Et eksempel fra HF 2. år
SSO: Watchmen - Alan Moore & Dave Gibbons
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Engelsk A, 26 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Alan Moore & Dave Gibbons
WATCHMEN
Større Skriftlig Opgave i Engelsk
HF 2. år
2. L – Gentofte HF
Side 2
Indholdsfortegnelse
Indledning..................................................................................................................................2 Problemformulering..............................................................................................................3 Graphic Novels...........................................................................................................................3 Tegneseriens udvikling.........................................................................................................4 The Comics Code...................................................................................................................4 Superheltegenren..................................................................................................................5 Referat af Watchmen.................................................................................................................7 Analyse af Watchmen................................................................................................................8 Plot.........................................................................................................................................9 The Comedian......................................................................................................................10 The Comedian som superhelt..........................................................................................11 Rorschach.............................................................................................................................12 Rorschach som superhelt................................................................................................13 Dr. Manhattan.....................................................................................................................14 Dr. Manhattan som superhelt.........................................................................................17 Samtid..................................................................................................................................18 Effekten af the Comics Code....................................................................................................19 Konklusion...............................................................................................................................21 Litteraturliste...........................................................................................................................22 Bøger....................................................................................................................................22 Artikler.................................................................................................................................22 Internetsider........................................................................................................................23 Abstract....................................................................................................................................25 Underskrift...............................................................................................................................25
Side 3
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Indledning
Tegneserier er et medie, med sin egen historie og egne regler, præcis ligesom alle andre litterære medier. Dog er mediet ofte overset, på trods af dens unikke sammenhænge mellem billeder og tekst. Tegneserier kan for eksempel skildre indre monolog og fortællerkommentarer på en vis, som er næsten umulig at efterligne på film, uden på nogen måde at blive mindre grafisk. Mediet har også den fordel at det har en helt unik tilgang til passage af tid, da et langt panel ofte kan ses af læseren som passage af lang tid, mens små korte paneler kan ses som hurtige klip.
På trods af de mange muligheder tegneserien giver skaberen, syntes den at have et ryg for at være barnlig og dårlig litteratur, dette på trods af udviklingen i genren i de senere år, som i høj grad er blevet mørkere og mere alvorligt. For at beskrive disse mere ”voksne” tegneserier, opfandt tegneserieindustrien og medierne begrebet ”graphic novel” og det er netop en sådan udgivelse, jeg i den følgende tekst vil analysere, nemlig Alan Moore og Dave Gibbons magnum opus: Watchmen.
Jeg vil gennemgå genren graphic novel (her brugt som ”voksen-tegneserie” i bog-længde) og dens historie. Herunder vil jeg også komme ind på superhelte-genren, dog med en minimal mængde baggrundshistorie, såvel som jeg vil redegøre for the Comics Code, et selv-censur regelsæt benyttet igennem mange år i tegneserieindustrien, som ofte ses som værende mere eller mindre direkte ansvarlig for genrens ry for at være til børn.
Herefter vil jeg analysere og fortolke det hovedværk jeg har valgt at beskæftige mig med:
Watchmen, dog vil jeg mindske denne noget betydelige opgave ved hovedsageligt at kigge på værket fra dens litterære side, og dermed mindske analyse af billeder og værkets grafiske opbygning.
Til sidst vil jeg slutte af med at bedømme Comics Codens effekt på mediet, Watchmen og samfundet i brede træk, samt Watchmens behandling af netop dette.
Alt dette vil jeg gøre for at vise genrens litterære værd og, hvorledes den på trods af dens urimelige behandling også kan have haft effekt på de relaterede genrer, så som animationsfilm.
Jeg har bestemt mig for at benytte de oprindelige engelske navne for alle serier og Af Side 2 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 4
karakterer jeg benævner da dette syntes at være normen indenfor tegneserier.
Problemformulering
Denne opgave indeholder:
• En kort redegørelse for genren graphic novel og dens opståen.
• En analyse og fortolkning af ”Watchmen”, med vægten lagt på Rorschach, Dr.
Manhattan og The Comedian i forhold til begrebet ”superheroes”. Samtidig inddrages værkets samtid og tidsopfattelse.
• En vurdering af the ”Comics Code” og effekten af den.
Graphic Novels
Begrebet graphic novel blev først brugt i dens nuværende betydning i 1978^{1}, hvor det blev
brugt som betydende en selvstående tegneserie i romanlængde med et seriøst emne^{23}.Herefter benyttede forlaget Titan Books^{4} i England termet til at få deres voksen-orienterede værker i salg i bogforretninger, hvorved begrebet blev yderligere populariseret.
Dog blev offentligheden først rigtigt bekendt med begrebet, da der i 1986 udkom tre større værker indenfor genren: Maus: A Survivor's Tale af Art Spiegelman, omhandlende antropomorfe mus som symboliserer jøder, på flugt fra Nazityskland, afbilledet som katte.
Maus er i øvrigt den eneste tegneserie der nogensinde har vundet Pulitzer prisen. Frank Millers The Dark Knight Returns som fuldstændigt genopfandt Batman i en noget mørkere udgave, og så naturligvis Alan Moores Watchmen, som også brød med den typiske afbildning af romantiserede superhelte og i stedet viste, hvordan de ville være i en realistisk verden.
Selve termet graphic novel er upopulært blandt mange tegnserieskabere, da de ser udtrykket som et buzz-ord, som prøver at få genren til at fremstå som noget det ikke er, altså andet end en tegneserie, derved nedgørende tegneserie-mediet til et medie
5 udelukkende henvendt til børn, totalt blottet for artistisk værdi
. Desuden har der været kritik af manglen på kontrol over brugen af ordet, da mange værker, som ikke passer inden
i den accepterede forståelse af ordet, er blevet udgivet under navnet i håb om bedre salg^{6}.1 Parsons, 2005
2 Arnold, 2003
3 Hjortshøj, 2007
4 Mackay, 2005
5 Méalóid, 2009
6 Kavanagh, 2000
Side 5
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Tegneseriens udvikling
For rigtigt at kunne forstå et værk må man først sætte sig ind i genren og dernæst i samtiden.
Watchmen blev affødt af et samfund, hvori tegneserie-mediet i mange år havde været
stemplet som et børnemedie^{78}, dette skyldes blandt andet en stigmatisering aftegneseriegenren som useriøs da den blev klassificeret som popkultur i stedet for høj kultur, en mening der var enighed om hos kulturens eliter, foruden det faktum at det hovedsageligt var børn der købte tegneserier, blandt andet på grund af superheltegenrens
fremvinding, hvilket igen stigmatiserede genren for voksne^{9}. Denne tanke blev isærfastholdt ved Disneys mangeårige monopol på markedet for animerede spillefilm, samt at det var utroligt dyrt at lave højkvalitets tegnefilm, ledende til at markedet blev oversvømmet i lav-budgets tegnefilm rettet mod børn, som var mere resistente over for de
dårligere animationer^{10}.The Comics Code
Endnu en ting fastholdte tanken om at tegneserier var for børn. The Comics Code, en selv-censur benyttet af tegneserieindustrien.
I 1953 udgav børnepsykiateren Fredric Wertham, bogen Seduction of the Innocent, hvor han på basis af en lang række samtaler han havde haft med patienter konkluderede at de fleste børn med adfærdsvanskeligheder brugte en stor del af deres tid på at læse tegneserier, mange af disse omhandlende gys, kriminalitet, sex eller vold og videre
argumenterede at dette førte børnene direkte ud i en kriminel løbebane^{11}. Wertham selvforeslog noget lovgivning i form af et aldersmærknings system, eller at gøre det ulovligt at
købe visse typer tegneserier under en vis alder^{12}, men tegneserieindustrien, ledet af Archieog DC Comics bestemte sig for at lave et selv-censurerings system for at undgå en længere rettergang og senere lovgivning.
Allerede i 1954 blev den første Comics Code bragt for dagen. Den var inspireret af den eksisterende censur som filmindustrien brugte i form af ”The Hays Censorship Code” fra
7 s. 299, Wertham
8 TV Tropes, Animation Age Ghetto.
9 s. 5, Nyberg.
10 TV Tropes, Animation Age Ghetto.
11 s. 147, Wertham.
12 s. 316, Wertham.
Af Side 4 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 6
1930. Snart kunne man ikke få udgivet sine blade hvis de ikke overholdt koden, da avissælgerne ikke ville i nærheden af tegneserier uden mærkningen. Dette var i øvrigt med til at grave de sidste spadestik for en af de største udgivere, nemlig EC Comics, der endte med kun at sælge MAD Magasinet, som godt kunne sælges uden mærkningen da det var et magasin. EC Comics havde dog allerede dårlige tider på grund af en generel nedgang i salg
årene forinden^{13}. Mærkningen selv var gået videre end bare at fjerne grafiske volds og
sexscener og havde også lavet regler imod scener som kunne ses som værende umoralske^{14}.Denne disneyficering^{15} af mediet, førte til en fuldstændig hvidvaskning aftegneserieindustrien således at alle tegneserieblade indtil 1971 var rettet mod børn. Efter et uheldigt sammenstød med koden, hvor en Spider-Man tegneserie ikke måtte blive trykt med koden på fordi den lavede referencer til narkotikamisbrug (på trods af at den satte det i et negativt lys) blev koden ændret så den var mere åben overfor negative portrætteringer
af skadelige elementer^{16}.Superheltegenren
Superheltegenren opstod i 1930'erne, blandt andet med skabelsen af Superman i 1938, men inden da blandt andet med den kostumerede The Shadow, som tidligere var kendt fra radio og triviallitteratur.
Begrebet Super Hero er et registreret varemærke ejet af Marvel og DC Comics.
En definition af ordet gives som:
”A man or woman with powers that are either massive extensions of human strengths and capabilities, or fundamentally different in kind, which she or he uses to fight for truth, justice and the protection of the innocent.”
-Roz Kaveney, Supeheroes! 2008
Denne definition udelader dog klassiske helte som Batman, Iron Man, Doctor Strange og Green Lantern som ikke som sådan har overnaturlige kræfter, men i stedet bekæmper kriminalitet eller ondskab via intellekt, hård fysisk træning, teknologiske hjælpemidler eller magi. Disse har også et mere teknisk term: Costumed Crimefighter, men er i deres formål ellers identiske til andre superhelte og bliver derfor ofte omtalt som disse.
Rent overfladisk har superhelte mange ligheder der er naturligvis deres maskering, ofte i form af en tætsiddende spandex dragt, som blandt andet er til for at skjule deres identitet.
13 s. xi, Nyberg
14 Comics Magazine Association of America, 1954
15 TV Tropes, Disneyfication
16 Comics Magazine Association of America, 1971
Side 7
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Noget der som oftest gøres for at beskytte deres venner eller familie.
Mange superhelte har hemmelige identiteter, men det varierer stærkt fra karakter til karakter, hvilken af personlighederne der er den ”rigtige”. Et ofte afbilledet tema i genren omhandler superheltens egen identitetskrise. Dette gælder dog kun superhelte, da superskurke som oftest altid er skurkefiguren, men bare optræder normalt i offentlige sammenhænge for at beskytte sig selv mod straf for sine forbrydelser. Superskurke er dermed ikke i konflikt med sig selv, eller bange for at miste sig selv i deres opfundne roller, som heltene ofte er.
Grundet Comics Codens indførelse har mange superhelte en kode imod at slå ihjel selv om dette til tider måske kunne redde menneskeliv i det lange løb. Dette er forblevet en kvalitet hos mange superhelte selv efter Comics Codens afskaffelse, men er herefter blevet et mere personligt moralsk valg.
I det hele taget er superhelte generelt pligt-etikere, altså tanken bag gerningen er ofte vigtigere end konsekvensen. Dette går stik imod nytte-etikeren, hvor det netop er konsekvensen der tæller. Hvis en person skød en anden af sadistisk lyst, og personen viste sig at have været en aktiv seriemorder og ikke en uskyldig, ville en ekstrem nytte-etiker sige at det var etisk korrekt, da konsekvensen var positiv, men pligt-etikeren ville sige at han som skød havde handlet uetisk, da tanken bag ikke var ren.
De fleste superhelte er vigilanter; de tager loven i deres egen hånd og udøver deres eget syn på retfærdighed på kriminelle. Dette bringer dem naturligvis op at toppes med staten, som ikke tillader denne selvtægt, hvilket er et ofte udstillet dilemma i genren. Dette medfører ofte en modvilje mod heltene fra folkets side, til dels begrundet i heltenes apati overfor de fastsatte regler, til dels på grund af simpel xenofobi, på grund af den død og ødelæggelse der ofte følger heltene og til sidst på grund af frygten for at heltene skal blive korrumperede af deres kræfter og vil forsøge at overtage magten i landet, eller verden, selv.
Grundet den opbygning mediet har, og dets fokus på voldelig kamp, blev man i genrens tidlige alder nødsaget at foretage en stor ændring. Det blev hurtigt kedeligt at se Superman gang på gang nedlægge almindelige kriminelle uden de større problemer, af denne grund blev superskurkene til. Det argumenteres for eksempel at selve tilblivelsen af superhelten
gjorde opfindelsen af superskurken nødvendig for at skabe balance^{17}, og med superskurken17 s. 109, Kaveney, 2008.
Af Side 6 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 8
dukkede andre større trusler som angreb fra rummet også op.
Med tilblivelsen af superskurken dukkede et nyt genretræk op, nemlig heltens ærkefjende eller nemesis. Disse karakterer deler ofte køn med helten og i flere tilfælde har kritikere observeret homoerotiske træk i de tos forhold, hvilket Frank Miller satte fokus på i The Dark Knight Returns, hvor Jokeren syntes at leve udelukkende for Batman, og i de fleste tilfælde kun skaber ballade for at få hans opmærksomhed. Dette er dog ikke reglen, da seksualitet indtil 80erne sjældent blev skildret direkte i tegneserier på grund af The Comics Code.
Ud over den usædvanlig stærke fokus på moralske og etiske principper kaster superhelte-tegneserier sig også ofte over politiske og sociale problemer som blandt andet skildres i Marvel universet via begrebet ”mutant” der kan aflæses både som homoseksuel eller neger, men også som mange andre dårligt behandlede minoriteter.
Referat af Watchmen
I perioden udgav DC Comics en række tegnserieblade af navnet Watchmen
(Vogterne på dansk) af den anarkistiske forfatter Alan Moore og tegneren Dave Gibbons.
Historien finder sted i et alternativt univers som brød med vores virkelighed i 1938 med tilblivelsen af de første superhelte.
Selve handlingen starter i et dystopisk New York den 11. oktober 1985, hvor The Comedian
(Komikeren), den ene af de tre tilbageværende aktive superhelte, som arbejder for den amerikanske regering, findes myrdet i sin lejlighed.
En anden af de tilbageværende superhelte, den psykisk ustabile personlighed som kalder sig Rorschach, bestemmer sig for at undersøge sagen nærmere og advare hans tidligere kolleger om muligheden for at der kan være tale om en gammel skurk som slår maskerede helte ihjel.
Efter The Comedians begravelse bliver Doctor Manhattan (den sidste tilbageværende officielt understøttede superhelt, og i øvrigt den eneste karakter med reelle superkræfter) anklaget for at have givet en lang række kolleger og venner kræft, hvilket får ham til at teleportere til Mars, efterladende USA politisk svagere, hvilket leder Sovjetunionen til at indtage Afghanistan.
Adrian Veidt, den tidligere superhelt Ozymandias, verdens klogeste mand og leder af et forretningsimperium bliver forsøgt snigmyrdet, og Rorschach bliver falskt anklaget for at have myrdet den tidligere superskurk Moloch og bliver sat i fængsel.
Side 9
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Doctor Manhattans elsker, den tidligere superhelt Laurie Juspeczyk (tidligere Silk Spectre II), finder i tomrummet efter Doctor Manhattans afrejse sammen med Dan Dreiberg (den tidligere Nite Owl II) og de to bestemmer sig genstarte deres maskerede vigilante aktiviteter, samt at bryde Rorschach ud af fængslet.
Doctor Manhattan vælger i mellemtiden at re-evaluere sit forhold til følelser og menneskelige relationer og bringer derfor Juspeczyk til Mars for at debattere fordelene og ulemperne med hende. Han afslører blandt andet her at The Comedian er hendes far, da han og hendes mor fik et reelt forhold et antal år efter at han forsøgte at voldtage hende.
Juspeczyks reaktion fornyer Doctor Manhattans interesse for mennesker, da han indser kompleksiteten af følelser og menneskelige relationer.
Imens gennemtrænger Rorschach og Nite Owl den konspiration som de er blevet udsat for, som viser sig at være blevet sat i værk af Ozymandes, som har arrangeret alle de ovenstående begivenheder (bl.a. forsøget på mordet af ham selv) for at undgå at hans større plan skulle blive opdaget. Denne plan går ud på at forene verdenen mod en fælles fjende han selv har fået skabt til det formål, et kæmpe rumvæsen som vil eksplodere når det teleporteres ind i New York, hvor det vil udslette størstedelen af byen og dermed afslutte den kolde krig. Hverken Nite Owl eller Rorschach lykkes i at stoppe planen.
Doctor Manhattan tager tilbage til jorden og sporer begivenhederne til sydpolen. Hvor Ozymandes, Nite Owl og Rorschach befinder sig. Han indvilliger i at det er til verdens bedste at holde begivenhederne hemmeligt og slår Rorschach ihjel for at sikre dette.
Tegneserien slutter ved at en avisredaktion har fået tilsendt Rorschachs journal (som han sendte inden han døde) og en journalist skal til at læse den.
Analyse af Watchmen
Watchmen fungerer reelt som en fuldstændig dekonstruktion af superheltegenren. Dette er sket ved at tage det fantastiske (maskerede bekæmpere af kriminalitet, superkræfter, superskurke, sammensværgelser, rumvæsner) og kombineret det med det mere realistiske
(virkelighedens verden, udpenslede troværdige karakterer, konsekvenser af handlinger, politiske og økonomiske kræfter og holdninger, psykologi, politik, sociologi, økonomi).
Af Side 8 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 10
Plot
Watchmens plot kan deles op i tre vigtige begivenheder:
Først og fremmest er superheltenes fremkomst den mest tydelige grund til plottets start.
Dette sker hovedsageligt (i hvert fald for Hollis Masons vedkommende) på grund af maskerede helte i triviallitteratur og tegneserier, samt ønsker om at gøre New York til et sikrere sted for alle at leve i. Nogle personer fra vores verden har draget samme
konklusion, blandt andet miljøkæmperen The Fox^{18} fra 70erne, og mange andre fra 80erne
og fremefter^{1920}. Tanken er måske ikke så urealistisk alligevel?Den anden skelsættende begivenhed er naturligvis tilblivelsen af Dr. Manhatten som er første variation hen imod det overnaturlige. Som jeg vil beskrive senere var Dr. Manhattan indirekte skyld i at forværre den kolde krig, og når alle penge går på oprustning, bliver der ikke meget tilbage til at hjælpe New Yorks slumkvarterer.
Sidst var mødet mellem The Comedian og Ozymandias, ved det mislykkedes forsøg på at samle supergruppen Crimebusters. Inden da havde Ozymandias naivt håbet at kunne forbedre landets situation ved at uskadeliggøre mafiaen, men han finder hurtigt ud af at det ikke kun er dem som er problemet, da han undersøger forsvindingen af Hooded Justice, den første superhelt, hvilket leder ham til at tro at The Comedian slog ham ihjel.
De to mødes og Ozymandias lider nederlag. Da The Comedian så belærer Ozymandias om meningsløsheden i at bekæmpe kriminalitet i en nation der er truet af atomkrig, indser Ozymandias nødvendigheden i en endelig løsning, som han finder i form af det væsen han fremstiller og teleporterer til New York.
Den surrealistiske afslutning, med nedsporing af manden bag mordene som tilfældigvis er et supergeni som har planlagt en ny utopisk fremtid er en satirisk tilgang til superheltegenrens noget utrolige historier med lidt for mange tilfælde, da man tydeligt kan mærke skiftet i den ellers seriøse Watchmen til den utrolige afslutning, der da også skaber en trussel fra rummet som kan stå modsat Dr. Manhattan. Der er tale om en hård kritik af genrens tendens til plothuller som strækker situationens troværdighed til bristepunktet.
Man kunne fristes til at påpege politiets og fængselssystemets manglende effektivitet også var et tilsvarende tegn på manglende realisme i Watchmen, men da Alan Moore er anarkist er det måske ikke helt forkert at gå ud fra at han bare ikke har større tiltro til virkelighedens statsansatte retfærdighedskæmpere.
18 Martin, 2001
19 Nyvold, 2010
20 Valdes, 2011
Side 11
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
The Comedian
"Blake is interesting. I have never met anyone so deliberately amoral. (...) As I come to understand Vietnam and what it implies about the human condition, I also realize that few humans will permit themselves such an understanding. Blake's different. He understands perfectly — and he doesn't care."
— Dr. Manhattan^{21}Edward Morgan Blake () vises kun via flashbacks, da bogens handlingen starter dagen efter han er død. Han bliver beskrevet som en hensynsløs brutal, men effektiv bekæmper af kriminalitet.
The Comedian var medlem af den originale superheltegruppe The Minutemen, som var aktiv i 40erne, men bliver smidt ud af gruppen efter en forsøgt voldtægt på en første Silk Spectre; Sally Jupiter, som han i øvrigt får et barn (Laurie) med 8 år senere.
Blake deltog i anden verdenskrig, hvor han blev en krigshelt, hvilket yderligere førte ham til at arbejde for den amerikanske stat, der propaganderede ham i medierne som en nationalhelt i stil med Captain America. Der hintes til at han i denne periode måske har
snigmyrdet John F. Kennedy^{2223}, ligesom det også antydes at han slog Bob Woodward ogCarl Bernstein ihjel før de kunne nå at starte Watergate-skandalen, hvilket er grunden til Nixon sidder på magten i så mange år i Watchmen universet.
The Comedian var ligesom Doctor Manhattan sendt til Vietnam, hvor han viser tydelig nydelse i at torturere og slå ihjel. Da krigen slutter konfronteres han af en Vietnamesisk kvinde som han har gjort gravid, hvilket han nægter at tage ansvaret for. I frustration angriber hun ham med en ituslåen flaske, og skærer ham i mundvigen så han får et permanent ar. Han skyder herefter kvinden, mens Manhattan ser på.
Blake er nihilist og mener at tilværelsen ikke bare er meningsløs men også unødigt grusomt, og sætter derfor sig selv op som et eksempel på sort humor. Han er altså et eksempel på skyggesiden af superheltene, noget der normalt er reserveret til superskurke.
Det er da også af ironiske årsager at han påtager sig rollen som ”Komikeren”, da han jo
21 Chapter IV, s. 19, Moore, 2008
22 Chapter IX, s. 20, Moore, 2008
23 Chapter XI, s. 18, Moore, 2008
Af Side 10 af 27 2.L – Gentofte HF
The Comedian
Side 12
netop ikke syntes at verden er sjov, men bare spiller med på en måde, hvor han kan holde
afstand til grusomheden^{24}.Han melder da også klart ud til den anden generation af superhelte at det de gør er meningsløst. Hvad hjælper det at rende rundt og bekæmpe symptomerne, men ikke sygdommen? Han konfronterede dem også med den uundgåeligt kommende atomkrig, hvilket får Ozymandias til at begynde at planlægge en endelig løsning i form af ”invasion
fra rummet”^{25}.Blakes død sker da også netop fordi han stikker snuden for langt frem og undersøger begivenhederne på Ozymandias private ø, hvor monsteret fra rummet skabes.
The Comedian som superhelt
The Comedian er baseret på Charlton Comics karakter: The Peacemaker. En karakter som er beskrevet på forsiden af sin tegneserie som som en mand der ”elsker fred så højt at han vil kæmpe for det”, hvilket han gjorde med en lang række ikke-dødelige våben når hans arbejde som diplomat slog fejl.
Umiddelbart er der visse fællestræk som falder en i øjnene. Begge karakterer er højrefløjs patriotiske frihedskæmpere, der drømmer om fred på jorden, men det er også der lighederne stopper. The Comedian er sociopatisk og kæmper udelukkende for at illustrere den syge joke han finder virkeligheden til at være. Han spejler sig i virkelighedens hårdhed og svarer tilbage ved at være endnu mere grusom.
Der er også en mere overfladisk forskel på den klassiske superhelt og The Comedian.
Modsat bladenes udødelige skikkelser er The Comedian lavet af kød og blod. Han er på et tidspunkt nær ved at dø fordi en tilfældig kriminel stikker en kniv i ham, hvilket fører ham til at skifte sin ikoniske gule spandex-dragt ud med en mere beskyttende dragt i læder.
Ligeledes begynder han at gå med en maske der dækker hele hans ansigt efter at han får et ar i kinden. Måske er han bange for at folk skal indse at guden bløder som alle andre?
Modsat The Peacemaker er The Comedian bestemt ikke bange for at slå ihjel, faktisk syntes han at nyde det, noget superheltegenren normalt ikke tilalder, men som logisk giver mening. Hollis Mason, den første Nite Owl, stille spørgsmålet om der der kunne få en person til at rende rundt udklædt som operastjerner; hvilken typer person skal der til? I The Comedians tilfælde er der tale om en nihilist der har vurderet sine muligheder i livet, og fundet en sadistisk måde at lede sine frustrationer over livets manglende betydning ud
24 s. 200, Kukkonen, 2009
25 Chapter XI, s. 25, Moore, 2008
Side 13
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen på.
The Comedian er mere skurk end helt, men da han teknisk set kæmper på ”de godes” side kan han ikke siges at være nogen af delene. Hvis man ser på ham som en nytte-etiker vil han være en helt, da han har sikret den amerikanske stats velstand og pacificeret en masse kriminelle. Ifølge den mere superheltetro pligt-etik er han derimod en skurk.
Rorschach
"Soon there will be war. Millions will burn. Millions will perish in sickness and misery. Why does one death matter against so many? Because there is good and there is evil, and evil must be punished. Even in the face of Armageddon I shall not compromise in this.”
– Rorschach^{26}Walter Kovacs () voksede op i et fattigt hjem, med en enlig prostitueret mor, der slog ham. Efter han reagerede voldeligt på mobning fra nogle ældre børn blev han taget fra sin mor, som senere blev myrdet, han klarede sig godt i skolen på grund af hans høje intellekt. Denne udvikling har givet ham et stærkt moralsk kodeks, som blandt andet er hårdt imod kriminelle, perversion, homoseksualitet og løgn. Af denne grund er han kraftigt konservativ, hvilket blandt andet ses på hans valg af avis (det højre-orienterede tidsskrift New Frontiersman) og dyrkelse af Præsident Truman som han forguder. Rorschach ser etiske dilemmaer i sort og hvid. Alting er altid enten godt eller ondt. Forbrydelse mod uskyldige er ondt. Afstrafning af onde mennesker er godt. Hans manglende evne til at gå på kompromis bliver senere hans undergang, da han ikke kan acceptere at Ozymandias forbrydelse ikke bliver bragt for dagen, selvom den er for verdens bedste.
Da Kovacs en dag støder på menneskehedens apati i form nyheden om voldtægten og mordet af Kitty Genovese, som ingen hjalp på trods af at mange overværede det, bestemmer hans sig for selv at rydde op i det kriminelle miljø under navnet Rorschach, med en konstant skiftende maske, som ligner den klassiske Rorschach-test.
Personligheden Rorschach opstår dog først senere, da Rorschach leder efter en pige som er
26 Chapter I, s. 24, Moore, 2008.
Af Side 12 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 14
blevet kidnappet under den fejlagtige tro at hendes forældre var rige og kunne betale en løsesum. Rorschach lover at få pigen hjem i god behold og sætter ud for at finde hende.
Efter at have tvunget information af flere lyssky elementer finder han tilsidst kidnapperens gemmested, hvor hans to hunde render rundt i baghaven og slås om en knogle. Efter at være brudt ind, indser Kovacs at knoglen er fra den lille pige, som er blevet parteret og fodret til hundene. Kovacs får et totalt psykisk sammenbrud og bliver til den endnu mere kyniske Rorschach som slår hundene ihjel, venter på at kidnapperen kommer hjem og brænder ham levende.
Dette kan sammenlignes med Batmans til tider næsten splittede personlighed, Bruce Wayne overfor hævneren Batman, hvor Dan Dreiberg (Nite Owl) mest minder om Bruce Wayne som den sofistikerede akademiker med hang til maskering og teknologisk legetøj og Rorschach i rollen som den maskerede hævner som spreder frygt i hjerterne hos sine fjender.
Rorschach som superhelt
Rorschach er baseret på den maskerede Charlton detektiv ved navn The Question, som benyttede sig af en speciel maske der fjernede alle hans ansigtstræk. The Question var kendt for sin hensynsløse attitude som Rorschach da også må siges at dele.
Rorschach er først og fremmest en kommentar på den dualitet superheltene lever med.
Superman er både rapporteren Clark Kent og superhelten Superman. Derimod kan
Rorschach siges kun enten at være Walter Kovacs eller Rorschach, alt efter hvilket tidspunkt i sin karriere man kigger på ham. Rorschach går, efter begivenheden med den lille pige, udelukkende med masken for at distancere sig fra sin menneskelighed som er ”blød” og ”syndig”. Som han selv siger, tager han masken på så han kan holde ud at se sig selv i spejlet. Dette er især symbolsk idet hans maske konstant danner Rorschach motiver, som han selv ser som blandt andet hundelig eller sin mor i færd med at have sex med en kunde. Han bliver altså konstant påmindet om menneskers grusomhed, men han afspejler den nu over for andre, som et våben, lig Batmans dragt, designet til at skræmme kriminelle.
Rorschach har dog gjort sig så meget en del af verdens forfærdeligheder at han nu selv står som et symbol på dem, hvilket er afspejlet i hans lugt, samt frygten andre på hans vej har for ham.
Han er som Batman en ener, arbejder ofte alene, men dette er fordi han psykiske traumer har medført neuroser som gør ham nærmest utilnærmelig. Han er, som Nite Owl II siger,
Side 15
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen svær at være ven med.
Rorschach er modsat de andre superhelte i Watchmen en pligt-etiker. Dette betyder ikke at han ikke slår ihjel, hvilket han gør når han føler det nødvendigt, men det betyder at han nægter at gå på kompromis med sin ideologi. En forbrydelse må ikke gå ustraffet. Dette er også den paradoksale grund til at han forbliver aktiv som superhelt efter det bliver gjort ulovligt. Han kan ikke lade være med at være Rorschach, det ville stride imod hans etik.
Rorschach kan sammenlignes med Travis Bickle fra filmen Taxi Driver der også føler at slummens synder bør skylles væk. Begge bestemmer sig for at gøre noget ved problemet, hvor Travis skyder nogle alfonser som besidder en 12-årig prostitueret, vælger Rorschach at rydde op i slummen ved, bl.a. at slå børnemordere ihjel. Ligheden er slående.
Travis Bickle er dog heller ikke nogen helt. Han er ucharmerende, dårlig socialt og er følelsesmæssigt og moralsk afstumpet. Begge har en indsigt i samfundets lave lag, men Rorschach er langt mere intelligent, om end han også er mere psykotisk.
Dog kan vi ikke lade være med at holde af Rorschach, hans forfærdelige barndom, uskyldige syn på godt og ondt, og hans trang til at hjælpe i samfundet gør ham utroligt elskelig, på trods af hans tydelige mentale forstyrrelse. Er dette den samme følelse de kvinder som sender kærlighedsbreve til seriemordere har? Under alle omstændigheder er Rorschachs død i slutningen af historien forfærdeligt trist, og man kan ikke undgå at knibe en tåre og føle at der blive begået en uret.
Hvor The Comedian kunne siges at være en anti-skurk er Rorschach altså en anti-helt, ligesom vi finder i tegneserieverdenens Punisher. Hans manglende modvilje til at slå ihjel hænger sammen med den psykose det at leve i Watchmens dystopiske underverden medfører, men ud over den kan han siges at passe ind i den generelle superheltegenre.
Dr. Manhattan
"Yeah. Yeah, that's right. Pregnant woman. Gunned her down. Bang. And y'know what? You watched me. You coulda changed the gun into steam or the bullets into mercury or the bottle into snowflakes! You coulda teleported either of us to
Goddamn Australia... but you didn't lift a finger! You don't really give a damn about human beings. I've watched you."
Af Side 14 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 16
– The Comedian^{27}Dr. Manhattan hed originalt Jonathan Osterman. Født i 1929 i en familie af urmagere, blev Jonathan fascineret af ure, men da atombomben faldt i Hiroshima og der var tydelige beviser for Einsteins relativitetsteori, erklærede Jonathans far deres profession for død og fik
Jonathan til at blive atomfysiker ved Princeton Universitet.
August 1959 kommer Jonathan ud for en ulykke i det laboratorium han arbejder i, der nedbryder hans krop til dens mindste bestanddele.
Jonathan Osterman er død.
I løbet af de næste par måneder forsøger Dr. Manhattan flere gange at genopbygge sin krop fra bunden. Han sammenligner det med et urværk, hvor det bare handler om at sammensætte delene i den rigtige rækkefølge. Efter flere fejlede forsøg lykkes det ham endeligt at genopstå som en hårløs blåhudet nøgen mandekrop, frit svævende over spisebordet i kantinen.
Dette er en klassisk superhelte kliché: At tage en karakter, udsætte ham for en videnskabelig eller magisk ulykke som den gennemsnitlige læser ikke helt forstår
(radioaktivitet medfører sjældent superkræfter i virkelighedens verden, i dette tilfælde refereres der til kvantemekanik).
Efter sin genopstanden oplever Manhattan, som han nu kaldes efter Manhattan Projektet, verden ud fra et fuldstændigt nyt synspunkt. Manhattan ser tid fra et kvantefysisk synspunkt, så han oplever alt hvad der sker i hans tidslinje samtidigt. Han kan så at sige se ud i fremtiden. Desuden får han øjensynligt evnen til at ændre på naturlove, skabe noget af ingenting, teleportere og en lang række andre tilsyneladende guddommelige evner.
Her er en stor ændring fra den gængse tegneseriehelt. Alan Moore er gået hele vejen og har konkluderet at der ikke nødvendigvis vil være nogen grænse for en sådan karakters kræfter. Flere gange herefter refereres der til Manhattan som en gud, blandt andet med
linjen fra den fiktive bog: Dr. Manhattan: Super-Powers and the Superpowers^{28}:”The superman exists and he's American.”
Som viser sig at være en censureret version af linjen:
”God exists and he's American.”
Hvilket naturligvis skræmmer de personer som indser hvilken magt han i virkeligheden
27 Chapter II, s. 15, Moore, 2008
28 Chapter IV, s. 31, Moore, 2008.
Side 17
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen har.
Hans radikalt ændrede tidssyn medfører en fuldstændig anden måde at tænke på end den vi gør, således kan han drage konklusioner ud fra ting som ikke er sket endnu, hvilket gør det umuligt for ham at føle noget længere. Hans eneste forbindelse til menneskeheden er hans minder om opdragelse og etik, begreber, som er meningsløse fra hans nuværende synspunkt, og han leder derfor efter nye forbindelser i menneskeheden.
Dr. Manhattan skaber sig et nyt liv med hans kæreste Janey Slater, som han senere skifter ud med den yngre og kønnere Laurie, den anden Silk Spectre, samt hans (ifølge ham) meningsløse arbejde for den amerikanske regering, først med at jage kriminelle og senere som militært våben mod Sovjetunionen.
Hans fantastiske evner gør det muligt at udvikle teknologien i en utrolig grad, som blandt andet medfører at alle kører i el-drevne biler. Da han bliver sendt til Vietnam af præsident Nixon sammen med The Comedian, dominerer han fuldstændigt krigen i en sådan grad at den er vundet efter blot tre måneder.
Således har Manhattan en utrolig effekt på verdenssituationen og han medvirker dermed til at gøre Sovjetunionen ængstelige, og fremskynder muligheden for en atomkrig, da det skønnes at han kan stoppe 99% af de atommissiler som Russerne kan affyre. Dette medfører derfor også at han fremskynder et sådant angreb fra Sovjetunionens side da han rejser til Mars efter at være blevet hængt op på at have givet sine kolleger kræft. Manhattan isolerer sig yderligere da han bliver forladt af Laurie til fordel for Daniel Dreiberg.
Han teleporterer herefter Laurie til Mars, hvor han diskuterer, hvorfor menneskeheden ikke længere interesserer ham, i denne forbindelse får han Laurie til at gennemarbejde sin fortid til hun indser at The Comedian, som tidligere havde voldtaget hendes mor, senere havde haft en affære med moderen som hun var resultatet af. Denne omvending af entropi er i Manhattans øjne sådan en utrolig usandsynlighed at det kan sammenlignes med tilblivelsen af livet på Jorden eller at luft bliver til guld. Han genfinder fascinationen af ”termodynamikkens mirakel” og bestemmer sig for at give menneskeheden endnu en chance.
Da Dr. Manhattan senere snakker med Ozymandias om hans plan for verdensfred, kan den kolde logiske Manhattan kun være enig i at dette var den bedste løsning, verden taget i betragtning. Dette kan sammenlignes med hans tidligere vurdering af the Comedian, som Af Side 16 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 18
en af de få som har reel indsigt i betydningen af Vietnam-krigen og hvad den siger om menneskehedens grusomhed.
Dr. Manhattan som superhelt
Dr. Manhattan er baseret på Charlton superhelten Captain Atom, en mand der eksploderede i rummet og samlede sig selv igen bagefter, med kraften til at ændre sin molekylære struktur så han så anderledes ud, foruden evnen til at flyve, superstyrke og evnen til at afskyde ”atomiske stråler” fra hans hænder.
Dr. Manhattan er umiddelbart en mere ”klassisk” superhelt med superkræfter ikke ulig Superman. Modsat de klassiske superhelte har Manhattan dog mistet din menneskelighed
(i form af patos) da han blev forvandlet, og med den også sin etiske forståelse. Dr.
Manhattan er tydeligt nytte-etisk, og ser udryddelsen af halvdelen af New York Citys befolkning som en glimrende handel for resten af verdens fortsatte overlevelse.
Ligeledes er han så tilpas magtfuld at han aldrig ville kunne være med i en normal superhelte-historie, da det ville være næsten umuligt at skabe ham passende modspil og derved holde spændingen oppe. Man kunne sætte ham op imod andre gudefigurer, som for eksempel Marvels Galactus, men det ville være ekstremt svært at vedligeholde et længere narrativ af den episke målestok.
Dr. Manhattan er i øvrigt i sig selv en glimrende grund til at skabe frygt i Jordens befolkning på grund af hans kræfter, og det er da netop også på grund af hans eksistens at truslen om atomkrig hang ved i Watchmen universet, hvor den langsomt blev dysset ned i vores verden. Dette vækker spørgsmålet om eksistensen af en sådan superhelt ville være til verdens bedste. I denne situation var Ozymandias nødsaget til at skabe en passende størrelse trussel som Manhattan kunne beskytte planeten fra for at lulle verdensbefolkningen i ro igen. Spørgsmålet vedbliver dog. Er verden et bedre sted?
Truslen fra supermennesket syntes at love endelig undertrykkelse af undermennesket, i det tilfælde at overmennesket nogensinde skulle blive megalomanisk, noget der også kan ses på Supermagternes kamp i den kolde krig. Samtidigt giver superhelten dog beskyttelse mod ukendte fjender. Reelt set er det spørgsmål Alan Moore stiller nok om vi vil beskyttes, men styres af staten, eller vi vil være frie? I Watchmen giver han svaret: Nej, Moore værdsætter tydeligt friheden over staten, under-mennesker over over-mennesker. Dette hænger i øvrigt fint sammen med hans politiske holdning.
Side 19
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Samtid
Jeg kan ikke udtale mig om den atmosfære der var hen imod slutningen af den kolde krig, da jeg ikke selv levede dengang. Jeg kan kun bruge hvad jeg har læst eller på anden måde fået forståelse for via popkultur eller film som pejlemærker, hvilket ikke kan siges at være de mest troværdige kilder. Derimod kan jeg beskæftige mig med de begivenheder som fandt sted i perioden og hvordan Watchmen afspejler dem, hvilket jeg vil gøre her.
Med besiddelsen af Dr. Manhattan har USA et stærkt våben imod Sovjetunionen, som gør dem dristige. Krigen i Vietnam er hurtigt vundet, på trods af børnesoldater og Vietnam bliver den 51. stat.
I vores verden stilnede frygten for en tredje verdenskrig langsomt af efter Cuba-krisen, men da denne aldrig finder sted på grund af de to (eller skulle man sige tre?) supermagters ulighed, medfører det en langsomt stigende frygt for en atomkrig. Dette afbilledes delvist med atomuret i slutningen af hvert kapitel af Watchmen, der langsomt bevæger sig tættere på 12 (i virkeligheden kom den aldrig tættere på end 3 minutter i midnat under Cuba-krisen). Situationens alvor afbilledes dog også ved forskellige tegn der gives rundt omkring, f.eks. Historien om The Black Freighter (tegneserien i tegneserien, der benyttes til at forklare udviklingen i historien) og avissælgeren. Andre eksempler er graffitien som males på murene inspireret af de afbrændte ofre efter Hiroshima, og Ozymandias teori om at medier og reklamer viser samfundets stemning, som han selv udnytter til at sælge varer på de rigtige tidspunkter og måder, med brugen af netop denne teknik kan vi for eksempel spekulere på om antallet af superhelte skabt med radioaktivitet (som Spider-Man eller Captain Atom) under den kolde krig ikke netop er et eksempel på dette.
En måde Watchmen rejser spørgsmålet om magtmisbruger ved at hive fat i Watergate skandalen som i Watchmen aldrig bliver afsløret, da det hintes at The Comedian, som arbejdede for Nixon, skød Woodward og Bernstein. Dette fører til at Nixon forbliver så populær på grund af succesen i Vietnam at det lykkedes ham at fjerne begrænsningen for hvor mange termer en præsident kan blive siddende, og forbliver på magten. Dette er endnu et tegn på Moores manglende tiltro til staten.
Af Side 18 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 20
Effekten af the Comics Code
Hvis man vil se effekten af the Comis Code behøver man blot sammenligne den amerikanske tegneseries udvikling i forhold til den europæiske eller japanske.
Især Frankrig og Belgien har siden 1920 været store producenter indenfor tegneserier på det Europæiske marked, og er kendt for serier som: Asterix af Goscinny, Blueberry af Charlier, Lucky Luke af Morris, Smølferne af Peyo, Splint & Co. af Janry og Tintin af Hergé.
Modsat de amerikanske tegneserier, led de europæiske aldrig under nogen form for censur, hvilket tillod tilblivelsen af tegneserier med mere modne temaer. Specielt er magasinet Métal Hurlant (som senere blev til Heavy Metal i engelsk-talende lande), der kørte fra 1974 var kendt for sine voksen-orienterede historier og at have inkluderet illustrationer fra en lang række anerkendte kunstnere deriblandt H.R. Giger, Esteban Maroto og Terrance Lindall. Dette marked, ved siden af markedet med børne-tegneserier (som ofte også indeholdte referencer til ældre læsere, som i Tintin) gjorde det mere acceptabelt at læse dem, hvilket i længden skabte flere og dybere værker.
Ligeledes har der i Japan, siden begyndelsen af deres tegneserieindustri kort efter anden verdenskrig, været udvikling i deres tegneserier således at det ikke har stået stille på noget
punkt, som det gjorde i de amerikanske tegneseriers sølvalder fra 1956-970^{29}, men i stedetført til tilblivelsen af Shounen (drenge) og Shoujo (pige) manga og senere til Seinen (unge mænd) og Josei (unge kvinder) genrene. Herhjemme kender vi Shounen genren fra værker så som Dragonball og Naruto, mens vi kender Shoujo værker så som Sailor Moon (som i øvrigt har mange fællestræk med superheltegenren) og Kare Kano. Fra 1982 udkom Akira mangaen som er klassificeret som Seinen og er set som et stykke moderne kunst på lige fod
med Watchmen^{30}. Manga har da også vundet indpas i de danske hjem i en sådan grad atman i dag hos mange boghandlere ikke kan finde nogle amerikanske tegneserier, mens de har store afdelinger til de Japanske, hvor især Seinen mangaen Death Note har vist sig at
være populær^{31}.Comics Coden gjorde derimod at man kun kunne udgive tegneserier rettet mod børn, dette bevirkede at genren fik en temmelig snæver målgruppe, uden mulighed for udvidelse.
Dette nedsatte kvaliteten væsentligt og skabte et socialt tabu omkring ældre læsere af tegneserier. Da det samtidigt var farligt at eksperimentere med andre genrer grundet den
29 TV Tropes, Silver Age of Comic Books
30 s. 56, Standish, 1998
31 Bestsellerliste til børn, 2010
Side 21
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen meget restriktive kode, blev superheltegenren hurtigt den altdominerende, og medførte endnu mindre variation i de temaer som de beskæftigede sig med.
Nogle trofaste læsere fortsatte dog med at købe bladene selv da de blev ældre, hvilket åbnede mulighederne for yderligere indtægt. Disse fans havde en større købekraft, og med fremvindingen af specialitets-tegneserieforretninger som alternativ til avissælgerne, kom der muligheder for at undgå den restriktive kode. Dette medførte, hvad mange fans ser som en periode med unfair markesstrategier, hvor man var nødsaget til at købe stort set alle tegneserier som udkom for at kunne følge med i de overordnede historier, og det hjalp bestemt heller ikke på, hvordan offentligheden så på mediet. Sidst men ikke mindst skræmte det også de yngste læsere væk, så de nu kun havde deres fans. Det tabu omkring tegneserielæsere som opstod viser tegn på at have ødelagt genren som massemedie.
Men ikke bare tegneseriegenren er blevet påvirket. Ligesom manga og anime er bundet sammen, således er også Vestens tegneserier og tegnefilm forbundet på grund af deres ensartede stil og produktion. De er så at sige begge tegnede formidlinger af virkeligheden.
Kombineret med nedgangen i kvalitet af animationsfilm fra alle andre end Disneys side,
førte det til en udbredt idé om at alle animationsfilm var Disneyfilm^{32}, og dermed var for
børn^{33}. Dette forklarer sjældenheden af film som Heavy Metal filmatiseringen fra 1981 ogFritz the Cat filmatiseringen fra 1972.
Efter Comics Codens ophør er der begyndt at blive vist voksen-rettede humoristiske tegnefilm på TV såsom The Simpsons fra 1989, Beavis and Butt-Head fra 1993 og South Park fra 1997. Dog har stort set alle af sådanne shows været komedier, de har ligeledes haft en tendens til at være umodne og bliver derfor ofte sorteret sammen med børnetegnefilm i en sådan grad at mange forældre lader deres børn se South Park. Dette har ikke medført noget opgør med tanken om at tegnefilm automatisk er umodne.
Graphic novel genren har sat sine spor, Frank Millers Sin City og John Wagners A History of Violence blev filmatiseret i 2005. Alan Moores V For Vendetta og Frank Millers 300 fik filmatiseringer i 2006, og i 2008 udkom den Oscar belønnede Batman film The Dark Knight, delvist inspireret af Alan Moore og Frank Millers Batman. Samme år udkom en kritiker-rost Iron Man filmatisering, og i 2009 udkom filmatiseringen af Watchmen. På trods af populariteten har man dog ikke taget det noget mere logiske spring og lavet
32 TV Tropes, All Animation Is Disney
33 TV Tropes, Animation Age Ghetto
Af Side 20 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 22
animationsfilm baseret på graphic novels, nok netop på grund af den generelle befolknings syn på tegnefilm som værende for børn. Det er også interessant at man i Japan lavede en tegnefilm af den populære tegneserie Akira, men den version som snart kommer i biograferne i Vesten er med rigtige mennesker.
Konklusion
Graphic novel begrebet opstod som et modsvar til den stigmatisering, som tegneserie mediet havde været ude for, bl.a. på grund af en 30 år lang censur der påtvang børnevenlighed i alle blade. Begrebet er hovedsageligt opstået som et markedsføringstrick for at få udvidet målgruppen og få tegneserierne solgt i almindelige bogforretninger. Samt i håb om at værkerne får den artistiske merit de fortjener. På trods af begrebets upopularitet blev det de facto termet for bølgen af selvstående tegneserier i romanlænge med seriøse temaer som startede med Watchmen i 1986.
Watchmen er en dekonstruktion af den superhelte genre der havde ligget nogenlunde fast siden Comics Codens indførelse i 1954, hvor tilblivelsen af superhelte i vores verden, medfører en række problemer der gør værket noget mørkere end de hidtidige tegneserier og i øvrigt lagde vægt de ofte meget to-dimensionelle og utroværdige karakterer og plot man ofte fandt i disse. Måden Watchmen diskuterer politik og filosofi, foruden dens behandling af karakterer medfører en strøm af seriøse graphic novels efterfølgende.
Desværre har Comics Coden været medskyldig i at den gennemsnitlige befolkning kun ser på tegneserier som underholdning til børn og ikke et seriøst medie med egne litterære muligheder. Dette kan blandt andet ses på den amerikanske holdning til tegneserier sammenlignet med den noget mere positive europæiske eller japanske, og yderligere er der tegn på at det også har haft effekt på manglen af respekt overfor tegnefilms-mediet der også har noget mere popularitet i Japan.
Yderligere kan man konkludere at det ikke er en manglende interesse overfor plottene i tegneserier fra befolkningens side da en lang række filmatiseringer af tegneserier og superhelte er blevet lavet i de seneste år til stor popularitet, men at det derimod er mediet som der er manglende interesse over for, da ingen af disse filmatiseringer har været i form af tegnefilm.
Side 23
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
Litteraturliste
Bøger
Kaveney, Roz
2008: Superheroes! I.B. Tauris & Co Ltd. ISBN 1-569-2.
Kukkonen, Taneli
2009: I: Watchmen and Philosophy: A Rorschach Test. John Wiley & Sons. ISBN
9685-8.
Moore, Alan & Gibbons, Dave
2008: WATCHMEN: International Edition. DC Comics. ISBN 2266-6.
Nyberg, Amy Kiste
1998: The Seal of Approval: the history of the Comics Code. University Press of Mississippi. ISBN 5-X.
Standish, Isolde
1998: I: The worlds of Japanese popular culture: gender, shifting boundaries and global cultures. Cambridge University Press. ISBN 3729-9.
Wertham, Fredric
1972: Seduction of the Innocent. Kennikat Press. ISBN 4-3.
Artikler
Arnold, Andrew D.: The Graphic Novel Silver Anniversary. Time Magazine, 14-11-
2003. time.com/time/arts/article/0,8599,542579,00.html
Hjortshøj, Søren Blak: Den grafiske roman får sit gennembrud i Danmark.
Information, information.dk/111948
Kavanagh, Barry: The Alan Moore Interview: Northampton / "Graphic novel". Blather, blather.net/articles/amoore/northampton.html
Af Side 22 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 24
Mackay, James: Igor Goldkind interview. 2000 AD Review,
2000adreview.co.uk/features/interviews/2006/goldkind/igor-goldkind.shtml
Martin, Douglas: James Phillips, 70, Environmentalist Who Was Called the Fox.
New York Times, nytimes.com/2001/10/22/us/james-phillips-70-
environmentalist-who-was-called-the-fox.html
Méalóid, Pádraig Ó: What's your opinion of the term 'Graphic Novel'? Forbidden
Planet International, reviewsnthings.livejournal.com/5342.html
Nyvold, Mads: Superheltene lever iblandt os. Dagbladenes Bureau,
Parsons, Claudia: Comics and graphic novels, not just men in tights. Reuters, 09-
03-2005.
Valdes, Manuel: Real masked heroes fighting crime, getting selves arrested. The News-Herald, news-
herald.com/articles/2011/10/18/news/doc4e9cf36dbc5b77.txt
Diverse: Bestsellerliste til børn. Politiken, e-
pages.dk/politikenannoncer/190/6
Internetsider
Comics Magazine Association of America
1954: Comics Code, reocities.com/Athens/8580/cca.html
1971: Comics Code, reocities.com/Athens/8580/cca2.html
1989: Comics Code, reocities.com/Athens/8580/cca3.html
TV Tropes
: All Animation Is Disney
tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/AllAnimationIsDisney
: Animation Age Ghetto.
tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/AnimationAgeGhetto
: Dark Age of Comic Books, The.
tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/TheDarkAgeOfComicBooks
: Disneyfication.
tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/Disneyfication
Side 25
Større Skriftlige Opgave – Engelsk Watchmen
: Silver Age of Comic Books
tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/TheSilverAgeOfComicBooks
Af Side 24 af 27 2.L – Gentofte HF
Side 26
Abstract
In this paper I have set out to describe the Graphic Novel genre/medium, analyse the
Watchmen Graphic Novel by Alan Moore and investigate the effects of The Comics Code censorship program that was active for more than 30 years. I found the Graphic Novel term to be mainly a marketing term, established as a response to the stigmatised comic book medium which was seen as childish, mainly because of the Comics Codes rules that forbade most non-childish material. The Graphic Novel term is unpopular among comic book artists and writers for being pretentious, but is still used to describe standalone novel-length comics dealing with serious topics. Watchmen was one of the pioneers of the medium, because of it's total deconstruction of the superhero genre, which it criticized for it's shallow characters and unbelievable socially irrelevant plots. Watchmen instead created deep characters in a believable alternate present, which was commented on social, political and philosophical issues, especially concerning the Cold War and authority. While Watchmen inspired several other artistic works of the medium, the long-ranging effects of the Comics Code prevented them from entering the mainstream consciousness until they were adapted as films, where they were huge successes. The stigma against drawn stories had carried over into cartoons, which for this reason didn't deal with serious matters either. I found that there was a very real possibility this wasn't a fault of the medium, given that Japanese anime had no such problems, and was instead a cultural problem, probably related to the Comics Code.
Underskrift
Dato:_____________ Underskrift:___________________________________
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.