SRO - Social arv og social mobilitet

Side 1

SRO 2g, 2012

1

Forside til studieretningsopgaven (SRO)

STX 2.g

________________________________________________

Klasse: 2.m

________________________________________________

Studieretning:EN, Sa, Ps

________________________________________________

Opgavens fagkombination: samfundsfag og psykologi

________________________________________________

Vejledere: Teresa Twardak og Per Apollo Berggren

________________________________________________

Opgavens emneområde: Arv og Miljø

________________________________________________

Denne forside skal du aflevere til din vejleder(e) senest d. 20/3

Ved at underskrive godkender de dine valg og returnerer forsiden til dig.

Vejlederne udleverer den endelige opgaveformulering til dig med evt. ukendte bilag

senest d.17/4

Denne forside og den endelige opgaveformulering, skal du efterfølgende påhæfte den færdige opgave, som du underskriver efter konklusionen, kopierer og afleverer direkte til begge dine vejledere.

Opgaven skal have et omfang på max. 8-10 sider, eksklusiv denne forside, opgaveformuleringen, din egen forside, det engelske abstract, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag.

Opgaven fastsættes til 20 timers elevtid.

Vejleders underskrift

Side 2

SRO 2g, 2012

2

Arv og miljø - Samfundsfag og psykologi

Redegør for begrebet social mobilitet.

Undersøg med relevante samfundsfaglige og psykologiske begreber, hvilken sammenhæng, der kan være mellem børns og forældres livsforløb.

Diskuter muligheden for at bryde den sociale arv i Danmark. Perspektivér til et andet selvvalgt land.

Abstract

In this assignment I have chosen to focus on the problem with the social heritage because it is a problem in a society which is supposed to be equal and democratic. The assignment contains questions about the social mobility, the relation between the child and its parent’s life course, and a discussion whet ever the social heritage can be broken, for the improved. I have used qualitative methods in some ways, when analyzing texts to understand the hidden message in the criticism of the unequal society, but the quantitative methods has been more used, as there has been many relevant statistics to analyze. I found that the society, both in Denmark, and other western countries as England and the US seems very split with the poor ones on one side, and the wealthy on the other side. The children of the poor has a much higher risk of ending in a low place in the society, because the parents do not have the resources, either economically, cultural or social, or maybe all three of them, to help their children further in the education system. On the other hand the professionals do not have the right background research, because of the scientist wrong way of handling the research which they are analyzing, caused by the politicians who sees the social heritage as an excuse for abuse and criminality.

Side 3

SRO 2g, 2012

3

Indhold

Indledning.............................................................................................................................................. 3 Redegørelse for social mobilitet ............................................................................................................ 3 Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns livsforløb .............................................. 4 Antal 25-årige under uddannelse afspejlet i forældrenes egen uddannelse .......................................... 4 Livsindkomst i forhold uddannelsens længde ....................................................................................... 5 Habitus og brydning af samme.............................................................................................................. 6 Uddannelse og økonomi ........................................................................................................................ 7 Social arv, fejltilpasning og chanceulighed........................................................................................... 8 Beskyttelsesfaktorer .............................................................................................................................. 9 Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv ...................................................................... 10 Den sociale arv i England.................................................................................................................... 11 Konklusion .......................................................................................................................................... 12 Litteratur .............................................................................................................................................. 13 Indledning

I denne opgave har jeg valgt at arbejde med fagene psykologi og samfundsfag. Dette valg har jeg truffet grundet min interesse for begge fag, og hvad de hver især repræsenterer, samt deres sammenhæng. Især problemformuleringen fangede mig, da jeg mener begrebet social mobilitet er et vigtigt emne i den offentlige debat, desuden synes jeg også at det er interessant at belyse dette begreb i henhold til sammenhængen mellem forældre og børns livsforløb, og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at diskutere de sociale forskelle. I diskussionen har jeg desuden fået til opgave at perspektivere til et andet land, og hertil har jeg valgt at fokusere på England. I opgaven vil jeg benytte mig af både kvalitative og kvantitative metoder, eftersom jeg vil analysere et par tekster og derudover inddrage statistikker og tabeller, som også vil blive analyseret. Selve opgaven vil være opbygget i en redegørende del, hvorefter jeg vil analysere børn og forældres sammenhængende livsforløb, for herefter at diskutere at denne sammenhæng ikke udvikler sig i en negativ retning.

Afslutningsvis vil jeg konkludere på det skrevne.

Redegørelse for social mobilitet

Social mobilitet betegner mobiliteten mellem forældre og børns livsforløb, baseret på visse faktorer, som f. eks uddannelse eller indkomst. Man kan sige at social mobilitet opdeles i tre stationer af sociale positioner, nemlig ansættelsesstilling, indkomst og uddannelse. Den sociale mobilitet drager perspektiver til begrebet chanceulighed, et begreb der vil blive behandlet senere, da mobiliteten måles på baggrund af en person, som er ramt af chanceuligheds, statistiske sandsynlighed for at opnå en høj position i samfundet. Den sociale mobilitet udtrykker alt i alt en

Side 4

SRO 2g, 2012

4 hvor stor en andel af, f. eks. Danmarks befolkning der har byttet social position i forhold til sin opvækst.

Der er tale om to slags former for social mobilitet: intergenerationel mobilitet der omhandler børn der ender i andre lag eller klasser end forældrene og intragenerationel mobilitet, også kaldet karrieremobilitet, der omhandler børns avancerede muligheder for at ende i et andet samfundslag end forældrene. I begge tilfælde spiller de tre tidligere nævnte faktorer ind; forældres indkomst, uddannelse og ansættelsesstilling. Det er dog væsentligt at forstå at der ikke kun er tale om social mobilitet inden for børn af lavtuddannede forældre, men at denne mobilitet også forekommer hos børn af højtuddannede forældre.

Den sociale mobilitet blev undersøgt af Kaare Svalastoga, professor i sociologi (), og Preben Wolf, lektor i sociologi (1918-?), de var nogle af de første til at forske inden for området, og anvendte adspurgte danskere om rangordningen på arbejdsmarkedet i Danmark som kildedata til deres bog: ”Social Rang og Mobilitet”, der beskriver fordelingen af den danske befolkning i samfundslag og muligheden for social mobilitet.

Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns livsforløb

En analyse foretaget af arbejderbevægelsens erhvervsråd viser at den negative sociale arv koster dyrt. Analysen, hvis resultater blev frigivet i januar 2011, viser en klar sammenhæng mellem børn og forældres livsindkomst.

I analysen så man at børn af forældre med lav uddannelse, havde tendens til, i voksenlivet at have en lav indkomst; når forældrene, statistisk set, tjener 1 % mere, vil børns fremtidige indkomst stige

0,4 %.

Antal 25-årige under uddannelse afspejlet i forældrenes egen uddannelse

Tabellen [1] råder over oplysninger om 25-årige som er i gang med, eller har taget en videregående uddannelse, fordelt på forældrenes eget uddannelsesniveau. Tabellen er delt op i mandlige og kvindelige studerende. Ved at fokuserer på søjlen for mænd og kvinder med forældre der begge er

1

Se bilag 1: tabel 4,2 forældre og uddannelsesniveau

Side 5

SRO 2g, 2012

5 ufaglærte, ser vi, at for mændene er der kun 11 % 25-årige der er i gang med, eller har en videregående uddannelse, derimod er det hos kvinderne 25 %. Dette er dog også det mønster vi ser hos børn af forældre hvor mindst en har en lang videregående uddannelse, her er det omtrent

69 % af mændene der er i gang eller har en videregående uddannelse, mens det hos kvinder, med samme vilkår, ligger procentdelen en del højere, nemlig på omtrent 83-84 %. Det er også interessant at se på børn af de forældre hvor mindst den ene har en gymnasial uddannelse, resulterer i at deres børn, hos mænd knapt 30 % og hos kvinder lidt over 50 %, har eller er i gang med en videregående uddannelse.

Livsindkomst i forhold uddannelsens længde

Tabellen [2] med oplysninger om længde af uddannelse kontra livsindkomst viser at folk med en erhvervsuddannelse har en gennemsnitlig indkomst på 12,5 mio. og dermed færre midler, end folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, til gengæld har de med en erhvervsuddannelse ikke studeret i lige så mange måneder som de med en lang videregående uddannelse.

Tabellens livsindkomst er baseret på de penge man tjener fra man er 18-80 år, dog er der forskning der viser at rige lever længere end fattige. I artiklen ”Rige lever markant længere end fattige” [3] her tales der om en social ulighed i sundheden. I 2011 blev der foretaget en undersøgelse der understøttede denne teori, da gennemsnitslevealderen for de rigeste mænd, var 10 år længere end gennemsnitslevealderen for de fattige, for de rigeste var gennemsnitslevealderen 82 år. Det er sundhedsadfæren der er afgørende for uligheden, undersøgelsen viste at kun 4,1 % af personer med en videregående uddannelse var storrygere, mens tallet for personer uden erhvervsuddannelse lå på 23 % storrygere. Hertil er det værd at nævne at antallet af storrygere i hele befolkningen ligger på omtrent de 11 %. Det har dog ikke kun noget at gøre med sundheden, i hele 10 ud af 12 årsager spiller kriterier som arbejdsløshed, sociale kompentencer, skolegang og opvækst ind. støtte og tryghed i barndommen er vigtig og har stor indflydelse på fremtiden, et ambivalent forhold til sine forældre, især moderen, kan have indflydelse på senere sociale relationer til andre, dermed kan det, at gå i skole blive til en plage og motivationen til en videregående uddannelse kan svækkes eller udvikle sig til det ikke-eksisterende.

2

Se bilag 2: tabel 2.9 livsindkomsten og udannelsens længde

3

Se bilag 3: Rige lever markant længere end fattige

Side 6

SRO 2g, 2012

6

Habitus og brydning af samme

Livsstilen er en vigtig faktor inden for uddannelse og mønsterbrydning, at man som barn vokser op i en bestemt position og bliver påvirket af sine forældre eller omsorgspersoner med handlinger, tanker og oplevelser som grundlag for ens normer, og herefter holder sig selv, og andre, f. eks.

egne børn, fast i denne position skaber man habitus. Begrebet habitus blev lanceret af den franske sociolog Pierre Bourdieu, som selv var en mønsterbryder, i det han kom fra beskedne kår på landet, men alligevel endte som en del af Frankrigs sociale top som professor ved Collégue de France i Paris. Ved hjælp af begrebet habitus, forsøger Pierre Boudieu at forklare den sociale bagrunds betydning for ulighed. Han behandler den sociale ulighed inden for tre kapitaler; den økonomiske, den kulturelle og ikke mindst den sociale. Disse kapitaler er faktorer der spiller ind i børns opdragelse og har ansvar for den enkeltes fremtidige handlinger.

Med oplevelser menes der oplevelser som en del af opdragelsesprocesserne, der kan både være tale om den primære og sekundære socialiserings opdragelsesprocesser i dette tilfælde. Hvis disse oplevelser påvirker os i sådan en grad, positiv eller negativt, og de samme oplevelser gentager sig, så udslaget af vores reaktion på oplevelserne vil være ekstra stærke, får vi hurtigt en holdning til det oplevede, der vil sidde så tungt i vores sind at det udvikler sig til en grundholdning. En sådan grundholdning vil være svær at slippe af med, og man vil som individ dermed føre den med sig videre i livet og pålægge sine egne eventuelle børn samme grundholdning. Disse grundholdninger vi har, har at gøre med vores egen selvopfattelse i forhold til den måde vi ser på andre. Man kan derfor, på baggrund af sine grundholdninger - sit habitus, vurdere sine handlinger som værende fornuftige, selvom de fra en anden vinkel kan virke uansvarlige eller unødvendige, man skaber sig dermed en diskurs i forbindelse med at skabe sig et habitus, fordi ens habitus er grunden til at man ser verden som man gør.

Habitus kan med korte ord beskrives som vaner der bliver til en dominerende handlingsmønstre, som kan nedarves. De tre tidligere nævnte kapitaler opdeles i høj og lav kapital. Teorien går ud på at hvis man besidder høj kapital, af alle tre former, har man lettere ved at bevæge sig igennem uddannelsessystemet, nogle unge har ikke ligeså stor kapital som andre, og hvilket gør det kompliceret af følge uddannelsens krav, og ikke mindst det at leve op til kravene.

Den kulturelle kapital handler bl. a. om der er sammenhæng mellem det sprog der tales hjemme og på uddannelsesinstitutioner. Under kulturel kapital omtales også informationskapital, dvs. om man er velinformeret i forhold til verden omkring en.

Side 7

SRO 2g, 2012

7

Ved social kapital fokuseres der på de værdier og normer man har med hjemmefra, også sociale

relationer spiller ind her, hvis forældre/omsorgspersoner har kontakter inden for

uddannelsesverdenen kan disse påvirke forventninger der stilles til den unge.

Ved økonomisk kapital tales der om midlerne man har til at hjælpe sit barn videre, i Danmark er den økonomiske kapital ikke lige så væsentlig som de to andre, da undervisningssystemet i høj grad er dækket af det offentlige, i forhold til USA hvor forældrene selv skal bidrage økonomisk for at deres barn kan få en uddannelse. En brydning af habitus kan forekomme ved at man indgår i en sekundær socialisering, hvis tanker, holdninger og oplevelser har så stærk en effekt hos vedkommende at den tidligere oplevelsesdannede grundholdning svækkes, og man dermed danner et nyt habitus.

Uddannelse og økonomi

Pierre bourdieu omtaler økonomisk kapital i forhold til de ressourcer man har til at hjælpe sine børn videre inden for uddannelsessystemet, men det er forskelligt fra land til land hvor mange ressourcer staten bruger på uddannelse, og dermed opstår der også et skel i hvor mange penge forældrene eller omsorgspersonerne skal investere i uddannelse til deres børn. Med fokus på dette ser vi på tabellen over udgifter til uddannelse [4]. Der lægges vægt på forskellen mellem Danmarks og USA’s udgifter til uddannelse i analysen.

På grund af USA’s komplekse skolesystem, vil det gøre godt med lidt baggrundsviden: i USA er der

9-12 års undervisningspligt i alle stater, som er gratis og offentligt. Grunden til det er 9-12 år er fordi der er forskelligt fra stat til stat om man har en middle school som er for 9-13-årige, ud over elementary school, som er for 6-11-årige. Der er dog en stadig stigning af stater der vælger at indfører middle schools. Den gratis undervisning omfatter børn fra preschool for børn mellem 3 og

5 år (noget lignende børnehaven i Danmark) og til unge i high school, der omfatter unge mellem

13-18/19 år (high school er hvad vi i Danmark ville opfatte som en mellemting mellem folkeskole

og gymnasium). Desuden tages der forbehold for at USA er en af verdens største økonomier.

Tabellen viser os at der i forhold til forskellen i de to økonomier, så er der stadigvæk et stort forbrug af penge til uddannelse fra Danmarks side af, da der bruges næsten lige så mange dollars på 1-6 klasse, som der gør i USA, det samme kan man sige om high school og gymnasium, forskellen her er at i Danmark er gymnasiet ikke en undervisningspligtig institution, mens high

4

Se bilag 4: udgifter til uddannelse

Side 8

SRO 2g, 2012

8

school er det i USA. Det er dog værd at understrege hvad de angivne kilder fortæller^{5}, nemlig at

”kun” 85 % fuldender high school, på trods af at den er undervisningspligtig, og gratis. Desuden er det i sammenhæng også værd at nævne at der, på trods af at de videregående uddannelser, college og universiteterne, ikke er undervisningspligtige, og at man skal betale for disse, er en stor del af udgifterne til undervisning, som går lige netop til disse institutioner, både når det kommer til dollars pr. elev, men også procent af BNP. Hertil kan man stille spørgsmålet, om det ikke ville være bedre at spenderer lidt flere penge på high school, og finde ud af hvad det er der gør at 15 % ikke fuldføre den undervisningspligtige del, og dermed ikke får en videregående uddannelse, for herefter at sætte ind på disse områder, og løse disse med de ekstra penge?

Social arv, fejltilpasning og chanceulighed

Når social arv omtales, er det som oftest i en dårlig vending. Negativ social arv er blevet et slags insekt der skal udryddes. Social arv har tre ansigter, det ene er når man som barn påtager sig, eller får pålagt, normer af sine forældre, denne form for social arv er ikke farlig, medmindre de normer barnet pålægges er ude i det ekstreme. Den anden form for social arv, har uddannelse som fokusområde. Her tales der om de børn af forældre, som har en kort- eller ingen uddannelse, som selv ender op med en kortuddannelse, eller helt uden. Det er også her de såkaldte mønsterbrydere kommer ind i billedet, mønsterbryderne er de børn, hvis forældre har korte uddannelse, eller ingen, som formår at bryde den ”onde” cirkel, og opnå en lang videregående uddannelse. Den tredje af slagsen, inden for social arv, er den psykosociale arv. Her omtales børn fra familier der er belastet af misbrug, vold, fattigdom og eventuelle krænkelser, som får tilsvarende problemer og som påvirkes stærkt psykisk af de krænkelser de har været udsat for. Disse børn kaldes også for fejltilpassede. De fejltilpassede børn er oftest, som sagt, de børn med en utryg opfostring, enten i et ustabilt hjem eller ved anbringelsesinstitutioner, de klare sig for det meste dårligt i skolen og har en asocial adfærd, vedkommende vil i sine ungdomsår være en enspænder uden tætte sociale relationer, personen vil være i risiko for at udvikle et misbrug, desuden vil personen i voksenlivet, grundet den asociale adfærd, have svært ved at tilpasse sig rammerne for et arbejdsliv. Nogle af disse tegn kan også pege på folk der ikke er fejltilpassede, derfor er der opstillet en række risikofaktorer for ikke at ramme for mange mennesker med begrebet. Disse indebærer f. eks. en for tidlig fødsel, som kan påvirke en helbredsmæssigt, desuden kan en usikker tilknytning føre til

5

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Uddannelse_i_andre_l

Side 9

SRO 2g, 2012

9 ambivalens, og have sociale følger i fremtiden, derudover kan et vanskeligt temperament og lav intelligens også skyldes en fejltilpasning. Et begreb på baggrund af social arv, er chanceulighed.

Chanceulighed beskriver sociale forskelle på bagrnd af ulighed i samfundet. Chanceulighed beskæftiger sig dog ikke, som social arv, inden for det at påtage sig normer eller psykosocial arv, fokuspunktet for dette begreb er uddannelse, eftersom chanceulighed støtter teorien om social mobilitet. Forskning i chanceulighed viser at den sociale ulighed fastholdes af uddannelsessystemerne, påstanden hertil ligger i, at disse tilgodeser akademikerens børn, og ikke specialiserer sig godt nok i vanskeligt stillede børn. På sigt vil dette påvirke arbejdsmarkedskraften og forringe konkurrenceevnen.

Beskyttelsesfaktorer

De grundlæggende beskyttelsesfaktorer ligger hhv. hos barnet selv, familien og den sekundære socialiseringsgruppe. Hos barnet selv, kan det være intelligens, sociale kompetencer, selvværd og talenter, hos familien vil beskyttelsefaktorerne vise sig i form af en omsorgsfuld omsorgsperson, et fornuftigt regelsæt i husholdningen samt socioøkonomiske ressourcer. De beskyttende faktorer uden for hjemmet kan være hjælpsomme voksne og gode institutioner.

På trods af at visse beskyttelsesfaktorer ligger hos barnet selv, så ligger de resultatdannende beskyttelsesfaktorer uden for barnets psyke, derfor er det ikke rimeligt at sige at et barn er fejltilpasset af egen skyld, fordi vedkommende ikke besad selvværd, da det er miljøet frem for barnet der her har mest indflydelse. Der er dog børn som udsættes for disse risikofaktorer, som nævnt i ovenstående afsnit, som stadigvæk klarer sig og kommer ”hele” igennem deres opvækst, disse børn betegnes som værende resiliense. Et skift til et bedre omsorgsmiljø, kan have indflydelse på den sociale opførsel og udviklingen af de kognitive skemaer, som kan give problemer med indlæring, og senere det at få en uddannelse. Dog skal dette omsorgsskift ske tidligt, da det ellers kan få følger for barnets psyke. Dette ser vi bl. a. i ”Erdu mors lille dreng”, en dokumentar om et forældrepar, med manglende forældre-evne, muligvis som følge af forældrefravær og anbringelser da de selv var små, og deres nyfødtes udvikling, som allerede efter 3 måneder udviser tegn på ambivalens, grundet manglende kontakt til forældrene. Her var det for sent da omsorgsskiftet kom.

Dog er overraskende mange børn er i stand til at udvikle denne resiliens, en modstandsdygtighed.

Disse børn omtales også som ”mælkebøttebørn” grundet deres livskraft og gode egenskaber, på trods af at de er ”ukrudt”, som beskrevet i bogen ”Mælkebøttebørn” af Anne Lützhöft. Resiliens

ande/USA_(Uddannelse)

Side 10

SRO 2g, 2012

10 kan som sagt komme af støtte fra voksne, men også hvis man har søskende, der støtter hinanden og dermed gør de svære opvækstvilkår lettere at overvinde psykisk. Alt dette kan også være en afgørende faktor i forhold til at bryde den negative sociale arv, uddannelsesmæssigt og psykosocialt, som barnet muligvis har haft med sig og været påvirket af. Desuden vil det også kunne fremme den sociale mobilitet.

Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv

Man kan ikke have et samfund uden ulighed, men er denne ulighed tilfældig, eller systematisk. Hvis den sociale ulighed skulle være tilfældig, så vil det sige at den sociale ulighed og arv, ikke skyldes opvæksten, men hvis den sociale arv og ulighed derimod er systematisk, så vil der være en sammenhæng mellem sociale forhold i opvæksten og social ulighed senere hen. Forskning peger i retningen af systematisk social arv, men ikke hvordan sammenhængen virker, da begrebet er afhængigt af omgivelser, samfundsstrukturen og de forskellige typer individer. Derfor er det også svært for forskere at finde ud af hvorfor nogle klare sig på trods af de vanskelige kår, der er nemlig ikke nogen konkrete beviser, kun teorier som kan varierer efter diverse konkrete tilfælde. Men disse spørgsmål stilles for det meste til den psykosociale arv, da man for det meste er enig om tilstedeværelsen af de to andre former for social arv. De spørgsmålstegn der stilles til den psykosociale arv er, som før nævnt, mønsterbrydningen. De der er tilhængere af begrebet, mener at det er korrekt at kalde de der undslipper den sociale arv for mønsterbrydere, men da det er flertallet af disse børn der bryder dette mønster, mener kritikere af begrebet, at det er forkert at anvende dette begreb.

Desuden opstår social arv ofte som et politisk argument for lovovertrædelser og misbrug, hvilket gør at forskerne studerer problemet, hvorefter faglige overvejelser anvendes til at sætte ind over for problemet. Dette kommer af at politikerne bevilger penge, hvorefter forskere undersøger begrebet, og fagfolk får dermed til opgave at bryde den sociale arv. Dette sker fordi politikerne som sagt, omtaler social arv som et negativt begreb, og det er derfor den negative sociale arv der forskes i. dette betyder at fagfolkene bliver påvirket af forskningen, hvilket får indflydelse på deres håndtering af problemerne. Dermed er der tendens til at disse børn ses som værende i fare for at ende som udskud, fordi der fokuseres mere på fejl end ressourcer hos børnene.

Dermed kan der være tendens til at social arv anvendes som en undskyldning for sociale problemer. I stedet for at fagfolkene gik ind og så på det positive hos de socialt udsatte børn, er der tendens til at stemple dem som et produkt af negativ social arv, og gøre dem til ikke-

Side 11

SRO 2g, 2012

11 genoprettelige, fordi fagfolkene forbinder det at være vokset op i en ”problem familie” som værende risikofyldt, dette betyder også at nogle fagfolk ikke forventer meget af disse børn, og dermed ikke ser deres evner, som de ville se dem hos et velfungerende barn. Derudover fokuseres der heller ikke nok på barnets omgivelser i form af f. eks. mobning, men mere på forældrenes individuelle problemer, som en risikofaktor for børnene. På baggrund af alt dette, kan man sige at fordi den sociale arv synes systematisk, specielt den negative sociale arv, og grundet den ovennævnte forbindelse mellem politikerne, forskerne og fagfolkene så kan det godt virke som en udfordring at bryde den sociale arv, men at det stadigvæk er en mulighed, som for det meste lykkes.

Den sociale arv i England

For eliten i England gælder samme principper for eliten i Danmark, de har råd til gode pasningsforhold og børnene vokser som oftest op i stabile hjem. Men for de fattige i England, gælder der ikke de samme forhold som hos de fattige i Danmark, da man i Danmark kan få mere økonomisk støtte til børnepasning, end hvad man kan i England. Det betyder at det for nogle forældre er umuligt at finansiere en ordentlig pasningsorden for deres børn. Et amerikansk og engelsk fænomen kaldes på dansk ”Damen Nede på Hjørnet” og beskriver den mulighed som de fleste fattige forældre har for at få passet deres børn. Ordningen går ud på at man leverer sit barn inden arbejde, for billige penge, til en ældre kvinde, som har gjort dette til sit levebrød.

Fænomenet ser vi også i den autentiske og socialrealistiske film ”The Pursuit of Happines”.

Problemet med denne ordning er at kvinden skal passe mange børn på samme tid, uden hjælp, og besidder muligvis ikke de pædagogiske kompetencer som bør være til stede i en pasningsinstitution. På den måde udsætter man børnene for en risikofaktor, ved at udsætte disse for en utryg sekundær socialisering.

Et nyt tiltag, kaldet Securestart sikre kvalitetsinstitutioner til fattige børn, som en medvirkende faktor til at bryde de negative sociale mønstre, og dermed give børnene en chance for at klare sig igennem uddannelsessystemet så de dermed klare sig bedre og længere på arbejdsmarkedet. Men der mangler stadigvæk økonomisk sikkerhed for forældrene, der er ikke de sammen barselsmuligheder som i Danmark, hvilket gør at der hos de fleste ikke er råd til en orlov i barnets første leveår. Dette kan betyde at børnene ikke oplever de tryghedsbehov de har brug for, og dermed vil få mangler i den kognitive udvikling. Dermed kan man sige, at på trods af gode tiltage i forhold til at mindske den negative sociale arv, mangler der stadigvæk sikring af barnets behov, i

Side 12

SRO 2g, 2012

12 flere stadier af barndommen, og dermed vil det være svært for de mest udsatte børn at klare sig, medmindre de, i høj grad, besidder resiliens.

Konklusion

Social mobilitet opdeles i tre stationer: ansættelsesforhold, indkomst og uddannelse. Den sociale mobilitet kan perspektiveres over i et af aspekterne i social arv, og ikke mindst chanceulighed.

Begrebet behandler de tilfælde hvor et individ skifter position i samfundet til det bedre. Social mobilitet forekommer både som positiv og negativ.

Der er statistiske beviser på at børns senere indkomst kan afspejles i deres forældres. Der er et forholdsvist stort antal af unge med ufaglærte forældre, der er i gang med eller har en lang videregående uddannelse, dette tal overgås dog klart af unge af forældre med en lang videregående uddannelse. Der er en sammenhæng mellem uddannelsens længde og livsindkomsten. Denne fungerer sådan at de der har studeret længst tjener mest, og omvendt. De med kort uddannelse er den mest usunde befolkningsgruppe, i hvert fald i Danmark, bl. a. mht.

rygning, hvor de lavt uddannede ligger langt over gennemsnittet på 11 %, med hele 23 % storrygere. Dog afhænger de sociale problemer ikke kun af sundhedsadfæren, men også sociale forhold, skolegang og opvækst. Hvor den primære socialisering er særlig vigtig. Habitus er et vigtigt begreb at forstå. Dette beskriver nemlig den sociale baggrunds betydning for chanceulighed og forklares via teorier om stærke oplevelser, og de tre kapitaler: den økonomiske, den kulturelle og den sociale. USA’s udgifter til uddannelse i forhold til Danmarks blev også belyst, og vi kan konkludere at i Danmark bruges der mange midler på uddannelse, da der hos visse klassetrin, bruges næsten ligeså mange penge pr. elev som i USA.

Den sociale arv har forbindelse til chanceulighed via en fejltilpasning. Den sociale arv har tre ansigter og disse kan påvirkes i en god eller dårlig retning af risiko- og beskyttelsesfaktorer. De børn der, på trods af vanskelige kår, klare den til det bedre, kaldes resiliense. Der er uenighed om hvorvidt den sociale arv er et tilfælde eller systematisk. Dermed er der også strid om etikken i at bruge begrebet mønsterbrydere. På samme tid er der tendens til at børn af negativ social arv ses som ikke-genoprettelige, på baggrund af politikernes brug af samme børn, som en undskyldning for kriminalitet og misbrug. Der er ikke et samfund uden ulighed, hvilket også ses i England, hvor pasningsmulighederne for de fattige er meget begrænsede grundet prisen, hvilket føre til alternativer der påvirker barnets psyke.

Side 13

SRO 2g, 2012

13

Litteratur

Redegørelse for social mobilitet:

http://www.leksikon.org/art.php?n=1757
http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/Arbejdspapirer/AP9_2003MDM.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Social_mobilitet

Analyse af sammenhængen mellem forældre og deres børns livsforløb:

http://www.ae.dk/files/AE_klar-sammenhaeng-mellem-boerns-og-foraeldres-livsindkomst.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Habitus
http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=160
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/habitus
http://www.mandala.dk/view-post-comments.php4?blogID=303&postID=647
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/U
ddannelse_i_andre_lande/USA_(Uddannelse)
http://da.wikipedia.org/wiki/Social_arv
http://da.wikipedia.org/wiki/Chanceulighed
http://www.socialpedagogik.dk/pdf/paed-forsk-og-diskursen_om_social_arv.pdf

tabel 4.2; forældre og uddannelsesniveau tabel 9.2; livsindkomst og uddannelsesniveau tabel; udgifter til uddannelse artikel; socialarv.artikel artikel; rige lever længere end fattige artikel;omsorgssvigt.oleschultz

Side 14

SRO 2g, 2012

14

Diskussion af muligheden for at bryde den sociale arv:

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D672F77F6644474BC02FD270!OpenDoc

ument

http://www.econ.ku.dk/nf/%C3%85rsm%C3%B8der/%C3%85rsm%C3%B8de%202008/Koldingfjo
rd%202008/Niels%20Ploug/N%C3%98F%202008_Session_Ulighed_Baggrundsdokument_SFI.pdf