SRO om ungdom og identitet | Samfundsfag A og Psykologi B

Side 1

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

1

SRO

Indholdsfortegnelse

Indledning + identitet………………………………………………………….. S. 1

Identitetsdannelse + konklusion….…………………………………………... S. 2-3

Fordele og ulemper ved at være ung + konklusion + samlet konklusion… S. 4-5

Analyse & fortolkning af Jeniffer Egan’s ”The Stylist”………………………. S. 5

Litteraturliste……………………………………………………………………. S. 6

Side 2

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

2

Problemformulering

Til start vil jeg redegøre for hvad identitetsdannelse og identitet er, og hvilke fordele og ulemper der er for at være ung i dag. Denne vil indeholde en redegørelse for både generelle teorier og konkrete eksempler.

Derefter vil jeg gennem analyse og fortolkning af engelsk tekst, påvise hvilke faktorer, der medvirker til at skabe hovedpersonens identitet og hvad der skaber unges identitet.

Og til sidst vil jeg vurdere hvilke problemer kan der opstå i forbindelse med unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Abstract

In my assignment I would examine the formation of identity in adolescents today. First, I will explain what identity formation and identity is and what advantages and disadvantages there are to be young today. This will include a review of both general theories and practical examples.

Then I will, through analysis and interpretation of English text, identify the factors that help to create the person's identity and what makes young people's identity.

And finally, I assess what problems may arise in relation to young people's identity formation in the late modern society.

Side 3

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

3

Indledning

Identitetsdannelse i dag er et vigtigt emne, fordi vi lever i et senmodernistisk samfund. Dette

stiller selvfølgelig store krav til det enkelte menneske/individ. Vores relationer er langt mere

kompliceret i dag. I det senmodernistiske er sandheden ikke længere absolut og derfor skal vi også selv tage stilling til den viden og information, som vi dagligt modtager i større og større mængder.

Det er sværere at være ung i dag, end det var i tidligere generationer. Identitetsprocessen, som førhen næsten var givet på forhånd, er nu en lang og krævende proces. Man skal vide, hvem man er, hvad man vil med sig og selv og sit liv, hvor man er på vej hen og hvad man har lyst til. Derfor er det vigtigt at forstå processen, at skabe sin identitet, så man ikke farer vild, som mange gør nu til dags. Identitet er i sig selv et projekt.

Identitet

Identiteten skabes gennem en livslang proces, som udvikler sig gennem kommunikation og gennem vores refleksion over det, der sker i vores liv. Vi skaber vores egen normer og værdier, når vi spejler os i vores omgivelser og lægger mærke til hvordan vi påvirker andre mennesker.

Der er tre forskellige identitets begreber, som er delt op i en indre og ydre synsvinkel.

Identiteten set af andre (ydre synsvinkel)

- Den personlige identitet

- Den sociale identitet

Selvidentiteten (indre synsvinkel)

- Selvopfattelsen

Side 4

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

4

Identitetsdannelse

Den personlige identitet

Den personlige identitet konstrueres af den nære familie og de tætte relationer. De kender til barnets reaktioner og opfattelse af ting, og på denne måde giver de barnet en rolle, som giver barnet en personlig identitet. Der bliver også ofte sat lighedstegn mellem barnet, og en der står i tæt relation til barnet. På denne måde får barnet også dannet son personlige identitet f.eks., at ligne sin onkel på hans temperament. Det billede, som den tætte relation har dannet sig af barnet, overtager barnet som sin personlige identitet. Barnet vil derfor automatisk, prøve at leve op til det billede, som den nære familie og den tætte relation har konstrueret.

Altså baseres den personlige identitet på hvordan du spiller din rolle.

Den sociale identitet

Den sociale identitet er en sammenligning med sig selv og sine samtidige. Man kan ligne og adskille sig fra andre, og på vigtige områder have sin egen sociale identitet i forhold til dem.

Den sociale identitet baseres på realiteter som så: køn, familiestatus, indkomst, job, bolig, alder, udseende etc. Her identificeres man med andre, som har samme status og opnår samme

rettigheder/muligheder som disse. Altså social identitet dannes af folk, der ikke kender

personen privat på baggrund af den position man har i samfundet.

Socialisation

Socialisationen er den proces barnet gennemgår på vej til at danne sin identitet. Det foregår både i den personlige og den sociale arena.

I bogen ”Liv i Danmark” omtales der to forskellige teorier om socialisationsfaser. Den ene er

                      1
Erikson’s socialisationsfaser , som er alders opdelt og viser hvad barnet lærer på de forskellige

alders trin gennem opbyggelsen af identitet. [2]

Den anden er Mead’s socialisationsfaser [3], som er opdelt i tre faser. Den viser hvordan identitetsprocessen forløber, fra hvor ”barnet lærer at

1

Se Figur 1.2

2

Side 17 i ”Liv i DK”

3

Se Figur 1.3

Side 5

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

5 spille rollen” til ”observation af andres roller” frem til, at identificere ”den generaliserede

anden”.^{4}

Socialisation er en tilpasningsproces til samfundet. Det handler om indlæring af sociale normer, som er en del af identitetsdannelsen.

Selvopfattelse

Den personlige identitet sammen med den sociale identitet er med til at skabe menneskets selvidentitet. Ens selvidentitet bliver dannet via kommunikation både verbalt og nonverbalt i det personlige (primærgruppe) og det sociale (referencegrupper) miljø.

Selvidentiteten er en kopi af det billede, som omgivelserne danner af os. Vi tror, at vi er den person, som vi får besked på, at vi er. Det fortolker Mead i hans teori.

Konklusion

Identitet skabes gennem en livslang proces, som starter med at de tætte relationer

(primærgrupper) danner sig et billede af barnet. Dette billede overtager barnet, som en del af sin identitet. Hertil kommer den sociale identitet, som dannes på baggrund af de statusklasser og grupper, som man kommer til at tilhører (referencegrupper). Denne proces er en socialisationsproces, hvor man tilpasses til samfundet ved indlæring af sociale normer. Ud af dette skabes selvopfattelsen. Hvis der er en modsætning mellem den sociale identitet og selvopfattelsen, vil mennesket iscenesætte sig selv.

4

Side 18 i ”Liv i DK”

Menneskets selvidentitet

Den sociale Den personlige identitet identitet

Side 6

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

6

Fordele og ulemper ved at være ung i dag

For at kunne klare sig som ung i det senmodernistiske samfund, er det en fordel, at have haft en tryg opvækst, og nogle faste rammer at falde tilbage på, når man hele tiden bliver bombarderet med indtryk, informationer fra TV, internet, tlf. mm., og ting man skal tage stilling til. Man kan hurtigt blive ”væk”, og have brug for nogle til at holde én fast i, hvem man er.

Fordelene ved at være ung i et senmodernistisk samfund er, at man har mange muligheder og frihed til at vælge, hvad man har lyst til. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Dette er godt, fordi man kan udvikle sin egen identitet, og ikke bare gå i sine forældres fodspor. Det gør det nemmere at udvikle ens eget identitet, fordi man kan kommunikere med hele verden, og det giver også en større viden og forståelse for andre mennesker.

Ulemperne ved at være ung i et senmodernistisk samfund er, at det kan virke uoverskueligt at have så mange muligheder. Hvordan skal man vælge, hvad der er godt, og hvad der er dårligt? For at kunne vælge, er det nødvendigt at vide præcis hvad man vil med sit liv, og hvordan man vil opnå det. Man skal være klar til at tage konsekvensen af ens egne handlinger og tage ansvar for det. Hvis man skrider i svinget, kan man ikke give andre skylden. Samfundet stiller meget tidligt krav om, at man ved hvem man er. Det er stressende for unge, at der bliver stillet så store krav. Det er også stressende, at man aldrig får fred og ro til sig selv. Man er altid til at komme i kontakt med, enten over telefon eller internet. Afstand er ikke længere en begrænsning for kontakt. Det er forvirrende for unge mennesker, at der ikke findes nogen absolut sandhed, og det er svært at holde sammen på familien, fordi tæt netværk er nød til at dele hinandens livs - og identitetsprojekter. Det gør fundamentet for den unge usikkert.

Konklusion

Det er hårdt at leve i det senmodernistiske samfund. Både som ung og som voksen, men det er også interessant og spændene. Det giver nogle udfordringer og muligheder for udvikling, men også risiko for, at mange bukker under eller bare opgiver.

Samlet konklusion

Det er vigtigt at man som barn/ung har en tryg opvækst med nogle faste rammer, som giver

værdier og normer. På disse skabes en fast identitet og en tryg base at ”falde” tilbage på. Herfra kan man trygt udforske verden, gøre sig sine erfaringer og prøve grænser af.

Side 7

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

7

Når man ved hvem man er, hvad man vil og hvor man vil hen, ved man også hvordan man skal vælge og hvornår man skal sige fra. Det skaber en vis ro og balance i ens liv, at kunne sortere alt den unødvendig ”støj” fra.

Analyse af hovedpersonerne i Jennifer Egan’s ”The Stylist” + fortolkning og

sammenligning med Erik Erikson’s udviklingsteori

Fortællingen handler om en gruppe unge piger der prøver at nå til tops inden for modelverdenen. De befinder sig i Afrika, nærmere sagt Lamu, [5] for at tage billeder til et magasin-blad. Gennem teksten følger vi Bernadette, som ikke er model, men stylist og som er den centrale hovedperson, og vi følger også Alice, som jeg har valgt at fokusere på da hun har størst betydning for emnet. Hun er en pige i slutningen af teenageårene, med den reelle drøm om at blive en modelstjerne, [6] som de andre kendte modeller. Men Alice er alene, skrøbelig, og langt væk fra sikre rammer. [7]

Hun føler sig ikke veltilpas foran kameraet i den lette påklædning og hun har hjemve. [8]

Alice er en typisk frembringelse af massemedierne.

Teksten handler om hvor langt man vil gå for en drøm, og hvad det gør ved en, hvordan det påvirker ens identitet.

Ifølge Erikson’s udviklingsteori er hun på det stadie hvor hun enten finder sin identitet eller bliver ”identitetsforvirret”, og Alice hælder til det negative. Hun opfylder flere af de krav der vil give et negativt udfald. Hun mangler systematiske rollemodeller, disse er hun så nød til at finde i blade og i fjernsynet. Hun mangler tryghed, hun mangler støtte fra de voksne og hun mangler venner. Det kan dog betragtes som positivt at hun har frigjort sig fra sine forældre og har kontrol over sit eget liv, men at hun ikke har det godt, er et signal om at hun ikke er moden nok til at påtage sig det ansvar. Alice har symptomerne til at udvikle en identitet der har svært ved at tilpasse sig. Hun er billedet på den refleksive identitet, der spejler sig i idolerne.

5

Egan, Jennifer – “The Stylist”

6

Egan, Jennifer – “The Stylist”

7

Egan, Jennifer – “The Stylist”

8

Egan, Jennifer – “The Stylist”

Side 8

[navn fjernet] 2.c 17.apr.08

SRO

Ungdom & identitet

8

Litteraturliste

- Egan, Jennifer – “The Stylist”

- Christoffersen, Mogens Nygaard – ”Ungdomssociologi”

- Jacobsen, Benny – ”Liv i DK”