SSO om adoption og identitetsdannelse i Psykologi B

Side 1

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

1

Abstract

As an adopted child it has throughout the years become to clear to me, how very little knowledge there is about the struggles most adoptees go through in their teenage years.

When trying to find their identities adoptees have to face different struggles than children who grow up with their biological parents. In this assignment I have tried to clarify some of these special struggles, with focus on problems regarding finding your identity and later attachment ability. I started with clarifying different relevant theoretical views, then I used the theories to analyse a personal narration written by an adopted woman. In the narration we learn about the woman’s’ life and how she has been affected by her adoption. I then discussed the affect an adoption can have on a person’s ability to make relations and attachments. Using all the above standing knowledge, I was able to conclude that adoption can come with a very high risk of having difficulty not only with yourself and your identity, but also with the ability to make positive on-going relations.

Side 2

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

2

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning .............................................................................................................................................. 3

1.1 Definition af adoption og tilknytningsforstyrrelse ............................................................................ 3

1.2 Problemformulering ..................................................................................................................................... 3

1.3 fremgangsmåde/metode ............................................................................................................................. 3

2.0 Redegørelse ........................................................................................................................................... 4

2.1 Daniel Stern ...................................................................................................................................................... 4

2.1.1 Det begyndende selv ............................................................................................................................................... 4

2.1.2 Kerneselvet.................................................................................................................................................................. 5

2.1.3 det intersubjektive selv .......................................................................................................................................... 5

2.1.4 det verbale selv .......................................................................................................................................................... 6

2.1.5 Det narrative selv ..................................................................................................................................................... 6

2.2 Erik Erikson ...................................................................................................................................................... 6

2.2.1 Tillid kontra mistillid .............................................................................................................................................. 6

2.2.2 selvstændighed kontra skam og tillid .............................................................................................................. 7

2.2.3 Identitet kontra identitetsforvirring ................................................................................................................ 7

2.3 John Bowlby ...................................................................................................................................................... 8

2.3.1 Før-tilknytning ........................................................................................................................................................... 8

2.3.2 Begyndende tilknytning ......................................................................................................................................... 8

2.3.3 Selektiv tilknytning .................................................................................................................................................. 8

2.3.4 tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd.................................................................................................. 9

3.0 Analyse af selvvalgt materiale ........................................................................................................ 9

4.0 Vurdering/diskussion ..................................................................................................................... 13

5.0 Konklusion .......................................................................................................................................... 14

6.0 Litteraturliste..................................................................................................................................... 15

Side 3

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

3

1.0 Indledning

Jeg har valgt at skrive om adoption. Jeg er selv adopteret fra Syd Korea og har en søster der også kommer derfra. I takt med at jeg er blevet ældre, er jeg også blevet mere interesseret i adoption. Derfor er jeg kommet i kontakt med forskellige adoptionsfælleskaber, hvorigennem jeg har mødt en masse andre adopterede og hørt deres historier. En ting der er gået op for mig, er hvor lidt bevidsthed der er omkring adopterede i forhold til at vi støder på nogle andre problemstillinger end børn der vokser op ved deres biologiske forældre. Jeg vil med denne opgave forsøge at belyse nogle af de problemstillinger adopterede bliver stillet overfor, og hvilken betydning det har for deres identitetsdannelse og videre tilknytningsevne.

1.1 Definition af adoption og tilknytningsforstyrrelse

Ordet adoption betyder ’at tage til sig som sit eget’ og kommer fra det latinske ord adoptio,

der betyder ’at vælge til’.^{1}

”Adoption, at vælge en person som sit barn, ved at der stiftes et kunstigt, fx ikke-biologisk slægtskab mellem adoptanten, som er den eller de, der adopterer, og adoptivbarnet” [2] Derudover bliver barnet juridisk overdraget til forældrene, dvs. de får forældremyndigheden.

Dette er også forskellen på adopterede og plejebørn.

1.2 Problemformulering

Redegør for relevant psykologisk teori om udviklingspsykologi og identitetsdannelse.

Analyser selvvalgt materiale med fokus på, hvilken betydning adoption kan få for identitetsdannelsen i ungdomsårene.

Diskuter endvidere hvorvidt adoption kan have betydning for tilknytning senere i livet.

1.3 fremgangsmåde/metode

Jeg vil først redegøre for relevante udviklingspsykologiske teorier af Erik Erikson og Daniel Stern. Her vil jeg bl.a. Komme ind på Eriksons 8 faser, tillid kontra mistillid, Sterns kerneselv, intersubjektive og verbale selv. Jeg vil også redegøre for John Bowlbys tilknytningsteori.

Derefter anvender jeg den redegjorte teori på mit selvvalgte case materiale, hvorefter jeg ud

1

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Familieret/adoption besøgt 8/2-2016

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/adoption-i-danmark/historie-og-baggrund#section-0 - besøgt 8/2-2016

Side 4

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

4 fra min analyse vil diskutere hvilken betydning adoption kan have for identitetsdannelse og tilknytning. Til slut vil jeg forsøge at lave en konklusion baseret på ovenstående.

2.0 Redegørelse

For at forstå adopteredes identitetskrise(r), er man nødt til først at forstå hvor problemerne

har deres rødder. Derfor vil jeg redegøre for udviklingsteori primært gældende for børn/unge

i alderen 0-20 år. De helt tidelige år er vigtige, da det er her adoptionen som regel finder sted og præger de efterfølgende år. Dog vil jeg også komme ind på de senere stadier i livet, da det er her vi kan se hvordan identitetskrisen er blevet overstået, og eventuelle tilknytningsproblemer der er opstået ved adoption er tydeliggjort.

Jeg vil redegøre for flere teoretikere for at opnå en nuanceret analyse med bidrag indenfor emnerne udvikling og identitet eller tilknytning.

Til udvikling og identitet vil jeg redegøre for teori af følgende:

- Daniel Stern

- Erik H. Erikson

Til tilknytning vil jeg redegøre for teori af følgende:

- John H. Bowlby

2.1 Daniel Stern

Daniel Stern beskæftiger sig med selvets udvikling. Hans teori benytter sig ikke af stadier men af en såkaldt lagmodel. Det betyder at hvor stadier går fra ét stadie til et andet bliver der i Sterns teori bygget til med lag ovenpå de allerede eksisterende. De eksisterer altså resten af livet, efterhånden som man bliver dannet. Man skal derfor ikke gå tilbage til et trin og færdiggøre det for at kunne komme videre, han mener man kan færdigudvikle det senere i livet. Barnet opnår på hvert udviklingstrin en ny forståelse for sig selv og sine omgivelser [3]

2.1.1 Det begyndende selv

Det begyndende selv strækker sig fra 0-3 mdr. Stern lavede en række forsøg hvor han konkluderede at børn helt fra de bliver født er i stand til at sanse. Hans forsøg viste bla. At et kun få dage gammelt barn er i stand til at genkende sin moders lugt og stemme.

3

Kilde: Psykologiens veje s. 82

Side 5

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

5

En anden vigtigt opdagelse han gjorde sig, var at børn ikke nødvendigvis registrerer en sansning i sig selv, men mere er opmærksom på følelsen eller stemningen det giver barnet.

Det er også kaldet vitalitetsfølelser. Vitalitetsfølelser er følelser eller stemninger barnet opfanger og lader sig påvirke af. Barnet vil opleve at bestemte situationer udløser bestemte vitalitetsfølelser. Der begynder altså at blive dannet det man kalder en organisering. [4]

2.1.2 Kerneselvet

Kerneselvet strækker sig fra 3-7 mdr. Det begynder at være opmærksom på sine sociale omgivelser og kan nu genkende forældrene. Barnet begynder eksempelvis med selektive sociale smil, og smiler nu ikke længere til hvem som helst men primært sine nærmeste omsorgspersoner. Det er også i denne periode der opstår det Stern kalder Ansigtsduetter.

Ansigtsduetter er samspillet mellem omsorgspersonernes og barnets ansigter. De kan f.eks.

føre en form for samtale ved hjælp af mimik og lyde. De reagerer på hinandens adfærd og derved opstår samspillet. Dette lærer barnet grundlæggende non-verbal kommunikation og

er en grobund for empati.^{5}

Stern mener at disse sammenspilsepisoder lagres, ikke enkeltvis men i noget han kalder RIG’er. RIG står for Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede. Alle de små sammenspilsepisoder danner altså tilsammen én generaliseret episode. Disse RIG’er kan for barnet bruges til at huske sammenspil når det er alene, og på den måde fremkalde en stedfortræder for en omsorgsperson. Barnet bruger disse fremkaldte ledsagere som en trøst, såfremt ledsageren er forbundet med noget positivt. En negativ RIG vil skabe en negativ

                                     6
forventning til lignende fremtidige samspil.

2.1.3 det intersubjektive selv

Det intersubjektive selv er fra alderen 7-15 mdr. Barnet begynder nu at dele sine egne subjektive oplevelser med andre. Det opdager ifølge Stern ”at det har sit sind(sin bevidsthed,

sin psyke), og at andre mennesker har deres sind”^{7}. Barnet er altså kompleks med følelser og

hensigter. Det er også bevidst om at andre ligeledes har følelser og hensigter. [8] Afslutningsvist i denne periode snakker Stern om affektiv afstemning (følelsesmæssig afstemning). Affektiv afstemning er når forældrene viser at de deler barnets oplevelse og

4 psykologiens veje s. 84

5 psykologiens veje s. 85-88

6 psykologiens veje s. 88-89

7 citat Ole Shultz Larsen, Psykologiens veje s. 90

8 psykologiens veje s. 91

Side 6

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

6 indlever sig deri. Samtidigt viser de også at forstår barnets følelser. Omsorgspersonerne kan også undlade at indleve sig i oplevelsen, og dermed signalere hvilke oplevelser der er acceptable og hvilke der ikke er. Disse kaldes selektive afstemninger. Udover førnævnte er der også fejlafstemning, som sker hvis barnet ikke får genspejlet sin tilstand korrekt [9]. Dette kan føre til at barnet får en masse negative oplevelser og til sidst bliver passivt idet det ophører med at søge positive afstemninger.

2.1.4 det verbale selv

Fra ca. 15 mdr. til 3 års alderen er barnet i denne periode. Barnet begynder nu at bruge sit sprog, hvorved der åbnes nye døre for kommunikation, men samtidigt skaber det også en splittelse i barnets verden. Fra nu af er alting delt i to udgaver; den nonverbale(tavs viden) og den verbale (sproglig viden). Barnet vil opleve at den verbale verden ikke altid er tilstrækkelig dækkende, især ved følelsesoplevelser.

2.1.5 Det narrative selv

Det selv strækker sig fra alderen 3 år og op. Barnets sprog er nu tilstrækkelig udviklet til at det er i stand til at formulere historier. Historierne er med til at danne deres identitet. [10]

2.2 Erik Erikson

Erik H. Erikson har udarbejdet en udviklingsmodel bestående af otte faser. I hver fase gennemgår mennesket en udviklingskrise. Krisen består af en spænding imellem en positiv og

                11
en negativ tilstand.

2.2.1 Tillid kontra mistillid

Erikson beskriver i denne fase, der varer fra 0-1^{1/2} år, hvordan spædbarnet skal løse

konflikten imellem fundamental tillid kontra mistillid til verden. Erikson mener, at hvis barnet bliver udsat for et positivt sanseindtryk bliver det naturligt barnet glad. Barnet bliver velkendt med de forskellige former for velbehag, og personerne der associeres med det. Dette gør at barnet opbygger følelsen af at omsorgspersonerne er pålidelige. Det gør at barnet nu er i stand til at lade dem ude af syne, uden at føle unødig angst eller vrede. Der bliver her skabt en fundamental tillid, som gør at barnet senere i livet vil kunne møde sine omgivelser med

9

Kilde: psykologiens veje s. 92-93

10

Kilde: psykologiens veje s. 94-94

11

Kilde: psykologiens veje s. 74

Side 7

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

7 den grundlæggende følelse af tillid. Barnet begynder at skabe grundlaget for jeg-identitet fordi at de begynder at forstå deres egne følelser. [12]

Omvendt dannes der er en grundlæggende mistillid til verden, hvis barnet ikke oplever denne kontinuitet og ensartethed. Barnet vil senere hen ikke opnå følelsen af at være ”rigtig”, og være sig selv som hvis der var dannes tillid. [13]

2.2.2 selvstændighed kontra skam og tillid

I alderen 1^{1/2} -3 år kommer krisen hvor det handler om forholdet imellem selvstændig vilje og

skamfuldhed og tvivl. Barnet bliver mere selvstændigt i denne periode, idet det lærer at gå og færdes selv. Forældrene begynder at stille større krav til barnet og barnet stiller også større krav til sig selv om at kunne selv. Erikson mener, det er vigtigt at forældrene giver plads til at lade barnets selvstændighed vokse, fordi at hvis forældre forsøger at regulere barnets krav om dette vil barnet udvikle en livslang tendens til at tvivle på sig selv. Omvendt vil der skabes

                                  14
grundlag følelsen af stolthed og velvilje.

2.2.3 Identitet kontra identitetsforvirring

Denne fase er fra alderen 12-20 år. Identiteten har ifølge Erikson to dimensioner: Jeg-identitet og social identitet. De er også kaldet indre og ydre identiteter.

Jeg-identiteten handler om at man er i overensstemmelse med sig selv og sin krop, og føler at man er den samme person i dag som man var i går selvom man gennemgår forandringer. Den sikrer kontinuitet igennem livets forandringer. Social identitet drejer sig om overensstemmelse med andre, f.eks. at tilhøre en gruppe, men man skal kunne identificere sig med gruppen så der er overensstemmelse mellem jeg og social identitet.

Den unge vil ramme puberteten i denne fase, og her bliver al identitet man tidligere har stolet på betvivlet. Derudover gennemgår den unge også store fysiske forandringer. Disse nye forandringer og udviklinger skal den unge nu forsøge at støbe sammen med sin jeg-identitet.

Lykkedes dette, vil identitetskrisen munde ud i en positiv identitet hvor man føler sig hjemme i sin egen krop, og man har en fornemmelse af at man ved hvad man stilner imod. Omvendt vil udfaldet være en identitetsforvirring hvis det ikke lykkedes at løse identitetskrisen. Her er det altså ikke lykkedes at udvikle en identitetsfølelse. Dette er en utroligt ubehagelig tilstand hvor

12 psykologiens veje s. 75

13

Kilde: tavleundervisning v. Helle Sørensen, underviser i psykologi

14 psykologiens veje s. 75

Side 8

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

8 man spænder fra usikkerhed til følelsen af at være fremmed overfor sig selv. En negativ identitet kan også betyde at man måske danner sin identitet i trods mod andre, ofte dem der

har været ens omsorgspersoner.^{15}

2.3 John Bowlby

John Bowlby er kendt for sin tilknytningsteori. Tilknytningsteorien bygger på observationer af børn på børnehjem, samtidigt med at den er psykoanalytisk traditionel. Den viser at børn helt fra spæd udviser en form for tilknytning, selvom den endelige tilknytning først sker i 7-24

måneders alderen.^{16}

2.3.1 Før-tilknytning

Barnets 0-2 mdr. Er en førtilknytningsperiode. Barnet udviser en aktiv tilknytningsadfærd ved f.eks. at smile, græde eller klynge sig til sin forældre. Med den adfærd prøver barnet at opnå kontakt til omgivelserne, og adfærden vil derfor ophøre når kontakten er nået. Brydes kontakten starter adfærden igen, eksempelvis hvis moderen lægger barnet fra sig. Barnet kan genkende moderens lugt og stemme, men vil ikke have noget imod at blive passet af andre, da de ikke er så tilknyttede endnu at de præferer hende. [17]

2.3.2 Begyndende tilknytning

I perioden 2-7 mdr. taler Bowlby om begyndende tilknytning. Barnet præferer nu tydeligt sine primære omsorgspersoner som forældre fremfor andre sekundære omsorgspersoner. Det interagerer med sine forældre, og lærer at dets reaktion kan påvirke forældrene. Samtidigt opbygges en forventning om bestemte reaktioner fra forældrene, når det forsøger at kommunikere med dem. Barnet vil derfor også kunne signalere tegn på uro og forvirring hvis det passes af andre end forældrene, da det forventede samspil ikke nødvendigvis opstår. [18]

2.3.3 Selektiv tilknytning i perioden 7-24 mdr. udvikler barnet en selektiv tilknytning til de primære omsorgspersoner.

Tilknytningsadfærden rettes imod udvalgte personer. Adskilles barnet fra dem opstår der separationsangst. Barnet lader sig ikke længere passe af hvem som helst, men omgås

15

Kilde: notater fra tavleundervisning samt powerpoints givet af underviser i psykologi

16 psykologiens veje s. 96

17 psykologiens veje s. 96

18 psykologiens veje s. 96-97

Side 9

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

9 fremmede med en vis forsigtighed. Ifølge Bowlby er barnet nu udviklingsmæssigt nået så langt at de primære omsorgspersoner ikke længere er udskiftelige. [19]

2.3.4 tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd

Den selektive tilknytning til særlige omsorgspersoner bliver senere hen til barnets trygge base. Når denne base er opnået, vil det begynde at udvise hvad Bowlby kalder for udforskningsadfærd. Barnet vil begynde at udforske verden selvom det kontinuerligt vil vende tilbage til basen. Tilknytnings- og udforskningsadfærd er modsatrettede.

Tilknytningsadfærden aktiveres når vi søger trøst og sikkerhed mens udforskningsadfærden omvendt aktiveres når der ikke er brug for det. [20]

3.0 Analyse af selvvalgt materiale

Jeg har valgt at analysere en tekst skrevet af Pernille Sheetal Iversen. Teksten er en personlig beretning om hendes liv som adopteret. Den indgår i bogen Adopteret som en ud af tyve historier. Hun har selv forfattet sin beretning og valgt at give den overskriften Værd At Elske.

Pernille var 20 år da hun skrev historien, hun er fra 1985 og født i Indien. Hun husker ikke noget fra sin tid i Indien, men ved fra sine forældre at hun blev fundet i en kurv på gaden og derefter anbragt på et børnehjem. Hun blev adopteret til Danmark da hun var 7 måneder gammel. Pernille husker sin barndom som god. Hun gik i dagpleje og senere hen børnehave, her fik hun nogle gode legekammerater som hun er vokset op med. [21]

Dette fortæller os at hun på børnehjemmet i Indien har oplevet en vis grad af positivt samspil. Dvs. hun er blevet stimuleret med ansigtsduetter og har fået dannet positive RIG’er i forhold til sine omsorgspersoner. Hun må have været i stand til at fremkalde sig en omsorgsperson, ellers ville det ikke være muligt for hende at fungere ukompliceret i dagplejen. Hun møder verden med en fundamental tillid, hvilket igen viser os at hun har været udsat for positive sanseindtryk. De positive sanseindtryk er primært dannet med forældrene, men hendes tid i Indien har ikke været præget af så meget negativitet at hun ikke har været i stand til at knytte sig til forældrene.

Pernille blev som treårig storesøster. Hun beskriver selv at hun blev jaloux i tiden efter.

19

Kilde: psykologiens veje s. 97

20

Kilde: psykologiens veje s. 97-98

21

Kilde :Adopteret s. 138

Side 10

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

10

”Flere gange slog jeg hende, for det var mig der skulle have opmærksomheden, og jeg lagde

meget vægt på, at det var mig, der var kommet først til Danmark.”^{22}

Søskende-jalousi er normalt, men det at hun lægger vægt på det altså var hende der kom først indikerer, at jalousien måske bunder i at hun er bange for at blive udskiftet. Hun har ved sin adoption fået udskiftet sine primære omsorgspersoner, som hun har haft en selektiv tilknytning til. Dette vil opleves som et svigt. Svigtet giver hende separationsangst, der resulterer i at hun føler hun skal hævde sig selv i forhold til hendes søster.

Forholdet til lillesøsteren blev bedre med årene. Hun fortæller at hun var meget beskyttende, og ville sørge for at lillesøsteren havde nogen at lege med. Hun fortæller at hun selv havde mange venner og altid kunne klare sig. Hun beskriver også hvordan hun selv synes, hun har været for grov overfor andre

”Som barn var jeg en meget stærk pige, og jeg havde et temperament uden lige. Ingen skulle

genere mig.”^{23}

Igen en selvhævdelse der kan finde grobund i hendes status som adopteret. Ubevidst har hun nok en følelse af mindreværd, fordi at hun begynder at fornemme at hun er anderledes.

Pernille husker sin tid i folkeskolen som en tid hvor hun blev accepteret som den hun var. [24] Hun har altså oplevet en harmoni imellem jeg- og social-identiteten, indtil 6. klasse hvor hun var udsat for mobning. Hun blev kaldt for ”negerbarnet”. Hun forsøgte at skjule det, fordi hun synes det var flovt. Til sidst bliver det dog for meget, hun fortæller det til sine forældre og får løst problemet. [25] Dette eksemplificerer at hendes tilknytningsadfærd aktiveres af, og hun vender tilbage til sin trygge base som er forældrene.

I starten af 7. klasse vender det imidlertid og hun bliver igen accepteret.

”Siden dengang har jeg altid været en stor del af klassen, og jeg var ikke bange for at føre mig frem, for jeg vidste, hvem jeg var” [26]

Dette kan i høj grad tolkes som udtryk for følelsen af en stærk jeg-identitet. Dette er også starten af 7. klasse og den store identitetskrise er endnu ikke begyndt. Derudover kunne man med tanke på førnævnte selvhævdelse og mindreværd, tolke det som en facade hun ubevidst sætter op. Hendes narrative selv prøver at bygge en historie op om en ønsket identitet. Freud kalder dette en forsvarsmekanisme. Hun fortrænger følelsen af svigt, fordi hun ikke er klar til

22 citat Pernille Sheetal Iversen - adopteret s. 139,

23 citat Pernille Sheetal Iversen - adopteret s. 139

24

Kilde: Adopteret s. 141

25

Kilde: Adopteret s. 141

26 citat Pernille Sheetal Iversen - Adopteret s. 141

Side 11

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

11 at bearbejde det. Derfor er hun nødt til at sætte facaden op. Det skal understreges at den proces foregår ubevidst, og hun derfor ikke selv tænker det som en facade.

Pernille rammer som 13 årig puberteten, dvs. hendes identitetskrise er går i gang [27]. Hun betvivler sin tidligere identitet og har samtidigt svært ved at finde den nye. Grunden til dette, er formodentligt den brist i jeg-identiteten der skabes af hendes problematiske forhold til hendes indiske baggrund. Hun har svært ved at acceptere sit indiske navn. [28] Navnet repræsenterer den del hun prøver at fortrænge, fordi den er forbundet med smerte, nærmere bestemt den smerte man føler i forbindelse med svigt. Ikke at hun på børnehjemmet var udsat for omsorgssvigt, men svigt i den forstand at hendes biologiske forældre har svigtet. Mange adopterede føler sig fravalgte af deres forældre og dermed svigtet af dem.

”Jeg har den holdning, at jeg ikke ønsker at komme til Indien, og at jeg ikke ønsker at se min

biologiske mor, som efterlod mig”^{29}

Hendes navn er en påmindelse om at hun blev efterladt.

”Jeg ser mig selv som dansker - bortset fra hudfarven- og derfor ser jeg ingen grund til at

skulle have mit mellemnavn med”^{30}

Hendes udtalelse viser også hvad Jean Piaget vil kalde et kognitivt skema af en dansker. Et kognitivt skema minder om Sterns RIG’er, de er også generaliserede erfaringer som så danner

et system/skema. Pernilles kognitive skema af en dansker er en hvid. I dette kognitive skema

passer hun ikke selv ind, derfor forbinder hun sin hudfarve med sin indiske baggrund. Det er hårdt at blive mindet om man - efter hendes betegnelse - ikke er helt dansk hver gang man kigger sig spejlet. Dette vil medføre at man føler sig lidt udenfor når resten af ens familie er hvid. Hun elsker sin danske familie og forbinder alt godt med Danmark. Derfor stræber hun selv efter at være så dansk som muligt, og føle at hun hører til her. Freud ville sige hendes ideal-jeg er forbundet med at være dansk.

”Jeg husker, hvor stolt jeg var, da jeg kunne sige, at jeg var dansk statsborger… Det betød

meget for mig, og det gør det stadig”^{31}

Statsborgerskabet er for hende et symbol på at hun hører til her, hvilket kan være en trøst når hun føler sig udenfor. Hun kan ikke løse hendes problematiske forhold til sin adoptionsbaggrund, og kan derfor ikke få sin jeg-identitet støbt sammen. Pernille begyndte at

27

Kilde: Adopteret s. 143

28

Kilde: Adopteret s. 141

29

Citat Pernille Sheetal Iversen værd at elske s. 142

30

Kilde: Adopteret s. 142

31

Citat Pernille Sheetal Iversen- Adopteret s. 142

Side 12

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

12 tage euforiserende stoffer i smug [32]. Uoverensstemmelsen imellem sig selv og sin krop i jeg-identiteten kan være årsagen til dette. Enten af frustration over ikke at kunne finde sin jeg-identitet, eller fordi at hun ved et skifte i social identitet vil kunne opnå følelsen af overensstemmelse. Hun skændes meget med sin mor og begynder at danne en negativ identitet i trods.

”Efter noget tid som den hårde pige, jeg nu var blevet, gik det op for mig, at det jo slet ikke var

mig”^{33}

Hendes jeg-identitet ændrer sig ikke efter hendes nye social-identitet, og hun indser derfor at det ikke er det miljø hun vil omgås i. Dermed genoprettes balancen imellem jeg og social-identitet. Hun lever derefter som hun plejer og har dermed ikke rigtigt gennemgået en udvikling.

Pernille får som 14 årig en kæreste som hun er sammen med i 5 år. Hun skriver at det var igennem ham, hun lærte at acceptere sig selv og at forholdet gav hende selvtillid. [34] Da forholdet slutter mister hun alt den selvtillid hun har bygget op. Dette vidner om at hun stadig ikke har løst sin identitetskrise, men i stedet lært at acceptere følelsen af ufuldstændighed.

Hun bliver efter bruddet med kæresten depressiv og det ender med at hun indlægges med selvmordstanker.

”Hver gang jeg havde en nedtur, kom tankerne frem omkring, hvorfor lige netop jeg skulle

komme til Danmark.”^{35}

Disse tanker kommer selv bag på hende. Hun har ekstremt mindreværd og føler ikke at hun kan leve op til det gode liv, der er blevet givet til hende i Danmark. Hendes lave selvværd bunder i det svigt hun føler fra sin biologiske mor. Titlen på hendes fortælling ”Værd At Elske” beretter også om en følelse af lavt selvværd. Eriksons fase om identitet kontra identitetsforvirring strækker sig fra 12-20 år. Det er klart at det vil variere fra person til person, men Pernille befinder sig uden tvivl i sidste ende af fasen. Hendes identitetskrise nærmer sig enden. Hun er kommet så langt at hun nu er blevet sig bevidst om at hendes adoption hænger sammen med hendes negative følelser. Hvis hun skal løse sin identitetskrise med et positivt resultat, vil det kræve at hun får udredt og kommer følelsen af svigt til livs.

Hun skal give sig selv lov til at sørge over det adoptionsforbundene tab hun føler, men det

32

Kilde: Adopteret s. 143

33

Kilde: Adopteret s. 143

34

Kilde: Adopteret s. 143

35

Citat Pernille Sheetal Iversen- Adopteret s. 145

Side 13

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

13 kræver at hun anderkender behovet for at sørge. Dette er nemmere sagt end gjort. Hun har svært ved at forstå følelsen af at mangle et tilhørsforhold. Dog kan det at hun møder verden med grundlæggende tillid, og har stabile tilknytninger til sine forældre, være det der redder hende fra identitetsforvirring.

4.0 Vurdering/diskussion

Teorien snakker sit tydelige sprog. De første måneder i et barns liv er afgørende for evnen til senere tilknytning. At have faste sikre omsorgspersoner der kan give den rigtige stimulans er afgørende. Adopterede børn oplever et udskift i deres primære omsorgspersoner når de bliver flyttet fra enten plejefamilier eller børnehjem til adoptivfamilien. Hvor påvirkerede børnene bliver, afhænger også af hvor gamle de når adoptionen finder sted. Hvis et barn har nået at knytte sig til sine første omsorgspersoner vil det også højst sandsynligt føle det som et svigt eller tab. Følelsen af dette svigt behøver ikke komme med det samme, men udvikler sig.

Ved børn der er adopteret sent og befinder sig i den selektive tilknytningsfase, vil svigtet og reaktionen derpå være tydelig. De har høj risiko for at få tilknytningsproblemer. De har højst sandsynligt oplevet flere skift i deres omsorgspersoner, og dermed ikke har været udsat for kontinuitet der kan sikre en grundlæggende tillid. Den grundlæggende mistillid møder de altså forældrene med og deres tiltro til at forholdet til forældrene er varigt og ubrydeligt vil være lille. Men også tidligt adopterede der har befundet sig i før-tilknytnings eller begyndende tilknytningsfaserne, har risiko for at få tilknytningsproblemer. De lider også et tab, men tabet og følelsen af svigt vil måske først manifestere sig senere i livet. Dette skyldes at barnets kognitive forståelse for hvad det vil sige at være adopteret skal vokse. Når barnet når den alder hvor det forstår at det på et tidspunkt er blevet givet væk, opstår følelsen af tab.

36

Håndteres dette tab ikke rigtigt kan det give barnet problemer i identitetsdannelsen. De svære identitetsproblemer kan gøre at man får svært ved at knytte sig til andre senere hen, fordi man ikke kan knytte sig til sig selv.

Sen eller tidlig adoption kan altså begge give tilknytningsproblemer senere hen i livet. Selv om man har været i stand til at lave gode tilknytninger til adoptivforældrene kan det være svært at overvinde sine traumer forbundet med adoptionen. Disse ubehandlede traumer vil komme til udtryk i en svær identitetskrise. Pernille Sheetal Iversens beretning kan være et eksempel

36

Kilde: At være adopteret udvikling og identitet s. 18

Side 14

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

14 derpå. Har man svært ved at finde en ro i sig selv vil man højst sandsynligt også have svært ved at holde stabile tilknytninger. Eksempelvis skifter man måske meget partner, fordi man prøver at finde sin jeg-identitet igennem sin social-identitet. Man skifter social-identiteten ofte, fordi man håber at finde følelsen af overensstemmelse og dermed få ro i sin jeg-identitet.

Altså laver man mange flygtige tilknytninger, men har svært ved at lave langvarige sunde tilknytninger. Dem har man måske kun i sine forældre. Problemernes rødder ligger altså i adoptionen og man kan derfor sige adopterede er mere disponerede overfor chancen for at få tilknytningsforstyrrelser.

5.0 Konklusion

Udvikling og tilknytningsteorierne er enige. De peger begge på de første måneder er afgørende for resten af ens identitetsdannelse samt tilknytning. Det er afgørende med rigtig stimulation, kontinuitet og faste omsorgspersoner. Særligt sidstnævnte er vigtigt. Oplever barnet som ved adoption at blive fjernet fra sine første primære omsorgspersoner, vil det føle et svigt. Følelsen af svigt kan også bunde i at man føler sig svigtet af ens biologiske forældre.

At barnet har lidt under dette er ikke nødvendigvis tydelig for hverken omsorgspersoner eller barnet selv. Det er ofte tilfældet at børnene først for alvor mærker betydningen af svigtet i deres teenageår. Her er det måske ikke en direkte følelse af svigt, men mere et symptom derpå man mærker. Det kan gøre det svært at identificere den præcise følelse der er årsag til ens problem, og derfor også være svært at løse den.

Pernille Sheetal Iversen fortæller om sin adoption i Værd At elske, hvori svigtet manifesterer sig i en følelse af mindreværd. Hun har haft ekstremt svært ved at løse sin identitetskrise, fordi hun ikke er i stand til at udrede sin adoptionsforbundne smerte. At adopterede kan have en særlig svær identitetskrise gør dem også særligt psykisk sårbare. Pernille oplever eksempelvis at få en slem depression. En anden konsekvens af den svære adoptionsforårsagede identitetskrise kan være at man få svært ved at lave stabile, sunde tilknytninger. Dette kan skyldes den indre uro det giver ikke at have en stærk positiv jeg-identitet. En anden forklaring kan være at man ved adoptionen allerede var så skadet af svigt, at man aldrig har været i stand til at lave en positiv tilknytning til nogen, ganske simpelt fordi man ikke har tillid til at en tilknytning kan være ubrydelig.

Side 15

[navn fjernet] SSO d. 12/2-2015 Psykologi B
Randers HF/VUC

15

6.0 Litteraturliste

Bøger

Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje, Systime 2014

Madsen, Birgit(red): Adopteret, Kroghs Forlag A/S 2005

Brodzinsky, David M.fl.: At være adopteret, Hans Reitzels Forlag 1996

Hjemmesider

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Familieret/adoption besøgt 8/2-

2016

http://www.faktalink.dk/titelliste/adoption-i-danmark/historie-og-baggrund#section-0 -
besøgt 8/2-2016