Udviklingen i Dansk Landbrug: Alverdens Geografi s. 164

Side 1

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 1 af 7

Analyse af statistisk data om udviklingen i dansk landbrug

1950’erne: Traktorisering

1960’erne: Mekanisering (mejetærskerne, grønthøster)

1970’erne: Medlem af EF. Det bliver dyrt at være landmænd. Derfor sker der en specialisering.

1980’erne: Automatisering

Gennem landbrugets udvikling er der hele tiden blevet færre men til gengæld større landbrug.

Selvom det i dag kun er omkring 4 % af arbejdsstyrken der arbejder i landbruget, står landbruget

alligevel for 14 % af den samlede danske eksport^{1}.

Opgave 1

Analyser udviklingen i de 4 første forhold i fig. 6.4: Landbrugsareal, landbrugsbedrifter (antal gårde), gennemsnitsstørrelse og beskæftigede. Lav en kurve over udviklingen for hvert af disse områder.

Tallene for både landbrugsareal, landbrugsbedrifter og beskæftigede, er alle sammen faldet rela-tivt meget. Bedriftstørrelsen er det eneste af disse fire forhold, der er steget siden 1950.

                                                             2
Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord bl.a. til byudvikling

. Fra 1950 til 2007 er landbrugsarealet faldet fra 3.146 til 2.663. Dette ses som en konsekvens af, at der i de sidste man-ge år er blevet færre landmænd, da det er dyrt for nye landmænd at være landmænd. I forhold til unge landmænd har de lidt ældre landmænd et meget stort areal og få udgifter, da de har købt jorden for mange år siden. Derfor lejer de unge landmænd jord fra de ældre, og der bliver derfor

1

http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Det+moderne+landbrug/Den+nye+bonde/Landbruget+i+dag.htm

2

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmark_-

_landbrug

2400

2500

2600

2700

2800

2900

3000

3100

3200

1950 1970 1990 2000 2007

Landbrugsarealet (1000 ha)

Landbrugsarealet

(1000 ha)

Side 2

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 2 af 7 ikke ”skabt” flere landbrugsarealer. Ligesom lidt ældre landmænd, gælder det også for mange del-

tidslandmænd at de lejer jord ud til nye landmænd^{3}.

Baggrunden for faldende antal af landbrugsbedrifter, er kravene om en konstant forbedret pro-

        4
duktivitet . Derudover skyldtes det også ligesom ved reduktionen af landbrugsarealet, at der især

efter 1960 er blevet lukket en del landbrug, så der kunne bygges huse og industrikvarterer.

Gennemsnitsstørrelsen på bedrifter er steget gennem årene. Det afspejler strukturudviklingen, hvor produktionen koncentreres på større og færre bedrifter. Fra 1980’erne og frem, blev der altså færre mellemstore brug og relativt flere store og små brug (langt størstedelen af landbrugsproduk-tionen blev koncentreret på store landbrug). Antallet af gårde blev reduceret til en fjerdedel, men til gengæld voksede det gennemsnitlige landbrug fra at have 15 ha jord i 1950 til 61,1 ha i 2007.

3

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmark_-

_landbrug
4

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmark_-

_landbrug

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

1950 1970 1990 2000 2007

Landbrugsbedrifter (antal)

Landbrugsbedrift er (antal)

0

20

40

60

80

1950 1970 1990 2000 2007

Bedriftstørrelse, gennemsnit

(ha)

Bedriftstørrelse, gennemsnit (ha)

Side 3

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 3 af 7

På relativt kort tid blev landbruget beskæftigelsesmæssigt reduceret en del. Grundet mekaniserin-gen var det muligt at klare sig med mindre arbejdskraft. Samtidig trak byen mere end landbruget.

Her kan man snakke om ”push-pull effekten”: Byerne tiltrak med høje lønninger, kort arbejdstid og ferie, samtidig med at mekaniseringen på landet, og de dårlige arbejdsvilkår skubbede arbejdskraf-ten væk fra landbruget. Det kunne derfor også blive svært at skaffe hjælp i landbruget, og dette var også et incitament til mekaniseringen [5].

Opgave 2

Analyser udviklingen i mekaniseringen: traktorer, mejetærskere, heste med dokumentation fra tallene. Lav en kurve over forholdet mellem antal traktorer og antal gårde for de forskellige år.

Gør det samme mht. mejetærskerne. Hvordan kan man forklare denne udvikling?

Den store teknologiske udvikling begyndte med indførelsen af traktorer i landbruget efter 2. ver-denskrig. Antallet af både traktorer og mejetærskere steg, og beskæftigelsen faldt, samtidig med at også antallet af heste faldt voldsomt. I 1950 lå antallet af heste på 502.000, men i 1970 var det-te tal helt nede på 45.000. Det er altså et virkeligt stort fald, og det viser hvor hurtigt traktorerne og mejetærskerne overtog mange hestes arbejde.

Forholdet mellem antal traktorer og antal gårde

5

Alverdens geografi, siderne 131-151

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

1950 1970 1990 2000 2007

Beskæftigede (antal)

Beskæftigede

(antal)

0

50.000

100.000

150.000 Antal traktorer

200.000

250.000

1950 1970 1990 2000 2007

Antal gårde

(landbrugsbedrifter)

Side 4

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 4 af 7

Det var i 1950’erne, at traktoren kom på markedet i Danmark, og dette ses tydeligt på kurven, da man kan se, at grafen stiger meget voldsomt på relativt kort tid. Denne mekanisering førte til min-dre beskæftigede i landbruget, og derfor også færre landbrugsbedrifter.

Forholdet mellem antal mejetærskere og antal gårde

I forhold til antallet af traktorer er antallet af mejetærskere ikke så højt – men man kan se, at tal-lene for både traktorer og mejetærskere falder omkring 1970. De er altså begge på sit højeste om-kring 1970, og falder derefter nogenlunde parallelt med antallet af landbrugsbedrifter.

Opgave 3

Analyser udviklingen af gødnings- og pesticidforbruget. Sammenlign udviklingen med tidspunk-terne for indførelse af Vandmiljøplan I og II. Find informationer på nettet om miljøplan fra for-året 2009: ”Grøn vækst” og inddrag det i dine vurderinger af forureningspotentialet i dag.

(Vandmiljøplan I er fra 1987, og Vandmiljøplan II er fra 1998.)

Forbruget af handelsgødning og importeret foder steg voldsomt fra omkring 1960 til midt i

1980’erne. På grund af dårlig udnyttelse af næringsstofferne i landbrugsproduktionen, steg foru-reningen af vandmiljøet derfor i denne periode. Derefter kom der større fokus på vandmiljøet, og i

                            6
1987 blev Vandmiljøplan I iværksat .

Denne plan skulle være med til at nedsætte forbruget, og der blev stillet flere krav til landbruget om fordelingen af husdyrgødningen for at undgå en stigende vandforurening. Der blev blandt an-det stillet krav om, at landmændene først skulle sprøjte gødningen ud på markerne, når de var dækket af planter, der kunne udnytte gødningen – på den måde ville man udnytte næringsstoffer-ne bedre.

I 2007 var forbruget af kvælstof faldet med cirka 50 % i forhold til 1990. En del af reduktionen af denne husdyrgødning skyldes den fortsatte nedgang i landbrugsarealet, men målt pr. hektar er der

6

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_ovrige/rapporter/jordbrug_og_miljo_2a.pdf

0

50000

100000

150000 Antal mejetærskere

200000

250000

1950 1970 1990 2000 2007

Antal gårde

(landbrugsbedrifter)

Side 5

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 5 af 7

dog også en reduktion^{7}. Samtidig kom der også en større interesse for økologisk produktion, så

flere landbrug blev altså omlagt til økologiske landbrug [8].

I perioden fra 1970 til 2007, faldt forbruget af pesticider fra 6.045 tons til 3.310 tons – det er altså et fald på cirka 50 %. Dette skyldes i høj grad, at brugen af nye sprøjtemidler bliver anvendt i min-dre doser, og at landmanden sprøjter marken færre gange. Derudover blev tidligere godkendte sprøjtemidler revurderet, og det medførte at mere end 100 sprøjtegifte blev forbudte, fordi man mente, der var en fare for nedsivning til grundvandet [9].

Men målsætningen fra Vandmiljøplan I kunne ikke nås, og derfor blev der i 1998 iværksat Vandmil-jøplan II. Det viste sig, at det var svært at nå den fastsatte målsætning om at reducere kvælstofud-vaskningen alene gennem regulering af gødningsforbruget, så derfor bygger Vandmiljøplan II på

                  10
nogle flere virkemidler .

Miljøplanen ”Grøn vækst” handlede blandt andet om, at man skulle have et højt niveau af miljø, klima og naturbeskyttelse samtidig med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødeva-

reproduktion^{11}. Den grønne vækst skal blandt andet sikre et vandmiljø af god kvalitet og reducere

pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker.

Ifølge videncentret for landbrug er problemet med pesticidrester i grundvand, søer, åer og vand-løb på vej til at blive mindre i dagens Danmark. Pesticider må kun sprøjtes på markerne, hvis der er dokumentation for, at de ikke volder problemer for vandmiljøet eller dyrelivet. Og hvis de bliver sprøjtet korrekt på markerne, bliver de løbende nedbrudt af jordbakterier. Når man stadig finder pesticider i vandet, er det altså ifølge videncentret for landbrug, på grund af problemer i fortiden – pesticider som er op til 60 år gamle, og som er forbudte i dag [12].

Opgave 4

Analyser udviklingen i produktionen, dvs. korn, svinekød og mælk og forklar udviklingen.

I 1950 var der både køer, grise og høns på 90 % af bedrifterne, og i 2004 kun var det kun omkring halvdelen af bedrifterne der havde husdyr. Omkring 90 % af både malkekøerne og svinene var i specialiserede bedrifter. Mælkeproduktionen var koncentreret på ca. 6000 bedrifter, og svinepro-

duktionen på 10.000 bedrifter^{13}. Specialiseringen og koncentrationen har gjort det muligt at ud-

nytte resurserne på en mere effektiv måde. Man har fået en større viden om, hvordan man for-bedrer jordens og planternes produktionsevne gennem optimal forsyning med næringsstoffer og vand, og ved bekæmpelse af sygdomme, skadedyr samt ukrudt. For husdyrene er der også sket

7

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Dansk_landbrug_i_tal.aspx

8

Alverdens Geografi

9

Alverdens Geografi

10

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_ovrige/rapporter/jordbrug_og_miljo_2a.pdf

11

http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-

C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf
12

http://www.vfl.dk/Presse/Pressemeddelelser/090424_StyrPaaPesticider.htm

13

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/landbrug/landb

rug_(Struktur%C3%A6ndringer_i_det_danske_landbrug_efter_1850)

Side 6

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 6 af 7 fremgang bl.a. gennem avlsarbejde og bedre fodring. Disse fremskridt har tilsammen skabt en

              14
større produktion .

Fra 1950 til 2000 er kornhøsten steget, og dette skyldes den nye måde at gøde markerne på. Ge-nerelt har der været et stigende udbytte af korn, og det skyldtes bl.a. fordelene ved stordrift, sam-tidig med forædling af kornsorterne så de blev modstandsdygtige over for visse sygdomme. Også svineproduktionen er steget markant. Man lavede produktivitetsstigning, hvilket betød optimering af foderet, man lavede klimastalde og gav mørke til dyrene. Samtidig var der også avlsarbejde, hvor man altså fremavlede de egenskaber hos dyrene, der var bedst.

Mælkeproduktionen var nogenlunde konstant, men mælkeydelse pr. ko er steget med næsten 50

% fra 1970 til 2007. Den enkelte ko bliver mere effektiv til at producere mere mælk.

Diskussion/Konklusion

Sammenskriv analyseresultaterne fra de ovenstående punkter og formuler en samlet vurdering af landbrugets teknologiske udvikling frem til i dag.

Efter teknologiens indtog, er der sket mange forandringer i landbruget. En af de helt store om-væltninger skete efter traktoriseringen og mekaniseringen i hhv. 1950’erne og 1960’erne. Dette medførte et stort fald i beskæftigelsen indenfor landbruget, da man opdagede, at man kunne spa-re arbejdskraft ved at producere nogle maskiner, der kunne udføre samme arbejde.

Man lavede produktivitetsstigninger, og dette viste sig især at være en fordel for produktionen af svinekød. Med tiden var det danske landbrug blevet et industrialiseret landbrug. Med tiden blev der stillet større krav til landmændenes kvalifikationer, og hver enkelt landmand skulle hele tiden sørge for at være opdateret med hensyn til bl.a. sygdomsbekæmpelse og sammensætning af foder til dyrene. Landmændene fik efterhånden også flere og større regnskaber at holde styr på.

Produktivitetsstigninger skabes ved en effektivisering af produktionen, og det er især dette, der er drivkraften bag industrialiseringen. Det giver billigere produkter, og det er en fordel både for pro-ducenten og forbrugeren.

Perspektivering/stikord til geofaglig sammenhæng

Vandforurening, fødevareproduktion:

Industrialiseringen fik store konsekvenser for miljøet. Der var hele tiden et ønske om stigende produktion, og det betød, at landmændene måtte fortsætte med at udvikle det specialiserede landbrug, og ekstra tilførsel af gødning og sprøjtning med pesticider var samtidig også en forud-sætning for, at alt dette kunne lade sig gøre. Men dette øgede pres på jorden og vandresurserne skabte heldigvis også fokus på, at man skulle sikre en bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget [15].

Der blev foretaget en spørgeundersøgelse af LF (landbrug of fødevarer) i 2005, og denne viser, at hver anden landmand har etableret levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb

14

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/landbrug/landb

rug_(Struktur%C3%A6ndringer_i_det_danske_landbrug_efter_1850)
15

Alverdens Geografi

Side 7

[navn fjernet] 09-e Naturgeografi HAKA 6/3-2012

Side 7 af 7 eller lignende i 2005, og en lige så stor andel er planlagt etableret i 2006 [16]. Dette viser altså, at en moderne landbrugsproduktion godt kan kombineres med miljø- og naturhensyn.

16

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Dansk_landbrug_i_tal.aspx