SSO: Udviklingspsykologi i relation til omsorgssvigt

Side 1

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

1

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning: ............................................................................................................................................... 3

1.1 Definition af omsorgssvigt og tilknytning: .............................................................................................. 3

1.2 Problemformulering: ............................................................................................................................... 3

1.3 Metode og struktur: ................................................................................................................................. 3

1.4 Afgræsning: ............................................................................................................................................. 4

2.0 Redegør for psykologiske teorier om omsorgssvigt og tilknytning:........................................................ 4

2.1 [navn fjernet] - teori: ............................................................................................................................ 5

2.1.1 Det begyndende selv 0 til 3 måneder:............................................................................................... 5

2.1.2 Kerneselvet 3 til 7 måneder: ............................................................................................................. 6

2.1.3 Det intersubjektive selv 7 til 15 måneder: ........................................................................................ 6

2.1.4 Det verbale selv 15 måneder til 3 år: ................................................................................................ 8

2.1.5 Det narritive selv fra 3 år: ................................................................................................................. 8

2.2 Erik H. Erikson - teori: ............................................................................................................................ 8

2.2.1 Orale fase fra 0 til 1½ år: .................................................................................................................. 8

2.2.2 Anale fase fra 1½ til 3 år: ................................................................................................................. 9

2.3. John H. Bowlby - teori: .......................................................................................................................... 9

2.3.1 Før-tilknytning 0 til 2 måneder: ........................................................................................................ 9

2.3.2 Begyndende tilknytning 2 til 7 måneder: ........................................................................................ 10

2.3.3 Selektiv tilknytning 7 til 24 måneder: ............................................................................................ 10

2.3.4 Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd: .................................................................................. 10

2.4 Indledning til teori om sårbarhed og resiliens. ...................................................................................... 10

2.5 Margaret Schönberger Mahler - teori: ................................................................................................... 10

2.5.1 Autistiske fase 0 til 1 måned: ......................................................................................................... 11

2.5.2 Symbiosen 1 til 5 måneder: ............................................................................................................ 11

2.5.3 Differentieringsfasen 5 til 9 måneder: ............................................................................................ 11

2.5.4 Øvelsesfasen 10 til 18 måneder: ..................................................................................................... 11

2.5.5 Gentilnærmelsesfasen 18 til 24 måneder: ....................................................................................... 11

Side 2

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

2

2.5.6 Konsolidering 24 til 36 måneder: ................................................................................................... 12

2.6 Rene Árpád Spitz - teori: ....................................................................................................................... 12

2.6.1 Spædbørnsdepression og hospitalisme: .......................................................................................... 12

3.0 Analyser på baggrund af din psykologiske viden artiklen ”En voksen mælkebøtte” ............................ 12

4.0 Diskuter begreberne sårbarhed og resiliens i relation til omsorgssvigtede børn: .................................. 14

5.0 Konklusion ............................................................................................................................................ 17

6.0 English Abstract: ................................................................................................................................... 18

7.0 Kildefortegnelse: ................................................................................................................................... 19

Side 3

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

3

1.0 Indledning:

I Danmark har der gennem en årrække været et fokus på omsorgssvigt både fra politiske side, de professionelle omkring børnene samt den almene borger. De fleste individer har en mening om omsorgssvigt, men desværre er der også en ambivalens når der kræves konkret handling i forhold til de omsorgssvigtede børn.

Denne opgave handler om omsorgssvigt i barndommen har betydning for den videre tilknytning - set ud fra relevante psykologiske teorier.

1.1 Definition af omsorgssvigt og tilknytning:

Omsorgssvigt er når et barn lider fysisk eller psykisk skade forsaget af vold, vandrøgt, seksuelt misbrug eller struktureret vold.

Tilknytningsforstyrrelser får et barn efter en opvækst hvor det har oplevet vedvarende omsorgssvigt.

1.2 Problemformulering:

Redegør for psykologiske teorier om omsorgssvigt og tilknytning. Analyser på baggrund af din psykologiske viden den vedlagte artikel. Diskuter til sidst begreberne sårbarhed og resiliens i relation til omsorgssvigtede børn.

Vedlagt bilag: ”En voksen mælkebøtte Politiken”

1.3 Metode og struktur:

Visuelt er min opgave bygget op som nedenstående:

Figur A^{1}

1

Figur A – Metode og struktur – egen tilvækst

Kapitel 2

Redegørelse af de psykologiske teorier

Kapitel 3 Kapitel 5

Analyser på baggrund af den psykologiske viden

Konklusion af Større Skriftlig Opgave

Kapitel 4

Diskuter begreberne sårbarhed og resiliens

Side 4

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

4

I kapitel 2 vil jeg redegøre for de psykologiske teorier for udviklingen af børn i alderen 0 til 3 år.

Umiddelbart kan det syntes mærkeligt, at disse teoriers fremlægges, da disse beskriver udviklingen for et ”normalt” barn. Dog vil jeg i kapital 4 diskutere hvad det er som sker i forhold til teorierne når et barn bliver omsorgssvigtet og som følge deraf får tilknytningsforstyrrelser.

1.4 Afgræsning:

Redegørelsen, kapitel 2, er afgrænset til børn i alderen 0 til 3 år. Årsagen er, at de fleste psykologiske teorier er baseret på forskning af de 0 til 3 årige.

Teorierne, som er lagt til grund er i relation til emnet udviklingspsykologi. Yderligere har det været afgørende for mig, at vi har gennemgået disse i undervisningsøjemed. Endelig skal de være relevante i forhold til omsorgssvigt samt tilknytningsforstyrrelser. Den tidsmæssige faktor har også haft en betydning for valg af teoretikere, således har vi et anderledes familiemønster i dag end vi havde for 50 år siden.

Eksempelvis anvender jeg Margaret S. Mahler i forbindelse med sårbarhed og resiliens men yderst begrænset i forhold til begreberne omsorgssvigt og tilknytning, idet jeg mener, at hendes teorier er for gamle og ikke tidssvarende i relation til det moderne familiemønster som repræsenterer tiden i dag

Opgaven kommer ikke ind på anbringelser af børn

Når jeg anvender begrebet mor, kan der også være tale om andre primære omsorgspersoner.

2.0 Redegør for psykologiske teorier om omsorgssvigt og tilknytning:

For at underbygge min problemformulering tager jeg udgangspunkt i udviklingsteorien som understøtter børn fra 0 til 3 år og som beskriver teorien for et normalt, sundt og velstimuleret barn.

Når der skal fastslås om et barn har tilknytningsforstyrrelser er de fleste teoretikere enige om, at vi skal se på barnets første 0 til 3 leveår. Her er der en generel enighed om, at disse første leveår har afgørende betydning for barnets videre tilknytning, Det er i disse leveår barnet lærer: ”At knytte sig til andre, kunne indleve sig i

                                                              2
andre og føle skam, skyldfølelse, koncentrationsevne og normale hæmninger” .

Det er barnets mor eller anden omsorgsperson som er nøglen til, at barnet opnår en senere evne til at fungere.

Kontakten mellem mor og barn er afgørende for, at barnet lærer disse færdigheder. Barnets færdigheder senere i livet bliver stimuleret ved, at mor taler med sit barn, synger for sit barn, besvare barnets gryy-lyde og hele tiden har øjenkontakt. Det er fundamentalt vigtigt, at barnet bliver stimuleret ved bleskift, ved amning, badning mv. Barnets og mors øjenkontakt og ”snakken” giver barnet en evne til resten af livet at skabe kontakt og følelsesmæssige bindinger til andre mennesker.

2

Citat fra Niels Peter Rygaard – Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, side 17

Side 5

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

5

At mor og barn kontakten er essentiel kan de fleste teoretikere blive enige om, men der er divergerende meninger teorierne imellem. Derfor fremhæver jeg nogle af de teoretikere jeg har kendskab til.

Ved gennemgang af teorierne er det bemærkelsesværdigt at disse går på ”normale” børn og ikke på omsorgssvigtede børn, dog vil det blive fremhævet hvad der sker, såfremt den ”normale” teori ikke bliver opfyldt. Eksempelvis hvis et barn er ekstremt usikre, viger i øjenkontakten, er asocial og selvudslettende. Her vil teorien blive anvendt med modsat fortegn. Dette barn har ikke fået omsorg, øjenkontakt og barnets gryy-lyde er ikke besvaret af barnets mor.

For at belyse udviklingspsykologien er der ikke kun én teoretisk indgangsvinkel, men flere. Alt afhængig om der er tale om omsorgssvigt eller tilknytningsforstyrrelser ønsker jeg at beskrive flere forskellige teoretikere.

I relation til begrebet omsorgssvigt vil jeg redegøre for følgende teoretikere:

• [navn fjernet]

• Erik H. Erikson

Når der tales om tilknytningsforstyrrelser ønsker jeg at anvender følgende teoretiker:

• John H. Bowlby

2.1 [navn fjernet] - teori:

[navn fjernet] er en af nutidens kendte udviklingspsykologer. [navn fjernet] opererer med en lagdelt model, hvor udviklingstrinene vises side om side efterhånden som de dannes. På hvert udviklingstrin får barnet en ny måde at opleve verden, sig selv og andre. Nedenfor følger denne.

Daniel N. Sterns lagdelt model af udviklingstrinene

Det begyndende selv

Kerneselvet

Det subjektive selv

Det verbale selv

Det narritive selv

Figur B

3

2.1.1 Det begyndende selv 0 til 3 måneder:

Under det begyndende selv grundlagde [navn fjernet] et eksperiment med et barn på to uger. Dette for at finde ud af, om det spæde barn kan se verden i helheder og er i stand til at bruge sine sanseindtryk. Dette ses ved et forsøg hvor det spæde barn ser på en fremmed og begynder at græde. Men når mors ansigt eller

3

Figur B. Daniel N. Sterns udviklingsteori – Egen tilvækst

Side 6

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

6 stemme dukker op falder det spæde barn til ro. Dette kaldes også den amodale eller tværmodale perception

(perception = at opfatte ).

Daniels N. Stern gjorde en vigtig opdagelse i denne fase, da han konstaterede, at barnet via lyd, berøring eller med synet registrerer det som en følelsestone eller en stemning. Dvs. barnet registrerede båden lyd, berøring og syn, men barnet var også opmærksom på den stemning som var forbundet med lyden og berøringen som barnet reagerer på. [navn fjernet] kalder dette for en vitalitetsfølelse.

2.1.2 Kerneselvet 3 til 7 måneder:

• Opmærksomheden på det nære skærpes, og de nærmeste omsorgspersoner bliver primære

• Barnets syn forbedres igennem hele denne periode

• Barnets egen kontrol forbedres og udbygges og handlinger gentages igen og igen

• Barnet kan skelne mellem sine omsorgspersoner og bliver selektiv i sine smil

• Barnet ønsker kontakt og kommunikation til sine omsorgspersoner

• Øjenkontakten bliver bedre og i længere perioden. Derfra begynder ansigtsduetter

Ansigtsduetter er absolut en af de vigtigste ting inden for kerneselvet ifølge [navn fjernet], da dette danner grundlag for ”den første samtale” mellem barnet og omsorgspersonen.

[navn fjernet] peger på, at fasen kerneselvet er en afgørende fase i det spæde barns liv. Det barn som ikke bliver stimuleret med kommunikation, ansigtsduetter og respons kan blive udsat for fatale følgeskader. Et barn som ikke bliver ”besvaret”, men hele tiden prøver at få kontakt vil trække sig tilbage og isolere sig.

Dette kan på sigt føre til alvorlige tilknytningsforstyrrelser.

Endvidere arbejder [navn fjernet] med episode modellen RIG: Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede. Denne periode omhandler barnets hukommelse, samspil, oplevelser og erfaringer som barnet gennemgår i hverdagens sociale liv og som arkiveres i RIG modellen. Barnet anvender RIG modellen når barnet er alene og anvender sin hukommelse. Barnet kan således finde en stedfortræder for sin mor og derved anvende sine interaktioner (samspil). Barnet husker tilbage på sine gode, såvel som dårlige erindringer – men det er væsentligt, at mor i denne fase er særdeles positiv, da barnet har nemmere ved at huske de dårlige erindringer frem for de positive En negativ RIG skaber en negativ forventning til fremtidige interaktion.

2.1.3 Det intersubjektive selv 7 til 15 måneder:

I perioden der kaldes det intersubjektive selv sker der et stort spring i barnets udvikling.

• Interessen for legetøj og andre ting bliver gevaldigt stort. Til gengæld aftager interessen for interaktionen med ansigtsduetter

Side 7

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

7

• Barnet begynder i denne periode, at kravle, gå og undersøge omgivelserne. Barnet er i den periode omnipotent (tror den kan det hele og ser ingen fare)

Omkring 10 til 12 måneders alderen tager barnet sine første skridt, søvnbehovet falder og adfærden bliver mere målrettet. Hurtigt begynder barnet, at modtage simple ordrer og kommunikere sine egne subjektive

                                                                                 4
oplevelser til andre. [navn fjernet] siger: ”at barnet har opdaget sit sind, sin bevidsthed, sin psyke” .

I denne periode begynder barnet ligeledes, at få flere adfærdsmønstre og det drejer sig om fælles

                                                          5
opmærksomhedsfokus, social refereren samt intentionel kommunikation .

Det første adfærdsmønstre, der starter ved 9 måneders alderen kaldes opmærksomhedsfokus. Her er barnet i stand til at pege på legetøj og ting samtidig med at barnet evner at følge mors blik for at opnå bekræftelse.

Et andet adfærdsmønstre er baseret på et eksperiment. Barnet bliver fysisk placeret på en glasplade, hvor barnets visuelt kan se gennem denne glasplade og ned i en ”kløft”. Barnets mor står på den modsatte side af gladpladen, ca. 2-3 meter bort. Ved hjælp af mors ansigtsmimik vil barnet aflæse mor følelser og derved vil barnet enten krydse ”kløften” eller blive siddende. Dette kaldes social refereren

Det sidste adfærdsmønster handler om intentionel kommunikation. Barnet er nu i stand til at dele med sin mor. Skiftevis kigger barnet både på mor og på sit legetøj (objekt) som barnet gerne vil dele med mor

(forældre).

Objekt

Barn Forældre

Figur C^{6}

I den sidste periode indenfor det intersubjektive selv taler [navn fjernet] om affektiv afstemning. ”Affektiv

                                                                                    7
afstemning (dvs. følelsesmæssige afstemning) det vises ved, at moderen spejler barnets følelsestilstande”.

[navn fjernet] mener, at ved at skifte udtryksmåde bliver det klart, at mor ikke blot vil efterligne barnets

                                                             8
adfærd, men prøver at genspejle de følelser som ligger til grund for adfærden .

4

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 90

5

Kilde: Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 90

6

Figur C – model af [navn fjernet] – Psykologiens Veje, side 92

7

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 92

8

Kilde: Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 92

Side 8

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

8

Endvidere mener [navn fjernet]: ”Affektiv afstemning en af de stærkeste måder, hvorpå forældrene kan

                     9
forme barnets udvikling.”

Alligevel kan det gå galt fordi der sker en fejlafstemning. Ved en fejlafstemning får barnet ikke genspejlet sin tilstand hos mor, det vil sige mor ”møder” ikke barnets tilstand og derved får barnet en tilbagevisning af, ikke at blive forstået og hørt. Dette vil på sigt give barnet negative oplevelser og medføre at barnet til sidst resignere og ikke forsøger at få positive afstemninger fra sin mor.

2.1.4 Det verbale selv 15 måneder til 3 år:

I perioden det verbale selv sker der endnu et stort spring i udviklingen.

• Nu kan barnet bruge sit sprog, det åbner døre så ”barnet kan skelne mellem fortid, nutid og

fremtid”^{10}

• Sproget gir barnet en chance for, at udforske virkeligheden, tilpasse sin viden, opleve fantasi og symbolske planer

                                                                                  11
• Barnets kendskab til ”sproget bliver et afgørende redskab for barnets begyndende selvrefleksion”

• Ved hjælp af sproget skaber barnet også adgang til nye vinkler for samvær og kommunikation

Tidligere kunne barnet udtrykke sig med sine følelser og kropssprog, nu bliver barnet nød til at anvende sin verbale kommunikation. Det medfører dog, at barnet har svært ved at udtrykke sine følelser, fordi sproget tager lang tid at forstå.

2.1.5 Det narritive selv fra 3 år:

Barnets er så sproglig udviklet, at barnet kan begynde at genfortælle små historier og sammenhænge om dagens forløb. Barnet har en klar og tydelig identitet og har sin egen selvopfattelse.

2.2 Erik H. Erikson - teori:

Erik H. Erikson er en af de ældre kendte udviklingspsykologer. Erik H. Erikson arbejder med otte udviklingsfaser som er delt op efter alderen fra 0 til 50 år.. ”Hvert stadie er karakteriseret ved en

                                                                               12
eksistenskrise, således at udviklingen foregår i spændingsfeltet mellem to poler af modsætninger”.

2.2.1 Orale fase fra 0 til 1½ år:

Erik H. Erikson beskriver i den orale fase, at barnet skal opnå en grundlæggende tillid for at give barnet mod til at videreudvikle sig. Dette begreb ”grundlæggende tillid” er en tilstand hos barnet samt en holdning til barnets mor samt på sigt andre primære personer i barnets liv. Ifølge Erik H. Erikson er den grundlæggende tillid essentiel for barnets videre liv, idet denne giver barnet omsorg. Endvidere lærer barnet at stole på andre

9

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 92

10

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 93

11

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 93

12

Citat fra Sonja Egeberg, John Halse m.fl. – Udviklingspsykologiske teorier, side 72

Side 9

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

9 for derved at modtage den nødvendige tryghed. Såfremt barnet opnår den grundlæggende tillid har barnet iflg. Erik H. Erikson udviklet den nødvendige tillid til sig selv og er derefter klar til at erobre verden.

Kontrasten til grundlæggende tillid er ”grundlæggende mistillid”, som barnet får såfremt det udsættes for gentagne og voldsomme svigt, brud og konflikter.

2.2.2 Anale fase fra 1½ til 3 år:

I anden fase beskriver Erik H. Erikson om barnets frigørelse fra sin mor som en symbiose til at blive et selvstændigt individ. Det er i denne fase, at selve opdragelsen med krav og påbud indledes, ligesom det er i denne fase at barnet gradvis øger sin selvkontrol uden at det går ud over selvfølelsen. Endvidere oplever barnet i denne fase en kontrol og stolthed. I denne fase begynder opdragelse med krav, påbud og selvkontrol.

Barnet taber ikke selvfølelse og derved dannes grundlaget for en varig følelse af autonomi, uafhængighed og

      13
stolthed .

Såfremt barnet taber kontrollen og udskældes gentagne gange går det galt – barnet vil skamme sig og selvtilliden og selvværdet formindskes.

2.3. John H. Bowlby - teori:

John H. Bowlby er en af de ældre udviklingspsykologer. John H. Bowlby er ikke som de andre udviklingspsykologer hvis teoreri omhandler omsorgssvigt. John H. Bowlby er kendt for sin tilknytningsteori og udvikler sine teorier ud fra observationer af børn på institution og børnehjem.

John H. Bowlby tænker i udviklingsstier i stedet for faser. Ifølge John H. Bowlby er barnet født med brede udviklingsstier. Det er sammenspillet mellem barnet og miljøet der gør, at barnet vil følge en af udviklingsstierne. Undervejs kan barnet stadig nå, at ændre retning fordi det handler om hvordan barnet

             14
bliver behandlet .

2.3.1 Før-tilknytning 0 til 2 måneder:

John H. Bowlby mener, at de to første måneder af barnets liv er essentielt for førtilknytningsperioden, hvor

                                                                                 15
barnet viser en aktiv tilknytningsadfærd, eksempelvis ved at smile, græde og ved at binde sig til mor.

Barnet viser konstant aktivitet og har en kommunikativ adfærd, og først når barnet har opnået kommunikation og omsorg fra mor falder barnet til ro. Omvendt opleves det, at barnet begynder at græde, altså vise negativ følelser, såfremt mor lægger barnet tilbage i sengen. Det er også i førtilknytningsperioden, at barnet hører sin mors stemme, får kendskab til mors lugt - dog vil barnet gerne stadig modtage omsorg fra en anden omsorgsgiver, idet barnet endnu ikke har fået præference for mor.

13

Kilde: Sonja Egeberg, John Halse m.fl. – Udviklingspsykologiske teorier, side 79

14

Kilde: Bachelorprojekt Juni 2003 fra Frøbel Seminarium af Guri Hernes m.fl. side 26

15

Kilde: Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 96

Side 10

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

10

2.3.2 Begyndende tilknytning 2 til 7 måneder:

Barnet har fået en eksakt tilknytning til sin mor eller andre primære personer. Barnet smiler og kommunikere meget og er nemmere at berolige. Barnet lære, at kommunikere via sit ansigt og bliver klar over, at barnets ansigts attitude kan påvirke forældrene.

2.3.3 Selektiv tilknytning 7 til 24 måneder:

John H. Bowlby mener, at barnet danner en selektiv tilknytning mellem 7 til 24 måneders alderen.

Tilknytningsadfærden er rettet mod få omsorgsspersoner. Når barnet adskilles fra omsorgsspersonerne får barnet separations angst. Ligeledes bliver barnet forsigtigt når der er en fremmed i nærheden. Barnet er nu så

                                                               16
langt fremme i sin udvikling, at det ikke umiddelbart kan udskifte sine forældre .

2.3.4 Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd:

Ifølge John H. Bowlby er selektiv tilknytning afgørende for at barnet får sin trygge base. Når barnet har opnået den trygge base vil barnet være klar til den videre udforskningsadfærd. Barnet vil på opdagelse i den nye verden og snart vil barnet turde bevæge sig længere og længere væk fra sine forældre.

2.4 Indledning til teori om sårbarhed og resiliens.

For at belyse sårbarhed og resiliens har jeg ikke kun valgt én teori, men flere. Derfor vil begreberne sårbarhed og resiliens blive redegjort i relation til følgende teoretiker:

• Margaret Schönberger Mahler

• René Árpád Spitz

Endvidere har jeg valgt at benytte en familieforsker til et paradigme skift, nemlig: Per Schultz Jørgensen

2.5 Margaret Schönberger Mahler - teori:

Maragaret S. Mahler er en ældre kendt børnepsykiater og psykoanalytiker. Margaret S. Mahler beskæftiger sig med fysisk fødsel contra psykisk fødsel og relationen mellem mor og barn. Endvidere har Margaret S.

Mahler udarbejdet 6 faser i hendes teori:

• Den normale autistiske fase

• Den normale symbiotiske fase

• Differentieringsfasen

• Øvelsesfasen

• Gentilnærmelsesfasen

• Konsolideringsfasen

16

Kilde: Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 97

Side 11

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

11

2.5.1 Autistiske fase 0 til 1 måned:

Barnet er isoleret og upåvirket af sine omgivelser og kun de fysiske behov skal opfyldes.

2.5.2 Symbiosen 1 til 5 måneder:

Maragaret S. Mahler påpeger at, barnet ikke kan adskille sig fra sin mor: ”Barnet skelner endnu ikke mellem

indre og ydre, mellem selv og andre”^{17} Barnet og mor skaber en symbiose. En god symbiose er identisk med

øjenkontakt og opmærksomhed.

2.5.3 Differentieringsfasen 5 til 9 måneder:

Barnet skelner i denne fase mellem sig selv og sin mor. Endvidere begynder barnet, at få fornemmelse for egen krop, men har dog ambivalente følelser med hensyn til adskillese. I separationen begynder barnet, at betragte andre mennesker som væsentlige. Margaret S. Mahler peger på: ”at separationen kan gå skævt i de tilfælde, hvor den forceres og går for hurtigt, evt. pga. omsorgssvigt eller adskillelse fra

                  18
omsorgsspersonerne”.

2.5.4 Øvelsesfasen 10 til 18 måneder:

I øvelsesfasen sker der væsentlige ændringer:

• Sprog og motorik

• Kognitiv udvikling (vigtigt for selvstændighed)

Forældrene begynder at lave øvelser, eksempelvis som legen ”Botte – tit – tit” - som også er betegnet permanens. Endvidere lærer barnet stød og knubs, dette kaldes omnipotent (barnet kan det hele).

Det er også i denne periode, at barnet kan føle opslugelsesangst overfor mor - barnet vil væk fra mor.

Barnet er på sit højeste når det gælder de narcissistiske følelser (storheds vanvid). Derfor er det vigtigt, ifølge Margaret S. Mahler, at voksne hele tiden dækker de emotionelle behov som barnet måtte have.

2.5.5 Gentilnærmelsesfasen 18 til 24 måneder:

I gentilnærmelsesfasen finder barnet ud af, at både mor og barnet er selvstændige personer, og derved har barnet svært ved at være i centrum. Barnet er bange for at miste sin mor, så derfor gentilnærmer barnet sig hele tiden mor. Dog ses det, at barnet, såfremt det kommer for tæt på mor får ambivalente følelse, idet barnet skubber sig væk fra mor. Margaret S. Mahler peger på: ”at psykiske problemer hos moderen kan medvirke til

                                      19
udvikling af psykiske forstyrrelser hos barnet”.

17

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 77

18

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 78

19

Citat fra Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 80

Side 12

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

12

Konsekvensen af, at barnet ikke kommer ordentlig igennem gentilnærmelsesfasen vil vise sig som voksen med følgende problemstillinger: Tomhedsfølelse, rastløshed, jagt på intense oplevelser og, humør svingninger. Yderligere vil den voksne være disponibel for at få narcissistiske forstyrrelse, herunder:

• Basal selvfølelse og dyb forstyrrelse

• Manglende selvkærlighed

• Falsk selv

• Elsket på betingelse

• Tåler ikke kritik^{20}

2.5.6 Konsolidering 24 til 36 måneder:

I konsolideringsfasen har barnet udviklet emotionel objektkonstans. Barnet har et indre billeder af mor, og derved kan barnet være mere separeret end tidligere. Endvidere får barnet en tidsfornemmelse.

2.6 Rene Árpád Spitz - teori:

René A. Spitz er en ældre psykoanalytiker og læge. Rene A. Spitz beskæftiger sig med børn på vuggestue stadiet, som har udviklet depression og hospitalisme.

2.6.1 Spædbørnsdepression og hospitalisme:

Rene A. Spitz har helt tilbage fra 1940 beskæftiget sig med vuggestue børn som var tilknyttet et kvindefængsel. Børnene blev passet af deres egne mødre og viste ingen adfærd indtil de nåede 6 måneders alderen. Derefter begyndte børnene at græde og siden hen kunne René A. Spitz ikke komme i kontakt med børnene. Da børnene var 8 til 9 måneder havde de stadig en grædende adfærd. Efterfølgende begyndte de at tabe i vægt, blev syge og havde samme symptomer. Samtlige 19 børn havde det tilfælles, at de have været

                                 21
adskilte i nogle perioder fra deres mødre

. Rene A. Spitz nævner også begrebet hospitalisme, som rammer helt små børn, som slet ikke har modtaget noget eller meget ringe kontakt og omsorg fra deres mødre.

3.0 Analyser på baggrund af din psykologiske viden artiklen ”En voksen mælkebøtte”

Mælkebøttebørn er en metafor for mønsterbrydere – og trods en urimelig start på livet findes der stadig mælkebøttebørn som ikke giver op! Hvert eneste barn som udsættes for omsorgssvigt af sine forældre er

                                                                            22
forfærdeligt, grufuldt og tragisk. Men at samfundet påfører barnet struktureret omsorgssvigt , ved ikke at

foretage de nødvendige foranstaltninger, er direkte utilgiveligt og ikke overens med barnets tarv.

Lorentz Lindemann, der i dag er 49 år, fortæller sin historie om hvordan han fra ganske lille, kun 15 måneder gammel bliver fundet af politiet. Han kunne hverken sidde, kravle eller gå og var stærkt underernæret og forkommen. Lorentz Lindemann havde ikke fået udviklet sin intersubjektive selv. Endvidere er symbiosen

20

Kilde: Tavleundervisning af Bente Rahbek, lærer i psykologi

21

Kilde Ole Schultz Larsen – Psykologiens Veje, side 116

22

Kilde: Else Christensen. Struktureret vold er defineret som vold fordi samfundet ikke griber ind.

Side 13

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

13 også gået skævt, idet amningen ikke har været eksisterende og generelt manglede han nærhed og omsorg. I øvrigt er han ikke blevet stimuleret korrekt, og det medfører dårlige oplevelser med hans mor. Endelig er hans ansigtsduetter samt hans affektiv afstemning blevet negative og derved blev der skabt isolation.

Desuden er det med overvejende sandsynlighed for, at Lorentz Lindemann udviklede spædbarnsdepression

og/eller hospitalisme. Endvidere har Lorentz Lindemann tabt sin selvkontrol, da hans selvværd ikke er

eksisterende, hvilke skyldes at han gentagne gange har fået dårlig respons.

Heldigt for Lorentz Lindemann, at han kom på et godt spædbørnehjem med kompetente voksne mennesker der sørge for, at han fik den nødvendige omsorg, kommunikation og kontakt som ifølge Lorentz Lindemann selv har været uvurderlig for hans senere tilknytning. Lorentz Lindemann resiliens bliver styrket i denne periode af hans liv, da han finder en primær, empatisk samt nærværende omsorgsperson.

Som 2 årige blev han anbragt hos ”tante og onkel” som var forstanderparret på et nærværende børnehjem.

Her levede han i 4 gode år med sin ”tante og onkel” uden nogen form for kontakt til sin biologiske mor.

I denne periode gennemgik Lorentz Lindemann nogle af de tabte udviklingsfaser og perioder. Han ser sine tante og onkel som sine primære omsorgsspersoner og er begyndt at få gode oplevelser. Samtidig udviklede han en positiv affektiv afstemning samt en begyndende tilknytning. Lorentz Lindemann ser tilbage på en tid med positive situationer, hvor tryghed og omsorgen var essentielt. Det medførte, at han udviklede RIG. Hans base var tryg og derfor blev hans udforskningsadfærd sat i gang. Lorentz Lindemann fik mod og vilje til at opleve den ydre verden med risiko for at få de nødvendige stød og knubs.(omnipotent)

Som 6 årige blev Lorentz Lindemann fjernet fra de trygge rammer som børnehjemmet gav ham, og blev hjemgivet. Dette til trods for, at han ikke have haft samkvem med sin biologiske mor i de sidste 4 år.

Men den sociale arv var ikke blevet brudt. Der gik et øjeblik og så var mor og hendes nye mand på værtshus igen, og børnene var overladt til sig selv og naboernes nåde. Mor anvendte alle pengene til alkohol i stedet for mad, hvilket betød at køleskabet var tomt. Denne vanrøgt varende i 1½ år, så blev Lorentz Lindemann igen fjernet, dog til en ganske rædselsfuld ”opdragelsesanstalt” som på ingen måde lignede hans ”tante og onkels” rare børnehjem.

Efter kort tid på ”opdragelsesanstalten” kunne han som 8 årige fejre sin 4. anbringelse, denne gang hos en kristen plejemor i Jægerspris, som han erindre og beskriver som en meget varm dame. Men uheldigvis for Lorentz Lindemann - så oplever han, at plejemor bliver udskiftet med pædagoger, som på ingen måde kunne erstatte hans tidligere plejemor. Lorentz Lindemann var knyttet til sin omsorgspersoner (tante, onkel og hans kristen plejemor), han udvikler separations angst fordi hans omsorgspersoner bliver frataget ham.

Loretnz Lindemann selektive tilknytning er ødelagt. Han får angstanfald når han kommer i nærheden af andre mennesker samt at han har svært ved at genkalde sine omsorgspersoner i hans hukommelse.

Side 14

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

14

Efter 10 år på børnehjemmet i Jærgerspris fejrer Lorentz Lindemann sin 18 års fødselsdag. Gaven bliver et ”diplom” med teksten farvel til børnehjemmet og den trygge base og goddag til voksen tilværelsen. På ingen måde følte Lorentz Lindemann sig parat til at forlade den trygge base, men må erfare at han er tilovers! Og med den sociale arv som en tungt vejende ballast i rygsækken gik det også galt for Lorentz Lindemann – og hvordan skulle det også være gået anderledes?

Hash og druk var hverdagskost og han forsvandt længere og længere ind i sig selv parallelt med, at han bevægede sig nedad i den onde spiral.

Lorentz Lindemann trygge base var væk, hvilket er ensbetydende med, at hans omnipotens træder i kræft.

Han vil udforske verden, men denne gang er der ingen omsorgsspersoner til at trøste ham, når han træder forkert og ”slår sig”. Gentilnærmelsesfasen er blevet brudt og det medfører, at Lorentz Lindemann med stor sandsynlighed får narcissistiske forstyrrelser såsom: Basal selvfølelse, dyb forstyrrelse, manglende selvkærlighed, et falsk jeg og tåler ikke kritik.

Det positive er så, at Lorentz Lindemann til trods for sin hårde medfart i sin barndom også opbygger en resiliens som har givet ham styrke til at komme videre og bryde den sociale arv, og ikke videregivet de ”dårlige gener” til sine egne børn.

4.0 Diskuter begreberne sårbarhed og resiliens i relation til omsorgssvigtede børn:

Sårbarhed og resiliens er modpoler. At være sårbar betyder ”disponeret for svagheder”. Omvendt betyder resiliens modstandsdygtig og robusthed. Når jeg taler om sårbarhed og resiliens i relation til omsorgssvigtede børn, er det i den kontekst, at et barn ikke er blevet udviklet, stimuleret og har modtaget tilstrækkelig med omsorg og nærhed.

Det kan undre, at der i et land som Danmark, er så mange børn der bærer praj af tidligt omsorgssvigt. Hvad går der galt i vores samfund når vi gang på gang oplever Dennis, Brian og Betina med samme diagnose:

Tidligt skadet – og kan det virkelig været rigtigt, at ganske spæde børn kan blive varigt skadet ?

Desværre ja, nogle familier er nærmeste disponeret for svagheder, hvor man kan tale om, at mor har nedavlet

sin egen svaghed til sit barn. Om det spæde barn både modtager en genetisk arv og/eller om der kun ligger en
miljømæssig arv/belastning skal jeg være usagt. Men den sårbarhed der ses hos udsatte børn er ofte arvet

igennem generationer i familien.

Ifølge Lene Linds bog: På vej – med hvorhen ?^{23} har hun på en ordentlig og sorber måde fået fortalt en

historie om en mormor, en mor og et barn. Alle tre generationer lider af omsorgssvigt i en grad der har gjort dem sårbare. Ingen af disse personer magter at ændre på deres situationer – og et eller andet sted kan jeg ikke

23

Kilde: Lene Lind. På vej – men hvorhen ?, ISBN nr. 5-1

Side 15

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

15 fortænke dem i det. Hvordan skulle de have ressourcer til at ændre deres liv ? De har jo aldrig prøvet andet ?

Hvordan skal den unge mor lære sit barn nogen kompetencer når hun ikke selv besidder dem ? For mig at se er det næsten en umulig opgave for den unge mor.

For at underbygge min egen teori om, hvor svært det er at ændre på den sociale arv i relation til omsorgssvigt vil jeg også perspektivere dette til dokumentar programmet som er blevet vist i vores undervisning: Er du

mors lille dreng ?^{24}.

Her ses det med tydelighed, at Jørns forældre har varige skader på deres følelsesregister. De er ganske unge, begge uden job og uddannelse. Faren har en fortid som misbruger og mors intellekt er begrænset. Sammen får de drengen Jørn, som de sociale myndigheder hurtigt får anbragt på en familie institution. På trods af massiv hjælp, vejledning og støtte til familien formår Jørn allerede få dage efter fødslen at tage varig skade.

Således bliver hans kommunikation med hans forældre ikke besvaret, og hans behov for mad, pleje og rent tøj bliver heller ikke mødt.

Indenfor få uger begynder Jørn at regredere og isolere sig. Årsagen er, at Jørn gentagne gange har forsøgt at ”kommunikere” med sine forældre. Han græder, han er sulten, han forsøger at få kontakt. Men forældrene hører ikke Jørn. Han får ingen respons. Dette beskriver [navn fjernet] også i sin teori, hvor han siger, at det er fundamentalt vigtigt, at barnets ansigtsduetter bliver besvaret. I modsat fald bliver barnet understimuleret og i værste tilfælde kan barnet trække sig ind i sig selv og barnets udvikling kan forsinkes og på sigt tage alvorligt skade. Udover Jørn ikke får opfyldt sine ansigtsduetter, får Jørn også negativ RIG. Jørns indre billeder af sine forældre er gået fra at være positivt til at blive negativt.

Erik H. Erikson teori belyser, at barnet har en fundamental opgave som hedder tillid og mistillid. Jørn oplever mistillid og derved kommer han ind i en negativ udvikling. Dette får en konsekvens for Jørn, idet

                                                                      25
han opbygger en fejludvikling og derved en mistillid til både sig selv og sine opgivelser.

Margaret S. Mahler anskueliggør, at barnet i alderen (5 til 9 måneder) begynder at separere sig. Margaret S.

Mahler mener, at Jørn kan få problemer i sin separation pga. manglende omsorg. Endvidere mener Margaret S. Mahler, at såfremt Jørn ikke kommer planmæssigt igennem gentilnærmelsesfasen (18 til 24 måneder) kan Jørn som voksen danne narcissistiske forstyrrelser. Det betyder, at Jørn på sigt vil være i fare for at udvikle forstyrrelser i hans selvfølelser, hvilket gør at han ikke stoler på hverken sig selv eller sine medmennesker.

Desuden vil Jørn få problemer med sit selvværd og udvikle et falsk jeg. Endvidere vil Jørn kunne få massive koncentrations problemer og vil have svært ved at præsentere en almindelig skolegang, også i forhold til at skabe sociale relationer til andre. Alt i alt vil hans manglede omsorg gøre, at han vil få et særdeles problematisk voksenliv.

24

Kilde: TV dokumentar program om den omsorgssvigtede dreng Jørn.

25

Kilde: Sonja Egeberg, John Halse m.fl. – Udviklingspsykologiske teorier, side 76

Side 16

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

16

En af John H. Bowlbys teorier omhandler udforskningsadfærd. I dette udviklingstrin skal barnet danne sin trygge base. Barnet vil være ambivalent i sin adfærd i sin relation til sine forældre. Hvis forældrene hele tiden presser deres barn, kan barnet skabe en usikker base, hvor barnet nemt kan blive irriteret, anspændt og nervøs ved at forlade basen.

Både i Lene Lind bog: På vej – med hvorhen ? samt i Jørns tilfælde er det tydeligt at begge forældrepar kommer fra socialt belastede familier.

Per Schultz Jørgensen har illustreret en visuel model som viser: ”samspillet mellem tidlig forstyrrelser og

senere skader”^{26}

Sårbarhed

Belastningsfaktorer Konsekvenser

Beskyttende faktorer

Figur D^{27}

Per Schultz Jørgensen model skal forstås således:

Modellens pile tilkendegiver, at hele modellen er et stort dynamisk system, som indirekte påvirkes af hinanden. En konkret belastningsfaktor som et individ udsættes for kan reduceres via beskyttende faktorer og effekten vil være begrænset sårbarhed. Dette betyder igen, at individet har maksimeret sin resiliens.

Resiliens betyder modstandsdygtig og robusthed og ud fra et psykologisk synspunkt, at barnet har haft relative opvækst vilkår på trods af, at barnet har været udsat for belastningsfaktorer i livet.

John H. Bowlby og Rene A. Spitz mener, at barnet er fuldstændig afhængigt af mors samspil, omsorg og beskyttelse. De to psykologer lægger vægt på, at barnets sårbarhed vil give barnet konsekvenser. Begge psykologers teorier er meget afgrænset, forstået på den måde, at de mener, at såfremt barnet er blevet

26

Citat Mogens Brørup m.fl. – Den nye Psykologi Håndbog, side 79

27

Figur D – model af Per Schultz Jørgensen – Mogens Brørup m.fl. – Den nye Psykologi Håndbog, side 79

Side 17

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

17 omsorgssvigtet er der ingen mulighed for at afhjælpe barnet, eksempelvis med optimal støtte for på den måde at skabe et øget resiliens.

Umiddelbart kan jeg godt forholde mig til både John H. Bowlby og Rene A. Spitz teorier, men jeg er ikke helt enig. Selvom jeg er vidende om, at et omsorgssvigt vil skabe en forstyrrelse i barnets tilknytningsmønster vil jeg påpege, at også et omsorgssvigt kan gradbøjes. Som jeg forstår disse to teorier mener begge psykologer, at når barnet først er skadet er der ingen vej tilbage.

Et paradigme skift er Per Schultz Jørgensen teori som tager udgangspunkt i en mere tidsaktuel og nutidig forskning. Per Schultz Jørgensen mener, at miljøet betyder en stor del af barnets beskyttende faktorer.

Eksempelvis kan andre mennesker og deres handlinger hjælpe barnet med at skabe mere resiliens for derved bedre at kunne håndtere dårlige situationer. Endelig påpeger Per Schultz Jørgensen også, at barnets institution også bibringer barnet omsorg, således at barnet ikke bliver ramt af hospitalisme eller spædbarnsdepressioner.

5.0 Konklusion

Det er fundamentalt vigtigt, at barnet allerede fra fødsel får nærhed og omsorg. Ligeså sikkert er det, at de børn som bliver udsat for væsentlige belastninger og udsættes for omsorgssvigt over flere faser i deres første leveår vil få tilknytningsforstyrrelser - og med stor sandsynlighed have mere end svært ved at bryde den sociale arv.

Det er bevist igen og igen, at en elendig barndom fører til et dårligt voksenliv, hvor misbrug, lavt selvværd, psykiske lidelser, isolation og dårlige relationer næsten er umuligt at bryde. Men alligevel har vi disse mønsterbrydere som gør en forskel, som kun delvis kan rubriceres i teorien. For mønsterbryderne har formået at komme videre, at bryde den sociale arv – men hvad har det ikke kostet? Og mon ikke, at det er en livslang proces at konkludere, at ens forældre har været en fiasko og er den direkte årsag til disse følelsesforstyrrelser?

I artiklen om mønsterbrydere fortæller Lorentz Lindemann om sin barndom samt hvordan han formåede at bryde den onde spiral. Han er et rigtigt mælkebøttebarn som både tør og vil fortælle sin egen historien – men også fordi han ønsker en samfundsdebat, nogle holdningsændringer samt at de ansvarlige politikere tager ansvar og træder i karakter for at beskytte barnets tarv.

Og selvom Lorentz Lindemanns baggrund er trist og tragisk er det heldigvis også en solstrålehistorie. For et eller andet sted har Lorentz Lindemann formået at opbygge så meget resiliens, at han mere eller mindre aktivt har fortrængt noget af sin sårbarhed.

En sårbarhed som forældrene har påført deres barn. For barnet bliver ikke født med en sårbarhed og heller ikke en resiliens. Det er miljøskabte- og ikke medfødte ”lidelser”.

Side 18

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

18

Sluttelig vil jeg fortælle, at selvom Lorentz Lindemann er 49 år i dag, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der er sket i det danske samfund siden 1961. For nok har vi oplevet en kolossal udvikling. Men hvorfor syntes jeg, at historien gentager sig? Nu hedder han bare Thor og kommer fra Esbjerg, og selvom han kun er 6 måneder, så har han allerede været igennem fire anbringelser!

6.0 English Abstract:

Above the past centuries there has been an increasing interest in developmental psychology in relation to the concept of neglect and whether this affects to the child's later attachment. Several theorists have been researched in the topic and I have chosen to clarify the different theoretical views in chapter two.

In chapter three I have analyzed the psychological theories on background of the article, where a man in thirty-six years informs about his childhood. Along with how hard it is to move around in so many locations and how hard it is to break the social legacy.

In chapter four I have discuss the concepts vulnerability and resilience in relation to abandoned children. I have perspective vulnerability and resilience to a book: “Lene Lind labeled: moving but where? To – At the same moment I have taking point in a movie which is showcased in this course called: Are you mother's little boy? Finally in I have made a paradigm shift to Per Schultz Jorgensen's model of vulnerability and resilience.

I conclude in chapter five, that neglect is an identical related disorder by any level, and that social legacy is a pattern that nearly is impossible to break.

Side 19

[navn fjernet], 2P Februar 2010

Frederiksværk Gymnasium og HF SSO i psykologi

19

7.0 Kildefortegnelse:

Litteratur:

Niels Peter Rygaard - Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, Forfatterforlaget. 3. udgave, 1. oplag

Ole Schultz Larsen - Psykologiens Veje, Publizon A/S. 1. udgave, 2.oplag

Sonja Egeberg, John Halse m.fl. - Udviklingspsykologiske teorier, Munksgaard, 2. udgave, 12. oplag Lene Lind. På vej – men hvorhen? - Pædagogisk bogklub.

Mogens Brørup m.fl. Psykologi Håndbogen, Forlaget Gyldendals Akademiske Bogklub, 2. udgave, 6. oplag Hjemmesider:

http://www.webbyen.dk/hentfil.asp?hentfil=75366, dato: 11/02/2010 kl. 20.04

www.akt4u.webbyen.dk/hentfil.asp?hentfil=232014 Kilde: Else Christensen. Struktureret vold er defineret
som vold fordi samfundet ikke griber ind. 11/02/2010 kl. 20.06