive er sammen med skizofrenigruppen en af de største indenfor psyko-

ser^{51}. Psykosen kan indeholde både mani og depression - bipolaritet^{51}, men langt de fleste tilfælde

                 52          51
har kun depression - unipolaritet .

At være manisk vil sige, at personen opleves som stærkt opstemt og energisk med trang til hele ti-den at fortage sig noget. Personen har ofte nedsat søvnbehov og føler sig mere eller mindre som

verdens centrum, altså en form for storhedsvanvid^{53}. Derfor kan personen anse sig selv som fx en

48

Baseret på figur fire s. 54 ”Om og med psykose”

49 debuterendepsykose.fa.dk

50

”Om og med psykose” s. 54

51

”Udviklingens veje” s. 259

52

”Ridser og revner” s. 42

53

”Om og med psykose” s. 58

Nedsat funktion premorbid prodomal psykose prodomal Tid

Psykose

Ikke-psykose

Ubehandlet psykose

Behandling indledes

Side 11

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 11 af 27 berømthed, eller én hvis mission er at redde verden. Der kan forekomme symptomer, som minder

om de associationsforstyrrelser, man ser hos den skizofrene^{53}.

Ved depression er personen stik modsat af den maniske fase. Personen kan være stærkt selvun-dervurderende og tror, han er skyld i alverdens ulykker, ja endda at verden er bedre stillet uden

ham^{53}. Manglende lyst og energi, øget træthed og ændret appetit er typiske tegn på depressio-
nen^{54}. Personen har en fornemmelse af tomhed^{55}. Ved svær depression kan opstå hallucinationer

                  53
og vrangforestillinger .

1.2.3 Skizo-affektive psykoser

Når psykosen både indeholder skizofrene og affektive(mani/depression) symptomer, er den en ski-
zo-affektiv psykose. Det er vigtigt, at personen her bliver behandlet for begge lidelser^{56}.

1.2.4 Akutte psykoser (reaktive psykoser)

Akutte psykoser kommer i kortvarige perioder^{57}. De kommer ofte pga. en omvæltning/belastning af

             58                                           57
livssituationen , hvorfor de før i tiden blev kaldt reaktive psykoser . Alt efter hvilke symptomer der

                                                                  57
har størst indflydelse, kan kortvarige psykoser have forskellige betegnelser :

• Akut paranoid psykose

• Akut polymorf (uklart symptom billede, derfor mangeartet^{59})

• Akut skizofrenilignende psykose

• Akut depressiv psykose

Også puerperalpsykose, psykose efter fødsel, kan betegnes som en reaktiv psykose^{60}, selvom det

er hormonelle eller organiske ændringer, der menes at ligge til grund derfor (organisk psykose – se

nedenunder)^{61}

1.2.5 Organiske psykoser

Betegnelsen bruges om de psykoser, hvor man kan forklare årsagen til psykose udfra en kendt or-

ganisk-medicinsk faktor^{62} som fx hjernehindebetændelse, B-vitaminmangel og Alzheimers^{63}.

54

”Udviklingens veje” s. 261

55

”Dynamisk psykiatri” s. 310

56

”Om og med psykose” s. 59

57

”Om og med psykose” s. 57

58

”Dynamisk psykiatri” s. 245

59

”Dynamisk psykiatri” s. 246

60

”Dynamisk psykiatri” s. 258

61

”Dynamisk psykiatri” s. 259

62

”Dynamisk psykiatri” s. 342

Side 12

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 12 af 27

1.2.6 Stof- og abstinenspsykoser

Ved indtagelse af alkohol og stoffer kan der opstå psykose efter mange års misbrug. Det kan også

hænde, at en overdosis eller ophør efter lang tids misbrug medfører psykose^{60}. Abstinenspsykoser

ses sammen med fysiske symptomer som sved, rysten og øget blodtryk. Stofpsykoser giver sam-

me signaler som akutte kortere psykoser, paranoide psykoser eller skizofreni^{64}. Det kan dog være

svært at skelne mellem om psykosen opstod pga. misbrug, eller om misbruget opstod pga. en psy-kose. Undersøgelser har nemlig vist, at misbrug bliver dyrket i vidt omfang hos psykotiske bl.a. for i

et stykke tid at dæmpe symptomerne. Dette kan senere forværre psykosen^{65}.

1.3 Årsager til psykoser

De fleste psykotiske processer begynder ved en traumatisk hændelse eller ændret omverden i en persons liv. Gentagende tilfælde af fx tab kan medføre, at selv små ændringer kommer til at virke

som nederlag og til sidst fører til det, der i ICD 10 kan betegnes som en psykose^{66}.

I følge psykoanalysen skal årsagen til senere psykose findes i specielt barndommen. Ved skizofre-ni er det allerede i den orale fase, hvor manglende eller forkert kontakt mellem mor og barn kan

skabe problemer^{67}. Barnet bliver derfor nødt til at fastholde symbiosen til sin mor. Når personen

bliver voksen, er denne trang til at blive et med andre stadig til stede, trangen skaber dog samtidig en frygt for det fremmede. Personen er bange for trusler mod sin identitet. Dette ambivalente for-hold gør, at personen til sidst trækker sig tilbage fra omverden og danner sin egen fantasiverden.

Her føler han sig sikker, da ingen andre kan nå ham her. I denne verden kan han bruge megen energi på at nedkæmpe de onde kræfter, som ikke må vinde over de gode kræfter (splitting – se

nedenunder)^{68}. Der er ofte tale om regression, hvor personen falder tilbage i et tidligere stadie i li-
vet^{68}. Her anvendes de tidlige forsvarsmekanismer, altså dem som blev dannet i 0-3 års alderen^{69}:

• Splitting, en spaltning hvor personligheden bliver delt op i det gode og onde, således at en person dermed består af to dele.

63

”Om og med psykose” s. 59

64

”Om og med psykose” s. 60

65

”Om og med psykose” s. 63

66

”Dynamisk psykiatri” s. 277

67

”Udviklingens veje” s. 251-252

68

”Udviklingens veje” s. 252

69

”Ridser og revner” s. 48

Side 13

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 13 af 27

• Benægtelse, hvor man benægter eller fortrænger forholdene, som de er^{70}.
• Projektion, det onde bliver projekteret over på andre ting eller personer^{70}. Ved projektion
forsvinder det onde fra det indre og bliver mere håndterligt som noget ydre^{71}.

• Idealisering, hvor der slet ikke findes fejl ved en person. På den måde undgås konflikten

med at skulle tage stilling, til hvorvidt personen er i ond eller god tro^{70}.

• Devaluering, det modsatte af idealisering. Ved på forhånd at nedvurdere en personen und-

gås senere skuffelse^{70}.
Freud mener også, at depressionen/melankolien starter i de første år af et menneskes liv, hvor
man har mistet et betydeligt kærlighedsobjekt^{72}. Ved sorg skal mennesker gennemgå et krisefor-

løb, sorgarbejde. Krisen skal gennemarbejdes. Først trækkes følelserne for det personen har mi-

stet tilbage og derefter bliver interessen flyttet over på et nyt objekt^{73}. Ved melankolsk depression

går denne proces galt, og personen begynder i stedet for at bebrejde at sig selv. Grunden til denne ”fejl” skal findes i før omtalte kærlighedsobjekt. Jeg’et har ubevidst identificeret sig selv med dette objekt og behandler sig selv på den måde, som det oplevede at blive behandlet af kærlighedsob-jektet. Altså hvis kærlighedsobjektet svigtede personen, gør personen ubevidst det samme mod

sig selv^{74}. Personen har svært ved at rette vreden mod kærlighedsobjektet^{75}.

Den maniske fase der kan komme efter depressionen, anses for at være et ubevidst forsøg på at fortrænge depressionen. Det er i denne fase, personen projekterer sin kritiske selvopfattelse over på andre objekter. Dermed opleves en for positiv selvopfattelse, og der er set eksempler på at de-

pression og angst kan være skjult under den maniske overflade^{76}.

Siden 1920’erne har man i videnskaben kendt til, hvordan nervecellerne overfører impulser via

                                77
transmittersubstanser - signalstoffer . Hvis disse kemiske forbindelser ikke fungerer rigtigt, kan

der i følge den biologiske teori opstå en psykose^{78}. Denne kemiske ændring kan være arvet eller

70

”Ridser og revner” s. 31

71

”Udviklingens veje” s. 253

72

”Dynamisk psykiatri” s. 322

73

”Udviklingens veje” s. 262-263

74

”Dynamisk psykiatri” s. 322

75

”Udviklingens veje” s. 265

76

”Udviklingens veje” s. 266

77

”Dynamisk psykiatri” s. 323

78

”Udviklingens veje” s. 248

Side 14

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 14 af 27 forårsaget af stoffer. På samme måde som stoffer kan forårsage skade, kan antipsykotika (tidligere

kaldet neuroleptika^{79}) også dæmpe symptomerne (se under behandling)^{78}.

For at bevise den arvemæssige teori er der fortaget undersøgelser, som viser sandsynligheden for skizofreni hos henholdsvis enæggede og tveæggede tvillinger. Ved førstnævnte er chancen 50% og sidstnævnte 10%, altså væsentlig større chance hos de enæggede. Chancen er stor, men sta-dig ikke100%, derfor er der stor uenighed, om hvorledes den biologiske teori kan bruges uden at

udelukke muligheden for miljømæssig påvirkning^{80}.

I 1960’erne kom antipsykiatrien. Den gjorde op med de hidtidige formål med indlæggelse, hvor der var mere fokus på at redde omverden fra patienten end omvendt. Der var dengang ingen forståel-se for patienten, kun ren tvang og medicinsk behandling, hvorved patienterne blev svækket og der-

for var lettere for personalet at overvåge/håndtere. Dette skabte en modstand mod psykiatrien. Der

skulle oprettes fællesskaber, hvor der var mere tale om ”venskab” mellem patient og læge. Det mentes, at psykosen var en reaktion på et sygt samfund, og altså intet havde med biologien at gø-re. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om det at være ”normal”, var når man var ligesom alle an-

dre, og dermed hvem der i virkeligheden var syg^{81}. Teorier om at doublebind-kommunikation kun-
ne skabe psykoser, blev dannet i samme tidsperiode^{82}.

Den nyeste psykiatri anvender en forklaring, der både medtager biologiske, psykologiske og socia-

le forhold. Dette har resulteret i den såkaldte sårbarhedsmodel (se bilag 3)^{83}. Teorien siger, at alle
mennesker har en vis form for stress/sårbarhed de kan rumme. Når maksimum er nået og over-

skrides, udløser det en psykose. Med stress menes alt fra genetiske faktorer, kemiske faktorer og

                                                    84
fysiske faktorer til psykologiske faktorer og sociale faktorer .

79

”Om og med psykose” s. 120

80

”Udviklingens veje” s. 249

81

”Udviklingens veje” s. 254-256

82

”Om og med psykose” s. 69

83

”Dynamisk psykiatri” s. 275

84

”Om og med psykose” s. 71

Side 15

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 15 af 27

85

Til at modvirke stress er en række beskyttende faktorer (se tabel 3). For at gøre en bedre indsats ved behandling har man ved hjælp af undersøgelser udarbejdet skalaer for, hvor voldsomt perso-

                                                       86
ner i gennemsnittet bliver påvirket af forskellige stress faktorer .

Stress er en ting, flere og flere oplever som et problem, betegnelsen folkesygdom bliver tit brugt.

Tallet af stress ramte stiger stødt hver år pga. vores moderne samfund^{87}.

1.4 Behandlinger af psykoser

Behandling af personer, der lider af psykoser, er meget vanskelig, fordi behandlingerne skal være

ligeså forskellige som psykoserne for at passe til den enkelte patient^{88}.

Undersøgelser har vist, at brugen af antipsykotika kan hindre symptomerne ved skizofreni, således at man kan bruge psykoterapi (se længere nede) til at genoprette balancen i jeg’et. Ved lettere

maniodepressiv psykose kan antidepressivmedicin endda være behandling nok^{89}. De antidepres-

sive medikamenter gives også til svære tilfælde, men skal her understøttes af yderligere behand-ling. Medikamenterne regulerer forholdet i hjernes behandling af signalstofferne (se bilag 4), såle-

des at forholdet bliver mere normaliseret^{90}. Ved svære depressioner kan der også anvendes elek-

trostimulationsbehandling, som er mere effektiv end medicinen og mindre skadende. De epilepti-

ske anfald chokket laver, udløser formodentlig en mængde monoaminer i synopserne^{91}.

85

”Om og med psykose” s. 72

86

”Om og med psykose” s. 73

87

”Stress er en ny folkesygdom” artikel

88

”Om og med psykose” s. 108

89

”Dynamisk psykiatri” s. 326

90

”Dynamisk psykiatri” s. 327-328

91

”Dynamisk psykiatri” s. 330

Psykoseudvikling

Beskyttende faktorer Stressende faktorer

Medicin Livsbegivenheder

Psykosocial støtte: Mange konflikter

• Psykoterapi Mangel på struktur

• Familieintervention Følelsesladet atmosfære

• Miljøterapi Søvnmangel

• Netværk Isolation

• Udvikling af færdigheder (dvs. Hormonelle ændringer daglig dags aktiviteter) Stoffer

• Genkendelse af tidlige tegn på tilbagefald

• Genkendelse af stressfaktorer

Tabel 3

Side 16

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 16 af 27

Bivirkninger ved brug af medicin opstår i mere eller mindre grad. De største bivirkninger er rysten og sitren i kroppen, medikamenterne kan udløse en form for kunstig parkinson, som skal tages

meget alvorligt^{92}. Der skelnes mellem de gamle antipsykotika og nyere atypiske antipsykotika (se
bilag 5), hvor de nye generelt giver færre bivirkninger end de gamle^{93}.

Da den medicinske behandling fjerner symptomerne, efterlader den en person med næsten ingen

personlighed^{94}. Personen er i et stadie mellem psykose og ikke-psykose, og har en emotionel

                                                      95
ustabil personlighed, tidligere kaldet borderline-personlighed

. Til at afhjælpe denne situation bru-

ges psykoterapi, som bl.a. styrker jeg’et^{94}.

I første omgang er det vigtigt at få indsigt i, hvordan patientens situation er. Herefter kan man be-gynde at vælge mellem de forskellige former for psykoterapi, for at finde en kombination der mat-cher den behandling, patienten har brug for. Ved jeg-støttende terapi gælder det ikke om at trænge

igennem patientens forsvar som i psykoanalysen^{94}. Det gælder mere om at hjælpe patienten til at

samle sine tanker og følelser og danne en grænse mellem den indre og ydre verden, at skabe en

tryg atmosfære^{96}. Terapeuten kan af patienten opfattes som sit andet jeg, og bruges som en støt-
tefaktor^{97}.

Terapi kan gøres udføres enten som individuelterapi eller gruppeterapi. I Freuds psykoanalytiske form gælder det om at få sat ord på de forestillinger, patienten har ubevidst og bevidst. På denne måde skabes der forståelse for patienten. I en gruppe kan de enkelte patienter støtte hinanden.

Jung har fremstillet en nogenlunde ens terapi, denne retter sig dog mere mod en kollektiv opfattel-

se, hvor Freud mener, grunden skal findes hos individet^{98}. Nogle gange er det hellere ikke nok at
rette fokus kun mod patienten, men fx også familien^{99}.

Den kognitive psykoterapi tager udgangspunkt i menneskets egen syn på verden, jeg’et, tanker, reaktioner osv. Disse erfaringer lagres i vores hukommelse, men en forkert forbindelse, en slags ”kortslutning”, i den kognitive proces gør, at noget harmløst og neutralt bliver kædet sammen med noget traumatisk. På denne måde bliver noget godt til noget skidt. Her skal patienten lære nye ad-

92

”Dynamisk psykiatri” s. 283

93

”Om og med psykose” s. 120

94

”Udviklingens veje” s. 268

95

”Dynamisk psykiatri” s. 207

96

”Om og med psykose” s. 141

97

”Om og med psykose” s. 145

98

”Psykoterapi” s. 58-59

99

”Psykoterapi” s. 64

Side 17

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 17 af 27

færds- og tænkemåder^{100}. Denne situation minder om den, der ses i adfærdsterapi, hvor fejlfortolk-

ninger medfører uhensigtsmæssige reaktioner.

For at hjælpe psykotiske af med deres billeder og forestillinger, kan gestaltterapien benyttes. Det er her vigtigt, at kunne kommunikere med patienten og skabe et intenst forhold patient og terapeut

i mellem. Sammen kommunikerer de to med gestalten/fantasibilledet og finder derigennem måske
en større afklaring^{101}.

Ved sorg og traumer støtter terapeuten patienten og sørger for stor omsorg. Når patienten er klar til en konfrontation med konflikten, hjælper terapeuten. Målet er i fællesskab at besejre og komme over det traumatiske, måske også at ændre patientens forhåbninger om ideel verden til et mere

              102
realistisk billede .

Det er vigtigt at huske på: Psykoterapi vil nok ikke helt fjerne en psykose, men kan være med til at

afhjælpe nogle af problemerne^{96}.

100

”Psykoterapi” s. 60

101

”Psykoterapi” s. 62-63

102

”Psykoterapi” s. 68-69

Side 18

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 18 af 27

2 JAKOBS PSYKOSEFORLØB

Jacob blev indlagt på Skt. Hans, da han var 21 år gammel. Jacob fik diagnosen grænsepsykotisk, en betegnelse som ikke findes mere i følge ICD 10. Det mest lignende er den skizotypiske sindsli-

delse^{103}. Denne sindslidelse minder meget om skizofrenierne, men har kun de karakteristiske ski-
zofrene træk i perioder i modsætning til egentlig skizofreni^{104}.

Som 9-årig blev Jacobs forældre skilt, dette oplevede han som den første store nedtur i livet. Han havde store indlæringsproblemer i skolen og følte sig ikke ligesom de andre. Hans søstre som kla-rede sig uden problemer. Jacob ville prøve at finde en ny identitet.

Da Jacob var 12 år, blev han indlagt på Bispebjerg hospitals børnepsykiatriske afdeling. Her følte han virkelig, at det gik ned af bakke. Han var meget utryg efter at være blevet fjernet fra sine faste rammer.

At Jacob følte det ubehageligt at blive indlagt nærmest ved tvangsindlæggelse, er ikke unormalt for psykisk syge mennesker. Hvis de i forvejen har angst, kan denne form for indlæggelse virke som

voldtægt og bestemt ikke være beskyttende^{105}.

Senere i livet føler Jacob, at han gang på gang er blevet afvist af det modsatte køn, endda ret bru-talt. Han havde svært ved at danne kontakt til andre. Som beskrevet under ”Den kognitive psykote-rapi” kan en gang, hvor Jacob har fået et afslag gøre, at de andre kommer til at virke meget nega-tive. For Jacob var det et stort nederlag at blive afvist, da meningen med livet for ham den gang var at finde en kæreste. Selv om Jacob boede i et klubhus, hvor der var en naturlig færden af mennesker, følte han sig udenfor fællesskabet.

Jacob begyndte da at ryge hash og fik paranoia af det. Han oplevede hørehallucinationer: En stemme fra hans gamle store kærlighed, der afslog ham, opfordrede ham til selvmord. Her fik hans familie ham indlagt. Jacob synes selv dengang, at indlæggelsen var sjov, en typisk psykotisk overspringshandling.

Om Jacobs sindslidelse skyldes noget arveligt eller miljømæssigt, er ikke til svare klart ja eller nej

til. Jacob har igennem sit liv oplevet mange svigt/traumer, som hver gang har hevet ham længere

ned. Dette kunne starte hans lidelse. Samtidig har han haft indlæringsproblemer og kontakt pro-

103 psykiatrifonden.dk nr. 1

104

”Dynamisk psykiatri” s. 235

105

”Dynamisk psykiatri” s. 285

Side 19

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 19 af 27 blemer, lige fra han var lille, dette kunne tyde på, at noget af lidelsen er medfødt. Til sidst kan ryg-ning af hash medføre en sindslidelse. Som nævnt før kan trangen til hash dog også være en måde at slippe væk fra de symptomer og traumer, Jacob allerede oplever.

De forestillinger Jacob har om det ideele liv, stammer sikkert fra hans omverden - altså miljøet.

Han gør meget ud af at fortælle, hvordan han har troet ungdommen etc. ville være. Dermed ople-vede han endnu et nederlag, da disse idealer ikke blev indfriet. Disse idealer kan måske også skyldes, at Jacobs trygge rammer i familien bristede, da hans forældre blev skilt. På den måde hænger tingene sammen - det ene nederlag medfører det næste osv.

Tager vi udgangspunkt i sårbarhedsmodellen, passer den fint til Jacobs situation. Mange nederlag socialt, i skolen og med familien. Det at han ikke har kunne leve op til sine egne forventninger. Og at han samtidig har udsat sin krop fysisk for hash, har alt sammen gjort, at han har været tæt på el-ler måske har overskredet sin stress tærskel.

Jacob bor nu i bofællesskab. Selvom han har boet der i 2½ år, føler han stadig ikke, han kender sin sambo Maj godt, derfor snakker de sjældent sammen. De praktiske gøremål er nøje skemalagt.

Til dette får Maj og Jacob hjælp af sundhedsvæsnet. 26 timer om ugen bruger Jacob på sit elskede job, det giver mening i hans hverdag. Jacob er meget ked af at have diagnosen ”grænsepsykotisk”

og vil gerne have slettet denne fra sit papir - igen et meget normalt symptom hos psykotiske/post

psykotiske. Han føler, andre dømmer ham på denne diagnose, måske har han ikke givet helt slip på de gamle idealer?

Jakob er selv klar over, at det før har været hans underbevidsthed, der har styret ham. Dette tyder på, at en vigtig del af behandlingen er opnået. Han tager stadig medicin og er i kontakt med en psykolog. Samtidig taler han stadig med en gammel ven fra gøglerskolen. Af det klip med de to venner på videoen så ser det dog ikke ud til, at deres kommunikation er meget udviklet. Jakob er stadig meget stille.

Da Jacob engang stak af fra Skt. Hans, blev det ham pålagt, at han fremover skulle have en plejer med ved udgang. Jacob mener stadig, formålet med det var at sikre, han ikke stak af, hvorimod psykologen siger, at det var for, han ikke skulle gøre skade på sig selv. Jacob har altså måske sta-dig ikke helt indsigt i, hvordan tingene hænger sammen.

Side 20

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 20 af 27

3 KONKLUSION

I vores moderne samfund kan mange ting måles, vejes og vurderes. Dette er muligt, fordi der er blevet forsket, konkluderet og bevist, hvordan tingene hører sammen. Også indenfor psykiatrien er mange sindslidelser på en måde blevet dokumenteret. Med psykoser er det i midlertidig anderle-des. For det første er det i det 21. århundrede stadig ikke muligt at give en præcis og afgrænset definition af forskellige psykose arter. Der hersker ikke en gang enighed, om psykoser skal indde-les i grupper og hvordan.

Det skal dog nævnes, at vi er kommet langt i forhold til dengang, hvor man klassificerede psykoti-ske og dets lige som afskum, der skulle spærres inde. Alene inden for de sidste hundrede år er udviklingen gået rivende stærk. Fra enten kun at være miljømæssigt eller biologisk forklaringer for-klaret, tager nutidens modeller højde for både det ene og det andet langt flere faktorer. Dette har også givet større mulighed for at afhjælpe personer med psykotiske lidelser bedre end før i tiden.

Tror man på sårbarhedsmodellen, så ser det slemt ud i dagens samfund. Tallet af stressede men-nesker er støt stigende hvert år. Grunden til dette kan være, at vi har mere travlt, alting er blevet hurtigere i takt med at verden er blevet ”mindre”. Der er også kommet flere valgmuligheder. Før i tiden blev man landmand, hvis far var landmand. Nu har man enormt mange muligheder, og det er selvfølgelig en frihed, men virker samtidig også uoverskueligt. Ganske vist kan man sige, at søn-nen, der skulle følge i faderens fodspor var frataget sine ambitioner og visioner. På den anden side giver alle nutidens valgmuligheder og idealer grobund for fortvivlelse og frustrationer.

Tager man udgangspunkt i Freuds teori ang. grundlag for psykoser, er det ikke uvæsentligt at kig-ge på rødstrømpegenerationen. Deres ideologi om at tilbringe så meget tid som mulig med barnet og nærmest blive et med det, er netop det der gør, at barnet aldrig har oplevet den nødvendige separation. Og ideen med kvalitetstid hvor samværet sker på barnets præmisser, giver måske bar-net for mange valgmuligheder og gør det forvirret.

På den anden side må de ofte strenge kår i det gamle Danmark, med børnene der skulle i marken at arbejde osv. heller ikke betegnes som godt samvær mellem forældre og barn, her kan der må-ske opstå forceret separation.

At give et billede af om der den gang var bedre eller dårlige vilkår for udviklingen af stress er me-get svært. I følge tallene skulle vi i dag være mere stressede og dermed have større chance for en

Side 21

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 21 af 27 psykose. Men her skal det huskes, at man i datidens Danmark ikke kendte meget til begrebet stress og derfor ikke kunne holde statistik over dette.

Ligeledes er det svært at give et billede af, hvordan det vil gå i fremtiden. Til den tid vil der måske være gjort nye opdagelser og fundet nye beviser. Måske eksisterer de teorier vi kender i dag slet ikke, da der er fundet helt andre. En ting er sikkert, ser man på antallet af stressede mennesker i dag, er tallet støt stigende og for alvor på vej til at blive et verdensproblem.

Nikolaj Aarestrup Hviid

3. a EUC Nordvestsjælland

Side 22

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 22 af 27

LITTERATURLISTE

Bøger:

”Dynamisk psykiatri”: Johan Gullberg; 1- bogklubudgave (5. reviderede udga-ve), 1. oplag. Gyldendals Bogklubber, 2002; Kapitler: 2,

22, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 33 & 36

”Om og med psykose”: Erik Simonsen, Hanne-Grethe Lyse, Anne Otto Hansen &

Per Knudsen; 1. udgave, 2. oplag. PsykiatriFonden, 2002;

”Bipolar Disorder”: Mario Maj, Hagop S. Akiskal, Juan José López-Ibor &

Norman Sartotius; John Wiley & sons, ltd, 2002; Kapitler:

1

”Ridser og revner”: Bente Sig & Lise Hansen; 1. udgave, 1.oplag, Munks-gaard, 1994; Kapitler: 3, 5, 6

”Udviklingens veje”: Ole Schultz Larsen; 1. udgave, 1. oplag; Systime A/S,

; Kapitler: 2, 6, 17, 20, 21, 22

”Psykologisk-pædagogisk ordbog”: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming; 6. ud-gave, Gyldendal, 1987

”Psykoterapi” Jørgen Nystrup; PsykiatriFonden, november 1997

Artikler:

Stress er en ny folkesygdom: Jens Grund & Asger Westh; Jyllandsposten 4/2; 1. sekti-

on, side 3

Links:

Leksikon.org Helge Waal; Leksikon for det 21. århundrede 1/5 2002;
http://www.leksikon.org/art.php?n=2105&t=0

debuterendepsykose.fa.dk Francisco Alberdi; Sundhedsvæsnet Frederiksborg amt;

http://www.debuterendepsykose.fa.dk/hvad_er_psykose.h

tm

e-psyk.dk e-psyk; http://www.e-psyk.dk/tema/TemaFrameJs2.htm
psykiatrifonden.dk nr. 1 Ekspertpanelet; PsykiatriFonden; 14/11/2001;
http://www.psykiatrifonden.dk/default.asp?spid=352&foru
mid=4

Side 23

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 23 af 27 psykiatrifonden.dk nr. 2 Uddrag af PsykiatriFondens bog "De psykiatriske diagno-ser", 1998

http://www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/skizotypisk

sindslidelse.html

Video:

”Grænsepsykose”

Side 24

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 24 af 27

Bilag 1: Diagnose af skizofreni iflg. ICD 10.

Taget fra ”Dynamisk psykiatri” se kildeliste

Skizofreni ifølge ICD-10

I (I) Ét eller flere førsterangssymptomer (FRS)

Eller

II (2) vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger

Eller

III To eller flere af følgende:

(I) vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold

(2) sproglige tankeforstyrrelser

(3) katatone adfærd

(4) negative symptomer

IV Udelukkes:

Primær affektiv sindslidelse

Organisk ætiologi

(Ved ”bizar” forstås fuldstændig umuligt samt kulturelt uacceptabelt)

Skizofrene førsterangssymptomer (FRS)

Tankepåvirkningsoplevelser

• Tanke-fradrag

• Tanke-påføring

• Tanke-udspredning

• Tanke-hørlighed

Tredje-persons hørelseshallucinationer

• Kommenterende stemmer

• Diskuterende stemmer

Styringsoplevelser

• Påført handlinger

• Påførte viljesimpulser

• Påførte følelser

Side 25

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 25 af 27

Legemlige påvirkningsoplevelser

Vrangagtige sansningsoplevelser (delusional perceptions)

Negative symptomer

Træghed Tom eller formålsløs adfærd

Sløvhed Indsynken i sig selv

Affekt-affladning Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen

Initiativløshed

Passivitet

Sprogfattigdom

Kontaktforringelse

Manglende fremdrift eller interesse

Side 26

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 26 af 27

Bilag 2: Positive og negative symptomer

Taget fra ”Om og med psykose” se kildeliste

Inddeling i moderne symptomgrupper:

• De positive (produktivt psykotiske), dvs. hallucinationer og vrangforestillinger

• De negative symptomer, dvs. en svigtende evne til kommunikation, kontakt og aktivitet

• De kognitive forstyrrelser: svækket evne til koncentration og indlæring og en svigtende hukommelse

• Tankeforstyrrelser: en svigtende evne til at holde sammen på ord og meninger

• Den manglende sygdomserkendelse

• Angst

• Depression og selvmordstanker

• Vold og aggression

Side 27

[navn fjernet] · SSO 2003 EUC Nordvestsjælland

Side 27 af 27

Bilag 5: Gamle & atypisk antipsykotika

Taget fra ”Om og med psykose” se kildeliste

Typisk antipsykotika:

⇒ Orap

⇒ Fluanxol

⇒ Serenase

⇒ Cisordinol

⇒ Trilafon

⇒ Melleril

⇒ Nozinan

⇒ Prozil

⇒ Truxal

Atypiske antipsykotika

⇒ Dogmatil/Sulpril

⇒ Risperdal

⇒ Leponex

⇒ Zyprexa

⇒ Seroquel