Metodeafsnit i SRP: krav, indhold og eksempel

Skal der være et metodeafsnit i din SRP? Ikke nødvendigvis. Læreplanen kræver ikke et selvstændigt afsnit, men den kræver, at du vælger, bruger og kan forklare dine metoder. Her får du kravet på almindeligt dansk, et konkret mini-eksempel og det første, du bør tjekke i din egen opgave.

Metodevalget er én brik i den samlede opgave. Vil du se, hvordan det spiller sammen med problemformulering, analyse og diskussion, ligger hele opgaven i guiden til SRP med censorblik.

Ministeriets vejledning siger det med rene ord: det er “ikke et krav i læreplanen, at det skriftlige produkt skal indeholde basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser”. Det er en mulighed, ikke en pligt. Hvordan hænger det sammen med, at metode afgør karakterer? Fordi kravet ikke handler om et afsnit. Det handler om noget andet, og når man ser, hvad læreplanen faktisk kræver, og hvor den kræver det, bliver det tydeligt, hvad du skal bruge din tid på.

Hvad der faktisk kræves, og hvor

Derfor er anbefalingen, både ministeriets og min, at skrive et kort metodeafsnit eller et par linjer i indledningen alligevel: ikke fordi det er et krav, men fordi det er dit bedste afsæt til den mundtlige prøve. Du bygger den platform, du selv skal stå på til eksamen.

Hvad et metodeafsnit faktisk skal

Et metodeafsnit skal svare på tre spørgsmål, og ikke ret meget mere. Hvad gør jeg? Hvilke greb bruger jeg på mit materiale, nærlæsning, kildekritik, statistik, eksperiment? Med hvad? Hvilket materiale bruges grebene på, romanen, kilderne, datasættet? Og hvorfor passer det til mit spørgsmål?

Det sidste er det afgørende, og det bliver tit sprunget over. Metode er ikke noget, man har. Det er noget, man vælger, fordi netop dét greb kan svare på netop dét spørgsmål. Kan du begrunde valget, har du et metodeafsnit. Kan du ikke, har du en liste. Derfor er et kort metodeafsnit med en ægte begrundelse stærkere end et langt med ti fagtermer. Det er samme regel som i resten af opgaven: præcist slår fint.

Trappen fra 7 til 12: sådan vurderes dine metodeovervejelser

Ministeriets vejledning indeholder noget så sjældent som en konkret trappe for, hvordan metodemålet kan bedømmes. Den er guld værd, for den viser præcis, hvad forskellen på niveauerne er:

Læg mærke til, hvad der adskiller trin 4 fra resten: det er ikke flere fagord. Det er åbenhed om begrænsninger. Den elev, der til den mundtlige kan sige “min kvantitative tilgang viste mig mønstret, men den kan ikke forklare hvorfor, det ville have krævet interviews”, står på trin 4. Den elev, der remser metoder op, står på trin 1, uanset hvor mange der er på listen.

Hvad metode er i dit fag

En af grundene til vage metodeovervejelser er, at “metode” betyder noget forskelligt fra fag til fag. Vejledningen selv nævner blandt andet:

• Dansk og sprogfag: nærlæsning, retorisk analyse, litterære læsemetoder, sproglig-stilistisk analyse, kommunikationsanalyse.
• Historie: materialekritik, tekstanalyse og dokumentation, kildernes ophav, tendens og hvad de kan bære. Se metoderne i historie med eksempler fra undervisningen.
• Samfundsfag: kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode, og bevidstheden om, hvad hver type kan og ikke kan vise.
• Naturvidenskabelige fag: eksperimentelle designs, laboratorie- og feltarbejde, induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang. Eksperimentelt arbejde kan også være kritisk gennemgang af andres eksperimenter.
• Matematik: modellering, ræsonnement og bevisførelse.

Er du i et fag, der ikke står på listen, holder logikken alligevel. I psykologi er metoden empirisk: kvantitativ som spørgeskema og eksperiment, kvalitativ som interview, observation og casestudie, og med de etiske hensyn, der følger, når mennesker indgår i undersøgelsen. I idræt måler og analyserer du ofte egne data, fysiologiske tests, bevægelses- og træningsanalyse, med både et naturvidenskabeligt og et samfundsfagligt blik på det samme forløb. Spørg i alle fag: hvilken slags viden giver mit greb, og hvad kan det ikke vise?

Du skal ikke skrive fagenes metodelære op. Du skal bruge det sprog, dit fag faktisk taler, og vide, hvilken slags viden dit fags greb giver. Det er i øvrigt værd at kende forskellen på tilgang og metode, som vejledningen selv trækker op: tilgangen er din indfaldsvinkel; metoden er den systematiske fremgangsmåde. Inden for samme tilgang kan der bo flere metoder.

Videnskabsteori: basal betyder basal

“Basal videnskabsteori” skræmmer mange til at hælde gloser på: hermeneutik, positivisme, paradigme. Men hør, hvad vejledningen faktisk beder om: at du “på grundlæggende niveau” kan reflektere over, hvordan forskellige fag og hovedområder arbejder, hvilke typer viden forskellige metoder giver, og hvordan dit ene fag arbejder sammenlignet med det andet. Forankret i dit konkrete projekt.

Det er ikke et krav om filosofi. Det er et krav om selvindsigt i eget arbejde: “Mit danskfaglige nærblik kunne vise hvordan teksten virker; min historiske kildekritik kunne vise hvorfor den blev til. De to slags viden er forskellige, og min opgave havde brug for begge.” Dén sætning er basal videnskabsteori på trin 3-4, uden ét græsk fremmedord.

Et begreb uden funktion signalerer det modsatte af overblik. Brug kun de gloser, du kan sætte i arbejde i en konkret sætning om dit eget projekt, ellers koster de mere, end de giver.

De typiske point-tabere

Metoder, der nævnes, men ikke bruges

Afsnittet lover nykritik; analysen leverer referat. Fix: find hvert metode-ord i dit metodeafsnit, og peg på mindst ét sted i analysen, hvor det faktisk arbejder. Kan du ikke, skal analysen skærpes, eller løftet fjernes.

Kun én metode

Læreplanen kræver kombination af forskellige tilgange og metoder, også i enkeltfaglige projekter. Fix: spørg dig selv, hvilket greb nummer to dit materiale kalder på, og lad det arbejde et konkret sted.

Generiske overvejelser

Metodeovervejelser, der kunne stå i enhver opgave i samme fagkombination. Vejledningen er eksplicit: overvejelserne skal kunne knyttes konkret til projektets faglige fokus, problemstilling og metoder. Fix: nævn dit materiale og dit spørgsmål. Passer afsnittet stadig i en andens opgave, er det ikke dit endnu.

Gloser uden funktion

Videnskabsteoretiske begreber som pynt. Fix: behold kun dem, du kan bruge i én konkret sætning om dit eget projekt.

Fagene i hver sin boks

To pæne metodebeskrivelser, der aldrig mødes. Fix: skriv mødesætningen, hvad kan fag A se, som fag B ikke kan, og hvorfor havde opgaven brug for begge?

At gemme det hele til skriveugen

De metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser skal med til den mundtlige prøve, og du har haft minimum 20 timers forberedelse på det gennem de flerfaglige forløb. Fix: find dine noter fra de forløb frem, før du skriver. De er lavet til præcis det her.

Hvad du kan gøre i morgen

Sorteret efter, hvor meget det rykker.

• Tag hvert metode-ord i din opgave, og find det sted i analysen, hvor det bruges. Findes stedet ikke, så skriv det, eller slet løftet. Det er ændringen, der flytter mest, fordi det er dét, bedømmelseskriteriet måler.
• Tæl dine metoder. Er der reelt kun én, så find det andet greb, dit materiale kalder på.
• Skriv mødesætningen: hvad kan det ene fag se, som det andet ikke kan? Én sætning, forskellen på to opgaver og én SRP.
• Skriv trin 4-sætningen til den mundtlige: hvad kunne din metode IKKE se, og hvad ville et andet valg have vist? Den sætning er din genvej til toppen af trappen.
• Skriv et kort metodeafsnit eller tre linjer i indledningen, ikke fordi du skal, men fordi det er platformen for din mundtlige fremlæggelse, hvor overvejelserne er obligatoriske.

Den sidste pointe

Metodekravet er ikke et ritual, ministeriet har fundet på for at gøre opgaven sværere. Det er selve kernen i, hvad SRP’en skal vise: at du ved, hvad du gør, og hvorfor, og at du kan se dit eget arbejde lidt udefra. Derfor bedømmes metoden der, hvor den ikke kan forfalskes: i analysens drift og i den mundtlige samtale.

Et kort, konkret metodeafsnit med ægte begrundelser, en analyse hvor metoden arbejder, og én sætning, der står ved begrænsningerne, det er ikke sværere end at skrive glose-listen. Det kræver bare, at du ved, hvad du laver. Og det er præcis det, der bedømmes.

Relateret læsning

• Hvad ser censor efter, når jeg retter din SRP?
• Redegørelse, analyse, diskussion: hvad er forskellen?
• Sådan skriver du en god problemformulering
• Mundtlig SRP, set med censorblik

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook