SSO om risikofaktorerne mht. social arv

Side 1

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 1 -

INDHOLDSFORTEGNELSE

- INDLEDNING 2

- SOCIAL ARV 3

- HISTORIEN OM NICKLAS 4

- ANALYSE AF FAKTORERNE 6

- DE DIREKTE RISIKOFAKTORER 6

- DE INDIREKTE RISIKOFAKTORER 9

- BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE OG PSYKISKE ARV 11

- VURDERING AF MULIGHEDERNE FOR AT BRYDE DEN SOCIALE OG PSYKISKE ARV 14

- KONKLUSION 17

- LITTERATURLISTE 18

Side 2

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 2 -

Indledning

Vi lever i dag i et moderne velfærdssamfund, men alligevel er det ikke lykkedes os at nedbryde den negative sociale arv. Problemstillingen har i lang tid været et centralt tema, både politisk, men også rent samfundsmæssigt. I min større skriftlige opgave, har jeg valgt at arbejde med dette problem.

Først vil jeg beskrive fænomenet social arv til dels vha. et eksempel fra den virkelige verden.

Dernæst vil jeg analysere hvilke faktorer der har betydning for denne arv. Jeg vil også analysere og vurdere konsekvenserne af den onde cirkel, som negativ social arv er. Som afslutning vil jeg vurdere mulighederne for at bryde den sociale arv. Hvilke betingelser skal være til stede for, at et barn udvikler et nyt netværk? Og hvad gør myndighederne for at udligne de sociale forskelle, der trods alt er til stede i Danmark? Jeg vil i min opgave lægge vægt på analysen af de faktorer, der har betydning for det enkelte barn.

Side 3

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 3 -

Social arv

Negativ social arv, er som tidligere nævnt til stede i dagens Danmark. Det er en overraskelse for mange, at uligheden mellem samfundsklasserne er så stor, når man tænker på, at vi lever i et velfungerende velfærdssamfund. Begrebet social arv dækker over den negative eller positive psykiske arv, som forældre og anden familie kan videregive til deres børn. Dvs. at opdragelse og de forhold børn vokser op under, påvirker dem så meget, at deres liv højst sandsynligt udvikler sig ligesom deres forældres. Det sker ofte ved, at en nybagt mor tænker tilbage på sin egen barndom.

Hun tænker på de ubehagelige ting hun har oplevet, og ubevidst kan kun komme til at behandle sit

eget barn på samme dårlige måde^{1}. Hvis et barn er vokset op med alkoholiske forældre, har han/hun

jo heller ingen (for)billeder om det ”normale familieliv”. Derfor er det så nemt at komme til at videregive de forkerte værdier til sit barn. Et barn af alkoholikere har 4-5 gange så høj sandsynlighed for selv at blive alkoholiker i forhold til andre børn [2].

Der er heldigvis også eksempler på positiv arv. Børn, der har forældre med en videregående uddannelse har fx seks gange så høj sandsynlighed for selv at tage en videregående uddannelse i forhold til andre børn [3]. Men jeg vil først og fremmest beskrive den negative. Man kan på ingen måde sige hvor tit negativ social arv sker, men faktum er, at det sker så ofte, at myndighederne er meget opmærksomme på problemet.

Den sociale arv starter allerede fra barnet er nogle få måneder gammelt. Her kan man allerede vurdere kvaliteten af moderens tilknytning til barnet. Der er flere forskellige træk, som man kan bedømme tilknytningen ud fra, bl.a.: Om moderen undgår øjenkontakt med barnet, om hun altid omtaler barnet negativt, om hun er skuffet over barnets køn osv. [4]

Hvis moderen har mange af de førnævnte træk, mærker det måske barnet, men der skal naturligvis mange forskellige faktorer til virkelig at videregive negativ social arv, men man kan jo mene at barnets fremtidsudsigter ikke er for gode, hvis moderen har lav tilknytningskvalitet.

1

”Den onde cirkel”, program fra DR2

2

Arne Poulsen i den ”Den onde cirkel”

3

”Kampen mod den negative sociale arv”, af rådmand Flemming Knudsen, Århus Kommune

4

”Børns udvikling”, af Arne Poulsen

Side 4

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 4 -

Der findes to forskellige slags risikofaktorer, de direkte og indirekte, men dem vil jeg komme ind på senere.

Historien om Nicklas

Et eksempel fra den virkelige verden, kan virkelig vise hvor dårlig opvækst et barn kan få, pga. for mange risikofaktorer. Jeg har valgt et eksempel med en dreng, der hedder Nicklas [5]. Nicklas bliver født d. 5. januar 1995. Graviditeten har været helt normal, Jane, hans mor, har holdt sig fra alkohol og stoffer. Men efter fødslen begynder hun igen på sit misbrug. Nicklas må tit ligge selv, i mens hans mor og far, Jesper, passer deres lille hash- og heroinbutik. Allerede her, kan man, som før nævnt, vurdere kvaliteten af Janes tilknytning som meget lav. Nicklas får ikke den omsorg og kontakt, som han behøver. Familiesituationen forværres, da Jane og Jesper går fra hinanden. Jesper tager tit alene i byen og kommer fuld hjem og truer Jane og Nicklas med bank. Det bliver for meget for Jane, så hun flygter med Nicklas fra lejligheden hjem til hendes mor og stedfar. Allerede her, ønsker en medarbejder fra et krisecenter, at Jane og Nicklas skal have hjælp fra kommunen, hun har set Janes hjem, og der er beskidt, rodet og utrygt for et spædbarn som Nicklas. Men socialrådgiveren stoler på sundhedsplejerskens udsagn om, at Nicklas er sund og velpasset. Hjemme hos Janes forældre bliver Nicklas hovedsagligt passet af Janes mor. Jane er næsten aldrig hjemme, hun tager i byen og ryger sig skæv og drikker sig fuld og kommer hjem når det passer hende, helt uden hensyn til Nicklas’s behov.

Her er mange forskellige risikofaktorer til stede. Bl.a. misbrug hos forældrene, skilsmisse, forskruede idéer om omsorg og opdragelse osv. Men til gengæld har Nicklas en tredjeperson, Janes mor, som kan tage sig af ham.

Som tiden går, kommer Nicklas i børnehave. Jane bor nu selv i lejlighed, men hun er tit for fuld eller skæv til at gide, at aflevere Nicklas i børnehaven. Det bekymrer pædagogerne, som gentagne gange tager kontakt til socialrådgiveren, men hun bliver ved med at tøve. Hun indkalder dog Jane til samtale, men Jane dukker aldrig op. Når Nicklas endelig er i børnehaven, er han aggressiv og dominerende over for de andre børn. Tit får han skæld ud for at have slået eller sparket andre.

5

”Historien om Nicklas”, af Mette Cramon og Anne Dorthe Holm, Jydske Vestkysten

Side 5

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 5 -

Pædagogerne lægger mærke til at Nicklas er sød og medgørlig når han er alene. Efter et stykke tid, bryder Jane helt sammen. Hun kontakter kommunen og tilstår sit misbrug. Hun vil gerne i behandling, men hun vil ikke undvære Nicklas. Kommunen skaffer dem en plads på en familiehøjskole, der skal hjælpe Jane ud af sit misbrug og lære hende at tage sig ordentligt af Nicklas. Ude i fremtiden ligger tilværelsen som en helt almindelig familie. Men dagen før de skal af sted, ringer Janes mor til kommunen. Jane er blevet varetægtsfængslet, så de kommer aldrig af sted til højskolen.

Nicklas’s liv bliver nu endnu mere præget af ustabilitet. Hans opvækst er virkelig dårlig. Han har tit oplevet sin mor skæv og omtåget, og en enkelt gang så han sin far banke Jane og én af hendes veninder. Nicklas har set så mange forfærdelige ting, at hans liv bliver ødelagt. Hver gang det brænder på for Jane, tager hendes mor, Ellen, over. Det er også hende og hendes mand Bjarne, der passer Nicklas, da Jane igen kommer i fængsel. Efter utallige klager fra pædagoger, skrider kommunen endelig ind. De indkalder Jesper, Jane, Bjarne og Ellen til møde med kommunens børne- og ungdomsudvalg, der beslutter, at det bedste for Nicklas er, at komme på en institution.

Nicklas er efterhånden kommet i skolealderen, men også her er drengen udenfor. Han har svært ved at koncentrere sig, og han er stadig aggressiv over for de andre børn. Da han gik i børnehaven blev han for meget for pædagogerne, og de fralagde sig ansvaret for ham. Til sidst måtte han blive passet alene hos en pædagog. Her i skolen finder han dog en veninde, på trods af sin uacceptable adfærd.

Man kan i den grad sige, ar Nicklas’s liv har fået en skæv start. Han har oplevet mange forfærdelige ting fordi Jane ikke vidste hvilke forhold, han skulle opdrages under. Hun har aldrig kunnet forstå de tegn han har givet hende, og det er per definition omsorgssvigt.

Social arv er altså den livsstil og de værdier, forældre bevidst eller ubevidst videregiver til deres børn. Men der er jo også den genetiske side af problemet. Rutter fremlagde i 1992 en række påstande om genetiske påvirkninger, dem tager Schaffer op i hans bog, Social udvikling. Rutter

                                                                     6
påstår fx, at ”Stærk genetisk påvirkning betyder, at miljøpåvirkninger ikke er vigtige” . Dvs. at børn

af intelligente forældre, selv bliver intelligente, selvom de vokser op i et meget dårligt stillet hjem.

6

Rutter, i bogen ”Social udvikling” af H. R. Schaffer

Side 6

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 6 -

Her er Schaffer dog uenig. Han mener, at miljøet har en indflydelse, men det vil jeg komme tilbage til i analysen.

Analyse af faktorerne

Som før nævnt, er der forskellige risikofaktorer der har betydning for barnets opvækst. Der findes både direkte og indirekte. Forskellen ligger naturligvis i, at de direkte har større påvirkning end de indirekte. Derudover kan man skelne mellem faktorer der virker indefra, som fx: Køn, temperament, intelligens, og fødselsforhold, og faktorer der virker udefra: Familieharmoni, nære tilknytninger, forældrenes omsorgsstil, tredjepersoner der kan tage hånd om barnet, separation, antal børn i familien, forældrenes psykiske helbred og fattigdom [7]. Jeg har valgt at beskrive risikofaktorerne ud fra, at de hovedsagligt kun er direkte og indirekte.

De direkte risikofaktorer

De vigtigste direkte risikofaktorer kan listes som følgende [8]:

• Forældrenes tilknytning til barnet

• Om den primære pasningsperson er depressiv i de første år af barnets liv

• Barnets intelligens og sårbarhed over for følelsesmæssig forsømmelse

• Det pædagogiske miljø

• Adgang til en tredje tilknytningsperson, fx bedsteforældre, naboer osv.

• Forældrenes fornuftige eller forskruede idéer om omsorg og opdragelse

• Evt. misbrug hos forældrene

Det skal dog nævnes at man ikke kan se på hver enkelt risikofaktor, og derfra konkludere om det har betydning for barnets udviklingsmuligheder. Man skal se på dem som en helhed, da de ofte supplerer hinanden.

7

”Social udvikling”, af H. R. Schaffer

8

”Børns udvikling”, af Arne Poulsen

Side 7

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 7 -

Forældrenes, og især moderens, tilknytning til barnet i de første måneder er meget vigtig. Spædbørn har brug for omsorg og kontakt, for at føle sig trygge. Men selvom barnet har oplevet omsorgssvigt i de tidlige måneder, kan man stadig nå at skride ind. Men det kræver større opmærksomhed fra omgivelserne og de sociale myndigheder. Herunder hører også en anden risikofaktor til. Hvis moderen er depressiv i de første år af barnets liv. Det er bevist, at depression hos moderen kan øge

                                          9
sandsynligheden for udviklingsproblemer hos barnet .

Barnets genetiske arv, har selvfølgelig også indflydelse. Har barnet høj intelligens, og hvor følsom

er han/hun for emotionelt svigt? Et intelligent barn, vil hurtigt opfatte hvad der sker i de fleste

situationer, og det kan kompensere for de oplevelser barnet har. Et meget følsomt barn vil hurtigere føle sig svigtet, og det får hurtigt en stor betydning hvis det sker gentagne gange. Det rent genetiske aspekt af sagen har Rutter og Schaffer skrevet om. De har delte meninger om hvorvidt generne spiller en rolle for social arv. Men der findes trods alt eksempler, hvor fx incest er gået fra generation til generation, og dermed har misbrugte kvinder fået børn, der oplever det samme [10].

Yank, Bentley og Hargrove mener desuden, at børn af fx skizofrene forældre, har 60% større chance for selv at blive skizofrene, men, at det er omgivelserne der bestemmer om skizofrenien skal

komme til udtryk^{11}.

Rutter mener generelt at generne i sig selv kan videreføre den negative sociale arv, mens Schaffer understreger at der skal flere faktorer til. De forskellige faktorer supplerer hinanden, og jo flere der er til stede, jo sværere bliver det for barnet at træde ud af den sociale arv.

Det er bevist at det pædagogiske miljø også har indflydelse. Pædagogerne kan bl.a. være barnets billede på ”normale” voksne, og kan på den måde have en positiv indflydelse på barnet. De kan virke som barnets støtte. Når et barn kommer fra et hjem med kaos og alkoholisme, kan det være en befrielse at komme i skole eller børnehave, og møde en tredjeperson, der kan tage hånd om barnet og udvise den stabilitet barnet savner i hjemmet. Det er meget vigtigt at barnet udvikler et netværk af kompetente tredjepersoner, der kan hjælpe barnet til at bryde ud af det biologiske netværk. Det kan være naboer, bedsteforældre, pædagoger, kammeraters forældre osv. Hvis et barn har oplevet

9

Radke-Yarrow o.a. 1985

10

”Den onde cirkel”

11

”Børns udvikling”, af Arne Poulsen

Side 8

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 8 -

incest eller vold, er det vigtigt at have én som han/hun kan betro sig til, og det kan som sagt være en

kompetent tredjeperson.

Barnets sociale kompetencer, dvs. at kunne omgås andre, at føle empati og i det hele taget evnen til at forstå andre, spiller også en vigtig rolle for barnets udviklingsmuligheder. Indtil for få år siden, dominerede Piagets teori om, at børn er egocentrerede, og at de ikke kan se, at andre kan have en anden synsvinkel indtil de er 6-8 år gamle. Den blev imidlertid modbevist senere. Børn bør have adgang til legemuligheder og kammerater, og derfor er det vigtigt at have sociale kompetencer.

Legekammeraterne giver børnene mulighed for at videreudvikle bl.a. fantasi og de førnævnte sociale kompetencer. De sociale kompetencer bliver nemlig endnu vigtigere jo ældre barnet bliver.

Det er vigtigt at have et netværk af venner, for at undgå at blive ensom.

Den vigtigste af alle faktorer, er forældrenes forestilling om hvordan man bedst sørger for et barn, hvilke vilkår forældrene mener et barn fortjener. Hvis man forudsætter, at alle forældre har en forestilling om hvordan de bedst tager sig af deres børn, må man jo gå ud fra at dem der ikke gør det, ikke kan. Enten pga. misbrug, psykiske lidelser eller andet. Det er så uendeligt vigtigt, at barnet får den rette omsorg, ikke bare som spæd, men hele barndommen igennem. Der er visse ting børn skal skånes for, men det er ikke alle børn der bliver det. Der var fx historien om Nicklas. Man kan kun gisne om, hvordan han som 6-årig oplevede sin mor omtåget og utilregnelig. Han havde ikke andre, så hendes fravær må have haft stor betydning for hans udvikling. Det giver ham selvfølgelig også frygteligt dårlige minder. Han må stadig have billederne af sin far der tæsker sin mor, inde i hovedet.

Når man forudsætter, at forældre ikke kan tage sig ordentligt af deres børn, er det ofte fordi, de simpelthen ikke forstår de tegn, et barn bruger til at udtrykke sig med. Det er ubevidst omsorgssvigt

fra forældrenes side. De er ikke tilgængelige for barnet, og han/hun bliver ofte ensom og indelukket,
hvis han/hun ikke modtager den kontakt han/hun behøver. Det kommer til at hæmme barnet senere

hen i livet, og det har tit indflydelse på barnets sociale kompetence. Her beviser man, at faktorerne ofte hører sammen, og at de supplerer hinanden. Det giver næsten sig selv, at forældre med et misbrugsproblem ikke kan tage sig ordentligt af et barn. Barnet kommer til at vokse op med svigt,

kaos og ustabile vilkår. Det gør at han/hun får svært ved at tackle nogle situationer, og mange gange

kommer det til udtryk i form af aggressivitet, vold og misbrug. Barnet lærer simpelthen ikke, at der

Side 9

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 9 - er andre måder at løse problemer på, end at drikke eller bruge stoffer. Det er jo forældrenes måde at tackle problematiske situationer.

De indirekte risikofaktorer

Ud over de direkte risikofaktorer, er der også en række indirekte risikofaktorer. De har ikke helt så stor betydning, som de direkte, men de har stadig indflydelse på kvaliteten af et barns opvækst. De

kan listes som følgende^{12}:

• Forældrenes økonomi, tid, uddannelses- og arbejdssituation

• Deres boligforhold, afstand til arbejde, institutioner, familie og venner

• Deres intelligens, følelse af selvværd, initiativrigdom og fysiske og psykiske sundhed

• Deres forhold til hinanden, herunder om de støtter hinanden eller skændes meget, og om den enlige mor har en kæreste, der holder af hende og accepterer barnet.

• Om moderen er meget ung ved fødslen

• Om der sker belastende ting i familiens liv, fx trafikuheld, søskendes død, fængsling af faderen osv.

Forældrenes engagement i familien afhænger til dels af hvor meget tid de har til rådighed. Hvis de

har lange arbejdsdage, og kun ser deres barn til aftensmaden og inden han/hun skal lægges i seng,

vælger barnet i nogle tilfælde at knytte sig mere til en tredjeperson, fx en pædagog. Forældrenes økonomi spiller også en rolle. Misbrugere kan fx have svært ved at disponere pengene, og derfor kommer barnet i nogle situationer til at lide under det. I historien om Nicklas, står hans mor pludselig i en situation hvor Nicklas hverken har bleer eller mad. Hun kunne tydeligvis ikke styre sit misbrug, og det gik så igen ud over Nicklas.

Børn har brug for stabile rammer, og en del af de rammer, kan fx være at se forældrene tage på arbejde hver morgen. Det hjælper børn til at forstå, at man skal arbejde for at få noget igen. Hvis et barn ser sine forældre være dovne og ugidelige, smitter det af. Det er jo åbenbart tilladt, at være

12

”Børns udvikling”, af Arne Poulsen

Side 10

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 10 - ugidelig og ligeglad. Det er i hvert fald det indtryk barnet får. Det svækker så barnet senere hen, når

han/hun skal til at stå på egne ben og fx flytte hjemmefra. Pludselig opdager han/hun, at pengene

ikke bare kommer af sig selv, og at det kræver en indsats at få det hele til at hænge sammen.

Boligforholdet er også en del af de stabile rammer. Det er vigtigt at børn har en fast base, hvor de altid føler sig trygge. Hvis hjemmet er præget af ustabilitet, som i Nicklas’s tilfælde, får det en negativ effekt. En del af den trygge base, er jo hans forældre, men hans far er aldrig til stede, og hans mor er utilregnelig. Afstanden til familie og venner, kan også have en henholdsvis negativ og positiv effekt. Hvis man bor for langt væk fra fx bedsteforældre, bliver det sværere for et belastet barn, at danne et netværk med en tredjeperson.

Forældrenes intelligens spiller også en rolle, men det er mere på det genetiske plan. Man siger, at der er to ting der har indflydelse på børns intelligens; generne og miljøet. Dvs. at børn med intelligente forældre højst sandsynligt selv bliver intelligente, selvom de fx bliver bortadopteret til forældre med lav intelligens. Børnenes intelligens er nemlig en vigtig faktor, hvis de vil bryde ud af det sociale netværk. Det hjælper børnene til at skelne mellem rigtigt og forkert, og intelligente børn, vil også være i stand til at forstå mange situationer, fx hvorfor mor og far altid er fulde, eller hvorfor mor græder osv.

Forældrenes psykiske og fysiske helbred, har selvfølgelig også en indflydelse, det giver sig selv.

Psykisk syge forældre kan naturligvis ikke selv opdrage og sørge for et barn. De får ofte hjælp fra institutioner, socialrådgivere, og i de værste tilfælde bliver barnet tvangsfjernet. I hjem med fysisk handicappede forældre, ses det også i nogle tilfælde, at barnet alt for tidligt bliver pålagt for stort et

ansvar i forhold til hans/hendes alder. Forældrene kan jo ikke klare alting selv pga. deres handicap,

og pludselig bliver det barnets ansvar at få dagligdagen til at hænge sammen.

Et barn kan hurtigt mærke om forældrenes forhold til hinanden er problematisk. Det er naturligvis

ikke optimalt for barnet, hvis han/hun vokser op med skænderier, vold eller andet. Det kan give

barnet forskruede idéer om kærlighed, og barnet får ofte en tendens til at lukke sig inde i sig selv,

og føle at det er hans/hendes skyld, at forældrene ikke kan enes. Det, at børn vokser op med

skænderier, kan også i nogle tilfælde, give dem et indtryk af, at det er nødvendigt at råbe højt, for at

Side 11

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 11 - blive hørt. Det er en ulempe for barnets sociale kompetencer. Ofte giver det problemer i skolen, fordi barnet hurtigt kommer til at virke dominerende og højrøstet.

I Danmark er det en risikofaktor hvis moderen er under 18 år ved fødslen. Hovedsagligt fordi så ung en alder, ofte er ledsaget af en række andre risikofaktorer [13]. Det kan fx være alkoholisme, misbrug af stoffer, ustabile leveforhold, dårlig økonomi osv. Desværre sker det ofte, at unge piger får børn her i Danmark. Kun meget får af dem, er rustet til at kunne tage sig af et barn i så ung en alder. De skal ofte have hjælp af forældre, socialrådgivere osv.

Hvis der indtræffer belastende hændelser i familien, fx en søskendes dødsfald, fængsling eller lignende, har det selvfølgelig stor indflydelse på hele familien. Pludselig er det en helt ny hverdag, som man skal vænne sig til. Børnene er ofte dem der bliver hårdest ramt. Hvis der ikke bliver talt om hændelserne, kan det skade børnene. De kan fx opleve en traumatisk krise, som kan være uhyre svær at komme ud af. Men i de socialt belastede familier ser man desværre ofte, at der ikke bliver talt ud om disse ting, og det forværrer jo situationen yderligere for barnet.

Dette var en analyse af de mest relevante risikofaktorer. Hovedreglen er, at disse ressourcer indbyrdes forstærker hinanden. Som før nævnt, vil det sige, at tilstedeværelsen af nogle risikofaktorer, ofte fremmer sandsynligheden for andre, og dermed ender barnet ofte i en ond cirkel, som er så svær at bryde ud af.

Betydningen af den sociale og psykiske arv

Når børn vokser op i socialt belastede familier, har det selvfølgelig nogle konsekvenser, nogle værre end andre. Faktum er, at børn der er vokset op med voldelige forældre, ofte selv får voldelige tendenser. Det er nogle af de værste konsekvenser, det gør at vold, misbrug osv. har lettere ved at køre i ring, og det gør det sværere for de sociale myndigheder at gribe ind over for det.

13

”Børns udvikling”, af Arne Poulsen

Side 12

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 12 -

Social ulighed har i lang tid været en vigtig problemstilling for politikere og for den samfundsvidenskabelige forskning, netop fordi det er en ond cirkel, som er så svær at bryde. Men det er betydningen for det enkelte barn, jeg vil lægge vægt på i denne analyse.

I Nicklas’s tilfælde kom konsekvenserne til udtryk gennem hans aggressivitet. Han havde lært, at det var den eneste måde at løse konflikter på, og man kan ikke rigtig bebrejde ham noget, når han er vokset op med en voldelig far. Nicklas’s sociale kompetence har i den grad taget skade. Men det er måske kun en lille betydning i Nicklas’s liv. Undersøgelser viser, at han har langt større sandsynlighed for selv at udvikle et misbrug, fordi han er vokset op med en narkoman som mor [14].

Men hvorfor er det, at børn der er vokset op med misbrug eller vold, selv udvikler disse tendenser? I de flestes tilfælde, er det fordi, at barnet oplever det som en normal del af hverdagen. De ”lærer”, at når man er ked af det, så snakker man ikke om det, man slår. Forældrene til disse børn, har måske selv haft en dårlig barndom, og de kan derfor heller ikke lære deres børn at tackle kritiske situationer.

Hvis man skal se lidt systematisk på konsekvenserne og betydningen af social arv, kan man opdele dem i seriøse og mindre seriøse konsekvenser. De seriøse kan fx være: Voldelige tendenser, misbrug af enten alkohol, stoffer eller i værste tilfælde begge dele, pædofili hos drenge der selv har været udsat for incest osv.

De mindre seriøse konsekvenser er fx: Indelukkethed, ensomhed, dårlig eller ingen kontakt til arbejdsmarkedet, ingen uddannelse osv. I kølvandet af arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau, følger fattigdom og ustabilitet ofte [15]. Det gør, at den 3. generation i denne familie igen får dårligere livsvilkår end de fleste andre.

Den generelle forskel på de seriøse og mindre seriøse konsekvenser er, at de seriøse ofte udgør en større trussel mod samfundet end de mindre seriøse.

Konsekvenserne varierer selvfølgelig fra barn til barn. Og man kan heller ikke sige, at fordi moderen drak, så kommer barnet også til at blive alkoholiker. Men undersøgelser viser altså igen, og igen, at det sker oftere, for de børn der er vokset op i et socialt belastet hjem. Myndighederne

14

”Ulighed og livsløb”, af Mads M. Jæger, Martin D. Munk og Niels Ploug

15

”Social udvikling”, af H. R. Schaffer

Side 13

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 13 - arbejder hårdt for, at hjælpe børn og voksne med at bryde den sociale arv, men hjælper de nok? Ikke i Nicklas’s tilfælde, men det vil jeg vende tilbage til.

Nicklas viste også tegn på personlighedsspaltning. En dag, da han er på museum med en pædagog, siger han: ”Det er godt, at det er Dronning Marie, der skal med på tur i dag, og Nicklas ikke er i børnehave, for han opfører sig grimt. [16]

” Det kan tænkes, at han har opfundet en ny personlighed, der ikke har oplevet alle de forfærdelige ting, som Nicklas har, derfor kan Dronning Marie opføre sig pænt, og han slipper for at få skæld ud, for hun opfører sig jo altid pænt. Nicklas har været bevidst om, at hans opførsel har været uacceptabel, men han har ikke kunnet stoppe hans aggressivitet, før han fandt på at blive en anden når han var i børnehave. Han tror virkelig på, at Dronning Marie, er en helt anden person.

Grunden til, at Nicklas opfinder denne del af ham selv, lægger nok i, at han vil passe ind sammen med sine andre legekammerater. Men det gør han ikke når han bare er Nicklas. Så slår han og skælder ud, og så bliver han naturligvis hurtigt upopulær blandt vennerne. Så når han er Dronning Marie, så er han bare en del af helheden, og det er i virkeligheden det, han allerhelst vil være. Han har hele sit liv fået at vide, at han skal behandles anderledes, fordi han har haft et svært liv.

Et andet eksempel, handler om en lille dreng, Alex, fra Amerika [17]. Indtil han var ca. 7-8 år boede han hos sin mor og stedfar. De var medlem af en satanistisk kult, og de var begge pædofile. Alex har oplevet værre ting, end man kan forestille sig. Han overværede sin stedfar have sex med dyr, som del i et satanistisk ritual, han blev misbrugt og svigtet. Da han endelig blev tvangsfjernet, havde han udviklet en række andre personligheder. Når en psykolog og hans plejemor ville snakke med ham, om alle de frygtelige ting han havde oplevet, sagde han oprigtigt, at han overhovedet ingenting kunne huske. Det var fordi, han havde spaltet sin personlighed op i flere forskellige drenge, og nogle af de drenge, han havde dannet, var dem der havde oplevet de satanistiske ritualer osv. Men han var ikke bevidst om disse andre personligheder. Så det var først da han kom under hypnose, at han kunne fortælle om sin frygtelige barndom. Da blev han bevidst om, hvordan hans forældre havde mishandlet ham.

16

”Historien om Nicklas”, af Mette Cramon og Anne Dorthe Holm, bragt i Jydske Vestkysten, 2003

17

”Det fortryllede slot”, af Carole Smith

Side 14

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 14 -

Han havde simpelthen dannet disse personer for at kunne overleve. Ellers var han blevet sindssyg og havde bukket under. Dette eksempel er selvfølgelig meget ekstremt, men det viser igen, at personlighedsspaltning, også er en af de mange konsekvenser, der kan forekomme.

Betydningen for et socialt belastet barn kan altså variere meget. Konsekvenserne kan være alt lige fra indelukkethed til misbrug, voldelige tendenser og i Nicklas’s og Alex’s tilfælde personspaltning.

Men ud over de personlige konsekvenser, har social arv også en negativ effekt på samfundet.

Vurdering af mulighederne for at bryde den sociale og psykiske arv

Myndighederne har kæmpet i mange år for at stoppe den onde cirkel. Allerede i 1968 startede Socialforskningsinstituttet et landsdækkende interview af et repræsentativt udvalg af 7. klasses børn [18]. Men det er som om, at systemet stadig ikke fungerer optimalt. Hvis det havde gjort det, ville Nicklas så ikke have haft det bedre i dag? Hvis den sociale arv virkelig skal nedbrydes, så kræver det efter min mening, at de sociale myndigheder griber noget hurtigere ind. De skal være mere opmærksomme på de udsatte familier. Men dermed mener jeg ikke, at de partout skal tvangsfjerne alle udsatte børn, de skal bare gribe ind noget før med hjælp, støtte osv.

Myndighederne mener først og fremmest, at alle bør have en uddannelse. Det er én af de bedste måder at bryde ud af det sociale netværk på. En uddannelse lægger et godt grundlag for fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed også fast indkomst. På den måde kan en ny generation undgå fx fattigdom.

Som før nævnt, mener jeg også at en tredjeperson ofte gør det nemmere for børn, at skabe et nyt netværk, og dermed bryde ud af den sociale arv. Hvis et barn er vokset op i en belastet familie, så

kræver han/hun tit hjælp udefra, for at kunne skabe sig et liv, der ikke er påvirket af hans/hendes

sociale baggrund. Men hjælp udefra betyder ikke altid hjælp fra de sociale myndigheder. Det kan lige så godt være en bedstemor, en nabo eller en ven af familien, der kan støtte barnet i skolen,

18

”Ulighed og livsløb”, af Mads M. Jæger, Martin D. Munk og Niels Ploug

Side 15

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 15 - fritiden og under videre uddannelse. Barnet bør simpelthen udvikle et helt nyt socialt netværk, der ikke er belastet af for mange risikofaktorer.

Opgaven går i det store og hele ud på at undgå marginalisering [19]. Det er ikke kun de professionelle der skal løse denne opgave, det er i høj grad også omgivelserne og samfundet. Det er så nemt at sige, at det kun er myndighedernes ansvar. Nej, vi som samfund, må også gøre en indsats. Det kan gøres ved at støtte de sociale arrangementer, og det kan gøres ved at pædagogerne og skolelærerne bliver ved med at gøre en indsats, for de mest sårbare børn. Man skal aldrig give op når det handler om et menneskes liv.

Nogle forskere har i tidens løb fremlagt forslag om, at personer med lav intelligens, og folk med fx Down’s syndrom ikke burde have lov til at få børn, da deres arv ville være meget skadelig for barnet. Det synes jeg er fuldstændig absurd. Man kan ikke forbyde folk at få børn. Det er efter min mening en menneskerettighed. Det kan godt være, at barnet får en dårlig opvækst, men der må myndighederne jo bare være mere opmærksomme på problemet.

Pædagogerne i vuggestuer, børnehaver og institutioner burde måske også have en større viden på dette område. Det kunne hjælpe dem til at opdage de belastede børn hurtigere, og dermed kan man også gribe hurtigere ind.

Generelt vil jeg sige, at det er forholdsvist nemt at gribe ind over for den sociale arv. Det kræver ”bare” lidt opmærksomhed og handlekraft fra myndighedernes side. Men hvis det er så nemt, som jeg påstår, hvorfor er social arv så stadig så udbredt? Svaret må jo være, at der lægger mange flere problemer i social arv, end man lige er klar over. Det er fx kun i de mest ekstreme sager, at man ser børn blive tvangsfjernet. De sociale myndigheder kan jo ikke bare tvangsfjerne børn, fordi de måske tror, at barnet bliver mishandlet. Der skal beviser til, og alt skal naturligvis dobbelttjekkes inden man fjerner børn fra deres hjem. Men er det ikke bare én stor gang bureaukrati? Hvorfor skal det tage så lang tid, når man endelig har fået bevist at barnet lider overlast? Faktum er, at der skal gøres noget, det er alle politikere enige om. Men hvor meget kan der egentlig gøres, altså ud over det der allerede blive gjort?

19

”Kampen mod den negative sociale arv”, af rådmand Flemming Knudsen

Side 16

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 16 -

Mulighederne for at bryde den sociale arv, er efter min mening, til stede. Men alligevel viser tallene, at den simpelthen ikke bliver brudt i nok tilfælde. Men det er så svært at skride ind over for, det er jo på en måde en medfødt ting. Men hvis man hjælper børnene med at kompensere for nogle af de værste risikofaktorer, tror jeg, at man er godt på vej, til at hjælpe et barn med at få et bedre liv, end hans forældre havde.

Side 17

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 17 -

Konklusion

Jeg har i løbet af ugen fundet ud af, at begrebet social arv dækker over den psykiske arv socialt belastede forældre kan videregive til deres barn. Jeg beskrev et eksempel med drengen Nicklas, og om hvordan hans barndom blev præget af hans negative sociale arv.

Da jeg valgte dette emne til min større skriftlige opgave, valgte jeg at lægge vægt på analysen af risikofaktorerne. Jeg fandt ud af, at der er mange måder at inddele risikofaktorerne, men jeg valgte at dele dem op i direkte og indirekte. Derudover fandt jeg ud af, at risikofaktorerne har størst indflydelse når der er mange til stede på en gang, og at de ofte fremkalder hinanden, fx mht.

fattigdom, det bliver ofte ledsaget af ustabilitet og lavere status.

I analysen forklarede jeg også hvilken betydning den sociale arv har for det enkelte barn, og konsekvenserne var mange. Ud over en dårlig start på livet, udvikler mange belastede børn misbrug, voldelige tendenser og nogle få, personlighedsspaltning.

Til sidst vurderede jeg mulighederne for at bryde den sociale arv. Jeg fandt ud af, at det var svært at komme med nye forslag til hvad der kan gøres, men også, at det der bliver gjort i dag er det rigtige.

Dog mener jeg, at de sociale myndigheder tøver for længe med at reagere, når de opdager at et barn lider overlast.

Side 18

[navn fjernet], 3a Større skriftlig opgave 6. februar 2004

Social arv

Psykologi C Haderslev Handelsskole - 18 -

Litteraturliste

Bøger:

”Social udvikling” af H. Rudolph Schaffer, Hans Reitzels forlag, 1999, Narayana Press, Gylling

”Børns udvikling” af Arne Poulsen, Gyldendal, 1994, Nordisk Bog Center A/S, Haslev

”Ulighed og livsløb” af Mads M. Jæger, Martin D. Munk og Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet

2003, Phønix Trykkeriet A/S

”Det fortryllede slot! Af Carol Smith, Lademann, 2003

”Samfundets børn” af Mads Hermansen og Arne Poulsen, Forlaget Klim, 2002, Narayana Press, Gylling

Artikler:

”Kampen mod den negative sociale arv” af rådmand Flemming Knudsen, Århus Kommune, bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 39, 2002

”Social arv – velfærdsstaten og familien” af Niels Ploug, bragt i Social Forskning nr. 2, juni, 2003 ”Historien om Nicklas” af Mette Cramon og Anne Dorthe Holm, bragt i Jydske Vestkysten som serie i 2003

Video:

”Den onde cirkel” fra DR2