Et eksempel fra HHX 3. år
SOP om Coca Cola i Afsætning A og Dansk A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen og de to fag. Hvilket fag står for analysen, og hvilket står for vurderingen?
- 4 min
Find en model eller teori. Bliver den brugt på virksomheden eller sagen, eller står den bare forklaret?
- 4 min
Læs konklusionen. Svarer den på problemformuleringen punkt for punkt med tal eller kilder fra opgaven?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din SOP mindst ét sted, hvor du bruger et resultat fra det ene fag til at svare i det andet?
Skal du selv skrive SOP? Metoden står her: SOP i afsætning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Afsætning A, Dansk A, SOP, 22 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SOP på HHX eller HTX? Tjek fagsamspillet, før du vælger emne: hjælp til SOP på HHX og HTX.
Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
1
Indledning
Den 8. maj 1886 i Atlanta, opfandt apotekeren John Styth Pemberton Coca Colaen. John fandt hurtigt ud af at Coca Colaen smagte anderledes og godt, og at mange mennesker i området efterspurgte den. John var ikke en særlig god forretningsmand, men han gav Coca Cola Company livsgnisten, som hans efterfølgere gjorde til verdens mest kendte varemærke, [1] med en brandværdi på 44 mia. USD i 2007. [2]
Derudover er Coca Cola Company verdens største læskedrikvirksomhed og er markedsleder i de fleste lande. [3]
Allerede i 1895 blev Coca Colaen solgt over hele USA og i 1939 kunne den købes i hele 44 lande. Virksomhedens promotion har i årenes løb udviklet sig eksplosivt fra håndmalede skilte i butikkerne i byen Atlanta i 1886, [4] til de enorme summe som, virksomheden i dag investerer på reklame, sales promotion, on-line markedsføring mm.
På baggrund af min beskrivelse af Coca Colas nuværende overordnede mål og strategier, vil jeg foretage en analyse af virksomhedens anvendelse af promotionparametre. Endvidere vil jeg i analysen indarbejde en reklameanalyse af en trykt reklame fra promotionkampagnen for Coca Cola Zero. Til denne analyse vil jeg bruge analyseredskaber fra dansk A, afsætning A samt markedskommunikation C. Til sidst vil jeg vurdere virksomhedens fremtidige promotionstrategi og komme med mit eget forslag til en promotionkampagne på det danske marked.
Overordnede mål
Coca Cola Company er kendt som værende en af verdens største og mest succesfulde virksomheder. Coca Cola har dog stadig en masse mål for fremtiden for at gøre virksomheden endnu mere succesfuld. Coca Cola, er trods deres succes, også løbet ind i problemer indenfor de sidste år. I 2004 ”stjal” konkurrenterne markedsandele fra Coca Cola på deres eget hjemmemarked, USA. Coca Cola mente selv at det skyldes en dårlig markedsføring, da de ikke var med på en top 20-liste over de mest huskede reklamer i årets andet kvartal, det var deres
5 største konkurrent Pepsi derimod.
Coca cola har nogle overordnede mål og visioner i forhold til deres omverden.
1
http://coca-cola-collection.com/historien.htm
2
http://www.business.dk/apps/pbcs.dll/tngallery?avis=bm&date=&kategori=bizmedier
&lopenr=705001&ref=ph&mime=xml/ 3
http://www.superbrands.easysite.org/files/Coca-Cola_4383.pdf
4
http://coca-cola-collection.com/historien.htm
5
http://www.madgal.dk/news/news.asp?id=1097
Side 2
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
2
I forhold til deres ansatte ønsker de at fremstå som en god arbejdsplads, hvor de ansatte bliver inspireret til at gennemføre deres arbejdsopgaver så godt som muligt.
I forhold til deres portefølje, vil Coca Cola være et meget kvalitetsbevidst brand, der opfylder kundernes ønsker og lyster.
Overfor partnerne, ønsker Coca Cola at have et godt, vedvarende og gensidigt samarbejde.
I forhold til verden vi lever i, mener Coca Cola at de har et ansvar og skal hjælpe udsatte samfund.
I forhold til udbyttet, ønsker Coca Cola et højt afkast til aktionærer og selvfølgelig så stort et udbytte som muligt.
Endvidere ønsker Coca Cola at:
• At inspirere til optimisme gennem deres brand og deres handlinger
• At skabe værdi og gøre en forskel i alt hvad de engagerer sig i.^{6}Udover disse visioner har Coca Cola også nogle klare operationelle mål for fremtiden:
• Coca Cola vil genbruge 100 % af deres plastikflasker på det amerikanske marked i
2009^{7}
• Coca Cola vil oprette mellem 5.300 og 8.400 jobs i Afrika inden 2010^{8}• Coca Cola vil inden 2015 spare atmosfæren for over 2 millioner ton CO om året. [9]
2
Med dette kan det ses at Coca Cola i fremtiden ønsker at lave såkaldt goodwill, for at styrke deres brand.
10 Vækststrategier (Ansoffs vækstmatrix )
Markedsudvikling: Coca cola har i høj grad brugt markedsudvikling, siden virksomheden startede. Fra at være en lille virksomhed i Atlanta i 1886, er den i dag en global virksomhed, der gør forretninger i mere end 200 lande verden over. [11]
Udover markedsudvikling i form af geografisk ekspansion, har Coca Cola også udvidet til nye segment. Det har de bl.a. i forbindelse med markedsføringen af Coca Cola Zero, hvor de henvendte sig de unge mænd. [12]
6
http://www.thecoca-colacompany.com/careers/our_vision.html
7
http://www.thecoca-colacompany.com/presscenter/nr__ccna_support_recycling.html
8
http://www.thecoca-colacompany.com/citizenship/news_un_millennium_dev_goals.html
9
http://www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Coca+Cola+bliver+%E2%80%98Climate+Saver%E2%80%99
10
Afsætning niveau A bind 1 – Trojka – side 91 – Se bilag 1
11
http://www.amnesty.dk/default.asp?page=653&lang=da
12
http://www.business.dk/article//medier/7/
Side 3
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
3
Endvidere har Coca Cola benyttet sig af den internationale distributionsform licensproduktion, med succes. Dette har medført at Coca Cola har fået adgang til vanskelige markeder og har haft forholdsvis få investeringer ved dette.
Markedspenetrering: Coca Cola har også i høj grad benyttet sig af vækststrategien markedspenetrering. Coca Cola har forsøgt at øge forbruget hos deres nuværende målgruppe, ved at koble Coca Cola sammen med nogle begivenheder som f.eks. jul. Derudover har Coca Cola valgt at lave halvliter – og halvandenliters flasker i stedet for 35 cl og 1 liters flasker, som de engang gjorde, og dette har øget forbruget. Endvidere har Coca Cola i høj grad forsøgt at forøge deres markedsandele, ved hjælp af intens markedsføring, der differentierer sig fra konkurrenternes. Derudover har de forsøgt at få flere fra målgruppen til at bruge deres produkter. Dette er bl.a. sket via goodwill, som har påvirket de politiske forbruger, som der i øvrigt bliver flere og flere af.
Produktudvikling: Coca Cola har også brugt produktudvikling, da de også laver juice, mælk, te, kaffe og andre drikkevarer. [13]
Dette har Coca Cola altid gjort for at udvide det effektive marked og skaffe flere kunder. Selv den original Coca Cola som vi kender i dag har ikke altid set sådan ud og smagt sådan som den gør i dag. Et eksempel på dette, er Coca Cola Zero’en, der blev lavet til unge mænd, idet Coca Cola ikke udbød noget maskulint light produkt af sodavand før det.
Vertikal forlæns integration: Coca Cola har også benyttet sig af vækststrategien vertikal forlæns integration, da de har bevæget sig fremad i værdikæden ved at sælge deres egne varer på deres hjemmeside, hvor de sælger forskellige småting som køleskabe, blyanter mm. [14] Endvidere har Coca Cola egne butikker, hvor de også sælger forskellige småting. En af de mest kendte butikker er butikken i Showcase Mall i Las Vegas. [15]
Vertikal baglæns integration: Coca Cola har også benyttet sig af vækststrategien vertikal baglæns integration ved at bevæge sig bagud i værdikæden. Dette har de bl.a. gjort ved at opkøbe underleverandører i bl.a. Brasilien, som leverede råvarer i form af frugt til Coca Cola.
Horisontal integration: Coca Cola har også benyttet sig af vækststrategien horisontal kunstig integration, idet de har opkøbt konkurrenter. Der kan specielt nævnes opkøbet af Energy Brands for 4,1 mia. dollar i maj 2007, som er den største investering i selskabets historie. [16]
13
http://www.virtualvender.coca-cola.com/ft/index.jsp
14 www.coca-colastore.com
15
http://www.vegas.com/shopping/showcase.html
16
http://borsen.dk/markedsberetninger/nyhed/110045/
Side 4
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
4
Endvidere har Coca Cola benyttet sig af horisontal organisk integration ved at etableret nye virksomheder, for at udvide kapaciteten.
17 Konkurrencestrategier (Porters konkurrencestrategier )
Coca cola benytter sig af konkurrencestrategien differentiering. Denne konkurrencestrategi betyder, at Coca Cola ikke konkurrerer og reklamerer på prisen men på selve produktet.
Endvidere betyder det, at Coca Cola konkurrerer og reklamerer mod en meget bred målgruppe.
En af grundene til at Coca Cola reklamerer på produktet og ikke på prisen, er, at der er så høje præferencer for deres produkter, så prisen er sådan set mere eller mindre ligegyldig for forbrugerne, bare kvalitet og smag er i orden. Dog er der stadigvæk i nogen grad konkurrence på prisen, da konkurrenter som f.eks. Pepsi også har høje præferencer. Derfor bliver Coca Cola nødt til at sætte prisen efter Pepsi’s pris. Når det så er sagt, er Coca Cola markedsledere, både på det danske og det internationale marked, og har derfor mest indflydelse når det gælder prisfastsættelsen.
Promotionparametrene:
Reklame:
Coca cola har i høj grad brugt reklame som promotionsform. Specielt TV-spots, er i høj grad blevet brugt fra Coca Colas side. Eksempelvis foregik promotionkampagnen for Coca Cola Zero nærmest udelukkende indenfor promotionformen reklame. I forbindelse med denne promotionkampagne blev der i høj grad brugt TV- og biograf-spots, men også få trykte reklamer og outdoor reklamer [18]. Det mest brugte medie er dog TV.
Online-markedsføring:
Coca Cola har for nylig søgt til markedsføring i ”den virtuelle verden”, hvor Coca Cola har markedsført dem selv på Internettet. Dette har de bl.a. gjort på www.youtube.com, Habbo Hotel, Myspace, World Of Warcraft og Second Life. Dette er en ny form for markedsføring hvor Coca Cola har optrådt som en ”First-mover” virksomhed indenfor branchen.
17
Afsætning niveau A bind 1 – Trojka – side 109 – Se bilag 1
18
Personligt telefoninterview med Line Beck – Country Marketing Assistant – Coca-Cola Nordic Services ApS
Side 5
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
5
Sales Promotion:
Coca Cola har også benyttet sig af sales promotion. Bl.a. da de i 1999 lavede en kapselkonkurrence, hvor man fik point, så man kunne ombytte pointene i kapslerne til præmier, i form af virkelige ting.
Public Relation (PR):
Coca Cola er meget aktive, når det gælder PR. Coca Cola laver utrolig mange pressemeddelelser, der oftest omhandler deres hjælp til forskellige gode formål. Derudover er Coca Cola sponsor til store begivenheder som OL, hvor de i øvrigt har været sponsor siden
1928. [19] Coca Cola opretter også forskellige fonde. Et af de seneste tiltag er ”COCA-COLA EDUCATIONAL & ENVIRONMENTAL FOUNDATION” i Japan, som de stiftede i 2007. [20]
Et eksempel på PR på det danske marked er, at Coca Cola i 2006 sponserede julemandens kane
21 i tivoli.
Personligt salg:
Coca Cola har også brugt personligt salg. De afholder bl.a. store messer og har ansat egne sælgere, som tager ud til de forskellige forhandlere og sælger varerne.
Alle Coca Cola promotionparametre og deres øvrige marketingsaktiviteter er gennem tiden blevet koordineret, så kommunikation mellem dem og markedet er foregået meget klart og sammenhængene. Endvidere hænger deres emballage, reklame, valg af medier, valg af
forhandlere mm. godt sammen, og dermed er der tale om integreret markedskommunikation.^{1}Reklameanalyse
Coca Colas succes skyldes i høj grad deres promotion, hvor det er lykkes dem at positionere sig så godt, at de har opnået ”Top Of Mind Position” [22] hos mange af konsumenterne. På det danske marked introducerede Coca Cola i januar 2007 Coca Cola Zero’en. Grunden til dette var, at Coca Cola opdagede en stigende efterspørgsel efter sukkerfrie læskedrikke, men
19
www.cocacola.dk/action/Go/page/showfact?action=showFaq&factid=91
20
http://www.thecoca-colacompany.com/presscenter/nr__ko_ccjc_foundation.html
21
http://www.tivoli.dk/composite-5569.htm
22
Markedskommunikation C side 29
Side 6
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
6 stadigvæk ønskede forbrugerne et produkt der smagte mest muligt som den originale Coca Cola. [23] Coca Cola valgte at lave en landsdækkende reklame på et to-cifret millionbeløb.
Kampagnen bestod af en række forskellige promotionformer, hvor promotionformen reklame, dog var det der var lagt flest penge og ressourcer i. Kampagnen henvendte sig til mænd mellem 18-24 år, som er en målgruppe, der har ”pengene liggende løst i lommen”, men som dog samtidig er meget illoyale og derfor er en meget svær målgruppe. Endvidere kan lanceringen af den nye Cola samt kampagnen ses som et våben imod Pepsi’s ”Pepsi max”, dette for at vinde ”Sodavandskrigen”. [24]
I den kampagne, der blev lavet for Coca Cola Zero, da de indtrådte på det danske marked, blev der brugt TV-spots, trykte reklamer og outdoor reklamer. Jeg vil nu analysere den trykte reklame, som blev lavet i forbindelse med Coca Cola Zero’s indtræden på det danske marked, dette blev også brugt som outdoor-reklame. Man vil i den trykte reklame tydeligt kunne se, at målgruppen er de unge mænd.
Coca Cola Zero reklame
(Jeg undskylder den trykte reklames kvalitet – reklamen er vedlagt som bilag 5)
Præsentation
Afsenderen af outdoor-reklamen er Coca Cola Company. Produktet, der reklameres for, er Coca Colas produkt, Coca Cola Zero. I reklamen er der ingen brødtekst, dette viser, at reklamen ikke er informativ, da der ikke er lagt vægt på konkrete produktinformationer om produktet. Dette er gjort for at undgå støj, så budskabet og virkningen af illustrationen og teksten nemmere opfattes af modtageren. I overskriften står der: ”REAL TASTE ZERO SUGAR”, altså, ægte smag nul sukker. Denne overskrift er samtidig blikfang og stopeffekt sammen med illustrationen på reklamen. Illustrationen består af en Coca Cola Zero, fire smukke kvinder og en ildflamme. Som sagt er reklamen ikke informativ, derimod er den manipulativ, da den appellerer til modtagerens følelser og ikke til fornuften. Derudover er der som sagt ikke lagt vægt på informationer om produktet i reklamen, dog står der jo i overskriften ”ZERO SUGAR” og ”REAL TASTE”, og dermed ved man i hvert fald, at det er et produkt uden sukker, og at det smager som rigtig Coca Cola.
23
http://www.carlsbergdanmark.dk/Produkter/Pages/Coca-Colazero.aspx
24
http://www.business.dk/article//medier/7/
Side 7
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
7
Analyse af illustration
I forgrunden på billedet ses Coca Cola Zero flasken i midten omgivet af to piger, der gnider sig op af den. Endvidere står overskriften ”REAL TASTE” og ”NO SUGAR” i henholdsvis venstre og højre side. I mellemgrunden ses to piger, der gynger på hver sin diskokugle, og i baggrunden ses en ildflamme, der kommer nedefra. Billedet på reklamen er sådan set et udklip fra et af de TV-spots, der blev vist på dansk TV under kampagnen. Det er et udklip fra et af de sidste klip i TV-spottet ”Break Up – As It Should Be”. Dette er helt klart et bevidst valg fra Coca Colas side, da dette hurtigt skaber associationer til den meget populære TV-reklame ”Break Up – As It Should Be” hos modtageren. Dermed er der en historie forbundet med billedet, da modtageren hurtigt ser TV-spottet for sig. I billedet er der stor forskel på den konnotative og den denotative betydning. På det denotative plan viser reklamen selve produktet og nogle piger, der er omkring den. Endvidere fortæller reklamens tekst, at colaen er sukkerfri, men smager ligesom den rigtige Coca Cola. Derudover ses nogle flammer og overskriften. Derimod er der mere at fortælle om på det konnotative plan. På det konnotative plan mener jeg, at Coca Colaen optræder som et fallossymbol, da colaen har omtrent samme form som en penis, en penis i erektion vel at mærke. Endvidere står pigerne ved siden af og gnubber sig op ad flasken. Dermed er der ingen tvivl om, at Coca Cola i denne reklame retter sin promotion mod de unge mænd. Derudover virker pigerne meget lokkende og fristende. Der er derfor visse allusioner til syndefaldsmyten, da disse piger lokker med Colaen, ligesom Eva lokkede med æblet. Denne teori om syndefaldet som en allusion underbygges også af, at Coca Cola i denne promotionkampagne for Coca Cola Zero har brugt slanger i stedet for piger omkring flasken. Endvidere er der ildflammer i baggrunden af flasken. Dette mener jeg også, er et symbol på synd eller hybris, da flammerne repræsenterer det onde og helvede, og da synd er en del af dette. Stemningen på billedet er lidt dyster, men samtidig meget fristende at kigge på. Den giver modtageren lyst til at synde. Budskabet i reklamen, i relation til den tv-reklame den associatierer til, er, at man får den rigtige smag af Coca Cola, men at den samtidig er sundere. Dette appellerer dermed til de unge mænd, da denne målgruppe ofte træner, dyrker sport og generelt går op i at se godt ud, men samtidig har høje præferencer overfor drikkevarer og dermed ikke vil gå på kompromis med smagen.
Billedet er en blanding mellem et panorama og et totalbillede. Det er det, fordi det er i bredt format, og man bliver nødt til at flytte blikket, hvis helheden skal bevares. Man ser kun de store linjer i billedet og personerne på billedet er helfigurer. Derudover ser man billedet i
Side 8
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
8 normalperspektiv. Denne vinkel er valgt for at igangsætte en kommunikation, hvor modtageren føler sig ligeværdig med personerne på billedet. I dette billede vil det sige, at det, der er på billedet, i høj grad er opnåeligt for modtageren. Billedets format er tværformat, da det er bredere end det er højt. Der er både lodrette, vandrette og diagonale linjer i billedet. Dog vil jeg mene, at billedet er dynamisk netop pga. de mange forskellige linjer. Billedet virker dermed meget uroligt. Man fornemmer, at der i billedet er en bevægelse, i forhold til de to kvinder, der sidder på diskokuglerne. Dette gør også billedet meget virkeligt, dynamisk og realistisk. Jeg mener, at de få vandrette og lodrette linjer er placeret i billedet for at skabe en smule mere orden i kaoset. Ofte bruger man det gyldne snit i reklamer. Dette mener, jeg dog ikke er særlig interessant i forbindelse med denne reklame, da det ikke rammer nogle interessante punkter, når man udregner det gyldne snit. Reklamen er i høj grad tilpasset den vestlige kultur, hvis man kigger på læselinjen, da man læser reklame fra venstre mod højre.
Farverne i reklamen er meget mørke og meget få. Af grundfarver er der brugt rød og gul i reklamen. Da baggrunden er sort synliggøres den røde farve i overskriften og ilden i baggrunden mere. Disse to ting er fremhævet af hver sin årsag. Den røde farve giver hurtigt associationer til Coca Cola, da de bruger den røde farve på deres produkter. Reklamen slår hermed fast, at denne Coca Cola Zero, stadig er en rigtig Cola. Endvidere viser fremhævningen, at ordet ”ZERO” er noget man skal huske. Man opbygger altså et brand og prøver at positionere i kundernes bevidsthed via dette ord. Denne fremhævning, kan man dermed sige, er en fremhævning af reklamen for den denotative betydning. Derudover er flammerne også meget tydelige, grundet den sorte baggrund. Flammerne symboliserer synden i billedet og fremhæver dermed den konnotative betydning i billedet.
Tekst og slogans
I reklamen er det eneste tekst, der er, en overskrift. I overskriften står der ”REAL TASTE ZERO SUGAR”. Der er ikke brugt nogle former for rim, til gengæld er der brugt en del leg med sproget. Man har brugt navnet Zero, som ordet zero, altså nul. Dette er en god måde at få modtageren til at huske navnet, hvis man kan få indført produktnavnet som en integreret del af reklameteksten. Sloganet ”REAL TASTE ZERO SUGAR”, er højst sandsynligt en af grundene til, at Coca Cola har formået at fastholde Coca Cola Zero, som en fast del af sortimentet og som et meget succesfuldt produkt. Det er meget vigtigt, at have et godt slogan, hvis man skal positionere sig godt og også brande sig godt. Sloganet ”REAL TASTE – ZERO SUGAR” er i
Side 9
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
9 min verden et rigtig godt slogan, da det fortæller noget vigtigt om produktet, er let at huske og har formået at implementere produktnavnet i selve sloganet. I forhold til sætningsopbygning er der ikke så meget at fortælle, da der ikke er nogen brødtekst. Dog kan det siges, at overskriften er nem at læse og forstå. Man kan også sige, at i forhold til udregningen af LOM, hvor man dividerer antal lange ord med antal punktummer, for at finde ud af hvor svær teksten er at læse, at den er under kategorien meget let, da der ikke er nogle ord på over 7 bogstaver og i øvrigt heller ingen punktummer. Endvidere er der bagvægt i den ene sætning, der optræder i reklamen, da udsagnsordet står i starten af teksten.
Psykologiske aspekter
I reklamen er der også brugt en række forskellige virkemidler, for at få modtageren til at huske budskabet og for at skabe præferencer for produktet. Disse virkemidler hører under betegnelsen, reklamepsykologi. Der er bl.a. brugt perceptionspsykologi, da der er manipuleret med billedet, idet cola flasken er meget større, end den er i virkeligheden. Derudover er Freuds personlighedsteori brugt. Coca Cola forsøger i reklamen at tale til menneskes id, altså det ubevidste, dyriske og drifterne. Dette ses på de lokkende piger, der gnider sig op ad flasken.
Derudover er der brugt semiotik, da mærket på flasken, er det velkendte Coca Cola mærke, som er et af de mest kendte varemærker i verden.
Konklusion/vurdering
Det er i særdeleshed lykkes Coca Cola at lave en reklame for Coca Cola Zero, hvor der er en klar sammehæng mellem opbygning, illustration og tekst. Specielt illustrationen og teksten passer rigtig godt sammen. På illustrationen ser man at pigerne frister og forfører modtageren.
Dette gør overskriften også, da der står, at den smager godt. Endvidere hænger billedets perspektiv meget godt sammen med illustrationen, da det, der er på billedet, virker som noget opnåeligt og også bør være det. Derudover hænger farverne på billedet godt sammen med tekstens konnotative plan. Hvis man kigger på sammenhænget mellem målgruppen og reklamen, er det ramt perfekt. Når man skal reklamere mod de unge mænd, som i øvrigt er en meget svær målgruppe, er det en god idé at lave en manipulativ reklame, der spiller på følelser og ikke på information. Der er slet ingen tvivl om at denne reklame er rettet mod unge mænd, og slet ikke hvis man ser den i relation til TV-spottet ”Break Up – As It Should Be”. Først og fremmest er der de letpåklædte kvinder, der gnider sig op ad colaflasken (fallossymbolet). I
Side 10
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
10 øvrigt er colaflasken meget stor, man bliver dermed mere mand af at drikke Coca Cola Zero.
Derudover er sort en meget maskulin farve og ild er et meget maskulint element. Endvidere er den del af overskriften ”REAL TASTE” også rettet mod mænd, da de smagsmæssige kvaliteter ved produktet er vigtigt for unge mænd. De primære kommunikationsmål i reklamen er præferencemål og kendskabsmål. Kendskabsmål, fordi kampagnen kom i forbindelse med introduktionen af Coca Cola Zero’en. Derudover er der selvfølgelig præferencemål, da Coca Cola selvfølgelig ønsker at opnå præferencer overfor konkurrenter, der udbyder ensartede produkter. For at tage et konkret eksempel kan man se på Pepsi’s ”Pepsi Max”. Produktionen af denne sodavand har til dels valgt at henvende sig til den samme målgruppe og udbyder af ensartede produkter. Der er selvfølgelig også en smule omsætningsmål involveret, da Coca Cola selvfølgelig ønsker at øge deres omsætning ved at udbyde et nyt produkt. Jeg mener, at Coca Cola har lavet en promotionkampagne, der i høj grad differentierer sig fra konkurrenternes, og dermed har de opnået at få præferencer, en høj kendskabsgrad for produktet og en øget omsætning. Endvidere mener jeg, at budskabet, ud fra overstående, går klart ind hos målgruppen og når målgruppen, da budskabet og reklamens udformning er meget ungdommeligt og letforståeligt. Med andre ord lykkes kommunikationen.
Fremtidige vækststrategier
Det er vigtigt for Coca Cola i fremtiden, at bevare og måske endda forbedre deres nuværende position på markedet. Coca Colas hidtidige valg af vækststrategier har været gode, men virksomheden skal satse på intensivering i fremtiden, hvis de ønsker at blive endnu større.
Coca Cola skal i fremtiden ikke opfinde nye produkter, da deres nuværende produkter, har så høje præferencer, at de ikke umiddelbart kan erstattes af udbydere af substituerende varer.
Derfor skal Coca Cola koncentrere sig om vækststrategierne, markedspenetrering og markedsudvikling. I forbindelse med markedsudvikling, taler jeg ikke om markedsudvikling i form af geografisk ekspansion, da de allerede udbyder deres produkt i over 200 lande verden over. [25] Derimod vil det være fordelagtigt for virksomheden at bruge markedsudvikling i form af udvidelse af markedet til nye segmenter. Som der senere vises i mit forslag til en ny promotionkampagne på det danske marked, har Coca Cola de seneste år glemt en meget vigtig målgruppe, nemlig målgruppen de 30-45 årige. Denne målgruppe er meget vigtig at nå, da den
25
http://www.thecoca-colacompany.com/presscenter/nr__torchbearers.html
Side 11
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
11 er meget stor og generelt har mange penge, da denne målgruppe som regel har fast arbejde og dermed en sund økonomi.
Den anden vækststrategi, som Coca Cola skal benytte sig af, er vækststrategien markedspenetrering. Først og fremmest er det vigtigt at øge markedsandelene, selvom den allerede nu er på 50 % på det danske marked. [26]
Derudover skal Coca Cola forsøge at øge forbruget hos de nuværende kunder. Dette kan eksempelvis ske ved at lave flere forskellige varianter af produktet, så der bliver mere at vælge imellem. Derudover kan de også lave reklamer, der knytter Coca Cola til nogle flere begivenheder, som de f.eks. meget succesfuldt gjorde i forbindelse med deres julekampagne, der fik de voksne konsumenter til at associere Coca Cola med jul, og børnene til associerer julemanden med Coca Cola. Man kunne forestille sig at Coca Cola kunne bruge samme strategi op til eksempelvis fars- eller mors dag, hvor de også ville ramme den før omtalte glemte målgruppe, nemlig de 30-45 årige. Sidst kan de få endnu flere fra målgruppen til at bruge produktet. Dette kan ske igennem massiv markedsføring overfor målgruppen. Da der bliver flere og flere af de politiske forbrugere i fremtiden, er det også vigtigt at rette makedsføringen mod dem. Hvis Coca Cola skal have generobret de tabte markedsdele overfor konkurrenter som f.eks. Pepsi, er det vigtigt, at de skiller sig ud og differentierer sig reklamemæssigt, da dette er en af de vigtigste faktorer, der spiller ind, når man, på det forholdsvis homogene marked for læskedrik, skal opnå konsumenternes præferencer.
Fremtidig konkurrencestrategi
Coca Cola har haft stor succes med benyttelsen af konkurrencestrategien differentiering. Jeg mener, at Coca Cola i fremtiden skal benytte sig yderligere af denne konkurrencestrategi, da de har så høje præferencer, at de ikke behøver at konkurrere på prisen. Derudover mener jeg, at det er vigtigt for virksomheden at have en bred målgruppe. Grundet at Coca Cola Company skal have en bred målgruppe, vil mit eget forslag til en fremtidig promotionkampagne på det danske marked også bære præg af, at Coca Cola har glemt målgruppen de 30-45 årige i deres markedsføring.
26
http://www.carlsberggroup.com/Company/Markets/Pages/Denmark.aspx
Side 12
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
12
Fremtidig Promotionstrategi
I fremtiden mener jeg, at Coca Cola Company skal benytte sig af pull-strategien. Pull-strategien vil sige, at Coca Cola Company skal rette deres markedsføring direkte mod konsumenten i stedet for mod mellemhandleren. En af grundene til dette er, at hvis Coca Cola Company benytter sig af pull-strategien, skaber det præferencer fra forbrugernes side, og dermed bliver forbrugerne loyale overfor Coca Cola Company’s produkter. Endvidere vil disse præferencer skabe større efterspørgsel og dermed tvinge detailhandlerne til at udbyde Coca Cola Company’s produkter. En af fordelene ved dette er, at det giver Coca Cola en stærk forhandlingsstyrke overfor detailhandlerne, da de, grundet kundens efterspørgsel, bliver en meget vigtig leverandør. Dermed har Coca Cola Company mest at sige, når der skal forhandles pris, levering mm. Derudover øger Coca Cola Company også deres distributionsgrad, da forhandlerne ønsker at imødekomme kundernes efterspørgsel.
Forslag til Promotionkampagne på det danske marked
Segmentering:
Når man laver en promotionkampagne, skal man sikre sig, at indholdet i kampagnen rammer målgruppen. Derfor vil jeg starte med at lave en segmentering, for at udvælge den målgruppe jeg vil reklamere mod.
Konsumentenheden for Coca Cola er samtlige på både konsument- og producentmarkedet, da de alle fysisk er i stand til at bruge varerne.
Derefter er det vigtigt at finde nogle segmenteringskriterier for at opdele konsumentenhederne i segmenter. Jeg har valgt at segmentere efter de overordnede segmenteringkriterier demografi og adfærd. Herunder har jeg udvalgt segmenteringskriteringerne brugerstatus og alder.
(Segmenteringen finder du i bilag 2)
Herefter skal jeg udvælge en målgruppe, dette kan ske ud fra SMUKT-Modellen [27], som kan analysere og vurdere, hvor attraktivt hvert af de enkelte segmenter er.
Jeg har valgt at vurdere og analysere segment 10 og 11, da denne promotionkampagne indgår i mit forslag til markedspenetrering i form af øget forbrug, som fremtidig vækststrategi for Coca Cola Company. Jeg mener, at netop disse 2 segmenter er relevante som målgruppe for Coca
27
Afsætning A af Michael Bregendahl - side 330
Side 13
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
13
Cola Company’s fremtidige markedsføring, da der ikke er blevet reklameret nok mod denne målgruppe. Denne målgruppe er meget relevant, og da netop disse 2 segmenter ikke køber produktet ofte nok, da de er medium-users og light-users.
Størrelse: Efterspørgslen i disse 2 segmenter er ikke særlig stor, da det er medium-users og light-users, som findes i segmenterne. Derimod er det 2 store segmenter, som i fremtiden kan hjælpe Coca Cola Company med at opnå en endnu større afsætning. Disse 2 segmenters forbrugsfrekvens er heller ikke særlig stor, men et af formålene ved at rette markedsføringen mod disse segmenter er, at øge deres forbrugsfrekvens, så de dermed bliver heavy-users i fremtiden.
Muligheder: Der er gode muligheder i disse segmenter, da de er meget store, og da disse segmenter har penge mellem hænderne. Derudover hører disse segmenter også under fulde rede 1 og fulde rede 2, og de skal dermed forsyne hele familien med drikkevarer og skal derfor købe omkring 3 gange så meget som f.eks. unge eller enlige. Endvidere kan forældre, specielt i fulde rede 1, være influenter overfor deres børn, ligesom børnene kan være det overfor dem.
Hvis forældrene er heavy-users, er der også en stor chance for at barnet bliver dette i sit voksenliv.
Konkurrence: Coca Cola Company, kan helt klart klare sig i konkurrencen på de pågældende segmenter. Der er en hård konkurrence på markedet for sodavandsproducenter, man taler om en ”sodavandskrig” på det danske marked. Endvidere er der, grundet omlægninger af afgifter på øl og sodavand i 2003, [28] blevet endnu mere konkurrence. Coca Cola Company er dog så store og har så store præferencer, at de sagtens kan klare sig på markedet. På markedet konkurreres der hovedsageligt på produktet og prisen. Dog kan Coca Cola sætte deres pris forholdsvis høj, da deres produkt har stærke præferencer. Dog vil folk ikke give det femdobbelte af, hvad andre sodavand koster, så dermed har prisen alligevel indflydelse.
Endvidere har handlingsparameteret promotion også en del at sige, da sodavand er forholdsvis ensartede produkter mærkerne imellem. Det er meget vigtigt for Coca Cola Company at differentiere sig markedsføringsmæssigt fra konkurrenterne for at nå disse stærke præferencer og opnå ”top of mind position”.
Tilgængelighed: Segmentet er meget let tilgængeligt, da det er dem, der handler i butikkerne hvor Coca Cola udbyder deres produkter. Dog har konsumenterne i segmentet ikke særlig meget fritid, da de skal passe børn, gå på arbejde, gøre rent etc. Derfor er det ikke dem, der har
28
http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/ministeren/2429.html
Side 14
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
14 mest tid til at se tv, og de ser ikke tv på ret mange tidspunkter af dagen. De kan dog nås gennem trykte reklamer eller annoncer i blade som f.eks. Alt for damerne, Femina, Euroman eller blot i avisen.
Nu skal jeg vælge en målgruppestrategi. Målgruppestrategien har hidtil været differentieret markedsføring, da Coca Cola Company har rettet parametermixet forskelligt fra målgruppe til målgruppe. Eksempelvis kan man nævne, at Coca Cola Zero er blevet rettet mod de unge mænd, [29] mens f.eks. Coca Cola light er rettet mod de sundhedsbevidste og hovedsageligt mod kvinder. [30] Dette mener jeg, at Coca Cola Company skal fortsætte med.
Nu har jeg segmenteret, og konkluderet at segment 10 og 11 er meget relevante som målgruppe og derfor er målgruppe til mit forslag til Coca Cola companys nye promotionkampagne heavy- og light-users i alderen 30-45 år.
Promotionkampagne
Promotionkampagens indhold:
I forbindelse med promotionkampagnen, skal der laves en kopi af den Coca Cola flaske, der blev solgt i 80’erne. Denne flaske skal vække minder hos modtageren. Derudover skal der laves en trykt reklame. Denne reklame har jeg lavet et udkast af. (se bilag 3)
31 Målgruppeprofil:
Hanne er 40 år gammel og arbejder som sælger for en mellemstor dansk virksomhed. Hun er fraskilt og bor for tiden i en 3 værelses lejlighed i centrum af Århus med sin datter på 11, som går i 5. klasse på en nærliggende skole. Hanne har også en søn på 15, som hun ser hver anden weekend. Sønnen går i 9. klasse og bor til dagligt hos sin far. Hanne interesserer sig meget for mode og indretning. Hanne elsker også at hygge sig med god chokolade og gerne med en tår kaffe til. Hanne elsker dog også sodavand, men drikker det ikke så ofte, da hun mener, at det er meget usundt og feder. Når Hanne kommer hjem fra arbejde, nyder hun som sagt at hygge sig.
Dette sker oftest foran fjernsynet eller med modebladet ”Elle”, ved sin side. Hanne elsker mode. Derfor bruger hun mange penge på at se smart ud i tøjet og gå de rigtige mærker. Hanne
29
http://www.business.dk/article//medier/7
30
http://www.superbrands.easysite.org/files/Coca-Colalight_4384.pdf
31
Markedskommunikation C side 33-37
Side 15
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
15 er generelt en kvinde, der ikke tænker på prisen men på kvaliteten og mærket, når hun shopper.
Hanne er, efter hun for 2 år siden blev skilt, begyndt at gå en del i byen i weekenderne. Når hun går i byen drikker hun ofte hvidvin, men yndlingsdrikken er rom og cola. Rent politisk er Hanne meget liberalistisk og ser USA det amerikanske samfund som et drømmesamfund.
Derudover bliver hun blandt venner og kollegaer betragtet som meget udadvendt og positiv.
Fastlæggelse af mål og formål:
32 Kommunikationsmål:
Der er specielt to kommunikationsmål som skal være i fokus i forbindelse med fastlæggelse af kampagnens kommunikationsmål. Den første er præferencemål, da ideen med reklamen er at påvirke forbrugerne mellem 30-45 til at øge deres forbrug. Men det er ikke nok, at de blot øger deres forbrug mht. at drikke sodavand. Det skal være Coca Cola Company’s produkter.
Dermed skal kunderne igennem kampagnen få præferencer for netop Coca Cola Company’s læskedrikke og ikke konkurrenternes. Derudover er der omsætningsmål, da et øget forbrug hos forbrugerne selvfølgelig skaber højere omsætning.
Formål:
Formålet er som sagt at skabe præferencer hos målgruppen. Derudover er det at skabe opmærksomhed omkring produktet hos den valgte målgruppe. Sidst er det også for at skabe loyalitet fra forbrugerens side, for at undgå at de skifter til konkurrenternes produkter.
Mål:
Målene for reklamen skal selvfølgelig hænge sammen med kommunikationsmålene. De 2 konkrete mål for reklamekampagnen er:
• At få en præferencegrad på 75 % hos målgruppen 30-45 inden 2010
• At øge omsætningen med 20 % inden 2010
Kontrol af virkningen:
Derefter (i 2010) udsender Coca Cola Company et markedskort for at kontrollere om præferencegraden er på 75 % hos målgruppen 30-45.
(Se markedskort bilag 4)
32
Markedskommunikation C side 26-32
Side 16
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
16
Derefter udregner man præferencegraden med formlen:
% 100 foretrækk er ⋅
Pr æferencegrad =
% prøvet
Det nøgletal man udregner, er præferencegraden og med det kan man se om man har opnået målet.
Opstilling af platform:
Reklamens platform skal i denne reklame være opbygget omkring et Emotional Selling Proposition (ESP) og et Unique Selling Proposition (USP). [33] Reklamen skal appellere til målgruppens følelser for at skabe præferencer, mens den samtidig skal reklamere for selve
smagsoplevelsen. USP’en/ESP’en i denne reklame er, at smagen af Coca Colaen er unik, og
altid har været den samme. Meningen er dermed at skabe nostalgi omkring reklamen og at få de 30-45 årige til at tænke tilbage på Cola som en del af deres barndom.
Fastlæggelse af medieplan:
Jeg har valgt at reklamere for produktet i et magasin for kvinder, et magasin for mænd samt en landsdækkende avis for begge køn. Jeg har valgt, at kampagnen udelukkende skal bestå af en annoncer, da jeg på den måde både når min målgruppe og undgår for høje reklameomkostninger, da der også er en del omkostninger forbundet med produktion af den gamle flaske. Kampagnen skal i første omgang køre over 2 måneder. Alle reklamerne bliver på en hel A4 side, for at være sikker på at modtageren ikke kan undgå at se dem. Reklamen indrykkes 8 gange i magasinet i magasinet Alt for damerne, der udkommer hver uge. Den indrykkes 2 gange i magasinet Euroman, der udkommer hver måned. Endvidere indrykkes den
8 gange i avisen Berlingske Tidende, om mandagen. Alt for damerne har 337.000 læsere [34],
Euroman har 181.000 læsere^{35} og Berlingske Tidende har 200.000 læsere. [36] Kampagnen skalforegå fra 1. januar til 1. marts 2009.
33
Markedskommunikation C – side 48-49
34
www.printguiden.dk/redirmediainfo.aspx?MediaDataID=dbe54f24-a3cb-49bd-89b9-
587f120a82bf&URL=/log/uploaded/49_IFORM._position.pdf: 35
http://books.google.dk/books?id=DdXedJsfZh0C&pg=PA78&lpg=PA78&dq=det+er+bare+m%C3%A6nd+lisbet h+Sindal&source=bl&ots=WflOGl5hTC&sig=_GJzLN9VS_OeAb3zsJbSmD63Z74&hl=da&sa=X&oi=book_res
ult&resnum=1&ct=result – Artikel af Lisbeth Sindal med titlen: ”Det er bare mænd” 36
http://www.inpress.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=82&Itemid=81:
Side 17
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
17
Fastlæggelse af budget:
Magasiner: Priser i dkr. Priser i dkr.
Alt for damerne
Pris pr. annonce 63000
37
Alt for damerne
Pris i alt 63000 x 8 504000
Euroman pris pr. annonce 48000
38
Euroman
Pris i alt 48000 x 2 96000
Berlingske Tidende
Pris p r. annonce 83954
39
Berlingske Tidende
Pris i alt 83954 x 8 671632
Pris for hele kampagnen (504000 + 96000 + 671632) 1271632
Derudover kan det være en god idé at udregne om reklamen har tjent sig selv ind. Dette gør man ved at udregne reklamenulpunktet. [40]
Reklamenulpunktet betyder hvor mange stk. af varen skal virksomheden sælge udover den nuværende afsætning, før kampagnen har tjent sig selv hjem. Reklamenulpunktet udregnes ved formlen (db pr. enhed er fiktivt):
DB pr enhed.
reklameomkostninger
reklamenulpunkt =
1271632
reklamenulpunkt = = 508652,8
2,5
Dermed skal der sælges 508.653 udover den nuværende afsætning før kampagnen har tjent sig selv hjem.
37
http://www.egmont-magasiner.dk/getpdf/10/ALT%20damerne.pdf
38
http://www.egmont-magasiner.dk/getpdf/8/EUROMAN.pdf
39
http://annocesalg.belingske.dk/media/Berlingske_Tidende_Samlet.pdf
40
Virksomhedsøkonomi A – Systime
Side 18
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
18
Udformning af budskab:
Budskabstypen i reklamen er følelelsesmæssig, da man i reklamen prøver at tale til menneskers sociale behov. Budskabsformen er manipulativ, da den appellerer til modtagerens følelser og forhold til omgivelserne. Folk skal få en nostalgisk følelse indeni, og mindes Coca Cola som en vigtig del af barndommen.
Budskabskrav
Stopeffekten er illustrationen, hvor man ser forskellige begivenheder fra 80’erne.
Begrundelsen er, at dette produkt hjælper dig med at huske begivenheder og personer fra barndommen og ungdommen.
Troværdighed er der helt klart også i reklamen, grundet sproget, indholdet og i særdeleshed valg af medier
Reklamen er helt klart også Tilpasset mediet. Læserne af Alt for damerne, Euroman og Berlingske Tidende, var nemlig stort set alle børn eller unge i 80’erne og kan derfor huske de begivenheder og personer, der optræder i reklamen.
AIDA-modellen:
AIDA-modellen er det, man kalder en effekthierarkimodel. For at reklamen skal have fuld effekt skal den gennemgå alle 4 faser.
Attention: Opmærksomheden skabes idet, modtageren ser alle personerne og begivenhederne fra deres unge dage. Dette sættes hurtigt i relation med Coca Colaen, da den også optræder på billedet.
Interest: Det næste er så interessen for reklamen og produktet. Igennem de historiske billeder og personer, skabes der interesse for produktet pga. genkendeligheden overfor disse.
Endvidere bliver der skabt yderligere interesse omkring produktet pga. de gamle flasker fra
80’erne.
Desire: her opnår man gennem reklamen præferencer fra kundens side. Det vigtigste for reklamen, når den skal lægge vægt på Desire, er, at den skal rettes mod modtagernes følelser og lyster. I dette tilfælde er det gennem en ESP. ESP’en i denne reklame er, at smagen af Coca Cola og synet af de gamle flasker får os til at huske barndommens begivenheder bedre.
Side 19
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
19
Action: Dette er der også i reklamen, da man nederst kan læse, hvor man kan læse mere om produktet samt hvor produktet kan købes.
Effektkontrol:
Her skal Coca Cola se om målene om en øget omsætning og om en øget præferencegrad er nået. Præferencegraden kan måles ved at udsende markedskort og omsætningenmålet kan måles ved at sammenligne med omsætningen fra året før.
Konklusion
Generelt er Coca Cola en meget succesfuld virksomhed, som har opnået et brand som de fleste andre virksomheder kun kan drømme om. Coca Cola har formået at opnå ”top of mind position”, hos langt de fleste og har opnået succes både konkurrence, vækst- og markedsføringsmæssigt.
På det strategiske plan, har Coca Cola via deres mål rettet mod det stigende antal politiske forbrugere, sikret sig fremtidig vækst. Endvidere har Coca Cola sikret sig at forblive succesfulde, da de har haft succes med alle de vækststrategier de har brugt. Bl.a. benyttelsen af vækststrategien markedsudvikling, har ført til, at selvom et eller to markeder skulle svigte, vil Coca Cola stadigvæk forblive succesfulde, da der stadig er omkring 200 markeder tilbage.
Dermed bør Coca Cola fortsætte med at følge disse vækststrategier, specielt vækst ved intensivering.
Promotionmæssigt ser det rigtig godt ud for Coca Cola. De har formået at differentiere sig i deres markedsføring, og dette har gjort dem til det mest kendte varemærke i verden. Endvidere har de opnået meget høje præferencer og har ”top of mind position” hos langt de fleste forbrugere, på markedet for læskedrikke. Endvidere har de gennem sponsorering og hjælpefonde opnået et godt og velkendt brand. De har formået at rette deres promotion mod mange segmenter og har dermed opnået at have en meget bred målgruppe.
I fremtiden er det vigtigt at Coca Cola fastholder deres nuværende promotionstrategi, pull-strategien. De skal dermed stadig i fremtiden markedsføre sig mod forbrugerne og ikke mod mellemhandlerne. Det er dog vigtigt i fremtiden at få flere fra målgruppen til at bruge
Side 20
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
20 produktet og markedsføre mod samtlige målgrupper Coca Cola har, så ingen bliver glemte.
Derfor skal markedsføringen i den nærmeste fremtid hovedsageligt rettes mod de 30-45 årige, som er en meget stor og vigtig målgruppe for Coca Cola. Dog er det vigtigt at Coca Cola ikke mister deres andre målgrupper, og derfor stadigvæk vedligeholder markedsføring rettet mod dem.
Side 21
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
21
Abstract
In this project, I have described and analysed Coca Cola’s promotion. The reason for that is my fascination for Coca Cola, as a very big company with a unique and exceptional promotion.
As the first thing, I have described Coca Cola’s present growth-strategies, competition-strategies, goals, and promotion to find the strength but also the weaknesses, which Coca Cola could improve. Furthermore I analysed an advertisement, to see what Coca Cola do, to achieve its target group. Through this descriptions and analysis, I conclude that Coca Cola have overlooked the important target group, adults between 30 and 45.
In the light of this I have made an estimation of Coca Cola’s future growth-strategies and competition-strategies followed by a new segmentation and a new promotion campaign, which was targeting against this target group.
After my opinion Coca Cola is a well establish company in constant development. Coca Cola’s promotion is very well-known and has been very successful. In the future Coca Cola has to use even more money on marketing, because it is important for them not to forget any of its target groups. Furthermore I think it is very important for them to focusing on global help and other goodwill activities, to become attractive for the growing number of political consumers.
Side 22
Jeppe Ørum Pedersen – SRP – Coca Cola – AH Turøgade – HH3X – Komma: grammatisk
22
Kildeliste:
Bøger:
• Afsætning A – Trojka
• Afsætning A af Michael Bregendahl
• Markedskommunikation - grundbogen til undervisning i markedskommunikation C fra Systime
• Virksomhedsøkonomi A
• Massekommunikation – Lærebog til de gymnasiale uddannelser – Schønberg
Internettet:
• http://www.amnesty.dk
• www.belingske.dk
• www.borsen.dk
• www.business.dk/
• www.coca-colastore.com
• www.carlsbergdanmark.dk
• www.carlsberggroup.com
• www.egmont-magasiner.dk
• www.inpress.dk
• www.kommunikationsforeningen.dk
• www.portal.euromonitor.com
• www.printguiden.dk
• www.skm.dk
• www.skoda.emu.dk/index.jsp
• www.superbrands.com/
• www.thecoca-colacompany.com
• www.virtualvender.coca-cola.com
• www.wwf.dk
Personer:
• Line Beck – Country Marketing Assistant – Coca-Cola Nordic Services ApS
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.