Et eksempel fra HHX 2. år
Virksomhedsanalyse af Hansens Flødeis | Afsætning A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?
- 4 min
Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?
- 4 min
Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?
Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Afsætning A, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
2014
HHX 2. år
S. Christiansen
Udarbejdet af [navn fjernet]
Jensen
[AFSÆTNINGSAFLEVERING]
En analyse af virksomheden Hansens Flødeis, udarbejdet af [navn fjernet] d.
Side 2
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College
Afsætningsaflevering 2 – Hansens flødeis
Indhold
Virksomhedsbeskrivelse/Om Hansens Flødeis: ................................................................................................. 2
1. Analyser Hansens Flødeis’ interne forhold og vurder virksomhedens konkurrencemæssige fordele. ......... 2 Omverdensmodellen: .................................................................................................................................... 2 Værdikæde for Hansens Flødeis: ................................................................................................................... 3 Swot-analyse: ................................................................................................................................................ 4 KSF’er for Hansens flødeis: ............................................................................................................................ 4
2. Analyser konkurrencesituationen på det danske marked for is .................................................................... 5 Positioneringskort: ........................................................................................................................................ 5 Porters 5 forces: ............................................................................................................................................ 6 Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder:........................................................................... 6 Konkurrenceformer: .................................................................................................................................. 6 Konkurrencemæssige positioner: .............................................................................................................. 6 Truslen fra udbydere af substituerende produkter: ..................................................................................... 7 Truslen fra leverandører: ............................................................................................................................... 7 Truslen fra købere: ........................................................................................................................................ 7 Truslen fra nye udbydere: ............................................................................................................................. 7 Skydeskive-modellen ..................................................................................................................................... 8
3.Diskuter og vurder Hansen Flødeis’ strategiske muligheder .......................................................................... 8 Kildeliste: ........................................................................................................................................................... 9
Side 3
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College
Afsætningsaflevering 2 – Hansens Flødeis
Virksomhedsbeskrivelse/Om Hansens Flødeis:
Hansens flødeis er en familieejet virksomhed, der siden 1922 har fremstillet is og andre mælkeprodukter.
Hansens flødeis blev etableret af Hans Hansen i 1922, hvor Hans startede et Mejere i Hillerød. I 1970 flyttede Hans Hansens søn virksomheden til Jægerspris, hvor den også ligger i dag. Hansens flødeis er lavet på økologiske råvarer og mælk fra Svanholm. Hansens flødeis er en virksomhed, der laver is, hvor der ikke spares på råvarerne, og hvor man putter værdi i kvaliteten. Hansens flødeis vandt i 2012 Politikens Økologiske Guld-pris, med deres is ’’Solstang’’, for den bedste økologiske is i Danmark.
Hansens flødeis’ udvalg består af forskellige økologiske liter-is, ispinde, youghurt-is, isvafler osv.
1. Analyser Hansens Flødeis’ interne forhold og vurder virksomhedens konkurrencemæssige fordele.
Til analyse af Hansens Flødeis’ interne forhold og deres konkurrencemæssige fordele, vil jeg gøre brug af omverdensmodellen, og analysere faktorerne set i forhold til virksomheden Hansens Flødeis. Udover de interne aktører i omverdensmodellen, vil jeg også analysere Hansens flødeis’ værdikæde og opstille en SWOT-analyse, til at belyse virksomhedens stærke og svage sider, og muligheder og trulser for virksomheden. For at afslutte dette spørgsmål, vil jeg til sidst i dette afsnit vurdere virksomhedens konkurrencemæssige fordele ved at opstille nogle kritiske succesfaktorer for Hansens Flødeis.
Omverdensmodellen:
I forhold til opgaven som jeg har fået stillet, hvilket kun omfatter virksomhedens interne situation, derfor vil jeg kun gå i dybden med Hansens flødeis’ afhængige omverden, altså deres nærmiljø.
Leverandører: Leverandører er en vigtig aktør for en virksomhed som Hansens flødeis, da de uden mælk ikke ville kunne producere deres produkter. De får deres mælk fra Svanholm Storkollektiv, som er et kollektiv, hvor de har 140 jersey køer gående. Svanholm ligger 4 km væk fra Hansens Flødeis’ egen virksomhed, og derfor kan de den vej holde øje med deres leverandører, da de altid vil kunne komme forholdsvis nemt i kontakt med dem. Udover Svanholm, har de også en anden leverandør af økologisk mælk, som hedder Stensbølgaard som også er nærliggende. Stensbølgaard ligger nemlig kun 15 km fra Hansens Flødeis’ egen virksomhed og mejeri. Hansens Flødeis går meget op i, at selv producere de råvarer som er muligt for dem at producere, og derfor gør de ikke så meget brug af leverandører som andre virksomheder måske gør.
Mellemhandlere: Hansens Flødeis sælger deres is videre til supermarkeder som SuperBest. Her bliver de solgt videre til den endelige kunde. Hansens Flødeis har også deres egen lille butik, hvor de sælger deres is.
Mellemhandlere er en vigtig aktør for Hansens Flødeis, da de den vej igennem kan nå ud til flere kunder i Danmark. Det er også vigtigt for dem at have et godt forhold til deres mellemhandlere, så der ikke skabes problemer og annullering af samarbejdskontrakter.
Side 4
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College
Konkurrenter: Konkurrenter til Hansens Flødeis er virksomheder som Okkels og Paradis, da de også laver deres egen is helt fra bunden. Men det kunne også være konkurrenter som Diplom Is, Ben and Jerrys og andre virksomheder, der laver is. Det er vigtigt for Hansens Flødeis at de holder øje med deres konkurrenter, så de hele tiden er på forkant og foran deres konkurrenter.
Kunder: Kunder er vigtigt for enhver virksomhed, da man uden kunder ikke ville have en omsætning. Derfor er det vigtigt for Hansens Flødeis at nå ud til sine kunder, og vigtigt at følge med tiden, så kunderne vil vælge dem fremfor andre.
Værdikæde for Hansens Flødeis:
Produktudvikling:
Hansens Flødeis lægger vægt på de gamle metoder, og vil gerne bibeholde de gamle måder at lave is på, med kvalitet. Hansens Flødeis er håndværk, og mange af deres produkter bliver lavet helt fra bunden af dem selv, og mange af deres råvarer bliver tilberedt og forarbejdet med hænderne, og ikke via maskiner. F.
eks skraber de selv vaniljen ud af vaniljestængerne og koger selv deres jordbærsyltetøj. Designet på Hansens Flødeis’ varer og produkter er ikke enormt moderne eller kreative indpakket, men deres design er tidsløst og passer til det naturlige look. De går selv meget op i deres design, og mener at deres design er en central del af deres forretningsstrategi. De mener selv, at deres design skal være så godt, at kunden vælger produktet ud fra designet, og derefter får øjnene op for hvor godt et produkt det er, og derefter køber produktet igen.
Hansens Flødeis kunne sidste år introducere deres seneste produktudvikling, nemlig deres skyr-is. I år har de produktudviklet yderligere, og har introduceret deres yoghurt og yoghurt-is. Alle produkter er selvfølgelig fremstillet af økologisk mælk.
Produktion:
Hansens Flødeis’ produktion består af en masse økologiske og friske råvarer, som de sammensætter og laver til deres økologiske is. De får deres råvarer fra forskellige steder, og fremstiller også nogle selv. De producerer selv deres flødeis og andre produkter, på deres mejere i Jægerspris. Hos Hansens Flødeis holder de fast i nogle gamle principper om produktionen af deres is. De bruger de gamle, knapt så tidssparende metoder, for at give isen den helt rigtige smag, som i gamle dage, og de tænker ikke på tid, da isen skal bruge den tid den skal have, for at blive helt perfekt. Derfor er der også meget mere kvalitet over Hansens Flødeis, end de fleste. Hansens Flødeis går efter ordentlige råvarer, og går ikke efter de billigste.
Markedsføring:
Hansens Flødeis reklamerer for sig selv gennem deres hjemmeside, videoer på deres side og Facebook. De reklamerer også for sig selv på turist-attraktions-hjemmesiden smagpånordsjælland.dk. Her kan man se hvor deres butik befinder sig, og kan komme forbi og booke tid til issmagning og se hvordan produktionen foregår. De har også en reklame på youtube.com om deres design;
https://www.youtube.com/watch?v=7xAFgprxTHk
Udover disse, har Hansens Flødeis også etableret en app til smartphones, hvor man kan se deres sortiment,
Side 5
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College opskrifter, film og information om selve virksomheden og hvordan den startede.
I forhold til pris, ligger Hansens Flødeis i den lidt dyrere ende, end de andre varer i f. eks SuperBest.
Sammenlignet med en liter-is fra Butlers Choice til 29,95 kr., koster en Hansens Flødeis liter-is 48,95 kr.
Men der er også tale om økologiske varer med en god kvalitet.
Salg og service:
Hansens Flødeis sælger deres flødeis i deres egne små butikker og deres gårdbutik. Udover disse, sælger de deres produkter i kæden SuperBest. Ellers er der ikke som sådan en stor service hos Hansens Flødeis.
Swot-analyse:
Stærke sider | Svage sider Økologiske varer | Svag markedsføring
Høj kvalitet Ikke så kendte på markedet
Stor baggrundsviden, erfaring | Forholdsvis lille markedsandel Familieejet | Stillestående markedsandel Tæt på leverandører, geografisk | Ikke så stort sortiment
Tidsløst emballage
Miljøbevidste
Særprodukt
Unikt produkt
Muligheder | Trusler
Stigende interesse for økologi blandt befolkningen Konkurrenter
Vejrforhold (sommerperioden) | Vejrforhold(vinterperioden)
Finanskrisen slut, så folk har flere penge til kvalitet Sundhedsbølge
Substituerende produkter
Hansens Flødeis’ konkurrencemæssige fordele er, at de har kvaliteten helt i top og gør brug af økologiske råvarer, som de producerer håndlavede kvalitetsvarer ud af. Deres konkurrencemæssige ulemper er dog, er de ikke er så stærke, når det kommer til markedsføring. Deres markedsføring er meget svag, og de ligger ikke nok ressourcer i det. Havde de gjort mere ud af deres markedsføring, og evt. lavet reklamer i aviser, TV, radio og andre landsdækkende medier, kunne det være at de kunne have mulighed for at ekspandere i forhold til deres markedsandel, og de ville måske få en del flere kunder og en større omsætning, hvilket alle burde være interesseret. Jeg vil vurdere Hansens Flødeis som en værdi- og kvalitetsstærk virksomhed, dog mangles der noget opmærksomhed omkring markedsføring.
Til slut i dette spørgsmål, vil jeg opstille Hansens Flødeis’ kritiske succesfaktorer, for at afslutte ’’emnet’’ om deres konkurrencemæssige fordele.
KSF’er for Hansens flødeis:
1. Økologiske produkter med god kvalitet
2. Friske og økologiske råvarer
3. Kvalitetshåndværk og egen bearbejdning af råvarer
Side 6
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College
4. Holder fast i gamle værdier og produktionsmåder.
5. Miljø- og CO2 bevidste
6. Udnyttelse af lokale fordele, i forhold til Svanholm og Stensbølgaard, med nærhed af råvarer.
2. Analyser konkurrencesituationen på det danske marked for is
I forhold til analyse af konkurrencesituationen på det danske marked for is, vil jeg analysere mig frem til, hvilken konkurrenceform der er på det danske marked for is. Udover dette, vil jeg opstille en skydeskive-model, for at se konkurrencen set i forhold til Hansens flødeis, for at finde ud af hvem der er deres nærmeste konkurrenter. Dertil vil jeg også opstille et positioneringskort,( hvilket er den model jeg faktisk starter med, da de andre modeller er inde over min Porters 5 forces, som jeg også laver), over virksomheder på det danske marked for is, for at analysere mig frem til hvilken branche inden for dansk is der er mest konkurrence i, hvor der ville være plads til nye virksomheder, og generelt for at illustrere konkurrencen på det danske marked for is. Udover disse, vil jeg analysere mig frem til hvilke konkurrencemæssige positioner de forskellige virksomheder indtager på det danske marked for is.
Konkurrencesituationen og de konkurrencemæssige positioner vil indgå i min Porters 5 forces.
Positioneringskort:
Efter søgning og analyse af de forskellige virksomheder på det etablerede marked for is, har jeg vurderet, at
virksomhederne ville ligge således, på et positioneringskort med høj/lav kvalitet og høj/lav pris ud af
akserne. Som førende virksomhed på kvalitet, har jeg analyseret mig frem til, at det er Hansens Flødeis, der
Side 7
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College her er førende. Butlers Choice er den eneste virksomhed, som ligger med en høj kvalitet og forholdsvis lav pris. Grunden til at jeg har vurderet at Butler’s Choice skulle placeres lidt længere ude på aksen for høj kvalitet er, at deres is er økologisk, og stadigvæk ikke koster mere end 29,95 kr. pr. liter. Man kan ud fra denne se, hvor en potentiel ny udbydere ville kunne placere sig, uden for mange nærliggende konkurrenter. Det ville være ved imellem akserne ’’lav pris’’ og ’’høj kvalitet’’, da der i forvejen ikke ligger ret mange virksomheder etableret der.
De to brancher der er mest konkurrence i, er hos de virksomheder hvor kvaliteten er høj, og hvor kvaliteten er lav. Det er virksomheder som Hansens Flødeis, Okkels, Carte D’or, og Lidl-is og Coop Danmark.
Porters 5 forces:
Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder:
Der er mange etablerede virksomheder på markedet for is i Danmark. Der er mange forskellige udbyder, der hver udbydere noget forskelligt. Jeg vil i dette punkt analysere konkurrenceformen på det etablerede marked for is, og de konkurrencemæssige positioner på det etablerede marked. Derefter vil jeg komme med en konklusion på konkurrencesituationen på markedet for etablerede virksomheder.
Konkurrenceformer:
Konkurrenceformen på markedet for dansk is, har jeg analyseret mig frem til, er differentieret oligopol.
Baggrunden for, at konkurrenceformen er differentieret oligopol er, at der på det danske marked for is er 2 førende virksomheder, nemlig Frisko Is og Premier Is, med hhv. en markedsandel på 35% og 22,2%. Resten af virksomhederne på det danske marked for is, er små, men er stadig betydelig for det danske marked for is, og derfor er det ikke differentieret duopol, da de andre virksomheder også har en betydning på det danske marked for is.
Konkurrencemæssige positioner:
Markedslederen på det etablerede marked for dansk is, er Frisko IS A/S, med deres markedsandel på 35%.
Frisko er markedsleder, fordi at de har den største del af markedet og er en stor virksomhed med et bredt sortiment.
Markedsudfordreren på markedet er Premier Is, da de har den næststørste markedsandel på 22,2%, og er vokset fra en markedsandel på 19,4% i 2009 til deres nuværende markedsandel på 22,2% i 2013. Det betyder at de har udvidet deres markedsandel, og derfor prøver at overtage totalmarkedet og angriber markedslederen.
Markedsfølgeren på markedet for dansk is, er Hjem Is og Coop Danmark, da de har knapt så store markedsandele, og fører efterligningsstrategier. F. eks laver Coop Danmark en is, der minder om Magnums originale is.
Markedsnicheren på det etablerede marked for dansk is, er Okkels og Hansens Flødeis. Det er det fordi de er produktspecialister i deres økologiske is. De fokuserer på en mindre målgruppe, end Frisko, der også sælger deres produkter i mange supermarkeder, hvilket gør deres målgruppe meget bredere. Hansens Flødeis sælger ikke deres is i specielt mange butikker, og er ikke så kendt på markedet. De er også
Side 8
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College forholdsvis dyre i forhold til Frisko, og de har en langt bedre kvalitet end Frisko. Derfor er Hansens Flødeis en markedsniche, da de betjener en snæver målgruppe med specialiserede produkter.
Konkurrecesituationen for de etablerede virksomhed er hård, da der er mange konkurrerende produkter.
Truslen fra udbydere af substituerende produkter:
Truslen fra substituerende produkter, vil jeg analysere mig frem til i dette punkt. Der er mange forskellige substituerende produkter, som kan erstatte is. F. eks kunne man substituere is med chokolade, chips, slik eller frugt. Det er virksomheder som Kims, Marabou, Haribo og andre virksomheder, der fremstiller og producere slik og chips, som ejer de substituerende produkter. Hansens Flødeis er ikke i tæt konkurrence med disse virksomheder, da det ikke er samme produkt til samme målgruppe, men derimod et produkt der kan dække samme behov, så derfor er Hansens Flødeis dog stadig i konkurrence med disse virksomheder og deres produkter. Jeg vil vurdere at truslen fra udbydere af substituerende produkter, afhænger af kundens købsadfærd. Is er oftest et impulskøb med variationssøgende adfærd. Der er her lav involveringsgrad men alligevel stor forskel mellem mærkerne. F. eks kunne en kunde være gået i supermarkedet for at købe is ind, men finder noget slik der er billigere, og vælger dette, for at prøve noget nyt, i stedet for altid at købe is. Så jeg vil vurdere truslen fra udbydere af substituerende produkter til at være høj, men igen, det afhænger af kundens købsadfærd.
Truslen fra leverandører:
Hansens Flødeis har et tæt samarbejde med deres leverandører, og ligger geografisk ret tæt på deres leverandører, eftersom at Svanholm Kollektivet kun ligger 5 km fra deres mejere i Jægerspris. Som de selv beskriver på deres hjemmeside, er udbuddet af råvarer blevet større gennem tiden, og der er flere og flere mennesker der efterspørger de samme råvarer. Derfor bliver truslen fra leverandørerne høj, da leverandørerne til hver en tid vil kunne finde en anden virksomhed, der gerne ville have deres økologiske mælk, chokolade osv. Alligevel kan Hansens Flødeis dog godt stå imod denne store trussel, da de hvert år
mødes med nye producenter, for at se om der er nye alternativer for smagsoplevelser og bæredygtighed.^{1}Derfor vil jeg vurdere at truslen fra leverandører er høj, men at Hansens Flødeis sagtens ville kunne stå imod denne trussel.
Truslen fra købere:
Truslen fra køberne, afhænger af kundens præferencer og kundes købsadfærd. Da der er mange konkurrerende produkter til billigere priser, og mange substituerende varer, vurderer jeg, at truslen er ret høj, da kunderne i dagligvarebranchen har en tendens til at være illoyale overfor virksomhederne. Der kan hurtigt findes et billigere og sundere alternativ. Derfor vil jeg vurdere at truslen fra køberen er høj.
Truslen fra nye udbydere:
Ved truslen fra nye udbydere vil jeg her vende tilbage til mit positioneringskort, hvor jeg har analyseret mig frem til hvor de etablerede virksomheder ville ligge, i kundernes bevidsthed, men også ud fra pris og kvalitet. Her kan det ses, at der ikke ligger nogen virksomheder, udover Butlers Choice, imellem akserne
’’Lav pris’’ og ’’Høj kvalitet’’. Her kunne en ny udbydere etablere sig, og ville faktisk ikke få specielt tætte konkurrenter, da der i forvejen ikke er ret mange virksomheder etableret der. Udfordringen ved at etablere
1
’’Hos Hansen’s’’, 2014 sæsonen, Hansens Flødeis, http://www.hansens-is.dk/historier/2012-saessonen/.
Side 9
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College en virksomhed dér ville være, at omkostningerne skulle være forholdsvis lave, selvom at kvaliteten skal være høj, da prisen skal være så lav som muligt. Men set fra fordelenes synspunkt, er fordelen, at der muligvis ville være mange potentielle kunder til denne virksomhed, da alle gerne vil have god kvalitet til en lav pris. Men hvis man ser markedet som det er nu, vil jeg ikke vurdere at truslen fra nye udbydere er ret stor, da det ville kræve en stor kapital og de virksomheder der er etableret allerede har nok ,højest sandsynlig, stordriftsfordele, og derved ville det være dyrt for en ny virksomhed at starte op. Derfor vurderer jeg at truslen fra nye udbydere er lav.
Skydeskive-modellen
Samme produkt til samme målgruppe: I samme produkt til samme målgruppe, har jeg analyseret mig frem til at være Okkels is. Okkels is er deres tætteste konkurrent, da de også er økologiske is-producenter, der fremstiller is lavet på letmælk. Okkels er en italiensk specialitet, håndlavet i Danmark. Okkels laver også yoghurt is. Derfor er der også noget mere prestige og kvalitet over Okkels, i forhold til is fra f. eks Premier Is. Og det samme gælder for Hansens Flødeis, så derfor er de i konkurrence, mht. samme produkt til samme målgruppe.
Samme produktkategori: Ved samme produktkategori, har jeg analyseret mig frem til, at andre virksomheder og former for is ligger. Det ville f. eks være isvarianter som Diplom Is, Ben & Jerry’s, soft ice fra den lokale isbar og lignende produkter inden for is. Grunden til at de ikke er placeret i inderste cirkel er, at Hansens Flødeis er et mere luksusprodukt, end de andre, og er også dyrere og er af mere kvalitet. De appellerer også til en anden målgruppe med flere præferencer og som gerne vil give lidt ekstra for kvalitet.
Samme basale behov dækkes: Her er det andre former for snacks, slik og chokolade. Det kunne f. eks være en plade chokolade, der dækker behovet for sukker eller behovet for snacks. Det kunne også være søde frugter eller slik, der også dækker behovet.
Alle produkter: Her er det alle andre virksomheder og produkter, som konkurrerer om kundens penge. Det kunne være et diskotek, en bar, en tøjbutik eller en grillbar.
3.Diskuter og vurder Hansen Flødeis’ strategiske muligheder
Når det kommer til virksomhedens strategiske muligheder, har jeg valgt at analysere ud fra virksomhedens fremtidige strategi og har valgt at analysere virksomhedens fremtidige strategi ud fra Ansoffs vækstmatrix, hvor jeg vil vurdere hvilken strategi Hansens Flødeis ville få mest ud af, og hvilke muligheder de ville have, ved at føre den valgte strategi.
Ud fra de 4 strategier der er blevet givet ud fra vækstmatrixen, har jeg analyseret og vurderet mig frem til, at en markedspenetrering ville være det mest ideelle for Hansens Flødeis. Grunden til at jeg var vurderet mig frem til denne strategi er, at udvide til en ny målgruppe ikke ville være gunstigt for virksomheden, da de så ville være nødt til at sætte deres priser ned, og ved at sætte deres priser ned, ville de også være nødt
Side 10
[navn fjernet]
HH22
Afsætning A
Vejen Business College til at skære ned på nogle omkostninger, som giver den gode kvalitet, og derved ville de også miste på kvalitets-fronten. Grunden til at jeg heller ikke har valgt at det ville være gunstigt for virksomheden at lave nye produkter, er, at det ikke er et marked, hvor der er så stor differentiering i produkterne, udover smagen, og det ville måske ikke ramme deres kernekompetencer med deres erfaring, og de kunne risikere at ramme helt forkert, og derved miste deres markedsandel og kunder, og ende med en konkurs. Så jeg har vurderet at markedspenetrering ville være det bedste for en virksomhed som Hansens Flødeis. Ved denne strategi ville de kunne øge deres markedsandel, øge forbruget hos deres nuværende kunder og få flere fra målgruppen til at bruge produktet. De kunne f. eks gøre en større indsats for mht. deres markedsføring. De kunne begynde at sælge større standard kvalitet af deres originale produkter, altså tilbyde produktet i et større omfang og selvfølgelig til en dyrere pris. F. eks 2 liters is-bokse. De kunne også produktudvikle yderligere, med tiden, ligesom de allerede har gjort med deres yoghurtis.
Konklusionen på dette spørgsmål er, at jeg vurderer mig frem til, at Hansens Flødeis’ strategiske muligheder ligger i en markedspenetrering.
Kildeliste:
1. http://www.hansens-is.dk/ - Forside 2. http://www.hansens-is.dk/hos-hansens/ - Hos Hansens 3. http://www.hansens-is.dk/vores-is/ - ’’Vores is’’ 4. http://www.hansens-is.dk/ravarer/ - ’’Råvarer’’ 5. http://www.hansens-is.dk/film/ - ’’Film’’ 6. http://www.hansens-is.dk/hansens-mejeri/ - ’’Hansens Mejeri’’ 7. http://www.hansens-is.dk/historier/hansens-en-historie-om-at-holde-fast-i-principper/ - Historie
om at holde fast i principper
8. http://www.hansens-is.dk/historier/hansens-skyr-is/ - ’’Skyr is’’ 9. http://www.hansens-is.dk/historier/de-120-jersey-koer/ - Svanholms køer 10. http://www.hansens-is.dk/historier/guld-til-solstang/ 11. http://www.hansens-is.dk/historier/nu-kan-du-folge-maelkevejen-fra-svanholm-til-hansens/ 12. http://www.hansens-is.dk/historier/hansens-vanille/ 13. http://www.hansens-is.dk/historier/maelken-kommer-fra-svanholm-og-nougaten-braender-vi-
selv/
14. http://www.hansens-is.dk/historier/2012-saessonen/ 15. http://www.smagpaanordsjaelland.dk/smag-pa-nordsjaelland/mejeri/hansens-flodeis/ 16. http://www.okkelsis.dk/ 17. http://frisko.dk/ 18. http://www.superbest.dk/liste/frost-og-broed/is-frost/liter-is-frost/1/alle/sortering-standard 19. http://www.superbest.dk/hansen-is
20. Afsætningsbogen
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.