SSO om personlighed og søskenderækkefølgen

Side 1

Personlighed og søskenderækkefølgen

(Bilag 1: Prins William og Prins Harry, Andrew Parsons/PA Images via Getty)

Vevo-skolen, Viborg

2026

Side 2

2

Resumé

Formålet med denne opgave er at finde ud af, om søskenderækkefølgen og personlighed har en sammenhæng. Yderligere undersøger den styrker og svagheder ved metoderne udnyttet af teorien og studierne. Desuden undersøger den også femfaktormodellens pålidelighed som en personlighedsmodel.

For at undersøge dette er der brug af en bog, artikler, hjemmesider og de repræsentative studier fra den vestlige verden og Kina. På baggrund af disse materialer kan det konkluderes, at der er væsentligheder i søskendeflokken, men personlighed er nok ikke en af dem.

Der er mange myter vedrørende søskende, men teorien om, at søskenderækkefølgen har nogen væsentlig påvirkning på personlighed er kun det, en myte. Dette er tydeligt baseret på begge studier, der har mere troværdighed end Sulloways hypoteser om generaliseret træk blandt søskende, der ville vise sig på femfaktormodellen, som er en manglende personlighedmodel, der overser flere aspekter af personligheden og bliver en mudret model.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Resumé ................................................................................................................................................................... 2 Indledning ............................................................................................................................................................. 4 Opgaveformulering ............................................................................................................................................ 5 Redegørelse .......................................................................................................................................................... 6 Den naturlige selektion i søskendeflokken ..................................................................................... 6 Fem-faktor-modellen ............................................................................................................................... 8 Samfundsmæssigt synspunkt på de senerefødte ........................................................................... 9 Analyse ................................................................................................................................................................ 11 Den vestlige verden ............................................................................................................................... 11 Det østlige Asien ..................................................................................................................................... 12 Søskenderækkefølgen i Vesten og det konfucianske Kina ...................................................... 13 Vurdering ........................................................................................................................................................... 15 Diskussion .......................................................................................................................................................... 16 Konklusion ......................................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19 Bilag ..................................................................................................................................................................... 20

Side 4

4

Indledning

Ens søskende er nogle af de vigtigste mennesker i vores liv, men der er også fordomme og stereotyper forbundet med ens placering blandt ens søskende eller manglen af dem. Der er den ansvarlige førstefødte, der nogle gange virker som en ekstra forælder. Der er det oversete, men diplomatiske, midterbarn. Den uansvarlige og forkælede yngste barn. Og alle ved, at enebørn ikke er populærer i sandkassen, fordi de er oversensitive og egoistiske. Men hvordan kan ens placering ellers påvirke en?

Denne opgave vil indelingsmæssigt først undersøge hvordan Frank J. Sulloway forklarer korrelationen mellem søskenderækkefølgen og udviklingen af personlighed med et

Darwinistisk perspektiv, og hvordan man kan groft set forudsige personlighed efter femfaktormodellen baseret på søskenderækkefølgen i 1996.

Derefter præsenteres nyere studier, der har sat sig ud for at undersøge denne korrelation, som Frank J. Sulloway mener er til stede, i både den vestlige verden og i Kina. Efterfølgende vil studiernes fund blive sammenlignet med Sulloways teori, og hvordan deres, både Sulloway og studierne, metoder påvirker fundene.

Afsluttende diskuteres der tilstrækkeligheden af femfaktormodellens egenskaber til at indfange de væsentlige og relevante aspekter i personligheden, eller om modellen muligvis er manglende.

͏

Side 5

5

Opgaveformulering

Gør rede for Frank J. Sulloways teori om søskenderækkefølge og personlighed, herunder hvordan han inddrager et evolutionært perspektiv i sin forklaring, og hvordan han specifikt beskriver forskelle mellem førstefødte og sidstefødte.

Analyser, med udgangspunkt i studierne ’Examining the effects of birth order on personality

(2015)’ og ’Birth order and personality (2024)’, hvordan nyere forskning undersøger sammenhængen mellem søskenderækkefølge og personlighed. Diskuté͏r i forlængelse heraf, hvilke resultater disse studier viser, og hvordan deres fund adskiller sig fra Frank J. Sulloways antagelser.

Videre skal du vurdere de metodiske og teoretiske styrker og svagheder der er ved hhv.

Sulloways og de nyere studiers tilgang til emnet.

Diskuté͏r, med inddragelse af artiklen ’Alt vi ved om søskende’, hvorvidt Femfaktormodellen er tilstrækkelig til at indfange alle relevante aspekter af personlighed, eller om den overser elementer som fx rebelskhed eller andre væsentlige psykologiske faktorer.

͏

Side 6

6

Redegørelse

Teorien om, at ens placering i søskenderækkefølgen har en påvirkning på hvem vi er, har længe været diskuteret. Den amerikanske Frank J. Sulloway, der er psykolog og historiker af videnskab, mener, at der er en forbindelse mellem ens placering i fødselsrækkefølgen og udviklingen af ens personlighed. I bogen Born to Rebel: Birth Order, Family Dynamics, and Creative Lives (1996) af Frank J. Sulloway viser studier, at søskende i en søskendegruppe er lige så forskellige som fra andre mennesker, men hvordan kan oplevelsen af familien være så anderledes blandt en søskendegruppe? Er søskende så forskellige grundet tilfældige indflydelser og oplevelser i familien, eller kan disse indflydelser og oplevelser forbindes på en måde, så der er nogle variabler der går på tværs af familier?

Ifølge Sulloway var der en manglende stemme indenfor fødselsorden litteratur, der kunne give et passende teoretisk perspektiv, som kunne give en forklaring på, hvad resultaterne betyder.

Den naturlige selektion i søskendeflokken

Da Sulloway begyndte at kigge på de revolutionære videnskabelige innovationer opdagede han, at der var en overrepræsentation af senerefødte blandt samtidens videnskabsmænd, som opdagede fænomenerne, og tilhængerne af det revolutionære. En af disse revolutionære videnskabsmænd var Charles Darwin med bl.a. hans evolutionsteori. Denne teori delte vandene blandt samtidens videnskabsmænd, hvor der var en overrepræsentation af senerefødte blandt

tilhængerne, og skabte en revolution i den videnskabelige verden^{1}. Men dette rejste et

spørgsmål for Sulloway: Hvorfor er nogle mennesker mere tilbøjelige til at udfordre de etablerede sandheder, som vi i samfundet er enige om? Efter hans mening handler det ikke om

at være en revolutionær tænker, men om at have en revolutionær personlighed^{2}.

Søskende, der vokser op sammen, vil have generelt to kilder til ikke-delte oplevelser. Den første

                          3
kilde er tilfældelige oplevelser . Det er oplevelser udenfor familien, det kan fx være i skolen. Den

anden kilde er systemiske påvirkninger^{4}, der foregår primært i familien. De systemiske

påvirkninger er med til, at den enkelte udvikler en funktionel rolle og position i familien, som bruges til at vinde fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle ressourcer fra forældrene eller omsorgspersonerne. De forskellige roller udvikler sig på baggrund af fødselsrang, køn, fysiske

1

Sulloway, Frank J. Born to Rebel: Birth Order, Family Dynamics, and Creative Lives. Pantheon Books, 1996:

s. 28-32

2

Sulloway, s. 18-19

3

Sulloway, s. 20 (Sulloway bruger begrebet “chance experience”)

4

Sulloway, s. 21 (Sulloway bruger begrebet ”systematic influences”)

Side 7

7 egenskaber og temperament. Rollerne skaber de forskellige måder søskende prøver at vinde forældrenes gunst.

Ifølge Sulloway identificerer førstefødte sig mere med forældrene, dvs. at de påtager sig en rolle som en slags surrogat forælder mod deres mindre søskende. Denne mulighed har de senerefødte ikke rigtig, derfor læner de sig mere op af selskabelighed. ”As children become older and their unique interests and talents begin to emerge, siblings become increasingly diversified in their niches. One sibling may become recognized for athletic prowess, whereas another may manifest artistic talents. Yet another sibling may be good at mediating arguments and become the family diplomat. Because siblings – even identical twins – occupy different niches, they experience

                      5
the family in diverse ways.”

De forskellige roller eller nicher i familien gør, at man oplever familien anderledes, da der også vil være forskellige forventninger fra fam͏ilien til ens rolle.

Den ordinale placering er mere end bare en rækkefølge, det er en opsummering af flere overvejelser, ikke kun én. Det er nemlig et udtryk for forskelle i alder, størrelse, magt og privilegier i familiesystemet. Derfor kan fødselsrangen være utrolig vigtig for at forstå de

                                  6
principper, som styrer roller i familien.

En veletableret sandhed er hvor følsomme søskende er overfor favorisering fra forældrene, og når der opleves diskrimination, finder søskende strategiske måder at svare på. I et Darwinsk perspektiv giver det god mening. Strategierne bliver brugt til at maksimere investering fra forældrene. De forskellige søskende kan adoptere forskellige strategier såsom at prøve på at tjene forældrenes gunst direkte gennem lydighed og at hjælpe forældrene. En anden måde er ved at dominere deres rivaler og mindske deres krav til forældrene. Den tredje måde er for søskende, der bliver domineret. De kan vælge forskellige modforanstaltninger, det kan være underkastelse, rebelskhed eller en blanding af de to. Angående ens fysiske størrelse og alder er

nogle strategier mere effektive end andre, og det er her fødselsordenen kommer ind.^{7} ”Younger

siblings face different developmental challenges than do their older siblings, and their personality develop correspondingly disparate ways” Søskende er i en konstant konkurrence, hvor de udvikler deres strategier. Disse søskende strategier er Darwinske adaptationer til at fremhæve

kærlighed og opmærksomhed fra forældrene^{8}.

5

Sulloway, s. 21

6

Sulloway, s. 20-21

7

Sulloway, s. 67-68

8

Sulloway, s. 54

Side 8

8

Fem-faktor-modellen

Ifølge fem-faktor-modellen kan personlighed defineres med fem grundlæggende faktorer: åbenhed, samvittighedsfuldhed, venlighed, neuroticisme og ekstroversion. Denne model anvender Frank Sulloway også til at forklare sin teori.

Sulloway konkluderer hurtigt, at det er svært at forudsige en persons niveau af ekstroversion baseret på deres placering i fødselsranken, da de førstefødte ofte scorer højere på de dele af ekstroversion, der omhandler behagelige følelser om selvet som selvsikkerhed. Mens senerefødte ofte er mere selskabelige. ”For this reason, one cannot make a global prediction

about birth order and extraversion”^{9}

Igen grundet fysisk overlegenhed vil de førstefødte ofte være mere antagonistiske end de senerefødte. Både senerefødte og førstefødte har rapporteret, at førstefødte bruger mere fysisk magt end de senerefødte, mens de senerefødte anvender strategier som underkastelse til de førstefødtes efterspørgsel, samarbejde, klynken og beskyttelse af forældrene ”These ”low power”

                                                     10
strategies are well documented in studies of laterborn behavior”

. I forhold til førstefødte er senerefødte også beskrevet som værende mere altruistiske, empatiske og venskabsorienteret med jævnaldrende.

Ifølge Sulloway, burde førstefødte score højere på samvittighedsfuldhed, da den specielle strategi og position som en slags surrogat forælder, der er forældre identificeret, burde gøre dem mere ansvarlige og derfor mere samvittighedsfulde. Man kan se dette fænomen, da de førstefødte ofte klarer det bedre i skolen og i andre intellektuelle aspekter. Studier viser også, at den førstefødtes rolle som det ”ansvarlige” barn, gør dem mere forældre identificeret og autoritetstro.

Det kan også være svært at forudsige en persons niveau af neuroticisme baseret på søskende rækkefølgen, ifølge Sulloway, siden neuroticisme er tæt knyttet med jalousi, hvilket er en almindelig følelse blandt søskende. Med et Darwinistisk synspunkt er søskende en trussel mod værdsatte ressourcer, hvor jalousien er en vigtig del til at bevare ressourcerne. Ressourcerne

bliver også mindre jo større ens ”sibship”^{11}, dvs. størrelsen på søskendeflokken, er. Dog vil

førstefødte ofte have en bedre grund til at være jaloux, da de har oplevet en tid uden mindre søskende, mens senerefødte kun oplever, at opmærksomheden deles mere ud. Desuden kan et anfald af jaloux raseri fra en førstefødt være et effektiv intimideringsmiddel.

9

Sulloway, s. 69

10

Sulloway, s. 69

11

Sulloway, s. 70

Side 9

9

If. Sulloway burde senerefødte score højere på åbenhed end de førstefødte, eftersom de senerefødte er mindre forælder identificeret og, at de muligvis har oplevet at blive domineret af de førstefødte. Denne åbenhed gør de senerefødte mere modtagende overfor radikalske idéer og revolutioner: ”As family ”underdogs”, laterborns should empathize with the downtrodden individuals and generally sup͏port egalitarian social change. ͏Effecting social change usually requires

taking risks, so we could expect laterborns to be more adventurous than firstborns ”^{12}. Senerefødte er

mere sandsynlige til at betvivle autoritet og kan bedre modstå presset til at følge den generelle konsensus. Hvorimod de førstefødte følger mere normen og den konventionelle moralitet.

Senerefødte er også mere sandsynlige til at være risiko orienteret, fx er senerefødte

                                                        13
overrepræsenteret i fysiske farlige sportsgrene som kontaktsport .

I øvrigt fandt Sulloway ud af, at hvis der er et tilstrækkeligt aldersmellemrum mellem den førstefødte og deres nærmeste søskende, vil den førs͏tefødte være funktionelt enebarn.

Enebørn virker som en kontrol, da de vokser op uden en nødvendighed for strategier og strid.

Når det kommer til åbenhed, er enebørn dog tættere på førstefødte end senerefødte.^{14}

Samfundsmæssigt synspunkt på de senerefødte

Igennem historien har forældre skulle prioritere͏ investering i et af deres børn, dette har oftest været den ældste, siden de blev til en arving af familiens navn, rank og ressourcer. På den rige side har vi hertug, greve, kongefamilier osv., hvor den førstefødte søn ofte var den, som bar titlen videre, men forældrene havde nok ressourcer til at tage sig af hele søskendeflokken. På den anden side er der dem, der ikke havde nok ressourcer til at tage sig af alle børn. I et traditionelt samfund kunne dette lede til barnemord, hvor det ofte involverede mordet på den yngste blandt to børn, der var tætte i alderen. Her kan forældrene tilbageholde investering i det mindste barn i stedet for at ofre barnet, som allerede er blevet investeret i og som har overlevet de første farefyldte år af sit liv. ”As a form of natural selection, ”sibling selection” tends to occur at

the expense of laterborns”^{15}.

I Latinamerika er spædbarnsdødeligheden to til tre gange større, hvis barnet har fødselsrang 5 eller derefter end hvis det var den førstefødte. Selv for den anden fødte er dødeligheden betydelige højere hvis aldersmellemrummet er for lille. I samme studie fandt de ud af, at selv

12

Sulloway, s. 70

13

Sulloway, s. 68-70

14

Sulloway, s. 22-23

15

Sulloway, s. 64

Side 10

10 mødrene var bevidste over den bias, de har i forhold til de sidstefødte. Mødrene så dem som en uønsket byrde, og nogle var endda lettet hvis deres barn døde, mens de var spædbarn.

Mindende fordomme ses også andre steder i verden, bl.a. i den vestlige verden, hvor Kong Charles og Prinsesse Dianas sønner prins William og prins Harry ofte blev kaldt for ”the heir” og ”the spare”. Dette viser tydeligt præferencen for de førstefødte. En undersøgelse af ikke-vestlige lande fandt også ud af, at førstefødte modtager bedre status og respekt. I det gamle Japan fik de sidste fødte et kælenavn, som oversat betyder ”kold ris”, hvilket viser, at de blev fodret

resterne.^{16}

16

Sulloway, s. 64-65

Side 11

11

Analyse

I studiet Examining the effects of birth order on personality fra 2015 af Julia M. Rohrer, Boris Egloff og Stefan C. Schmukle tog de Frank J. Sulloways teori og sammensatte en undersøgelse baseret på empiri fra National Child Development Study (NCDS), National Longitudinal Survey

of Youth 1997 Cohort (NLSY) og Socio-Economic Panel (SOEP)^{17}. Disse datamaterialer kommer

fra henholdsvis Storbritannien, USA og Tyskland, således er dette studie med baggrun͏d i den vestlige verden.

For den østlige-Asien er der studiet Birth order and personality fra 2024 lavet af Wenlong Mu, Yumei Li, Shiyang Cui, Along He og Tianyuan Liu. Studiet er lavet i Kina, som er præget af den konfucianske kultur, hvilket giver nogle interesante omstændigheder til Sulloways teori.

Begge studier er repræsentative og kvantitative, hvor de undersøger data efter to forskellige grupper: inden-for-familien og på tværs af familier. Det vil sige, at der er en gruppe hvor alle søskende i en søskendegruppe bliver sammenlignet, og en gruppe hvor det er på tværs af familier. I øvrigt tager begge studier også udgang i fem-faktor-modellen, hvor Sulloway også hypoteserede en generaliseret tendens mellem førstefødte og senerefødte.

Den vestlige verden

Som ovennævnt er studiet Examining the effects of birth order on personality et samlet studie baseret på tre forskellige datakilder.

NCDS er den anden længste kohortestudie, der følger generationer af briter, hvor de sammenligner oplevelserne fra de forskellige generationer, og kan derfor holde øje med

hvordan Storbritannien ændrer sig^{18}. NLSY er en anden kohortestudie, der er fra USA, som

undersøger forskellige ting som arbejdsmarkedsaktivitet, fertilitet, skoleaktivitet, helbred og

meget mere i forskellige kohorter^{19}. Det sidste studie er SOEP, der indsamler data fra private

mennesker i Tyskland årligt, den dækker derfor en bred demografisk, socioøkonomiske, adfærdsmæssige og holdningsmæssige målinger gennem individuelle- og husstandsinterviews.

Desuden er det vokset til at være en af de største surveys verdenrundt og er blevet en

anerkendt del af Tysklands undersøgelses infrastruktur^{20}.

17

Rohrer, Julia M. m.fl. Examining the effects of birth order on personality. 2015. S. 2

18

NCDS. Purpose. Nationl Child Development Study. https://ncds.info/home/about/purpose/. Besøgt
04/02/2026

19

NLS. Home Page. National Longitudinal Survey. https://www.nlsinfo.org. Besøgt: 04/02/2026

20

Giesselmann, Marco, m.fl. The Individual in Context(s): Research Potentials of the Socio-Economic Panel

Study (SOEP) in Sociology, 2019, https://academic.oup.com/esr/article/35/5/738/5522161, besøgt:
04/02/2026

Side 12

12

Denne kombination af datasæt giver dem en stor mængde af empiri, hvilket gør, at de kan se selv den mindste sammenhæng, selvom de har valgt at reducere datamaterialet til søskendegrupper med maksimum 4 søskende, da der så ville være for mange senerefødte, og det ville også påvirke familiens socioøkonomiske status, hvilket gør målingen mere upræcis. I øvrigt har de både studeret datasættene som en helhed og hver for sig.

Det østlige Asien

I det østlige Asien har kulturen længe været præget af konfucianismen. Konfucianismens relevante påvirkning ift. Sulloways teori er reproduktiv adfærd og søskendes interaktioner. En af kerneelementerne i konfucianismen er “Xiao”, som består af tre søjler: 1) sikring af forældrenes afstamning gennem reproduktiv velstand͏. 2) udvise stor respekt overfor ens forældre. 3) støtte og vente på ens forældre.

I denne kultur er der også en fortrukkenhed for sønner, hvilket gør, at søskendegrupperne er ofte større, da forældrene prøver indtil de lykkes med at få en søn. Yderligere er der et stærkt hieraki blandt søskende med forskellige forventninger. Specifikt er der en forventning om, at de ældste skal være en slags surrogat forælder overfor deres mindre søskende, hvor de mindre søskende er forventet til at være respektfulde og indordne sig de ældre søskende. Desuden bliver søskende vist i overensstemmelse med Sulloways teori i mange kinesiske film. Dvs. At den ældste er konservative og samvittighedsfulde, mens de sidstefødte bliver vist som rebelske

og ekstroverte^{21}.

Studiet bruger et repræsentativt kinesisk datasæt for at undersøge sammenhængen mellem fødselsrangen og fem-faktor-modellen. Dataet kommer fra China Family Panel Studies (CFPS), som er et kinesisk landsdækkende social undersøgelse af Chinese Social Science Survey Centre of Peking University, der undersøger bl.a. lokalsamfund, familier osv. Dette studie er udelukkende baseret på selvevaluering.

I denne undersøgelse har de ekskluderet individer, der er tvillinger, enebarn, som ikke besvarede antal søskende eller gav detaljer, havde halv-, sted- eller adopterede søskende.

Yderligt ekskluderede de også sibships, der var større end syv^{22}. I gruppen på tværs af familier,

har de også valgt at ekskludere søskende grupper med søstre, så der kun var søskendegrupper med brødre tilbage. Dette sikrer at køn ikke spiller en rolle i undersøgelsen, og det kun er

21

Mu, Wenlong, m.fl. Birth order and personality. 2024. S. 6-8

22

Mu. S. 9

Side 13

13 søskenderækkefølgen. Dog gjorde de det ikke med inden-for-familien gruppen, da den allerede

      23
var lille .

Søskenderækkefølgen i Vesten og det konfucianske Kina

Studiet fra Vesten startede med at undersøge om der var en sammenhæng mellem fødselsrangen og intelligens, hvor de fandt en forbindelse på en faldende IQ fra den ældste til den yngste både på tværs af familier. De påstår, at der er en 52% chance for, at den førstefødte har en højere IQ i et sibship på to. Igen i et sibship på to men i samme familie er der en seks ud af ti chance for, at den ældste har en højere intelligens end deres mindre søskende. Således konkluderer de, at der er en sammenhæng mellem fødselsrangen og intelligens.

Studiets primærer undersøgelse var, om der var en korrelation mellem fødselsrangen og de fem

faktorer i fem-faktor-modellen/The Big Five personlighedsanalyse, men de fandt ingen

betydelig korrelation mellem fødselsrangen og ekstroversion, neuroticisme, venlighed og samvittighedsfuldhed i hverken inden-for-familien eller på tværs af dem.

͏ ͏ ͏ (Bilag 2: Effekten af søskenderækkefølgen og sibship på personlighed͏ og intelligens͏) For den femte faktor – åbenhed – fandt de overordnet en væsentlig sammenhæng, men da de kiggede på de individuelle studier, var det NCDS der hovedsageligt drev denne sammenhæng. I forstillingsevnen, som er en underkategori af åbenhed, var der heller ikke no͏gen væsentlig sammenhæng, men i den anden underkategori, intellekt, er der en lille men væsentlig sammenhæng. Den selvevalueret intellekt falder gennem søskendeflokken og kan blive målt hen i voksenlivet. Dog kan denne sammenhæng af selvevalueret intellekt være grundet den udviklingsæssige fordel som den førstefødte har, som bliver til en fordom, hvor den førstefødte overvurderer deres kognitive egenskaber, mens de senerefødte undervurderer deres kognitive egenskaber. Dette er i overensstemmelse med Frank J. Sulloways teori om konkurrence blandt søskende. Søskende påtager sig forskellige roller, hvor en del af den er, for de førstefødte, at de

23

Mu. S. 14

Side 14

14 er af en højere intellekt. Det giver også mening med en af søskende strategierne udøvet af de første-fødte, som er at dominere ens rivaler, hvilket også kunne være gennem intellekt.

Studiet konkluderer, at der er ingen betydelig, langvarig korrelation mellem fødselsranken og

personlighed, som kan ses på fem-faktor-modellen^{24}.

Det kinesiske studie undersøgte ikke sammenhængen mellem fødselsrangen og intelligens, men gik direkte til undersøgelse af personligheden. Grundet den konfucianistiske kultur havde holdet en hypotese om, at førstefødte ville score højere på samvittighed og neuroticisme, hvor i mod de senerefødte ville score højere på venlighed, åbenhed og ekstroversion.

I gruppen på tværs af familier fandt de en betydelig forskel mellem førstefødte og senerefødte når det kom til venlighed. I øvrigt fandt de en betydelig forskel blandt sibships på fire hvor de førstefødte scorede en smule højere på neuroticisme͏, men det var ikke til stede i de andre grupper, desuden havde fødselsrangens effekt på samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed, åbenhed og neuroticisme af ingen statistisk betydelighed.

Alt i alt viser deres resultater, at der er ingen korrelation mellem fødselsrangen og søskende i på-tværs-af-familier gruppen i en kinesisk kontekst.

I gruppen inden-for-familien fandt de heller ikke nogen korre͏lation, hvilket modbeviste deres, og Frank J. sulloways, hypotese, dog mener de, at der skal undersøges mere, siden deres stikprøve var lille.

I en kinesisk kontekst er der, ifølge studiet, ingen korrelation mellem søskenderækkefølgen og

                                                             25
personlighed, således er Sulloways teori blevet modbevist i disse studie .

͏

24

Rohrer. S. 2-5

25

Mu. S. 16-20

Side 15

15

Vurdering

En af Sulloways metodes styrker er, at han brugte den inden-for-familien design, hvilket giver teorien mere troværdighed. Når Sulloway undersøgte sammenhængen mellem fødselsrangen og radikaliteten af videnskabsmænd fra Darwin revolutionen, udvalgte han søskende fra samme familie. Derfor bliver sammenhængen mere betyde͏lig, da det oftest var førstefødte, som var mere konservative og i mod Darwins evolutionsteori og, at det var senerefødte, der var tilhængere af Darwins teori.

I en søskendeflok kan der kun være én førstefødt, hvorimod der kan være en (relativ) ubegrænset mængde af senerefødte. Derfor er det også en svaghed, fordi der er helt sikkert flere senerefødte.

En anden styrke er metodens reliabilitet. Sulloway lavede en skala fra et til syv, hvor et var ekstrem modstand og syv var ekstrem støtte. For at være i ekstrem støtte skulle man accepterer

1) at evolution er ægte 2) at naturlig selektion er en mulig grund til evolution, dog ikke en udelukkende årsag. På denne skala fik Sulloway andre historikere af videnskab til at bedømme de samme videnskabsmænd, hvor der generelt var bred enighed om, hvor videnskabsmændene lå på skalaen.

En svaghed ved brugen af det historiske data er, at det kan være præget af efterrationalisering.

Dette problem har de to studier ikke. Begge studier foregår i det senmoderne samfund, så der har været mulighed for at benytte spørgeskemaer, det gør det muligt at få en meget præcis måling af personlighed på fem-faktor-modellen. Da begge studier undersøgte korrelationen mellem søskenderækkefølgen og personlighed og fandt frem til samme konklusion, at der ikke er en sammenhæng, giver det konklusionen reliabilitet. Begge studier havde en betydelig statistisk power i grupperne på tværs af familier, 2015-studiet havde også en betydelig datamængde for inden-for-familien gruppen, men 2024-studiet har en svaghed med gruppen inden-for-familien, nemlig at stikprøven var relativ lille. En styrke som 2015-studiet har er, at der bliver brugt både selvevaluering og en evaluering af ens søskende. Dette giver en mere autentisk indblik i personens personlighed.

͏

Side 16

16

Diskussion

Både Sulloway og studierne bruger fem-faktor-modellen til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem fødselsrangen og personligheden, men er denne model god eller mangelfuld?

På den ene side kan man sige, at de fem faktorer (ekstroversion, åbenhed, samvittighedsfuldhed, venlighed og neuroticisme) er centrale i ens personlighed og, at alle mennesker ligger et sted på disse faktorer. Desuden er den kvantitativ, hvilket gør det nemmere at sammenligne folks personligheder. På den anden side kan man spørge, om man virkelig kan koge personligheden ned til de fem faktorer, eller er der vigtige træk, der bliver overset?

I Alt vi ved om søskende af Emilie Stein fandt hun frem til, at de ældste er mere succesfulde økonomisk og i uddannelsessystemet end deres mindre søskende. Dette viser høj samvittighed efter femfaktormodellen, men man kunne undre sig over, om det kunne også have noget med den udviklingsmæssige forspring som de ældste har, eller som artiklen siger, at fortrinet kommer fra den opmærksomhed de fik fra forældrene, som blev forstærket efter de mindre søskende kom, da de nu havde en mulighed for at være selvstændige ift. Deres mindre

søskende^{26}.

I artiklen bliver mellembarnet beskrevet som familiens diplomat, der scorer højere på de træk nødvendige for samarbejde, hvilket i femfaktormodellen er ekstroversion og venlighed. Men alligevel er der en 20% større chance for, at den anden-fødte bliver irettesat i skolen eller for at ende i kriminalitet. Det er vigtigt at notere, at dette også kan være den sidstfødte, hvis der er to i

søskendeflokken.^{27}.

Der er en fordom om, at den yngste er uansvarlig, risikovillig og kreativ. Det er blevet vist, at den yngste ofte klare sig dårligere økonomisk og i uddannelsessystemet end deres ældste søskende. I femfaktormodellen ville dette nok vise sig på en lav samvittighedsfuldhed. I modsætning til det, er der det faktum, at der er en overrepræsentation af sidstfødte blandt elitesports udøvere, hvilket vil kræve dedikation, hvilket hentyder til høj

                  28
samvittighedsfuldhed . Dette sætter femfaktormodellen i et tvivlsomt lys, da den ikke virker

konsekvent. Man kan også score i de modsatte ender af faktorerne, da de ikke er gensidigt

26

Stein, Emilie. Alt vi ved om søskende. Politiken. Ukendt år.

https://politiken.dk/danmark/art/Er-du-den-ansvarlige-storesøster-den-forkælede-lillebror-
eller-det-selvoptagede-enebarn. Besøgt: 05/02/2026. (11:35 min). Ældste søskende: 02:38/04:10

27

Stein. Mellembarnet: 4:11/05:56

28

Stein. Yngste barnet: 06:02/07:42

Side 17

17 udelukkende. Hvis man scorer i begge ender i skalaen på hvert aspekt, som de fleste nok vil, vil man ligge i midten af skalaen på alle faktorer.

Det kan godt være, at femfaktormodellen er en relevant personlighedsmodel, men desto mindre kan man ikke se bort fra dens svagheder, som mængden af faktorer virker tilfældigt. Det kræver ikke meget refleksion for at finde flere faktorer, der også er centrale dele af en personlighed, fx idealistisk eller realistisk. De fem faktorer er umiddelbart ikke uafhængige, da de overlapper hinanden på forskellige aspekter af faktorerne.

͏

Side 18

18

Konklusion

En af de centrale pointer i Frank J. Sulloways teori er, at man udfylder forskellige nicher, der gør at man oplever familien anderledes med forskellige forventninger, hvilket fører til udviklingen af forskellige personligheder. Disse nichers formål er at fremhæve kærlighed og opmærksomhed fra forældrene. Sulloway kalder det også søskende strategier og er præget af den Darwinistiske teori om den naturlige selektion.

For femfaktormodellen kan det være svært at forudsige ekstroversion, neuroticisme, samvittighedsfuldhed og venlighed. Det er nemlig åbenhed, der er særligt ved de senerefødte, fordi det er den der påvirker rebelskheden, som Sulloway ville bevise͏. Senerefødte er således mere radikale, hvorimod de førstefødte er konservative.

De nyere studier, der undersøger Sulloways teori, er sammensat af forskellig empiri. I 2015- studiet er det fra den vestlige del af verdenen hvor, at i 2024-studiet er det fra Kina, der er præget af den konfucianske kultur, hvilket giver unikke omstændigheder til Sulloways teori.

Begge studier udnytter femfaktormodellen, som er en kvantitativ metode, til at finde den mulige sammenhæng mellem søskenderækkefølgen og personlighed. Studierne har hver især opdelt deres empiri i to grupper: inden-for-familien og på tværs af familier.

Begge studier fandt, at der var en ingen betydelig sammenhæng mellem søskenderækkefølgen og personlighed. 2015-studiet fandt dog en sammenhæng mellem søskenderækkefølgen og intelligens og intellekt, men denne sammenhæng kan skyldes teorien om nicher, da de førstefødte muligvis overvurdere deres egne kogn͏itive egenskaber samtidigt med, at senerefødte undervurderer deres egenskaber.

Sulloways metode har både styrker og svagheder, hvor en stor svagheden er den mulige påvirkning af efterrationalisering. Dette er ikke en bekymring for de to nyere studier, som begge to foregår i det 21. Århundrede, hvor der var brug af spørgeskemaer.

Femfaktormodellen har også sine fordele og ulemper. En klar fordel er dens simple natur, men dette er samtidigt også dens svaghed, da man ikke kan på retfærdigvis måde kan koge en personlighed ned til fem faktorer. Modellen er ikke konsekvent, da man sagtens kan scorer højt på nogle aspekter af en faktorer men lavt på andre aspekter. De forskellige aspekter af faktorerne overlapper også hinanden, hvilket kan give en forvirre͏nde model.

͏

Side 19

19

Litteraturliste

-͏Giesselmann, Marco, m.fl.: The Individual in Context(s): Research Potentials of the Socio- Economic Panel Study (SOEP) in Sociology, 2019,

https://academic.oup.com/esr/article/35/5/738/5522161, besøgt: 04/02/2026

-͏Mu, Wenlong, m.fl.: Birth order and personality, 2024

-͏NCDS: Purpose, National Child Development Study,

https://ncds.info/home/about/purpose/, besøgt 04/02/2026
-͏NLS: Home Page, National Longitudinal Survey, https://www.nlsinfo.org, besøgt:
04/02/2026

-͏Rohrer, Julia M. m.fl.: Examining the effects of birth order on personality, 2015.

-͏Stein, Emilie: Alt vi ved om søskende, Politiken, ukendt år,

https://politiken.dk/danmark/art/Er-du-den-ansvarlige-storesøster-den-
forkælede-lillebror-eller-det-selvoptagede-enebarn, besøgt: 05/02/2026.

-͏Sulloway, Frank J.: Born to Rebel: Birth Order, Family Dynamics, and Creative Lives, Pantheon Books, 1996

Side 20

20

Bilag

-͏Bilag 1: Prins William og Prins Harry 2005, Andrew Parsons/PA Images via Getty

-͏Bilag 2: Effekten af søskenderækkefølgen og sibship på personlighed og intelligens, Rohrer, Julia M. m.fl. Examining the effects of birth order on personality