Et eksempel fra HF 2. år
SSO om tortur i Psykologi
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i psykologi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Psykologi B, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder psykologi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til psykologi.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Problemformulering 3
Metode 3
Definition af tortur 4
Redegør for begrebet tortur og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind når et menneske bliver umenneskeliggjort. 4
Melanie Klein – Uden relation, ingen kommunikation 5
Carl Goldberg 6
1. sårbarhed over for oplevelser af skam 6
2. Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner 6
3. Manglende færdigheder til at føle sorg 7
4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser 7
5. Betydningsfulde personers dobbeltmoral 7
Albert Bandura 8
Sammenligning 8
Ansvarsforskydning 9
Umenneskeliggørelse 10
Gruppepsykologi 10
Analyse 11
Case 1 – Kronik af Jesper Sølund Hansen, tidl. FN-soldat i Eksjugoslavien – Politiken 2004 11 Case 2 Kronik af Kjeld Koplev – De ordinære bødler – Politiken 2005 14
Diskussion – 1. hvordan kan bødler leve med deres ugerninger efterfølgende? 16
2. hvad karakteriserer de situationer hvor mennesket er mest lydigt og autoritetstro. 17 Konklusion 18
Litteraturliste 18
Side 2
2
Abstract
This exercise is about what explanations can be found on that ordinary people will be able to carry out torture against other people and the psychological factors that come into play when you see other people as inferior.
I have in my analysis of case first found out that an individual's attitudes and norms can radically change in favor of avoiding exclusion of a given group. Thus, the individual will be able to suppress its own values and create new ones that allow you to perform evil deeds.
In my analysis of case 2. I have come to the following. An individual who has been put in an environment that was sufficiently extreme and then being put in a situation which required that evil acts are performed, may be able to live with it. The individual can only live with his actions, if the person has justified his actions to his morale.
I have in the analysis found that for an individual to be able to perform actions of evil character, there must be a cognitive restructuring. The individual must either not be able to make sense of committing acts of evil character, it can be done by or to impose its own standards and values to change.
Indledning
Denne opgave handler om hvilke forklaringer, der kan findes på, at almindelige mennesker bliver i stand til at udføre tortur mod andre mennesker og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind, når man ser andre mennesker som mindreværdige – set ud fra relevante psykologiske teorier.
Hvad er det, der kan få en mand til at tage på arbejde om morgenen og bruge hele sin dag på at lemlæste og mishandle andre personer, og så derefter tage hjem til familien som om intet vat hændt? Man kunne umiddelbart godt tro, at en mand som denne blot er et produkt af en gedigen
Side 3
3 omgang hjerneskade, hvorpå at han ikke er i stand til at komme i kontakt med sine følelser. At det er noget vi kan forklare med neuropsykologien og at det heldigvis kun er få mennesker der bliver født sådan. Sandheden er desværre ikke helt så håndgribelig og nem få stillet svar på.
Den stillede opgaveformulering er:
Problemformulering
Hvordan kan udviklings- og socialpsykologien forklare at almindelige mennesker bliver i stand til at udøve tortur mod andre mennesker?
- Redegør for hvad tortur er og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind, når man ser andre mennesker som mindreværdige.
- Analyser ud fra ovenstående teorier, hvordan det kan være at ellers helt normale mennesker bliver i stand til at udfører tortur mod andre mennesker.
- Diskuter hvordan det kan være at bødlerne er i stand til at leve med deres gerninger efterfølgende, samt hvad der karakterisere de situationer hvor mennesket er mest lydigt og autoritetstro.
Metode
For at svare på den stillede opgave, har jeg valgt at anvende forskellige teoretikere. Jeg har valgt at redegøre for Melanie Kleins teori, da den belyser nogle helt grundlæggende aspekter af socialpsykologien, herunder inddrager jeg også Bion, som er en elev af hende, da han har nogle interessante tanker omkring grupper. For at kunne tage stilling til hvorvidt det sociale aspekt, har en påvirkning på individet ifh.t. til at udfører onde handlinger, har jeg redegjort for Albert Banduras teori om psykologiske påvirkningsstrategier. Endvidere har jeg taget Solomon Aschs teori om gruppepres med, for at kunne redegøre for gruppepressets relevans for problemformuleringen. For at skabe perspektiv ifh.t. mine andre teorier har jeg Carl Goldbergs
Side 4
4 teori med. Goldberg mener at udviklingspsykologien er svaret på hvorfor nogle mennesker bliver i stand til at udfører onde handlinger.
Definition af tortur
Tortur defineres som, at en person med fuldt overlæg påfører en anden person store fysiske eller psykiske smerter. Formålet med tortur er at nedbryde en personlighed og at ydmyge individet til at forråde sin overbevisning og sit tilhørsforhold og dermed at få berøvet sin identitet. [1] Redegør for begrebet tortur og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind når et menneske bliver umenneskeliggjort.
Ord er fattige når det drejer sig om at beskrive tortur. Tortur er en af de mest hæslige menneskabte frembringelser, som vi har formået at påfører andre personer verden over. Tortur er ikke alene mennesker som bliver brændt med cigaretter, som bliver tæsket til de ikke har en hel knogle tilbage i kroppen, som bliver forpint til deres hjerner bliver nød til at lukke ned. Tortur er også psykisk. For eksempel er der mennesker der bliver tvunget til at se på, at deres egne børn, familie eller venner får trukket alle neglene af. Begrebet tortur dækker over både de fysiske aspekter af tortur, såvel som de psykiske. [2]
I dette afsnit vil jeg gøre rede for psykisk og fysisk tortur.
Psykologisk set anskues psykisk tortur som havende langt værre følger end den fysiske tortur.
Formålet med at torturerer mennesker, er at nedbryde personligheden så totalt, at individet bliver ydmyget på et plan, der vil og i størstedelen af tilfældene kan resultere i at individet forråder sin egne overbevisninger og tilhørsforhold. Offerets identitet bliver skrællet af, udelukkende med henblik på at få offeret til at afgive fortrolig information eller afgive beviser, der inkriminerer
1
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/tortur
2
Inge Kemp Genefke – Torturen i verden – den angår os alle – Hans Reitzels Forlag - 1986
Side 5
5 ofrets kammerater og lignende.
De samfundsmæssige konsekvenser ved tortur er at der bliver skabt et psykisk miljø af terror og frygt blandt befolkningen. Hvis befolkningen i et land lever i et sådant miljø, vil bagmændene bag disse uhyrligheder kunne udnytte folkets frygt til at undertrykke og kontrollere eventuelle frihedsbevægelser og politiske oppositionsgrupper. Torturens formål er at nedbryde en
3 personlighed, og ingen midler bliver skyet.
Melanie Klein – Uden relation, ingen kommunikation
Melanie Klein var en kontroversiel psykoanalytiker og havde mange kritikere og oppositioner. Dog efter Melanies død, vandt hendes objektrelationsteori status som en af de væsentligste fornyelser af Freuds klassiske psykoanalyse. En elev af hendes er Wilfred R. Bion.
Melanie Klein ser på hvordan tidlige relationer for babyen, kan have indflydelse på dets møde omverdenen også uden for familien. Klein beskriver den naturlige udvikling som alle vi mennesker gennemgår, for at skabe en platform og en identitet i individets tilværelse. Små børns stærke følelser og udtryk handler om at skabe relationer for at klare sig i verden. De første objektrelationer bliver en form for sikkerhedsnet, som hjælper os ud i samfundet og livet. Selv om almindelige voksne mennesker ude i samfundet hverken kan betragtes som psykotiske eller småbarnsagtige, kan objektrelationsteorien give en forståelse af de følelsesladede gruppeprocessor, vi alle deltager i ud fra vores forskellige roller.
Når barnet er voksent, vil tidlige erfaringer få betydning for individets evne til at socialisere med andre. Det kommer til udtryk i f.eks. grupper. Mellem ledere og ledede. Formålet med disse erfaringer er ens uanset hvilken situation man befinder sig i, nemlig at finde en måde at klare ubehag på og at overleve.
I enhver social situation findes – et jeg, et du og et vi. [4]
F.eks. i en gruppe, gruppen bliver individets beskyttelse mod den eksistentielle ensomhed og isoleringen, en menneskabt ”opfindelse” som symbolsk erstatter familien. Dette giver oplevelsen af at være en del af noget som både er dig, mig og et vi.
3
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/tortur
4
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 - s. 58-61
Side 6
6
Wilfred Bion diskuterer en sådan uudtalt del af gruppelivet. [5] Idet gruppemedlemmerne bliver forenet i processor som splittelse, introjektion og projektion, skabes der fælles forestillinger om hvordan verden er. Bion anvender begrebet grundantagelsesgruppe til at beskrive disse indre, fælles skabte billeder. Han mener at de bunder i en delt, ubevidst antagelse. Dette kommer til at ligge til grund for og styre gruppens ageren.
Carl Goldberg
En af de mere gennemarbejdede udviklingspsykologiske teorier stammer fra den amerikanske forsker Carl Goldberg, der selv kalder sig for humanistisk psykoanalytiker og social teoretiker. I
2000 publicerede han bogen The Evil We Do. Heri beskriver han på baggrund af 30 års kliniske erfaringer med voldelige børn, unge og voksne en række faktorer han mener, kan forklare, hvorfor nogle mennesker i deres voksenalder reagerer med overmåde, aggression og destruktion. Det er mennesker, der har det tilfældes, at de af forskellige årsager ikke har været i stand til at indgå i almindelige sociale relationer med andre. Baggrunden herfor, mener Goldberg, må findes i socialiseringsprocessen. De 5 forhold, der er af betydning for udvikling af destruktiv adfærd er:
1. sårbarhed over for oplevelser af skam
Et barn, der under sin opvækst har oplevet af kunne løse forskellige opgaver tilfredsstillende, udvikler en form for social kompetence. Det opnår anderkendelse fra sine omgivelser og udvikler dermed en positiv personlig og social identitet. Et barn, der bliver udsat for evindelig kritik, afvisning, ydmygelse og skam, vil derimod udvikle en oplevelse af at det ikke slår til og udvikler derfor en negativ selvfølelse. Den manglende udvikling af sikkerhed af sikkerhed, selvtillid og kompetence resulterer i, at barnet siden hen har vanskeligheder med at udvikle realistiske sociale relationer. Det vil i voksenalderen altid være på vagt overfor andres forventninger og vurderinger. Denne negative holdning resulterer i en udvikling af fjendtlighed overfor omverdenen.
2. Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner
Goldberg mener at et barn der under sin opvækst har manglet at kunne etablere en tæt og nær tilknytning til sine forældre eller andre centrale personer, ikke vil være i stand til at udvikle
5
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 - s. 61-62
Side 7
7 sikkerhed og tillid i interpersonelle relationer. Barnet udvikler et lavt selvværd, reagerer stærkt emotionelt over for genvordigheder og har vanskeligheder med at udvikle hensigtsmæssige handlestrategier ved modgang.
3. Manglende færdigheder til at føle sorg
Manglende færdigheder til at føle sorg udvikles iflg. Goldberg ved, at forældrene ikke giver barnet mulighed for at vise oprigtige følelser, når det under sin opvækst oplever, at det ikke kan opnå det som det gerne ville. Hindres et barn i at reagere med vrede, bitterhed eller skuffelse i sådanne situationer, forfalder barnet i at udvikle en fantasiverden, fremfor at udvikle en kompenserende måde at håndtere sorg, tab eller andre problematiske livsituationer. ”Med andre ord, børn der ikke kan udtrykke deres forvirring over at de ikke kan kontrollere deres liv, tvinges til at finde andre måder, hvor de kan foregive, at de ikke er så hjælpeløse, som de føler. Destruktiv adfærd, i sin grundlæggende betydning, er et forsøg på at vise at gerningsmanden kan tage vare på sit eget liv – han kan gøre, hvad han selv ønsker” [6]
4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
Børn, der under deres opvækst hindres i at udtrykke deres følelser verbalt og nonverbalt, bliver ofte drillet og isoleret af jævnaldrende. I voksenalderen har de stadigvæk vanskeligheder ved at sætte ord på det, der går gennem dem på. Derfor føler de sig sårbare i interaktion med andre mennesker.
5. Betydningsfulde personers dobbeltmoral
Specielt forældre fungerer som modeller for barnets adfærd. Hvis barnet skal vellykket have en positiv indlæring, skal der være sammenhæng mellem det forældrene siger og det de gør. Et barn der er vokset op med forældre der er hykleriske og som har sat barnet i situationer, hvor det er blevet forvirret over for forældrenes adfærd, vil som voksen ikke have udviklet en strategi til håndtering af modgangsituationer. Goldbergs teori siger at, hvis disse 5 ovenstående kriterier samtidig findes, vil chancen for at barnet som voksen vil få et destruktivt liv, være forhøjet.
Iflg. Goldberg er den person som under sin opvækst har været udsat for omsorgssvigt, vil
6
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004 - s. 30
Side 8
8 udvikle et lavt selvværd [7]. Dette resulterer i selvhad og ligegyldighed over for andre mennesker.
At være ligeglad med andre mennesker er nødvendig for at beskytte den svage personlige identitet. Ved efterfølgende at skabe en adfærdsstrategi der viser overlegenhed, føler personens sig bedre tilpas. Til sidst sker der en ændring hos personen, hvor vedkommende går fra at være selvhadende, til at have en skinhellig opfattelse af sig selv.
Albert Bandura
Banduras teori omhandler forskellige påvirkningsstrategier der fremmer ondskab. Han mener ikke at ondskab opnås ved at ændre på personlighedsstrukturer, aggressive drifter, eller moralske standarder. Men derimod ved at kognitivt omdefinere moralen med henblik på at dræbe, således at den kan udføres uden selvcensurering. Banduras hovedpointe er at mennesker ikke generelt engagerer sig i destruktive handlinger, medmindre de har været i stand til, over for sig selv, at begrunde det moralsk fornuftige i at gøre det.
Moralsk retfærdiggørelse
Menneskets moralske retfærdiggørelse har fundet sted i tusindvis af år. Moralsk retfærdiggørelse består i at retfærdigøre sine egne handlinger, det ses tydeligt i datidens nazi-Tyskland f.eks.
tyskerne blev indoktrineret til at tro på at hele udryddelses processen af jøderne, var nødvendig for at rense den ”ariske race” Ved at fremstille jøderne som fjenden, retfærdiggøres udryddelsen af dem. For at skabe en kognitiv omstrukturering er det nødvendigt hele tiden at komme med eksempler på ”fjendens” farlige aktiviteter. Hvis et udtryk bliver gentaget nok gange, med tilstrækkelig overbevisning bliver omtalt negativt, vil det til sidst blive troet på. Herefter vil enkelt ord kunne sætte en række associationer i gang, sådan som vi i dag kender begrebet ”jøde” fra datiden nazi-Tyskland.
Sammenligning
En anden psykologisk proces der mindsker evt. skyldfølelse, er at sætte dem i perspektiv til andre ondskabsfulheder, som den anden part har været en del af. F.eks. Vestlige lande beskyldes af Al- Qaeda for, hensynsløst at have udnyttet landets naturrigdomme. Ved at foretage
7
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004 s. 31
Side 9
9 sammenligninger med hvad fjenden tidligere har gjort, kommer ens egne handlinger til at fremstå mere ubetydelige og meningsløse, hvorved de nemmere kan retfærdiggøres.
Ansvarsforskydning
I største del af tilfælde hvor grusomheder udføres, sætter udøveren sig selv uden skyld. Han udfører blot en ordre, han følger blot den overordnedes krav. Nogle mennesker taler om, at de af deres overordnede er blevet ”programmeret” til at udfører denne handling, uden dog at sige hvordan denne ”programmering” fandt sted. Lydighed overfor autoriteter bliver af nogle anset for at være en rationalisering. Lydighedens alibi kan hverken bruges som undskyldning eller forklaring.
Enhver handling er den enkeltes ansvar. Denne form for ansvarsforskydning har man set utallige gange, bl.a. hos den græske torturbøddel Michaelis Petrou som fortalte ”At torturere blev et arbejde. Når officeren beordrede dig til at slå, slog du. Man tænkte aldrig på at man kunne gøre
andet”^{8}Eufimismer
Brugen af eufimismer er udbredt i alle samfundets sociale lag, i alle miljøer. En eufimisme behøver slet ikke at være noget dårligt, det betyder blot at man ikke vil kalde noget for sit rette navn og man derfor omskriver det. Det er en psykologisk teknik, der gør det betydeligt nemmere at håndtere vanskelige situationer. Det amerikanske militær er ”storforbrugere” af disse slang udtryk f.eks. kalder de bomber for ”vertikalt spredte anti-personelle anordninger” Når man læser disse
9 omskrivninger kan man uden at tøve sige at ”Ordene er virkeligt blevet nogle gavtyve”
Der er ingen tvivl om at brugen af eufimismer er et effektivt psykologisk teknik, til at fjerne moralske skrupler hos gerningsmænd.
Et eksempel ”Det var ikke skamfuldt at dræbe dem (4 små negerbørn). Hvorfor? Fordi når jeg går ud for at dræbe klapperslanger, gør det ingen forskel mellem små og store klapperslanger, fordi jeg véd, at det er alle klapperslangers natur at være (menneskets) fjende og forgifte mig, hvis de kan. Derfor dræber jeg dem alle, og hvis der i nat er 4 små niggers mindre, så siger jeg (at det var
godt), uanset hvem der anbragte bomben. Vi har det alle sammen bedre”^{10} Her ses detfuldkommen tydeligt at han ikke ser på de afroamerikanske børn som mennesker, han
8
Conroy, 2000 – Onskabens psykologi – Frydenlund – 2004 - s. 58
9
Shakespeare – Helligtrekonger Aften”
10
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – ondskabens psykologi – Frydenlund – 2004 - s. 62
Side 10
10 sammenligner dem med klapperslanger som han går på jagt efter til hverdag. Det at han sammenligner dem med slanger, kaldes for dehumanisering. De opfattes nu ikke længere som mennesker i hans opfattelse, derfor kan tillade sig selv at myrde disse 4 børn.
Umenneskeliggørelse
Hvis et normalt fungerende menneske skal kunne udfører systematiske ondskabsfulde handlinger på en anden person, uden at hans egen integritet og selvforståelse tager skade, kræver det at der ikke ses på offeret som et ”rigtigt” menneske. Det vil sige at når en tortur bøddel møder op på arbejde mandag morgen, har han ikke selv i tankerne at han skal ind og skærer fingrene af en mand, som ligesom ham selv, har kone og børn. En bøddel ser ikke på sine ofre som mennesker, men han ser dem som det de er stemplet af hans øverstkommanderende. Stemplet som noget umenneskeligt. Indlæringen af systematisk udført ondskab kræver at der sker en radikal ændring i en af mest basale menneskellige værdier: respekt for andre menneskers liv. Ved at tillægge en gruppe som helhed uædle motiver, giver det selvet lov at retfærdiggøre ellers utilgivelige handlinger. ”Når en gruppe mennesker defineres ud fra den kategori de tilhører og denne kategori er udelukket fra den menneskelige familie, så er det nemmere at overvinde moralske hæmninger
mod at dræbe dem”^{11}Gruppepsykologi
Egengrupper & fremmedgrupper
En egengruppe er dem vi identificere os med, dem som vi er loyale overfor. Der sker en identifikation indadtil i gruppen og det kan fører til at der opstår en barriere udadtil, altså en markering i forskelle til fremmedgrupper. Forskelle mellem to grupper, kan resultere i et konfliktforhold, hvor de andre er onde og hvor alt forståelse for fremmedgruppens situation viskes væk til fordel fordomsfulde holdninger.
Gruppetænkning
At grupper tænker som en organisme, er allerede af Irvin Janis blevet belyst. Janis mener at en gruppe kan nå frem til fælles beslutninger, uden overhoved at have taget det op til efterretning.
Dette fælles resultat er en konsekvens af det pres, der ligger på gruppens medlemmer, som alle
11
Kelman, 1973 – Ondskabens Psykologi – Frydenlund – 2004 - s.63
Side 11
11 efterlever for ikke at blive udstødt.
”Grupper har med andre ord en tendens til at påvirke medlemmerne til konformitet og ensartet
adfærd”^{12}Gruppepolarisering
Hvis mennesker med forholdsvis samme holdninger placeres i samme rum og de lades diskutere, vil deres holdninger blive radikaliseret og mere ekstreme. Det sker fordi der en tendens til at man lytter mere til folk, med samme holdning som dig selv. Dette vil i sidste resultere i at holdningerne i gruppen er ensartede.
Analyse
I analysen vil jeg undersøge de to kronikker hver for sig. Både på grund af overskuelighed, men også for at få dem til at stå stærkere hver for sig. Jeg vil runde analysen af med en sammenfatning af mine undersøgelser af hvorfor at almindelige mennesker kan blive i stand til at udføre tortur.
Case 1 – Kronik af Jesper Sølund Hansen, tidl. FN-soldat i Eksjugoslavien –
Politiken 2004
Jesper Sølund var udsendt i Eksjugoslavien i midten af 1990’erne og skriver kronikken cirka 10år efter at han var udsendt.
Socialpsykologisk/Gruppe
Som noget af det første Jesper Sølund oplevede da han ankom til missionområdet, var den slående ensomhed og isolation fra omverdenen. Det at være isoleret, ensom og væk fra egne sociale
12
Solomon Asch – Psykologiens veje – Systime – 2011 - s. 356
Side 12
12 normer og rammer, kan få enhver normal person til at blive en anden. Den isolation som Jesper oplevede, var hurtigt en væsentlig faktor, der resulterede i at de lokale, især kvinder, blev set ned på og umenneskeliggjort.
De begyndte hurtigt at bagtale de lokale kvinder, som de ikke fandt tiltrækkende og begyndte at kalde lokale, der opsøgt militærlejren for danske ukvemsord. At Jesper og hans soldater kammerater, nu er bosat i dette land hvor de ikke snakker sproget og er blevet forbudt at socialisere med de lokale, resulterer i at de begynder at se ned på dem. Jespers egen gruppe er kompagniet, som han deler sin hverdag med. I kompagniet opstår der indadtil en identifikation mellem soldaterne, de er alle udstationeret i samme lille by, de har udelukkende hinanden at kommunikere og socialisere med. Der opstår ikke et konkret konfliktforhold i forhold til lokal befolkningen, men al forståelse for de lokale forsvinder og erstattes i stedet med fordomsfulde holdninger om de lokale.
Jesper beskriver videre at han ud fra sine egne erfaringer godt kan forstå de amerikanske soldaters adfærd i Irak.
Der har definitivt ligget et pres på Jesper såvel som hans kammerater. Soldaterne i kompagniet tænker som en organisme, det ses da der uden forudgående samtaler, er en enighed om at de lokale er mindre værd end dem selv. Jesper har ikke turdet sige fra, i frygt for at blive udstødt af den gruppe, som han er bundet til i det kommende halve år. Her ses konsekvensen af det pres der
13 indirekte påvirkede Jesper.
”På intet tidspunkt oplevede jeg, at der var nogen, som sagde fra. Tværtimod bekræftede vi hinanden, og udviklingen blev forstærket”. case 1
Socialpsykologisk/Bandura
Jesper fortæller at der var et større tyveri af bl.a. brændstof og diverse materiel og at det ikke øgede de lokales popularitet. Når de lokale udfører en ugerning, har det ikke en stor materiel betydning, men det bidrager til en moralsk retfærdiggørelse. Når Jesper ved, at de lokale stjæler
13
Solomon Asch - Psykologiens veje – Systime – 2011 - s.354-356.
Side 13
13 fra dem, hjælper det Jesper med at skabe en kognitiv omstrukturering.(Bandura) Jesper får således lettere ved at begå onde handlinger mod dem i form af skældsord og prostitution. Jesper fortæller også hvordan en forsamling næsten udelukkende af mænd, satte en testosteron-baseret dagsorden. At bordeller hyppigt besøgt i fridagene, dog med befalingsmændene i spidsen, som Jesper påpeger, viser en ansvarsforskydning.(Bandura) Jesper har uden tvivl kendskab til denne aktivitet, som størstedelen udøver, men han lægger vægt på at han ikke accepterede det. At have kenskab til at sådanne situationer udspilles, uden at indvende en eneste gang, undskylder han med at befalingsmændene gik forrest. Han siger således ”Helle tie og undgå konflikt, end at være udelukket fra fællesskabet. Et fællesskab, der er det eneste der gør isolationen og hjemveen udholdelig” (Case 1)
Hans undskyldning for at have begået disse handlinger, grunder i hans frygt for at blive udstødt og isoleret. Han bestræber sig på at opfører sig som normerne tillader, på bekostning af den dehumanisering de lokale kvinder bliver forvoldt. Der bliver gentagende gange i kronikken lagt vægt på, at isolationen er den væsentligste faktor, i forhold til hvorvidt at Jespers normer og
værdier ændres.^{14}Grupper er menneskets måde at abstrahere fra isolation, at Jesper indordner sig efter kompagniets normer og værdier, kan blot siges at være en naturlig reaktion på frygten for ensomhed.(S. Asch)
Jesper fortæller gentagende gange, at han sympatisere med de amerikanske soldater i Irak og at han forstår hvordan det kom så vidt for dem. Han er ikke sen til at påpege at de amerikanske soldaters handlinger, var af mere barsk karakter end hans egne. Der findes dog ikke et skema hvorpå du man måle onde handlinger og derfor kan Jespers påvisning af de amerikanske styrkers ugerninger, betragtes som moralsk retfærdiggørelse. Han sætter de normer og værdier, der var til grundlag for hans egen gruppes ugerninger, op i mod dem som de Amerikanske styrker havde, for at retfærdiggøre sine egne handlinger.(S. Asch)
Jeg har i min analyse af case 1. fundet ud af, at et individs holdninger og normer, radikalt kan ændres til fordel for at undgå ekskludering af en given gruppe. Således vil individet være i stand til at undertrykke sine egne værdier og skabe nye, der tillader at udfører onde gerninger.
14
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag – 2008 – s. 59 - 61
Side 14
14
Case 2 Kronik af Kjeld Koplev – De ordinære bødler – Politiken 2005
Kjeld Koplev skriver om en undersøgelse af Nils Christie, om norske fangevogtere under
15 2.verdenskrig.
I kronikken ligges der ud med Adam Holms interview med den kroatiske forfatter og journalist Slavenka Drakulic, hvor dagens emne er ’Almindelige mænd og massemordere’. Slavenka udtaler således ”Ingen af os ved, hvordan vi faktisk vil reagere i en bestemt situation, men de fleste af os bærer potentialet til at blive kriminelle og mordere”
Den norske kriminolog Niels Christie, udpensler i sin bog om norske fangevogtere under
2.verdenskrig, hvilken baggrund fangevogtere havde og hvordan de endte med at udfører disse ugerninger, der forgik i disse kz-lejre der gik under navnet ”Serber-lejrene”
Dødsprocenten i de norskbevogtede lejre var på højde med – og i mange tilfælde endda højere – end i de flest og mest berygtede tyske dødslejre.
Kjeld Koplev ligger således vægt på i denne kronik, hvorvidt at der sker en påvirkning fra dit miljø og om at alle er i stand til at blive kriminelle.
Socialpsykologisk/gruppe
Disse omtalte kz-lejre som Niels Christie beskriver, lå et utroligt øde og ekskluderet sted, oppe i Nordnorge. De norske fangevogtere som arbejde i disse lejre, var ikke udvalgt med større omhu, eller med blik på at finde personale med de bedste kompetencer. Det var helt normale mennesker, der nu blev udstationeret et meget isoleret sted. Disse fangevogtere, kom fra steder med almindelige normer og værdier, men blev udsat for hvad der næsten kan betegnes som et paradigmeskift. Frygten for at blive udstødt fra denne eneste mulighed for nærvær, kan drive enhver person til at radikalt ændrer sine normer og værdier, for at tilpasse sig sine omgivelser.
Med Niels Christies egne ord ”Et meget stort antal mennesker kan begå de forfærdeligste handlinger over for andre mennesker – hvis de ydre omstændigheder bliver tilstrækkeligt ekstreme” Der skabes i denne gruppe af fangevogtere, nogle fælles forestillinger om hvordan verden er. I gruppen er der sket nogle helt ubevidste antagelser, der har resulteret i fælles skabte
15
Fangevoktere i konsentrasjonsleire – en sociologisk undersøgelse af norske fangevoktere i serberleirene i Nordnorge
1942.
Side 15
15 billeder om hvad der i orden og hvad der ikke er i orden at gøre over for medmennesker. Denne fælles forståelse om opførsel, kommer således til at styre gruppens handlinger og ligge bund for dens normer og værdier.
Socialpsykologisk/Bandura
Niels Christie fortæller at grusomhederne som fandt sted, ikke skyldtes at de norske fangevogtere var særdeles aggressive eller voldelige, hvordan kunne disse normale mennesker begå så onde handlinger så? Svaret kan findes i, hvilket syn fangevogterne havde på de indsatte i lejrene. At serberne ikke havde den luksus at kunne tage et bad, ikke havde tøj at skifte i mellem og med en reaktion på mad, der mindede om glubske ulve fra de norske skove, resulterede i at fangevogternes syn på fangerne, blev reduceret til at de ikke blev anskuet som mennesker længere. Grundet en kæmpe sproglig barriere, havde fangevogterne ikke mulighed for at kommunikere med serberne, serberne havde således ikke grundlag for at kunne argumentere for deres sag og fremstå som lige stående mennesker. At sætte en gruppe af mennesker et sted verden, hvor de ikke har en jordisk chance for at kunne kommunikere, uden evnen til at formulere sig, kan i den grad defineres som umenneskeliggørelse.
Med foreliggende faktorer i mente, kan man tilnærmelsesvis godt se, hvordan de norske fangevogtere ikke opfattede serberne som mennesker. At fangevogterne har haft dette dyriske syn på serberne, har haft stor indflydelse på hvorvidt at fangevogterne havde haft moralske skrupler ved at udfører direkte onde handlinger.
Når fangevogterne over en længere periode, med en reel overbevisning, havde opfattet serberne som dyr, skete der en kognitiv omstrukturering. De norske fangevogter så nu på serberne som dyr og fra det punkt, var det ikke svært at retfærdiggøre deres handlinger over for deres moral. Som Niels Christies undersøgelser viser, var der ingen klar forskel på de fangevogtere som havde begået drab og dem som ikke havde. Der var dog et mønster da antydede at de mest belastede, alle sammen var yngre end gennemsnittet, dette tyder på at der er sket en indoktrinering i en tidlig alder. Unge nordmænd er i en tidlig alder, blevet indoktrineret til at tro at udryddelsen af serbere, var en god gerning. Meget lig, hvordan tyskerne selv indoktrinerede deres unge til at hade jøder.
Side 16
16
I min analyse af case 2. er jeg kommet frem til følgende. Et individ der er blevet sat i et miljø, der var tilstrækkeligt ekstremt og derefter bliver sat i en situation hvor der blev krævet at onde handlinger bliver udført, kan være i stand til at leve med det. Individet kan kun leve med sine handlinger, hvis personen har retfærdiggjort handlinger overfor sin moral.
Diskussion – 1. hvordan kan bødler leve med deres ugerninger efterfølgende?
Det at være i stand til at udfører onde handlinger, har vi i den forgående analyse lært, at det kræver en kognitiv omstrukturering, som er anderledes ifh.t. Den man som barn er blevet indlært.
At være i stand til efterfølgende at kunne leve med de gerninger man har begået, er en helt anden historie. At kunne leve med gerninger man har begået, er ikke noget man kan tillære en person.
Udviklingspsykologisk set, er der fornuft i at en sådan evne, kan være et resultat af forskellige former for omsorgssvigt. Et syn på hvad der er, som gør et menneske i stand til leve med sine gerninger, er at finde hos den amerikanske forsker Carl Goldbergs teori om forhold der har betydning for et barns udvikling af destruktiv adfærd.
En voksen person der er ude af stand til at føle empati med andre mennesker, kan som barn have været blevet hindret i at udtrykke sig med vrede. Det i værste fald resultere i at personen ikke har udviklet passende måde at håndtere f.eks. de følelsesmæssige dønninger som ville komme skyllende, efter at du have tortureret et menneske i 8 timer. Mange socialteoretikere ville dog på den anden side være hurtige til at udpege, at der rigeligt med belæg for at kunne sige, at kognitiv omstrukturering er den eneste mulighed for et bud på, hvordan mennesker bliver i stand til at leve med deres gerninger efterfølgende. For at underbygge denne teori, vil jeg belyse formatet af socialpsykologiens betydning for at være i stand til at leve med sine gerninger.
De psykologiske processorer man bliver nød til at gå igennem for at blive i stand til udfører onde handlinger, er de samme som kommer i spil, når vi snakker om efterfølgende at kunne stå inde for og leve med sine handlinger. Hvis man som udfører af onde handlinger, først har, moralsk retfærdiggjort sine handlinger, vil man umiddelbart ikke have nogen efterfølgende skrupler.
Modsætningsforholdet mellem de 2 måder jeg har valgt at skelne imellem, er at socialpsykologien foreslår at enhver normal person, kan blive i stand til at udfører onde gerninger, hvor i mod
Side 17
17 udviklingspsykologien siger, at du har levet et helt liv med denne ikke tilstedeværende tilgang til at kunne håndtere f.eks. empati.
2. hvad karakteriserer de situationer hvor mennesket er mest lydigt og autoritetstro.
Mennesket er et væsen, har fra naturens side lyst til at læne sig op ad en autoritet, en leder. For mange menneskers vedkommende, ville der være en tilbøjelighed til at blive ledet. Det giver en tryghed for individet at være ledet, da man i så fald ikke selv skal stå til ansvar for evt. handlinger beordret af lederen.
Der er igennem tiden blevet adskillige eksperimenter, der hver især prøver at belyse hvor nemt det er at påvirke det almindelige menneske, til at udfører onde gerninger. Milgrams lydighedsekperiment er et glimrende eksempel, dog end smule forældet, på almindelige menneskers lydighed over for en autoritet.
Milgram lavede en hel række forsøg, for at få et så fyldestgørende resultat som muligt. Forsøget gik up på, at en testperson gik ud fra at han skulle give en given 2. testperson (den anden forsøgsperson var en skuespiller, hyret til dette job) stød, på baggrund af om den 2. testperson svarede forkert på spørgsmål. Der var under hele forsøget en mand i kittel, der udgav sig for at være forsøgsleder, hans job bestod i at forsøge at presse testpersonen til at blive ved, trods skuespillerens råb om hjælp. Resultatet var dog entydigt, 65 % af forsøgspersonerne acceptere at tildele ”eleven” en fatal mængde strøm. Milgram betragter ”lydighed som en del af en hierarkisk rollerelation” For at undersøge yderligere hvorvidt forekomsten af en autoritet er den væsentligste faktor, udviklede Milgram en anordning, hvor forsøgslederen indtog pladsen som 2.
testperson (modtageren af strøm) og hvor en 3. person skulle lede forsøget og forsøge at presse testpersonen til at fortsætte. Milgram kunne konkludere at ingen af de uindviede, var villige til at give en fatal mængde stød, når den ikke ”rigtige” autoritet skulle lede forsøget.
Det der kan siges at være karakteristisk ved en situation, hvor mennesket er mest autoritetstro og lydig, er en skikkelse i form af en person, som individet opfatter som en stående højere i det givne lokale hierarki. Det er altså ikke alle og enhver, der kunne påvirke den sande forsøgsperson. ”Det er den sociale kontekst, der forlener en person med autoritær status”
Side 18
18
Konklusion
Jeg har i min analyse af case 1. fundet ud af, at et individs holdninger og normer, radikalt kan ændres til fordel for at undgå ekskludering af en given gruppe. Således vil individet være i stand til at undertrykke sine egne værdier og skabe nye, der tillader at udfører onde gerninger.
I min analyse af case 2. er jeg kommet frem til følgende. Et individ der er blevet sat i et miljø, der var tilstrækkeligt ekstremt og derefter bliver sat i en situation hvor der blev krævet at onde handlinger bliver udført, kan være i stand til at leve med det. Individet kan kun leve med sine handlinger, hvis personen har retfærdiggjort sine handlinger overfor sin moral.
Jeg har i analysen fundet ud af, at for at et individ skal være i stand til at udfører handlinger af ond karakter, skal der ske en kognitiv omstrukturering. Individet skal således enten kunne finde mening i at begå handlinger af ond karakter, det kan ske ved eller tvinge sine egne normer og værdier til ændring.
Jeg kan nu på baggrund af mine analyser konkludere at almindelige mennesker kan blive i stand til at udfører onde handlinger, hvis de bliver sat i et tilstrækkeligt ekstremt miljø. Almindelige mennesker kan også blive i stand til at leve med at have begået onde handlinger, hvis at individet moralsk har retfærdiggjort disse handlinger over for sig selv.
Litteraturliste
Bøger
Rolf Kuschel, Faezeh Zand – Ondskabens Psykologi – Frydenlund - 2004
Lars Svedberg – Gruppepsykologi – Dafolo Forlag - 2008
Ole Schultz Larsen – Psykologiens veje – Systime - 2011
Inge Kemp Genefke – Torturen i verden – den angår os alle – Hans Reitzels forlag – 1986
Side 19
19
Internet websider
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/tortur
http://www.amnesty.dk/stoptortur
http://www.dignityinstitute.dk/
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.