SRP om social arv i Danmark i Samfundsfag A og Psykologi B

Indledning

Selvom vi i Danmark er en universel velfærdsstat med gratis skolegang og videregående uddannelser, store socialpædagogiske indsatser og et omfattende socialt sikkerhedsnet, så spiller den sociale arv alligevel en omfattende rolle i vores samfund. Hvis et barn vokser op i en familie med lav indkomst, sociale problemer, og et lavt uddannelsesniveau, så er der fortsat stor sandsynlighed for, at dette barns videre livsudvikling kommer til at gå i tilsvarende retning. Negativ social arv har store konsekvenser på samfundsplan, men er derudover også tegn på en grundlæggende uretfærdighed, fordi nogle børn simpelthen bliver markant dårligere stillet, fordi de tilfældigvis er født ind i en bestemt familie.

I dette SRP vil jeg gå i dybden med at kortlægge den negative sociale arv i Danmark og undersøge nogle af de konsekvenser, som den negative sociale arv kan medføre på både det personlige og det samfundsmæssige plan. Dernæst vil jeg se på, hvordan tilstedeværelsen af bestemte resiliensfaktorer kan øge sandsynligheden for, at en person kan bryde den negative sociale arv. I den afsluttende diskussion vil jeg præsentere nogle overvejelser om, hvilke tiltag man fra samfundsplan kan indføre for at øge sandsynligheden for, at den negative sociale arv kan brydes.

Metode

I den samfundsfaglige del af mit SRP har jeg valgt at bruge kvantitativ metode til at analysere registerdata. Kvantitativ metode har den store fordel, at man kan bruge den til at generalisere. Det gælder særligt registerdata, da det som regel er populationsdata. Det betyder, at min analyse af social arv i Danmark kan bruges til at sige noget generelt om hele den danske befolkning. Det kan dog være en begrænsning at bruge andres data, da indsamlingsmetoden ikke er tilpasset det, man undersøger. En ulempe ved kvantitativ metode er, at det er svært at sige noget om komplekse fænomener ud fra tal. Den kvantitative analyse kan altså vise noget om omfanget af negativ social arv, men ikke nødvendigvis forklare, hvorfor der er social arv. Jeg vil derfor inddrage sociologiske teorier, der kan forsøge at forklare det mønster, der er i data.

I den psykologifaglige del af mit SRP har jeg valgt at inddrage en caseanalyse. Caseanalyser er nyttige til at indsamle kvalitative data, fordi de kan give detaljerede indblik i enkelttilfælde. På den måde kan en caseanalyse altså fx bruges til at fremhæve nogle konkrete eksempler på, hvordan risikofaktorer og resiliensfaktorer kan spille sammen i praksis.