Et eksempel fra HF 2. år
SSO om Skizofreni
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i psykologi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Psykologi B, 16 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder psykologi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til psykologi.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning……………………………………………………….……………......s.2
2. Teori om skizofreni…………………………………………….……………..…..s.2
2.1. Symptomer……………………………………………………..…s.3
2.2. Førterangsymptomer…………..…………………………..….…s.6
3. Behandlingsmetode…………………………………………………….…….…...s.7
3.1. Tvangsbehandling………………………………………..………s.7
3.2. Medicinsk behandling……………………………………..……..s.7
3.3. Psykoterapi…………………………………………………..……s.7
3.4. Familie samvær………………………………………………..….s.8
4. Analyse af ’styret af stemmen indeni’……………………………………………s.8.
5. Analyse af ’interview med skizofren kvinde’…………………………………...s.11
6. Kan andre sygdomme udløse skizofreni?............................................................s.12
6.1. Kan f.eks. stress udløse skizofreni?.............................................s.13
6.2. Kan f.eks. stoffer udløse skizofreni?............................................s.14
7. English Abstract…………………………………………………………………..s.14
8. Konklusion………………………………………………………………………...s.14
9. Litteraturliste……………………………………………………………………..s.16
Side 2
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
2
1. Indledning
Ordet skizofreni er græsk og betyder splittet sind. [1]
Det er en meget svær psykisk tilstand, hvor mennesket kan føle sig fremmed i sin egen krop. De kan føle sig helt
2 malplaceret i sig selv.
Der findes mange former for skizofreni, men alle har det til fælles at lidelsen påvirker patienten psykisk, og det kan ende med at have alvorlige konsekvenser.
Jeg vil starte med, at komme ind på hvad skizofreni er, og hvilke forskellige former der er for skizofreni. Der udover hvordan individer får psykosen og hvilke teoretiker, der har haft forbindelse med sygdommen. Derefter vil jeg analysere teksten ”styret af stemmen indeni”, med henblik på hvilke symptomer, som den skizofrene har, endvidere give et andet eksempel på en skizofren person. Til slut vil jeg se på om der er ydre påvirkninger, for udløsningen af sygdommen. Som eksempel vil jeg bruge lidelsen
’stress’, m.m.
2. Teori om skizofreni
Skizofreni er en sindslidelse. Det er en sygdom som er svær at forbygge, fordi man har så lille, eller næsten ingen viden om sygdommen. Det eneste vi ved, er at den er biologisk. Men jo hurtigere patienterne kommer i behandling, desto hurtigere vil den skizofrene også blive rask igen, ved hjælp af forskellige behandlingsmetoder. [3] Der er mange forskellige sygdomsforløb. Nogle bliver hurtigt raske, dog får de som regel tilbagefald igen og igen. Andre er syge i få måneder, og nogle vedbliver at være
syge.^{4}Mange i dagens Danmark tror i dag, at hvis man får skizofreni, så vedbliver man at være syg, som tidligere nævnt, er ét af de tre sygdomsforløb. De tror, at skizofreni er en uhelbredelig og kronisk sygdom. Det er det også i nogle tilfælde – de tilfælde som vi hører om, men det er bestemt ikke alle der forbliver syge. Tvært imod.
Der er faktisk 20%, som aldrig kommer i kontakt med behandlingssystemet. Af de der
1
Simonsen, Erik: Det sårbare sind. København 2003 s. 95
2
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 437
3
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
4
Simonsen, Erik: Det sårbare sind. København 2003 s.95
Side 3
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
3 kommer i behandling, bliver 20% raske, 60% får de såkaldte tilbage fald igen og igen,
og kun 20% forbliver kronisk syge.^{5}Der udover er der mange forskellige former for sygdommen. De fleste af os kender sygdommen hvor man hører stemmer, eller rettere hørehallucinationer. Det kan endvidere, også være andre halluciner end hørehallucinationer, men de er dog de hyppigste.
Men symptomerne varierer meget fra person til person. Men lige gyldigt hvilken psykose det drejer sig om, så har den det alligevel forskellige fællestræk, f.eks. at mennesket får svært ved at adskille virkeligheden fra fantasien. [6]
Der er lavet undersøgelser, og det er bevidst at skizofreni er biologisk. Man kan se, at der er en fejl i den skizofrene menneskes hjerne, og deres hjerne fungere anderledes end
7 det raskes menneskes hjerne. Dette beviser bl.a. at fejlen i hjernen er medført,
spørgsmålet er bare hvad og hvornår det går i ’udbrud’.
Via undersøgelser af den skizofrene hjerne, kan man se at den skizofrene, har færre nervebaner i 2 områder af pande- og tindingelap. Og netop disse områder i hjernen, har
8 konsekvenser for kommunikation.
2.1 Symptomer
Her vil jeg komme ind på ICD-10’s symptomer, og hvilke symptomer der er de mest dominerende symptomer ved skizofreni.
Hallucinationer kan defineres som sanseoplevelser uden ydre påvirkning. Det er alle menneskets 5 sanser det drejer sig om – høre-, lugte-, smags-, syns- og følesansen.
Hørelseshallucinationer er det hyppigste. Det vil sige, at individet hører nogle stemmer.
Ikke decideret som når man hører f.eks. musik, men nærmere noget der taler til individet fra underbevidstheden.
Det er hørehallucination der forekommer oftest for de fleste skizofrene. Det vil sige individet hører lyde, som regel er det stemmer, der henvender sig direkte til dem (2.
5
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 446
6
Simonsen, Erik: Det sårbare sind. København 2003 s. 96
7
http://illvid.dk/mennesket/hjernen/skizofreni
8
http://illvid.dk/mennesket/hjernen/skizofreni
Side 4
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
4 persons fortæller).
Stemmen omtaler den syge person i 3. persons fortæller. Dette kan i de fleste tilfælde, gøre at personen kan omtale sig selv som ”vi”.
Oftest taler denne hørehallucination i et negativt omfang til individet, og alt efter hvor langt personen endnu er nede, kan det påvirke personen i det negative omfang, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.
Følelseshallucinationen forekommer ikke så ofte i forbindelse med skizofreni, mens lugt- og smags-hallucinationerne forekommer mere sjældent i skizofrenien. Syns
9 hallucinationer forekommer næsten aldrig hos skizofrene.
Vrangforestillinger betyder ”ved siden af” eller ”forstand”. Det er opfattelser der ikke stemmer overens med virkeligheden. Individet kan være mere eller mindre overbevidst om, at disse forestillinger er realistiske og faktisk tror det stemmer overens med den virkelige verden. Altså jo mere man tror på opfattelser, desto mere kommer man i overensstemmelse med vrangforestillingerne.
Der er mange muligheder for vrangforestillinger. Fx er der storhedsforestillinger, hvor et individ føler magt. Man kan sige de føler storhed. Så er der f.eks. depressive vrangforestillinger, hvor et individ føler sig skyldig i alle ulykker. Derudover er der også forfølgelsesforestillinger, hvor et individ føler sig forfulgt eller nogen planlægger en sammensværgelse. Endvidere er der selvhenførende vrangforestillinger, hvor et individ føler nogle holder øje med en. Der er også Bizzarre vrangforestillinger, f.eks.
tror individet, at de stammer fra en anden planet (denne vrangforestilling foregår ofte hos skizofrene). Der findes mange udover de førnævnte vrangforestillinger. [10] Katatone symptomer er når den skizofrene har en meget speciel adfærd. Som eksempel hvis den skizofrene måske bevæger sig stift, langsomt, uroligt m.m. Eller f.eks. i sværere situationer, hvor personen måske stivner og ikke kan bevæge sig – altså personen vil være helt fjerne fra andre og man vil ikke kunne komme i kontakt med personen, hvilket kan virke meget fjernt fra de andre. [11]
9
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Hallucinationer
10
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Vrangforestillinger
11
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 438
Side 5
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
5
Autisme er når en person isolerer sig, og trækker sig ind i sig selv.
I forhold til skizofreni og autisme, kan man ikke rigtig få kontakt med den skizofrene.
Altså hvis man spørger personen om noget, vil man få ligegyldige eller ulogiske svar, hvis man overhovedet får et svar. Det kan være, at personen har trukket sig ind i sig selv og lever i sin egen verden, hvilket er meget normalt, specielt når stemmen henvender sig til den syge.
Autismen vil nærmere være et problem for den skizofrene end for omgivelserne, da den skizofrene synes det er en smertefuld isolation fra omverdenen. [12]
Emotionelle forstyrrelser betyder at den skizofrene ikke længere kan mærke følelser – heller ikke til familie, eller generelt følelsesmæssige forhold, og nogle skizofrene er godt klar over det og kan godt udtale sig om at disse personer føles fremmed for patienten. Altså den skizofrene er totalt følelses kold og har ingen interesse i omverdenen og omgivelserne, lige gyldigt hvem og hvad det drejer sig om. [13] Ambivalens kan fx være, at det skizofrene bliver i tvivl om hvordan han skal udføre, små ting. Såsom praktiske ting i hverdagen, kan gøre ham i tvivl. Dog kan det også være andre og lidt mere relevante ting i livet, den skizofrene kan være i tvivl om. Det kan f.eks. være at den skizofrene har både positive og negative følelser for én person. [14] Et eksempel på dette har jeg valgt at citere fra Ole Schultz Larsen: Endelig kan ambivalensen vise sig konkret ved, at den skizofrene fortæller om en sørgelig begivenhed eller et dybt savn med et muntert smil på læben, eller omvendt fortæller om glædelige begivenheder med en bedrøvet mine. Der er med andre ord en dyb splittethed
i personen på flere niveauer.^{15}Depersonalisationsfølelse er når den skizofrene føler sig som en fremmed person – eller retter tvivler på om det virkelig er personen selv. Den skizofrene føler, at han står udenfor sin krop og kigger på den som noget fremmed. Han tvivler på, om det er hans
12
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 438-439
13
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 439
14
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 439
15
Citat fra Larsen, Schultz Ole. ”Psykologiens veje” Århus 2008 s. 439
^ Jeg synes dette citat er meget relevant fordi Ole Schultz beskriver ambivalens på en præcis vel
Side 6
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
6 egne tanker, eller det er nogle der tænker for ham? Det vil sige, at han har mistet evnen
16 til at skille fantasien med virkeligheden.
Tankeforstyrrelser er som ordet faktisk siger, forstyrrelser i tankegangen. Det kan for eksempel være, at individet laver sine egne ord, som kun ’de’ kan forstå. Altså privat
logik m.m.^{17}I sværere situationer kan talen blive vanskelig at forstå, da den skizofrene som tidligere nævnt laver sit eget sprog. Talen er usammenhængende og utydeligt.
Den skizofrene sammenligner ord, og tror hvis der er nogle ord der minder om hinanden, så betyder det, det samme, også selvom der er mange ting der taler imod.
Disse ting ser han bort fra, og ser blot på sammenligningerne. [18]
Konkret tænkning betyder at den skizofrene tager metaforer bogstaveligt.
Der udover betyder konkret tænkning, at den skizofrene omtaler sig selv som ”vi” i stedet for ”jeg” og ”han” i stedet for ”jeg”, netop fordi han ser sig selv som fremmed, og tror der er flere end ’ham selv’ der ’bruger’ hans krop, han kan bare ikke styre hvornår,
hvordan og hvorledes.^{19}2.2 Førsterangsymptomer (FRS)
Begrebet førsterangsymptomer blev indført af den tyske psykiater Kurt Schneider, for at præcisere de mest karakteristiske og relevante symptomer ved skizofreni. Altså dækker hans teori konkret over hallucinationer og vrangforestillinger. Mere specifikt mente han, at de skizofrene har en oplevelse af, at jeg’et og omverdenen går i stykker.
Neurologen Hughlin-Jackson indførte i 50’erne at skizofrenien havde positive og negative symptomer. Til yderligere beskrivelse af de positive og negative symptomer, har jeg valgt at bruge et citat fra Ole Schultz Larsen: De positive symptomer og negative symptomer er de særprægede symptomer, der aktivt kommer til udtryk hos patienten Det drejer sig langt hen ad vejen om førsterangssymptomerne, altså om hallucinationer og vrangforestillinger. De negative symptomer betegner derimod de mangeltilstande, der
16
Larsen, Schultz Ole. ”Psykologiens veje” Århus 2008 s. 439
17
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Tankeforstyrrelser
18
Larsen, Schultz Ole. ”Psykologiens veje” Århus 2008 s. 439
19
Larsen, Schultz Ole. ”Psykologiens veje” Århus 2008 s. 439
Side 7
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
7 knytter sig til skizofrenien. Det kan f.eks. dreje sig om initiativløshed og social
20 tilbagetrækning.
3. Behandlings metode
Behandlingen af skizofreni afhænger af mange forskellige behandlinger. Det er en kombination af forskellige behandlinger, som består hovedsagligt af en medicinsk behandling og psykoterapi, men ikke mindst familiesamvær.
3.1 Tvangsbehandling
Tvangsbehandling er, hvis læger skønner at behandling vil være bedst for patientens helbred, så kan de indlægge dem, mod deres vilje, hvilket også står som godtaget i psykiatriloven.
Det kan ske hvis patienten er til fare for sig selv eller andre, og den skizofrene har vanskeligt ved at skille virkelighed fra fantasien. [21]
3.2 Medicinsk behandling
Kaldes antipsykotisk medicin. Den som dæmper eller fjerner psykotiske forestillinger som f.eks. hallucinationer og vrangforestillinger. Medicinen kan tage 4-16 uger før den begynder at virke og det tager også lang tid før medicinen endnu er ude af kroppen igen.
Men udover den positive side, så er der også en negativ side af medicinen. Den dæmper eller fjerner ikke de negative symptomer, altså passiviteten. [22]
3.3 Psykoterapi
Psykoterapi er terapi hvor en skizofren taler med en psykolog. Typisk får patienten en fast kontaktperson, således patienten bedre kan åbne sig overfor psykologen, og psykologen bedre kan holde øje med, hvordan patienten har det, og om der er fremskridt.
Ofte håber den skizofrene og dens familie, at den skizofrene kan helbredes via terapi.
Det er ’desværre’ bare ikke sådan det hænger sammen.
20
Larsen, Schultz Ole. ”Psykologiens veje” Århus 2008. s. 438
21
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
22
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
Side 8
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
8
Der er lavet undersøgelser, som viser at en skizofren ikke bliver rask udelukkende af terapi, men at det skal kombineres med medicin og terapi. [23]
3.4 Familie samvær
Det er vigtigt for mennesker med skizofreni, at dens familie sætter sig ind i, hvordan de har det og hvordan sygdommen udvikler sig, således familien kan støtte den skizofrene på bedst mulig måde. Desuden er det også bevidst, at jo flere skizofrene der har familie samvær og støtte, jo færre bliver indlagt.
Derfor er der oprettet familieundervisning, som familierne får tilbudt.
Disse undervisninger er foredrag, om hvorledes skizofreni er og hvordan den former
sig.^{24}Skizofreni er en sindslidelse – uden familien, bliver sygdommen kun værre.
4. Analyse af ’Styret af stemmen indeni’
Jessica er 23 år og er paranoid skizofren. Det er altså det men mest almindelig form for
25 den skizofrene lidelse.
Som 20-årig hørte hun første gang stemmen. Det var en mand, der talte til hende. OG han var hård. Benhård og Umenneskelig kørte han på hendes psyke og nedbrød med
26 stor succes hendes selvværd.
Dette beskriver hallucinationer, eller nærmere hørehallucinationer.
Igen den mest normale hallucination, og denne hallucination var negativ, som også er det mest almindelige.
…- Samtidig blev min onkel syg af kræft, og da han døde, begyndte det hele. En dag var et glas med Panodil tømt. Jeg kom på skadestuen og husker ikke mere, før jeg vågnede op på et værelse, hvor døren var lukket. [27]
Disse hallucinationer bragte hendes liv i fare, da hendes onkel døde.
Man kan forestille sig, at stemmen har påvirket hende til at få skyld følelse. Dette kunne
23
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
24
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
25
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’1’
26
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’1’
27
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’1’
Side 9
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
9 være et bevis på depressive vrangforestillinger, altså hun har måske følt det var hendes skyld.
Altså betyder det at der er tydelige tegn på førsterangsymptomer.
Hendes forældre, Erik og Susanne Seerup, besøgte hende og var i skive så meget som
muligt.^{28}Her kan man se, at Jessicas familie bekymre sig for hende. Det er en af de ting som en skizofren har mest brug for, det er støtte fra familien (og nære venner). Dette har højst sandsynligt også påvirkning på, at hun hurtigere kan blive rask.
En aften, hvor de spiste sammen, kunne de se, at stemmen var ved at tage over.
- Hun skiftede sind og var i en anden verden. En af pædagogerne sagde til Jessica, at hun skulle ignorere stemmen og spise sin mad. Pædagogen blev ved med at sige det, og pludselig kunne vi se, at hun kom tilbage igen, husker Erik Seerup. [29]
Her kan man tydeligt se, hvordan en skizofren taler om sig selv som 2 personer, fordi stemmen så pludselig overtager den skizofrene, til en person den i virkeligheden ikke er.
Her er også tegn på Katatone symptomer, da hun slet ikke er til at komme i kontakt med. Det ligger meget fjernt fra hendes forældre, men sygeplejersken, som ved hvordan hun skal takle forskellige situationer, ved nøjagtig hvordan hun skal prøve at påvirke Jessica på bedst mulige måde.
…- Pludselig kunne jeg se, at det var helt galt, det jeg havde gjort. Jeg vidste, at det var mig, der havde taget pillerne, men jeg var ikke inde i min krop. [30]
Her beskriver hun selv, at hun godt ved hun er ’2 personer’. Hun er den fornuftige og kloge, men så snart stemmen har styr over hende, fordi hun ikke kan tage sin medicin, så skifter hun personlighed og bliver den ufornuftige og ukloge. Hun gør ting hun ikke ellers ville have gjort, men kun kunne finde på at gøre, når hun var styret af stemmen indeni.
28
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’2’
29
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’2’
30
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’2’
Side 10
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
10
Jessica blev i 2007 medicineret med Seroquel og Efexor, men der var stadig både med op- og ned ture. Stemmen inde i hendes hoved blev ved. [31]
Men i 2008 da hun blev indlagt på den åbne afdeling 19 i Brønderslev, og skiftede medicinen ud med Risperdal i flydende form sammen med Efexor. Dette gjorde, at blev hun pludselig mere rask og mere normal. [32]
Allerede et år efter fandt hun sin egen lejlighed, hvilket gav hende ro. Nu havde hun sit eget, og noget hun kunne kalde sit hjem, og ikke ind og ud fra diverse psykiatriske afdelinger.
Denne medicin hjalp Jessica, og gjorde at nu var det ikke længere stemmen der styrede Jessica, men nærmere Jessica der styrede stemmen. Eller rettere kunne kontrollere stemmen.
Jessica beskriver den åbne afdeling som det bedste sted hun har været – så at hun pludselig følte sig tilpas et sted, følte sig ’hjemme’ og samtidig fik det rette medicin til netop hende, gjorde at hun nu kunne kontrollere sig selv, og stemmen indeni. Dette gjorde hende mere rask, og mere den Jessica hun var engang.
- Jeg har lært at sætte pris på livet. Nu kan jeg gå og smile og glæde mig over det. [33] Det mest tankevækkende ved livet er, at hvis man bliver alvorlig syg (og det er lige meget hvilken sygdom det drejer sig om), så lærer man først at sætte pris på livet, når det er ’for sent’.
- Hun griner. Mest af alt fordi livet ser lidt lysere ud. [34]
Her er et bevis på at, nu ser livet lysere ud for Jessica, men hvorfor?
Det er tydeligt ud fra teksten at se, hvad der gjorde forskellen. Forskellen var behandlingen. Rettere en kombination af en afdeling som hun var tryk ved, og selvfølgelig den rette medicin.
Det er dog tankevækkende, at hun slet ikke har været i terapi eller hos en psykolog?
Måske ville hun være blevet hurtigere rask, hvis hun havde en psykolog at betro sig til, og ikke utallige forskellige læger og sygeplejersker, fra alle de forskellige afdelinger, hun nu engang har været indlagt på.
31
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’2’
32
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’3’
33
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’4’
34
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010 s. ’4’
Side 11
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
11
Udover dette, tror jeg også en psykolog hurtigere ville kunne finde ud af, at det ikke var den rigtige medicin hun fik, ved hjælp af kognitiv terapi.
Jessicas sygdom er dog en af de mere lykkelige. Hun er paranoid skizofreni, hvilket betyder at hun har dominerende hallucinationer og vrangforestillinger, og hun har et
’godt’ sygdomsforløb og et godt behandlings resultat.
Jessica er en af de bedre historier, som ender lykkeligt pga. rette medicin og rette behandling.
Hvis man følger Erik Eriksons teori om identitet dannelse, eller retter negativ identitet.
Så er dette tilfælde et tydeligt og godt eksempel på hvordan identitetsdannelsen er ’gået
35 galt’. Jeg’et er brudt sammen.
5. Analyse af ’Interview med skizofren kvinde’
I: Plejer De altid at sige ,,vi’’ om dem selv?
P: Ja, fordi vi er mange mennesker. Så kan jeg jo… jeg siger det nu ikke altid, men jeg
ved de hører og lytter dertil, og så kan jeg jo godt sige…^{36}Her er et tydeligt tegn på konkret tænkning. Patienten beskriver sig selv, som flere personer. Dette er det første tydelige tegn på hun er skizofren.
Der er også tydeligt tegn på hørehallucinationer, det er faktisk det samtalen går ud på.
Hun beskriver selv, at der er en højere magt der bestemmer hvornår ’de’ må tale, og hvornår de ikke må.
I: Hvem kan se det?
P: …måske der er nogle fra forskellige hvad skal jeg sige, afdelinger eller trisker og svilter og så på mennesker, og også fra denne klode er der ligeledes nogen, der lytter
ja…^{37}Her er tegn på tankeforstyrrelser. Altså laver hun sine egne ord altså trisker og svilter.
Desuden svarer hun ikke helt på, hvad hun bliver spurgt om.
P: Næe, det er jo trisker og svilter, de har jo meget store… de har, det er ikke alle der har, men de har meget store kønsorganer.
35
Larsen, Schultz Ole: Psykologien veje. Århus 2008 s. 441
36
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 440
37
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 440
Side 12
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
12
I: hm…
P: Både damerne, der har ligget, der kom en dame op, som absolut ville have med den..
slags ting at gøre, det ligger, de får en s…, en forfærdelig straf, de brænder, det kul i millionermilliarder år, de bliver helt sorte, og de får smerter indvendig, når ilden når
ind indvendig, og så skriger og…^{38}Dette er tegn på autisme. Altså har patienten tilsyneladende trukket sig ind i sig selv, fordi når intervieweren spørger om noget i øst, så svarer patienten i vest. Hvilket er et tydeligt tegn på autisme.
Der er også tydelige tegn på førsterangsymptomer, som er meget normalt for skizofrene.
Uden behandling, vil disse førsterangsymptomer ikke forsvinde.
Kvinden er Hebefren skizofren. Dette er et alvorligt sygdoms forløb, og det betyder at hun har adfærds, og sprogforstyrrelser.
Hvis denne kvinde var i behandling, ville hun nemmere kunne kontrollere stemmen.
Der er stor forskel på denne kvinde, og Jessica som vi tidligere hørte om, da Jessica er i behandling, og denne kvinde ikke er.
Hvis denne kvinde gik i kognitiv terapi, så ville man kunne finde ud af hvilket medicin hun skulle have, for at hendes hjerne kunne kontrollere stemmen. Samtidig kunne hun få psykolog hjælp, som også er godt for at få patienten til at kontrollere sig selv, og få nogle til at forstå hvad der foregår i hovedet på hende.
Hendes dømmekraft er ude af drift. Som Freud udtaler, er den sekundærprocestænkning ude af drift og derfor er den primærprocestænkning dominerende. [39]
6 Kan andre sygdomme udløse skizofreni?
Som tidlige sagt, så er skizofreni biologisk. Det betyder, at sygdommen er arvelig, men finder den sted fra start, eller hvad kan udløse den?
Svaret er ja den finder sted fra start, det handler bare om hvornår og hvordan den bliver udløst. Det er der forskellige teorier om, og forskellige sygdomme og misbrug kan
38
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 440
39
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 441
Side 13
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
13 udløse den.
Her er nogle eksempler.
6.1 Kan f.eks. stress udløse skizofreni?
Før i tiden var man overbevidst om, at årsagerne til skizofreni lå i en mangelfuld
mor/barn-relation i de førte leveår. Dog er der lavet undersøgelser på de skizofrene, og
disse undersøgelser har bevidst at dette ikke er tilfældet. [40]
I mange, men ikke alle tilfælde finder man aktuelle ydre belastninger eller stressfaktorer, som kan udløse sygdommen. Det kan f.eks. være forelskelser eller tabsoplevelser i ungdomsårene som udløser separationsoplevelser fra barndommen. Der kan også være tale om mere almindelige symptomer, som f.eks. overanstrengelse,
41 søvnmangel, rusmidler, stressperioder, m.m.
Men i 1970’erne præsenterede den amerikanske psykiater Joseph Zubin sårbarhed-stressmodellen. Det er en model, hvor han beskriver hvorledes, det afhænger af en kombination af stress og sårbarhed. Det afhænger af hvor stor eller hvor lille sårbarhedstærskel man har, i forhold til at udvikle en psykose.
Ud fra dette, har Joseph Zubin udviklet, den tidligere nævnt sårbarheds-stressmodel, hvor han nærmere beskriver, at nogle mennesker har en lav sårbarhed og skal stresses meget, før de får en psykose, mens andre har en stor sårbarhed og skal ikke stresses særlig meget, før personen får en psykose.
Spørgsmålet bare, hvilke faktorer der bestemmer et menneskets sårbarhed og hvilke faktorer, der i sidste ende, vil udløse skizofreni. [42]
Men jeg vil sige, ud fra tidlige teori, og viden om skizofreni, at det afhænger af individets identitets dannelse, og som før nævnt handler det også om, om individet har biologiske gener, så man kan sige, de fleste psykoser der har noget med skizofreni at gøre, altså hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, Katatone symptomer
40
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 441
41
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008 s. 441
42
Larsen, Schultz Ole. Psykologiens veje. Århus 2008. s. 443
Side 14
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
14 osv. kan få sygdommen, det afhænger bare af hvornår psykosen udløses, og hvad der forsager den. Dette er forskelligt fra person til person. [43]
6.2 Kan f.eks. stoffer udløse skizofreni?
Ja delvist, man kan sige at stoffer kan udløse hallucinationer og vrangforestillinger eller forværre det. Stoffer kan hvert fald være en del af udløsningen af psykosen. Dog er det ikke alle misbruger der får hallucinationer eller rettere skizofreni. Men er man en af de
’uheldige’ så kan det faktisk udløse sygdommen. Dog skal der som regel mere til, end at tage stoffer, men som sagt så kan det udløse psykosen. [44]
7. English Abstract
This paper is set up to account for schizophrenia. I will focus on the different symptoms of schizophrenia, and the implications of the schizophrenic, by using ICD-10’s symptoms, and moreover find out which therapies are needed to declare a schizophrenic treated. In my paper, I have concluded that it is a combination of medicines, psychology and moral support from family and friends, that makes the difference.
Secondly, I have read a text about a girl who is schizophrenic. There are many signs that she is schizophrenic, for example hallucinations. Besides this I found an interview with a woman, who is also schizophrenic, but she is not receiving treatment, which is easy to see.
Finally, I will look at whether external influences such as stress, can trigger the disease.
And the answer is yes. Many things can trigger the disease, but schizophrenia is a biological mental discover. This means that if you have not got these biological genes, nothing can affect it.
I end my paper with a conclusion containing a description of that the biological genes has an impact on whether you have the opportunity to become schizophrenic.
8. Konklusion
Jeg kan ud fra de bøger jeg har læst, og de internet adresser jeg har besøgt, konkludere at skizofreni er biologisk. Det drejer sig nærmere om hvordan og hvornår sygdommen
43
Larsen, Schultz Ole. Psykologiens veje. Århus 2008 s. 443
44
http://www.netpsykiater.dk/HTMsgdf/skizofreni.htm#3
Side 15
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
15 udløses.
Jeg har ud fra dette, benyttet Erik Eriksons teori om identitets dannelse, eller nærmere negativ identitet.
Når en person bliver skizofren, så drejer det sig om hvordan man på bedst mulig måde, kan få patienten på rette spor igen. Det foregår via kognitiv terapi, således man kan finde præcist ud af hvilket medicin patienten skal have, for at blive så rask (som muligt), i kombination med den rette psykolog hjælp. Hvis tvangs indlægning bliver nødvendigt, så er det også en mulighed.
Jessica fra teksten ”styret af stemmen indeni”, er paranoid skizofren. Hun har haft et langt sygdomsforløb, men er nu endt med at have den rette medicin for netop hende.
Det har konkluderet i, at hun nu kan kontrollere stemmen, og have et rimeligt normalt liv, selvom hun stadig lever med sygdommen.
Ifølge ICD-10’s symptomer, er der mange symptomer, som har forbindelse til den skizofrene. Det vil altså sige, at der også er mange former for sygdommen, alt efter hvilke symptomer patienten får. De mest almindelige er hørehallucinationer, hvilket betyder at der er en stemme, der henvender sig til patienten, og får den skizofrene til at gøre ting, den ikke ellers ville have gjort.
Skizofreni er en alvorlig sygdom, og uden hjælp fra specialister, kan det have alvorlige konsekvenser for patientens helbred.
Side 16
Frederikshavn gymnasium og HF-kursus
Større skriftlig opgave - Skizofreni
Udarbejdet af [navn fjernet], januar 2011
16
9. Litteraturliste
Bøger:
Larsen, Schultz Ole: Psykologiens veje. Århus 2008.
Simonsen, Erik: Det sårbare sind. København 2003.
Case:
Skov, Susie: Styret af stemmen indeni. Nordjyske.dk 2010
Internet adresser:
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Hallucinationer
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Tankeforstyrrelser
http://da.wikipedia.org/wiki/Psykose#Vrangforestillinger
http://illvid.dk/mennesket/hjernen/skizofreni
http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/skizofreni.htm
http://www.netpsykiater.dk/HTMsgdf/skizofreni.htm#3
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.