SRP om Ungdomskriminalitet i Samfundsfag A og Psykologi B

Side 1

1

Kriminalitet og straf

Opgaveformulering

1. Redegør for ungdomskriminalitet i Danmark med inddragelse af relevante begreber og teorier.

2. Analyser selvvalgte forslag, præsenteret i betænkningen om indsatsen mod ungdomskriminalitet med inddragelse af teorier om adfærdsændring (uddrag af betænkning vedlagt).

3. Diskuter, hvorvidt de aktuelle holdninger til indsatsen mod ungdomskriminalitet har et teoretisk fundament.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Titelblad og opgaveformulering s. 1

Indholdfortegnelse___________________________________________________________ s. 2

Abstract ___________________________________________________________ s. 3

Indledning________________________________________________________________ s. 4

1. Redegørelse for ungdomskriminalitet i Danmark s. 5

Kriminalitetsudviklingen s. 5

Unge opholder sig på gaden s. 5

Etnisk baggrund s. 6

Årsager til kriminalitet s. 7

Social arv s. 7

Paradigmeskift s. 7

Sutherland s. 8

Pierre Bourdieu s. 8

2. Analyse med inddragelse af teorier om adfærdsændring s. 10

Indsatsen mod ungdomskriminalitet s. 10

Klassisk behaviorismen s. 11

Skinner – den operante betingning s. 11

Straf er ifølge Skinner uhensigtsmæssig s. 12

Albert Bandura – social indlæringsteori s. 13

Bandura – om kontrol s. 14

Banduras modelindlæring s. 14

Seligman – kognitiv indlæringsteori s. 15

3. Diskussion omkring nuværende holdninger til kriminalitet s. 17

Retsfølelsen s. 17

De aktuelle holdninger om ungdomskriminalitet s. 18

Repressiv straffeteori s. 19

Sociale straffeteorier s. 19

Børn og unge skal ikke i fængsel s. 20

Individuel eller speciel prævention s. 21

Konklusion s. 23

Litteraturliste s. 24

Bilag s. 25

Side 3

3

Abstract

_____________________________________________________

The study examines the development of crime especially concerning young persons, who is under the age of criminal responsibility. Statistics show an increase in juvenile delinquency in recent years. There has happened a doubling in crime in the age group 10-14 years in the last ten years, which is a major social problem for the society generally. The study investigates if sociological and psychological theories can clarify why young people becomes a criminal. These theories can make it understandable why some people show anti social behavior. The main factors are the individual’s upbringing, living conditions and social heritage. To change this inappropriate behaviour it is necessary to work with theories and conceptions, which deal with human behaviour. Social learning theory approaches the explanation of human behavior in terms of a continuous reciprocal interaction between cognitive, behavioral, and environmental determinants. Within the process of reciprocal determinism lies the opportunity for people to influence their destiny as well as the limits of self-direction. The paper also examines whether the current approaches to juvenile delinquency have a theoretical basis. By using the social learning theories, it is shown that the left wing has the best arguments and foundation to alleviate the problem concerning juvenile delinquency.

Side 4

4

Indledning:

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at kriminalitet er et stort samfundsproblem i dagens Danmark.

Man har kendt til kriminalitet altid. Den har antaget forskellige former, alt efter samfundets udseende og de vilkår og forhold samfundet byder mennesket at leve under. Både omfanget af og indholdet i kriminaliteten har ændret sig. Fortsat søger man at mindske kriminaliteten, stadig betragter man den som et faresignal, et tegn på, at noget er, som det ikke bør være. Rigtig mange unge ender i kriminalitet. Eksempelvist bliver dobbelt så mange unge i dag sigtet for vold eller trusler sammenlignet med tal fra år 1990 [1].

Som samfund stiller vi i nutidens Danmark store krav til de unge. Det senmoderne samfund kræver, at de unge skal kunne begå sig i mange forskellige arenaer hver eneste dag, og det forventes, at de allerede i folkeskolen skal foretage valg, som har betydning for deres fremtidige beskæftigelse.

Samtidig bombarderes de unge fra medieverdenens side med bud på, hvordan ”det rigtige liv” skal udforme sig.

Hvis man som ung ikke lever op til de samfundsmæssige krav, stemples man hurtigt som en person tilhørende en afvigergruppe. Ofte fokuseres der på de unge kriminelle adfærd og handlinger mens vi glemmer personen bag problemet. Samfundet stigmatiserer dermed de unge, hvilket medvirker til at fastholde dem i en negativ social identitetsdannelse. Den kriminalitet, de unge begår, er ofte af en så alvorlig karakter, at det vidner om en meget ringe indlevelsesevne i – og forståelse af andre menneskers følelser og grænser, ofte som resultat af en dårlig opvækst o. lign. De unge handler ofte meget impulsstyret og har svært ved at sætte sig ud over egne behov, hvilket tyder på en antisocial adfærd.

Det samfund, som mennesker i dag skal kunne gebærde sig i, er et samfund som i langt højere grad end tidligere lægger vægt på den personlige valgfrihed. Det fordrer en vis målrettethed og en evne til at kunne vælge til og fra. Det er et samfund, hvor det enkelte individ står til ansvar for egen læring, som det senmoderne samfund er præget af. Men samtidigt også et samfund, hvor der er stor fokus på de sociale kompetencers betydning for individets evne til at kunne tilpasse sig og til at kunne indgå i et større fællesskab.

Men der findes i vores nutidige samfund, en gruppe af utilpassede unge, som ikke har udviklet de sociale kompetencer, der skal til for at kunne begå sig i samfundet på en hensigtsmæssig måde. En del af de utilpassede unge grupperer sig i subkulturelle miljøer præget af kriminalitet. De unge er direkte involveret i meget grove forbrydelser. Derfor er det vigtigt at der sættes ind overfor disse unge på flere forskellige områder. At disse unge ikke mestrer tilværelsen uden kriminalitet, stiller samfundet overfor en vigtig opgave, hvor målet må være at guide den enkelte unge hen imod en hensigtsmæssig livsførelse og adfærd.

Jeg vil i denne opgave undersøge udviklingen og omfanget af kriminalitet i dagens Danmark, og herunder vurdere mulige årsager hertil ved hjælp af relevante teorier og begreber. Dernæst vil jeg se på kommissionens betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet med inddragelse af psykologiske teorier om adfærdsændring. Slutteligt vil jeg se på om de aktuelle holdninger til indsatsen har et teoretisk fundament, ved at beskæftige mig med forskellige psykologiske teorier, som muligvis kan komme med forskellige svar på hvordan kriminaliteten bør håndteres i dagens Danmark.

1

http://ugebreveta4.dk/2009/200919/Baggrundoganalyse/Ungdomsvolden_skyder_i_vejret.aspx

Side 5

5

1. Redegør for ungdomskriminalitet i Danmark med inddragelse af relevante begreber og teorier.

Kriminalitetsudviklingen:

Det er svært at vide noget om det præcise omfang af kriminaliteten i et samfund, idet mange af overtrædelserne aldrig bliver opdaget eller anmeldt, i nogle tilfælde pga. trusler eller andet. Alt peger dog på, at kriminalitetsbilledet i nyere tid i Danmark er præget af unge mennesker, og at den samtidig er stigende. At kriminalitet først og fremmest er et ungdomsfænomen, er generelt for hele den vestlige verden. I næsten alle de vestlige lande topper kriminaliteten i de unge år og falder derefter jævnt med alderen. I dag bliver dobbelt så mange unge sigtet for vold eller trusler sammenlignet med tal fra år 1990. Antallet af sager, hvor de unge typisk har brugt knive eller andre våben, er blevet intet mindre end tredoblet i samme periode [2].

På figur 1 [3] (se bilag) ses det hvordan udviklingen har været i den voldsprægede kriminalitet, hvis vi alene ser på de 15-24-årige. Der er sket en stigning fra 313 alvorlige voldssigtelser i 1990 til 1092 voldssigtelser i 2007. Figur 2 (indsat nedenunder) viser ligeledes stigningen i kriminaliteten, her med aldersgruppen 10-14 år.

Figur 2:

Da man ikke kan dømmes i den alder, er dette kun antal mistænkte fra perioden Her ses en stigning i alle former for kriminalitet, undtagen berigelsesforbrydelser. Figur 3 (se bilag) giver et overblik over den generelle udvikling i antallet af mistænkte 10-14-årige, som først og fremmest afspejler sig i udviklingen i antal mistænkte 14-årige, hvilket hænger sammen med, at omkring halvdelen af sagerne angår 14-årige. Denne andel er steget, idet den i 2001 udgjorde 46 % mens det antagelig kommer til at dreje sig om ca. 55 pct. i 2009 [4].

Unge opholder sig på gaden:

Ifølge en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet, med fokus på unge mellem 15 og 24 år, tilskrives en del af udviklingen at flere meget unge hænger ud på gaderne i grupper. Når unge opholder sig på gaden og keder sig, finder de på at gøre ting der strider imod loven i ren kedsomhed. Eksempelvis forholder det sig sådan i nogle indvandrermiljøer, at der ikke er nogen kultur for, at de unge har deres eget værelse, så derfor er de nødt til at mødes på gaden,

2

http://ugebreveta4.dk/2009/200919/Baggrundoganalyse/Ungdomsvolden_skyder_i_vejret.aspx

3

http://www.ae.dk/files/AE-voldspraeget-kriminalitet-blandt-unge.pdf

4

http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Den_kriminelle_lavalder.pdf

Side 6

6 ved banegårde eller i butikscentre [5]. Der kan være flere grunde til at unge opholder sig på gaden, men ofte vil svaret være, at personen ikke er i gang med en uddannelse eller har noget job. Det ses på figur 4 (se bilag), at den registrerede kriminalitet er højst blandt personer uden uddannelse.

Etnisk baggrund:

Samtidig er indvandreres kriminalitet betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik [6], der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint.

Indvandre bosætter sig ofte steder, hvor der i forvejen bor mange indvandre og dette gør naturligvis ikke situationen bedre, da man ofte ”lærer” af de miljøer man bor i. Dette vil jeg komme nærmere ind på senere (se s. 8).

Men da indvandrere generelt udgør en mindre gruppe end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der som nævnt er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, samtidig med at de modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet en del. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere. Derfor kan det konkluderes at kriminaliteten generelt er stigende, men at unge med en indvandre baggrund ligger lidt højere i statistikken end danske unge (se figur 5). Men hvis man kigger nærmere på de forskellige grupper af unge og deres vold og kriminalitet, viser det sig, at volden især er i stigning blandt helt almindelige unge danske drenge, der er vokset op med både mor og far i familier, der aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder. Blandt dem er andelen med en voldsigtelse steget med hele 58 procent i løbet af de seneste ti år [7]. Det skal dog siges, at de relativt mest voldelige typer af unge stadigvæk er at finde blandt de unge drenge der har været omfattet af en såkaldt børnesag – eksempelvis anbragt uden for hjemmet eller på anden vis i kontakt med myndighederne. Her spiller social arv en rolle, og det vil jeg komme nærmere ind på senere (se side 7).

For at opsummere i statistikken er der generelt en stigning i ungdomskriminaliteten i dag. Og de personer der begår kriminalitet bliver yngre og yngre - helt ned til 10 års alderen. Indvandrere er mest repræsenteret i kriminaliteten, men blandt unge danske drenge er stigningen i kriminaliteten mest markant. Social arv spiller en stor rolle i forhold til unge der ender i kriminalitet, men det ses samtidig at flere og flere med en sund opvækst ender i samme miljøer og er indblandet i kriminalitet. Samtidig viser statistikker at unge uden uddannelse oftere laver kriminalitet end unge med en uddannelse.

For at destabilisere og forstå det stigende antal af unge der ender i kriminalitet, er det nødvendigt at kigge på de mulige årsager dertil. Oftest bruges en række sociologiske teorier til at nå roden til kriminalitet.

5

http://ugebreveta4.dk/2009/200919/Baggrundoganalyse/Ungdomsvolden_skyder_i_vejret.aspx

6

http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/Indvandrere-kriminalitet.aspx

7

http://www.ugebreveta4.dk/2009/200919/Baggrundoganalyse/Ungdomsvolden_skyder_i_vejret.aspx

Side 7

7

Årsager til kriminalitet

Social arv:

En faktor der ofte spiller ind for at en person bliver kriminel, er personens sociale arv. Det kan være svært at definere begrebet ”social arv”, da der findes forskellige indgangsvinkler på emnet. Social arv betyder generelt set, at et menneske overtager holdninger, viden og personlighedstræk fra forældrene igennem dets opvækst. I denne brede betydning svarer social arv stort set til det indhold, der lægges i begrebet socialisering, når synsvinkelen består i socialisering i familien. Social arv beskriver imidlertid oftest overførelsen af påvirkning fra forældre til børn, når der er tale om negativ social arv. Altså hvor børnene bliver bærere af de samme belastende livs vilkår og reaktionsmønstre som forældrene [8]. I dette tilfælde især forældre der er på kant med loven, eller på anden vis ude på et skråplan i forhold til hvad der er accepteret i samfundet generelt.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet en analyse [9] der viser, at voksne med en dårlig barndom i bagagen i højere grad er på kant med loven end andre. Forsømte børn har langt større risiko end andre for at ende bag tremmer senere i livet. Eksempelvis ender hele fem gange så mange af dem, der som børn har været udsat for eksempelvis alkoholiserede eller voldelige forældre, med at blive voldsforbrydere eller indbrudstyve sammenlignet med voksne, der har haft en barndom uden store forældresvigt. Sammenhængen mellem svigt som barn og lovbrud som voksen er altså tydelig. Omsorg og tilknytning er en meget vigtig byggesten for et barns fremtidige liv og adfærd i et samfund.

Ser man for eksempel på en gruppe af 20-29-årige, der som børn har været anbragt uden for hjemmet, så viser statistikken over en periode på fem år fra 2001 til 2005, at:

• 156 ud af 1.000 blev sigtet for tyveri eller indbrud. Det er fem gange flere end blandt 20-29- årige, der aldrig har været omfattet af en såkaldt børnesag. Her gjaldt det samme kun 28 ud

1.000.

• 63 ud af 1.000 blev sigtet for simpel vold. Også det er fem gange flere end blandt 20-29- årige uden en børnesag. Her fik 13 ud af 1.000 en sigtelse for det samme.

• 36 ud 1.000 fik en sigtelse for smugleri og narko – ligeledes fem gange flere end gruppen uden en børnesag. Her fik 7 ud af 1.000 sådan en sigtelse [10].

Dette viser et billede af sammenhængen imellem børn der er involveret i en såkaldt børnesag, altså i kontakt med myndighederne, og deres involvering i kriminalitet senere i livet.

Paradigmeskift:

Dog er det ikke alle der senere i livet bliver forfulgt af deres sociale arv. Som nævnt tidligere (se s.

6n) forekommer der flere og flere tilfælde som bryder den sociale arv. Derfor bruger man i højere grad end tidligere begreberne ”chance-ulighed” og ”risikobørn” frem for ”social arv”. Der er sket et paradigmeskift i den psykologiske og sociologiske tænkemåde. Der er altså sket et skift i tænkemåden - eller nærmere betegnet et skift fra ét paradigme til et andet. Man har gjort op med det deterministiske børne-syn, og er i stedet begyndt at bruge andre betegnelser for børn med ringe kår.

Begrebet ”negativ social arv” er netop blevet kritiseret, fordi det skildrer barnet som værende sat i bås pga. dets forældre og opvækst. Der er store chancer for at barnet går i samme spor som

8

Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2009, s. 114

9

http://www.ugebreveta4.dk/2007/33/Baggrundoganalyse/KriminalitetBegynderIBoernevaerelset.aspx

10

Artikel: Kriminalitet begynder i børneværelset (herunder analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

Side 8

8 forældrene, men det er langt fra sikkert. Man forledes til at tro, at der i begrebet ”negativ social arv” er en form for automatik, sådan at forstå at der sættes lighedstegn mellem forældrenes vanskeligheder og børnenes problemer både nu og fremtidigt. I det senmoderne samfund, som vi lever i i dag, er familiens socialisation af mindre betydning end førhen. Dette vil jeg komme ind på senere (se side 8).

Det viser sig, at 9 ud af 10 børn undgår at blive ramt af et problem i samme sværhedsgrad, som forældrene – hvis blot én af forældrene har problemer. 8 ud af 10 børn undgår at blive ramt af problemer på samme niveau som forældrene, selv om begge forældre er ramt af mindst ét

problem^{11}.

De såkaldte mønsterbrydere ses i dag i en lang række tilfælde. Ikke alle bliver belastet af opvæksten og forældrenes problemer. En mønsterbryder er en person, som bryder ud af den sociale arv på en

positiv måde ved, at han/hun ikke bliver videre påvirket af forældrenes sociale situation. Dvs. at
personen f.eks. får bedre uddannelse end sine forældre, eller hvis han/hun socialt set vælger at

stoppe et gennemgående træk i familien ved personligt at kæmpe for at nå længere end familiens hidtidige barriere. Dette er en svær opgave, da de fleste bliver i det spor som er lagt i forvejen, men for nogle lykkedes det at bryde dette spor – altså den sociale arv [12].

I dag kigger man i langt højere grad end førhen, på faktorer der spiller ind nu og her, frem for social arv. Man forklarer sociale problemer ud fra individets uddannelsesniveau, socioøkonomiske position i samfundet og dets evner for mobilitet, det vil sige individets anlæg til at bevæge sig op ad

                 13
i samfundsstrukturen .

Sutherland:

For at finde ud af hvem der bliver kriminel, er det vigtigt at kigge på de miljøer og de grupper mennesket færdes i. Blandt sociologiske gruppefaktorer vil man især understrege indlæring af adfærd i primærgrupper. Folk lever i forskellige miljøer og kulturer, og de har forskellige virkninger m.h.t., hvordan de kommer til at fungere som samfundsborgere. Man risikerer at blive kriminel ved at leve i et kriminelt miljø. Sutherlands teori er i blandt dem der ser kriminalitet som en indlært adfærd. Her er socialisation i fokus. Han mener, at kriminaliteten indlæres i primærgrupper, og at denne indlæring omfatter både selve den tekniske side af kriminaliteten, altså hvordan man rent bogstaveligt gør, men i den grad også de holdninger, værdier og adfærdsregler der er knyttet til gruppen. Hvis holdningen er positiv overfor kriminalitet, indlæres det således i personerne i gruppen. Indlæringen minder om læreprocesser vi kender; der vil typisk være tale om en

efterligning, altså en observation/imitation situation, samt belønning og straf i forhold til bestemte
former for udvist adfærd^{14}

Pierre Bourdieu:

Den franske sociolog Pierre Bourdieu belyser også den primære, men samtidig også den sekundære socialisering. Ifølge Bourdieu er den primære socialisering den socialisering, som foregår i de nære omgivelser. Det er typisk påvirkningerne fra familien. Den sekundære socialisering foregår i institutionslivet, som er skole, kammerater og arbejde. I det senmoderne samfund er den sekundære og primære socialisering dog mere flydende og overlapper hinanden, da de begge finder sted samtidig. Dette kaldes dobbeltsocialisering. Den primære og sekundære socialisering har en stor

11

Brejnrod, 2009, s.117

12

Brejnrod, 2009, s. 114-118

13

Brejnrod, 2009, s. 117

14

Hansen, Hans, Kriminalitet, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 26-27

Side 9

9 betydning for vores habitus, som er et centralt begreb i Bourdieus teori. Habitus er de adfærdsmønstre, som er ”førbevidste”, dvs. at man ikke ved, hvornår og hvordan de er blevet en del af os. Habitus er også kaldt vores ”tavse viden”. I vores møde med omverden får vi en respons, og denne respons er senere afgørende for vores adfærd. Det er svært at ændre vores habitus [15], netop fordi den er førbevidst, og den fungerer intuitivt. Bourdieu understreger, at habitus ikke må forveksles med en vane, da en vane ikke er førbevidst, men noget man har indlært vha. erfaring og praksis, og vanen er derfor forholdsvis nem at ændre.

Børn fra socialt belastede hjem, der er præget af en anden habitus end den, de møder i skolen, vil have et sværere udgangspunkt for at klare sig godt i fremtiden end andre.

Den kulturelle, sociale og økonomiske kapital er ifølge Bourdieu indbygget i vores habitus. Den kulturelle kapital består af ens livsstil, interesser og holdninger, og den økonomiske kapital dækker over materielle goder og adgang til penge. Den sociale kapital er ens uddannelse og sociale løbebane. Disse kapitaler kan enten påvirkes negativt eller positivt, hvilket kommer til udtryk i talemåde, kompetencer og almen-dannelse [16]. Bourdieu bruger begrebet Symbolsk vold, som er de dominerende grupper, som påtvinger mindre magtfulde grupper deres virkelighedsopfattelse og praksis, som om den var universel [17]. Dette kunne f.eks. være holdningen om kriminalitet.

Bourdieu bruger også begrebet Symbolsk mesterskab, som dækker over en bevidstgørelse om noget, man gennem erfaring har tilegnet sig i praksis. Det er forbundet med evnen til abstrakt tænkning og refleksion. Bourdieus teori kan altså forklare et mønsterbrud således: Til trods for de indlærte habitus fra den primære socialisering, dvs. fra forældrene, så kan man vha. den sekundære socialisering tilegne sig symbolsk mesterskab, som gør at man kan ændre sin adfærd. Dermed er et mønsterbrud muligt, ifølge Bourdieu.

Jeg kan hermed konkludere, at flere og flere helt unge mennesker roder sig ud i kriminalitet.

Sammenlignet med 2001 er der sket en stigning i alle former for kriminalitet, undtagen berigelsesforbrydelser, i aldersgruppen 10-14 år. For de 15-24-årige er der samtidig sket en stigning sammenlignet med år 1990 – faktisk er der sket en fordobling af kriminalitet i denne periode.

For at samle op på kriminalitetsudviklingen og dens årsager, er de unges sociale baggrund væsentlig. Flere og flere helt unge bruger meget af deres fritid på at opholde sig på gaderne i grupper, i stedet for et uddannelsesinstitut eller andet. Dette kan nemt føre til kriminalitet, set ud fra sociologiske teorier. Flere unge sammen vil oftest danne grupper (måske endda bander), og hvis der i gruppen eksisterer en positiv holdning til kriminalitet, vil kriminaliteten indlæres i individet, da grupper i dag ofte fungerer som ”primærgruppen”. Kedsomhed og rastløshed kan nemt føre til uhensigtsmæssig adfærd, hvis der i forvejen er andre faktorer i spil, såsom en barndom præget af alkoholiseret forældre eller andet.

Det kan samtidig konkluderes at kriminaliteten generelt er stigende, men at unge med en indvandre baggrund ligger lidt højere i statistikken end danske unge. Kriminalitet og vold er især stigende hos unge, som ellers er vokset op i en helt almindelig familie, som aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder. Men stadigvæk er det vigtigt at tilføje, at individets helt unge år er utrolig vigtige, i form af behovet for omsorg og tilknytning, for at personen har de størst mulige chancer for at undgå kriminalitet, og dermed udvikle et sundt og socialt velfungerende jeg i samfundet.

Social arv spiller stadig en væsentlig rolle. Et utrygt og kærlighedsfattigt hjem vil meget ofte ”tvinge” barnet til at opholdet sig andre steder, eksempelvist på gaden. Paradigmeskiftet gør

15

Brejnrod, 2009, s. 124-125

16

Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, Systime, 2009, s. 287

17

Brejnrod, 2009, s. 130

Side 10

10 samtidig at man i dag ser på en række andre faktorer end alene social arv. Det er naturligvis langtfra alle årsager til kriminalitet der er nævnt i denne opgave.

2. Analyser selvvalgte forslag præsenteret i betænkningen om indsatsen mod ungdomskriminalitet med inddragelse af teorier om adfærdsændring (uddrag af betænkning vedlagt).

Der er som nævnt mange faktorer og årsager der kan spille ind i forbindelse med kriminalitet. Men ligegyldigt hvilken årsag der ligger til grund for, at et barn senere i livet bliver kriminel, er kriminalitet et stort samfundsproblem, som der skal sættes ind overfor nu og her. At helt unge mennesker i stigende grad udviser en antisocial adfærd og begår grov kriminalitet, er naturligvis ikke acceptabelt for det omkringliggende samfund. De fleste er enige om, at Danmark skal være et trygt land, hvor borgerne frit kan færdes og føle sig sikre.

Indsatsen mod ungdomskriminalitet:

Der er netop kommet et udspil fra den kommission som vedrører ungdomskriminalitet. De har lavet en betænkning, der indeholder forslag angående indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Kommissionen foreslår en række væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler og den praksis, der i dag er forbundet med forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De fleste af punkterne knytter sig netop til forebyggelse og behandling frem for at straf. Jeg har udvalgt 5

punkter/forslag fra betænkningen, som jeg synes er mest relevant i forhold til min opgave om

ungdomskriminalitet, i tilknytning til de psykologiske adfærdsændringer jeg vil beskæftige mig med. Jeg vil ikke gå lige meget i dybden med alle fem forslag, men snarere undersøge hvorvidt teorierne om adfærdsændring er brugbare hertil.

Kommissionen vil blandt andet gennemføre en grundig screening og behandling af traumatiserede flygtningefamilier med henblik på at forebygge, at traumerne direkte eller indirekte påvirker børn og unge i disse familier. Kommissionen vil samtidig styrke den sociale indsats i generelt belastede boligområder, samt lave en mentor ordning, som udbreder brugen af mentorer, der kan støtte og vejlede kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Derudover vil kommissionen styrke de hidtidige reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet. Det handler om, at skærpe straffen for medvirken til kriminalitet i den pågældende aldersgruppe. I dette forslag forekommer der en snært af højere straf til unge under den kriminelle lavalder, men i forslaget vægtes det dog tungest at forbedre de sociale behandlingstilbud der i forvejen eksisterer. Desuden skal den første kriminelle handling ikke skrives på de unges straffeattest, ifølge kommissionen.

Formålet med dette er at undgå, at ét enkelt fejltrin holder de unge ude af arbejdsmarkedet, og fastholder dem i en kriminel løbebane, som er svær at komme ud af [18].

Mange af kommissionens forslag overlapper hinanden, idet at de overordnet går på at forbedre nutidige regler, behandlinger og tilbud, samtidig med at forebyggelse vægtes frem for straf.

Kriminalitet er en uhensigtsmæssig adfærd, som kan være svær at finde en nøjagtig løsning på.

Derfor har man igennem tiden studeret menneskets adfærd, for at få en større forståelse for menneskets handlinger generelt. Jeg har valgt at arbejde med adfærdsteorier udsprunget af Behaviorismen, da disse netop kan give en bedre forståelse for menneskets adfærd og årsager dertil.

18

Se bilag, ”Betænkningen”

Side 11

11

De teorier jeg vil beskæftige mig med, er i langt højere grad end tidligere objektiv og positivistisk, hvilket betyder at de er videnskabelige [19]. Teorierne handler om hvordan mennesket indlærer bestemte adfærdsmønstre. Jeg vil særligt ligge vægt på Albert Bandura og Seligmans antagelser om social og kognitiv indlæringsteori, set i lyset af behaviorismen. Dette har jeg valgt at gøre fordi Albert Bandura og Seligmans teorier stadig er relevante i forhold til det samfund vi lever i idag, og de er stadig brugbare i forståelsen for den kriminelles tankegang og antisociale adfærd. Disse kommer samtidig med forskelligt værktøj til ændringen af en uhensigtsmæssig adfærd.

Klassisk behaviorisme:

John B. Watson () grundlagde den nye psykologiske videnskab, som han kaldte behaviorismen. Ifølge Watson kunne man ikke med sikkerhed vide noget om menneskets kognitive processer – altså tanker, følelser, indre konflikter og ønsker, da disse processer ikke er observerbare.

Han mente ikke at disse indre processer havde nogen betydning for menneskets handlig eller adfærd, således som Freuds eksempelvist angav [20]. Behaviorismen opstod som en læringspsykologi, der kunne fortælle noget om hvordan mennesket indlærer forskellige former for handlinger, som de udsættes for fra ydre stimuli – altså det miljø mennesket færdes i.

Med undtagelse af medfødte reflekser, som f.eks. nyserefleks, var den menneskelige adfærd udelukkende et resultat af ydre påvirkninger. Watson undersøgte hvilken adfærd hos baret der var tillært (betinget) og hvilken adfærd der var medfødt [21]. Ud fra forsøg med dyr fandt han ud af, at børn ikke fødes med en frygt for noget bestemt, men at barnet hurtigt kan blive betinget til at frygte ting som f.eks. slanger og edderkopper.

Skinner – Den operante betingning:

B.F. Skinner () var i blandt de forskere, som udviklede en ny retning ud fra behaviorismen. Skinner tog det kognitive med i sin teori. Ifølge ham indlærer mennesket, og desuden også dyr, en adfærd hvis den resulterer i en belønning [22]. Hermed kommer Skinner allerede med sit svar angående håndteringen af kriminelle: Hvis en adfærd skal indlæres, skal den resultere i en belønning – ikke straf. Skinner brugte også dyr til at undersøge adfærd med. Han fandt ud af at man kunne få dyr til at gøre mange ting, hvis blot adfærden blev fulgt af en belønning. Samtidig opdagede han, at en adfærd kunne udslukkes hvis belønningen langsomt fjernes. Den største forskel fra Skinners operante betingning og den klassiske behaviorisme er, at Skinner opdagede at den der lærer noget er aktivt handlende - den der skal lærer noget, lærer at reagere på de stimuli, der optræder i situationen. Fælles for de to retninger er, at noget associeres eller forbindes med noget

andet^{23}.

Adfærden forstærkes hvis konsekvensen er positiv eller på anden måde behagelig, derfor vil mennesket ofte forblive i det samme spor hvis konsekvensen er positiv. Omvendt vil sandsynligheden mindskes for at vi bruger den samme adfærd igen, hvis konsekvensen er negativ eller ubehagelig. Når vores adfærd resulterer i noget positivt, skelner Skinner imellem positiv og negativ forstærkning. Der er tale om den positive forstærkning, når en adfærd resulterer i at noget positivt opnås, som f.eks. opmærksomhed, ros, mad, kærlighed osv. Der er tale om en negativ forstærkning når noget negativt eller ubehageligt undgås eller reduceres. Det kunne f.eks. være en

19

Larsen, 2009, s. 127

20

Larsen, 2009, s. 127

21

Larsen, 2009, s. 130

22

Larsen, 2009, s. 132

23

Larsen, 2009, s. 133

Side 12

12 bøde, skældud eller andet. Hos begge forstærkninger er der tale om en slags belønning. Ifølge Skinner er der først tale om en straf når en adfærd resulterer i noget ubehageligt, eller at noget

                          24
positiv forsvinder eller reduceres .

I kommissionens forslag om en ”betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest, er der tale om en negativ forstærkning. Den unge undgår en plet på straffeattesten efter ét fejltrin. Det betyder at der faktisk er tale om en belønning, da noget negativt eller ubehageligt undgås. Når den unge oplever at konsekvensen af adfærden er positiv og behagelig, sker der en indlæring af adfærden, det betyder at sandsynligheden for at vi i lignende situationer vil aktivere samme adfærd igen stiger. Der vil naturligvis være en anvisning af den ønskede adfærd, og efter alt at dømme en anden form for sanktion. Men ud fra et psykologisk perspektiv, vil en ”belønning” i denne sammenhæng i de fleste tilfælde medføre en forstærkning af adfærden [25]. Forslaget har til mål at undgå, at ét enkelt fejltrin fastholder de unge ude af arbejdsmarkedet og i en kriminel løbebane – derfor er der en del andre faktorer der spiller ind. Men belyser man forslagets centrale del med Skinners teori, at unge ikke får en ”plet” for deres kriminelle handling, er dette ikke en metode at bruge overfor unge med en uhensigtsmæssig adfærd.

Hvis man ser på forslaget og tænker på resten af samfundet, vil den såkaldte restfølelse heller ikke blive tilfredsstillet. Dette vil jeg dog komme nærmere ind på senere (se side __). Derudover vil der i resten af samfundet eksisterer en gruppe unge, som er disponeret til at blive kriminel, som muligvis nemmere begår den første kriminelle handling, da der jo alligevel ikke er nogen konsekvens af det første fejltrin.

Straf er ifølge Skinner uhensigtsmæssig:

Skinner mener altså at belønning er langt mere effektiv end straf, når det handler om at forme og kontrollere en adfærd. Resultaterne af straf er ofte uberegnelige og kan føre til en fejlindlæring.

F.eks. er skældud det samme som opmærksomhed, og hos et barn som generelt ikke får nok opmærksomhed, vil skældud (straffen) blive opfattet som en slags belønning. Straf kan også medføre at personen forsøger at bruge forskellige strategier for at slippe, dette kunne f.eks. være løgne og snyderi. Derudover kan straf i en indlæringssituation føre til passivitet og usikkerhed, og dette kan føre til modkontrol, som betyder at den der straffes går til angreb på læreren eller ”opdageren”. I en situation med en uregerlig kriminel, kan der være tale om udførelse af endnu mere kriminalitet. Derfor mener Skinner, at straf så vidt muligt skal undgås, eller når den forekommer, altid er forbundet med en anvisning om den ønskede adfærd, som da kan belønnes

med det samme, hvis den forekommer^{26}.

Kommissionens forslag om skærpede straffe til dem under 15 år, skal altså altid være ifølge med en anvisning om hvad der så er rigtigt, altså en behandling. Forslaget indeholder dog også styrkelse af behandlingstilbud, set i lyset af forebyggelse. Denne forebyggelse skal altså i høj grad indeholde belønninger når der vises tegn på en hensigtsmæssig adfærd. Derudover skal den kriminelle være aktiv – ”den der lærer noget er aktivt handlende”.

Skinner siger samtidig, at hvis man vil ændre en uhensigtsmæssig adfærd, er det bedre at ignorere

(udslukke) den. Dog er det ikke alt adfærd man kan tillade sig at ignorere, som f.eks. kriminalitet!

Derfor skal der i dette forslag/tiltag være en snært af ignorering i forbindelse med små tegn på

antisocial adfærd. Skinner mener at man kan forme enhver ønsket adfærd, hvis man blot belønner så snart der gøres tegn til at udvise en adfærd i den rigtige retning. Adfærden skal desuden

24

Larsen, 2009, s. 134

25

Larsen, 2009, s. 134

Side 13

13 vedligeholdes, og det sker også ved belønning enten regelmæssigt eller uregelmæssigt. Med andre ord: de styrkede reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet, skal indeholde en belønning når den unge udviser tegn på en ønsket adfærd, frem for straf ved det modsatte. Ude i institutionerne skal vejlederne og pædagogerne belønne og rose de indsatte, når der udvises en hensigtsmæssig adfærd, ifølge Skinner.

Albert Bandura – social indlæringsteori:

En anden teoretiker, der arbejder med menneskets adfærd, er Albert Bandura (født 1925). Bandura gør med sin teori op med den radikale behaviorisme, men hans teori er også videnskabelig og har få ligheder med denne. Han mener ligesom Skinner, at al adfærd er indlært. Banduras forsøg handlede i højere grad om mennesker og deres liv og hverdag, frem for dyreforsøg. Hans forsøg tog udgangspunkt i sociale situationer, som svarer til dem mennesket udsættes for til daglig. Han observerede menneskets reaktioner i forskellige sammenhænge. Skinner snakker om ydre stimuli og reaktioner, uden noget derimellem. Albert Bandura tager en tredje faktor med ind i sin teori – nemlig personen, selvet. Bandura mener at mennesket har en sjæl, i modsætning til de tidligere nævnte teorier.

                                            27
Denne model kaldes Reciprok (gensidig) determinisme

, og social indlærings teori er bygget op omkring denne. P repræsenterer personlighed og indre psykiske processer, der ifølge Bandura er afgørende for, hvordan vi opfatter og udvælger forskellige stimuli og responderer på dem. De ydre stimuli er på denne figur repræsenteret som E, nemlig ”environment”, altså omgivelserne. B står for behavior, som betyder adfærd. Bandura mener at al indlæring er betinget af et gensidigt samspil imellem de tre faktorer P, E og B. Han mener at adfærden er determinerende (bestemmende) i samspil med både omverden (E) og personligheden (P). Alle tre faktorer har betydning for hinanden, og pilene illustrerer at der både gives respons til og fra de tre forskellige faktorer imellem. Den måde det enkelte menneske handler og reagerer på, er ikke kun et produkt af omgivelserne (E), men har også indflydelse på omgivelserne og de reaktioner personen får tilbage fra omgivelserne. Reaktioner på en adfærd, kan tvinge personen til at reflekterer over sin adfærd, og dermed muligvis ændre den. Dette sætter en ny dynamik i gang [28]. Kommissionens forslag, omhandlende styrket indsats i belastede boligområder, er vigtig for de unge der bor eller opholder sig der. Deres omgivelser (E) har stor betydning for deres adfærd, da ydre stimuli påvirker refleksionen over egen handling. Som nævnt tidligere (se side 8), spiller miljøet og primærgrupperne en stor rolle i indlæring og socialisation. Hvis en kriminel færdes i et kriminelt

27

http://hem.passagen.se/magnusprojekt2/bandura1.htm

28

Søgaard, Ulla, Mønsterbrud, Billesø & Baltzer, 2002, s. 73

Side 14

14 miljø, vil reaktionen fra omverden på dette være positiv, og personen tvinges ikke til en refleksion over sin egen adfærd, som ellers kunne have resulteret i en eventuel ændring af denne.

Bandura om kontrol:

At opnå kontrol i den situation personen befinder sig i, er vigtig da den kan regulere personligheden i såvel positiv retning som negativ retning. Den negative retning kan betyde, at personen får lavt selvværd og ikke kan mestre tilværelsen. Bandura bruger ordet tvangspræget kontrol, som betyder at de valg- og handlemuligheder der står til individets disposition er begrænset og præget af fastlagt mønstre. Det er her normalt at bruge vold, da personen vil forsøge at håndtere og kontrollere en situation, som personen ikke mestrer. Den tvangsprægede kontrol gør, at personen ikke har andre muligheder. Omvendt kan personen være i besiddelse af en konstruktiv og ikke-tvangsprægede kontrol, således at personen oplever frihed og valgmulighed imellem mange forskellige handlingsmønstre – her mestrer individet situationen, og selvtilliden øges – dette fører igen til en endnu større frihed til at vælge imellem flere eller måske endda rigtig mange handlemuligheder i

                 29
fremtidige situationer .

Et barn der har været udsat for omsorgssvigt i hjemmet, og er påvirket af en negativ social arv, vil oftest have svært ved at håndtere en tilspidset situation. Barnet eller den unge, vil forsøge at opnå kontrol ved f.eks. at opføre sig aggressivt og uregerligt, eller udøve en adfærd der er selvudslettende og undvigende, eksempelvist for at undgå et par på hovedet.

Forslaget om behandling af traumatiserede flygtningefamilier, kan forebygge, at traumerne i familien ikke påvirker børn og unge, så de undgår at ende i en afvigende og evt. kriminel adfærd.

Hvis barnet vokser op i et trygt og godt miljø, vil selvtilliden hos barnet øges og denne vil have en tro på, at han eller hun kan mestre sin tilværelse – hermed undgås den aggressive adfærd og at barnet bliver selvudslettende. Barnet kommer i besiddelse af konstruktiv og ikke-tvangspræget kontrol.

Afsnittet om kriminalitetsudviklingen i Danmark viste netop, at mange indvandre befinder sig i en situation som fører dem ud i kriminalitet, også derfor er dette forslag en god tilgang til problemet – at rette op på traumerne i hjemmene hurtigst muligt. Dog kunne en kritik rettes imod forslaget, da der også er problemer i mange danske hjem, og ikke kun hos indvandre. Gruppen af helt unge som begår grov kriminalitet, er dog stadig så lille, at det er muligt at ”mandsopdække” dem én for én.

Det har man f.eks. gjort i Gjellerupparken med succes [30], og med kommissionens forslag om yderligere indsatser i udsatte boligområder, kan der i endnu højere grad sættes fokus på problemet.

Banduras modelindlæring:

Bandura er af den overbevisning, at mennesket tildeler størstedelen af dets viden og færdigheder igennem observation og imitation. Mennesker observerer andre menneskers handlinger og konsekvenser heraf, og lærer af dem. Bandura har her et synspunkt, som går imod den radikale behaviorisme (Skinner), som jo siger at vi udelukkende lærer af de handlinger som vi selv udfører.

Dette vil ifølge Bandura være alt for tidskrævende og irrationelt, derfor mener han at vi lærer det vi skal og bør ved at iagttage andre mennesker og forholde os til hvad de gør [31]. Når mennesket observerer og imiterer, lærer det på samme vis hvad det ikke skal gøre, ud fra de konsekvenser det observerer. Albert Bandura udtrykker i sin bog:

"Learning would be exceedingly laborious, not to mention hazardous, if people had to rely solely on the effects of their own actions to inform them what to do. Fortunately, most human behavior is

29

Søgaard, 2002, s. 74

30

http://www.boerneraadet.dk/Nyt%20fra%20B%C3%B8rner%C3%A5det/Vis%20nyhed/?nyhed=3310

31

Søgaard, 2002, s. 76

Side 15

15 learned observationally through modelling: from observing others one forms an idea of how new behaviours’ are performed, and on later occasions this coded information serves as a guide for action." [32] Han siger her, at indlæring ville være meget besværlig og farlig hvis mennesket udelukkende baserede sin indlæring på egne erfaringer. Heldigvis er de fleste menneskelige adfærd lært igennem observationsmæssig modelindlæring.

Men som jeg nævnte tidligere vil kriminalitet, indlæres fra primærgrupperne, og man vil ofte tilhøre en gruppe som ligner en selv – kriminelle finder sammen med kriminelle. Så her observerer mennesket andre kriminelle og imiterer fra dem. Denne person, som ofte vil have en række problemer med sig fra tidligere (se evt. s. 7 om social arv), ser én eller anden positiv konsekvens ved at begå kriminalitet – det kunne f.eks. være magt, penge eller prestige, derfor indlæres kriminaliteten.

Der er fire processer der styrer modelindlæring: Opmærksomhed, fastholdelse (at det huskes),

realisering (den observerede handling skal kunne realiseres/udføres i egen adfærd) og til sidst

motivation. Man vil ofte imitere fra personer der ligner en selv på et eller flere områder, altså nogle man kan identificere sig med. Man tilegner sig kun den del af personens adfærd, som man vurderer vil give en ønsket effekt for én selv, og man har på samme måde en tendens til kun at imitere det som har haft en positiv effekt på personen man har observeret [33]. Forslaget vedrørende en mentorordning for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, kan kobles til Banduras modelindlæring. Idéen er her at mentorer og vejledere i højere grad skal støtte og hjælpe de kriminalitetstruede børn og unge og samtidig være et godt forbillede. Hvis de unge kan identificere sig med disse mentorer, eksempelvis hvis mentorerne selv har været indblandet i kriminalitet og efterfølgende sluppet ud af dette med positive konsekvenser, vil der ifølge Bandura være en stor chance for at de imiterer mentorernes adfærd. Dog skal modelindlæringen som sagt være styret af realisering, der skal altså være et realistisk grundlag for at den kriminelle kan nå samme succes, som mentorerne har opnået. Men det kan også være helt almindelig pæn opførsel som imiteres, hvis den kriminelle har respekt for kontaktpersonen, og ser de positive konsekvenser en ”god” opførsel har.

Seligman – kognitiv indlæringsteori:

I forhold til betænkningens forslag vil jeg her til sidst i afsnittet nævne Martin E.P. Seligman (født

1942), da han kommer med nogle brugbare teorier omkring mestring (control), tillært hjælpeløshed og tillært optimisme, som jeg finder relevant i forhold til koblingen af ungdomskriminalitet.

Seligman er en af flere kendte forskere, der har arbejdet inden for den kognitive psykologi.

Seligman siger, at det er det kognitive hos individet, der er afgørende for hvordan påvirkninger udefra modtages. Hvordan vi påvirkes afhænger af hvordan vores individuelle kognitive processer fungerer, samt tidligere indlæring. Tankerne er altså den vigtigste faktor. Disse tankeforestillinger har indflydelse på følelserne. Men tankeforestillingerne skal ændres før følelserne ændres.

Adfærden/reaktionen er et produkt af disse tankeforestillinger, så hvis en adfærd skal ændres, er

man nødt til at ændre tankeforestillingerne først.

Situation 🡪 følelse 🡨 🡪 tankeforestillinger 🡪 adfærd 🡪 konsekvens

32

Bandura, Albert, Social Learning Theory, Prentice Hall, 1977, s. 22

33

Larsen, 2009, s. 140

Side 16

16

Selvudslettende adfærd, evt. som følge af en barndom med ringe kår, ses eksempelvis som et produkt af tankeforestillinger, der her drejer sig om lavt selvværd. Det lave selvværd vil have en betydelig indflydelse på adfærden og konsekvensen heraf [34].

Ifølge Seligman kan hjælpeløshed indlæres, og er den først det, er den meget svær at komme af med igen. Ved tillært hjælpeløshed viser det sig, at man i en bestemt situation, hvor man oplever manglende kontrol over ubehagelige påvirkninger, udvikler en forventning om at være uden indflydelse ved ubehagelige begivenheder og derfor reagerer med hjælpeløshed. Denne forventning overføres senere på en lignende situation. Teorien handler således overordnet om, hvad der sker med adfærden, når man har lært, at man ikke har indflydelse på, om der indtræffer en positiv eller negativ begivenhed. Det drejer sig, dels om hyppige, dagligdags belastninger, som man føler sig magtesløs overfor [35]. I modsætning til tillært hjælpeløshed står begrebet mestring. Det betyder at man kan overskue situationen og man føler optimisme og kontrol. Man har en tillid og forventning til sig selv om, at man godt kan håndtere forskellige situationer. Man har en optimistisk tilgang til livet (tillært optimisme). En kognitiv indlæringsteori vil opfatte en negativ social arv (se evt. side 7) som en automatisk videreførelse af de samme tankeforestillinger fra en ny generation til den næste.

Et mønsterbrud finder sted, når de gamle tankeforestillinger slettes, og nye, alternative indlæres. I

                                                             36
de nye lægges der vægt på kontrol/mestring og en optimistisk tilgang til livet .

Seligman er altså af den overbevisning, i forlængelse med kommissionens forslag, at behandling og forebyggelse er den bedste metode til at komme kriminalitet til livs. Først når der er sket en ændring i mennesket tankeforestillinger kan der ske en ændring i adfærden. Tillært hjælpeløshed er svær at ændre hvis den først er en integreret del af menneskets person, men det kan godt lade sig gøre ifølge Seligman. Får den kriminelle inputs til ændring af tankeforestillingerne, vil den kriminelle adfærd muligvis ændres.

Jeg kan efter dette afsnit konkludere at kommissionens tiltag har et godt teoretisk grundlag set med psykologiske briller. Der fremlægges en mængde gode værktøjer til at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, som der grangiveligt har været et stort behov for. Tiltagene vil både komme samfundet til gode, og det vil hjælpe børn, unge og deres familier uden om de ødelæggende virkninger, som kriminalitet kan have. Betænkningen lægger vægt på en tidlig indsats og forebyggelse hos børn og unge med sociale vanskeligheder og disposition for at ende i kriminalitet.

Der er ligeledes lagt vægt på at give unge, der allerede er dømt for kriminalitet, bedre muligheder for at komme tilbage ”på rette sport”. Samtlige af de adfærdsteorier jeg har arbejdet med peger på, at adfærd indlæres og formes bedst vha. belønning – og ikke straf. Dermed har næsten alle fem selvvalgte forslag et teoretisk fundament i forhold til adfærdsteorierne udarbejdet af Skinner, Bandura og Seligman. Dog har et af forslagene et snært af straf i henhold til unge under 15 år, og dette modsiges af teorierne om adfærdsændring. Samtidig modsiges den centrale del af forslaget om at undgå at den første kriminelle handling bliver skrevet på straffeattesten.

Skinner er generelt af den opfattelse, at straf er uhensigtsmæssig. Han siger, at et menneske med kriminelle tilbøjeligheder kan være vokset op i et miljø, hvor den kriminelle adfærd er blevet forstærket, og hvor straf har resulteret i forskellige former for fejlindlæring. Hvis en adfærd har en positiv eller behagelig konsekvens, vil den ifølge Skinner indlæres. Adfærden skal være fulgt af en belønning, og kan med tiden også vedligeholdes med belønninger. Samtidig peger han på, at en adfærd kan udslukkes hvis belønningen langsomt fjernes.

34

Søgaard, 2009, s. 84-85

35

http://www.x-psyk.dk/Opgave-subjektivering.pdf

36

Søgaard, 2009, s. 95

Side 17

17

Albert Bandura fortsætter i Skinners spor, og siger at al adfærd er indlært. Vigtigst af alt tager Bandura den tredje faktor med i sin teori – nemlig personligheden, selvet. Han mener ikke at menneskets handlinger blot er et resultat af simple stimuli og reaktioner. Hans model illustrerer hvordan omgivelserne, personligheden og adfærden hele tiden er i samspil med hinanden. Nye inputs kan skabe en helt ny dynamik og ændre på personligheden og dermed adfærden. Reaktioner på en adfærd kan nemlig tvinge personen til at reflektere over sin uhensigtsmæssige adfærd, og dermed forsøge at ændre den. Bandura siger, at mennesket observerer andre menneskers handlinger og konsekvenserne af disse, og lærer af dem. Altså igennem observation og imitation. Kontrol er samtidig et centralt begreb i delen omhandlende Bandura.

Seligman skiller sig lidt ud fra de andre to teoretikere, ved at han primært koncentrer sig om det kognitive hos individet. Han siger at det kognitive er afgørende for hvordan påvirkninger udefra modtages. Hvordan vi påvirkes afhænger af hvordan vores individuelle kognitive processer fungerer, vores tankeforestillinger, samt tidligere indlæring. Tankerne er ifølge ham den vigtigste faktor. Før at der kan ske en ændring i adfærden hos mennesker, må der arbejdes på en ændring i tankeforestillingerne først. Hans teorier omkring mestring, tillært hjælpeløshed og tillært optimisme, er vigtige i forhold til menneskets livsmod, møde med omverden og tillid til sig selv.

Mine selvvalgte forslag er fremhævet fordi jeg anså dem som værende de mest væsentlige, og fordi de afviger lidt fra hinanden. Mange af forslagene fra betænkningen ligner ellers meget hinanden.

Men alt i alt ville betænkningens forslag få grønt lys fra de adfærdsteoretiker, jeg har valgt at beskæftige mig med.

3. Diskuter, hvorvidt de aktuelle holdninger til indsatsen mod ungdomskriminalitet har et teoretisk fundament:

Adfærdsteorierne kommer med deres klare svar på hvordan stigningen af ungdomskriminalitet skal imødekommes og håndteres – nemlig med alt andet end straf! Men et perspektiv er psykologien, en anden side af sagen er det omkringliggende samfundet, som kan belyse hele problematikken omkring ungdomskriminalitet fra en anden vinkel.

Det kan ikke være en gangbar vej alene at fokusere på belønning, behandling og forebyggelse.

Omvendt er det heller ikke nok udelukkende at beskæftige sig med hårdere straffe som svaret på kriminalitet. Derfor må kriminalitet mødes med en indsats, der omfatter hensynet til både retfærdighed og menneskelighed.

Retsfølelsen:

En vigtig faktor at tage med i diskussionen om ungdomskriminalitet er folkets retsfølelse. Denne faktor er helt klart medvirkende til, at ungdomskriminaliteten ikke blot skal bekæmpes med milde former for behandling og ekstra chancer til den enkelte. Der tales meget om, at de hårdere straffe er et svaret på befolkningens retsfølelse. Man kalder det en signalværdi, der skal signalere, at vi som samfund ikke vil finde os i kriminalitet, herunder oftest vold. Retsfølelse er et udtryk for de holdninger og opfattelser, som borgerne i et retssamfund har af landets retspolitik - særligt hvorvidt straflængden opfattes som passende og retfærdig i forhold til den begåede forbrydelse [37]. Det er altså befolkningens ”retfærdighedsfølelse” der her er i fokus og skal stilles. Der skal tages hensyn til ofrene og deres krænkede retsfølelse. Retsfølelsen er en pæn omskrivning af ordet hævn: Vi ønsker at forbryderen kommer til at bøde for sine gerninger. Det skaber en slags splid i samfundet, hvis vi

37

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Almindelig_retsl%C3%A6re,_retsfilosofi_og_terminologi/retsf%C3

%B8lelse

Side 18

18 forarges over for milde straffe. Vi har som mennesker, en naturlig retsfølelse der skal dækkes, især hvis vi selv er offer, eller kender offeret godt. Det er også vigtigt at vi, som borgere, har tillid til et retfærdigt retssystem. Vi lever i et retssamfund, og der må ikke blive taget mere hensyn til den kriminelle end ofrene og samfundet omkring. Den straf den kriminelle skal have må ikke opfattes som et rent luksusophold. Der skal være en sanktion for samfundets skyld, derfor gælder det om at finde en balancegang som har en effekt og som virker overfor de kriminelle, samtidig med hensynstagen til ofre. Derfor kan man sige, at det teoretiske fundament er lagt lidt i baggrunden når man snakker om retsfølelsen, men stadig skal den i høj grad tages hensyn til, da det er et naturligt menneskeligt behov, ellers ville det omkringliggende samfund ikke acceptere det danske retssystem. Derfor er adfærdsteoriernes svar på håndteringen af kriminalitet ikke tilstrækkeligt.

De aktuelle holdninger om ungdomskriminalitet:

I den politiske debat har der især indenfor de seneste par måneder, hersket en debat vedrørende ungdomskriminalitet, den kriminelle lavalder, straf og etik. Bl.a. har Dansk Folkeparti igennem længere tid snakket varmt for højere straf og en nedsænkning af den kriminelle lavalder. Deres budskab er klart: Samfundet skal ikke finde sig i at nogle borgere føler sig utrygge i Danmark. ”DF vil i stedet for sørge for, at det bliver voldsmændene, som bliver utrygge”. Forbryderne skal straffes hurtigt og kontant, mens deres ofre får al den hjælp og støtte, som de har behov for. Særligt DF ønsker at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år – hvilket ikke er sket, men den er for nylig blevet sænket fra 15 år til 14 år. DF mener, at det er et kendt fænomen, at 12-årige også er med i bander og kriminalitet (hvilket mit første afsnit kan bekræfte), og at de udmærket godt ved, at de ikke bliver straffet på samme måde, som hvis de var over 15 år. Når man er i stand til at begå kriminalitet, skal man også vide, at der er en konsekvens. DF mener således, at de 12-årige ofte bliver udnyttet af deres ældre brødre til at begå kriminalitet, fordi de ikke kan blive straffet. De udtaler, at kriminelle 12-årige ikke skal i fængsel, men på lukkede institutioner, hvor der skal være en forebyggende indsats. Alt i alt skal der være en større konsekvens for at skabe større tryghed i samfundet [38]. Højrefløjen er generelt af den opfattelse, at der skal være mere konsekvens for kriminelle handlinger, således også børn og unge under den kriminelle lavalder. Deres argumentation går ofte på retsfølelse og tryghed.

Molins model (se bilag, figur 6) kan være med til at forklare partiernes adfærd når der snakkes om kriminalitet. Modellen er en adfærdsmodel, som fungerer som en slags oversigt over, hvilke faktorer der har indflydelse på de politiske partiers adfærd. Partiets ideologi og grundholdninger spiller en stor rolle, men samfundet omkring kan komme med inputs der skaber en ændring.

Modellen skelner mellem fire baggrundsfaktorer: en interessefaktor, en opinionsfaktor, en parlamentarisk faktor samt en senere tilføjet personfaktor. De enkelte faktorer udelukker ikke hinanden, men indgår alle i varierende grad i politikernes overvejelser. Interessefaktoren er det hensyn som et parti bliver nødt til at tage til sit eget ideologiske grundlag, samt de kernevælgere og støtteorganisationer, hvis interesse partiet varetager. Opinionsfaktoren dækker over de vælgerstrategiske hensyn. På den ene side må partiet forholde sig til, hvorvidt et givent standpunkt nyder popularitet blandt vælgerne. På den anden side kan partiet ikke bare indtage et populært standpunkt, hvis det strider imod tidligere standpunkter. Det vil af vælgerne opleves som en brud på den politiske kontinuitet og i sidste ende blive opfattet som utroværdigt. Den parlamentariske faktor dækker over de forhandlings- og alliancestrategiske hensyn, som et parti må tage over for

38

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1230124.ece

Side 19

19 politiske samarbejdspartnere og modstandere. Der kan ofte være standpunkter, som et parti ikke kan indtage, fordi det strider imod samarbejdspartnerens standpunkt. Den sidste faktor er personfaktoren. En partileder er af vælgerne og af kolleger udstyret med en given portion troværdighed og sympati. En høj troværdighed giver en politiker bedre muligheder for at indtage upopulære, men ”nødvendige” standpunkter. Ligeledes vil politiske ledere med en høj grad af troværdighed også have nemmere ved at indgå forlig med andre politikere på upopulære områder [39].

Kriminalitet og ungdomskriminalitet er et spørgsmål om værdipolitik. Det er et naturligt ønske for mennesket at kunne føle sig tryg, i det samfund det skal leve og gebærde sig i. Derfor kan højrefløjens varme snak om højere straf være et smart træk i kampen om vælgere. Partier der lover samfundet tryghed og indsats imod kriminelle handlinger i nabolaget, vil høste stemmer hos mange i dag. Derfor spiller snakken om nedsænkning af kriminel lavalder på opinionsfaktoren, da et udspil som dette nyder popularitet i blandt vælgerne. Interessefaktoren er ligeledes vigtigt, da højrefløjens kernevælgere generelt er af den opfattelse at retspolitikken skal være mere konsekvent. Det handler måske i mindre grad om kriminalpolitik men i højere om en interessepolitisk slagmark, hvor der kæmpes om stemmerne. Det kan derfor diskuteres hvorvidt holdningen har et teoretisk grundlag.

Dog eksisterer der forskellige teorier, som mere eller mindre kan understøtte ønsket om relativ høj straf i et samfund. I Mosebogen står der: ”Men hvis der sker en ulykke, skal du bøde liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, sår for sår, skramme for

skramme”^{40}. Dog har vores retssystem fjernet sig meget fra det grundsyn, som stod i Mosebogen.

Det nuværende danske straffesystem er et resultat af en lang udvikling, som er præget af modstridende opfattelser og interesser. For de fleste vil formålet med at straffe være at forhindre fremtidig kriminalitet, men da dette samtidig af de fleste realistisk set anses for at være umuligt, så må der eksisterer andre formål med at straffe, som f.eks. hævn, som kan læses i Mosebogen [41].

Repressiv straffeteori:

Den repressive straffeteori står i forlængelse af retsfølelsen, altså retfærdighedsfølelsen. Teorien tager netop udgangspunkt i Moseloven fra Det Gamle Testamente, hvor man ser et element af hævn og gengældelse – i hvert fald i menneskets tankegang, og måske ikke så meget i den egentlige lovgivning. Teorien bygger på at der skal være et passende forhold imellem forbrydelse og straf.

Man kigger tilbage på selve forbrydelsen, og vurderer derefter hvilken straf der ville være mest passende til den begåede kriminalitet. Her ser man ikke så meget fremad, men derimod på fortiden, altså hvad der er sket. Straf er altså vigtigere, end behandling [42]. Man ser fortsat denne teori blive anvendt i retssale, når der skal vurderes en straf til forbryderen. Denne teori stemmer ikke overens med det, jeg nåede frem til da jeg analyserede forslagene præsenteret i betænkningen. Men denne teori kan være med til at skabe et teoretisk fundament til holdningen for straf, da denne stadig er en anvendt teori, og bakkes op af mange i samfundet.

Sociale straffeteorier:

Disse teorier tager udgangspunkt i samfundets sociale lag. Man ser på de sociale spændinger i samfundet, som ofte er en følge af kriminalitet [43]

(se evt. første afsnit). Teorien fastslår samtidig, at

39

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/t_mih_fakt_patipol_stand.pdf

40

2. Mosebog, kap. 21, linie 23-25

41

Hansen, 2000, s. 67

42

Hansen, 2000, s. 67

43

Hansen, 2000, s. 68

Side 20

20 kriminalitet kan være med til at skabe sammenhold i samfundet, fordi fællesskabet styrkes igennem ”ofringer af syndebukke” – man føler altså et fællesskab i samfundet imod de kriminelle. Dette ses bl.a. på internettet, hvor folk opretter grupper imod kriminalitet – dette kunne f.eks. forskellige debat sider om sænkningen af den kriminelle lavalder. Ud fra denne teori, har man altså brug for en vis mængde kriminalitet i samfundet, så der kan idømmes straffe til syndebukkene. Der skal altså hele tiden være en balance. Er der ikke nok kriminelle handlinger, må man kriminalisere nogle handlinger, og omvendt; hvis der er for meget kriminalitet, må en række områder afkriminaliseres.

De sociale straffeteorier ser et vigtigt element i anvendelsen af straf; nemlig at indespærringen af kriminelle, især psykisk syge, beskytter samfundet i høj grad. Indespærring af farlige og utilregnelige individer holder disse afsondret fra alle andre, og kan derfor ikke gøre skade mod nogen. Dette bidrager naturligvis til et tryggere samfund. I disse tilfælde vil man også forsøge med behandling. De sociale straffeteorier repræsenterer således også den del af den aktuelle holdning til ungdomskriminalitet, som ønsker højere straffe. De fleste partier snakker nemlig ikke udelukkende om højere og strengere straf, men holdningen er oftest efterfulgt af en snak om behandling [44].

Udover partierne der ønsker mere konsekvens og sænkning af den kriminelle lavalder, eksisterer der også i befolkningen et stadig større ønske om at nedsætte den kriminelle lavalder. 20 procent af den danske befolkning mener, ifølge en rundspørge foretaget i marts, at den kriminelle lavalder skal sættes ned til 12 år. I 2003 var det 13 procent, der var for en sådan nedsættelse [45]. Altså er flere og flere fortalere for en nedsænkning af den kriminelle lavalder, helt ned til 12 år.

Men i modsætning til holdningen omkring nedsænkning af kriminel lavalder og højere straffe generelt, står den del af befolkningen og de partier, som læner sig op af adfærdsteoriernes svar og konklusioner på kriminel adfærd. Kommissionens betænkning står ligeledes på denne side af debatten. Her repræsenteres venstrefløjs partierne generelt set. Deres holdning er, at hvis de unge først kommer bag tremmer – så bliver de skolet for livet [46]. Deres argument for deres holdning er naturligvis gennemgående, at alle undersøgelser peger i retning af at højere straffe ingen virkning har. Eksperter og fagfolk, som arbejder på området med unge kriminelle, siger at en nedsænkning af den kriminelle lavalder vil være at dæmonisere børn, som har været udsat for massivt omsorgssvigt.

Ved at sænke alderen opstår en situation, hvor børn frarøves deres barndom. Her snakkes der varmt for resocialisering, behandling, mildere straffe osv.

Børn og unge skal ikke i fængsel:

Jo længere tid man sidder i fængsel, jo større et kriminelt netværk kommer man i besiddelse af. Det kan ikke være sundt, set i forhold til sociale sammenhænge, at sidde 10 år i fængsel, og udelukkende snakke med andre kriminelle, og måske psykisk syge. Generelt vil holdningen til kriminalitet, i et fængsel, være positiv. Man snakker også om at de kriminelle i et fængsel giver hinanden ”fif”, og laver aftaler som skal udføres efter fængselsopholdet er slut. Unge under 15 år vil, ifølge denne side af diskussionen, komme ind i et livslangt læringsforløb i ”Skolen for kriminelle” og blive uddannet af ældre forbrydere til at begå endnu mere rå og afstumpet kriminalitet. I stedet for at opskole børn i grov kriminalitet bør samfundet sætte ind med en mere forpligtende og forebyggende indsats over for alle de unge, der kommer på kant med loven. Det vil ikke blot være billigere, men også mere respektfuldt over for alle de mennesker, der undgår at blive ofre. Kriminalitet blandt børn skal bekæmpes effektivt og langsigtet, og det er netop derfor, at en lavere kriminel lavalder er så uansvarligt et forslag, ifølge disse. Venstrefløjspartierne mener, at de

44

Hansen, 2000, s. 68

45

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-html

46

http://politiken.dk/debat/ledere/article803548.ece

Side 21

21 borgerlige partier flygter fra ansvaret, hvis de tror, at den brutale virkelighed forsvinder, hvis børn spærres inde sammen med ældre kriminelle [47].

Samtidig koster det mange penge for samfundet igennem årene, at have kriminelle til at sidde i fængsel i længere tid, - penge som vi i princippet ikke får noget for - udover hævn. De fleste som siger: ”Bur ham inde og smid nøglen væk”, tænker nok ikke over at det er samfundet som betaler når der f.eks. skal bygges nye fængsler, eller når en person sidder inde i mange år og skal have noget at leve for. De penge vi bruger på at have folk i fængsler, burde i stedes bruges på de sociale aspekter, som uddannelse, arbejde og behandling. Ifølge mange, vil pengene bedre gavne i det længere løb hvis de blev brugt på resocialisering, frem for at folk sidder i fængsel, og ikke gør samfundet nogen som helst form for gavn. Der er samtidig straffeteorier der læner sig op af dette syn på kriminalitet, og disse kan være med til at argumentere for behandling i højere grad frem for straf.

Individuel eller speciel prævention:

Denne teori tager udgangspunkt i individet, og omkring hvordan man undgår at han/hun begår

kriminalitet. Fængselsstraf bruges for at uskadeliggøre den kriminelle, da personen ikke kan gøre

skade så længe han/hun sidder i fængsel. Men man forsøger også at forandre den kriminelle til det

bedre, igennem resocialisering og andre behandlingsmetoder. Man har fundet ud af, at risikoen for tilbagefald næsten ikke påvirkes af straffens form eller længde – med andre ord; jo mere menneskeligt og blidt man behandler den kriminelle, jo større chance er der for at de ikke vender tilbage det det kriminelle miljø. Dette stemmer godt overens med adfærdsteorierne, som er behandlet i forrige afsnit; disse er af samme opfatning. Belønning bruges frem for straf, når en adfærd skal ændres. Blot det at man er registreret af politiet, kan føre til en stor ændring i selvopfattelsen hos en person som er disponeret for kriminalitet, hævder denne teori. Disse personer er også bange for at blive stemplet af menneskerne omkring en. Samtidig ser man i denne teori, at tilbagefaldene til kriminalitet kan formindskes hvis man sørger for sociale tilbud, som f.eks.

                          48
uddannelse og job efterfølgende .

Adfærdsteorierne kan understøtte denne strafteori, da de ligeledes ser en stor fordel i at se på det enkelte tilfælde og dets baggrund, for derefter at behandle og resocialisere.

For at opsummere mit tredje afsnit, kan jeg konkludere at det ikke er alle de aktuelle holdninger til ungdomskriminalitet der har et lige godt teoretisk fundament. Jeg har opdelt holdningerne meget firkanten; en højrefløj der taler for højere straf og nedsænkning af kriminel lavalder og en venstrefløj der er imod. DF taler varmt for en sænkning af den kriminelle lavalder til 12 år.

Højrefløjen generelt ønsker mere konsekvens og taler meget til folkets retsfølelse og tryghedsbehov. Ifølge dem skal konsekvensen af en uhensigtsmæssig adfærd ske meget tidligt.

Disse holdninger støttes kun af få straffeteorier, og ikke mindst af begrebet retsfølelse.

Venstrefløjen er af den overbevisning, at sænkning af den kriminelle lavalder og strammere straffe blot vil bidrage til endnu mere kriminalitet. I fængslet vil der blot ske en passivisering og tilpasning, ikke skyldbearbejdning og forsoning. Samtidig vil dette medføre et større kriminelt netværk. Derfor mener disse, at fokusset skal rettes på resocialisering, behandling og forebyggelse.

Hvis jeg ser tilbage på mine resultater i afsnit to, efter en gennemarbejdning af adfærdsteorierne, kan jeg fastslå at straf og en yderligere nedsænkning af den kriminelle lavalder ingen virkning vil have. Jeg har beskæftiget mig med adfærdsteorier udarbejdet af Skinner, Bandura og Seligman, som

47

http://politiken.dk/debat/ledere/article803548.ece

48

Hansen, 2000, s. 69

Side 22

22 alle tre er en videreudvikling af den klassiske behaviorisme. De har god forudsætning for at være brugbare, da de er evidensbaseret. Teoretikerne har udviklet deres teorier ud fra videnskabelige forsøg foretaget på både dyr og mennesker. Deres empiri understøtter altså deres udsagn, hvilket gør dem meget stærke i diskussionen omkring håndteringen af unge kriminelle. Denne holdning til indsatsen til ungdomskriminalitet har altså et godt teoretisk fundament. Ifølge disse teorier (klassisk behaviorisme og nyere adfærdsteorier) vil straf i sig selv ikke være holdbart. For hvis den unge straffede blot kommer tilbage til sit gamle miljø, vil den gamle kriminelle adfærd let kunne reaktiveres, da den kriminelle adfærd blot er blevet slukket midlertidigt. Snarere skal den kriminelle, som arbejdet med tidligere (se afsnit to), belønnes lige så snart der gives tegn til en ønsket adfærd. Straf vil muligvis føre andre uhensigtsmæssige handlinger med sig.

At dække sig ind under, at en hård straf har en præventiv virkning, sådan som DF f.eks. gør, er således en følelsesmæssig tro, som ikke svarer til den faktiske virkelighed og de empiriske undersøgelser der er lavet på området.

Side 23

23

Konklusion:

Problematikken vedrørende kriminalitet er i dagens Danmark stærkt præget af yngre og yngre mennesker. I dag bliver dobbelt så mange unge sigtet for vold eller trusler sammenlignet med tal fra år 1990. Det drejer sig om en mindre gruppe, der er kraftigt involveret i meget grov kriminalitet.

Det gør sig gældende både for unge med flygtningebaggrund, men i højere grad end tidligere også børn og unge med en dansk baggrund, som desuden aldrig før har været i kontakt med de sociale myndigheder. Disse kriminelle unge har ofte dét tilfælles, at de er vokset op med massive sociale problemer. De såkaldte risikobørn har større chancer for at ende i kriminalitet end andre, også selvom flere og flere bryder den social arv. Paradigmeskiftet er med til, at man i dag ser på en række andre faktorer end alene social arv. Miljøer de unge færdes i har desuden stor betydning for deres handlinger, da man oftest bliver påvirket og lærer af de grupper man indgår i. Det senmoderne samfund bidrager til en forandring af primærgruppen, som førhen var familien og i dag er erstattet af jævnaldrende, uddannelse, job osv. Det understreges i denne opgave, at omsorg og tilknytning uden tvivl er meget vigtig for barnets chancer i videre i livet.

De kriminelle unge skal tages hånd om og kommissionens forslag præsenteret i betænkningen, er et godt skridt på vejen. De helt unge som udviser uhensigtsmæssige adfærd, skal opdrages på så tidligt som muligt, frem for at blive sat i fængsel og blive straffet. Adfærdsteorierne udgør et godt og solidt fundament for forslagene i betænkningen, hvilket gør dem stærkt brugbare i håndteringen af det stigende samfundsproblem. De antisociale unge skal have formet deres adfærd ved hjælp af belønninger og andre former for behandlingstilbud. Denne belønning skal være konstant, ellers vil den nye hensigtsmæssige adfærd blot udslukkes. Det samme vil adfærden hvis den kriminelle vender for tidligt tilbage til det gamle miljø, hvor der eksisterer en positiv holdning til kriminalitet.

De unge skal have hjælp til at ændre deres tankeforestillinger, således at deres adfærd efterfølgende kan ændres. Hvis individet føler en kontrol og en mestring over sin egen tilværelse, vil den tillærte hjælpsomhed efterhånden afløses af en tillært optimisme. De unge har samtidig brug for at færdes i miljøer, hvor der er mulighed for at benytte observation og imitation, som muligvis kan medføre en hensigtsmæssig adfærd – dette kan ske ved hjælp af indsats i belastede boligområder og udvidet mentorordninger.

Men ikke alle er enige om hvordan de unge kriminelle skal behandles. I den politiske debat ses der igennem medierne en uenighed omkring kriminelle og den kriminelle lavalder. Holdningen omkring en nedsænkning af den kriminelle lavalder og højere straffe vil blive støttet af retsfølelsen, repressiv straffeteori og nogle af de sociale straffeteorier. Men overordnet set har denne holdning ikke noget egentligt teoretisk fundament, men der skal naturligvis også tages hensyn til det omkringliggende samfund. Derimod eksisterer der en holdning til kriminalitet, som hævder at resocialisering og tidlig behandling og forebyggelse er den formålstjenlige løsning, og den holdning har et godt teoretisk fundament. Den støttes af adfærdsteorierne og de fleste af forslagene i betænkningen er med høj sandsynlighed udarbejdet af folk med denne overbevisning. Alle undersøgelser og forsøg peger på, at det vil hjælpe noget at fængsle børn og unge. De adfærdsteorier jeg har arbejdet med er evidensbaseret, derfor kan der ikke stilles mange spørgsmålstegn ved dennes udsagn.

Det er i løbet af denne opgaves tilblivelse blevet meget tydeligt for mig, at nøglebegreberne i ændringen af en uhensigtsmæssig adfærd er belønning og resocialisering, og ikke højere straf evt. i form af en nedsænkning af den kriminelle lavalder. Det er dog særdeles vigtigt at der forekommer en balancegang, som er retfærdig og beskytter samfundet, men som naturligvis også har en indvirkning på de unge kriminelle.

Side 24

24

Litteraturlisten:

Links:

http://ugebreveta4.dk/2009/200919/Baggrundoganalyse/Ungdomsvolden_skyder_i_vejret.aspx
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Udredning_-

slutrapport2.pdf

http://www.ae.dk/files/AE-voldspraeget-kriminalitet-blandt-unge.pdf
http://hem.passagen.se/magnusprojekt2/bandura1.htm
http://www.boerneraadet.dk/Nyt%20fra%20B%C3%B8rner%C3%A5det/Vis%20nyhed/?nyhed=33

10

http://www.x-psyk.dk/Opgave-subjektivering.pdf
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1230124.ece
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/t_mih_fakt_patipol_stand.pdf
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Almindelig_retsl%C3%A6re,_retsfil
osofi_og_terminologi/retsf%C3%B8lelse
http://politiken.dk/debat/ledere/article803548.ece
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-html

Bøger:

Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2009

Hansen, Hans, Kriminalitet, Gyldendal Uddannelse, 2000

Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, Systime, 2009

Søgaard, Ulla, Mønsterbrud, Billesø & Baltzer, 2002

Bandura, Albert, Social Learning Theory, Prentice Hall, 1977

Larsen, Ole Schultz, Psykologiske perspektiver, Systime, 1996

Ryberg, Jesper, Retsfølelsen, Roskilde Universitetsforlag, 2006

Artikler:

Ejrnæs, Morten, Social arv – et upræcist og skadeligt begreb, 25/5 2005
Andersen, Iver Houmark, Kriminalitet begynder i børneværelset, Ugebrevet A4, 1/10 2007

Side 25

25

Bilag:

Figur 1

Side 26

Figur 3
Antallet af mistænkte/sigtede i de forskellige aldersklasser, 2007-2009.
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000
10 år | 11 år | 12 år | 13 år | 14 år | 15 år | 16 år
2007 | 2008 | 2009
Figur 4
Tabel 6. Antal personer pr. 10000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden 2001-2005. Fordelt efter personens uddannelse
Ingen uddannelse | Under uddannelse | Student, men ikke under uddannelse | Erhvervsfaglig uddannelse | Videregående uddannelse | I alt
Personer pr. 10000, der er sigtet 2001-2005
Seksualforbrydelser | 1,23 | 0,73 | 0,85 | 0,76 | 0,43 | 0,85
Forbrydelser mod ordensmagten | 2,49 | 1,59 | 0,98 | 0,74 | 0,24 | 1,28
Simpel vold | 9,19 | 10,85 | 4,67 | 4,53 | 1,33 | 5,75
Vold i øvrigt | 4,99 | 3,5 | 1,48 | 1,34 | 0,42 | 2,5
Tyveri, indbrud | 24,24 | 25,15 | 11,87 | 9,09 | 3,87 | 14,07
Smugleri, narko m.v. | 5,94 | 5,27 | 2,88 | 2,4 | 0,62 | 3,38
26

Side 27

Figur 5
Tabel 7. Antal personer pr. 10000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden 2001-2005. Fordelt efter personens etniske baggrund
Etnisk danske | Indvandre-re/efterkom-mer fra mere udviklede lande | Indvandre-re/efterkom-mer fra mindre udviklede lande | I alt
Personer pr. 10000, der er sigtet 2001-2005
Seksualforbrydelser | 0,77 | 1 | 2,46 | 0,85
Forbrydelser mod ordensmagten | 1,07 | 1,61 | 5,85 | 1,28
Simpel vold | 5,03 | 6,44 | 21,53 | 5,75
Vold i øvrigt | 1,99 | 3,07 | 13,62 | 2,5
Tyveri, indbrud | 12,28 | 24,27 | 45,15 | 14,07
Smugleri, narko m.v. | 2,93 | 4,06 | 13,26 | 3,38
Figur 6
Modificeret udgave af Molins model til undersøgelse af partiers stillingtagen
Ydre faktorer
Strategi
Interesse-faktor
Ideologi
Interesser
Opinions-faktor
Popularitet
Kontinuitet
Parlamentarisk faktor
Samarbejdspartnere
Modstandere
Personfaktor
Troværdighed
Sympati
Valg af stand-punkt
Note: I forhold til Björn Molins oprindelige model er her tilføjet en personfaktor samt ydre faktorer. For at øge modellens anvendelighed, er der desuden fjernet et mindre antal mellemtrin.
27