Et eksempel fra HHX 1. år

Analyse af virksomheden Jysk

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Virksomhedsøkonomi A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?

  2. 4 min

    Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?

  3. 4 min

    Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?

Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 1. år, Virksomhedsøkonomi A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder virksomhedsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Kenneth Steenberg JYSK – afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 1 af 4

Jysk

En SWOT-analyse er en analyse som bruges til at analysere og identificere en virksomheds Interne forhold, som er stærke og svage sider, og virksomhedens eksterne forhold, som er muligheder og trusler. SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, som er virksomhedens interne og eksterne forhold oversat til engelsk.

En SWOT-analyse er en analyse hvor virksomheden kan se hvor de fremover skal yde en større indsats. Interne forhold er forhold i virksomheden som personalet og ledelsen selv kan påvirke. Eksempler på interne forhold kunne være produktion, produkter, markedsføring og organisation. Eksterne forhold er forhold som virksomheden ikke kan påvirke, forhold i omverdenen som virksomheden må tilpasse sig. Eksempler på eksterne forhold kunne være konkurrenter, kunder, den teknologiske udvikling, kultur, lovgivning og demografi.

Formålet med at lave en SWOT-analyse er at man, sammen med en værdikædeanalyse, kan lave et mål for virksomheden, altså hvad virksomheden skal arbejde hen mod at nå. Det giver et rigtig godt overblik, der letter den strategiske planlægning meget. Virksomheden kan også bruge SWOT-analysen som et redskab til at udforme en målsætning, eller til at få et meget præcist billede af hvor virksomheden skal yde noget mere fremover for at leve op til virksomhedens idé. Hvis virksomheden også har lavet en konkurrentanalyse, kan virksomheden se hvor den skal yde noget mere for at kunne konkurrere med konkurrenterne på markedet, men også hvor virksomheden allerede er godt med i forhold til konkurrenterne.

Virksomhedens idé og SWOT-analyse hænger sammen på den måde, at når man som virksomhed skal fastlægge sin idé, så skal man lave en SWOT-analyse (som skal være et objektivt syn på virksomheden) for at finde ud af om de behov og ønsker som man udtrykker i virksomhedens idé nu også bliver dækket, og hvad man muligvis kan gøre bedre for at dække disse. En virksomhed må også se på de interne og eksterne forhold den nu engang har, og hvad der er realistisk, og derved kan det være at en virksomhed skal ændre på sin idé, fordi den har været for optimistisk eller pessimistisk da idéen i første omgang skulle fastlægges.

Nær- og fjernmiljø handler om virksomhedens omverden. Eksempel på nærmiljøet kunne være kunder og konkurrenter, mens det i fjernmiljøet kunne være kultur, EU og teknologi. En virksomhed skal vide noget om sin omverden, fx vide hvad kunderne gerne vil have, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor, og fx hvad reglerne inden for EU er. Virksomheden skal kende sin omverden før den begynder at lave en SWOT-analyse, fordi en virksomhed fx skal vide hvad kunderne gerne vil have, hvor de vil have det, til hvilken pris, hvordan de vil have det, hvorfor kunderne vil

have lige netop det produkt og hvad kunderne sætter pris på (fx at virksomheden går ind for at nedsætte CO^{2}

udslippet). Når virksomheden så laver en SWOT-analyse skal den basere sin viden om omverdenen (nær- og fjernmiljø) på virksomhedens SWOT-analyse, virksomheden skal vide hvad de forskellige ting i omverdensmodellen står for.

Side 2

Kenneth Steenberg JYSK – afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 2 af 4

SWOT-analyse og nær- og fjernmiljø hænger også sammen på den måde, at nærmiljø, på samme måde som interne forhold, er det miljø der er nær virksomheden, og som virksomheden ofte er i kontakt med og som i et vidst omfang kan påvirkes. Fjernmiljø og eksterne forhold er det miljø som er fjernt, altså er uden for virksomheden. De hænger sammen på den måde at det er de ting som virksomheden ikke kan påvirke, men som virksomheden bliver nødt til at

indrette sig efter og holde øje med. Det kunne fx være en ny lov/overenskomst der omhandler hvor meget ferie man
som borger i Danmark er berettiget til, eller hvor meget CO^{2} man som virksomhed må slippe ud i atmosfæren, dette

skal virksomheden så selvfølgelig rette sig efter.

Jeg går ud fra JYSK har en god økonomi fordi den hvert år har en samlet omsætning på ca. 9 mia. kroner, og dette er en stærk side, fordi en af de vigtigste ting i en virksomhed er, at økonomien er i orden. Butikkerne er store fordi de

gennemsnitlig er 1100m^{2}, og JYSK sørger for at de nye butikker får en god beliggenhed, og dette er gode sider fordi

netop beliggenheden betyder så meget for hvor mange kunder der kommer i butikken, og jo større butik jo flere ting SWOT-analyse af JYSK (Idégrundlaget)

Interne forhold

Stærke sider (S) Svage sider (W)

• God økonomi • Skal leve op til strenge krav med hensyn til

• Butikkerne er store og har god beliggenhed regnskab og revision

• Billige priser • Ingen internethandel

• Stor fremgang • Mistet lidt af virksomhedens image, da sagen

• Butikker i mange lande

• Ca. 1300 butikker

• Lars Larsen tror på sig selv, og tør at satse

• Garanti

• Gode sponsoraftaler

• Miljøbevidsthed

• God etik

• Begrænset hæftelse

• Nyt kæmpelager i Uldum om Jysks leverandører kom frem

Eksterne forhold

Muligheder (O) Trusler (T)

• Det engelsk, ungarske og slovakiske marked

• Folk får flere penge mellem hænderne byggemarkeder

• Distribution fra det nye kæmpelager

• Nye konkurrenter inden for lavprisvarehuse og

• Folk vælger kvalitet frem for pris

Side 3

Kenneth Steenberg JYSK – afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 3 af 4 kan man have i butikken, og jo større mulighed for større gevinstmaksimering. JYSK er kendt for deres gode tilbud og billige priser, og det er selvfølgelig altid en god måde at lokke kunder på, hvilket også har vist sig at være tilfældet siden 1980’erne for Jysks vedkommende. JYSK har også stor fremgang fordi de hver uge åbner 2 nye butikker og

“Aldrig er færdige - men altid er på vej”, og fremgang kan kun være en stærk side for en virksomhed. JYSK har også de seneste 5 år haft stor vækst af butikker og ansatte. JYSK har butikker i mange lande, og har i dag ca. 1300 butikker, hvilket betyder at de er et stort internationalt firma, og jo flere butikker, jo større virksomhed, og jo større mulighed for gevinstmaksimering.

Det er også en vigtig ting at man tror på sig selv når man er ene mand om at styre en så stor virksomhed, og man må sige han har troen på sig selv, og tør satse, bl.a. når Lars Larsen siger at de har en målsætning der hedder 2000 butikker inden for de næste 10år. JYSK har også en god garantiordning og bytteservice, som er en stærk side fordi det giver tilfredse kunder, og kunder der kommer igen. De tilbyder nemlig 2 års reklamationsret og udvidet garantiordning inden for visse varer fx dyner, madrasser og boksmadrasser. JYSK nyder også godt af gode sponsoraftaler med Dansk Handicap Forbund som scorer masser af medaljer, og et Musik- og Teaterhus i Silkeborg, som selvfølgelig er godt for deres markedsføring og image, og derfor en stærk side.

Det er også altid godt for en virksomhed at være miljøbevidste, så man undgår at kunder boykotter ens produkt, og så man får god omtale. Også på dette punkt er jysk godt med, fordi de har en lang række punkter af store bestræbelser bl.a. om kun at forhandle FSC-certificerede møbler, og investere i mere i FSC-skovbrug, men også om genanvendelse af affald fra butikkerne, samt samarbejde med diverse miljøorganisationer. JYSK har også en god etik idet de har en række af etiske regler om menneskerettigheder, demokrati og respekten for alt levende som de forventer deres leverandører lever op til. Dette gør selvfølgelig også at JYSK undgår boykotning af deres produkter, og det giver samtidig et godt image blandt kunderne, som derfor er en stærk side. JYSK er også et aktieselskab, hvilket betyder at de har begrænset hæftelse, og derfor kun hæfter med de penge der er indskudt i virksomheden, og ikke med egen formue, dvs. ikke personligt. Det er også en stærk side at Jysk nu bygger nordens største lager, da det er tegn på at de vil endnu længere frem, og det er da også meningen da man med lageret vil ind på det engelske, slovakiske og ungarske marked. Det giver samtidig Jysk en masse omtale, der ikke vil skade virksomheden heller. Man ville godt kunne argumentere for at det var en mulighed, da man jo ikke ved om det kommer til at gå godt eller dårligt i de nye lande, men da det er et internt forhold, vil jeg sige det er en stærk side.

Det giver dog også nogle svagheder at være et aktieselskab idet man som aktieselskab skal leve op til nogle strenge krav om regnskabsaflæggelse og informationspligt, fx kan hvem som helst på den måde købe sig til information om virksomhedens regnskaber. Det er også en svag side at JYSK ikke har fået gang i internethandlen endnu, det er et stort nyt, og spændende marked med mange muligheder, og chancer for meget større gevinstmaksimering og større del af markedet, samtidig med at man kunne spare en masse omkostninger. Jysk har også mistet lidt af deres ellers meget troværdige image de altid har haft, med Lars Larsen som den ærlige jyde med de gode tilbud, som han så flinkt har smidt i hovederne på os. For som man kunne se i en udsendelse på dr1 for et par år tilbage, er grunden til at han har kunnet lave disse tilbud, nemlig blandt andet at man hos nogle af Lars Larsens leverandører har brugt børnearbejdere, som har fået en helt uduelig løn, hvis de overhovedet har fået nogen. Man har også ødelagt drikkevandet for tusindvis af mennesker, ved slet ikke at tænke på miljøet overhovedet og lukke giftige stoffer ud i søer og have, og mange af

Side 4

Kenneth Steenberg JYSK – afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 4 af 4 arbejderne på fabrikkerne i bl.a. Afrika og Asien har fået ødelagt deres helbred for altid, ved at arbejde under uduelige forhold.

JYSK har tænkt sig at åbne butikker i Slovakiet, Ungarn og England, som specielt i forhold til det engelske marked kræver en større investering, som må siges at være en mulighed, idet man endnu ikke ved om det kommer til at gå godt eller skidt, og idet markederne ikke er noget, der har noget med virksomhedens interne situation at gøre.

En mulighed er også at vi forbrugere får flere penge mellem hænderne, og på den måde måske køber flere varer hos JYSK, eller måske færre varer, fordi vi i stedet vælger at købe dyrere varer som designermøbler. Distributionen fra Jysks nye kæmpelager er også en mulighed, idet man ikke ved hvordan det vil gå med distributionen til bl.a. England som Jysk har planer om at indtage, med det nye lager. Man kunne diskutere om Uldum, der ligger i Østjylland, er det bedste sted at lægge sådan et lager, eller om ikke fx Esbjerg ville være et bedre alternativ da distribution med skibe til England ville være lettere og muligvis give lavere omkostninger.

Trusler til JYSK kunne være at der i fremtiden kommer nye konkurrenter inden for lavprisvarehuse eller byggemarkeder, da det er dem som JYSK er i snæver konkurrence med, og det derfor er dem som kan gå ind og stjæle noget af det marked som JYSK er en del af. Det kunne også være at et lavprisvarehus eller byggemarked blev større, og tog en større andel af markedet som JYSK er en del af. Folk begynder og tænke mere og mere på design og hvordan deres hjem ser ud, så det ville være en trussel for JYSK hvis deres kunder begyndte at købe dyrere varer som designer møbler, frem for de billige varer som JYSK sælger.

Inden JYSK formulerer den endelige idé, er det en god idé at vide hvad de er gode til og knap så gode til, så de kan få det med som de er gode til, fx at sælge et stort udvalg af varer til lave priser. JYSK skal også finde ud af hvem deres konkurrenter er, hvem de er i bred og snæver konkurrence med, hvem markedslederen og markedsforfølgerne er, så de ved hvem de er oppe i mod, og hvor stort de kan satse, evt. lave en konkurrentanalyse. De bør også undersøge hvem deres målgruppe er så de kan tilpasse sig målgruppen i deres markedsføring, salg, service og indkøb, og finde ud af hvordan befolkningsudviklingen ser ud, for at se om den målgruppe de har tænkt sig at satse på, nu også er stor nok eller er voksende, så de har nogen at sælge til, og så de i fremtiden også er sikker på at have kunder nok.

Et forslag til en idéformulering for JYSK kunne være:

Stort udvalg af varer til alle hjemmets rum med garanti for kvalitet til billige penge.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.