Et eksempel fra STX 1.g
3. tv. | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Sidsel Hjorth Mikkelsen 3.tv. marts 2009
1.c Analyse Sorø Akademis Skole
# 3. tv.
STX 1.g
3. tv. er en kvindes monolog gennem en telefonsamtale til Nicolai Tjenesten. I novellen anvender STX 1.g blevet gravid med en tilfældig mand hun har mødt på et møntvaskeri. Manden, Boris, fortæller hende en skrækkelig historie om sin magtsyge far, der under hele Boris’ liv har fortalt ham, at Boris skal dræbe sin bror, Abel, fordi moderen døde under hans fødsel.
I teksten refereres hermed til Abel, Adam og Evas anden søn, som blev slået ihjel af sin bror Kain. I modsætning til Boris’ situation, slog Kain Abel ihjel på baggrund af sin skindsyge, mens Boris jo nærmere er blevet et middel for sin fars hævn over moderens død, der skyldtes broderens fødsel.
Kvinden genfortæller, hvordan Boris’ russiske far er typen man gør hvad siger, og om hvordan denne på sin måde intetsigende mand, har magten over en.
I løbet af samtalen får vi indtryk af en kvinde der tilhører et lavere socialt lag - hun læser kun gratisaviser, hun har ingen penge, og hun har lige fået et arbejde som hun helst ikke vil oplyse, så man får en anelse om at det handler om prostitution eller lignende.
Den 2. januar formegentlig i 2005, hvor historien er skrevet, går hun ned på møntvaskeriet for at vaske noget tøj, da hun skal starte på arbejdet næste dag. Hun er iført høje hæle og afskallet glimmerneglelak – ikke ligefrem arbejdstøj, og hun ryger cigaretter.
Det er hende magtpåliggende hele tiden at påpege at hun ’har styr på tingene’ og ’orden i sagerne’, men gennem samtalen viser det sig, at hun ikke har styr på noget som helst. Hun er i bund og grund en stakkels ung kvinde, som er både ensom og decideret uintelligent. Derfor har hun kontaktet Nicolai Tjenesten, som hun håber har mere styr på tingene end hende selv. Hun mener ligesom, at jo tættere man er på Gud, jo mere styr på tingene har man, og hun fortæller da også i starten at hun da både er døbt og nonfirmeret. At hævde at konfirmation og nonfirmation er nogenlunde det samme, er jo et tydeligt tegn på uvidenhed.
At hun hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, om hun nu har sagt noget forkert og sådan, siger noget om, at hun er usikker på sig selv. Hun skifter i øvrigt virkelig tit fra emne til emne, og hun bliver hurtigt ukoncentreret og taler løs om alt mulig andet som er irrelevant for hendes fortælling.
Hun har ladet sig forlokke af en tilfældig tosse hun finder spændende da han stammer fra Rusland, og er nu endt alene og gravid, mens han er over alle bjerge.
Side 2
Sidsel Hjorth Mikkelsen 3.tv. marts 2009
1.c Analyse Sorø Akademis Skole
Det store spørgsmål i teksten er, at hun ikke ved hvad hun skal tro. Skal hun tro på denne vanvittige bibelrelaterede historie, eller er det blot et nemt medlidenheds-scoretrick? Man kan jo godt få den fornemmelse, at hun er en smule ’let’ at få fat i.
At Boris griner over, at hun tager ham så alvorligt taler imod første påstand, men det begynder at blive mystisk også for læseren, da fortælleren en måned senere tager op i hans lejlighed og finder den tom, udover en avisartikel fra 2. januar med dagens navn; Abel. Man kunne tro, at dette var det tegn Boris fortæller, at hans far vil give ham, og dermed sandsynliggøre Boris fortælling, og det efterlader læseren som et stort spørgsmålstegn, da det er helt uforståeligt hvis denne påstand skulle være sand.
Det er klart, at kvinden er frustreret, men på en eller anden måde virker hun så dum, at man næsten beskylder hende for ikke at tage den elendige situation hun er havnet i alvorligt – og så på den anden side værner det anonyme opkald vel om, at hun faktisk godt er klar over hvilket rod hun er i.
Jeg er i tvivl om, hvad jeg med sikkerhed kan konkludere, da jeg som nævnt er i tvivl om hvorvidt Boris taler sandt eller falskt. Der kan argumenteres for begge dele, men mit umiddelbare bud er, at Boris egentlig bare er en sumpet fulderik der ved held møder en tilfældig pige han kan hive med hjem. Dette på baggrund af de mange oplysninger vi får om denne pige, og også om Boris selv, og om hans historie. For mig virker den næsten usandsynlig, og man kunne fristes til at tro, at han digter ud fra bibelhistorien Kain og Abel, fordi han ved, hun ikke kender til bedre.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.