"År 9 efter loopet" af Peter Adolphsen

Side 1

Dansk [navn fjernet]

Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium

1

År 9 efter loopet

Forestil dig at du en dag er den eneste person tilbage i verden. Det er et scenarie, som de fleste mennesker har fantaseret om, og som de fleste nok frygter. Hvordan ville man reagere? Hvad ville være ens første handling? Det er i virkeligheden en skræmmende tanke at skulle mærke ensomheden i et sådan opfang. Romanen "År 9 efter loopet", af Peter Adolphsen, kaster lys på denne helt surrealistiske situation og udfordrer samtidigt læserens etik og grænser med dens åbne tekst om sex med livsløse (loopede) kvinder, der i bogen fremstilles som ligegyldige sexobjekter.

"År 9 efter loopet" handler om en fyr ved navn Mark, der bor i Los Angeles. En dag vågner han op som på så mange andre dage. Forskellen er dog, at Mark nu er det sidste ikke-loopede menneske i verden - det tror han i hvert fald. Mark vågner op til et Los Angeles, der er gået på "repeat". Alle mennesker gentager de samme få sekunders handlinger, som de foretog sig inden loopet gik i gang. Loopet skete ved et sært tilfælde, hvor en solsorts hjerne kom i kontakt med et bestemt partikel, hvilket fik solsorten til at udsende en bestemt lydbølge, som i harmoni med den rette temperatur, radiobølger og andre bølger i luften gik op i en større enhed, hvilket fik alle mennesker på nær Mark til at gå i loop. Det underlige ved de mandlige loopere er, at de alle har Marks ansigt, mens kvinderne alle bærer en ukendt kvindes ansigt.

Mark lever de næste 9 år i Los Angeles, hvor han primært fordriver tiden med at ryge pot og bruge de loopede kvinder til seksuel tilfredsstillelse. Dette er dog kun indtil den dag, hvor han på stranden får øje på en flyvende helikopter, som flyver næsten lige over hovedet på ham.

Mark beslutter sig for at opsøge helikopteren, da en flyvende helikopter nødvendigvis må betyde, at der findes en anden ikke-loopet person. Efter en månedstid på cykelrejse ender Mark endelig på Edwards Air Force Base, hvor han efter megen gennemsøgning pludselig bliver mødt af en indisk kvinde ved navn Sushmita i uniform. Hun har præcis det samme ansigt som de kvindelige loopere. Mark, som har levet et slumliv med dåsemad og uden elektricitet i 9 år, føler sig hurtigt underlegen i forhold til den smukke gudinde, som han kalder hende. Efter en kort introduktion flyver de begge til Area 51, hvor Sushmita har bosat sig med have, elektricitet og laboratorium til forskning og forsøg. Sushmita forsøger nemlig at kurere looperne. De næste mange måneder går med Sushmita, der er i laboratoriet, mens

Side 2

Dansk [navn fjernet]

Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium

2

Mark sørger for det huslige samt tager til Los Angeles for at forberede sig på et nyt liv, hvis Sushmita skulle finde en kur. Mark er nemlig bange for, at hun vil forlade ham, så snart der er mere attraktive mænd at vælge mellem. Bogen ender med, at Sushmita finder den helt rigtige frekvens, som kan få alle looperne til at blive normale igen. Denne kur kræver dog et offer, og dette offer er Mark.

Romanen har en klassisk kronologisk opbygning, der bevæger sig frem i tiden i takt med, at dagene går. Der ses kun få korte flashbacks, der forklarer loop-hændelsen "Det var et særdeles usandsynligt tilfælde som indtraf dagen før, i Danmark, et lille land langt væk, i regionen Midtjylland. En solsort kom flyvende inde fra tågen, satte sig i en våd bjergfyr og sang en trille"

(side 6, linje 7-12) og tiden før loop-hændelsen "Han har også vænnet sig til ensomheden, men det er heller ikke så forskelligt fra tiden før katastrofen. Også dengang boede han på Budget Inn på Sunset Boulevar, midt i fucking Hollywood" (side 10, linje 7-12). Den første lange del af historien beskriver Marks liv efter loop-hændelsen. Umiddelbart ikke en spændingsudviklende del - det er først, da han ser den flyvende helikopter, at historien begynder at arbejde sig mod 'point of no return'. Det egentlige 'point of no return' er da han for første gang kommer i kontakt med Sushmita på den forladte militærbase.

Fortælleren i historien er alvidende. Dette ses blandt andet ved, at fortælleren har kendskab til både Marks og Sushmitas liv og tanker og ikke mindst årsagen til loop-hændelsen, som hverken Mark eller Sushmita har kendskab til. Generelt foregår historien gennem den alvidende fortællers beretninger og gennem Marks indre tanker. Der er dog få replikker fra Mark, hvor han taler med sig selv.

Peter Adolphsen er kendt for sine minimalistiske romaner og novellesamlinger. "År 9 efter loopet" er endnu et eksempel på dette med dens kun 87 sider lange historie. Historien foregår hovedsageligt i Los Angeles; i hvert fald for Marks vedkommende. Sushmitas historie starter i Indien, hvor hun er i militæret. Da loopet ramte verden, begyndte hun at rejse Jorden rundt for at finde andre "overlevende". De to ikke-loopede personer er altså komplet modsætninger.

Mens Sushmita er en pige med orden, målsætninger og håb, er Mark en halvfed fyr med måne, som har accepteret situationen og fordriver tiden med hamp, sex og drab "Mark tog kun sjældent coke, men det var meget godt at have i reserve til en kedelig eftermiddag. Han

Side 3

Dansk [navn fjernet]

Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium

3 gennemsøger også primært bilerne i søgen efter "looperetter": kvindelige loopere med yppig kropsform. Som han bruger til en slags onani - voldtægt kan det næppe kaldes" (side 40, linje 7-

14). "Faktisk har han i lange perioder fordrevet tiden med at "nakke loops". Han kunne gå ned ad en boulevard med M4A1'eren ved skulderen og to samuraisværd over kors på ryggen. Dels poppede han huller i looperne på afstand med kikkertsigtet, dels havde han perfektioneret et move hvor han trådte hen til looperen, trak begge sværd samtidig og - swoosh swoosh - skar den over i to skrå hug" (side 18, linje 6-16). Mark har ingen samvittighed; han ser ikke længere ikke-looperne som mennesker, og derved behandler han dem som ligegyldige objekter, der skal underholde ham efter behov. Man kan vel sige, at Mark har noget den absolutte bund for, hvad et menneske kan opnå, nemlig ligegyldig mord, voldtægt og stofmisbrug. Han har endda forsøgt at tage sit eget liv, men var for stor en kujon til at trykke på aftrækkeren.

Mark ser Sushmita som en form for gudinde. Sushmita er derimod skuffet over hendes fund af den sidste mand på Jorden ""Du hellige Brahman," tænkte hun ved sig selv på bhojpuri, "er det menneskehedens fremtid? En ildelugtende halvgammel støder med topmave og måne? Nå ja, han ventede ikke just gæster ... Men tror han at jeg er en gudinde? Er han psykotisk?"" (side 119, linje 1-7). Deres indbyrdes forhold er også en smule underligt og akavet. Efter de er flyttet sammen har de regelmæssigt sex, men de har ikke mange ting til fælles. Sushmita er en flittig kvinde med mål om at kurere menneskeheden, mens Mark fortsætter sin levestil med joints og meningsløs tidsfordriv. "Mark har hurtigt lagt to og to sammen: Der er ingen, til at opretholde moralske begrænsninger. I den situation er der ingen grund til ikke at maltraktere de loopede mennesker med seje våben. Der er heller ingen grund til ikke at bruge de loopede kvinder, der uden videre ’lod sig kneppe’.

Sushmita, den kvindelige modpart, styrer omvendt direkte mod damage control: Hun hjælper så mange loopere som muligt ud af ubehagelige situationer; hun indsamler brændstof; hun lærer at flyve en helikopter og sætter alt ind på at finde den modpart, hun kan regne ud må være derude

et sted" (http://litteraturnu.dk/gaia-traekker-pa-skulderen/ - de sidste to afsnit)

Mark og Sushmita er det man kan kalde for et umage par. Men hvad er også alternativet? De er nødt til at føre menneskeslægten videre. Det viser sig dog, at Marks sæd ikke kan befrugte Sushmita, hvilket nok skyldes han mange år med slumlivet.

Side 4

Dansk [navn fjernet]

Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium

4

I historien kommer adskillige temaer til syne. Nogle af de vigtigste er kærlighed, livsstil, ensomhed, sci-fi, sex, euforiserende stoffer. Historien er specielt inspireret af filmen "I Am Legend", som er en Hollywood-film fra 2007. Denne film handler om en mand, som tror, at han er den eneste tilbage i verden. Han lever livet om dagen, men om natten kommer nogle zombielignende solsky væsener frem. Hovedpersonen forsøger imidlertid at finde en kur mod denne sygdom, som har ramt verden. Hans hverdag er også rimeligt vanepræget indtil den dag, hvor han møder en kvinde og hendes barn. Og ligesom i "År 9 efter loopet" dør hovedpersonen i "I Am Legend" også i slutningen. Der kan altså trækkes nogle klare paralleller mellem de to historier.

Man kan næsten betragte "År 9 efter loopet" som en voksenudgave af børnebogen "Palle alene i verden". Forskellen på disse er dog, at Palle i sidste ende vågner op fra sin drøm, hvorimod Mark går døden i møde.

Romanen er skrevet i hyperrealismen, som også er den tid, hvor historien foregår.

Hyperrealismen ses ofte i nymoderne filosofi, og den kendetegnes ved, at man sætter virkeligheden op imod et fantasiscenarie.

"År 9 efter loopet" er en meget provokerende historie i forhold til både sprog og handlig. Pik, sæd, knepperi og euforiserende stoffer bliver nævnt adskillige gange i historien, og mænd udstilles som sexlystige grise, der uden kvinder lever i deres eget primitive skidt. Den åbner op for debat omkring sprogbrug, men også hele sextemaet og forholdet mellem mænd og kvinder står for skud. Det er altså en tekst, der fremprovokerer nogle tanker omkring tilværelsen, og hvor afhængige mennesker er af forskellige dagligdags-ting, som vi normalt tager for givet. Det gamle ordsprog "man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det" sætter sig som en rungende klang i hovedet, når man lægger bogen fra sig.

Derudover giver bogen indblik i menneskers evne til tilpasning. Selvom de fleste nok ville begå selvmord eller i hvert fald gå ned med psykiske forstyrrelse, følger man alligevel en mand, hvis liv ligger i ruiner, men som alligevel formår at skabe en nogenlunde regelmæssig hverdag.

Side 5

Dansk [navn fjernet]

Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium

5

Overordnet set må det siges, at historien forgår i en verden, som ingen mennesker kan sætte sig ind i. Mark er formentlig blot et eksempel på, hvordan de fleste mennesker ville reagere i en verden med ensomhed og livløse mennesker.