Et eksempel fra HHX 3. år

"501" af Jesper Maintz | Analyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

HHX skriftlig eksamen 2013, opg. 6

1

Analyse og fortolkning af ”501”

Når man spiller et spil, er der nogle klare spilleregler, som skal følges, for at spillet kan lykkes og fuldføres. Når man indgår i sociale sammenhænge, er der på samme måde nogle uskrevne regler, man skal følge, for at samtale og samvær er succesfuldt. Hvis ikke disse følges, kan det resultere i sammenstød og konflikter mellem mennesker. Et andet sæt spilleregler, der gerne skulle gælde i alle sammenhænge, er dem, der står skrevet i loven. Hvis ikke de følges, har det ligeledes konsekvenser. Hvad sker der, hvis alle disse former for regler brydes? Netop dette handler Jesper Maintzs kortfilm ved navn ”501” om. Opgaven her indeholder en analyse og fortolkning af ”501”, som blandt andet kommer ind på handlingsresumé, personkarakteristikker, miljøbeskrivelse, opbygning og lyd.

I filmen møder man først tre mænd på et værtshus, som er i gang med et spil dart, nærmere bestemt det spil der hedder 501 ligesom titlen på filmen. Den ene af mændene er Kim, som netop forsøger at ramme plet på ”dobbelt 19” og derved undgå at tabe. De to andre venner sidder og griner over Kims mislykkede forsøg, da han bliver afbrudt af en anden gæst på værtshuset. Det er manden Peter, der kommer til at vælte noget ved siden af Kim, lige i det øjeblik han skal skyde, så

pilen ryger på gulvet. Kim bliver truende overfor Peter og kalder ham ”din lille lort”^{1}. Peter

forsøger at undgå en konflikt ved at give en omgang i baren. De to sætter sig i baren og får en øl.

Peter, der ellers var på vej ud, bliver siddende, efter at Kim igen virker lidt truende og siger, at han skal blive. Den ene øl tager den anden. De to indleder en samtale om deres egne og andres parforhold. Kim fortæller, at han har en forlovet med Tina, som han viser et billede af. Derefter siger Kim, at Peter burde møde hende, men at hun lige er på toilettet. Sideløbende med den handling, som foregår inde ved baren, er der en handling, som udspilles i flashbacks. I den erfarer seeren, at Peter har været ude på toilettet, hvor han har voldtaget Kims kæreste Tina. Filmen slutter, da de to handlingsforløb så at sige mødes, da Tina forslået og medtaget kommer ud til baren, imens Peter ligeså stille lister ud. I slutscenen får Kim sendt pilen på en ”dobbelt 19” og vinder dartspillet, hvorefter han får øje på Tina og opdager, at Peter er gået, og at noget er sket.

Miljøet, filmen udspiller sig i, er et typisk dansk værtshusmiljø, hvor der skænkes alkohol, spilles dart, billard og pool. Generelt virker det som om, det er en samling ulykkelige mennesker, der er samlet på værtshuset. Bartenderen er blevet forladt af den pige, han kom til Danmark for at leve

1

”501”: 1.37 min.

Side 2

HHX skriftlig eksamen 2013, opg. 6

2 med, damen ved spillemaskinen sidder helt alene og taler med sig selv, og Kims ven, Lars, er ved at blive droppet af sin kæreste. Derudover er Peter en trist skæbne. Han har ring på fingeren, hvorfor man må formode, at han er gift. Alligevel kommer alene på værtshus, hvor han voldtager en kvinde på toilettet. Det lader til at være en gruppe mennesker, der ikke har helt styr på deres liv.

De to hovedpersoner er Kim og Peter. Kim er på baren sammen med tre andre mænd. Han virker meget overlegen og fortæller konstant alle andre, hvad de burde gøre på en meget kommanderende måde. Han blander sig for eksempel i Lars’ forhold til sin kæreste. Til det siger han, at Lars’ kæreste er ”en luder”, hvilket han gentager flere gange, imens Lars siger, at hun er

”en sød pige”^{2}. På den måde opfører Kim sig meget respektløs over for sin ven. Samtidig er han

meget ubehøvlet over for bartenderen Eric. Han kalder ham konstant Eric udtalt på dansk, selvom bartenderen understreger, at han foretrækker det udtalt på engelsk. Kim kommanderer med Eric på en nedværdigende måde. Han er ryger og er forlovet med Tina, der ligesom han selv godt kan lide at komme på værtshuse. Kim er en meget dominerende type, som de andre på værtshuset ikke tør sige imod. Derudover opfører han sig på en meget truende måde overfor Peter. Da han fortæller om sit forhold til Tina, siger han: ”der skal sgu også en hel del til, at få sådan en som mig

ned på knæ”^{3}. Dermed antyder han, at han er den type, man ikke så let kan bestemme over, eller

at der skal meget til at imponere ham og få ham til at binde sig. Kim bryder de sociale normer, der er for høflighed overfor sine venner, bartenderen og Peter. Han respekterer ikke de andre mennesker og taler i en meget hård tone.

Peter virker som en konfliktsky mand, da han første gang optræder i filmen. Han prøver straks at undgå en konflikt med Kim ved at tilbyde at give en øl til at gøre det godt igen. Det er første gang, han er på det pågældende værtshus. Han har tilsyneladende en kone, da han har ring på fingeren.

Voldtægten af Tina gør ham til en voldtægtsforbryder – han har brudt de regler loven angiver.

Man fornemmer, at han hele tiden helst vil slippe væk fra stedet, inden nogen opdager, hvad han har gjort. Peter har under voldtægten fået blod på sig, som han forsøger at vaske af ude på

       4
toilettet . Det kan ses som et symbol på, at han vasker sig ren for skylden så at sige. Der er ingen,

som kan se på ham, at han netop har begået en forbrydelse. I forhold til den samtale Peter fører med Kim, er han tilbageholdende men forsøger på forskellige måder at få samtalen til at gå uden problemer. Peter giver Kim ret i de ting han siger og lader være med at sige Kim imod, når han

2

”501”: 6.40 min.

3

”501”: 8.2 min.

4

”501”: 4.15 min.

Side 3

HHX skriftlig eksamen 2013, opg. 6

3

                                                    5
f.eks. taler nedsættende til bartenderen eller sine kammerater

. Dermed kan man sige, at Peter forsøge at overholde de normer og uskrevne regler, der er for at føre en høflig samtale med en fremmed person.

Filmen indledes med et stillbillede, som viser reglerne for spillet 501. På skærmen står der følgende:

”501

Et af de mest udbredte dartspil. Reglerne er simple.

Alle spillere starter med 501.

Herefter gælder det om, med så få kast som muligt, at komme ned på præcis nul.

Det sidste kast skal være en double.”

Grunden til at det er vigtigt for seeren af filmen at kende disse regler er, at spillets opbygning, hvor man går mod at komme på nul, hænger sammen med filmens opbygning. I filmen skiftes der mellem at gå frem i tid og at gå tilbage i tid. Det vil sige, at en del af handlingen i filmen går imod et nulpunkt, ligesom man gør i spillet 501. Den anden del af filmen går fremad i normal tid. Så ligesom spillet går filmen fremad mod et nulpunkt. Der er en masse flashbacks, og det, der sker i dem, bliver afspillet baglæns.

Alle flashbacks hænger sammen med sproget, der bliver talt i filmen. Gennemgående bliver kvinders ”fisse” omtalt mange gange. Hver gang der er et flashback, kommer det umiddelbart efter, at nogen har sagt noget, som har noget at gøre med at have sex eller med kvinders køn – noget der minder Peter om det han netop har foretaget sig på toilettet. Et eksempel på det er,

                                    6
hvor bartenderen Eric siger: ”Fucking cunt”

, hvorefter der skiftes til voldtægtsscenen med Peter og Kims kæreste. Et andet sted, hvor noget tilsvarende ses, fremgår af følgende eksempel:

Peter: ”Kvinder hva. Man kan ikke leve med dem og man kan ikke leve uden.”

En anden mand i baren: ”Deres fisse! Fisse!”^{7}

5

”501”: 3.30 min.

6

501: 4,2 min.

7

501: 5,6 min.

Side 4

HHX skriftlig eksamen 2013, opg. 6

4

Efter disse replikker, der handler om kvinders køn, skiftes der igen til voldtægten på toilettet. Også i forhold til baggrundsmusikken er der sammenhæng med handlingen i filmen. I slutningen af filmen er Peter placeret tæt på Kim, der skal vise sine evner til at spille dart frem. Peter kan se Tina, som han netop har voldtaget, komme ud fra toilettet. Imens spilles der en sang, hvori der synges: ”you ain’t seen nothing yet”. Det kunne man sige til Kim, der opfører sig bedrevidende overfor alle andre på baren. Han har ikke fanget, hvad det er der er foregået, i al den tid hans kæreste har været på toilettet. Han har ikke ”seen nothing yet”. Til sidst da Peter er listet væk står Kim midt i baren og forstår ikke, hvad det er der er foregået, da han ser sin forslåede kæreste

sidde ved baren. I slutscenen skifter sangen til at sige: ”I hate to go just yet.”^{8} Det kan

sammenlignes med Peter, der ubemærket lister ud fra værtshuset for at undgå den konflikt, som vil opstå, når Kim opdager, hvad der er sket.

Noget andet, der er karakteristisk i forhold til lyden i filmen, er, at der er reallyd, når filmen spiller fremad i tid. Men i flashbackene er lyden anderledes, og der er fokus på Peters skridt. Imens han går forbi folk i flashbackene taler også de baglæns, så det lyder underligt. Musikken der spilles på værtshuset er munter og lystig, hvilket skaber en skarp kontrast til voldtægten og det dystre som seeren ved er foregået.

Netop slutscenen i filmen er der, hvor de to parallelle handlingsforløb mødes i det, som derfor kan kaldes filmens nulpunkt. Et nulpunkt kan både være et slutpunkt og et begyndelsespunkt. I ”501” er det måske begge dele. Denne slutning på filmen efterlader seeren med spørgsmålet om, hvad der sker efter at Peter er gået ud fra baren, og hvordan Kim vil reagere, når han finder ud af hvad det egentlig er der er foregået næsten for øjnene af ham. Man efterlades med spørgsmålet om, hvad der vil ske med Peter der har brudt loven, og hvad straffen mon vil være, hvis han da bliver straffet. På den måde er filmens slutpunkt også en form for begyndelsespunkt for en konflikt mellem Peter, Kim og Tina. Filmen slutter ligesom dartspillet 501 på nul, og et nyt ”spil” eller en kamp kan begynde derfra.

8

”501”: 13,23 min.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.