Unge og usund kost

Side 1

2011

HTX 2. år

Unge og den usunde kost

Side 2

2 | Side

Resumé

I Teknologi faget B, har jeg arbejdet med temaet ”Ungdom”, hvor jeg fik til opgave at analysere en problemstilling, hvori det udvalgte projektoplæg indgik. Jeg valgte at arbejde med projektoplægget ”Ungdom og Skole” og yderligere beskæftige mig med nøgleproblemet ”Unge har for usund kost”, hvilket har været mit udgangspunkt. Ud fra dette, har jeg lavet en research og bearbejdet informationer for derefter at lave en problemformulering og dokumentere for det. Jeg har ved dette problem forsøgt, at frembringe en løsning til, hvordan man kan fremstille en fødevare, som kan erstatte de usunde snacks, unge er så glade for.

Jeg kom derefter frem til, at produktet skulle være to slags sukkerfri is med jordbær- og hindbærsmag, og som skulle være egnet til børn og unge i alderen 11-18 år. For at afklare om mit produkt er tilegnet børn og unge, har jeg foretaget forskellige analyser: Fedtstofekstrahering, askebestemmelse samt en sensorisk analyse af det endelige produkt.

Efter fremstillingen af mit produkt, har jeg foretaget en miljø- og teknologivurdering på dette.

Jeg har i rapporten dokumenteret alt dette, som forhåbentligt danner et omfattende bevis på arbejdets seriøsitet.

Indhold

Titelblad ........................................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Resumé .............................................................................................................................................................. 2 Projektbeskrivelse ............................................................................................................................................. 3 Indledning ...................................................................................................................................................... 3 Problemanalyse af tema ................................................................................................................................ 3 Problemtræ ................................................................................................................................................... 6 Problemformulering ...................................................................................................................................... 7 Produkttype ................................................................................................................................................... 7 Tid - og aktivitetsplan .................................................................................................................................... 8 Problembehandling ........................................................................................................................................... 9 Dokumentation af problem ........................................................................................................................... 9 Behovsundersøgelse .................................................................................................................................... 11 Krav til løsningsforslag: ................................................................................................................................ 13 Løsningsforslag: ........................................................................................................................................... 13 Valg af løsning .............................................................................................................................................. 13

Side 3

3 | Side

Teknologi analyse ........................................................................................................................................ 15 Plan for projektforløb .................................................................................................................................. 16

Løsning/Produkt .............................................................................................................................................. 16

Produktudvikling .......................................................................................................................................... 16 Produktkrav ................................................................................................................................................. 20 Produktfremstilling og dokumentation i proceslaboratoriet ...................................................................... 21 Fremstilling af hindbær is: ........................................................................................................................... 22 Afprøvning ................................................................................................................................................... 26 Forbedringsforslag ....................................................................................................................................... 28 Samfundsmæssige konsekvenser .................................................................................................................... 28

Miljøvurdering/LCA ..................................................................................................................................... 28
Teknologivurdering/Perspektivering ........................................................................................................... 33

Konklusion ................................................................................................................................................... 34 Evaluering .................................................................................................................................................... 35 Kildeliste .......................................................................................................................................................... 35 Bilag ................................................................................................................................................................. 37 Behovsundersøgelse ................................................................................................................................ 38 Projektbeskrivelse

Indledning

Vi har i faget Teknologi B fået temaet ”ungdom”, i forbindelse med en projektopgave. I det udleverede projektoplæg kan man vælge mellem fire undertemaer at beskæftige sig med: Bolig og ungdom, Skole og ungdom, job og ungdom og fritid og ungdom.

Ud af de fire undertemaer har jeg valgt at beskæftige mig med ”skole og ungdom”, idet jeg synes, at det er et interessant og spændende tema.

Problemanalyse af tema

Det er vigtigt at unge har det godt og trives godt på skolen, idet det kan påvirke udannelsen. Der er flere ting, der kan have indflydelse på, om unge trives i skolesystemet. Det er blandt andet vigtigt for eleverne, at have et godt og inspirerende skolemiljø. Men der er dog en masse faktorer

Side 4

4 | Side som f.eks. dårligt inventar, indeklima og vanskelige forhold for rengøring, som kan virke uinspirerende og have en negativ virkning på de unge og deres omgivelser.

Det er også vigtigt at unge kan komme sikkert i skole, og at der f.eks. er god plads på cykelstierne, som de trygt kan benytte sig af. Mange unge kommer i dag til skade i trafikken, og det er et stort problem, at en ung er involveret i hver tredje trafikulykke. [1]

Disse ulykker skyldes ofte de unges opførsel, og at de ikke ved nok om trafikken. Dette kan være særdeles farligt og livstruende.

Desuden er det vigtigt at unge har en god livsstil og har det både fysisk og psykisk godt, da dette er en forudsætning for sundhed og læring. Det er især vigtigt for de unges trivsel, at opleve et følelsesmæssigt sikkert og trygt miljø, som forebygger alle former for mobning og vold på alle områder af skolelivet.

Det er også betydeligt, at de unge har en sund kost, og motionerer for at holde sig sunde og i god form, eftersom dette gør de studerende mere modtagelige for indlæring og hjælper med at opretholde koncentrationen. Efter en lang tænkeproces, har jeg valgt at fokusere på ”sundhed”, idet jeg synes, at det er et interessant problem der samtidigt er samfundsrelevant og aktuelt.

Generelt, er det problem jeg vil beskæftige mig med, at unge foretrækker den usunde kost, frem for det sunde.

Overvægt blandt de unge i Danmark er i voldsom vækst og er et stigende problem. Ifølge sundhedsstyrelsen er op mod hvert femte barn overvægtig, og 70 % af dem, der er overvægtige som unge bliver det også som voksne. [2]

Dette er derfor et stort problem inden for folks sundhed, da overvægt kan medføre farlige livsstilssygdomme.

Denne markante udvikling i antallet af overvægtige unge skyldes stort set samfundets forløb, der har påvirket livsstilen. De unge har i dag brudt en masse rammer, som former den dårlige livsstil med junkfood, cigaretter og fester med alkohol og ballade; hvilket er grunden til den forringede sundhedstilstand. Der er især tale om de dårlige kost- og motionsvaner, der er svære at bryde. I dag er der især en stor stigning af overvægtige blandt folk med lav indkomst, hvilket er fordi, at de

1

”Vil have fat i unge om trafiksikkerhed”, af Jeppe Ligaard:

http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Trekanten/2010/09/30/115534.htm

2

Sundhedsstyrelsen; ”Faktaark om overvægt blandt børn og unge i Danmark”:

http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/faktaark.ashx

Side 5

5 | Side usunde ting er blevet billigere. [3]

Mange foretrækker også de usunde sukker- og fedtholdige madvarer som for eksempel snacks, i stedet for frugt og grønt; og at det er billigt, gør det kun muligt for alle, at få fat i de ”lækre” sager uden besvær.

Derudover gør teknologien i dag livet meget nemmere, og det er ikke længere nødvendigt at bevæge sig meget, da man for eksempel bare kan tage bilen eller benytte sig af den offentlige

transport, når man skal til og fra skole/arbejde. Det er heller ikke længere et behov, at tage ud og

”spille fodbold”, da det er dækket af andre aktiviteter som computerspil, tv, playstation osv.

Desuden behøver man heller ikke tage ud med vennerne for at dække de sociale behov, når man bare kan bruge telefoner og internet. Alt dette har stor betydning for vores livsstil og det har dermed også store konsekvenser på vores sundhed og helbred.

Efter at have begrænset mine idéer til de mest væsentlige, er jeg kommet frem til nøgleproblemet ”Unge har for usund kost”, og jeg har udarbejdet et problemtræ ud fra dette, hvor jeg skulle afklare dette nøgleproblems årsager og virkninger.

Jeg har afgrænset de centrale emner i mit problemtræ ved at gå i dybden med mit problem, og stille spørgsmål til de kasser jeg mener, er de mest relevante at beskæftige sig med i forbindelse med dette projekt.

3

Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

Side 6

6 | Side

Problemtræ

Nedsat gennemsnitslevealder

Unge har for usund kost

Usunde fødevarer er nemmere at få fat på. arbejde meget stresset

Kan opstå om følger af his familien dårlig

Køber usundt mad fordi det er billigt

Har ikke så mange penge

Uvidenhed sundhed skolearbejde

Stress

Overvægtige unge

Virkninger Øget pres på sundhedssystemet trøstespisning Psykiske sygdomme selvmord stofmisbrug

Lange ventelister på hospitalet

Færre folk får behandling arbejdsløshed Stressede Færre penge til læger andre ting lægefejl

Flere dødsfald

De bliver Flere penge til mobbet sundhedssystemer

Dårlige uddannelser på skolerne

Skattetrykket stiger

Det er billigt

Ingen tid til at lave en madpakke selv

Fødevarer indeholder mere fedende ingredienser end nødvendigt.

Dårlig socialt netværk

Lavt selvværd Dårlig arbejdskraft

Flere livsstilssygdomme i fremtiden

Nøgleproblem

Årsager

Side 7

7 | Side

Problemformulering

Jeg har i projektet valgt at afgrænse mig til fedme blandt unge, idet det er et stort problem at antallet af fedme og overvægt stiger markant [4]. En del af problemet ligger i, at det medfører til alvorlige livsstilssygdomme som f.eks. diabetes og blodpropper. En anden del ligger også i, at overvægtige børn ikke trives godt og kan opleve en dårlig barndom. De kan f.eks. blive mobbet på skolen og få et lavt selvværd. Det er en tilstand der skal gøres noget ved, hvis de unge skal have et godt og sundt liv.

Jeg vil nu stille nogle spørgsmål til de afgrænsede kasser i mit problemtræ, som jeg vil besvare i

rapporten. Disse spørgsmål er delt under ”Ny viden/information” og ”samfundsforhold”:

Ny viden/information:

• Hvad er årsagerne til den usunde livsstil og hvilke konsekvenser har det?

• Hvordan forekommer fedme?

• Hvor stort er problemet?

• Hvorfor kan man ikke bryde den usunde livsstil?

• Hvilket produkt kan man fremstille for at bidrage til, at færre bliver overvægtige/fede og

flere får en sund livsstil?

Samfundsforhold:

• Hvordan har samfundet allerede forsøgt at løse problemet?

• Hvordan kan samfundet forhindre i, at flere og flere børn og unge bliver overvægte/fede?

Produkttype

Jeg har tænkt mig at fremstille et sundt levnedsmiddel, der kan hjælpe de unge med sundheden.

Jeg vil fremstille et produkt der er sundt og samtidigt kan erstattes med de unges usunde mellemmåltider som de er så glade for.

4

Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

Side 8

8 | Side

Dette vil være i form af snacks, og vil hjælpe med at forhindre fedme blandt unge og derved forbygge de negative effekter som livsstilssygdomme og koncentrationsbesvær.

Dette vil desuden bidrage til, at de unge kan holde sig sunde og glade. Produktet vil jeg fremstille i proceslaboratoriet.

Tid - og aktivitetsplan

Uge Dage Blokke Aktivitet Værksted

1 Fredag 2 Vi fik udleveret projektet

2 Fredag 2 Klassen

Arbejde på PB

3

Tirsdag 1 Arbejde færdigt på PB for derefter at Klassen

Fredag 2 Rette på PB Klassen aflevere den.

4 Fredag 2 Aflevere den endelig PB til Klassen

5

Tirsdag 1 Arbejde på ”Klar til værksted” Klassen

Fredag 2 Købe ingredienser til min is, og starte Køkkenet med fremstillingen.

6

Fredag 3

Bestemme proteinindhold af isen Proceslaboratoriet

7 -- -- Vinterferie

8 Fredag 3 Bestemme fedtindhold af isen Proceslaboratoriet

9 -- -- SO2

10

Fredag

3 Tørstof- og askebestemmelse af is, og Proceslaboratoriet

Side 9

9 | Side færdiggøre rapport. og klassen.

Problembehandling

Dokumentation af problem

Fedme er et verdensrelaterende problem, og flere og flere mennesker i den vestlige verden kæmper med sundhedsmæssige problemer forårsaget af dette. Det skyldes, at samfundet har ændret sig radikalt, og vi her i Vesten er fremme i forhold til teknologien, som har ført til betydelig

reduceret fysisk aktivitet i skole/arbejds- og fritidslivet. Det har også ført til lettilgængelig, billig og

energirig madvarer 24 timer i døgnet, f.eks. ved et stigende antal fastfood restauranter og ved udbringning af mad.

Da fødevareproduktion vokser hurtigere end befolkningen, og der derfor er langt flere fødevarer, end man har behov for, forsøger man at få befolkningen til at købe og spise flere og flere fødevarer ved f.eks. at gøre dem billige. Desuden er fødevarerne som vi køber i dag, også meget anderledes i forhold til før. Ifølge EU's landbrugspolitik, kan producering af store mængder af sukker og mælkeprodukter bedre betale sig end producering af frugter og grøntsager. Dermed får landmændene tjent mere, ved at producere en masse sukker og flere landbrugsprodukter, end der er behov for, end frugter og grøntsager. Dette betyder, at de billige fødevarer på markedet, som man ønsker at sælge så meget som muligt af, derfor fremkommer med et stort indhold af sukker

og derfor udkonkurrer sunde fødevarer^{5}.

Det miljø, som børn og unge vokser op i her, betegnes som følge af dette som fedmefremmende.

Ifølge en artikel på ”Avis.com”, vejer næsten en halv milliard mennesker for meget^{6}, og over de

sidste 50 år, er der sket ca. en tidobling af forekomsten af fedme hos børn og unge [7].

Fedme forekommer, når man i gennemsnittet indtager mere energi fra kosten end man forbruger.

Dette medfører et overskud af energi, som vil blive oplagret som fedtdepoter i kroppen.

5

’Fedme; hvad sker der hvis vi ikke gør noget?’ Af Michaela Miller

6

”Verdens fede tager livet af de andre”: http://avisen.dk/verdens-fede-tager-livet-af-de-andre_12596.aspx

7

”Fakta om fedme hos danske børn og unge”: http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed137/fakta1/

Side 10

10 | Side

Hvis man spiser uregelmæssige måltider, der indeholder for meget sukker eller fedt, eller ikke dyrker nok motion i forhold til den store mængde af usund mad man indtager, vil kroppen som småt begynde, med at udvikle overvægt. Denne usunde mad kan eksempelvis indeholde for små mængder af kostfibre, frugt og grønt. Fortsætter man i denne usunde tilstand over en længere periode, vil det udvikle sig til fedme.

Fedme kan have en sammenhæng med både miljøpåvirkninger og gener, og er derved arveligt.

Som vi lige har snakket om, har de miljømæssige faktorer en påvirkning på børn og unge, og hvis forældrene eksempelvis har en usund livsstil, vil børnene højst sandsynligt også få videregivet den usunde livsstil. Genetisk set, kan børn og unge være overvægtige, hvis forældrene f.eks. har tendens til at udvikle lavt hvilestofskifte, tendens til at oplagre fedt og en dårlig evne til at

forbrænde fedt.^{8}

Alt dette har store konsekvenser på den pågældendes helbred. Fedme hos børn kan have psykiske problemer, der resulterer i en dårlig barndom og opvækst, hvilket er alvorligt for barnets trivsel i hverdagen. Svær overvægt hos børn kan give problemer med fejlstilling i hofte – og knæled, hvilket kræver operation. Desuden er der meget stor risiko for at udvikle diabetes 2 i puberteten.

Hvis man derudover ikke har den rette motivation og støtte kan det være vanskeligt at samle sine ressourcer til at gøre noget ved overvægten, hvis man samtidig er deprimeret. Mobning udvikler sig til diskrimination når man bliver voksen og kommer ud på arbejdsmarkedet. Dermed har de fleste bare lyst til at isolere sig fra omgivelserne. Udover de mentale problemer, er der også stor risiko for, at man udvikler livsstilssygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, blodtryk eller slidgigt

(se bilag^{1}). Dette har mange samfundsmæssige konsekvenser, som statskassen skal forebygge og

behandle, hvilket kommer til at koste mange penge. Allerede i dag skønner Dansk Selskab for Adipositas Forskning, at prisen i kroner og øre for den danske overvægt og fedme kommer til at være mere end 5 milliarder kroner [9].

Noget mange i dag ikke kan modstå, er snacks. Snacks er et lille måltid man spiser, når man vil stille ens sult i en kort periode, eller er ”lækker-sulten” og ønsker at spise for nydelsens skyld. Men problemet ligger heri, at det er de alt for usunde og søde snacks som chokolade, slik og kage, de

8

”Svær overvægt”, af Arne Astrup, professor, dr.med.: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fedme.htm

9

Nordsider; http://www.nordsider.dk/Elevarbejder/fedme_projekt_2006/

Side 11

11 | Side fleste elsker. To ud af tre børn får hver dag for meget sukker [10], og det er ikke godt, da disse små mellemmåltider ikke giver en vedvarende følelse af mæthed og de ender derfor hurtigt med, at spise endnu mere.

Kemisk set er sukkerstoffer kulhydrater, som findes i flere former. De simpel byggede former for sukker er f.eks. glukose (druesikker), fruktose (frugtsukker) og sukrose (rørsukker); hvor glukose og fruktose indeholder to sukkermolekyler, og derfor kaldes monosakkarider, mens sukrose indeholder to sukkermolekyler og derfor kaldes for disakkarider. Jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Dette er grunden til, at man hurtigere bliver sulten igen, hvis man f.eks. spiser chokolade, der indeholder flere af monosakkarider, end når man spiser grønsager eller kartofler [11]. Det er dermed disse hurtigt nedbrydelige sukkerstoffer, der fremkommer i de fødevarer som kage, chips og slik, som har en mest negativ påvirkning på sundheden.

Udover overvægt og fedme, forårsager sukker også hyperaktivitet og koncentrationsbesvær.

Ernæringsrådet har i en omfattende rapport gennemgået den videnskabelige dokumentation for sukkers sundhedsmæssige betydning, og konkluderer bl.a. at sukker har været anset for at være årsag til hyperaktivitet [12]; og hvis en ernæringsmæssigt dækkende kost bliver erstattet af sukkerholdige fødevarer, vil koncentrationsevnen blive påvirket negativt. Hvis man har en usund kost, får man ikke de anbefalede næringsstoffer, vitaminer eller mineraler, som man har brug for.

Hvis man lider af koncentrationsbesvær, vil man som ofte også opleve langvarige symptomer

såsom søvnproblemer og træthed, hukommelsesbesvær og/eller hovedpine. Derfor er dette et

stort problem, da det har en stor indflydelse på, hvordan børn og unge fungerer dagligt og på deres skolegang. Det er vigtigt at børn og unge kan koncentrere sig godt på skolen og dermed få det optimale ud af undervisning.

Behovsundersøgelse

Jeg har bestemt, at min målgruppe skal være børn og unge mellem 11-18 år gamle, dels fordi de fleste elsker is, og dels fordi det er i den alder, børn og unge begynder at danne sig en identitet.

10

Mellemmåltider til børn er alt for søde”: http://www.24.dk/article.jsp?articleId=5328

11

”kulhydrat”, af Torben Bjeeregaard Larsen, læge: http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/kulhydrat.htm

12

Ernæringsrådet, ”Sukkers sundhedsmæssige betydning”:

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Sukkerrapport_www.pdf

Side 12

12 | Side

Det er derfor vigtigt, at børn og unge allerede der, vælger sunde snacks frem for det usunde; og hvis de kommer ud for en masse reklamer for alt det sunde fra en tidlig alder, vil det klart have indflydelse på dannelsen af børn og unges identitet. Har man en sund kost, vil man dermed også være med til at forebygge overvægt, fedme og koncentrationsbesvær [13] hos de fremtidige generationer.

For at påpege dette, har jeg valgt at lave en kvantitativ behovsundersøgelse (se bilag^{2}) og

undersøge, hvor meget børn og unge ved omkring fedme, samt hvad de foretrækker af usunde snacks. Jeg har også lavet denne behovsundersøgelse for at kunne drage vigtige konklusioner og bekræfte nogle vigtige sammenhænge som jeg kan fokusere på, når jeg skal arbejde med mit produkt.

Ud fra den kvantitative behovsundersøgelse, kan jeg konkludere at 24 % af de adspurgte børn og

unge, ikke spiser fornuftig morgenmad men fødevarer som kage, chokolade og chips (se bilag^{3}).

Desuden spiser 59 % af de adspurgte børn og unge heller ikke sund frokost. De foretrækker også

disse usunde madvarer frem for det næringsrige (se bilag^{4}) og da deres spisevaner er meget

dårlige og usunde i forhold til hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, adspurgte jeg dem også, om de havde kendskab til de sundhedsskadelige risiko der er, ved for meget indtagelse af sukkerholdige fødevarer. Her svarede 67 % af de adspurgte, at de kun vidste lidt om risikoen, og 13 % vidste slet

ikke noget (se bilag^{5}). Dertil udspurgte jeg børnene og de unge, om de ofte oplevede
koncentrationsbesvær i undervisningen, og det svarede 58 % af de adspurgte ja til (se bilag^{6}).

Desuden spurgte jeg dem også, om de var interesseret i at købe en sund snack, med inspiration fra

en usund snack, og det svarede 92 % af de adspurgte ja til (se bilag^{7}). For at få et bedre indblik i

hvad børnene og de unge er glade for af usunde fødevarer, spurgte jeg dem til sidst, hvad det er, foretrækker af de tre muligheder: chips, is og bolsjer. Her svarede 50 % af de adspurgte at de

                                                        8
foretrækker is, mens 35 % valgte bolsjer og 15 % valgte chips (se bilag ).

Efter at have adspurgt børnene og de unge, blev jeg overrasket over, at langt de fleste ikke vidste meget, om hvor sundhedsskadeligt sukkerholdige fødevarer kan være - men at de alligevel var vældig interesseret i, at købe en sund snack der er lavet med udgangspunkt fra en usund snack.

13

Studiehuset; mad og koncentrationsbesvær:

http://studiehuset.dk/index.php/d.60/Mad/og/koncentrationsbesv%C3%A6r

Side 13

13 | Side

Krav til løsningsforslag:

På baggrund af ovenstående dokumentation af problemet og analysen, vil jeg opstille krav til de kommende løsningsforslag og vægte dem, alt efter hvilke der er vigtigst for mit problem. Skalaen er fra 1 til 5, hvor 1 vægtes lavt og 5 vægtes højt:

• Produktet skal være passende til overvægtige børn og unge (5)

• Produktet skal være holdbart (3)

• Produktet skal være originalt, og må ikke findes på markedet med samme specifikke funktioner (4)

• Produktet skal smage godt (5)

• Prisen på produktet skal være nogenlunde billigt, så det er mere tilgængeligt og dermed kan vælges frem for de lidt dyrere og mere sunde fødevarer. (4)

Løsningsforslag:

Jeg har 4 løsningsforslag, som jeg vil vælge imellem for at løse mit samfundsmæssige problem:

1. fedt- og saltfattige chips

Ved dette fremstilles ovnbagte chips af kikærter og bønner, og krydret let med urtesalt, da de skal være fedt- og saltfattige.

2. Sukkerfri is

Ved dette fremstilles sukkerfri is ved sukkererstatning, frugt og fløde med lavt fedtindhold.

3. sukkerfri bolsjer

Ved dette fremstilles der sukkerfrie bolsjer, og jeg har her tænkt mig at arbejde med kamille, da den eksempelvis er et miljøvenligt og fhv. nem at anvende.

Valg af løsning

Efter at have angivet mine ovenstående løsningsforslag, vil jeg nu bestemme, hvilket en der er mest passende og løser problematikken omkring børn og unges usunde kost og valg af usunde snacks, hvilket påvirker deres skolegang og fører til koncentrationsbesvær og andre livsstilssygdomme. Ved dette vil jeg opstille et skema, for at kunne bedømme mine krav og kriterier af produktet.

Side 14

14 | Side

I skemaet vil jeg indsætte kravene til mine løsningsforslag og vægtningen af dem fra tidligere afsnit, samt mine 3 løsningsforslag og de point jeg vil give dem, alt efter hvor godt de opfylder kravene. Løsningsforslagene vil blive bedømt fra en skala fra 1-3. Efterfølgende vil jeg gange Vægtning (v) og Point (P) sammen for derefter at addere dem til sidst. løsningsforslaget med den højeste sum, er så det, jeg vil arbejde videre med.

Ønskede Passende for Holdbarhed Originalt Smager godt Billigt

Egenskaber overvægtige børn og unge

Vægtning (v) fra 1-5

5 3 4 5 4 Sum af (P · V)

fedt- og saltfattige chips

Point (P)

P · V

1

5

1 1 2 1

3 4 10 4 26

Sukkerfri is

Point (P)

P · V

3 3 3 3 2

15 9 12 15 8 59

Sukkerfrie bolsjer

Point (P)

P · V

2 3 1 3 2

10 9 4 15 8

46

På baggrund af dette skema, er jeg kommet frem til, at sukkerfri is skal være det løsningsforslag, jeg vil arbejde videre med.

Side 15

15 | Side

Teknologi analyse

For at få mere indsigt i hvad det er, jeg vil begå mig ud i, og for at forberede produktfremstillingen, har jeg følgende lavet en teknologianalyse.

Denne vil jeg fremstille ud fra en sukkererstatning, hvilket vil sige et stof, der erstatter det hvide sukker, men har samme virkning i forhold til sødmen. Endvidere skal min is fremstilles af en fedtfattig fløde, æggehvide, vanilje og en slag frugt. I starten havde i tanker at anvende sukkererstatningen Steviosid, som ikke påvirker insulinproduktionen, da den har et indhold på mindre end 1 kalorie pr. 100 gram. Derudover kan 15 kilo sukker erstattes af blot 50 gram sød Steviosid [14]. Denne sukkererstatning er dog ikke lovlig at anvende i fødevarer i Europa, og for at finde ud af, hvorfor det ikke er lovligt, kontaktede jeg producenterne bag Steviosid Natur

Drogeriet A/S. Til dette svarede de blot, at Stevia udkonkurrerede almindeligt hvidt sukker, og

derfor ville påvirke de lande, der producerer sukker fra sukkerrør og deres økonomi. Jeg kan dog konkludere at Steviosid ikke er sundhedsskadeligt [15].

Jeg valgte så i stedet for Steviosid, at anvende sukkererstatningen D-mannitol, da den har en tilsvarende sødme som hvidt sukker. Dette gør isen sundere og mindre sundhedsskadelig i forhold til normale is. I gennemsnit er deres energiindhold 2 kcal pr. gram, hvor ægte sukker til sammenligning giver 4 kcal pr. gram.

For at bekræfte det, vil jeg bestemme næringsindholdet af min is. Dette gøres ved først at bestemme protein-, fedt- og kulhydratindholdet i isen ved følgende forsøg:

- Bestemmelse af proteinindholdet i mælk

- Fedtstofsbestemmelse

- Tørstof- og Askebestemmelse^{16}

Jeg skal derfor kende de ovenstående forsøgs teknikker og udførelsesmetoder.

14

Helsenyt; ”Sød Stevia - et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere”:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=2425&sprog=1&grp=8&menu=5

15

Helsenyt; ”Stevia, undersøgelser om stoffets sikkerhed”:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=5279&sprog=1&grp=8&menu=14

16

Forsøgsvejledning givet af Lone Chortsen.

Side 16

16 | Side

Den viden jeg skal benytte, til at fremstille mit produkt er D-mannitol stoffernes R - og S-sætninger, for at finde de risiko der kan være ved indtagelse. Derudover skal jeg kende til D-mannitols udvinding og destruering. Jeg skal som en selvfølge også kende bivirkningerne og tage stilling til dem, hvis der er nogen. Desuden skal jeg kende D-mannitols sødme i forhold til normalt hvidt sukker, så jeg dermed kan beregne mig frem til lige præcis, hvor meget D-mannitol der skal tilsættes, så isens sødme er lige tilpas. Til forsøget om bestemmelse af proteindholdet, skal jeg vide alt om titrering. Derudover skal jeg kunne matematik for at beregne mig frem til indholdet. Til fedtbestemmelsen skal jeg også vide, hvordan jeg destillerer et stof og jeg skal kunne opstille beregninger, der præsenterer indholdet af fedt i isen pr. 100 gram. Jeg skal også kunne finde ud af at foretage en fedtekstraktion. Til sidst skal jeg have en generel viden, når jeg skal ind i proceslaboratoriet. Jeg skal kunne adskille organisk fra uorganisk materiale, så jeg dermed kan smide affaldet ud i den korrekte affaldsspand. Når jeg er proceslaboratoriet, skal jeg også være utrolig omhyggelig med brug af farlige midler, og jeg skal derfor bære kittel, handsker og briller, når jeg beskæftiger sig med sundhedsskadelige stoffer.

Organiseringen af mit arbejde foregår ved at jeg først er i proceskøkkenet og fremstiller min jordbær- og hindbær is, og starter så derefter med forsøgende en ad gangen.

Plan for projektforløb

Plan for projektforløbet er i projektbeskrivelsen.

Løsning/Produkt

Produktudvikling

Det er vigtigt, at man overholder Sundhedsguidens opstillede krav, hvis man ønsker at have en sundere livsstil. I et æg er æggeblommen den mest fedtholdige, og er dermed den mest

”skadelige” del af ægget; mens man godt kan indtage lidt mere af æggehviden^{17}.

Tidligere blev man anbefalet at holde sig helt fra sukker, da man var man overbevist om, at sukker var det kulhydrat, der påvirkede blodsukkeret mest. Det er vigtigt, at man overholder

17

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/de-8-

nye-kostraa%3Bd/

Side 17

17 | Side

Sundhedsguidens opstillede krav, hvis man ønsker at have en sundere livsstil. Her handler det bl.a.

om at begrænse mængden af mættet animalsk fedt, og vælge mere af det sunde f.eks. fra vegetabilske kilder såsom olie og mandler. I et æg er æggeblommen den mest fedtholdige, og er

dermed den mest ”skadelige” del af ægget; mens man godt kan indtage lidt mere af æggehviden^{18}.

Tidligere blev man anbefalet at holde sig helt fra sukker, da man var man overbevist om, at sukker var det kulhydrat, der påvirkede blodsukkeret mest. Det er dog i dag blevet forklaret, at der er andre typer af kulhydrater, som stivelse i hvidt brød, som kan medføre lige så stor blodsukkerstigning. Man behøver derfor ikke holde sig fra sukker helt, men det vil god medføre overvægt of og fedme hvis man indtager meget. Således kan man indtage sukker i små mængder

fordelt over dagen^{19}.

Jeg har derfor valgt at fremstille en sukkerfri is, der dermed er mindre sundhedsskadelige end normal is. For at bekræfte det, vil jeg som tidligere sagt, foretage nogle forsøg, for at bestemme næringsindholdet:

Bestemmelse af proteinindholdet

Vi ved, at en stor del af mælkeprotein er kasein. Kasein har den tendens i mælk, at den klumper sig

sammen om et Ca^{2} molekyle, denne sammenklumpning kaldes kaseinmiceller, og før den egentlige
bestemmelse af proteinindholdet, er det en fordel at udfælde Ca^{2} ved hjælp af vores kaliumoxalat.

Som bekendt indeholder protein aminosyrer, som har den egenskab at den indeholder både en syregruppe COOH og basegruppen NH.

2

En pH værdi på 8,4 er den højeste, hvor næsten alle mælkeproteins primære aminosyrer vil være

på syreform (-NH^{+}). Grunden til at pH justeres til dette tal er, at få den maksimale

3 reaktionsvillighed i reaktionen, da pH vil falde meget drastisk, når methanalen bliver tilsat.

Methanal reagerer med NH^{+} gruppen, som adderes til dobbeltbindingen C=O i hydroxy gruppen i

3 methanal:

R – NH + C = O R – NH^{+} - CH OH R – NH^{+} = CH + H 0

3 2 2 2 2

PH falder som før nævnt meget her, da den dannede syre NH^{+} er en stærkere syre end NH^{+}

3

18

Sundhedsguiden; De 8 nye kostråd:

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/de-8-nye-

kostraa%3Bd/

19

Psykologimagasinet;

http://www.psykologimagasinet.dk/Krop%20og%20velvaere/Kost/Julens%204%20syndere.aspx

Side 18

18 | Side

Næsten alle grupperne vil da afgive en proton:

R – NH^{+} = CH + 0H^{--} R – N = CH + H O

2 2 2

Fedtstofsbestemmelse

Det er nødvendigt at vide, præcis hvor meget fedtprocent der er, i det produkt der skal fremstilles, da fedtprocenten spiller en væsentlig rolle i produktet. Dette kan bestemmes ved en fedtekstration, ved at ekstrahere et fedtstofholdigt materiale, således at mængden af fedtstoffer kan bestemmes. Selve ekstraktionen bliver foretaget med et såkaldt ’soxhletapparat’ i hvilket der kun anvendes en begrænset mængde ekstraktionsmiddel [20].

(se bilag^{9})

Sensoriske analyser

Produktets sensoriske bedømmelse er også nødvendig, for at få et godt indblik i, hvordan produktet formentlig vil modtages på markedet. Dette gøres ved en såkaldt sensorisk analyse.

Sensorisk analyse handler, som ordet selv siger, om sanserne. Det er en situation, hvor alle sanserne bruges ved bedømmelse af enten et måltid, en ret eller en enkel fødevare, som det er i dette tilfælde.

De vigtigste sanseorganer i forbindelse med en sensorisk bedømmelse er:

- Smagssansen

- Følesansen

- Høresansen

- Synssansen

- Lugtesansen

Det er vigtigt at tage disse 5 sanser i enkeltvis betragtning, da de afhænger af mange faktorer.

Smagssansen:

Smagssansen er nok den vigtigste sans når det gælder følelsen ved at spise. Dog er det også en af de sværeste sanser at definere, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens konsistens, madens temperatur, vores humør osv.. Smagssansen har desuden en samordning med lugtesansen i

20

Vejledning ’Extraktion af fedtstoffer’ udleveret af Lone Chortsen.

Side 19

19 | Side pandelappen, hvilket er med til at give smagsoplevelserne flere nuancer, da mennesker kan opfatte en del flere lugtestoffer end smagsstoffer.

De mest relevante faktorer, der påvirker smagssansen er:

- Sult og mæthed

- Indtagelse af stærkt krydret mad

- Indtagelse af kaffe og te

- Rygning

- Bestik

- Parfume

- Temperatur

- Lys

- Sygdom

- Medicin

- Ændret hormonbalance

Lugtesansen:

Lugtesansen har den evne at omfatte kemiske forbindelser og duftstoffer i luften. Der er et tyndt slimlag i vores næsehul, som sørger for at opfange duftstoffer, der igen bliver registreret af lugtecellerne. Der findes 20 millioner af dem i næsen. Når vi i længere tid er omgivet af de samme duftstoffer, vil lugtecellernes aktivering slutte. Dette gør, at man ikke længere er i stand til at skelne mellem forskellige dufte. Desuden skærpes lugtesansen ved sult og appetit. Dufte kan også

’overdøve’ hinanden, så det er nødvendigt, hvis en analyse skal foretages, at være et sted, som ikke er stærkt lugtende.

Følesansen:

Med hensyn til fødevarer, siger følesansen om fødens:

- Temperatur (koldt eller varmt)

- Konsistens (blød eller hårdt)

- Mørhed (tilpas kogt, stegt eller bagt)

- Finhed (groft eller fint)

Høresansen:

Side 20

20 | Side

Høresansen giver os en fornemmelse af om føden er:

- Har ’bid’ (frisk, rå og grønt)

- Sprød (flæskesvær, brødskorpe)

- Knasende (snacks, slik)

Synssansen:

Synet er meget vigtigt med hensyn til føden. Derfor er det en god idé eventuelt at lave en blindsmagning eller ændring af lyset.

Der er flere forskellige bedømmelsesmetoder på en sensorisk analyse:

- Triangeltest (personlige interviews)

- Beskrivende test

- Rangordningstest

- Parvis sammenligning^{21}

Produktkrav

Produktspecifik viden:

Mit produkt skal sælges på supermarkeder og kiosker og kan på denne måde være inden for rækkevidde hos forbrugerne, og især være iøjefaldende for børnene. Endvidere vil der blive udformet en tv-reklame, som skal markedsføre mit produkt, samt en brochure der skal oplyse forbrugerne og give viden omkring produktet, og hvordan det gavner børn og unge, at indtage denne form for is i stedet for en sukker – og fedtholdig is, samt fordelene ved det.

Funktion:

• Produktet skal smage godt og som normal is

• Konsistensen skal være cremet

• Produktet må ikke være grynet når det indtages

• Produktet skal dufte af jordbær og hindbær og vanilje

• Produktet skal se indbydende ud, og ligne jordbæris og hindbær

• Produktet skal kunne opbevares i fryseren, og stadig smage som forventet

21

http://www.gumlink.dk/innovation/rdkompetencer/pages/sensorik.aspx

Side 21

21 | Side

• Produktet skal ikke være skadeligt for kroppen, med hvilket menes, at fedtindholdet ikke skal være højere end ADI:

- Pr. 100 g. skal der være maks 15 % protein

- Pr. 100 g. skal der være maks. 10 % fedt

- Pr. 100 g. skal der være maks 50 % kulhydrater

Design:

Mit produkt skal være i en rund beholder, og skal have en iøjefaldende emballage:

• Beholderens layout skal fange ens opmærksomhed.

• Isen skal hedde Ice-licious, og navnet på isen skal skrives med grotesk typografi, da denne slags typografi er bedst tilegnet overskrifter, da den blandt andet er letlæselig i forhold til antikva.

• Der skal være et fangende billede af produktet på emballagen, så forbrugerne kan se selve produktet og dermed blive fristet.

Økonomi:

Mit produkt er en sukkerfri is, som er fremstillet af sukkerstoffet D-Mannitol, hvilket er et organisk stof og fremstillet af sukker ved hjælp af en redoxtion. Fremstillingen af produktet skal gøres billigst muligt. Da D-Mannitol erstatter hvidt sukker, vil den således gøre fremstillingen billigere.

Konkurrence:

Jeg har en høj konkurrenceevne indenfor fødevareindustrien, da min fedt – og sukkerfrie is har den funktion, at den både er billig at fremstille - da den ikke skal bruge så mange ressourcer, samtidig med, at den forebygger fedme og usunde livsstilsvaner.

Produktfremstilling og dokumentation i proceslaboratoriet

Mit produkt er en sukkerfri jordbær- og hindbæris, som jeg fremstillede i proceslaboratoriet.

Fremstillingen af den sukkerfrie is foregik ved to trin; blendning af ingredienserne, samt frysning af den endelige blanding.

Valg af ingredienser

På baggrund af produktkravene, har jeg valgt at fremstille isen af følgende ingredienser:

Side 22

22 | Side

• Cremefine piskefløde 19 % i stedet for normalt fløde, da man herved kan opnå et mindre indhold af de umættede fedtstoffer og samtidig opnå kravet om maksimalt 10 % fedt.

• D-Mannitol, hvilket er fremstillet af sukker ved hjælp af en redoxtion, i stedet for normalt sukker, da eksempelvis diabetikere bør indtage sukker i en meget begrænset mængde, samt for at forebygge usunde livsstilssygdomme, hvilke påvirker de unges skolegang f.eks.

ved at have en påvirkning på de unges koncentrationsbesvær.

• Æggehvide i stedet for æggeblommer, da æggeblommer frarådes i forbindelse med fedme, diabetes etc.

Fremstilling af hindbær is:

Ingredienser:

• 400 g. hindbær

• En halv vaniljestang

• 6. tsk. D-Mannitol

• 1 æggehvide

• 50 mL Cremefine piskefløde 19 %

Materialer:

• Vægt

• Blender

• Teske

• En beholder

• Fryser

Fremgangsmåde:

• 400 g. hindbær blendes med 50 mL Cremefine piskefløde 19%

• Vaniljestangen knuses grundigt og tilsættes derefter i blandingen

• 6. tsk D-Mannitol, og 1 æggehvide tilsættes

• Til sidst hældes blandingen i en beholder og sættes ind i en fryser.

Flowdiagram over fremstillingsprocessen:

1 - Hindbær

- Cremefine piskefløde 19 %

- Vaniljestang

- D-Mannitol

- æggehvide

Side 23

23 | Side

Fremstilling af jordbær is:

Fremstilling af jordbær is foregik på præcis samme måde, men her blendes det blot med 400 g.

jordbær i stedet.

Billeder af fremstillingen af isen:

Bestemmelse af proteinindhold

Formålet med dette forsøg er at bestemme

Blendes

Blanding hældes i en beholder

4 Beholderen sættes i fryseren

2

3

5 Efter 1-2 timer i fryseren, er isen fremstillet!

Side 24

24 | Side proteinindholdet i mælk ved formoltitrering.

Materialer:

• pH-meter

• pufferopløsning (pH 7,0)

• titreringsudstyr

• 250 mL bægerglas

• 50 mL pipette

• 10 mL måleglas

• 50 mL bægerglas

Kemikalier:

• 30 % methanal (formalin)

• 0, 100 M NaOH

• Mættet natriumoxalat

Fremgangsmåde:

• En burette fyldes med 0,100 M NaOH

• 50 mL is udtages og overføres til et 250 mL bægerglas

• 2 ml kaliumoxalat tilsættes og der omrøres med magnetomrører ca. 2 min.

• En pH-meter justeres med en pufferopløsning (pH 7,0)

• Elektroden skylles forsigtigt med demineraliseret vand og anbringes i bægerglasset med is

(Man skal sørge for at elektroden ikke rører magneten under dens omdrejning)

• 0, 100 M NaOH dryppes til fra buretten indtil isens pH er 8, 4.

• Et 50 mL bægerglas fyldes næsten halvt med 30 % methanal

• pH-elektroden skylles med demineraliseret vand og overføres forsigtigt til bægerglasset

• 0, 100 M NaOH dryppes til under omrøring indtil pH er 8,4

• 15 mL af denne opløsning afmåles og overføres til isprøven

• Der omrøres med magnetomrører i ca. 2 min.

• Buretten fyldes igen med 0, 100 M NaOH og indstilles på nul

• Isprøven titreres indtil pH igen er 8,4

Side 25

25 | Side

Resultatbearbejdning

Ved dette forsøg kom jeg desværre ikke frem til nogen resultater, da jeg manglede kemikaliet Methanal, og jeg kunne derfor ikke fortsætte med mit forsøg. Dette er meget ærgerligt, da jeg uden resultaterne af proteinindholdet af min is, heller ikke vil kunne bestemme kulhydratindholdet i min is ved forsøget ”Tørstof- og aske-bestemmelse”. Jeg kan derfor ikke bestemme energiindholdet af min is, men blot fedtindholdet.

Fedtstofbestemmelse

Der foretages et fedtekstraktion og destillering for at bestemme fedtindholdet.

Fremgangsmåde

1. Ekstraktionshætten noteres.

2. Herefter knuses og hældes ca. 4-5 g. af prøven, hvilket naturligvis også noteres.

3. En rundbundet kolbe vejes, hvorefter ekstraktionsapparatet samles.

4. Petroleumsetheren svarende til ca. 1,5 gange ekstraktionskammerets rumfang hældes ned gennem tilbageløbskøleren.

5. Kølevandet reguleres så køleren er kold foroven.

6. Derefter tændes varmekappen og opvarmningen reguleres, så petroleumsetheren i kolben koger jævnt og kraftigt.

7. I ca. 1 ½ time ekstraheres den (svarer til at petroleumsetheren har løbet 5-6 gange). For en sikkerhedsskyld kan man udtage en dråbe fra overløbsrøret og undersøge om der er efterladt en fedtplet på det – hvis ikke, er den fuldt destilleret.

8. Når ekstrationsvæsken er blevet så kold, at der ikke drypper væske ned fra tilbageløbskøleren, fjernes ekstrationskammeret og der foretages nu en destillering.

Resultatbearbejdning

Side 26

26 | Side

Fedtbestemmelse | Prøve 1 | Prøve2

Opvejet mængde prøve i hylster [g] 4,273 g 4,462 g

Kolbens masse [g] | 105,188 g | 107,372 g

Kolbens masse med fedt [g] 105,493 g 107,724 g

Fedtindhold i prøven [g] | 0,305 g | 0,350 g

Fedt i w/w [%] 7,138 % 7,844 %

Gennemsnitlig: 7,491 %

Eksempel på udregning Prøve 1:

0,305 g

4,273

∙ 100 = 7, 138 %

Vi ved nu at fedt = 7, 138 % pr. 100 g.

Fejlkilder:

Det er vigtigt at forbinde vakuumslangerne, sådan så køleren er kold for oven. Ellers kan det have en indflydelse på resultatet. Det er også vigtigt at forsøget holdes under opsyn, da forsøget ikke må overstige en bestemt temperatur (kogepunktet for petroleumsether, som er 60-80 °C).

Samtidig vil det skabe en fejlkilde hvis kolberne ikke er afvejet inden start.

Afprøvning

Afprøvningen har taget udgangspunkt i de krav jeg tidligere opstillede inden fremstillingen. Der blev lavet en sensorisk bedømmelse af produktet for at undersøge følgende krav:

• Om produktet ser indbydende ud og ligner jordbær is?

• Om produktet smager som is?

• Om konsistensen er cremet?

• Om produktet selv efter opbevaring i fryseren smager som forventet?

• Om produktet er grynet?

• Om produktet har en tilpas sødme?

Side 27

27 | Side

Analysen blev fortaget på 25 personer. For at se om de levede op til målgruppen, blev de bedt om

at besvare vores spørgeskema (se bilag^{10}) før selve bedømmelsen.

Herefter blev de 25 testpersoner som intet kendskab til produktet havde, bedt om at udfylde en yderligere detaljeret blanket, for at det kan bekræftes at analysen foregår så optimalt som muligt.

Heri blev de faktorer, som kan påvirke de sensoriske sanser, vurderet på de enkelte personer (se

bilag^{11}). Testpersonerne fik bind for øjnene, hvorefter de blev bedt om at dufte til produktet og
bedømme det fra en skala fra 1-5, hvor 5 var det bedste (bilag^{12}). Det skal dog tilføjes, at de på

dette tidspunkt havde fået oplyst at det var is de skulle bedømme. Når denne del var overstået, skulle bindet af fra øjnene, og de fik lov til at studere og vurdere produktet.

På nedenstående skala står opsummeret vurderingerne fra de 25 testpersoner, under testning af vores produkt:

Sensorisk analyse Point 1-5 Kommentarer

Hvordan dufter produktet 4,6 Dufter af vanilje, og lidt hindbær

Ser produktet indbydende ud? 3,8 Ligner hindbærvaniljeis med den stærke lyserøde farve og de sorte korn

Er produktet grynet? 0,2 Slet ikke grynet; en smule i starten

Har produktet en tilpas sødme?

4,3

Smager lidt surt men samtidig sødt; er tilpas surt selvom det er hindbær

Er produktet cremet? 4,3 Cremet som jeg kan lide is; det virker som om der er meget fedt i, meget cremet og dejligt

Helhedsvurdering og 4,8 Jeg tror ikke på at isen er sund konsistensen af produktet fordi den smager som ”normal is”; den smagte fantastisk godt, får lyst til mere; vil helt klart anbefale den; den kunne godt være lidt sødere

Side 28

28 | Side

Efter vurderingen af den sensoriske bedømmelse, kan man se, at alle de opstillede og undersøgte krav i analysen har været særdeles tilfredsstillende. Kommentaren ”jeg tror ikke på at isen er sund” er bemærkelsesværdig, da denne viser, at isen sandsynligvis smager ligeså godt konkurrenterne selvom den er sukkerfri.

Andre væsentlige krav til produktet var energifordelingen, men da jeg ikke kunne gennemføre forsøget om proteinindholdet, har jeg desværre kun fået undersøgt fedtindholdet af isen. Jeg fik undersøgt dette ved forsøget ”Extraktion af fedtstoffer”, og nedenstående skema ses produktets fedtindhold sammenlignet med kravet:

Sammenligning mellem fedtindhold Produkt Kravet

Fedtindhold 7,491 % 10 %

Forbedringsforslag

Efter udarbejdelsen og vurderingen er det blevet bedømt at produktet levede meget godt op til de stillede krav. Hvis jeg havde overvejet sammensætningen af isen lidt nøjere fra start, kunne produktet være endnu mere vellykket. Herunder er opstillet:

• Nøjere overvejelse af mængden ved tilsætning af sukkererstatningen D-Mannitol

• En anden erstatning til fløde end den fedtfattige fløde (som kunne spare på det umættede fedt).

Samfundsmæssige konsekvenser

Miljøvurdering/LCA

Formål

Formålet med denne miljøvurdering er, at undersøge i hvor høj grad fremstillingen af isen belaster miljøet, helt fra råvare til bearbejdning, til det færdige produkt på markedet.

Indledning

Jeg har valgt at vurdere, om indholdsstofferne i min jordbær- og hindbær is belaster miljøet, og på hvilken måde den gør dette. Herunder vil jeg kigge på det aktive stofs belastning ved plukning,

Side 29

29 | Side transport, sortering, fremstilling m.m. Jeg vil desuden se, hvilke indholdsstoffer sukkererstatningen D-Mannitol indeholder, og om de påvirker miljøet.

Præsentation af produkt:

Mit produkt er jordbær- og hindbær is med vanilje. Produktet købes i en rund plastik beholder, og på beholderen er der en varedeklaration, hvorpå der er angivet; isens navn (Ice-licious), et billede af isen, samt hvad isen indeholder. Jordbærisen er fremstillet af jordbær, Cremefine 19 %, vaniljestang, æggehvide & D-Mannitol. Hindbærisen er også femstilliet såles men med hindbær i stedet for jordbær.

Produktets ydelse:

Jordbær- og hindbærisen fungerer som en sund snack, og er erstattet med D-mannitol i stedet for normal hvidt sukker, som gør den mindre sundhedsskadelig end normal is. Derudover er den også fedtfattig, og vil dermed forhindre overvægt eller fedme og ikke mindst koncentrationsbesvær.

Afgrænsning

Jeg vil lave en relativ lille beskrivelse af alle de elementer der indgår i mit produkt. Dog er det jeg har tænkt mig at fokusere mest på, er de ingredienser, der har afgørende betydning for mit produkt. Derfor har jeg valgt at afgrænse min miljøvurdering til blot at redegøre for hindbærs - og jordbærs såning, plukning, transport og bortskaffelse. Derudover vil jeg gerne redegøre for den fløde jeg har benyttet; jeg vil se nærmere på fremstillingen, transport og bortskaffelsen.

Side 30

30 | Side

Produktion af jordbær- og hindbæris

Som en produktudvikler kan jeg foretage en miljøvurdering. Jeg kan vurdere påvirkningen af miljøet i de faser i produktets livscyklus, som der er kendskab til. Jeg må dermed vælge de mest miljørigtige ingredienser eller materialer, og sikre den mest miljørigtige produktion, for at undgå påvirkningen.

D-Mannitol:

Mannitol er en polyalkohol, og anvendes i fødevarer som konsistensmiddel og sødestof med E-nummeret: E 421. forekommer bl.a. i sukkertang (laminaria saccharina). D-mannitol fremstilles ved en hydrogenering af fruktose. Hydrogenering er en kemisk proces, hvor sukkermolekylet

(fruktosen) tilføres brint (hydrogen) i form af alkoholgruppe, deraf får det navnet sukkeralkohol. [22] Da jeg gerne ville have flere oplysninger omkring dette produkt, (bl.a. hvordan man ”udvikler” det, bortskaffelsen og energiforbruget dertil), ringede jeg til Dansukker, som er en del af Nordic Sugar, og spurgte om disse ting. De svarede, at der ikke er krav til dem om at have overblik over de miljømæssige konsekvenser af deres egen produktion, og de kunne derfor ikke besvare vores spørgsmål. Jeg kontaktede Miljøstyrelsen, men har endnu ikke fået et svar.

Vaniljestang:

Vanilje er slægt af tropiske orkidéer med ca. 100 arter. Af visse arter, især ægte vanilje, Vanilla planifolia, som er hjemmehørende i Mexico, fremstilles krydderiet vanilje. De indtil 20 cm lange kødfulde kapsler der indeholder tusinder af små, mørke frø, høstes, før de er modne og gennemgår en månedlang fermenterings – og tørringsproces, før de kan sælges som vaniljestænger. En del arter dyrkes som prydplanter i drivhuse, bl.a. kejservanilje. [23] Jordbær og hindbær:

22

Dansukker; ”Sukker i mange varianter”: http://www.dansukker.com/Default.aspx?ID=191

23

Den Store Danske; Vanilije:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Orchidales_(Orkideer)/vanilje

Side 31

31 | Side

Havejordbær Fragaria har været dyrket i Europa siden slutningen af det 19. Århundrede.

Havejordbær er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter. Dette betyder at jordbær egentlig ikke er bær, men en opsvulmet blomsterbund, hvor frugten er et lille frø uden på bærret. [24] Landmanden sår jordbærfrø på sin mark.

Hindbær er det, man kalder en halvbusk, da grenene kun bliver højst 2 år gamle. Det vil sige, at det ikke bliver rigtige, træagtige grene. Derfor bliver de i reglen hele deres liv kaldt skud. Hindbær vokser vildt i en stor del af verden. Her i landet er den almindelige på fugtige områder i skove.

Men bærrene er ikke så store som på de dyrkede havesorter. Så vidt man ved, har hindbær været dyrket i mindst 1000 år, den ældste beskrivelse er fra 1548 [25].

Problemstillingen ved at dyrke jordbær og hindbær i landbruget er brugen af pesticider og sprøjtemidler, som er kemiske stoffer, der bliver anvendt på marker og haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst [26]. Pesticider har ingen decideret sundhedsskadelig effekt på forbrugeren, da intet pesticid bliver accepteret, hvis det viser sig at være sundhedsmæssigt uacceptabelt. I Danmark laver Danmarks Fødevareforskning den sundhedsmæssige vurdering af pesticidrester i fødevarer.

Miljøstyrelsen vurderer konsekvenserne for miljøet og godkender pesticider. Dog har pesticider og sprøjtemidler en effekt på vores miljø. [27]

Brugen af sprøjtemidler på marken siver ned i afløb, som leder ud i have, søer og floder. Dermed vil der være flere næringsstoffer tilstede, og der vil være en markant stigning i algevækst, hvilket kan påvirke vandorganismer [28].

24

”Sådan dyrker du jordbær”:

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/71.html

25

Hindbær; http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/Hindb%C3%A6r/hindbaer.html

26

Fødevarestyrelsen; pesticider:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm

27

Fødevarestyrelsen; pesticider:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm

28

Fødevarestyrelsen; pesticider:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm

Side 32

32 | Side

MEKA- princip for jordbær og hindbær

M De materialer, der skal benyttes for at hindbær og jordbær kan sås, bearbejdes og

(Materialer) transporteres, er såningsmaskine, vandingsudstyr samt lastbiler og andet til transport.

E (Energiforbrug) Fremstillingen af frugt bruger i 4 MJ/ kg. Såningsmaskiner og vandingsudstyr bruger

meget energi og brændstof, som har miljøbelastende effekter på vores klima, ved

at udlede CO_{2}^{29}. Jordbær transporteres rundt i Danmark i lastbiler, og lastbiler
brændstofforbrug er oppe på 77 g/t km, hvilket vil sige, at den har en nyttelast på 2

t, som svarer til 40 %.

K De kemikalier der bliver brugt i forbindelse med jordbær er pesticider og

(Kemikalier) sprøjtemidler (her især Round up og insektgifte), som har en meget negativ effekt på vores miljø. Det forårsager iltsvind i vandafløb, såsom floder, søer og have, hvilket vil resultere i huller i flere fødekæder.

A Bortskaffelsen af jordbær er anbefalet til at være en energiforbrænding med en

(Andet) energigenvinding. Dog er genvindingen sjældent relevant. Derudover er forbrændingen og deponering uproblematiske. Dog går der noget energi tabt under deponering.

Fløde

Et andet element, der er essentielt for min jordbær og hindbær is er fløden. Fløde fremstilles under den første fase af smørfremstillingen af det fedtlag, som samler oven på den friske mælk.

Fløde karakteriseres af et højt fedtindhold, men indeholder også mælkens øvrige næringsstoffer

samt vitaminer og mineraler^{30}.

Mælken kommer fra danske malkekøer, som bliver malket, hvorefter den friske mælk bliver kørt ud til mejeriet i lastbil. For at bevare indholdet af næringsstoffer i den friske mælk skal den behandles meget forsigtigt. På mejeriet samles mælken i store tanke, og bliver dernæst

29

”EU vil tillade mere gift i jordbær og gulerod”:

http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=112346

30

Arla; Fløde:

http://arla.dk/Produkter/Vores-produkter/floede/

Side 33

33 | Side centrifugeret så mælkens naturlige indhold af fløde bliver skilt fra. Fløde fremstilles normalt med fedtprocenterne 37 %, der kaldes piskefløde, samt 13 % og 9 % kaldet kaffefløde.

MEKA- princip for fløde

M Lastbiler, mejeriredskaber (centrifuger, tanke m.m.)

(Materialer)

E Lastbilers brændstofforbrug er på 77 g/t km, og et mejeri udleder i alt omtrent
(Energiforbrug) 500.000 tons CO_{2} i forbindelse med transport af hhv. mælkeprodukter fra
landmand til mejeri og produkter fra mejeri til butik.^{31} Mælkeprodukter, og
herunder fløde, bruger 4 MJ/kg til fremstillingen.

K Fløde homogeniseres ikke, da det skal piskes stift, og derfor gennemgår fløde ikke

(Kemikalier) den mekaniske behandling, eller bliver tilsat enzymer.

A Bortskaffelsen af fløde sker ved forbrænding med energigenvinding, som

(Andet) sjældent er relevant. Forbrændingen er uproblematisk, og det deponeringen også, hvor der er noget energi der går tabt.

Teknologivurdering/Perspektivering

Mit produkt vil være meget konkurrencedygtigt, hvis det kommer ud på markedet, da det er en

sukkerfri og relativ fedtfattig jordbær/hindbær is i forhold til almindelige is. Mit produkt vil især nå

ud til folk, der vil ændre sin livsstil til det sundere, folk der lider af diabetes og andre livsstilssygdomme. Dette vil være et skridt på vej mod et sundere Danmark i forbindelse med sundhed. Hvis den indføres allerede nu, vil vanen nedarves til kommende generationer, og det vil bland andet forhindre overvægt og fedme, hvilket vil være en stopper for sundhedsfarlige sundhedssygdomme.

Mit produkt er et af mange produkter på markedet, der forsøger at løse nogle problemer ved usunde fødevarer, samtidig med at fødevarerne bevarer deres smag. Jeg har produceret et alternativ til is bestående af sukker.

Jeg tror, at fødevareproducenter i fremtiden vil erstatte mange af de usunde stoffer med mindre usunde eller finde på andre naturlige stoffer, der kan erstatte de stoffer man hidtil har brugt. Jeg

31

Arlafoods:

http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturlig-evolution/vores-business-intent/distribution/

Side 34

34 | Side tror derfor, at der i fremtiden vil produceres lignende produkter. Jeg mener, at produktet vil blive modtaget af forældre, der er bekymret for deres børns sundhed i forbindelse med skolegangen og koncentrationsbesværet i skolen. Jeg går også ud fra, at diabetikere vil købe isen, da den indeholder et erstatningsstof for hvidt sukker. Men for at man kan være sikker på, at diabetikere kan købe produktet, skal der foretages undersøgelser der bekræfter dette. Jeg mener også, at forældre vil være glade for, at erstatte usunde fødevarer med andre fødevarer, der er mindre usunde, hvis blot fødevaren opfylder de andre betingelser.

Der er i det danske samfund i dag mange light produkter såsom drikke - og mejeriprodukter, hvor sukkeret bliver erstattet med sødemidler. [32]

Spørgsmålet er bare, hvor etisk korrekt det er, samt om det har en indflydelse på sundheden. Der er ikke tvivl om, at mængden af funktionelle fødevarer er i stigende grad [33], hvor der i f.eks. mange juice bliver tilsat ekstra vitaminer. Dette betyder bl.a. at man både går hen og får selve juicens vitamin, samt den ekstra tilsatte vitamin, hvilket kan gå hen og blive for meget for kroppen. Der burde kunne skelnes mellem medicin og normal mad, for når man forbedrer en fødevare med adskillige vitaminer eller helbredende stoffer går man dels fra at have en normal fødevare til en form for medicin. Forbrugere burde selv kunne vælge at indtage vitaminer eller medicin og ikke få det direkte med i den mad man indtager. Dette begrænser både de valgmuligheder vi har, og det ødelægger også oplevelsen og kvaliteten af maden. Samtidig har det også en indflydelse på samfundet, da disse funktionelle fødevarer også medfører en ændring af befolkningens madkultur. Producenter lægger stor vægt på, at fremstille funktionelle fødevarer, da de på denne måde kan lykkedes dem, at udvikle de usunde fødevarer til ”sunde” fødevarer, ved f.eks. at tilsætte vitaminer. Derved kan produkterne også gøres dyre, da produktet nu har flere egenskaber. På denne måde tjener producenterne også mere på fødevarerne.

Konklusion

Ud fra formålet med opgaven, som var at fremstille en funktionel fødevare henvendt til børn og unge med usunde livsstilsvaner, hvilket blev valgt til at være en jordbær- og hindbæris. Grunden til dette var, at is normalt forbindes med et højt indhold af fedt og sukker. Da de usunde livsstilsvaner

32

http://perspektiv.nu/files%2FFiler%2FPDF%2Fperspektiv0701_dansk.pdf

33

http://dagenssundhed.dk/

Side 35

35 | Side allerede er et stort problem i det danske samfund, er det netop en god mulighed at udvikle et produkt, der både er anderledes og til gavn for børn og unge med usunde livsstilsvaner.

Da der allerede er opfundet en del fødevare til børn og unge med usunde livsstilsvaner, er der ikke så meget nyt og funktionelt i eksempelvis at udvikle en drikkevare med sødemiddel i stedet for sukker eller for den sags skyld, en form for sund chips, sundt fedt eller mættet drikkevare, så der blev i stedet valgt, at arbejde videre med jordbær- og hindbæris, med henholdsvis mindre fedt, med æggehvide og vigtigst af alt; erstattet alt sukkeret med en sukkeralkohol; D-Mannitol.

For at afgøre om den fremstillede jordbær- og hindbæris levede op, til nogle i forvejen opstillede krav om opfyldelsen af ADI, om at det ikke skulle indeholde mere end et bestemt procentantal protein, fedt og kulhydrater, blev det valgt at analysere isen vha. diverse analyseteknikker: protein, fedtstof, tørstof – og askebestemmelse. Men som jeg tidligere har nævnt, har jeg ikke kunne færdiggøre mit forsøg om bestemmelsen af proteinindholdet i isen, da jeg manglede kemikaliet af Methanal. Jeg har derfor heller ikke kunne foretage forsøget om tørstof – og askebestemmelse, da jeg ikke kan beregne kulhydratindholdet uden resultatet af proteinindholdet.

Evaluering

Jeg kan hermed afslutte mit projektforløb med at sige, at det først og fremmest har været spændende. Det har også været meget lærerigt og opvækkende, da jeg nu tænker mere over indtagelsen af de forskellige snacks. Jeg synes desuden, at det har været et godt forløb og jeg har følt et stort engagement fra lærernes (Lone og Lise Marie) side af, da de har været meget tilstedeværende og klar til at hjælpe til enhver tid. Dog har jeg oplevet et vanvittigt tidspres, som jeg skulle rette mig ind efter, især da jeg har stået alene om dette projekt. Jeg har selvfølgelig også fokuseret meget på min svagheder mht. rapportskrivning, og jeg forsøgt at sætte flere kræfter til min svagheder og opveje dem med mine styrker.

Kildeliste

1

”Vil have fat i unge om trafiksikkerhed”, af Jeppe Ligaard:

http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Trekanten/2010/09/30/115534.htm

Side 36

36 | Side

2

Sundhedsstyrelsen; ”Faktaark om overvægt blandt børn og unge i Danmark”:

http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/faktaark.ashx

3

Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

4

Sundhedsstyrelsen; ”Svær overvægt er et stigende problem”:

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt.aspx

5”

Verdens fede tager livet af de andre”:

http://avisen.dk/verdens-fede-tager-livet-af-de-andre_12596.aspx

6

”Fakta om fedme hos danske børn og unge”:

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed137/fakta1/

7

”Svær overvægt”, af Arne Astrup, professor, dr. med.:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fedme.htm

8

Nordsider: http://www.nordsider.dk/Elevarbejder/fedme_projekt_2006/

9

Mellemmåltider til børn er alt for søde”:

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=5328

10

”kulhydrat”, af Torben Bjeeregaard Larsen, læge:

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/kulhydrat.htm

11

Ernæringsrådet, ”Sukkers sundhedsmæssige betydning”:

http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Sukkerrapport_www.pdf

12

Studiehuset; mad og koncentrationsbesvær:

http://studiehuset.dk/index.php/d.60/Mad/og/koncentrationsbesv%C3%A6r

13

Helsenyt; ”Sød Stevia - et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere”:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=2425&sprog=1&grp=8&menu=5

14

Helsenyt; ”Stevia, undersøgelser om stoffets sikkerhed”:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=5279&sprog=1&grp=8&menu=14

15

Sundhedsguiden; De 8 nye kostråd:

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-
ernaering/de-8-nye-kostraa%3Bd/

16

Psykologimagasinet;

http://www.psykologimagasinet.dk/Krop%20og%20velvaere/Kost/Julens%204%20syndere.aspx

17

Dansukker; ”Sukker i mange varianter”:

http://www.dansukker.com/Default.aspx?ID=191

Side 37

37 | Side

18

Den Store Danske; Vanilije:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Orchidales_(Orkideer)/vanilje

19

”Sådan dyrker du jordbær”:

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/71.html

20

Hindbær; http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/Hindb%C3%A6r/hindbaer.html

21

Fødevarestyrelsen; pesticider:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Pesticider/forside.htm

22

”EU vil tillade mere gift i jordbær og gulerod”:

http://www.altinget.dk/artikel.aspx?id=112346

23

Arla; Fløde:

http://arla.dk/Produkter/Vores-produkter/floede/

24

Arlafoods:

http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturlig-evolution/vores-business-intent/distribution/

24

http://dagenssundhed.dk/

Bilag

Bilag^{1}

Livsstilssygdomme der hyppigst forekommer, som følge af overvægt og fedme:

Type 2 diabetes

Type 2 diabetes er en af de typer diabetes man kan have. Denne type kaldte man tidligere gammelmandssukkersyge. Fedme, som flere og flere lider af, og som forbindes med magelig, vestlig levevis, kan udløse type 2 diabetes. Det er også blevet meget mere almindeligt for børn og teenagere at udvikle type 2 diabetes af samme årsag. Når man har type 2 diabetes kan man stadig

producere insulin, men i utilstrækkelige mængder, og/eller kropscellerne er resistente mod

insulinens virkning. I begyndelsen reagerer bugspytkirtlen på insulinresistensen ved at danne mere insulin, men efterhånden kan bugspytkirtlen ikke følge med kroppens insulinbehov. Det resulterer i, at der ikke kan komme glukose ind i cellerne og forbrændes til energi, og derfor ophobes det i blodet. Det medfører et unormalt højt blodsukkerniveau. Det medfører store vandladninger og voldsom tørst. Det skyldes, at kroppen fjerner overskydende glukose ved at filtrere det i nyrerne og lede det ud i urinen, hvilket medfører at kroppen nedbryder muskel- og fedtlagrer, hvilket kan give giftophobninger i blodet. Forhøjet blodsukker over en periode på flere år ødelægger kroppens væv, så der opstår komplikationer med øjne, nyrer, fødder, hjerte og blodkar og nerver.

Side 38

38 | Side

Hjertesygdomme

Er man overvægtig eller fed, har man stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom og slagtilfælde.

Svær overvægt går ofte hånd i hånd med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes. Alt sammen faktorer, der i sidste ende kan give åreforsnævring.

Hjerteforeningen: http://www.rumlerikkerne.dk/sw92794.asp

Højt blodtryk

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt er der tale om forhøjet blodtryk. www.netdoktor.dk

Slidgigt

Overvægt overbelaster leddene og slider dem ned efterhånden. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men

sidder oftest i rygsøjlen, hånden, foden, knæet og/eller hoften.

www.netdoktor.dk

Bilag^{2}

Behovsundersøgelse

Hej!

Jeg er en pige fra Frederiksberg Tekniske Gymnasium på 2. år, og jeg arbejder på et projekt om sundhed i faget teknologi B. Min målgruppe er børn og unge i alderen 11 – 18 år, og det ville være en stor hjælp, hvis du ville tage dig tid til at besvare følgende spørgsmål:

Hvor gammel er du?

Hvad spiser du til morgenmad?

- Morgenmadsprodukter

- Brød med pålæg, frugt

- Mejeriprodukter

- Kage, chokolade, chips

Side 39

39 | Side

Hvad spiser du til frokost?

- Frugt, grønt

- Brød med pålæg

- Kage, chokolade, chips

Lider du ofte af koncentrationsbesvær?

Ja Nej Nogle gange

Kender du til de sundhedsskadelige risiko, du udsætter din krop for, når du indtager for meget af sukkerholdige fødevarer?

Ja Nej Ved lidt

Kroppen skal bruge energi, til at holde sig i gang, og det får den gennem den mad, du spiser. En meget stor del af det du spiser, bruger kroppen som brændstof – ligesom en bil bruger benzin. Der er dog noget mad, der kan være dårligt for din krop. Usunde madvarer såsom chokolade, chips og kage har et meget højere energiindhold i forhold til sunde fødevarer. Det indebærer, at din krop ikke kan nå at forbrænde det hele og omdanne det til energi, hvilket medfører at energien hobes op i din krop og giver dig større fedtdepoter. Det kan føre til mange sygdomme såsom sukkersyge, som er farlig for dit helbred.

Ville du være interesseret i, at man lavede usunde snacks om til sunde snacks?

Ja Nej

Hvad foretrækker du af snacks bland disse tre?

- Chips

- Is

- Bolsjer

Side 40

40 | Side

37% Morgenmadsprodukter

6% 33% Mejeriprodukter

24%

Morgenmadsvaner hos børn og unge i alderen 11-18 år

Brød med pålæg, frugt

Kage, chokolade, chips

Bilag^{3}

Bilag^{4}

41%

59%

Frokostvaner hos børn og unge i alderen 11-18 år

Brød med pålæg, frugt, grønt

Kage, chokolade, chips

Side 41

41 | Side

Bilag^{5}

Bilag^{6}

Kendskab til de sundhedsskadelige risiko ved indtagelse af sukkerholdige fødevarer hos børn i alderen 11-18 år:

58%

23%

19%

Koncentrationsbesvær hos børn og unge i alderen 11-18 år

Ja

Nej

Nogle gange

20%

67%

13%

Ved meget

Ved lidt

Ved ingenting

Side 42

42 | Side

Bilag^{7}

Interesse i sund snack med inspiration fra en usund snack:

Bilag^{8}

Fortrukken snack:

92%

8%

Interesse i sund snack med inspiration fra usund snack

Ja

Nej

15%

50%

35%

Fortrukken snack hos børn og unge i alderen 11-18 år

Chips

Is

Bolsjer

Side 43

Bilag⁹
EKSTRAKTION AF FEDTSTOFFER.
Kemikalier:
Upolært opløsningsmiddel f.eks. benzin, frø fra f.eks. solsikke, pimpsten.
Apparatur:
Rundbundet kolbe, varmekappe, soxhletapparat.
Forsøgsbeskrivelse:
Frøene knuses grundigt, vejes og overføres til et ekstaktionshylster.
Soxhletapparatet samles og den vejede rundbundede kolbe placeres i varmekappen.
150 mL opløsningsmiddel påfyldes den rundbundede kolbe sammen med nogle pimpsten.
Der opvarmes under tilbagesvaling og der ekstraheres ved svag varme.
Efter endt ekstraktion fordampes opløsningsmidlet fra enten i rotationsfordamperen eller ved fordampning i stinkskab.
Beskrivelse af Soxhlets ekstraktionsapparat
Soxhletapparatet er opbygget af en kolbe a, en ekstraktionscylinder b, og et svalerør c. På ekstraktionscylinderen er der et damprør d, og et hævertrør e.
Når en ekstraktion skal foretages, fyldes kolben a omtrent halvt med udtræksmiddel.
Det findelte, evt pulveriserede materiale fyldes i et særligt filtrerpapirshylster (eks-traktionshætte), som anbringes i cylinderen b. Hylstret, som tildækkes med et tyndt lag vat, bør kun være fyldt i højde med den øverste del af hævertrøret.
Apparatet samles som vist på tegningen, og anbringes på et vandbad. Væsken vil koge og dampene strømme gennem damprøret d og op i svaleren c, hvor de fortættes. Destillatet vil dryppe ned i hylstret, hvor det strømmer gennem pulveret og ekstraherer dette. Når der er dryppet så meget destillat ned i cylinderen b, at væsken står noget over den øverste del af hævertrøret e, træder i funktion og overfører væsken til kolben. Der må være så meget udtrækningsvæske i kolben, at den endnu indeholder mindst 20 ml, når hæverten skal til at virke. Processen skal reguleres med varmekilden således, at cylinderen fyldes og tømmes periodisk.
a
b
c
d
e
43 | S i d e

Side 44

44 | Side

Bilag^{10}

Målgruppe:

Jeg er:

Dreng Pige

Jeg er:

- Undervægtig

- Normalvægtig

- Overvægtig

- Fed

Hvad spiser du til frokost?

- Frugt, grønt

- Brød med pålæg

- Kage, chokolade, chips

Kan du lide is?

Ja Nej

Jeg er _____ år gammel

Hvilken slags smag foretrækker du, at din is skal have?

Side 45

45 | Side

Bilag^{11}

Analyse:

Ryger du?:

Ja Nej

Har du i løbet af de sidste par timer drukket kaffe?

Ja Nej

Har du i løbet af de sidste par timer drukket te?

Ja Nej

Har du inden for de sidste par timer spist noget stærkt krydret mad?

Ja Nej

Har du nogen sygdom?

Ja Nej

Har du indtaget medicin i dag? Hvis ja, hvilken __________________________

Side 46

46 | Side

Bilag^{12}

Bedømmelse af hindbær og jordbær is:

Sensorisk analyse Point 1-5 Kommentarer

Hvordan dufter produktet?

Ser produktet indbydende ud?

Er produktet grynet?

Har produktet en tilpas sødme?

Er produktet cremet?

Helhedsvurdering og konsistensen af produktet

Hvad synes du om produktet efter at vide, at den ikke indeholder sukker, samt er den meget sundere end normal is?

Kommentar:

Vil du købe produktet på markedet, når du nu ved, at det hverken indeholder sukker eller særlig meget fedt- og derfor er rigtig godt til diabetikere?

Ja Nej