Et eksempel fra STX 2.g
Vands smeltevarme og fordampningsvarme
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Fysik B og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Smelte- og fordampningsvarme
- _gr
- Linear Regression (ax+b)
- Bilag 1 - Graf over vands trippelpunkt
Uddrag fra opgaven
Smelte- og fordampningsvarme
Formål Formålet med forsøgene om hhv. isens smeltevarme og vandets fordampningsvarme er at udregne smeltevarmen for is og fordampningsvarmen for vand i en elkoger. Herefter finder jeg den procentvise STX 2.g Jeg vil dernæst beskrive og forklare begreberne specifik smeltevarme samt fordampningsvarme Teori Jeg vil starte med at forklare noget om den termiske energi, da det er denne energiform vi har at gøre med i forsøgene. Derefter vil jeg forklare om vands tilstandsformer og faseovergange. Med viden omkring disse tre tilstandsformer, vil man nemmere kunne forstå forsøgenes gang og vands fordampnings - og smeltevarme.
Termisk energi Termisk energi kaldes også varmeenergi og er af den laveste energikvalitet. Denne energiform er lagret i atomers og molekylers uordnede bevægelser og måles i SI-enheden joule (J). Energiformen frigøres eller oplagres således i et stof, uden at dennes kemiske sammensætning ændres. Den termiske energi øges ved en tilførsel af varme, da dette øger molekylernes bevægelse. Den termiske energi mindskes ved en afgivelse af energi, da dette formindsker molekylernes egenbevægelse. Hvis to isolerede systemer med forskellig temperatur kommer i kontakt med hinanden vil temperaturforskellen udlignes ved varmeudveksling. Energi kan, ifølge termodynamikkens 1. lov , nemlig ikke forsvinde men kun skifte form. Den termiske energi vil herudover altid gå fra systemet med højeste temperatur til systemet med lavest temperatur. Der sker således en varmeoverførsel indtil temperaturforskellen er udlignet.
Dette vil jeg gøre brug af i mine senere forsøg, hvor jeg vil øge den termiske energi for at smelte is. Jeg vil altså ændre isens tilstandsform.
Tilstandsformer Alle stoffer kan forekomme i tre tilstandsformer + en sidste tilstand kaldet plasma. Vand er imidlertid det eneste stof, der ved normale temperaturer på jorden, forekommer i alle former (dvs. ikke plasmaformen). Tilstandsformerne er afhængige af trykket og temperaturen. I fast form, solid (s), har atomerne/molekylerne bestemte pladser. Hvert molekyle har sin plads i et bestemt system eller gitter. De enkelte molekyler kan vibrere lidt frem og tilbage, men bliver på deres plads. På grund af det faste gitter, har faste stoffer en hård, uforanderlig overflade. Vand (H O) er i denne form is. I denne form er vandmolekylerne lagt i et 3-dimensionelt mønster/gitter som er bestemt af ladningsforskydningen i molekylerne.
Energi kan omdannes fra én form til en anden, men kan aldrig opstå eller forsvinde.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.