SSO om Fobisk angst i Psykologi

Side 1

HF-enkeltfag 2. år

Vejleder: Ulf Heile Bolgann

14/02-2014

2014

Kursist [fjernet]

HF-enkeltfag 2. år

[FOBISKE ANGSTTILSTANDE]

SSO - Større Skriftlig Opgave

Side 2

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 1 of 24

Indholdsfortegnelse

Indledning ……………………………………………………………………………….… Side 2

Hvad er Angst? ………………………………………………………………….…….…… Side 3

Fobiske angsttilstande …………………………………………………………………...… Side 3

Hvorfor har vi angst? ……………………………………………………………………… Side 4

Psykoanalytisk angstteori …………………………………………….………………... Side 5

Behavioristisk angstteori ……………………………………………………………… Side 6

Kognitiv angstteori …………………………………………………………………….. Side 6

Analyse ……………………………………………………………………………………. Side 7

Nicoline ………………………………………………………………………………... Side 7

Tegn på de fire reaktionsmønstre ……………………………………………….……… Side 7

Psykologien siger.. .………………………………………………….…………….…… Side 8

Diskussion …………………………………………………………………………….…. Side 10

Mulige behandlingsformer mod angst …………………………………………………... Side 10

Psykoanalytisk behandlingsmetode ………………………………………………….. Side 10

Kognitiv adfærdsterapi ………………………………………………………………. Side 11

Hypnoterapi og hypnose ……………………………………………………………… Side 13

Terapi mod terapi ……………………………………………………………...……… Side 14

Konklusion …………………………………………………………………………….… Side 15

English resume ………………………………………………………………………...… Side 16

Litteraturliste ……………………………………………………………………….….… Side 17

Bilag 1 …………………………………………………………………………………… Side 19

Bilag 2 …………………………………………………………………………..……..… Side 22

Bilag 3 ………………………………………………………………………………….… Side 23

Side 3

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 2 of 24

Indledning

”… Du siger det er for det bedste

Du fortæller mig, at du er min beskytter

Mit skjold

Men det passer ikke

Det eneste du skærmer for, er det smukke solskin

Som du aldrig lader mig mærke på mine blege kinder …”

                              1
- Udsnit af et digt om angst, Philippa.

Jeg har valgt at skrive en opgave om fobiske angsttilstande, da det er en af de mest udbredte psykiske sygdomme, som de fleste af os kender til i en større eller mindre grad. Man hører ofte om andres frygt for noget enten i udbredte eller i mindre udbredte grad. Personligt lider jeg af arachnophobi, som er angst for edderkopper, hvilket kan have en betydning for min hverdag - jeg ønskede derfor også at vælge dette emne for bedre at kunne forstå min og andres angstneurose.

Jeg har fået til opgave at skulle redegøre for, hvorfor der opstår angst - hvilke teorier, der forklarer neurosen, samt hvilke behandlingsformer, der kan hjælpe en med at komme af med sin fobi. Disse behandlingsformer skal så stilles op mod hinanden, hvor jeg skal diskutere fordele og ulemper ved dem ud fra de informationer, jeg har samlet sammen i løbet af opgaven.

Denne opgave er blevet løst ved hjælp af flere bøger og hjemmesider, som på hver deres måde har en individuel vinkel på, hvad årsagen til fobisk angst er, og hvordan man kan behandle det. Jeg har omformuleret psykologernes angstteorier, udpeget teorierne inden for Nicolines case, defineret de tre hovedretninger inden for psykologien, og er kommet frem til diverse behandlingsformer, samt deres fordele og ulemper.

1

http://www.slipangsten.dk/skriv-dit-digt-her/

Side 4

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 3 of 24

Hvad er angst?

Angst er en neurose, hvilket vil sige en lettere psykisk lidelse, hvor man stadig formår at have en god realitetsopfattelse.

Angst kan opdeles i fem hovedgrupper:

1. Panikangst: Anfald af intens angst, der kommer uden varsel.

                  2                                                      3
2. Generaliseret angst: Angst, anspændthed og nervøsitet de fleste dage i mindst 6 måneder .

             4                                                      5
3. Fobisk angst: Stærk angst/frygt, der opstår ved en bestemt situation eller et objekt .

4. Tvangstilstande; Tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger, der opstår ved angsten for

konsekvenserne - ved tvangstankerne og/eller tvangshandlinger kan angsten blive neutraliseret.

5. Krisereaktion; Opstår ved traumer efter meget ubehagelig oplevelse som overfald,

                           6
krisebegivenheder eller lignende..

De fem former for angsttilstande har fælles symptomer i stærkere og mildere grad, der kan inddeles i fire reaktionsmønstre:

1. De psykiske symptomer: Her træder følelserne ind og kan give alt fra uro til panik.

2. De kropslige symptomer: Her har vi med sanserne og de autonome nervesystem at gøre. Man kan få alt fra kvalme og mavebesvær til åndenød, sveden, rysteture og hjertebanken.

3. Det kognitive: Tankerne suser omkring det, man er angst for, og man er muligvis ved at gå i panik.

                                                                             7
4. Adfærd: Dette er den ydre, synlige reaktion. Det kan ofte være flugt- eller undvigelsesadfærd.

Fobiske angsttilstande

Denne tilstand karakteriseres som en intens og irrationel frygt for et objekt eller en given situation.

Angsten kan fremkaldes alene ved, at det kognitive begynder at strejfe omkring det.

2

Thomassen, Birgitte: ’Psykiske lidelser’, Frydenlund psykologi 2001, side 11.

3

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-

sygdomme/angstlidelser/generaliseret-angst/
4

Thomassen, Birgitte: ’Psykiske lidelser’, Frydenlund psykologi 2001, side 11

5

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/angstlidelser/fobiske-

lidelser/
6

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 349-350

7

Thomassen, Birgitte: ’Psykiske lidelser’, Frydenlund psykologi 2001, side 11.

Side 5

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 4 of 24

Fobiske angsttilstande kan opdeles i 3 kategorier:

                                  8
1. Agorafobi: ’Angst for markedspladsen’.

Angsten for at gå ud eller være visse steder, der vil være svære at komme væk fra.

2. Socialfobi: Overdreven angst for sociale situationer, hvor man kan blive kritiseret og/eller

ydmyget af andre mennesker.

3. Enkelfobi: Angsten for objekter eller særlige situationer. Her er der flere eksempler på diverse former for enkelfobi:

- Dyrefobi: En fobi, der for det meste er afgrænset til et bestemt dyr. Det kan f.eks. være arachnophobi, som er frygten for edderkopper.

- Ikke-levende objekter: En fobi, der for det meste er afgrænset til en bestemt genstand eller

situation. Det kan f.eks. være claustrophobi, som er frygten for små og/eller lukkede rum.

- Helbred: Her har fobikeren en stor frygt for at få en bestemt type sygdom. Det kan f.eks. være emetofobi, som er frygten for at skulle kaste op.

                                                                   9
- Blodfobi: Fobikeren vil frygte at se ægte blod, skader med åbne sår og injektioner.

Hvorfor har vi angst?

Der eksisterer flere forskellige psykologiske teorier for, hvorfor vi har angst. For at kunne forklare teorierne er vi først nødt til at forstå psykologernes overbevisninger inden for de tre hovedgrupper:

1. Naturvidenskabelig psykologi: Her går vi ned på celleniveauet. Mennesket er et biologisk væsen, påvirket af arv og miljø. Det kan f.eks. indebære:

- Kognitiv psykologi: Adfærden er indlært via kognitive processer, altså tænkningen og dets skemaer.

- Behaviorisme: Adfærden er indlært via straf og belønning.

De naturvidenskabelige psykologer ønsker at forklare mennesket ved at fortage empiriske forsøg, der oftest vil foregå i laboratoriet, da et feltforsøg vil kunne mindske deres overblik over alle

       10
variable. Det foregår med den hypotetisk-deduktive metode, oftest medfulgt af den positivistiske

arbejdsmetode og kvantitativ dataindsamling. Dvs. at forskeren afprøver sin hypotese med

8

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 348.

9

Thomassen, Birgitte: ’Psykiske lidelser’, Frydenlund psykologi 2001, side 11-22.

10

http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=421

Side 6

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 5 of 24 eksperimenter, hvor han eller hun nærmest vil ’adskille’ forsøgspersonen til måling og vejning, som

                                                                         11
vil kunne udføres via spørgeskemaer med bestemte svarmuligheder, statistik og matematik.

2. Humanistisk psykologi: Her kommer vi ned på individniveauet, hvormed der menes, at

                                                                           12
mennesket er bevidst, og dets psyke og adfærd er formet af den tidlige barndom og udvikling.

Humanistisk psykologi kan f.eks. indebære psykoanalysen, som er Sigmund Freuds teorier om, at psyken primært er 90% ubevidst. Mennesket er driftsstyret, og personligheden er grundlagt i de første leveår.

De humanistiske psykologer ønsker at forstå mennesket ved at benytte hermeneutiske og induktive arbejdsmetoder med kvalitativ dataindsamling for at forstå menneskets psyke. Dvs. at forskeren prøver at fortolke og tyde menneskets personlighedsopbygning via interviews, observationer og fokusgrupper. Der vil blive fokuseret på det enkelte tilfælde og konkluderet noget ud fra det.

3. Samfundsvidenskabelig psykologi: En sammensmeltning af naturvidenskabelig og humanistisk psykologi. Her fokuseres der på mennesket i sociale sammenhænge med grupper og roller.

                                                    13
Der indebærer f.eks. socialpsykologi og postmoderne psykologi.

Psykoanalytisk angstteori

                                                                     14
Freuds seneste neuroseteori blev formuleret år 1926 på baggrund af voksne patienter. Her mener

han, at de neurotiske symptomer skyldes en indre og ubevidst konflikt mellem et driftsønske i det’et

                                              15
og utilstrækkelig fungerende forsvarsmekanismer i jeg’et,

der iværksættes med henblik på at

                      16
mindske angst bedst muligt. Når individet fortrænger sit driftsønske, dukker symptomer på

                                   17
angstneurose op som en form for erstatning.

Disse symptomer har et formål i form af primær- og sekundærgevinst;

- Primærgevinst: Spiller en vigtig rolle i symptomdannelsen, således at symptomet først og fremmest består i at skulle dæmpe angsten ved at fortrænge angstens oprigtige årsag. Denne type neurotiker virker udefra antiaggressiv og er derfor venlig og imødekommende.

11

http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/naturvidenskab-humanvidenskab-og-

samfundsvidenskab/den-naturvidenskabelige-tradition.html
12

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1565

13

http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=421

14

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst

15

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 350

16

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 31

17

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst

Side 7

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 6 of 24

                                                               18
- Sekundærgevinst: Denne type neurotiker er dramatisk og teatralsk af adfærd. Patienten vil

senere hen i forløbet opdage fordelene ved sine symptomer, såsom at modtage større omsorg fra

                                                          19
udefrakommende eller at kunne slippe for nogle opgaver i dagligdagen.

Freud antog også, at symptomerne hænger sammen med personlighedsdannelsen.^{20} Ifølge teorien er

karakterneurosen dannet i barndommen som følge af traumatiske begivenheder eller konflikter

                         21
under bestemte udviklingsfaser, såsom Freuds ødipale fase fra 3-5 år, hvor en række

                             22
forsvarsmekanismer bliver udviklet.

Behavioristisk angstteori

En forsker ved navn Mowrer dannede den mest indflydelsesrige teori om angst- og frygtindlæring.

Han skabte en såkaldt ’to-faktor model’:

1. Det antages, at frygtoplevelsen og de autonome fysiske reaktioner indlæres gennem klassisk betingning, ved at organismen udsættes for en ubehagelig oplevelse.

2. Det antages så, at organismen aktivt gør sit for at undgå på ny at komme i kontakt med en lignende, ubehagelig oplevelse. Undgåelsesadfærden belønnes og forstærkes af, at man slipper for angsten.

Mowrers teori for udvikling af fobier går ud på, hvordan vi lærer at forbinde frygtoplevelser med

                                      23
særlige situationer gennem klassisk betingning.

Først mente Mowrer, at angst forekom ved direkte kontakt, men påviste så senere, at den også kan opstå ved indirekte kontakt i form af kognition. Det kan ske således, at vi har hørt om andres

frygtelige hændelser og via den måde sætter os i deres sted - vi indlærer frygt/angst ved at opleve

andres ubehagelige oplevelser.

Kognitiv angstteori

Aaron T. Beck er en af hovedpersonerne bag den kognitive angstterapi. Angst betragtes her som irrationel kognition. Det hævdes, at irrationel kognition, der per automatik opstår i bestemte

18

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/neurose

19

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 351

20

Henvisning til Bilag 2

21

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst

22

http://kom.aau.dk/~csp/PDP07/sites/PDP3/Almenpsykologi/Microsoft%20Word%20-%20Freud1.pdf

23

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 354

Side 8

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 7 of 24 situationer, er baggrunden for mange psykiske problemer, samt psykiske sygdomme.

Menneskets erfaringer og tolkning af omverden skaber en indre mental struktur, der bliver kaldt for et kognitiv skema. Det hjælper os med at generalisere, så at vi bedre ved, hvordan en situation skal

        24
håndteres.

Her menes der, at mennesker med angst er tilbøjelige til at betragte sig selv som sårbare og opfatter derudover livet som et farligt fænomen. Deres tanker kredser ofte om noget negativt, der kan give en form for modgang i livet, og de har svært ved at ændre den form for tankemønstre. Det skaber en

                                    25
form for ond cirkel, hvor angsten forstærkes.

Analyse

Nicoline

I bilag 1 møder vi Nicoline på 24 år, som er tydeligt klar over, at hun har et psykologisk problem, hvilket er angsten for at kaste op - også kaldt emetofobi. Nicoline nævner både i sit indlæg til emetofobi.dk, hvad der udløser symptomerne, hvad der kunne have været grundlaget for hendes fobiske angsttilstand og hvilke behandlinger, hun overvejer at få foretaget.

Tegn på de fire reaktionsmønstre

Ud fra bilag 1 kan vi konstatere alle fire reaktionsmønstre, der medfølger angst:

”Når dette sker prøver jeg at berolige mig selv og ikke gå i panik f.eks. ved at sige til mig selv at jeg

ikke er blevet syg og at det bare var et dumt mareridt som jeg fik det skidt af.”^{26}

Dette er de psykiske symptomer, hvor Nicolines følelser er ved at gå hen i panisk tilstand, som hun får ro på igen ved bruge kognitiv terapi.

” Jeg drømmer om det om natten, har tit haft mareridt om opkast som gør mig fysisk dårlig når jeg vågner. Jeg får en form for angstanfald, hvor jeg begynder at ryste og svede og får rigtig meget

24

http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-retninger/kognitiv-psykologi.html

25

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst#Psykoan

alytisk_angstteori
26

Citat fra bilag 1, side 2, kolonne 1.

Side 9

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 8 of 24

kvalme.”^{27}

Her får vi et eksempel på nogle de kropslige symptomer, der kan følge med angst.

”Jeg går også og er hundeangst for at få kræft. Både fordi det er en livstruende sygdom, men mest fordi at den mest effektive behandling er kemoterapi, som de fleste nok ved giver én den værst

                                   28
tænkelige bivirkning for os emetofobikere.”

Dette citat drejer sig om det kognitive ved angst. Nicolines tanker er fokuseret på hendes angst, således at hun gennemgår ubekvemme situationer, der vil kunne forårsage opkast, oppe i sit hoved, som det ikke engang er sikkert, at hun vil blive udsat for.

”Hvis jeg har nogle venner eller noget familie der bliver syge med opkast, så holder jeg mig fra

                                  29
dem så lang tid som muligt efterfølgende.”

Her oplever vi ét eksempel ud af flere på Nicolines undvigelsesadfærd, der opstår hver gang, hun hører om eller oplever mennesker, som er syge med mulighed for smitte.

Psykologien siger..

Der eksisterer flere teorier for, hvorfor angst kan opstå. Herudfra er Nicoline enig med den ene om, hvorfor hun i dag har sin fobi:

” Jeg er ret overbevist om at min fobi stammer tilbage fra min barndom hvor jeg selv oplevede to ganske forfærdelige sygdomsperioder – hvor jeg kastede op, som åbenbart har traumatiseret mig og

                                                                      30
som jeg vil kalde mine trigger-oplevelser, altså de oplevelser som har trigget min fobi.”

Nicolines teori stemmer overens med Sigmunds Freud og psykoanalysens angstteori, der går ud på, at en angstneurose stammer fra barndommen. Freud ville sige, at Nicolines to sygdomsforløb har været nogle traumatiske oplevelser under hendes ødipale fase, der har skabt en konflikt mellem et driftsønske i det’et og hendes forsvarsmekanismer i jeg’et. Nicolines emetofobi er således en erstatning på fortrængningen af hendes driftsønske.

” Jeg vil ikke have at min fobi går ud over min professionalitet og min evne til at drage omsorg for børnene, når de bliver syge. Jeg har mine stuekolleger som jeg kan benytte mig af, men det hænder at jeg er alene på stuen og hvad gør jeg så, hvis det sker. Jeg har oplevet det en gang før hvor jeg var alene på stuen, og der hentede jeg en anden kollega fra en helt anden stue og sagde at hun blev

27

Citat fra bilag 1, side 2, kolonne 1.

28

Citat fra bilag 1, side 2, kolonne 5.

29

Citat fra bilag 1, side 2, kolonne 2.

30

Citat fra bilag 1, side 1, kolonne 2.

Side 10

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 9 of 24

                                                                     31
nødt til at ordne det, for jeg kunne simpelthen ikke, af bare angst for at blive smittet.”

Vi ser her et tegn på sekundærgevinsten, som medfølger psykoanalysens angstteori. Nicolines symptomer gør således, at hun slipper for nogle af opgaverne, der følger med hendes job og hun kan på den måde undgå at stå ansigt til ansigt med hendes angst.

” Jeg fortalte for et halvt års tid siden min mor og min nuværende kæreste om min fobi og de er

                               32
begge meget forstående og støttende.”

Her ser vi et andet eksempel på sekundærgevinsten, netop at Nicoline modtager større omsorg fra udefrakommende.

Forskeren Mowrer vil være uenig med Freuds angstteori, pga. sit psykologiske synspunkt inden for behaviorisme. Mowrer vil ud fra Nicolines case afgøre, at hun har været udsat for klassisk betingning ved at have en eller flere ubehagelige oplevelser, mens hun har haft sine to store sygdomsforløb som lille. Det har gjort, at Nicoline har associeret denne eller disse ubehagelige oplevelser med sin opkastning.

Mowrer vil dog ikke kunne konkludere ud fra casen, hvilken klassiske betingning, der står bag Nicolines fobiske angst, da hun ikke har fortalt hvilke(n) ubehagelige oplevelse(r), hun har været udsat for, udover at have haft to forfærdelige sygdomsperioder med opkast.

Mowrers teori vil også kunne have den kognitive vinkel, at Nicoline således har oplevet eller hørt om andres forfærdelige oplevelser med opkast, hvor hun har formået introjektion. Dvs. at hun har kunnet indleve sig i personens situation.

Det kognitive perspektiv, belyst ud fra psykologen Aaron T. Bech, vil være at se på Nicoline og hendes situation, som at hun er et sårbart menneske, hvis tankemønstre kredser om det negative og farlige, der dermed har dannet en ond cirkel, der har resulteret i angst over for at skulle kaste op.

”Jeg vil hellere ligge dødssyg med forkølelse og diverse ting i flere måneder end jeg vil blive syg

med opkast i én dag.”^{33}

Vi ser her et eksempel på Nicolines tankemønstre, hvor negativt hun har sat oplevelsen at skulle kaste op. Hun vil ifølge de kognitive terapeuter have fået skrevet ind i sit kognitive skema et negativt perspektiv på angst på baggrund af sine tidligere erfaringer med sygdom.

31

Citat fra bilag 1, side 1, kolonne 7.

32

Citat fra bilag 1, side 3, kolonne 3.

33

Citat fra bilag 1, side 1, kolonne 3.

Side 11

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 10 of 24

Diskussion

” Jeg ved endnu ikke hvilken behandling jeg vil give mig i kast med, men jeg overvejer at starte hos

                                             34
en psykolog eller terapeut, eller måske prøve hypnose.”

Nicoline har selv overvejet, hvilken behandlingsmetode hun skal gå igennem for at komme af med sin emetofobi, men uden at komme frem til en konklusion.

Mulige behandlingsformer mod angst

Der eksisterer flere forskellige for behandlingsformer inden for psykologi, en angstpræget person kan vælge at gennemgå for at slippe af med sin fobi - herunder psykoanalytisk behandlingsmetode, kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi.

Psykoanalytisk behandlingsmetode

Dette er en terapiform, der kræver at patienten kommer til samtaleterapi 4-5 gange om året i 4-5

år.^{35}

Da psykoanalytikeren mener, at en neurose har rod i et traume i barndomsårene, ønsker psykologen at tage ham eller hende tilbage til en begivenhed, hvortil den psykiske energi og følelse er bundet.

Terapeuten vil som start bruge det, der kaldes ’frie associationer’, hvor angstpatienten skal fortælle løst og fast om, hvad der end falder ham ind - her vil terapeuten sidde passivt og lyttende imens.

Derudover vil terapeuten benytte det, der kaldes ’fritflydende opmærksomhed’, hvor hans eller hendes ubevidste lytter til patientens ubevidste. Patienten vil naturligt have en forsvarsmekanisme oppe, der vil lægge modstand til at fortælle psykologen alt. Freuds teori går ud på, at modstanden vil fremgå der, hvor neurosen er blevet dannet.

Terapeuten vil i mellemtiden skulle forholde sig som en tom skal, der er neutral og passiv, således at angstpatienten ubevidst vil kunne projicere nogle egenskaber over på terapeuten for at gøre ham eller hende til en ’kendt’ person.

Efter de frie associationer vil terapeuten fortolke den ubevidste struktur, der ligger bag angstneurosen og dermed finde frem til, hvordan angstpatienten tænker, handler og oplever sig selv i forhold til sine omgivelser. Som et bidrag til selvindsigt vil det blive klarlagt over for

34

Citat bilag 1, side 3, kolonne 2.

35

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 396

Side 12

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 11 of 24 angstpatienten, hvordan hans traumatiske oplevelse ser ud fra et nutidigt perspektiv, der vil være domineret af datidens følelser i en mindre grad. Efter at terapeuten har bidraget med tolkninger, er

                                                                            36
det op til angstpatienten at tildele den betydning og mening i, hvad der er blevet fundet frem til.

Fordelene ved denne form for terapi er, at den er effektiv med hensyn til at hjælpe os med at overvinde den modstand, der ligger nede i vores underbevidste. Derudover så vil den kunne hjælpe med vores realitetsprincip, som er accepten og erkendelsen af virkeligheden, som den er med både

sin medgang og modgang.^{37} Andre fordele ved denne terapiform er, at terapeuten tilbyder patienten

et empatisk og ufordømmende miljø, så at patienten kan føle sig tilpas og sikker ved at skulle åbne sig op for følelser og minder, han eller hun nu har været eller stadig er påvirket af.

Desværre kan der også være ulemper ved den psykoanalytiske terapiform. For det første, så er det ikke en terapiform, der anbefales til folk, der lider af fobisk angst. For det andet så vil patienten være i terapi i årevis og pga. de mange ugentlige besøg, vil økonomien kunne blive en af de bekymringer, patienten vil have liggende i baghovedet. Derudover så har et studie vist, at der resultatsmæssigt ikke forekommer nogen forskel mellem psykoanalytiske patienter og en

            38
placebogruppe.

Kognitiv adfærdsterapi^{39}

Dette er en af de mest hurtige og effektive terapiformer, der kræver, at patienten kommer til terapi

ca. 10-20 gange med en uges mellemrum eller sjældnere.^{40} For at patienten skal kunne slippe af med

                                                             41
sin angst, vil der blive brugt eksponering, evt. kombineret med modellæring.

Som start vil den kognitive terapeut undersøge, hvilke automatiske tanker der opstår hos angstpatienten i den pågældende situation, som skal afmystificeres.

Det næste skridt skal kunne hjælpe med at se situationen som en helhed. Her vil angstpatienten skulle øve sig på nogle alternative tankemønstre, der går hen i den mere opmuntrende og positive bane. Det kan f.eks. være; ”Ingen kan se, at jeg er panisk indvendigt lige nu - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig.” Når de alternative tankemønstre er blevet indøvet, vil de kunne hjælpe

36

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 378-382

37

http://www.psykosyntese.dk/o-125/

38

http://psychology.about.com/od/pindex/f/psychoanalytic-therapy.htm

39

Henvisning til Bilag 3.

40

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 396

41

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf

Side 13

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 12 of 24 med at få angsten til at dale langsomt. Derudover vil terapeuten også lave nogle vejrtræknings-,

                                             42
samt andre fysiske øvelser sammen med angstpatienten.

Angstpatienten vil derefter modtage noget hjemmearbejde, der vil spille en stor rolle for terapien.

Her vil der blive brugt ’desensibilisering’, som er en teknik, hvor angstpatienten langsomt og gradvist vil nærme sig det frygtede objekt, men samtidigt også en afslapningsteknik. Den gradvise tilnærmelse vil foregå efter en angstpyramide, som terapeut og angstpatient vil kreere sammen - de mindst angstprovokerende vil være i toppen af pyramiden, og de mest angstprovokerende vil være i bunden. Herudfra skal patienten enten forestille sig eller opsøge de angstprovokerende situationer.

Den kognitive terapeut vil også bruge selvtillidstræning som teknik. Her vil man via nogle forskellige øvelser indlære adfærd, som styrker angstpatientens selvtillid. Disse øvelser kan f.eks.

være rollespil, hvor terapeut og angstpatient sammen gennemspiller en frygtet situation - terapeuten vil som læremester rose og nænsomt guide angstpatienten hen til de positive tankebaner for at

                         43
undgå uhensigtsmæssig adfærd.

Fordelene ved denne terapiform er, at den er kortvarig og effektiv - nogle steder kræver det gennemsnitligt blot 16 sessioner, for at patienten føler sig helbredt. Derudover er det en teripiform

                                   44
hvis effektivitet kan videnskabeligt bevises.

Denne terapiform vil kunne give angstpatienten redskaber til at skelne mellem symptomer og virkelige hændelser, så at han eller hun bedre vil kunne klare virkelighedens hændelser. Der vil blive mere ro på følelserne, og så er det en holdbar

         45
terapiform. Derudover vil den hjælp, patienten vil modtage ved kognitiv adfærdsterapi, kunne

være brugbar til livets andre hindringer end lige det, du modtog hjælpen for.

Kognitiv adfærdsterapi har den ulempe, at den ikke er for alle. Det vil kræve af angstpatienten, at han eller hun er fast besluttet på at ville kunne få det bedre. Det vil være hårdt arbejde, og patienten

                                   46
vil kunne blive revet ud af sin tryghedszone.

Nogle patienter vil mene, at terapiformen er overfladisk, da den ikke tager fat i deres personlige historie til hvorfor, de står, som de gør i dag -

                                                                   47
pga. det, så vil patienten ikke mene, at han eller hun har fået den nødvendige terapi.

42

http://angstforeningen.dk/index.php?page=far-du-kognitiv-terapi

43

Gyldendals boghandel. ’ Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S, side 387-391

44

http://www.nacbt.org/whycbt.htm

45

http://www.depnet.dk/universe1/treatment/psychotherapy/cognitive_therapy/

46

http://www.patient.co.uk/health/Cognitive-Behaviour-Therapy-(CBT).htm

47

http://cbtvspsychodynamic.com/ProsandCons.html

Side 14

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 13 of 24

Hypnoterapi og hypnose

                                 48                             49
Dette er et kortvarigt og målrettet forløb, der kun kræver ca. 3-5 behandlinger.

For at hypnoterapi skal kunne virke, så kræver det, at der er tillid mellem patient og terapeut, da det

                                                        50
er et sammenspil mellem de to, der kræver en indsats fra begge parter.

Det er her blevet videnskabeligt bevist, at når vores hjerne holder pause, så optimeres hjernens processer, så vores hukommelse vil blive forbedret og nemmere vil kunne finde frem til nogle løsninger. Derudover så vil der blive frigivet nogle endorfiner, som vil gøre os til gladere og mere

                  51
letsindede mennesker.

I hypnoterapi vil en terapeut bruge hypnose for at komme ned og direkte påvirke angstpatientens

                               52
underbevidsthed og dermed følelserne. Under hypnose vil patientens hukommelse blive øget,

således at følelserne fra underbevidstheden kommer til bevidsthed, som terapeuten så vil kunne hjælpe patienten med at få en ny og bedre forståelse af. Gennem regression af et traume vil

                                                                           53
hypnoterapeuten kunne lave en afreaktion af de fortrængte følelser, patienten ligger inde med.

Ifølge Bobby Zachariae, som er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, så eksisterer der findes tre slags hypnose-mennesker:

- De højt hypnotiserbare: Dem, der nemt lader sig hypnotisere. Dette er kun en lille del af befolkningen.

- De lavt hypnotiserbare: Dem, der ikke kan blive hypnotiseret. Dette er også en lille del af befolkningen.

- De almen hypnotiserbare: Dem, der kan hypnotiseres, men har det svært ved at glide dybt ind i

                                                              54
hypnosen, som de højt hypnotiserbare. Dette er en større del af befolkningen.

Fordelene ved denne terapiform er, at når patienten er under trance, vil han eller hun kunne være mere åben for positive forslag, så at de negative tanker og følelser kan blive erstattet med noget, der har større fordele for patienten. Derudover så vil hypnoterapeuten være i stand til at komme ind til

                                             55
roden af problemet for derefter at kunne løse det hurtigt.

Dette er desuden en terapiform, man kan,

48

http://www.annettekongsgaard.dk/Om_hypnoterapi.aspx

49

http://www.annettekongsgaard.dk/

50

http://skabforandring.nu/hypnose-et-effektivt-vaerktoej

51

http://www.annettekongsgaard.dk/Om_hypnoterapi.aspx

52

http://www.nlp-centret.dk/hypnoterapi

53

http://www.annettekongsgaard.dk/Om_hypnoterapi.aspx

54

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-hypnose-fa-os-til-hvad-som-helst

55

http://psykisksundhed.dk/hypnose-hypnoterapi

Side 15

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 14 of 24 med nogen øvelse, udøve selvstændigt. Som et ekstra plus ved hypnoterapien og hypnosens fordele, så opnår patienten en afslappende og forfriskende følelse efter hver session.

Ulemperne ved denne terapiform er, at den er tidskrævende og dyr^{56} - en session koster omkring

1000 kr. alt efter, hvad man vil hypnotiseres for. Dette er især en større ulempe, hvis en patient

                                                       57
nyder sine sessions så meget, at han eller hun bliver afhængig af det. Derudover så virker

                                                                     58
terapimetoden ikke på alle, netop pga. at det kræver tillid terapeut og patient imellem.

Terapi mod terapi

Bliver disse tre terapiformer stillet op mod hinanden, så vil vi kunne se på økonomien, at psykoanalysen vil ramme hårdest pga. de mange sessioner over længere tid. En times session hos en

                                      59
psykolog vil typisk ligge på omkring de 800 kr,

mens en kognitiv terapeut typisk vil tage omkring

950 kr og en hypnoterapeut omkring 1000 kr.

Kigger man så på, hvor mange sessioner inden for hvert område, der anbefales, så vil økonomien værre lavest der, hvor det er er dyrest.

Tidsmæssigt er hypnoterapien vejen frem, hvis man er en travl familie- eller bussinessperson. Er man ikke modtagelig eller troende overfor hypnoterapien, så vil den kognitive terapi være den mindst tidskrævende behandlingsform.

Kognitiv- og hypnoterapi er de to anbefalede behandlingsmetoder inde på emetofobi.dk, hvor

Nicolines historie stammer fra. Erfaringer viser, at de er de mest effektive metoder til at slippe af med sin fobi. Psykoanalytikeren vil dog mene om kognitiv terapi, at den ikke vil kunne tage fat i roden af problemet, men kun fjerne energien derfra og placere den et nyt sted - Dvs. at symptomet, som er fobisk angst, efter kognitiv terapi, vil blive fjernet.

Har man som patient brug for at få vendt nogle oplevelser i hverdagen og barndommen, som man sammensætter med sin situation i dag, er den psykoanalytiske terapi vejen frem - det er dog sjældent, at en patient har brug for det, når det kommer til fobisk angst.

56

http://www.terapi-info.dk/fobier.htm

57

http://www.planetnlp.com/disadvantages_of_hypnosis.html

58

http://psychcentral.com/lib/all-about-hypnosis-and-hypnotherapy/000966

59

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sociale-ydelser/sociale-ydelser/behandling/psykologbehandling/

Side 16

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 15 of 24

Konklusion

Efter en dybdegående undersøgelse om angst og fobiske angsttilstande, og hvad der eksisterer af teorier og behandlingsmetoder, så kan der konkluderes flere ting:

Angst er ikke noget, man skal spøge med. Det er en ubehagelig neurose, der kan påvirke og måske endda ødelægge ens hverdag, alt efter hvad man bruger sin hverdag på. De fire reaktionsmønstre kan være dominerende og, i nogle tilfælde, uhåndterbare. I Nicolines situation, hvor hun arbejder med børn, så kan hendes emetofobi forværre hendes arbejdskompetencer, da hun som professionel skal kunne være til rådighed for syge børn, der kaster op.

Der eksisterer flere teorier for, hvorfor der opstår angst - det kan være et barndomsminde i underbevidstheden, en indlæring via klassisk betingning, introjektion af andres oplevelser eller et negativt tankemønster, der kører i en ond cirkel.

Terapimæssigt er der fordele og ulemper ved alle behandlingsformer.

Den terapiform, der er færrest ulemper ved, er hypnoterapien - her ses der kun, at den ikke virker på alle, og at man som patient kan blive afhængig af dens metode.

Den terapiform med de største fordele inden for helbredelse af en fobisk angsttilstand er den kognitive adfærdsterapi. Det er både konkluderet ud fra økonomien, antal sessioner og det, at dens metode kan blive genbrugt af patienten i andre situationer, hvor tankemønsteret ligger i den negative bane.

Terapiformen med de største ulemper er psykoanalytikerens. Den er ikke anbefalet på internettet, når det kommer til behandling af fobisk angst, den er tidskrævende og så er det blevet den dyreste behandlingsmetode allerede efter lidt over en måned, hvis man tager imod den anbefalede antal ugesessioner.

I Nicolines tilfælde er hypnosen muligvis den bedste vej frem, alt efter om hun er modtagelig for hypnose - den er både hurtig, effektiv og billig, hvilket kan være nødvendigt for behandlingen, når hun til hverdag arbejder med op til flere børn, hvor sygdom hurtigt kan sprede sig, og hun skal derfor hurtigst muligt slippe af med sin fobi.

Side 17

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 16 of 24

English resume

Phobic anxiety is a neurosis that can have a huge effect on a person’s every-day life.

Therapists like Freud, Mowrer and Beck have different kinds of view of why some people are having phobia.

Nicoline is one of the rare cases of emetophobia, which is affecting her professional life as a pedagogue. She suffers from all four response patterns of anxiety and sometimes must get help from her coworkers to do her job. She has an understanding family and is considering to get help for getting rid of her phobic anxiety.

There are different ways to get treated from phobic anxiety - the most recommended are hypnosis and cognitive behavioral therapy. The psychoanalysis therapy method is also available, but not recommended on the websites for getting rid of a phobia.

‘

Side 18

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 17 of 24

Litteraturliste

Bøger:

Gyldendals boghandel. ’Den nye psykologihåndbog’, 2009, Nordisk forlag A/S

Thomassen, Birgitte: ’Psykiske lidelser’, Frydenlund psykologi 2001

Hjemmesider:

http://angstforeningen.dk/index.php?page=far-du-kognitiv-terapi
http://www.canopoux.dk/Personmodel_1.htm
http://cbtvspsychodynamic.com/ProsandCons.html
http://da.wikipedia.org/wiki/Kognitiv_terapi
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1565
http://kom.aau.dk/~csp/PDP07/sites/PDP3/Almenpsykologi/Microsoft%20Word%20-%20Freud1.pdf
http://psychcentral.com/lib/all-about-hypnosis-and-hypnotherapy/000966
http://psychology.about.com/od/pindex/f/psychoanalytic-therapy.htm
http://psykisksundhed.dk/hypnose-hypnoterapi
http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/naturvidenskab-humanvidenskab-og-
samfundsvidenskab/den-naturvidenskabelige-tradition.html
http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-retninger/kognitiv-

psykologi.html

http://skabforandring.nu/hypnose-et-effektivt-vaerktoej
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Angstrapport_web.pdf
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-hypnose-fa-os-til-hvad-som-helst
http://www.annettekongsgaard.dk/
http://www.annettekongsgaard.dk/Om_hypnoterapi.aspx
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/neurose
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst

#Psykoanalytisk_angstteori

http://www.depnet.dk/universe1/treatment/psychotherapy/cognitive_therapy/
http://www.nacbt.org/whycbt.htm
http://www.nlp-centret.dk/hypnoterapi

Side 19

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 18 of 24

http://www.patient.co.uk/health/Cognitive-Behaviour-Therapy-(CBT).htm
http://www.planetnlp.com/disadvantages_of_hypnosis.html
http://www.psykosyntese.dk/o-125/
http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=421
http://www.slipangsten.dk/skriv-dit-digt-her/
http://www.terapi-info.dk/fobier.htm
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sociale-ydelser/sociale-
ydelser/behandling/psykologbehandling/
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-
sygdomme/angstlidelser/fobiske-lidelser/
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-
sygdomme/angstlidelser/generaliseret-angst/

Side 20

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 19 of 24

Bilag 1

Nicoline 24 år

Jeg er en pige på 24 år og jeg blev virkelig glad og lettet over at finde den her hjemmeside og finde ud af at der faktisk er et ord for den angst som jeg render rundt med og at der er andre der har det ligesom mig. Nu føler jeg mig ikke nær så underlig og outsider-agtig, Tak for det! Nu vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg går og kæmper og prøver at håndtere min emetofobi.

Jeg er ret overbevist om at min fobi stammer tilbage fra min barndom hvor jeg selv oplevede to ganske forfærdelige sygdomsperioder – hvor jeg kastede op, som åbenbart har traumatiseret mig og som jeg vil kalde mine trigger-oplevelser, altså de oplevelser som har trigget min fobi.

Jeg husker kun brudstykker fra de to traumatiske oplevelser, men til gengæld husker jeg dem som var det i går. Jeg har altid haft en fuldstændig panisk angst for at blive syg og kaste op. Jeg ved personligt INTET værre end at kaste op. Jeg vil hellere ligge dødssyg med forkølelse og diverse ting i flere måneder end jeg vil blive syg med opkast i én dag. Jeg prøver at leve med min angst, men det er med årene blevet værre og værre og da det gik op for mig, at det måtte være en form for angst jeg havde, blev jeg klar over at jeg bliver nødt til at gøre noget ved det snart, og gå i gang med en eller anden form for behandling. For jeg kan ikke leve mit liv på den her måde mere. Det vil jeg ikke!

Jeg er lige blevet færdiguddannet som pædagog, (det har angsten og min fobi i det mindste ikke afholdt mig fra), og jeg arbejder pt. i en vuggestue som barselsvikar. Mit største ønske er at blive fastansat som vuggestuepædagog. Til hverdag på mit arbejde (og ligeledes i mine forrige praktikker som pædagogstuderende), sørger jeg så vidt muligt for, når jeg husker det, at vaske mine hænder og spritte dem af, så mange gange om dagen som muligt. Men stadigvæk går jeg og er rigtig bange for at være blevet smittet med min største frygt, hver gang jeg har lidt ondt i maven, lidt kvalme eller utilpashed.

Når børnene siger nogle underlige lyde eller ser mærkelige og blege ud, tænker jeg straks ”åh nej jeg håber ikke de er syge og at de smitter mig”. Jeg er hunderæd for at blive smittet og hvis et af børnene for eksempel siger de har ondt i maven og måske ikke spiser så meget af sin madpakke, så holder jeg rigtig meget øje med det barn resten af dagen og holder mig lidt på afstand, for tænk nu hvis de havde den grimme sygdom og jeg skal ikke nyde noget.

Jeg oplevede på min forrige arbejdsplads i en vuggestue, at et barn blev syg og kastede op. Min daværende stuekollega tog sig af det og af barnet resten af dagen indtil det blev hentet og dagen efter havde min kollega selv lagt sig syg med det samme. Og jeg tænkte straks ”hold nu op hvor var det godt at det ikke var mig der tog mig af det!!”. Jeg har også oplevet at et børnehavebarn havde det dårligt på min nuværende arbejdsplads og lige pludselig kastede op (heldigvis på badeværelset og det var selvfølgelig ikke mig der tog sig af det). Disse oplevelser har også været med til at gøre, at hvis jeg skulle opleve det igen i fremtiden, (hvilket der jo er stor sandsynlighed for, eftersom jeg er pædagog), så vil jeg tage fuldstændig afstand fra det barn resten af dagen og ikke være i stand til at kunne hjælpe det, pga. min fobi. Og det har jeg det rigtig skidt med.

Jeg vil ikke have at min fobi går ud over min professionalitet og min evne til at drage omsorg for børnene, når de bliver syge. Jeg har mine stuekolleger som jeg kan benytte mig af, men det hænder at jeg er alene på stuen og hvad gør jeg så, hvis det sker. Jeg har oplevet det en gang før hvor jeg var alene på stuen, og der hentede jeg en anden kollega fra en helt anden stue og sagde at hun blev nødt til at ordne det, for jeg kunne simpelthen ikke, af bare angst for at blive smittet.

Side 21

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 20 of 24

Jeg drømmer om det om natten, har tit haft mareridt om opkast som gør mig fysisk dårlig når jeg vågner.

Jeg får en form for angstanfald, hvor jeg begynder at ryste og svede og får rigtig meget kvalme. Når dette sker prøver jeg at berolige mig selv og ikke gå i panik f.eks. ved at sige til mig selv at jeg ikke er blevet syg og at det bare var et dumt mareridt som jeg fik det skidt af. Som regel kan jeg få dysset mig selv ned og falde i søvn igen, men det tager som regel noget tid og det hænder, at det ødelægger en hel nats søvn, fordi jeg simpelthen er så angst for at være blevet syg. Det har før gået ud over min evne til at passe min skole og mit job, fordi jeg har ligget søvnløs halvdelen af eller hele natten pga. min angst, hvilket har gjort at jeg er blevet nødsaget til at melde mig syg næste dag, fordi jeg har haft det så skidt. Jeg får det rigtig dårligt når jeg ikke får min søvn, jeg kan ikke fungere og så kan jeg ikke passe mit arbejde ordentligt.

Hvis jeg har nogle venner eller noget familie der bliver syge med opkast, så holder jeg mig fra dem så lang tid som muligt efterfølgende. Jeg havde en kæreste på et tidspunkt som blev syg med det og jeg kan ikke beskrive hvor angst jeg var for at han skulle smitte mig. Jeg var på besøg hos ham på det tidspunkt og da det skete havde jeg virkelig bare allermest lyst til at køre hjem igen. Men jeg blev hos ham, fordi jeg ville have det dårligt med bare at køre, når han havde det så skidt. Jeg ville jo også gerne tage mig af ham og være der for ham, som jeg føler er en del af en kærestes job. Jeg blev HELDIGVIS ikke smittet og det takker jeg gud for. Han kastede kun op 1 gang og dagen efter havde han det bedre, men jeg gik stadig i flere dage efter og havde kvalme og var bange for at være blevet smittet. Og jeg gik i resten af tiden af vores

forhold, hver gang han sagde han havde ondt i maven eller/og kvalme, og var bange for at han var syg og

jeg var blevet smittet. Det skete heldigvis ikke igen.

Jeg har ikke så meget imod at tage mig af folk, veninder og kærester, som er blevet syge af at drikke for meget alkohol. Selvfølgelig synes jeg stadigvæk det er ulækkert og jeg lader glædeligt andre gøre det fremfor mig, men jeg er forholdsvis tryg ved det fordi jeg ved at det ikke kan smitte.

Det har virkelig taget overhånd nu og alle de oplevelser jeg har nævnt, samt andre der ikke er blevet nævnt, både dem jeg selv har været igennem som lille og dem som jeg som voksen har oplevet selv samt oplevet at andre har været igennem, har alle været optrapning til min i dag paniske angst for at blive syg.

Jeg går også og er hundeangst for at få kræft. Både fordi det er en livstruende sygdom, men mest fordi at den mest effektive behandling er kemoterapi, som de fleste nok ved giver én den værst tænkelige bivirkning for os emetofobikere. Der er så uhyggeligt mange mennesker som får kræft nu om dage og bare tanken om at det kan ske for mig såvel som et menneske tæt på mig, giver mig kuldegysninger og ubehag.

Der står så mange ting på den her hjemmeside, som virkelig passer på mig og hvordan jeg går og har det.

Der står dog også ting der ikke passer lige så godt på mig, hvilket gav mig en viden om at der er forskellige grader af denne forbi og at der faktisk også er folk, som har det værre end mig og som lider endnu mere af denne fobi, end jeg selv gør. Men det er rigtig dejligt at læse om det og igen, få vished om at det ikke bare er mig der er mærkelig, men at denne angst og fobi virkelig findes. Jeg deler denne historie og mine oplevelser med jer i håb om at I og evt. nytilkomne vil læse det og tænke ”sådan dér, det er også sådan jeg har det og hvor er det rart at jeg ikke er alene”.

Jeg har i lang tid gået og været bange for når jeg skal være gravid. Jeg er hunderæd for at komme til at lide af kvalme og opkast. Men det beroligede mig en del da jeg læste på denne hjemmeside, at det er de færreste emetofobikere som faktisk har døjet med det, i løbet af deres graviditet. Jeg er stadigvæk nervøs for det og også for at føde og i den forbindelse komme til at kaste op. Jeg er ikke god til smerte og hvis noget føles ubehageligt, så kan jeg godt få det rigtig dårligt med kvalme og svedeture. Jeg har endda

Side 22

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 21 of 24 overvejet, når jeg engang bliver gravid, at få planlagt et kejsersnit, bare for at undgå at blive så dårlig at jeg skal kaste op.

Jeg nægter at lade min angst og denne fobi styre mit liv og have så stor indflydelse på hvordan jeg lever det og på min hverdag. Jeg ved endnu ikke hvilken behandling jeg vil give mig i kast med, men jeg overvejer at starte hos en psykolog eller terapeut, eller måske prøve hypnose. Bare en eller anden professionel som har en viden om fobier og som kan hjælpe mig til i mindre grad, at leve mit liv efter det og give mig nogle redskaber til at håndtere den, så den ikke har så stor indflydelse på min hverdag.

Jeg fortalte for et halvt års tid siden min mor og min nuværende kæreste om min fobi og de er begge meget forstående og støttende. De har selv været inde på hjemmesiden og kigge og de har vist en oprigtig interesse for det. Det har hjulpet mig rigtig meget, og det gør det faktisk stadigvæk, at de ved det og at jeg

kan snakke åbent med dem om det. Så jeg vil råde jer emetofobikere derude til at fortælle den/de personer i

jeres liv, som I føler jeg allertættest på, om jeres fobi. For det er min overbevisning, at det er et skridt i den rigtige retning, til at få det bedre. Men hvis I ikke er klar til det, så håber jeg at I vil dele jeres historie med os andre herinde på siden, for jeg kan sige med sikkerhed, at det er en stor lettelse at kunne fortælle andre, som er i en lignende situation, om sine oplevelser og tanker.

Emetofobikere, vi står stærkere sammen og vi skal nok klare det! Held og lykke derude.

Side 23

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 22 of 24

Bilag 2

Freuds personlighedsmodel

60

60

http://www.canopoux.dk/Personmodel_1.htm

Side 24

, 26227 Fobiske angsttilstande 14/02-2014

Page 23 of 24

Bilag 3

Den kognitive model

61

61

http://da.wikipedia.org/wiki/Kognitiv_terapi