SSO om angst | Psykologi B

Side 1

1

English abstract

A lot of people have been diagnosed with anxiety. This paper will attempt to shed some light on what exactly anxiety is, where it comes from and how it reflects on people.

It is very common in the postmodern society, which we live in today, to see a rather large percentage of the population, who have been, or will be diagnosed with anxiety at some point in their lives.

The paper will use the diagnostics system ICD-10, to explain what criteria’s and symptoms are linked to anxiety, and will explain and analyze some relevant theories in the fields of; developmental psychology, behavioral psychology, existential psychology and sociology.

For that, the article: ’’Spændt fast til skinnerne’’ by angstforningen.dk.

The paper will also discuss, using the article:’’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’’ kristeligt Dagblad, , Bøger & Kultur s. 4’’, to find out why so many people are now being diagnosed with anxiety

Side 2

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning…………………………………………………………………………………………….4

Metodeafsnit………………………………………………………………………………………….4

Afgrænsninger………………………………………………………………………………………..4

Angst og ICD10……………………………………………………………………….……………...5

Analyse:

At leve med angst.....……………………………………….......…………………………………..6

Hvordan angst opstår……………………………………………………………………………….8

Den eksistentielle angst…………………………………………………………………………...10

Sociologisk tilgang til angstbegrebet……………………………………………………………..12

Diskussion:

De forskellige teorier samlet……………………………………………………………………...14

Flere og flere med angst…………………………………………………………………………..15

Kritik………………………………………………………………………………………………..16

Konklusion………………………………………………………………………………………….16

Litteraturliste………………………………………………………………………………………..18

Side 3

3

Indledning:

Mange mennesker bliver diagnosticeret med angst i dag, mange flere end vi har set i tidligere samfund. Det er interessant at se på hvorfor netop det er i denne tidsperiode, det senmoderne samfund, at så mange blive diagnosticeret med diagnosen angst, og hvordan angsten påvirker og hæmmer vores livskvalitet.

Der vil i denne opgave blive redegjort for hvad angst er i forhold til diagnosesystemet ICD-10, og hvilke angst teorier, der er relevante for at forklare angst i det senmoderne samfund.

Derefter vil der på baggrund af flere forskellig psykologiske og sociologiske retninger blive analyseret hvad angst er, og hvordan den opstår. I den forbindelse vil bilag 1 – ’’spændt fast på skinnerne’’, blive inddraget og analyseret.

Der vil også blive diskuteret hvorfor så mange får angst i det senmoderne samfund og i den forbindelse vil bilag 2 – ’’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’’, blive inddraget.

Metodeafsnit:

Der bliver kort redegjort for hvad ICD-10 er, og hvordan generaliseret angst, panikangst og til dels fobier, kommer til udtryk og bliver diagnosticeret.

I analysen bliver der introduceret og anvendt relevant teori for at kunne analysere bilag 1, i sær med fokus på psykologen Mary Ainsworths og John Bowlbys tilknytningsteorier, Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier, et af psykologen, Irvin D. Yaloms 4 grundbegreber og til sidst, sociologen, Anthony Giddens, identitets teorier, med fokus på refleksivitet og den ontologiske sikkerhed.

I diskussionen vil der blive diskuteret hvorfor så mange får diagnosen angst i det senmoderne samfund. Til det bruges teori fra sociologen, David Riesmann, i forlængelse af teorierne fra analysen, og det nye fænomen ’modediagnoser’.

Side 4

4

Afgrænsninger:

Opgaven sammenligner ikke ICD-10 med DSM^{1}, da det ikke er relevant i forhold til opgaven.

Jeg har fravalgt at nævne nogle af Ainsworths resultater fra i ’The stange experiment’, da de ikke er væsentlige i forhold til opgaven.

Irvin D. Yalom arbejder med 4 grundvilkår, men det, der træder tydeligst frem i de cases, der bliver analyseret i denne opgave, bliver der kun redegjort og analyseret på baggrund af hans ene begreb:

’Friheden til at vælge’. (Mor hjælp til denne sætning – formulering??)

Angst og ICD-10^{2}
ICD-10 er et diagnosesystem udviklet af WHO^{3}, der blev indført i Danmark i 1994.

Diagnosesystemet sikrer at læger og psykiatere verden over, i de lande, der er medlem af WHO, benytter sig af samme system, og derved vil samme patient få samme diagnose, uanset hvem

                 4
patienten konsulterer.

’’ICD-10 bygger på en deskriptiv psykiatri, som søger at eliminere enhver form for teori, og som læger vægt på at fænomener lader sig objektivt beskrive. ICD-10 bevæger sig dermed væk fra det ideelle i en klinisk videnskab, nemlig dynamisk vekselvirkning mellem teori, kliniske fund,

                 5
diagnose og terapi’’.

Ifølge ICD-10 bliver diagnosen angst stillet, hvis følgende og eller flere symptomer er til stede hos patienten:

Autonome symptomer såsom; sveden, rysten, hjertebanken og mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, smerter og trykken i brystet, kvalme og mave-uro. Det er er nogle af de

mest hyppige symptomer man kan opleve hvis man har angst.^{6}

Desuden er der mange forskellige typer angst, blandt andet fobier, panikangst og generaliseret angst. Har man den ene type angst, udelukker det ikke en anden.

Diagnosen panikangst indebærer voldsomme angstanfald, som man kan få uanset hvor man er, eller hvem man er sammen med. Ved panikangst bliver man bange for selve det, der sker med kroppen mens anfaldet finder sted. Oplever man eksempelvis angstanfald i forbindelse med et sted eller

1

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders – Diagnostisk og statistisk manual af mentale sygdomme

2

International Classification of Diseases, no. 10 – International klassifikation af sygdomme, 10. Udgave.

3

World Health organisation - verdenssundhedsorganisation

4

Dynamisk psykiatri, 1999 - s. 31 - 32

5

Ibid s. 33

6

Angstbogen, 2008,

Side 5

5 personer er der samtidig tale om agorafobi og socialfobi.

Generaliseret angst er overdreven bekymring for mindre betydelige hverdags ting. Det kan også være frygten eller nervøsiteten for at noget uventet og forfærdeligt vil ske. Det er en konstant form

for angst.^{7}

Analyse:

At leve med angst

Psykologen Sigmund Freud var en af de første, der begyndte at udvikle psykologiske teorier omkring mennesket og dets adfærd. I sine tidlige teorier benyttede han sig af begrebet ’neurose’ som dækkede over fobier, angstneurose, hysterisk neurose og tvangstanker.

I Freuds psykoanalytiske teorier indgår angstbegrebet ofte. Hans teori til angst begrebet er en primitiv tilgang.

I sin teori forklarer han, at når et menneske udsættes for eksempelvis at skulle tale foran en stor forsamling, er det ikke umiddelbart dét, der kan udlede så voldsom en reaktion, men i stedet kommer nogle andre faremomenter i spil, som ikke tilhører den ydre verden, men i stedet vores indre. Det kalder Freud en primitiv tidligt dannet forestilling. Det er altså et udtryk for

                                                                              8
hjælpeløshed, som man kan have dannet i sin barndom, hvor man ligeledes har følt sig hjælpeløs.

’’Da vi lå i teltet om aftenen og skulle sove, slog tanken mig pludselig, at vi var meget udsatte, hvis nogen ville os noget ondt. Problemet var, at først da tanken havde sat sig fast, eskalerede det bare, og til sidst var jeg helt lammet. Jeg følte det, som om jeg var inde i en glaskugle alene med min angst, og jeg kunne ikke komme ud. […] Og samtidig med alle de fysiske symptomer flyver tankerne igennem hovedet: Er jeg sindssyg? Falder jeg død om? Holder det nogensinde op? Hvad

                    9
tænker folk? Osv., osv.’’

I bilag 1, fortæller en pige, Tanja Nielsen på 24 år, om sine angstoplevelser.

I uddraget ovenfor kan man ud fra Freuds primitive teori forklare hvorfor hun føler at hun skal dø, selvom det ikke er en rationel tanke hun har.

’’Irrationel angst peger på, at evnen til at skelne mellem real og fantaseret fare bliver udvisket, og at

7

Kognitiv terapi, 2005 s. 76-77

8

Angstbogen, 2008 s. 155

9

Bilag 1 – artiklen: ’’Spændt fast til skinnerne’’

Side 6

6 fortidige reaktioner på faresituationer blander sig sammen med en mere realistisk og rationel

                             10
bedømmelse af en aktuel situation’’

Man kan altså konkludere, ud fra Freuds primitive teori, at Tanja får en irrationel angst ved realistisk at kunne se, at hun potentielt kunne være i fare hvis nogen ville hende noget, men hun mangler rationelt at se hvor lille risikoen er. Når først tanken har sat sig fast, kan hun ikke komme af med den igen, og den begynder for hende, at blive mere og mere realistisk, derved bliver hun panisk og får et angstanfald.

Kristina Hesselberg:

’’Da jeg startede på efterskole, havde jeg besluttet, at jeg ville slippe den rolle. Hvilket også gjorde, at jeg havde ret høje forventninger til mig selv. Jeg havde en forestilling om, hvordan man skulle være, og mit hoved fortalte mig i den grad, hvis jeg ikke levede op til det. Det var tanker, som gjorde, at jeg fik svedeture, rødmede meget, havde svært ved at sige noget og spise med de andre i spisesalen.

Tankerne blev flere, som årene gik, og angsten fik i den grad lov til at styre mit liv. Lige efter at jeg havde afsluttet min hhx, fyldte angsten så meget, at hver dag var en kamp at komme igennem. Hver dag var som at løbe et maraton, men uden løb. Jeg kæmpede mod angsten i alt, hvad jeg lavede: køre i bus, gå i møde, spise med de andre, tale med chefen eller kollegaerne, gå i supermarked og vente på toget på perronen. Når jeg endelig var hjemme i ‘sikkerhed’, var jeg helt udmattet, og det

                                                         11
eneste, jeg havde lyst til, var at gå i seng og sove resten af dagen væk.’’

I uddraget fra casen om Kristina, som har socialfobi, kan man også bruge Freuds begreber til at forklare hendes tanker, situation og symptomer. Kristina oplever en primitiv angst, hvor hun bliver bange for noget som slet ikke eksisterer. Hun er ikke bange for selve spisesalen eller tog perronen, men for sine egne og andres tanker om hende. Hun får en angst, der er realistisk men ikke rationel.

Hun vil gerne leve op til den rolle hun selv har kreeret i sit hoved, men den er ikke realistisk og hun kan ikke leve op til den. Hun er bange for hvad andre folk omkring hende tænker, og det er dét der gør at hun udvikler en angst for at være sammen med andre mennesker.

10

Angstbogen s. 155

11

Hesselberg, Kristina – psykiatrifonden.dk

Side 7

7

Hvordan angst opstår:

Ud fra psykologen, Mary Ainsworths tilknytningsteorier, som hun i tæt samarbejde med psykologen, John Bowlby, har udviklet, kan man se på hvordan angst starter i barndommen.

Ainsworth har uafhængigt af Bowlby udført lavet eksperimentet: ’The Strange Experiment’, for at se hvordan børn reagerer i uvante situationer. Det er et deduktivt laboratorium forsøg, da hun i forvejen havde en teori omkring afrikanske mødre og deres børn. Hun har lavet eksperimentet ud

          12
fra den teori.

Testen går ud på, at en mor og hendes 1-årige barn introduceres til et rum med legetøj og to stole, moderen sætter sig, mens barnet udforsker rummet.

Efter 3 minutter kommer en fremmed ind i rummet, efter yderligere tre minutter forlader moderen rummet mens den fremmede bliver, efter endnu tre minutter kommer moderen tilbage og den fremmede går, tre minutter senere igen går moderen også, så barnet nu er alene i rummet. Efter yderligere tre minutter kommer den fremmede ind, og derefter gør moderen også, for at trøste barnet. Hun har haft en række mødre og deres 1-årige børn igennem eksperimentet, derfor er det udført ved tværsnit. Da det er udført ved observation, er det en kvalitativ metode.

Formålet med eksperimentet var at se hvordan børn tilknytter sig til deres mor, og determinere hvilket mønster er sundt og hvilke der ikke er.

Begreberne ’tilgængelig’ og ’lydhør’ er Bowlsbys, men bliver også benyttet af Ainsworth.

Den sikre tilknytning forekommer når moderen er tilgængelig, altså er villig til at fjerne sin opmærksomhed fra det hun foretager sig, og flytte den over på barnet, og lydhør, når investerer sin til i barnet og forsøger at efterkomme deres behov. Den usikre tilknytning (den ambivalente type)

sker når moderen kun er tilgængelig og lydhør på moderens præmisser.^{13}

’’Det var ikke svært at finde ud af hvor angsten kom fra. Jeg er vokset op med alkoholiserede forældre og er et typisk eksempel på et menneske, der har oplevet omsorgssvigt. Jeg manglede aldrig noget fysisk, men det siger sig selv, at det er usundt at vokse op med ustabilitet, utryghed,

12

Mary Ainsworth arbejde sammen med John Bowlby og sammen udviklede de en tilknytningsteori. Dog var det kun Ainsworth der tog til Afrika, for at se om teorien kun holdt for vestlige børn, eller om det også var tilfældet andre steder i verden. Og det var hende alene, der udviklede ’The Strange Experiment’ og derved er resultaterne og begreberne også hendes. Bowlby lavede aldrig selv eksperimenter med børn, og derfor krediteres Ainsworth i dag alene for eksperimentet.

13

20 psykologiske eksperimenter, 2012 s. 161-171

Side 8

8

                    14
tvivl, bekymringer osv.’’

I uddraget fra bilag 1 om Tanja, kan man ud fra Ainsworths teori forklare hvorfor Tanja nu oplever angst. Alkoholiserede forældre har sjældent overskuddet til at tage vare for deres børn, så derfor kan tilknytningen have været på forældrenes præmisser alene. Tanja kan derfor falde i kategorien: usikker tilknytning – den ambivalente type, i det hendes forældre ikke har været tilgængelige og lydhør. Hun nævner selv, at hun aldrig har manglet noget fysisk, men at hun er vokset op i ustabilitet og utryghed.

Til yderligere at forklare Tanjas tilknytning, kan man hertil bruge psykologen, Harry Harlows, laboratorium eksperiment udført med abeunger. Han satte et laboratorium eksperiment op, hvor han havde en falsk abe, lavet af stål, med en sutteflaske i ét bur, og en falsk stof abe i et andet bur.

Harlow satte derefter en rhesus abeunge ind til de falske aber, hvor abeungen frit selv kunne vælge hvilken abe den ville være hos. Teorien lød, at aben ville vælge stål aben fordi den havde mad, og derved skulle eksperimentet konkludere at abers fysiske behov for mad er vigtigere end deres behov for tilknytning. Eksperimentet beviste i stedet at aben tilbragte næsten alt sin tid hos stof aben og

kun var hos stål aben når den havde brug for mad.^{15}

Det er et rigtig vigtigt eksperiment, for det beviser at vi mennesker har brug for tilknytning mere end vi har brug for mad. Men det beviser også, at selvom at stof aben ikke var ægte og ikke kunne kærtegne og derved ikke rigtig tilknyttende, så klyngede aben sig alligevel til stof aben, fordi dårlig tilknytning er bedre end ingen tilknytning.

''Jeg var nødt til at være forælderen, selvom det jo skulle være lige omvendt. Når man føler et kæmpe ansvar, gemmer man automatisk sine egen følelser af vejen, gør den forbudte og sætter en

                                16
facade op, som kan tilfredsstille andre''.

Ud fra de to teorier, både Bowlby og Ainsworths, men også Harlows, kan man se at børn er villige til at gøre næsten hvad som helst for at få deres forældres opmærksomhed, og derfor er det vigtigt at

14

Bilag 1 – Artiklen: ’’Spændt fast til skinnerne’’

15

20 psykologiske eksperimenter, 2012 s. - 161

16

Bilag 1 – Spændt fast på skinnerne

Side 9

9 forældrene er tilgængelige og lydhør. Er de ikke det, vil børnene alligevel kæmpe for opmærksomheden og derved være med til at skabe en usikker tilknytning fordi en usikker tilknytning er bedre end ingen tilknytning. Det er det, der forklarer hvorfor Tanja blev ’forælderen’ for sine egne forældre, og det, der gør at hun påtager sig det store ansvar.

Den eksistentielle angst:

Psykiateren, Irvin D. Yalom, beskæftiger sig med sin teori om de 4 grundvilkår, der kan afstedkomme angst, og har derved stor betydning for vores eksistens. De lyder: Frygten for at dø, at være alene i afgørende stunder, friheden til at vælge, og mening i verden.

Det man skal huske på, når man taler om Yalom om andre eksistentielle tænkere er, at de som udgangspunkt forholder sig til den generaliserede angst, og derved altså ikke panikangsten, som vi kender fra casen om Tanja (bilag 1). Det vil altså sige, at med eksistentialistens briller på, ser man på hvilke større spørgsmål det enkelte individ kan have til sig selv om sin eksistens, i forhold til eksempelvis fobier og panikangst, og desuden er det en lettere generaliseret angst. Det vil sige, at det er livets store spørgsmål, der kan virke skræmmende, men man kan sagtens gå og fundere over dem, mens man samtidig har et godt og velfungerende liv. På den anden side, er meningen med livet et spørgsmål, man aldrig vil være i stand til at få et svar på, og derved kan det drive folk til

vanvid. Man kan også forbinde det med nihilisme^{17}.

Yaloms ene grundvilkår, der her vil blive arbejdet med, kalder han valgfriheden, eller friheden til at vælge. Teorien omhandler det frie valg vi har til at gøre lige som vi vil, vi kan få den uddannelse vi gerne vil have, den bolig vi gerne vil have, det job vi gerne vil have osv., osv. Problematikken deri er, at hver eneste gang vi vælger noget, fravælger vi noget andet, og ansvaret er vores eget. Vi kan

                                           18
ikke give skylden videre, og det er dér angsten ligger.

Yaloms teori om frygten for valgfrihed er meget relevant når vi ser på samfundet, som det er indrettet i dag. Det er meget vigtigt at passe ind og leve så konformt så muligt, alligevel skal man dog skille sig ud, for at komme langt.

17

En filosofisk tanke om, at alt er intet. At der ikke er noget, der betyder noget eftersom vi alle skal dø, og at verden og universet er så stort, at et enkelt individ er fuldstændig lige meget, når man ser på det store billede.

18

Angstbogen, 2008, s. 282 - 283

Side 10

10

I artiklen: ’Gymnasieelev: Min generation har angst’, fortæller Olivia Dam Junget om sin angst og hvordan den kommer til udtryk i hverdagen

’’Vi tvivler på os selv. Spørgsmål som ’Er jeg dygtig nok?’, ’Kan de andre lide mig, hvis jeg opfører mig skørt?’ og Hvem er jeg?’ popper konstant op i vores hjerner. [..] Det handler om at vise sig. Hvis ikke man er god i skolen, må man vise at man er er noget værd på en anden måde. Hvis man ikke er god socialt, handler hele ens liv om at få gode karakterer og dermed føle sig

         19
accepteret’’

I uddraget giver Olivia udtryk for at hendes identitet er meget tæt forbundet med at være en god gymnasieelev. Hvis ikke det er for at få gode karakterer, er det for at være social og at blive accepteret af de andre. Ifølge Yalom har Olivia konflikter med valgfriheden.

’’Karakteren fra et fag, jeg ikke skal buge til noget, kan risikere at påvirke mit gennemsnit; det stresser mig. Og det stresser mig endnu mere, at min drøm om at læse psykologi kan risikere at

      20
briste’’.

Olivia har friheden til at vælge lige nøjagtig den uddannelse hun vil, og hun har valgt psykologi.

Hun skal bare sørge for at opfylde optagelseskravene. Det er sådan hun nemt kan få angst. Hun er har alle mulige valgmuligheder, men hun er ikke selv herre over hvad hendes fremtid bringer, hvilket giver en stor usikkerhed. Desuden kan hendes identitet også være tæt forbundet med hendes gode karakterer, og flittigheden i skolen, men én dårlig karakter kan sørge for at hun ikke opnår sin drøm, eller sit valg, og at hun socialt mister sin identitet. Hvis det sker, står Olivia selv tilbage med ansvaret, da hun havde muligheden (valget) for at få en høj karakter. Det er dét, der fremmer angsten.

19

Artikel - Gymnasieelev: Min generation har angst, 2013

20

Ibid

Side 11

11

Sociologisk tilgang til angstbegrebet:

Der er indtil videre, i opgaven, blevet kigget på den udviklingspsykologiske, og der har været et lille indblik i den eksistentielle retning til angstbeget også, men også relevant er den sociologiske tilgang. Hertil bliver Sociologen, Anthony Giddens, brugt.

Giddens teorier er samfundsfaglige, og handler derfor ofte om samfundet som helhed, men også enkeltvis om individet.

Giddens mener at menneskets identitetsdannelse er noget, der sker gennem hele livet, og derved bliver vi aldrig helt færdig dannede mennesker. Vi får hele tiden nye indtryk og vi former os konstant efter det. Det er det Giddens bruger begrebet ’refleksivitet’ til at forklare. Med refleksivitet menes der, at vi i dag, i vores samfund har en masse valg vi kan tage, og de valg er med til at skabe vores identitet. Sammenhængende med de valg reflekterer vi derved også meget over os selv og vores tilværelse. Det gjorde man f.eks. ikke i de traditionelle samfund, derfor er det noget der i stor grad hænger sammen med vores samfund i dag, det senmoderne samfund. Identiteten bliver altså noget vi helt selv skaber og derved holder vi selv ’fortællingen’ om os selv i gang, og sørger for selv at fortælle den.

Giddens bruger også et andet begreb, ’ontologisk sikkerhed’, hvilket han forklarer som den sikkerhed vi har, ved at vi har etableret nogle vaner og rutiner, som gør at vi ved, at verden stadig er

her i morgen, og at det er et rart og trygt sted at være.^{21}

Igen, kan casen om Tanja bruges:

’’Det var ikke svært at finde ud af hvor angsten kom fra. Jeg er vokset op med alkoholiserede forældre og er et typisk eksempel på et menneske, der har oplevet omsorgssvigt. Jeg manglede aldrig noget fysisk, men det siger sig selv, at det er usundt at vokse op med ustabilitet, utryghed,

                    22
tvivl, bekymringer osv.’’

Tanjas ontologiske sikkerhed har været meget mindsket i barndommen. Hun har stået med alt ansvaret og derved har hendes opvækst ikke været stabil. Ud fra andre citater i opgaven kan man se, at hendes liv ligeledes er blevet påvirket, og at hendes ontologiske sikkerhed først kommer når hun er voksen og har været igennem et terapiforløb hos en psykolog.

21

Psykologiens veje, 2012 s. 294 - 295

22

Bilag 1 – Artiklen: ’’Spændt fast til skinnerne’’

Side 12

12

’’Jeg fik en følelse af, at ’angsten skulle fandme ikk’ styre mit liv’’, og med de tanker gled den mere og mere i baggrunden. Anfaldene faldt både i hyppighed og styrke, og det begyndte at lysne

                                                                 23
forude. Mit mål var igen at have lyst til at leve, og det må man sige jeg har fået!’’

Også her kan man se hendes refleksivitet. Da hun led af angst reflekterede hun negativt over sig selv, så hendes angst blev værre og værre. Det er det samme vi ser i casen om Kristina:

’’Tankerne blev flere, som årene gik, og angsten fik i den grad lov til at styre mit liv. Lige efter at jeg havde afsluttet min hhx, fyldte angsten så meget, at hver dag var en kamp at komme igennem.

Hver dag var som at løbe et maraton, men uden løb. Jeg kæmpede mod angsten i alt, hvad jeg lavede: køre i bus, gå i møde, spise med de andre, tale med chefen eller kollegaerne, gå i supermarked og vente på toget på perronen. Når jeg endelig var hjemme i ‘sikkerhed’, var jeg helt

                                                                       24
udmattet, og det eneste, jeg havde lyst til, var at gå i seng og sove resten af dagen væk.’’

Det er meget typisk at se refleksivitet hos én, der lider af socialfobi, som Kristina gør. Alt hvad hun foretager sig overanalyserer hun, og forventer også at andre gør. Hun reflekterer altså over alt hvad hun gør, og det både hæmmer hende i at leve sit liv, og fremmer angsten.

I casen om Lene, der har generaliseret angst, ser vi noget af det samme.

’’Lene er en 31-årig kontorassistent. Hun samlevede på sjette år med en murer, der har haft en depression for to år siden. Hendes arbejdsplads er gået konkurs, og hun har i en periode været arbejdsløs. Dagene har været præget af bekymringer om ikke at komme i arbejde igen, ikke at kunne klare det, hvis hun ikke fik arbejde, samt bekymringer om, at ægtefællen kunne blive syg igen og også blive arbejdsløs, så de ikke kan betale deres regninger. Lene er vokset op på landet.

Faderen var landmand og moderen var sygehjælper i en nærliggende by. Lene var hyppigt overladt til sig selv og havde ofte ansvar for at passe to yngre brødre, se til dyrene og lave husarbejde. Da hun var 12, forlod moderen familien. Lene søger behandling på ægtefællens opfordring. Han synes, hun virker tiltagende ængstelig, og at deres forhold præges af, at han mange gange dagligt må

                                                                     25
afkræfte hendes forestillinger om, at noget er farligt eller truende, og berolige hende.’’

23

Ibid

24

Hesselberg, Kristina – Psykiatrifonden.dk

25

Kognitiv Terapi, 2012

Side 13

13

Lene påtager sig en masse bekymringer omkring hende selv og sin ægtefælles situation, der ikke helt er rationelle, men realistiske, hvis man skal bruge Freuds begreber. Dog kan man også tolke, ud fra dette, at siden hun er blevet forladt af sin mor, og har været efterladt tilbage med en masse ansvar og opgaver, begynder de samme mønstre sig at tegne igen som da hun var barn. Hendes ontologiske sikkerhed er derved ikke særlig god, og hun begynder at udvikle en angst for hverdagens begivenheder.

Diskussion

De forskellige teorier samlet:

Hvorfor bliver så mange i dag diagnosticeret med angst? I løbet af opgaven har gode bud været udviklingspsykologien, der siger, at mange udvikler angst fordi de har haft en usikker tilknytning til deres primære omsorgsperson. I eksistentialismen lyder det, at vi har for mange valg, og er bange for både dem vi tager og dem vi ikke tager. I sociologien er det fordi vi føler, at verden ikke er et sikkert sted, og at vi tænker for meget over det.

Alt i alt kan disse teorier være behjælpelige til at give et helheds billede af hvordan angst ser ud.

Ainsworths og Bowlbys tilknytnings teori viser hvordan angst kan forekomme hos børn, mens Yalom og Giddens viser hvordan vi kan få angst som voksne. Alle teorierne passer godt sammen, når man skal prøve at kreere et helheds billede af, hvordan en person kan blive prædisponeret for angst og hvordan den så i voksenlivet, kommer til udtryk. Giddens ontologisk sikkerheds teori og Yaloms teori om friheden til at vælge, fungerer desuden rigtig godt i forlængelse af hinanden.

Giddens teori handler om samfundet, og derved hvordan det enkelte individ passer derind i. Yalom, som jo er eksistentielpsykolog, ser på individet frem for samfundet og derved ser mere på hvordan friheds valget påvirker os og hvordan ansvaret og konsekvensen kan blive for stor.

’’I firserne var magten fascisme, nu er den frygt. Den ontologiske sikkerhed i unge eksisterer ikke

                                                                    26
længere, men er afskediget og afløst af en ny og åbenbart mere moderne mentalitet’’.

Hvis man begynder at mangle sin ontologiske sikkerhed, kan man som voksen beskæftige sig mere med Yaloms teori, end det er sundt. Hvis man omvendt har en rigtig stærk og god ontologisk

26

Artikel – Gymnasieelev: Vi slider os gennem uddannelserne med kronisk ondt i maven, 2013

Side 14

14 sikkerhed, vil man muligvis slet ikke bekymre sig særlig meget om Yaloms teori, og derved vil det kunne skabe en balance, og et liv uden angst. Det er først når tilknytningen ikke går som den skal, eller man ikke har en optimal ontologisk sikkerhed, at man begynder at få negative refleksive tanker og begynder at beskæftige sig for meget med Yaloms teori.

Flere og flere med angst:

Vi bliver diagnosticeret med angst i dag, meget mere end før i tiden, og det kan der være flere årsager til. For det første er vores samfund indrettet, som tidligere nævnt hos Yalom og Giddens, med en hel masse frie valg, der gør at vi frit kan vælge hvad vi vil med livet. Men med det kommer et ansvar, og en forventning at leve op til.

’’[…] Og som om det ikke var nok, er der udover eksaminerne også den almindelige undervisning, hvor hver eneste håndsoprækning kan have indflydelse på det tal, der i sidste ende kommer til at stå på eksamensbeviset. Et tal, der helst skal være tocifret hvis man skal gøre sig forhåbning om en flot

                   27
uddannelse senere hen’’

Sociologen David Riesmann har en teori, som han kalder ’socialkarakter’. Der er tre forskellige socialkarakterer, han beskæftiger sig med. Den første er det traditionelle samfund, hvor den

’socialkarakter’, der levede dengang allerede havde en forudbestemt identitet, som bestod af det samme som forældrenes, så på den måde var man bundet af familiens normer og traditioner, derfor kalder han dem den ’traditionsstyret socialkarakter’. Den anden socialkarakter er fra det moderne samfund, altså tiden omkring industrialiseringen, hvor man var begyndt at forme sin egen identitet og var begyndt at have frie valg, derfor kalder han det den ’indrestyrede socialkarakter’, men alligevel var man enormt præget af familiens normer og traditioner. Den sidste socialkarakter, som Riesmann beskæftiger sig med, er den vi ser i dag. Det er dem, der har friheden til at vælge, dem kalder han den ’gruppestyrede socialkarakter’. I det senmoderne samfund er vi stærkt præget af

                             28
andres anerkendelse og bekræftelse.

Man kan godt mærke at presset er meget på folk i dag, i sær hvis vi kigger på et uddrag fra artiklen:

27

Bilag 2 – ’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’

28

Psykologiens veje, 2012

Side 15

15

’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’, hvor Riesmanns tredje socialkarakter er rigtig tydelig, især omkring forventning, anerkendelse og bekræftelse.

Pernille Reumerts, som er lektor i psykologi på Frederiksborg Gymnasium siger:

’’Jeg får mange henvisninger fra elever, og særligt piger, med dårligt selvværd. De føler sig både presset af ydre og indre krav, og et af fællestrækkene for pigerne er ofte, at de er voldsomt ambitiøse i skolen. Derudover har de tanker om deres forældres og kærestes forventninger, og de

                                          29
føler, at de skal være nærværende social hele tiden’’

En anden årsag til at så mange får diagnosen angst, kan også have noget at gøre med et nyere fænomen ’modediagnoser’:

’’Når man går på kursus i en eller anden ny diagnose, bliver man entusiastisk og ser specifikt efter de tegn, som skal være der. Man glemmer at se hvordan patienten i det hele taget præsenterer, og får ikke et billede af den fulde situation. Det kan være, at der findes symptomer, som passer på en personlighedsforstyrrelse, men at der faktisk har været tale om en deprimeret patient. Jeg har set personlighedsforstyrrelser forsvinde som dug for solen, når en patient er behandlet for depression,

<< bemærker Bertelsen^{30} ’’.^{31}

Ud fra dette, kan der altså være flere årsager til at så mange for angst. Enten har samfundet ændret sig så meget, at vi lægger pres på os selv og andre, ved at have tårnhøje forventninger. Eller også kan det være, at det er blevet en modediagnose.

Kritik:

Selvom teorierne er rigtig anerkendte og nemt kan benyttes på at forklare angst, er der alligevel nogle steder, man kan kritisere dem.

Kritikken af ’The Strange Experiment’, kan lyde på, at barnet eller moderen kunne have haft en dårlig dag, eller det faktum at eksperimentet blev foretaget i et laboratorium, og derved var meget opstillet, kan også have haft en indflydelse på de endelige resultater.

Den samme kritik kan man give Harlow i sit forsøg med aberne. Det er selvfølgelig meget uetisk at gøre med menneskebørn, derfor er det blevet foretaget med abeunger i stedet. Og det er selvfølgelig

29

Bilag 2 – ’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’

30

Aksel Bertelsen, Psykiater og emeritus

31

Artikel – der må være en diagnose, 2011

Side 16

16 den måde hvorpå vi kommer tættest på et resultat vi kan overføre til mennesker, men vi skal huske på, at det altså var aber, og ikke mennesker. Validiteten og reliabiliteten er dog stadig rigtig høj for begge disse forsøg.

Ainsworth, Bowlby, Harlow, Yalom og Giddens teorier kan kritiseres ved, at de ikke gør sig lige gældende ved alle personer, da vi ikke alle er ens. Nogle mennesker er født med en større resiliens, end andre, og det er altså også en vigtig faktor at have med.

Konklusion:

I løbet af opgaven, er det blevet besvaret, hvordan angst opstår, og hvordan det kommer til udtryk.

Angst i sig selv er frygten for noget, det kan være generelle bekymringer, generaliseret angst, eller det kan være angsten for noget urealistisk, panikangst. Eller også kan det være en hel række af fobiske lidelser. Freuds teorier forklarer hvordan angst er en realistisk tanke, som er irrationel Angst kan opstå i barndommen, ved at udvikle et usikkert tilknytningsmønster, som Ainsworth og Bowlby udviklede og beviste teorier omkring. Ifølge eksistentialisten Yalom er angst i virkeligheden en eksistentielt spørgsmål. Dog opererer Yalom mest med den generaliserede angst, og livets store spørgsmål. Yalom mener, at en del af denne angst kommer på baggrund af de frie valg vi kan foretage, fordi der med de frie valg dertil kommer ansvaret og konsekvensen.

Ifølge sociologen Giddens er angst forbundet med identiteten, og som Yalom, mener han også at valgfriheden og ansvaret spille en rolle i angsten. Derudover mener han at hvis vi er født med en ontologisk sikkerhed, er vi mindre disponeret for angst.

En af årsagerne til at så mange i dag for angst, er vores senmoderne samfund, som har ændret vores normer og traditioner, og derved har skruet forventninger til os selv og vores medmennesker helt op.

En anden årsag kan være modediagnoserne, der gør at vi nu alle ser angst alle steder vi ser hen, i stedet for at se på hvad andre forklaringer eventuelt kunne være.

Side 17

17

Litteraturliste:

Primær litteratur:

• ’’Spændt fast til skinnerne’’

(http://angstforeningen.dk/index.php?page=spandt-fast-til-skinnerne)

• ’’Pigerne gør det godt, men har det faktisk skidt’’ kristeligt Dagblad, , Bøger & Kultur s. 4

Sekundær litteratur:

Bøger:

• Arendt, Mikkel & K. Rosenberg, Nicole: Kognitiv Terapi – Nyeste Udvikling, Hans

Reitzels Forlag, 2012 (Kognitiv Terapi, 2012)

• Cullberg, Johan: Dynamisk Psykiatri, Hans Reitzels Forlag, 1999 (Dynamisk Psykiatri,

1999)

• Gerlach, Jes (RED.): Angstbogen – Angstens symptomer, årsager og behandling,

Psykiatrifondens forlag, 2008 (Angstbogen, 2008)

• Høgh-Olesen, Henrik (RED.): 20 Psykologiske Eksperimenter, Plurafutura Publishing, 2012

(20 Psykologiske eksperimenter, 2012)

Side 18

18

• M. Mørch, Merete & K. Rosenberg, Nicole (RED.): Kognitiv Terapi – modeller og metoder, Hans Reitzels Forlag 2005 (Kognitiv Terapi, 2005)

• Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, systime 2012 (Psykologiens veje, 2012)

Hjemmesider:

• Hesselberg, Kristina: Et godt liv med angst, psykiatrifonden.dk,

http://psykiatrifonden.dk/guides/mentalt-motionscenter/et-godt-liv-med-angst.aspx

(Hesselberg, Kristina – psykiatrifonden.dk)

Artikler:

• Dam Junget, Olivia: Gymnasieelev: Min generation har angst, Politiken, (Artikel

- Gymnasieelev: Min generation har angst, 2013)

• Frank, Lone: Der må være en diagnose, (Artikel – Der må være en diagnose,

2011)

• Meier Hagested, Laura: Gymnasieelev: Vi slider os gennem uddannelserne med kronisk ondt i maven, Politiken, (Gymnasieelev: Vi slider os gennem uddannelser med kronisk ondt i maven – 2013)

Side 19

19