Analyse af I morgen stopper jeg af Anja Fonseca | SSO

Side 1

1

Abstract

This paper explains what an eating disorder is, and the impact the disease have. I explain both the physical and mental part of the disorder. I will describe the psychological theories about the various reasons for developing an eating disorder. I have used the psychoanalyst Erik H. Erikson, and Psychoanalyst Hilde Bruch. The theories explain the reasons for the development of an eating disorder. I will use the theories to analyze the autobiography about Anja Fonseca, who for 17 years has suffered with an eating disorder. Anjas eating disorder is related to things that have gone wrong in her childhood. The connection between Anja and her mother when she grew op is at big part of her development bulimia. Another problem to discuss is that young people in late modern society have difficulties finding themselves and their own identity because of all the choices there is. One of the many reason are that young people reflect themselves in others, and find it very difficult to accept themselves.

Side 2

2

Indledning

Jeg har fået til opgave at undersøge: Hvad spiseforstyrrelser er og hvordan kan det være, at mange unge kvinder i det senmoderne samfund udvikler en spiseforstyrrelse.

Det er den besvarelse min opgave indeholder. Jeg vil redegøre for hvad spiseforstyrrelser er og for relevant psykologisk teori, der kan forklare årsager til at unge udvikler spiseforstyrrelser. Jeg vil beskrive hvad en spiseforstyrrelse er, jeg vil derefter udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af spiseforstyrrelsen bulimi, da det er den sygdom hovedpersonen i min case har. I min redegørelse har jeg valgt af beskrive

2 teorier, det er henholdsvis fra psykoanalytiker Erik H. Erikson og psykoanalytiker Hilde Bruch, som har hver sin teori som kan pege på hvad årsagen til at udvikle spiseforstyrrelser kan være.

I min opgave vil jeg analysere selvbiografien I morgen stopper jeg af Morten Brask og Anja Fonseca ud fra relevant psykologisk teori med fokus på årsager til at Anja udvikler en spiseforstyrrelse og årsager til hun bliver rask. Ved at bruge mine teorier kan jeg finde årsager til at hun har udviklet en spiseforstyrrelse. Eriksons teori er delt ind i 8 udviklingsfaser, hvor individet skal igennem alle faserne. Det vil sige at hvis en oplevelse i en fase ikke opleves positivt, kan det hæmme individet i den næste fase. Man kan derfor gå helt tilbage til den tidlige barndom for at se hvad årsagen kan være. Hilde Bruch Teori belyser interaktion mellem mor og datter. Det kan have en stor betydning, da Anja Fonsecas primær omsorgsperson i hendes barndom, har være moren. Man kan ud fra den Teori, se om der har været misfortolkning mellem mor og datter, som senere har kunnet være med til, at Anja har udviklet en spiseforstyrrelse.

Til slut vil jeg diskutere hvordan det kan være at spiseforstyrrelser er blevet så udbredt en sygdom i det senmorderne samfund . Jeg vil her bruge Anthony Giddens teori om refleksivitet, og hvordan det præger det senmoderne samfund. Jeg har også valgt at kigge på Danmark, og den ”sundheds epidemi” som kredser, og hvordan det påvirker unge kvinder at skulle leve op til dette.

Side 3

3

Når jeg har været igennem alle disse faser vil jeg være i stand til at lave en konklusion hvor jeg besvarer den problemformulering jeg har bygget min opgave op omkring.

Redegørelse for spiseforstyrrelser, og for relevant teori.

Hvad er en spiseforstyrrelse?^{1} En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom. Ved en

spiseforstyrrelse er det en forstyrret tankegang til egen krop og vægt i form af at være under- eller overvægtig. Identitet, selvfølelse, selvidentitet og ikke mindst forholdet til mad og kalorier er vigtige faktorer. Denne forstyrrelse rammer den berørtes fysiske og psykiske sundhed, samt hæmmes de sociale forhold. En spiseforstyrrelse kan blive

diagnosticeret i 2 hoveddiagnoser som er anorexia nervosa i (anoreksi/nervøs
spisevægring) eller bulimia nervosa (bulimi/nervøse spiseanfald). Anoreksi og bulimi

er to meget forskellige lidelser. Forskellen kort fortalt er at man som anorektiker har kontrol over det man spiser, som i det fleste tilfælde er meget lidt, eller slet ingen mad.

Hvor man derimod som bulimiker ikke kan kontrollere sig selv, og indtager en masse mad, og efterfølgende udrenser kroppen Men de to lidelser har mange fælles psykiske symptomer. De berørte tænker uafbrudt på hvad der kommer ind og ud af kroppen, hvilket betyder at de berørtes tanker og adfærd ikke rummer andet. Selvom de to sygdomme har nogle fællestræk, er der forskellige symptomer og konsekvenser. Jeg vil nedenfor give en mere detaljeret beskrivelse af spiseforstyrrelse bulimi, da det er den Spiseforstyrrelsen Anja i min Case har.

2

Bulimi (bulimia nervosa)

Bulimi identificeres ved at der først forekommer et spiseanfald og derefter en udrensning. Ordet bulimi har betydningen ”okse hunger” men det er ikke fordi deres appetit er større end andres. Den (typisk) unges kropsopfattelsen er forstyrret, kroppen bliver set som stor, trods den normale vægt. Personer med bulimi er almindeligvis normalvægtig , men vægten kan på få uger svinge med 5-10 kilo. Disse spiseanfald kaldes episoder, anfald eller seancer, hvor man i den forholdsvis korte tid indtager unormale mængder mad. Anfaldene starter med en uimodståelig trang til at overspise, med den viden om at kontrollen mistes.

1

Bog: Frås og faste – spiseforstyrrelse i klinisk og kulturel forstand (kapitel 2)

2

Bog: Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling (kapitel 1 og 2)

Side 4

4

For at overspisningerne ikke skal resultere i vægtøgning, skiller de sig af med maden igen ved at lave en udrensning. Det sker oftest ved selvfremkaldte opkastninger, lige efter overspisningen har fundet sted. Andre måder er også afføringsmidler, eller tvangsmotion. Det fleste følger der ses på personen med bulimi er på grund af disse opkast eller udrensninger. Det kan være skader på tændernes emalje, smerter i spiserøret og syreskader. En bulimiker kan spottes ved at spytkirtlerne er meget hævet.

Personen med bulimi har meget ofte humørsvingninger, depressioner, og føler sig isoleret fra omverdenen. Mange forsøger at hemmeligholde sygdomme, da de er flove og skammer sig. Derfor opleves der psykologiske sociale bivirkninger.

Der er blevet forsket i spiseforstyrrelser lige siden de første gang blev beskrevet. Det vil sige, at der kan være flere forskellige årsagsforklaringer på spiseforstyrrelserne. Og man derfor ikke kan give et generelt svar på hvad baggrunden for en spiseforstyrrelse er. Jeg vil her præsentere de teorier jeg har valgt til at belyse min problemstilling

3

Hilde Bruch, Psykoanalytiker med fokus på udviklingsteorien.

Psykoanalytikeren Hilde Bruch blev kaldt for anoreksiforskningen ”grand old lady”. Hun var en af de forskere der tog udgangspunkt i driftsteorien, men udviklede sig væk fra den. Hendes opmærksomhed rykkede sig hen på den tidlige interaktion mellem mor og barn, hvor hun udviklede sin helt egen teori. Hendes kerne var anoreksi, med og uden bulimiske gennembrud. Dog kun bulimi hvor vægttab var aktuelt i sygdommen .Dette kan forklares ved at kigge på moren og barnets interaktion. Det er i bardommen at barnet samt moderen lærer at sende signaler til hinanden. Barnet lære at registrerer hvornår sultfornemmelsen indtræder, og sine individuelle kropsbehov. Hvis disse fortolkninger hos moderen er gået galt, kan det udvikle sig til en spiseforstyrrelse.

Moren kan mistolke eller ikke dække barnets signaler og behov, og kan komme til at forveksle signaler hvor der er ønske om kontakt med moren, med signalet om sult.

Barnet lærer ved denne mistolkning derfor ikke sig selv at kende, men tilpasser sig morens signaler og behov. Barnet lærer at tilpasse sig moren. Det bliver ikke synligt at spiseforstyrrelse er fremtrådt, før barnet kommer i puberteten og adolescensen. Nu

3

Bog: Frås og faste – spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning (kapitel 10, side

183-188)

Side 5

5 bliver nye og anderledes krav stillet, og der skal selv tages stilling til ting.

Spiseforstyrrelse bliver et svar på at løse situationerne.

4

Erik H. Erikson, psykoanalytiker med fokus på udviklingspsykologi

Erikson har lavet en model for hvordan individet udvikler sig, det kalder han en psykosocial udviklingsmodel.

Erikson beskriver sin teori om forandring som en livslang proces, og har opstillet 8 udviklingstrin der beskriver den. I disse 8 faser oplever mennesket det sociale samspil med mennesker, som en mulighed for at blive tilfredsstillet og ikke tilfredsstillet, og det er det han beskriver som en udviklingskrise. disse stadier kan opleves som sunde eller usunde. Hvis en af disse faser bliver oplevet på en usund måde, kan det give nogle belastninger senere i livet. Jeg vil nu beskrive de seks første faser, da de to sidste ikke er relevante i forhold til min analyse. Det er de ikke da Anjas biografi ikke forholder sig til hende i den alder stadierne beskriver.

5

I Eriksons faser eller stadier en det essentielt at ingen af faserne kan springes over.

Fundamental tillild kontra mistillid sker når barnet er i mellem 0-1 ½ år, og i denne fase er det vigtigt at barnet skaber en tillid til omsorgspersonerne, hvis det ikke er tilfældet, vil barnet i fremtiden få en mistillid til omverdenen. Hvis barnet har skabt en tillid til omverdenen og omsorgspersonerne kan den udvikle sig positiv i selvstændig vilje kontra skam og tvivl sker når barnet er mellem 1 ½ - 3 år. Her skal barnet udvikle sig mere selvstændigt, det vil sige at forældrene skal give barnet lov til at udforske ting, men også lave fejl. Hvis forældrene er for overbeskyttende kan barnet få mistillid til sig selv, og føle skam. Hvis barnet oplever denne fase på en sund måde, får barnet en selvtillid som får betydning i stadiet initiativ kontra skyldfølelse som sker i alderen 3-5år. Her skal barnet lærer at tage initiativ til eksempelvis leg. Forældrene skal være opmuntrende samtidig med at de skal være konsekvente overfor barnet. Hvis dette ikke sker vil barnet føle skyld i forbindelse med selv at tage initiativ.

I fasen flid og skaberevne kontra mindreværdig som sker når barnet er i alderen 6-12 år skal barnet løsrive sig fra den trygge base derhjemme og har brug for at opnå en tilfredsstillelse, og føle at det er god til noget. Det kan være i skolen, eller passe ind i en

4

http://www.terapeut.net/artikler/menskadf/erikson/erikson.htm

5

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime 2008, side 74

Side 6

6 gruppe. Hvis dette opleves på en negativ måde vil barnet føle mindreværd, som vil bliver problematisk i det næste stadie identitet kontra identitets forvirring som sker i alderen 12-20 år. Her har Barnet brug for tilfredsstillelse. Man går her fra ung til voksen og skal skabe sig sin egen identitet. Den unge har behov for at føle sig accepteret og elsket som person. Hvis dette ikke sker på en sund måde vil den unge have svært ved at skabe sin identitet, og en identitetsforvirring sker. I fasen intimitet kontra isolation som foregår i alderen 20-30 år, skal den unge voksne lære at opbygge tætte intime relationer til venner og familie. Her er det meget svært at skabe en tæt relation for en person som har en mistillid til omverdenen, eller er usikker på sin egen identitet. Hvis personen ikke får sådanne nære relationer kan der forekomme en isolations følelse.

Side 7

7

Analyse af ”I morgen stopper jeg”, med brug af relevant psykologisk teori.

Referat af Selvbiografien ”I morgen stopper jeg” af Morten Brask og Anja Fonseca.

6

Udadtil er hun den altid veloplagte, smilende vejrvært på DR´s kanaler. Når medierne skrev om hende, portrætterede de hende ofte som den smukke og succesfulde kvinde der befandt sig ligeså godt på den røde løber som i cykelsadlen på de danske landeveje.

Hvad ingen vidste var, at Anja led af den alvorlige spiseforstyrrelse bulimi i en sådan graf at den kom helt ud af kontrol og dominerede alt i hendes liv. Hverken kollegaerne i DR, vennerne, familien eller kæresterne var klar over at hun flere gange om dagen indtog store mængder mad og slik for at bedøve sit indre kaos af tanker og følelser. Hun måtte tilrettelægge sine dage så hun ude at blive opdaget kunne give efter for trangen – selv lige før hun gik på skærmen foran hundredtusinder af seere.

Jeg har læst Selvbiografien ”I morgen stopper jeg” af Morten Brask og Anja Fonseca.

Jeg vil nu analysere den, ved hjælp af mine teorier fra min redegørelse.

Anjas historie starter fra hun er 4-5 år. Ved at bruge Erik Eriksons 6 første udviklingstrin, kan man derfor se længere tilbage og se på om hun er kommet ud af stadierne på en sund eller usund måde. Ved at inddrage Hilde Bruch teori om interaktion mellem Anja og hendes mor, kan jeg komme tætte på min konklusion.

Anjas barndom

Anja er den yngste af tre søskende. Hun bor samme med sin bror, mor og far. Anja har igennem sin tidlige barndom været hjemme sammen med moren, hun har hverken gået i børnehave eller vuggestue. Hendes primære socialisering har været i hjemmet med moren som den primære omsorgsperson. Det har været hendes mor der har skullet sørge for, at de behov og signaler Anja sendte i sin tidlige barndom blev tolket korrekt.

Noget kunne tyde på at moren ikke har tolket Anjas signaler korrekt. Anja fortæller i

6

Fonseca, Anja og Brask, Morten: I morgen stopper jeg, Politikkens forlag 2014.

Side 8

8 hendes biografi at moren altid laver meget mad, og Anja skal helts spise meget. Moren viser meget at hendes kærlighed igennem mad, og tror det at mætte Anjas mave betyder meget. Det kunne tyde på at moren har vist meget af sin kærlighed ved at give Anja rigeligt med mad, men ikke en direkte kærlighed til Anja.

Dette er ligesom Hilde Bruch beskriver i sin interaktion mellem mor og datter, at der har været en misfortolkning af Anjas behov. Det vil komme til udtryk i at Anja tænker meget på at tilfredsstille hendes mors behov.

Anja har følt at hun har måtte tage ansvar for hendes mors følelser. Moren beskytter hende ikke mod hendes egne følelser, men smider dem ud over Anja. Anja skjuler hendes egne følelser som små hemmeligheder. I hendes historie hører man meget om at hun er den ”seje” og ”stærke” Anja som ikke viser nogle følelser over for folk, og som slet ikke græder selvom hun meget ofte er lige ved at bryde sammen. Det er meget tydeligt at hun ikke har lyst til at blotte sine følelse eller belemre andre med dem. Også i hendes voksne liv kan man se hvor svært hun har ved at vise sine følelser over for hendes datter. Hendes mistillid til sig selv er i den grad noget der præger hendes liv.

Hun er konstant bange for at hun ikke kan leve op til hendes potentiale, at hun ikke kan blive bedre, at hun aldrig vil få en kæreste og aldrig vil komme i gymnasiet.

Alle disse stemmer i hendes hoved, som på højt tryk bliver ved med at snakke negativt om hende, har hun fundet en måde at slippe af med. Hendes måde at distrahere tankerne på er at spise, på den måde kommer tankerne i kontrol i en kort tid. Anja er på dette tidspunkt ikke begyndt at kaste op, men har kun spiseanfald uden udrensning.

Anjas mor er meget perfektionistisk, og man skal ikke kunne sætte en finger på noget som helst. Anja skriver at de har den fineste og mest perfekte have i hele parcelhus kvarteret, og det er Anja meget stolt over. På grund af morens stræben efter alt skal være perfekt, skal Anja også være perfekt. Hun vil gerne gøre alt perfekt og ikke mindst se helt perfekt ud. Hun får en dejlig følelse når moren roser hende, hun føler sig elsket.

Når moren kommenterer hendes krop, at hun er for tynd og skal spise noget mere mad, bliver hun glad. Men det er ikke ofte Anja gør det godt nok, moren er overbevist om at Anja kunne have gjort det bedre, og der er altid noget hun kan gøre det lidt bedre. Man kan se at Anjas selvværd i hendes voksenliv bliver hæmmet af morens krav om

Side 9

9 perfektionisme. Anja gør meget ud af at få sin mors anerkendelse, men det er svært for Anja at mærke en lille smule af den.

Da Anja er 5 år, møder hun Christina. Christina er indbegrebet af perfekt mener Anja.

Christina er tynd, og den smukkeste pige Anja har set. Allerede meget tidligt i barndommen begynder Anja at betragte sig selv i spejlet og har brug for bekræftelse af andre folk. Anja starter et år før i skole, fordi hun gerne vil starte i skole sammen med Christina. I denne periode handler det for Anja om at løsrive sig fra hendes trygge base hjemme hos sin mor. Anja ser frem til ikke hele tiden at være overvåget af hendes mor, og vil gerne være mere selvstændig. Anjas mor er altid meget bekymret og overbeskyttende over for Anja, men Anja længes efter at blive selvstændig og kunne gå på gaden uden at moren skal være bekymret for at hun falder. Anjas mor har svært ved at give slip på Anja, dette gør at Anja er meget bange for at opleve nederlag, specielt i forhold til skolen.

Over i skolen spiller hun den ”seje” i skolegården.

Anja har svært ved at passe ind i gruppen hvor Christina er. I pige gruppen er der for mange følelser og intriger når man leger med pigerne, så hun leger med drenge for hun kan ikke lide følelser. Det kan være i sammenhæng med at hendes egne følelser blev lagt til siden i hendes barndom, og det var morens følelser hun skulle tage stilling til.

Hun har enorme mindreværdskomplekser. Hun er bange for at Christina ikke leger med hende fordi hun ikke er spændene nok, fordi hun ikke er sej nok, eller fordi hun ikke er god nok. Hun er bange for at blive lukket ude af de andre. Her kan man jo se at hun har udviklet det her mindreværd fordi hun har haft svært ved at passe ind, hun vil gerne være en af populære med har altid været meget længere nede i hierarkiet.

På dette tidspunkt trækker hun sig længere og længere væk fra sin mor, som var hende Anjas verden kredsede omkring. Anja bliver klar over at moren har lagt alle sine bekymringer over på Anja, alle hendes rettelser mod Anja, at hendes tøj skulle sidde på en bestemt måde, og det dømmende får Anja til at trække sig væk fra hendes mor og hen mod faren.

Anja har skulle tilpasse sig morens behov, og har været meget fokuseret på at opfylde de krav som moren har haft til hende.

Side 10

10

Anja bruger rigtigt meget tid på at betragte sig selv i spejlet og udpege alle de fejl hun kan finde ved sig selv. Anja er stadig ikke kommet i puberteten og det er hun glad for, hun frygter den dag hun for former som de andre smukke piger. Selvom hun bliver ved med at tænke hvad drenge synes om hendes flade barnekrop. Anja vil gerne være en af de populære, hun kommer ind i en gruppe hvor der drikkes alkohol, og bliver røget cigaretter og hash. Anja gør alle disse ting med gruppen, for hun vil gerne være ”hård” Det kan hænge sammen med at hun søger den anerkendelse hun ikke får derhjemme.

Hun møder modstand derhjemme hvor forældrene ikke vil have hun omgås med den gruppe. Samtidig vil hun gerne have forandringer hun vil gerne blive et andet menneske. Man kan her tydelig se at hun har problemer med at skabe sig en identitet.

Hun har en følelse af ikke at være accepteret som den person hun er. Hun koncentrerer sig meget om hvad andre synes om hende, og hun spejler sig i andre piger. Det er i denne tid at hun opdager at hun får det bedre at af kaste maden op. Hun har ingen kontrol over det mad hun indtager, men kontrollen kommer når hun kan få det ud af kroppen. Når hun har disse spiseanfald stopper tankerne og gemmes væk, bagefter kommer skyldfølelsen og skammen. Hun har ingen selvkontrol.

Anja har svært ved at træffe valg, specielt i forhold til hvad hun skal i fremtiden. Hun ved ikke hvilken uddannelse hun skal vælge. Og det presser hendes meget at hun skal til at tage stilling til hendes fremtid. Det kan i stor grad været en belastning at hun ikke har fået skabt sig sin egen identitet, og hun ved ikke rigtig hvad det er hun selv vil.

Anja har igennem sit unge voksne liv haft mange kærester. Det kan hænge sammen med at hun søger efter tryghed og bekræftelse i de forhold, som er nogle af de ting hendes mor ikke har givet hende i hendes barndom. Men hendes spiseforstyrrelse kommer i klemme. Den fylder simpelthen alt i hendes liv. Hendes mindreværdskomplekser, og hendes mistilid til omverdenen ødeligger forholdende. Anja tror ikke hun er god nok, og måler sig i forhold til partnerens tidligere kærester. Samtid har hun en forventning om at det er hendes partner der kan hjælpe hende med at komme ud af sygdommen, og ligger en meget stort pres på dem, som hun bliver lidt skuffet over når det ikke lykkes.

Det kan havde en stor sammenhæng med den følelse hun fik da hun i barndommen blev svigtet af hendes mor.

Side 11

11

Anjas bulimi bliver værre jo ældre hun bliver. På en god dag er der 4 seancer som hun kalder dem. Anja bliver meget tynd. Hun fortæller hendes familie og nærmeste om sygdommen, men udelukker detaljen om at hun ikke er stoppet. Sygdommen er stadig i fuldt udbrud. Og sygdommen sætter tydelige spor på hendes krop, som hun ignorerer fuldt ud.

Anja kom ud af hendes spise forstyrrelse ved at få hjælp ude fra. Anja har tidligere været i behandling på psykoterapeutisk center Stolpegården. Det vigtige for en behandling er at personen med spiseforstyrrelsen er parat og indstillet på at komme i behandling. En person med bulimi er ofte fyldt med skam og forsøger at holde sygdommen skjult så længe som muligt. Det er også tilfældet for Anja. På Stolpegården var det den kognitive terapi der blev brugt. Det var vigtigt at Anja fik sat ord på sine følelser omkring spiseforstyrrelsen, den som hun har skjult i så mange år. Der blev arbejdet med hende spiseadfærd, hun skulle derfor skrive ned i en dagbog hver gang hun havde en af hendes seancer, og hvad hun følte i forbindelse med den. Terapien fungerede som gruppeterapi, hvor Anja hørte historier fra andre personer med spiseforstyrrelser. Det er rigtigt følelsesladet for Anja at høre andres historie, fordi hun kan identificere sig med dem, og hun finder ud af hvor sygt det er, det hun byder sig selv. Hun er i terapi i 5 måneder på Stolpegården. Hun får sygdommen mere i kontrol, hun er dog ikke stoppet helt med at kaste op. Men hun er kommet så langt at hendes menstruation er kommet igen. På grund at menstruationen vender tilbage er der nogle ting der skal tages højde for, hun kan nu blive gravid, og det bliver Anja også.

Da Anja bliver gravid bliver det svært for hende, fordi hun bliver nødt til at acceptere at hendes krop forandrer sig. Anja vender stille og roligt tilbage til hendes seancer med overspisning og udrensning. Anja ligger en masse planer for hendes datter, og hun vil ikke gøre som hendes egen mor. Aldrig skal hendes datter tvinges til at spise, det skal være et naturligt forhold til mad. Men Anja har svært ved at være der for hendes datter, og er meget passiv når hun er tilstede. Anja vil så gerne være en bedre mor for hendes datter. Hendes datter har ikke tillid til hende. Vendepunktet for Anja var da hendes datter var vidne til Anja fik et anfald, som var et resultat af at kroppen var udmattet af bulimien.

Side 12

12

Anja havde det enormt dårligt over hendes datter skulle opleve hende besvime, og derefter blive hente af en ambulance. Anja er stærkt besluttet på at det skal slutte nu.

Hun søger hjælp hos en psykiater. Hun har en ambivalent følelse med at gå i behandling igen, hun er bange for ikke at lykkes. Og igen viser hendes mistillid ti sig selv. Hun får at vide at hun lider af en depression, og det har hun formegentligt gjort længe. Hun får derfor antidepressiv medicin ”lykkepiller”. Og her får hun succes. Hun kan holde sygdommen væk, det er ikke let for hende, og hun er sikker på hun altid vil være ramt af spiseforstyrrelsen. Men hun er indstillet på at hun skal være en god mor. Hun kan mærke at hendes relation til hendes datter er forandret og datteren har fået tillid til Anja.

Anjas barndom har været medvirkende årsag til at hun har udviklet sin spise forstyrrelse. Men det er ikke udelukkende omsorgssvigtet i hjemmet der har haft indflydelse på udviklingen af Anjas sygdom. Anja er født og opvokset i det senmoderne samfund, der også påvirker vilkårene for udviklingen af hendes identitet og dermed også udviklingen af hendes spiseforstyrrelse.

Side 13

13

Diskuter hvordan det kan være at spiseforstyrrelser er blevet så udbredt en sygdom i det senmoderne samfund.

Anthony Giddens

7

Ved hjælp af sociologen Anthony Giddens udvalgte teorier, vil jeg beskrive hvilke tendenser der er i det senmoderne samfund, og hvilken indflydelse de kan have på udviklingen af spiseforstyrrelser hos de unge.

Giddens mener at man i det senmoderne samfund ikke bygger samfundet op omkring traditioner som man gjorde i det traditionelle samfund, men gør traditionerne til sine egne. De traditioner som man i det traditionelle samfund havde, indeholdte nogle bestemte normer, regler og ritualer som man ikke stillede spørgsmål til. Sådan er det ikke længere. Aftraditionalisering betyder at der ikke er fastlagt så mange ting på forhånd for individet, det vil sige at der er flere valgmuligheder og dermed flere valg at træffe. Vi skal derfor skabe vores helt egen identitet, og individet skal i langt højere grad forme sig selv.

Giddens snakker om den øgede refleksivitet mennesket i den senmoderne samfund har.

Det er op til det enkelte individ at træffe de mange forskellige valg og muligheder der er.

Mennesket spejler sig i sine omgivelser, og reflekterer over hvem de er, og hvad de skal gøre osv. Mennesket refleksion er et resultat af alle de valgmuligheder der er i det senmoderne samfund.

Individer spejler sig i andre mennesker, de sammenligner konstant deres udseende

og/eller deres personlighed med andre menneskers. De vil gerne ligne hende den som

alle vender sig om efter. Altså hende der tynd ,har lange ben, en perfekt lille næse, og flot hår. Det første indtryk man får af folk, er at se på deres ydre. Der er en uafbrudt opmærksomhed på hvordan kroppen skal se ud. Vi kan endda som individer lave om på

7

Giddens, Anthony: Kærlighed og globale processer, Informationen august 1994

Side 14

14 vores udseende, så vi kan komme til at ligne de andre. Vi vil altså strække os langt for at få det perfekte udseende.

Ikke nok med det, medierne er i den grad også med til at give individet en følelse om at man skal se ud på en bestem måde. Reklamer med fuldkomne fejlfrie modeller, som i bund og grund slet ikke ser ud som ser de bliver fremstillet, er det de unge piger tror de skal leve op til. En af de mange reaktioner på denne adfærd er at unge udvikler en spiseforstyrrelse. Fordi der i det moderne samfund er en fuldstændig urealistisk forestilling om hvordan man skal se ud, og unge piger føler sig presset til at skulle leve op til de krav.

8

Hvis man ser på den udvikling der har spredt sig som en epidemi i vesten, handler det om at du skal fremstår som et sundt menneske. Det vil sige at man skal spise sundt, træne alle ugens dage, og virke helt perfekt og ikke mindst skal alt dette ske med stort overskud. Det er sådan at du skal fremstå som menneske. En smart måde at gøre det på, er ved at billede dokumentere det på de sociale medier, som f.eks. Instagram og Facebook. Når profilen åbnes op, vælter det op med nye billeder af personer der er i træningscenter i deres perfekte Nike træningstøj, eller et billede af en lækker økologisk grønsagsjuice. Hvis det rigtige billede bliver lagt op, får det en masse opmærksomhed, og på den måde få personen en bekræftelse fra andres kommentarer på billedet, som for det meste er de positive.

Overalt på de sociale medier er der tilbud om at du kan få tilrettelagt en kostplan og træningsplan for at få smidt de sidste 5 kilo. Og det vil sige at du ikke engang behøver at gøre det alene, du kan få hjælp at en professionel, som er ligeså ivrig som du selv er, for at du skal opnå dette mål. Hvis du tænder fjernsynet onsdag aften, kan du være med i ”den store kur” som hvert år kører, så kan du gå på kur sammen med resten af Danmark.

Der ligger rigtig meget fokus på at du skal træne 6 gange om ugen, og ikke må indtage mere end 1500 kalorier om dagen, og hvis du uheldigvis skulle komme til at indtage for meget, er du nødsaget til at tage ned og forbrænde det på løbebåndet, det er i hvert fald

8

http://www.altfordamerne.dk/sundhed/artikler/usunde-vaner-er-det-nye-tabu/

Side 15

15 det alle siger. Når der er så meget fokus på det, bliver det nemt til en besættelse, det vil altså sige at man meget nemt kan udvikle en spiseforstyrrelse.

Ofte unge piger føler at de er forpligtet til at følge denne ”mode”, og det kan derfor resultere i at de vil gå endnu længere for at virke perfekt, uden overhovedet at tænke på hvor meget af det de ser er opstillet, og det ikke er alt der er som det umiddelbart lige ser ud. Spiseforstyrrelser er bestemt noget som er blevet meget udbredt i det senmoderne samfund.

Det er stræben efter at være sund, se knaldhamrende godt ud, og kunne løbe et halvmaraton ikke er perfekte. Man kan selvfølgelig ikke generalisere, og sige at det er alle der pynter lidt på sandheden, men på den måde som det forgår bliver der for meget fokus på at det er det der er det eneste rigtige. Derfor griber nogen unge der er psykisk disponeret for det til drastiske metoder som kan udvikle sig i en negativ retning. Da det at være sund og se godt ud i virkeligheden burde ses som noget positivt og godt. Hvis fokus i medierne ikke var, at man skulle være perfekt, men i stedet at alle individer er forskellige og lever livet på forskellige måder, kunne det være at unge piger ville få et sundere billede af hvad og hvem de gerne vil ligne.

Side 16

16

Konklusion

Der ønskes en redegørelse for hvad spiseforstyrrelser er og for relevant psykologisk teori , der kan forklare årsager til at unge udvikler spiseforstyrrelser.

Det har været et utroligt spændende og meget lægerigt emne. Jeg er sikker på at dette forløb vil gavne mig meget i min fremtid.

Jeg har i min redegørelse beskrevet hvad en spiseforstyrrelse er. Jeg har forklaret om det psykiske, og det fysiske der sker med en person der har spiseforstyrrelser. Jeg har lagt vægt på spiseforstyrrelsen bulimi da det var den der var relevant for min analyse.

Jeg har redegjort for to teorier, som jeg mente kunne forklare årsagen til at man kan udvikle en spiseforstyrrelse. jeg har brugt psykoanalytikeren Erik H. Erikson og Hilde Bruch som har hver sin teori som kan forklare udviklingen af sygdommen.

Jeg har i min analyse brugt disse to teorier til at underbygge årsagen til at Anja Fonseca udvikler en spiseforstyrrelse. Jeg kan med de to teorier se at det hele går tilbage til hendes barndom. Ved at bruge Eriksons første 6 faser, kan jeg se at hun i hendes tidligere år ikke er kommet sundt ud af de stadier som jeg har beskrevet. Det vil altså sige at det har givet hende nogle belastninger senere i hendes udvikling som har været årsager til at hendes spiseforstyrrelse udviklede sig. Med Hilde Bruch teori har jeg set på interaktionen mellem Anja og hendes mor. Anjas primær omsorgs person har været hendes mor, og det har været hende der har skullet lære Anjas behov og signaler at kende. Jeg har ved at se på deres forhold, kunnet se at der har været en mistolkning fra moren side, som har gjort at Anja har haft svært ved at finde sig selv og skabe sin egen identitet.

I forbindelse med at Anja er født og opvokset i det senmorderne samfund, har jeg brugt Anthony Giddens teori. Jeg har set på hvordan det kan være så mange unge udvikler en spiseforstyrrelse i det senmoderne samfund. Jeg kan konkludere at der ligger rigtig meget pres på unge i det senmordene samfund. Refleksivitet er en del af grunden, da individet spejler sig, og sammenligner sig meget i andre mennesker. Jeg har valgt at

Side 17

17 snakke om den sundheds epidemi der kredser i Danmark, og hvor stort en pres unge mennesker kan føle de har på deres skuldre over at skulle have en perfekt krop, og er kommet frem til at spiseforstyrrelser er meget udbredt fordi der er for meget fokus på at vi alle skal se perfekte ud.

Litteraturliste.

Bøger:

Fonseca, Anja og Brask, Morten: I morgen stopper jeg, Politikkens forlag 2014.

Hecht, Lene Kiib og Schousboe, Birgitte Hartvig: Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling, psykiatriens forlag 2012.

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime 2008

Lunn, Susanne og Rokkedahl, Kristian og Rosenbaum, Bent: Frås og Faste – spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning.

Links:

http://www.terapeut.net/artikler/menskadf/erikson/erikson.htm
http://www.x-psyk.dk/spiseforstyrrelser/
http://www.altfordamerne.dk/sundhed/artikler/usunde-vaner-er-det-nye-tabu/

Artikel:

Kaspersen, Lars Bo: Kærlighed, kys og globale processer, Informationen august 1994